Norden i en ny tid - Viden, dynamikk og samarbejde Norden rundt Den gamle race er blevet meget populær i Island de sidste år.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norden i en ny tid - Viden, dynamikk og samarbejde... 11 Norden rundt... 12. Den gamle race er blevet meget populær i Island de sidste år."

Transkript

1 NORDISK GENBANK HUSDYR NR. 1 FEBRUAR 2005 FOTO: VERA GJERSØE Nordiska fjäderfäraser Danske Fjerkræracer Fjäderfän i Sverige Effektivare skydd av den finska lantrashönan Farverig og elsket Føroyska dunnan (Den færøske and) Føroyska gásin (Den færøske gås) Projekt FOTO: JÓHANNA HARÜARDÓTTIR Den gamle race er blevet meget populær i Island de sidste år. Norden i en ny tid - Viden, dynamikk og samarbejde Norden rundt

2 Lederen En tankevekker for oss alle må være at det i dag ikke finnes nasjonale avlsprogrammer for fjørfe i Norden. Internasjonalt er fjørfeavlen konsentrert til noen bitte få kommersielle selskaper lokalisert utenfor Norden og dette i seg selv er en risiko for matvaresikkerheten. Det kan helt klart slåes fast at dagens "avl i Norden" ikke er bærekraftig og fremtidsrettet. Vi har bevaringsverdige raser i Norden, men interessen for dette arbeidet er ikke akkurat stigende selv om vi har gledelige nyheter fra både Island og Finland, der interessen for den lokale høna er økende. I Norge har man en egen genbank for fjørfe, som er den eneste av sitt slag i Vest-Europa. Den inneholder i dag 15 forskjellige linjer/raser, som alle har både genetisk og kulturell betydning. Interessen for denne banken er dalende, da det er ingen som etterspør bortsett fra noe salg av de "historiske rasene" til hobbybrukere, og kostnadene ved å opprettholde aktiviteten er høye, men vi snakker her om Norges genarv. Den nordiske fjørfeavlen kan for eksempel gjenoppstå gjennom et nordisk samarbeid mellom organisasjonene og forskningsinstituttene. De kan gå sammen om å lage den kombinasjonen (Den svenska hönan, den danske Hellevadskorsningen og den norske Norbrid) som blir foreslått i rapporten "Nordiske fjørferaser", og som vil egne seg i frittgående systemer. Men når vil de nordiske lands produsenter lage "Nordhøna"? Året 2004 Nordisk Genbank Husdyr startet sine nye programperiode i 2004 og har igjen opplevd økt aktivitet. Vi har utarbeidet 5 prosjektrapporter pluss et eget avlsplanleggingsprogram, samt en rapport om alle Nordisk Genbank Husdyr sine prosjekter og stipendier. Nordisk Genbank Husdyr har også laget en regionalrapport om situasjonen for nordiske husdyrraser. Denne ble utarbeidet etter et tett samarbeid med det enkelte land. Videre har man hatt over besøkende på hjemmesiden og laget en ny brosjyre om bærekraftig avlsarbeid. Dyrartsgruppene begynner å finne sin plass. Det ble i 2004 laget egne informasjonsark for de fem dyreartsgruppene. I tillegg har man bidratt med personelle ressurser til felles informasjonssatsning i regi av NMR. Det har også vært et aktivt år med mange interessante henvendelser fra avlsorganisasjoner og andre aktuelle aktører. Nordisk Genbank Husdyr har blitt en viktig brikke i det nordiske forvaltningsarbeidet og gjennom Internett, publikasjoner og utrednings- og forskningsrapporter vil man i tiden framover være med å bringe nordisk forvaltningsarbeid fremover og dermed sikre ressurser for framtida. Nordisk Genbank Husdyr har konkretisert sitt samarbeid med de andre sektorene og ser nytten av et nærmere samarbeid. I løpet av dette året har man også fått et tettere samarbeid med flere internasjonale aktører. Liv Lønne Dille Redaktør FOTO: LIV LØNNE DILLE 2

