Å-DALEN. 13. årgang nr

Transkript

1 Å-DALEN 13. årgang nr

2 Bestyrelsen for "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse" Formand Ella Pedersen Næstformand Svend Bjørn Keil Kasserer Inge Ambus Bestyrelsesmedlem Sine Hald Bestyrelsesmedlem Kirstine Ø. Madsen Bestyrelsesmedlem Claus Nielsen Bestyrelsesmedlem Michael Henriksen Suppleant Jens Jørgensen Adresse Telefon Interesser Elverhøjvej 8, 4600 Køge Naturpleje, Vallø darwin.dk Planter Varpelev Bygade 3, Varpelev Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested 4652 Hårlev mail.dk 4600 Køge mail.tele.dk 4600 Køge wanadoo.dk 4652 Hårlev dk Geologi, Historie, Arkæologi, Folkeminder Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter Naturpleje Botanik, Naturpleje Bakkehældet Køge Historie, Fotografering Trafikproblemer Karensvej 3, 4600 Køge Vallø Elverhøjen Køge JUJ@Codan.dk Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Kirsten Skovbæk Redaktion: Ella Pedersen (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Ø. Madsen Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: 2

3 Sommer - vadefugle - stork - ny bestyrelse Sommeren er nu på vej, og vi har haft en dejlig varm april med tørt vejr, der har tørret godt op på de meget vintervåde enge. De steder, hvor der er skyllet over med meget slam, er planterne lettere forsinket i forhold til alt andet, der ellers er ca.. 14 dage forud for sæsonen. engkappelejerne er afblomstret og eng-karsen og mælkebøtterne står i fuldt flor, og snart er engene gule af ranunkler. Mange trækfugle har besøgt ådalen, og ofte har man kunnet høre tranernes karakteristiske stemme, når de fløj henover os. En enlig stork har besøgt ådalen i ret så lang tid, mon den bliver her? Viberne har trange kår, der er ikke nær så mange i år som tidligere. De få par der er, bliver kraftigt generet af mange krager, der til stadighed flyver over engen på jagt efter æg og unger. Også sidste år var der en markant tilbagegang af vadefugle i ådalen. Det skriver Jan Pedersen, der sidste år udarbejdede fugletællinger i ådalen for Roskilde Amt. Tilbagegangen skyldes flere ting, dels især manglende og utilstrækkelig afgræsning, som igen skyldes for våde enge, og dels de mange kragefugle, der trætter og generer vadefuglene. Stevns Kommune har pr. 1. januar 07 fra Roskilde og Storstrøms Amt overtaget forpligtigelsen og tilsynet af engene. Det er en stor opgave, som forvaltningen for Natur- og Miljøudvalget har bedt vores forening sammen med DN s afdelingsbestyrelse om at være behjælpelig med - og især at få fokuseret på de vigtigste opgaver i ådalen. Der har været afholdt møde og en besigtigelse i engene sammen med forvaltningen, og der skal så udarbejdes en Naturplan for arbejdet, og her kan vi også være med at påpege de vigtigste ting. Kæmpe-bjørnekloen er nu også begyndt at vokse godt, og kommunen skal udarbejde en plan for udryddelsen af arten, men inden da kan vi andre godt tage fat. Så vi opfordrer alle private til at få den fjernet fra egen grund. Foreningens bestyrelse er igen blevet fuldtallig, idet vi på generalforsamlingen i marts har fået et nyt bestyrelsesmedlem, nemlig Michael Henriksen og en ny suppleant, Jens Jørgensen. Begge er lodsejere af en 3