3 Nordiska fjäderfäraser Hans Ekström/Poul Sørensen FOTO: LIV LØNNE DILLE Nordisk Genbank Husdyr har tagit initiativ till projektet, som har pågått sedan Projektets syfte har varit att dokumentera status för raser och linjer som kan användas i produktion på golv i Norden samt prioritera forsknings- och utvecklingsprojekt. Projektet bedömer att några nordiska linjer kan vara intressanta för användning i frigående system och har använts till detta: Den svenska hönan, den danska Hellevadskorsningen och den norska Norbrid. Det kan finnas genetiskt material i de angivna linjerna som är väl anpassade till produktion i frigående system på proteinsvagare utfodring och med bra beteende och produktivitet. Ett försök under realistiska produktionsförhållanden för att få mera kunskap om detta föreslås från projektet. Nationella program för avel har alla hamnat under stark konkurrens som följd bl.a. av en öppnad internationell marknad som också innefattar genetiskt material. I stort har fjäderfäproduktionen i Norden förändrats under de senaste åren från många små besättningar på gårdar med även annan produktion till stora enheter med i snitt omkring äggproducerande höns, en koncentration som ställer mycket högre hygieniska krav. Burhållningen har också bidragit till denna utveckling som skett i de flesta länder. Den har också påverkat avelsprogrammen. Det är nu 3-5 världsomspännande företag som förser alla med kycklingar för den storskaliga burhönsproduktionen. Följden är att de nordiska länderna från 1970-talet och framåt avvecklat sina egna avelsprogram. Länderna har därigenom förlorat kontrollen över den långsiktiga utvecklingen av genetiskt material för fjäderfäproduktion. Om driftsinriktningen för produktionen ändras (som t.ex. stopp för användning av traditionella burar) finns risk för att man kan förlora i effektivitet genom att den ändras utan att man tar hänsyn till djurmaterialet och krav på ett förändrat avelsmål. Den traditionella burhönshållningen har medfört starkt urval främst för äggproduktionsförmåga som ökat ytterst snabbt skedde helt övervägande del av äggproduktionen i traditionella bursystem. Sverige har infört förbud mot detta driftssystem från 2004 och övergång sker till inredda, större burar samt golvproduktion. Generellt för Norden har dock en ökning av produktion i ickebursystem skett till över 20%. Det finns både nationella regler och regler från EU, som begränsar produktionen med höns. Ekologisk äggproduktion har ytterligare krav med huvudkraven frigående höns och viss maximistorlek för besättning. Äggproduktionen befinner sig i ett avgörande läge där huvudfrågan är om äggproducenterna och konsumenterna accepterar de alternativa nya driftssystemen. Äggproduktion från höns i "hushållsbesättningar" utgör en inte helt obetydlig del av produktionen. Säkra siffror saknas, men andelen uppges till mer än 20% i Danmark. EU-regler EU-reglerna ger minimikrav för äggproduktionen baserade på den europeiska konventionen för djurskydd för lantbrukets husdjur. Reglerna är indelade efter de tre driftssystemen traditionella burar, utvecklade burar och frigående höns. Reglerna avser minimiyta, foder- och vattentillförsel m.m. Ägg- och broilerproduktion När man införde avelsprogram för värphöns förstod man snart att äggläggningsförmågan stod i motsättning till köttproduktionen. Införandet av de tyngre, brunäggsvärpande, raserna förbättrade läget något. Specialiserade köttproducerande raser utvecklades i USA och de tog över helt från ca 1960, då man också börjat könsbestämma "äggraserna" och endast använda honkycklingar i vidare uppfödning. Nationella program Projektrapporten innehåller beskrivningar av status beträffande nationella program med tabellmaterial och översikt över raser och linjer i Norden. Man kan bl.a. utläsa att tidpunkten då nationella avelsprogram försvann är olika mellan länderna samt att de flesta har någon form av genbanksprogram. Rapporten kan fåes ved henvendelse til Nordisk Genbank Husdyr eller den kan leses på vår webside (svensk og engelsk). 3

4 Danske Fjerkræracer 4 Leo Kortegaard/Hans Ranvig De nationale fjerkræracer, Brun Landhøne i stor og dværg, Dansk Gås og Sort-hvidbrystet And indgår i det danske bevaringsarbejde. Desuden avles og udstilles cirka 7 farve- og tegningsvarieteter af landhøns og 2 farve- og tegningsvarieteter af danske ænder. Alle er rekonstruktioner. Hvid Italienerhøne og Italiensk Gås af linier avlet i Danmark i år er begge medtaget som lokalt tilpassede racer i "Landerapporten" til FAO, da de kan have interesse i genbevaring og eventuel udvikling af produktion under særlige forhold (nicheproduktion). Danmark organiserede meget tidligt sin fjerkræavl og produktion omkring foreninger og Danske Standardbeskrivelser fra 1908, senere Skandinavisk Fjerkræstandard. Standarden har været vejledende for bedømmelse af eksteriør og nytteegenskaber for avlere under afholdelse af skuer og udstillinger, som traditionelt har været væsentlige for arbejdet med racerne i Danmark. De seneste ca. 50 år er bevarelsen af de mest oprindelige bestande af især gæs og til dels ænder i høj grad foregået hos avlere, der ikke har udstillet, men som af nostalgiske grunde har holdt fast ved de gamle racer. Dansk Landhøne Den oprindelige danske landhøne er i dag repræsenteret af den brune (vildtfarvede) varietet. Der findes også en kortbenet varietet kaldet lutte, samt en dværgform af begge. Specialklubben for Danske Landhøns vurderer at der blandt registrerede avlere findes ca. 500 avlsdyr og at der medregnet avlsdyr uden for foreningen findes i alt avlsdyr. Heriblandt findes besætninger der formodentlig aldrig er blevet indkrydset med andre racer. FOTO: HANS RANVIG Den brune landhønes farve og tegning er meget lig Bankivahønens. Landhønsenes evne til at søge føde, sørge for udrugning og opfostring af afkom, herunder forsvar mod og evne til at modstå fjender, er meget udpræget. De er således meget velegnede til at leve under frie forhold, gerne i naturlige omgivelser, hvor deres medfødte adfærd (instinkter) kommer til deres ret. Ægydelsen var i 1888 gennemsnitlig 90 æg/høne/år, i æg/høne/år, i æg/høne/år og i æg/høne/år. Nyere undersøgelser har vist, at kyllinger af den Brune Landhøne erhverver immunitet overfor spolorm under opvæksten og de er i det hele taget meget modstandsdygtige overfor almindelige fjerkræsygdomme. Det er således en race der har bevaret landracehønsenes egenskaber og som egner sig til hobbyavlere og selvforsynere med små besætninger, der kan drage nytte af deres egenskaber. De giver hvide æg (dværghønsenes æg er ofte lidt brunlige) med forholdsvis stor blomme og slagtekroppen er kødfuld og velsmagende. Den Brune Landhøne bør holdes under driftsforhold, hvor de omtalte værdifulde landrace-egenskaber bevares. Racen bør givetvis opfattes som en oprindelig hønserace i Danmark. FOTO: HANS RANVIG Dansk Gås Den Danske Gås findes i 2 tegningsvarieteter, en grå og en gråbroget, som er beskrevet i Dansk Fjerkræstandard, Bestanden af grå- og gråbrogede avlsgæs vurderes af "Dansk Gåse- Ande- og Kalkunavler-forening" (DGAK) at være ca. 400 stk. grå og ca. 700 stk. gråbrogede i Heraf skønnes stk.grå og stk. gråbrogede at have en afstamning der altovervejende kan relateres tilbage til erne og dermed til oprindelige landgæs i Danmark. Bestandene har været stigende de allerseneste år.