4 lille eng ned til Tryggevælde Å. Velkommen til jer, jeg glæder mig til samarbejdet. Vi har måttet sige farvel til Børge Svendsen, der selv valgte at stoppe. Mange tak for samarbejdet og din indsats, Børge! Børge Svendsen var med til at stifte foreningen i 1994 og 95. Bestyrelsen har på det sidste møde konstitueret sig, idet formanden, som jo er undertegnede, og Svend Bjørn Keil blev valgt til næstformand, Sine Hald til sekretær og Inge Ambus til kasserer, lige som sidste år. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som i bladet løbende vil fortælle om arbejdet. Foreningens vandreudstilling om færdsel i ådalen og ideer til ture i ådalen, står i øjeblikket på Hellested Skole. Udstillingen startede jo sidste år i maj på Vallø Rådhus, herfra har den været på bibliotekerne og i Kirkeladen i Strøby samt på Spjellerup Skole. Alle skolerne i området har fået tilbudt udstillingen. Rigtig god sommer samt på gensyn til fugleturen d. 31. maj og blomsterturen d. 17. juni Ella Pedersen Græsslåning med le. Sidste år forsøgte vi at slå græs med le på en lille eng bag Strøby Sportsplads. Forsøget skulle vise, om de lave blomstrende planter fik det bedre ved denne pleje samt hestens end ved hestens græsning alene. Resultatet kan vi først se senere på året, men vi har allerede nu besluttet, at vi vil forsøge igen til juli og oktober ved at slå det hesten ikke æder (dvs. de grove vækster) med le. Da det gerne skulle være et officielt arrangement med mange deltagere, vil vi annoncere i "Stevnsbladet" om tidspunktet. Har du tid og lyst er du meget velkommen. Ella Pedersen 4

5 Danmarks Naturfond har købt Elbækengen ved St. Tårnby. Danmarks Naturfond har købt den mest artsrige eng i Tryggevælde Ådal, som herved bliver beskyttet og plejet, så de mange sjældne planter og det rige fugleliv bliver bevaret. Engen bliver indviet d. 21. maj 2007, hvor borgmester for Stevns Kommune Poul Arne Nielsen, formand for Natur- og Miljøudvalget Lene Madsen samt Danmarks Naturfredningsforenings præsident Ella Marie Bisschop-Larsen vil klippe den røde tråd og erklære engen for indviet. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse vil også være repræsenteret, da foreningen indgår i et samarbejde med DN om engen, et såkaldt Grønt partnerskab. Der bliver adgang til engen, hvor man ad en markeret sti kan se på de mange planter på engen. En planche med oplysninger om engen vil blive opstillet nede ved engen. Teksten til skiltet har Inge Ambus forfattet og denne bliver bragt nedenfor: Danmarks Naturfond Elbækengen Landskabets historie. Den vidtstrakte ådal er en gammel fjord. Den er dannet, hvor der for 30 mill.år siden opstod en 10 m dyb sprække i den underliggende Danienkalk. Fjorden blev langsomt fyldt op med saltvandsdynd. Derved opstod en kærmose. Vinterens oversvømmelser byggede et tykt tørvelag henover. Under den sidste istid var landet højere end i dag og Tryggevælde Å opstod som en smeltevandsflod.. Åen flyder langsomt gennem landskabet nu og skaber de periodevise oversvømmelser, som sikrer rigelig næring til engene. Størstedelen af engene i ådalen har aldrig fået tilført gødning.. Omkring St.Tårnby ligger kalken højere oppe i jordlagene. Her danner trykvand en række kalkvæld, som skaber grobund for en utrolig righoldig flora, hvor man tidligere også har kunnet se den sjældne mygblomst. Den meget artsrige flora og fauna har udviklet sig i et samspil mellem mennesker og natur. Fra den tidligste bondestenalder til nyere tid har engene været vigtige græsningsenge og sikret de lokale bønder gode 5

6 indtægter. Enkelte af de velbevarede levende pile- og poppelhegn, som kan ses fra engen, er vangediger fra middelalderen, men de fleste hegn stammer fra udskiftningen. Naturpleje Ændringerne af landbrugsdriften op gennem 1970 ern, med stadig færre kvægbesætninger, har betydet en hastig tilgroning af engene i Tryggevælde Ådal i 1980 erne og 1990 erne. Med tilgroningen forsvandt mange sjældne engfugle og planter. For at redde de mest artsrige enge i ådalen, igangsatte Hovedstadsrådet i et større plejeprojekt, som gennem 1990 erne støttedes af Roskilde Amt med hegning og udarbejdelse af frivillige plejeaftaler. På mange enge blev udviklingen vendt til fordel for fugle og planter. Men i de seneste år er opstået nye trusler. Krager og mink har gode vilkår i ådalen, hvor de plyndrer engfuglenes reder. Rigelig nedbør i de senere år har vanskeliggjort afgræsningen, så den langtfra er tilstrækkelig til at holde tilgroningen nede og skabe optimale vilkår for de ferske enges dyr og planter. I 2006 købte Danmarks Naturfond Elbækengen med det formål at bevare et af Danmarks mest værdifulde ekstremrigkær ved at sikre optimal pleje af denne naturperle. Beskyttelse Tryggevælde Ådal herunder Elbækengen er udlagt som habitatsområde for at beskytte den særlige vegetation. Pukkellæbe og eng-ensian er eksempler på fredede (rødlistede) plantearter, der vokser i engen. Tidligere var engen den bedste lokalitet for pukkellæbe i hele landet. Eng-ensian har sin europæiske hovedudbredelse i Danmark dermed er den en af vores såkaldte ansvarsarter, som Danmark er særligt forpligtiget til at værne om. Mygblomst, der også er rødlistet, har tidligere vokset i engen, men er ikke set i de senere år. Flora og fauna Om foråret lyser de gule eng-kappelejer op i engene. Lidt senere kommer de lilla majgøgeurter, og i højsommeren er det de mange sumphullæber og de små spændende og sjældne planter på knoldene, som sætter deres præg på engen. Især pukkellæbe, eng-ensian, eng- 6