5 Ifølge kilder i den oldnordiske digtning har der været holdt gæs i Danmark i ca år, men Grågåsen er sandsynligvis tæmmet allerede efter skovens rydning og agerbrugets udvikling i broncealder og jernalder. Op gennem middelalderen har gåseavl spillet en meget stor rolle i alle samfundslag fra kongehus til landarbejderhjem. Det berettes, at der ved landsbyerne kunne ses flokke på flere tusinde gæs på stubmarkerne efter høst. Af specielle kendetegn hos nulevende gæs af landracetype kan nævnes en enkelt bugpose og gråblå øjne, der hos den grå varietet er unikt blandt gåseracerne (den vilde Grågås har mørke brune øjne). Tegningen og farven hos den gråbrogede varietet beskrives i standarder fra 1908, 1929 og 1952 således: "kan være grå- og hvidbroget uden nogen bestemt begrænsning af farvepartierne". Siden 1968 er dette ændret så den farvede tegning skal dække bestemte partier symmetrisk, som hos andre gråbrogede racer rundt om Østersøen. I stammer af mest oprindelig landracetype får langt den overvejende del af afkommet uregelmæssig tegning generation efter generation, uanset selektion efter den ønskede symmetriske farvetegning. De Danske Gæs er hårdføre og nøjsomme og kan klare sig med meget lidt tilskudsfoder, hvis de har fri adgang til kort fint græs. De ruger selv og fører gæslinger, som de med stor ihærdighed forsvarer mod fjender. De kan i pressede situationer flyve længere strækninger. Gåsens historie i Danmark er lang og kontinuerlig. Det skyldes ikke mindst, at dens evne til at leve af plantemateriale året rundt og til fedtansætning før slagtning og for overlevelse af vinteren, sammen med dens medfødte instinkter for prægning og tilvænning til omgivelserne, inklusiv mennesket, har gjort den til et nemt og billigt husdyr at holde for alle samfundslag. Dun og småfjer blev brugt i dyner og svingfjerene havde meget stor betydning som pennefjer. Sort-hvidbrystet And Denne race er i Dansk Fjerkræstandard 1908 og de følgende standarder beskrevet i illustrationer med noget skiftende avlsmål. Dens tegning og type ligger nær Blå Svensk And og Pommersk And. Den nævnes først i litteraturen efter ca. år Dansk Gåse- Ande- og Kalkunavlerforening (DGAK) skønner, at der er stk. sort-hvidbrystede avlsænder, som formentlig kan indgå i bevaringsarbejdet, medens et større antal bør holdes udenfor avl. FOTO: HANS RANVIG Tamanden nævnes sporadisk i litteraturen fra tallet, hvor nogle herregårde og præstegårde havde et vist andehold, men først i det 19. århundrede blev andehold almindeligt på flere egnes bøndergårde. Der var tale om små landænder, som var grå (vildandfarvet), blå og sorte, nogle med hvidt bryst og ofte sorte fødder. Disse blandingsænder er til stadighed blevet krydset med vilde gråænder, som det også sker i dag. Hvor vidt de sort-hvidbrystede ænder, vi har i dag, har aner tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede er vist meget usikkert. Det skal bemærkes, at sort-hvidbrystet farvetegning meget let rekonstrueres ved at krydse en hvid og en vildtfarvet and, hvilket ud over de nævnte forsøg på "forbedringer" har forplumret bevaringsarbejdet, der i praksis ikke har været baseret på de kendetegn, som oprindelige sort-hvidbrystede ænder besidder. Fra midt i 1970 erne begyndte bevaringstanken at vinde frem. Der fandtes på dette tidspunkt kun 2 små, ubeslægtede bestande af sort-hvidbrystede ænder af formodet ældre oprindelse. Desværre blev den ene besætning indkrydset med flere racer, for at forbedre nytteegenskaber og leve op til skiftende krav på udstillinger, med et til slut meget uheldigt resultat. Den anden bestand er bevaret og opformeret mere rent og lever i dag op til standarden fra Den har bevaret landraceegenskaber som rugelyst, ællingeføring og udpræget evne til fødesøgning under frie forhold. Mer detaljer finnes på (på dansk) 5

6 Jackis Bengtson De vanligaste fjäderfäna i Sverige består av kommersiella värphöns- och slaktkycklinghybrider, men intresset att hålla rasfjäderfän är stabilt. Bevarandearbetet för de nationella fjäderfäraserna sker i genbanker. Av Sveriges 16 nationella fjäderfäraser är två akut utrotningshotade och tolv utrotningshotade. Kommersiella fjäderfän De kommersiella värphönsen utgörs av internationella hybrider och ingen avel sker i Sverige. Fyra märken, Lohman, Hy-line, Bovans och Derco, är representerade, varav de två förstnämnda dominerar marknaden. Merparten de svenska värphönsen är vita höns som värper vita ägg. I Sverige är det förbjudet att hålla värphöns i burar utan rede, sittpinne och rede och de flesta värphönsen är frigående inomhus. Även bland