7 troldurt, vild hør og den kødædende vibefedt, danner farvestrålende knolde. Med god pleje er der håb om igen at finde mygblomst på engen. Tidlig morgen og sen aften lyder de mange nattergalestemmer gennem ådalen iblandet kærsanger, sivsanger, rørsanger og en mængde andre sangfugle. Med lidt held kan man se og høre bekksinernes parrringsflugt, opleve viben forsvare sine små eller se rørhøgen svæve over landskabet på jagt efter bytte. Eng-snarren er hørt, men sjældent set i ådalen. Gul vipstjert, rødben og strandskade yngler dernede. Om vinteren er der en rig variation af trækfugle, som benytter ådalen som ledelinie eller slår sig ned og fouragerer i en periode i ådalen. Både havørn og fiskeørn er set, og ind imellem ses også den blå kærhøg. I nærheden står en storkerede parat til de gennemrejsende storke, som hvert år ses i ådalen. Om sommeren kan man være heldig at se frøer, markfirben og en række sommerfuglearter, som fouragere på engens planter. En tidlig sommermorgen eller sen aften, hvor duggen hæver sig, kan man måske vær heldig ligesom Martin A.Hansen at se elverpigerne danse. Særlige færdselsregler Engen skal afgræsses for at fastholde den artsrige flora og fauna. Publikum skal være opmærksom på, at færdsel alene skal ske ad den markerede sti, da vegetationen på knoldene er meget sårbar. Udenfor knoldpartiet og de øverste tørre partier er engene tørve- og dyndenge, som rummer kildevæld såkaldte ålehuller. Disse væld, der er bundløse med fare for at synke i dyndet, skal man være meget stedkendt for at se! 7 Rødben

8 Pleje af fortidsminder. Evelin Møller var foreningens gæsteforedragsholder ved generalforsamlingen i marts. "Adopter et fortidsminde" hed det projekt, som Evelin var bagmand og tovholder for i Storstrøms Amt. Projektet gik kort fortalt ud på, at grupper eller enkeltpersoner kunne adoptere et fortidsminde og derved påtage sig plejen af det. Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse er "adoptivforældre" til Maglehøj. Projektet ophørte sammen med amternes nedlæggelse. Evelin fortalte om vore fortidsminder, som er bevarede tegn på menneskelig aktivitet, der i høj grad har været en del af den dødekultur, mennesker har haft på forskellige tider i historien. Gravhøjene er dels dysser og jættestuer og dels bronzealderhøje. Der er talt ca dysser og jættestuer i Danmark De stammer fra bondestenalderen og er anlagt med et gravkammer bestående af meget store sten. Bronzealderhøjene er bygget ved, at der over selve graven er stablet en anseelig mængede græstørv - Egtvedpigen var begravet på denne måde. Der har til alle tider været knyttet en respekt og frygt til begravelsespladser, som er årsagen til, at gravhøjene er blevet bevaret. De gamle høje har ligget fredeligt i landskabet, er måske blevet afgræsset med får eller gæs, og nogle er indgået i have- og parkanlæg. I 1800-tallet opstod en ny interesse for disse fortidsminder - en tidlig form for arkæologi - hvor det især var fundenes værdi, der var drivkraften. Udgravninger, bortgravning og udnyttelse af de store sten ved anlægsarbejder, var sammen med tilplantninger en alvorlig trussel mod gravhøjenes fortsatte eksistens, og i 1848 kom de første registreringer og fredninger af fortidsminder. Det var dog først i 1937 den første lov om beskyttelse af fortidsminder blev givet. Det største problem i bevaringen af fortidsminder har altid været, at der aldrig er afsat midler nok og derfor er bevaringstilstanden i høj grad afhængig af en frivillig indsats - som "Adopter et fortidsminde" er et eksempel på. 8 Kirstine Ø. Madsen