slaktfåglarna dominerar internationella hybrider. Bland slaktkycklingarna finns märkena Cobb och Ross representerade. Det kalkonmärke som förekommer är BUT, British United Turkey. De vanligaste gåsraserna inom kommersiell gåsproduktion är skånegås, emdengås, italiensk gås och toulousegås. Rasfjäderfän I Sverige sker avel inom flera fjäderfäraser, både nationella och raser från andra länder. För de flesta raserna finns standarder framtagna och djuren jämförs med standarderna på exteriörutställningar i Svenska Rasfjäderfäförbundets regi. Fjäderfän i Sverige rasramar, som beskriver såväl exteriör som kända produktionsegenskaper som är dokumenterade för rasen. Genbanker Bevarandearbetet för de nationella raserna sker med levande djur. Aveln inom respektive ras sker i så kallade genbanker. Tillförsel av djur till en genbanksbesättning kan endast ske från en annan genbanksbesättning. Varje genbanksbesättning finns registrerad i en stambok. Den som ansluter sig till genbanken ska årligen rapportera in en del uppgifter till föreningen. Uppgifterna kan gälla hur många hönor eller honor som ruvat, vikten på avelsdjuren och eventuella sjukdomsfall. Innehavaren av en genbank får ingen ekonomisk ersättning av staten, utan arbetet sker på ideell basis. Tio av de svenska fjäderfäraserna är höns, fyra är ankraser och två är gåsraser. Föreningen Svenska Lanthönsklubben betraktar raser med färre än 100 individer i genbank som akut utrotningshotade och färre än 1000 individer som utrotningshotade. Alla hönsraser förutom åsbohöns och hedemorahöns är utrotningshotade. Bland ankorna är blekingeankor och blå anka akut utrotningshotade, medan gul anka och svensk myskanka är utrotningshotade. Båda gåsraserna är utrotningshotade. Utöver de ideella insatserna som sker kompletteras för simfåglarna genom ett WWF finansierat projekt som löper under fem år. Det finns säkert anledning att återkomma med information om detta projekt i senare nummer av ngh-nytt. 6 När det gäller avels- och bevarandearbetet för de 16 nationella fjäderfäraserna, sker inte avelsvärdering via utställningar. De nationella raserna har aldrig varit exteriört enhetliga och aveln syftar främst till att bredda avelsbasen så mycket som möjligt. Föreningen Svenska Lanthönsklubben för register över de nationella raserna och ansvarar också för den avelsplan som finns. Av avelsplanen framgår att verksamheten syftar till att bevara de nationella rasernas egenskaper och då särskilt klimatisk härdighet, motståndskraft mot sjukdomar, goda föräldraregenskaper, ett gott lynne och en rimligt hög produktion. I stället för rasstandarder finns det FOTO: JACKIS BENGTSON

7 Effektivare skydd av den finska lantrashönan Juha Kantanen Lantrashönan har likaså blivit godkänd till den grupp av djurraser som får uppfödningsstödet för ursprungsraser. Inom ramen för programmet upprätthålls en databas för lantrashönan, förses uppfödarna med information och anordnas seminarier. Men skyddsprogrammet kan göras effektivare. Nya inslag i bevarandeprogrammet Den finska lantrashönan består av över tio stammar eller släktlinjer som har eller förmodas ha ett från varandra avvikande geografiskt ursprung. Man har velat föda upp olika stammar i egna grupper. Om det inte finns skriftligt material har de muntliga uppgifterna om de olika stammarnas ursprung kunnat förändras under årens lopp. Så hönsstammar som har ansetts komma från olika linjer kan härstamma från samma hönspopulation. Med den planerade typbestämningen av DNA-markörer kan skillnaderna och likheterna mellan stammarna upptäckas, och de stammar som visar sig härstamma från samma population kan förenas. FOTO: MTT ARKIV/TAPIO TUOMELA Med de åtgärder och rekommendationer som finns i Finlands nya nationella genresursprogram för djur hålls de gamla finska lantdjursraserna livskraftiga. I programmet föreslås bland annat DNA-undersökningar av den finska lantrashönan. Genom tillämpning av forskningsresultatet kan skyddsprogrammet för rasen effektiveras. Igångsättning av genresursprogrammet De åtgärder som föreslås i Finlands jord- och skogsbruksministeriums nationella genresursprogram rör i huvudsak djurarter och -raser som utnyttjas i näringsverksamhet. Programmet startades 2004, och det strävar efter att upprätthålla arternas och rasernas genetiska variation och att främja en hållbar användning av djurgenresurserna. Arbetet med att bevara djurgenresurser koordineras av MTT, Forskningscentralen för jordbruk och livsmedelsekonomi i Jokioinen. En speciellt viktig målsättning är att utrotningshotade ursprungsraser i Finland inte dör ut, och att