9 De Vilde Blomsters Dag i Norden 17. juni Dansk Botanisk Forening afholder for 20. gang i Danmark og for 6. gang i Norden De Vilde Blomsters Dag. Arrangementet afholdes i samarbejde med Norsk- og Svensk Botanisk Forening og de botaniske miljøer på Grønland, Island, Færøerne samt i Finland og Åland. I den anledning har Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse i samarbejde med Dansk Botanisk Forening igen i år arrangeret en tur i Stevns Ådal. Mødested: P-pladsen v. Dagli'Brugsen i Hellested Tid: kl. 14 til ca. 16. Vi går vi ad stien ned til Mosen, hvor vi følger markvejen langs engene til Præstemarksvej. Undervejs vil vi se på engens blomster bl.a. eng-kabbeleje, engkarse, eng-forglemmigej og kær-fladbælg og snakke om deres særlige livsbetingelser. Måske er vi heldige at høre nattergalen. Turleder: biolog Kirstine Ø. Madsen Husk gummistøvler og evt. lup og kikkert Pris: turen er gratis 9

10 Storken flyver i ådalen I slutningen af april har en enlig stork været set flyve og spankulere rundt i ådalen. Storken har gået i engene ved Tingvejen, og den har besøgt 3 af de opsatte reder, ja endda overnattet i dem. Den er set ved Maglemosevej, Varpelev, Strøby og Elbæk ved St. Tårnby, så den kommer vist langt omkring. Mon den er ude for at se, hvilken rede, der passer den bedst? Svend Bjørn Keil, der er formand for foreningens storkeudvalg, har selv set storken flyve hen over hovedet på sig. Det er observeret, at storken ikke er ringmærket, og det kunne tyde på, at den stammer fra Polen eller deromkring. Danske storke er mærket med en ring lige under knæet, og de svenske storke har ringen siddende over knæet. Nu er det spændende, om storken bliver hos os og evt. får en mage. Ådalen skulle rumme masser af føde til en storkefamilie. Storken er en fugl, der æder hvad der tilbyder sig. På de våde arealer består dens føde hovedsagelig af frøer, tudser, fisk, regnorme, insekter m.v., mens storken på de tørre enge for det meste æder mus, regnorme, græshopper, fugleunger og insekter. Storken kan også tage mosegrise, firben, slanger samt andre krybdyr. Foreningen har udgivet en folder (sidste udgave 2003): Storkeprojekt: Storkereder i Tryggevælde- og Stevns Ådalen, hvor der bliver fortalt om storkens levevis, historier og legender samt placering af de 8 storkereder og stedernes egnethed for storke. Folderen kan fås ved henvendelse til et af bestyrelsesmedlemmerne (se side 2). Ser du storken må du meget gerne meddele det til Svend Bjørn Keil, der indsamler oplysninger om storken i området. Svend kan træffes på tlf eller eller RODWULF@mail.dk. 10

11 Landsdækkende storkeforening I Danmark er der flere storkelaug og foreninger, og de kan nu samle sig i en landsdækkende forening, der stiftes d. 12. maj Svend Bjørn Keil, der er leder af "Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse"s storkegruppe har været med i det landsdækkende arbejde. Den landsdækkende forening glæder sig til at arbejde med storke i hele Danmark. Der er nemlig udsigt til, at Danmark kan få en genindvandring af storke, idet den sunde bestand i Polen er udvidet med mange nye unger, der nu skal ud og finde nye hjem, og da der er stor mulighed for at de flyver til Danmark, skal vi jo være klar til at modtage dem. Storken har siden middelalderen været et godt vartegn for gården, og så bragte den jo de små børn! Vil du vide noget mere om storke og den nye forening, kan du se på hjemmesiden: Ella Pedersen Bjørneklo Desværre er det stadig nødvendigt at skrive om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Min for længst afdøde mormor ville helt sikker have sagt om bekæmpelsen af bjørneklo, som hun sagde om skvalderkål og kvikgræs: "Der er kun én måde at gøre det på - det skal hades væk". Nu var hun et gennem venligt menneske, og det hun mente var, at man er nødt til at blive ved og blive ved indtil problemet er fjernet og aldrig slække på opmærksomheden. Og hvordan bekæmper man så bjørneklo? Det er ikke fordi vi i foreningen vil komme med en ny, nem bekæmpelsesmetode, at vi bringer dette. Det har andre redegjort for på bedste vis, men her skal nævnes, hvor man bl.a. kan finde anvisninger: I vores eget blad Å-DALEN, 10. årgang nr. 2, Kæmpe-Bjørneklo igen igen. (som også kan findes på vores hjemmeside 11

12 - Naturinsats - Bjørneklo - Kæmpe- Bjørneklo igen igen) Kæmpe-Bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse, er en håndbog (2005) på 44 sider, som er resultatet af et europæisk forskningsprojekt, som Skov & Landskab (under KVL) har deltaget i. Hæftet kan fås gratis ved henvendelse til Skov & Landskab, Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm (tlf ), eller kan hentes på Internettet: som pdf-fil. Foldere som kan hentes på biblioteket: Sådan bekæmpes Kæmpe-Bjørneklo uden brug af sprøjtegifte. Folder udgivet af Skov- & Naturstyrelsen i 2001 Andre steder på Internettet: Stevns Kommune: - Natur og miljø - Bekæmpelse af bjørneklo. Skov- & Naturstyrelsen: - Forside - Faglige emner - Naturbeskyttelse - Invasive arter - Plantearter Landskabsukrudt - Kæmpe bjørneklo Plantedirektoratet: - Forside - Landbrug - Kæmpebjørneklo Sådan stikker man bjørnekloen med en spade - men pas på saften der er skadelig for huden! Kirstine Ø. Madsen 12

13 Referat fra generalforsamlingen Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 22. marts 2007 på Mødestedet i Hårlev. Ca. 25 medlemmer var mødt op. 1) Valg af dirigent og referent: Kirsten Skovbæk blev valgt til dirigent og Sine Hald til referent. 2) Bestyrelsens beretning ved formand Ella Pedersen: Foreningen har i 2006 afholdt: 12 bestyrelsesmøder; møder i arbejdsgrupperne -15 arbejdsgrupper (4 ligger i dvale); 3 medlemsblade: 2 offentlige ture; 3 andre offentlige arrangementer Omfartsvejen: Naturklagenævnet gav ikke foreningen ret i, at områdets natur og botanik kan lide varigt skade ved anlæggelse af en omfartsvej. Vi kunne nu gå rettens vej, og havde sikkert også denne gang fået fri proces ved Civilretsdirektoratet, men vi valgte i efteråret at lade være (frist til d.1/11-06), da vi kunne se, at strømningerne for andre løsninger på trafikproblemerne i Vallø, Køge, Stevns kom frem. Vi valgte at skrive et åbent brev til trafikminister Flemming Hansen og miljøminister Connie Hedegaard om at lade en vej fra Stevns gå nord om Hårlev og ud til motorvejen, da en sådan løsning ville kunne skåne 5 bysamfund (Strøby, Strøby Egede, Køge, Valløby og St. Tårnby) for trafik. Trafikken skulle selvfølgelig gå uden om Klippinge. Vi fik svar tilbage fra amterne, at det fremover blev en kommunal sag. Ministrene svarede det samme, og at staten ikke har planer om at etablere nye statslige veje i vores område. Senere er statsministeren og regeringen gået ind og forhindret en motorvej i Gudenå-dalen, og statsministeren har fået øjnene op for naturværdierne og vil gerne have, at de skånes. EU er gået ind og har forhindret en vej gennem et naturareal i Polen. Borgmester Poul Arne Nielsen har udtalt, at børneinstitutioner p.t. er vigtigere end en omfartsvej, så vi ser fortrøstningsfuld på fremtiden uden en omfartsvej over ådalens nordlige ende ved Strøby Egede. Storke: 6 reder renoveret ved Falcks og SEAS s hjælp + megen frivillig arbejdskraft. Stork observeret d. 20/6 ved reden i Varpelev og d. 22/6 på tag ved Krogbækken. Begyndende samarbejde med den landsdækkende forening SOS storken. Maglehøj: Højen slået 2 gange, d. 16/6 og d. 29/9, blomster og planter registreret og er optegnet på vores hjemmeside. 13