ursprungsraser upprätthålls på ett hållbart sätt. En av de raser som skyddas är den finska lantrashönan. MTT påbörjade skyddsprogrammet för lantrashönan I programmet deltar nu över 160 bevarare från olika delar av Finland och de har över 3000 hönor av lantras. Medan skyddsprogrammet har pågått har antalet djur fördubblats. Djuren hos bevarare av lantrashönan kan vara närsläktade. Föräldrapopulationen till en ny generation som föds i hönsgården kan ha bestått av halv- eller helsyskon. Det har dock inte kommit några rapporter om att inaveln skulle ha förorsakat en tydlig nedgång av stammen, till exempel vid äggproduktionen. Eftersom de besläktade djuren har gemensamma förfäder har de också samma genformer i sin arvsmassa. Målet med bevarandet av genresurser för djur är att upprätthålla en så stor mångfald av gener som möjligt och djurens livskraft. Att djuren blir släkt med varandra stöder inte dessa målsättningar. Det vore sålunda nödvändigt att få nytt djurmaterial till lantrashönornas hönsgård allt emellanåt. Bevarandet av lantrashönan utförs i fortsättningen också genom att genetiskt olika stammar upprätthålls, men nu görs bytet av genmaterial effektivare. Föreningen av stammar som görs med resultaten av DNA-testerna som grund erbjuder uppfödarna en möjlighet att få nytt djurmaterial till sin hönsstam. Å andra sidan är målsättningen att utveckla ett lämligt parningssystem med rotation, där de bevarare som har samma stam skulle byta djurmaterial med varandra. När det gäller höns kan det vara svårt att anpassa nya djur till flocken: hönsflockens beteendemönster måste beaktas. De torde vara lättare att få nya individer genom ruvande av avelsägg än genom att skaffa levande individer. Konstbefruktning av hönorna är också en möjlighet att få djurmaterial. Avsikten är också att samla könsceller från lantrastuppar för långtidsförvaring av genresurser i en täckande genbank, som också kan utnyttjas i det nuvarande in situ-skyddsprogrammet för levande djur. 7

8 Farverig og elsket FOTO: JÓHANNA HARÜARDÓTTIR 8 Jóhanna HarÜardóttir Den Islandske høna "Landnamshøna" er sluppet for at blive blandet med de høneraser der siden 1940 erne er importeret til Island. Den gamle race er blevet meget populær i Island de sidste år og flere og flere holder landmanshøna for ægproduktionens skyld og til glæde for sig selv og andre. Interessen for at opretholde alle farver og egenskaber er stor, hvilket er vigtigt for racens overlevelse. Landnamshøna har som andre dyrearter i Island en stor bredde hvad angår farver, og man kan også se variationer i kamform, og nogle individer har fjer på fødderne. I klubben for ejere af landnamshaenan er der 218 medlemmer og klubmedlemmerne har været meget aktive. For at få flere oplysninger om rasen udsendte klubben nogle spørgsmål til ejerene, og har fået svar, som giver en god oversigt om hønsene og deres udseende. Svarene viser, at den største del av hønsene har sort eller mørkebrun hovedfarve. Derudover har alle høns mindst en farve til, oftest oliegrøn, rød, gul eller hvid, som striber, draber eller flagrer. Næstflest har mellembrun eller gul hovedfarve og mindst en farve til. Derefter kommer en stærkere farve i mange nuancer. Hvid ses sjældent, men en lysegul og lysegrå hovedfarve breder sig i rasen. For at holde farveglæden i rasen har medlemme i klubben hjulpet hinanden bl.a. ved at bytte haner nogle af dem regelmæssigt, for at få nyt blod og nye farver. Hønerne har mange forskellige kamtyper, de fleste dog enkeltkam, men rosekam eller blærekam ses også. Hønerne er dygtige til at finde fødeude i marken, og de ruger selv ud, hvis de får lov til det. De unge høns er gode æglæggere. Om sommeren lægger hver høne et æg om døgnet de første 2-3 leveår. De fleste Landnamshøns findes i sydlandet, men racen er i dag udbredt over hele landet. De fleste avlere har kun få høns (8-10 stk), men mange vil gerne have flere, hvis de fik bedre muligheder for afsætning af æggene, derfor diskuteres muligheden for at oprette "paraply" til afsætning af æg fra Landnamshøner som "æg fra frie landnamshøner". Et af spørgsmålene som sendtes ud til ejerene var: Hvorfor valgte du Landnamshaena? Næsten alle ejere svarede, at Landnamshøna er smuk og har en meget god karakter så det ser ud til, at folket har et følelsmæssig forhold til hønsene i landet. Mange svarede, at de har høns som kæledyr som i tillæg betaler fodring med æg. Det viser sig, at mange islændinge har en stærk lyst til at holde den gamle hønerace, og mange vil gerne have totre høner i haven bare for sjov. Vi er derfor optimistiske overfor vores høns.