14 Vandreudstillingen: Udstilling om færdsel og ture i ådalen blev indviet d. 24/5 ved Lene Madsen på Vallø Rådhus, udstillingen stod her ca. 14 dage og har herefter været på Bibliotekerne: Karise, Faxe, Vallø, Strøby Egede, Store Heddinge og i Kirkeladen i Strøby. Venter nu på at komme til Hellested Skole og St. Spjellerup Skole. Alle omegnens skoler har fået tilbudt udstillingen. Udstillingen og pjecen: Gå en tur i landskabet ved Tryggevælde- og Stevns Ådal bliver vel modtaget alle vegne og er blevet rosende omtalt i pressen. Høslet ved Strøby: Offentligt arrangement som forsøgsprojekt, hvor vegetationen bliver slået med le på de mest sårbare arealer på engen bag sportspladsen. Godt et dusin folk kom 1. gang d. 3/7, og kun bestyrelsen d. 7/10. Elbækengen - Sommerfugletur: D. 24. juni fortalte Morten Vincent fra RA om sommerfugle, planter og andre dyr og viste rundt på den botaniske mest interessante eng i ådalen. Turen medførte, at en turdeltager Henrik Petersen, DN Køge senere foranledigede, at Naturfonden under DN købte engen, da den var til salg. Vi samarbejder nu om forvaltningen af denne eng. De vilde blomsters dag : D. 18. juni viste Kirstine rundt på engene ved Hellested, hvor Kirstine denne dag havde fået tilladelse til at vi kunne gå ind i de indhegnede enge ved Stevnsåen. En varm og blomsterrig dag. Fotoserie fra Tryggevælde Å s nye genslyngning: Bestyrelsen var på tur med Poul Vestervang, der har jagten på jorden ved Tryggevældegården. Her gik vi en tur langs den nye genslyngning, som bl.a. Storstrøms Amt har stået for. En fin tur med indsigt i arbejdet. Claus har derefter af ejeren fået tilladelse til at gå ned og fotografere året igennem og i flere år, så man kan følge udviklingen. I øvrigt skulle der senere blive etableret en offentlig sti. Engblommer: Vi blev glædelig overasket, da vi i 2006 kunne tælle 6 blomstrende eksemplarer af engblommen. Hjemmesiden: Kirstine har knoklet med at få hjemmesiden op at stå, og den kan se på: Der mangler stadig noget (som især formanden må skamme sig over), men viser ellers i store træk hvad foreningen står for. 14

15 Minkfælder: Vi har ikke haft fanget nogen mink sidste år, selv om fælderne har været fremme et par steder. Pressen: Vores arrangementer og læserbreve er blevet godt behandlet i pressen og ofte med fotos. Radio Østsjælland har bragt ½ times interview med Svend og mig om foreningen og dens arbejde. Turistarbejde på Stevns: Foreningen indgået i arbejdsgrupper om at fremme turismen på Stevns. Gave: Foreningen modtaget pengegave på 1500 kr. fra foreningen Gunulv, som nu er ophørt. Pengene skal bruges til udarbejdelse af en ny Kodriversti syd for Hellested. Kommentarer til beretningen: Kaj Damgård: vedr. engblomme - husk pleje omkring planterne (kratrydning) Børge Svendsen takkede for den afskedsgave han modtog og kommenterede, at vi skulle huske Faxe Kommune. Sv. Bjørn Keil: de sidste to storkereder renoveres d. 29. marts. Beretningen blev godkendt. 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse: Inge fremlagde det reviderede regnskab, som blev godkendt. Budget på kr ,- vedr. søge fonde blev udsat til næste regnskabsår. 4) Forelæggelse og drøftelse af hovedlinierne for foreningens virksomhed i det kommende år. Udgive medlemsblade. - Fortsætte arbejdet mod omfartsvejen. - Slåning af Maglehøj. - Engblommeprojekt. - Slåning af engene med le. - Udarbejde en ny Kodriversti med kultur syd for Hellested. - Samarbejde med Stevns og Faxe kommuner vedr. tilsyn i ådalen og samarbejde med biolog Benjamin Nielsen og politiker Lene Madsen vedr. nedsættelse af Grønt Råd. - Samarbejde med landmænd og jægere, med Naturfonden vedr. Elbækengen. - Renovering af de sidste storkereder ved hjælp af Stevns Kommune. - Samarbejde med den landsdækkende forening SOS Storke. - Slåning af græs igen slå med le på engen bag Strøby Sportsplads. - Påbegynde ny udstilling om brugen af ådalen, med bl.a. afgræsning og høslet og lovgivningen. - Ture eks. De vilde blomsters dag den 17/6-2007, Nattergaletur, Af- 15

16 græsningstur ned i Ådalen. - Samle alt materiale vi har om ådalen i en bog og søge penge til udgivelse. Fra salen blev foreslået: Bekæmpelse af bjørneklo. Svar: Foreningens bjørneklo-gruppe afventer Stevns Kommunes handlingsplan for udryddelse af bjørneklo ( Faxe har allerede lavet sin). Visioner vedr. sammenlægning af engene til fællesarealer, hvor der kunne foregå en fælles afgræsning. 5) Indkomne forslag: Ella meddeler at foreningen iflg. vedtægterne er hjemmehørende i Vallø Kommune, som nu er blevet en del af Stevns Kommune. En vedtægtsændring herom bliver behandlet på generalforsamlingen til næste år 6) Budget for det kommende regnskabsår: Nye projekter fra fonde skal stå udenfor budgettet. Penge kan søges hos Vaskerifonden og Nordeafonden. Budget godkendt. 7) Fastsættelse af kontingent: Fastholdelse af kontingent Kr. 100,- godkendt, men sættes nok op næste år. Forslag om PBS til næste år når girokortene er opbrugt. 8) Valg af medlemmer til bestyrelsen Valg af formand: Ella Pedersen genvalgt. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer: Sine Hald og Claus Nielsen genvalgt, til nyt bestyrelsesmedlem blev valgt Michael Henriksen. 9) Valg af 2 bestyrelsessuppleanter i prioriteret orden efter stemmetal: Jens Jørgensen blev valgt og det blev på generalforsamlingen godkendt at der kun er 1 suppleant. 10) Valg af 2 revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard blev genvalgt. 11) Valg af revisorsuppleant: Kirsten Skovbæk blev genvalgt. 12) Eventuelt: Ella takker for godt samarbejde og tak til Kirsten Skovbæk som ordstyrer. Svend siger stor tak til Ella for 12 år som formand. Claus beretter om stor ødelæggelse af genslyngningen ved Tryggevældegården i forbindelse med oversvømmelse. 16

17 17

18 18

19 19

20 Nattergaletur i ådalen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse arrangerer nattergaletur i Tryggevælde Ådal Torsdag d. 31. maj 2007 kl Mødested: P-pladsen ved Strøby kirke Medbring : kikkert, gummistøvler, fornuftigt tøj og evt. aftenkaffen Turleder: Niels Knudsen, Køge Pris: gratis for medlemmer af foreningen, andre: 20 kr. Nattergaletur i ådalen Fugleturen d. 31. maj kl fra Strøby kirke og ned i ådalen vil være domineret af de mange nattergale, der holder til i krattet. Vi vil dog også se og høre andre fugle. Specielt viber, rødben og krager kan vi ikke undgå, desuden sivsanger, rørsanger og gul vipstjert, men også rørhøgen vil komme lavtflyvende hen over engene, mens bekkasinerne lader sig se og høre. Der er en mulighed for at høre den sjældne engsnarre, der i nogle år har besøgt engene. Måske også storken vil flyve henover os eller knepre fra reden på Kirkeladens tag. Turen vil gå ad Kirkestien ud til fugletårnet og i det tiltagende tusmørke vil vi vandre tilbage til nattergalenes sang. Niels Knudsen fra Køge vil lede os kyndigt igennem de mange fuglestemmer. Niels har fra barnsben været meget interesseret i fugle, og han har som ornitolog ledet mange ture, især for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomiteer. Niels Knudsen har været initiativtager til foreningen Natur Øst. 20