9 Føroyska dunnan (Den færøske and) går frit omkring, og er overladt til at finde en stor del af føden i marken, i elvene og/eller i strandkanten. Om aftenen kommer de dog "hjem" for at få lidt ekstra "aftensmad", og bliver til gengæld lukket inde i et lille hus, hvor de i sæsongen lægger sine æg, før de igen bliver lukket ud i det fri næste formiddag. Andrias Reinert FOTO: ANDRIAS REINERT Små bestande af den oprindelige færøske and findes i enkelte bygder. Mange af fuglene dog efterhånden i mere eller mindre opblandet form, efter indkrydsning af indførte anderacer. Det færøske ord "Dunna" er af keltisk oprindelse, men det er sparsomt med oplysninger om hvornår man er begynt at holde ænder på Færøerne. I begyndelsen av 1800 tallet holdes tamme ænder ifølge J. Landt: "kuns i Tórshavn, og på landet af præsterne og nogle få bønder". M.W. Lutzen mener derimod i 1924 at der holdes flere ænder end høns på Færøerne. Indtil midten af forrige århundrede gav disse små hønseog andehold sit gode bidrag til den daglige husholdning i særdeles mange husstande overalt på øerne. Den har overlevet i det fri på Færøerne i århundreder. Ænderne I følge sagens natur er den færøske and en af de mindste egentlige tamænder, der er bevarede. Den vejer kun 1 1,3 kg slagtet vægt. Som ved andre oprindelige færøske husdyr, har vi en meget stor farvevariation, der ikke er forsøgt "ensrettet" ved nogen form for udvælgelse. Man har ikke tal over ægydelse, men ænderne lægger ganske flittigt, hvis man daglig fjerner de lagte æg. Får de derimod lov til at beholde æggene, er de så tæt på "naturen" at de begynder at ruge, så snart de "føler" at der er nok æg i reden. Den færøske and kommer ofte med to kuld unger i den korte nordatlantiske sommer. I 2004 er der kun enkelte husstande, i ganske få bygder, der holder den gamle race på traditionel vis. Der er gennem årene indført mange forskellige anderacer til Færøerne, og i de sidste 3-4 år, er der dukket flere "anderier" op, der opfodrer nogle hundrede til nogle tusinde ænder af peking-type til de færøske julemiddags-borde. Da de fleste mennesker jo "naturligvis" skal have en STOR and på bordet, fremskynder dette yderligere den lille færøske ands endeligt. Andrias Reinert Føroyska gásin (Den færøske gås) Den findes på alle de beboede øer på Færøerne, mange af fuglene dog efterhånden i mere eller mindre opblandet form, efter indkrydsning af andre indførte gåseracer. Man tog sine husdyr med da man flyttede til Færøerne, og den færøske gås stammer formodentlig fra de tamgæs som landnamsfolket medbragte fra Skandinavien og de Britiske øer. Siden har såvel mennesker som husdyr på Færøerne i følge sagens natur, været meget afsondret fra omverdenen. Der er ikke udført DNA- eller andre analyser for at vise slægtskabforhold til andre gåseracer. Den færøske gås blev i 1990 beskrevet som en egen gåserace i Skandinavisk Fjerkræstandard, hvor man konstaterer, at den stammer fra "en meget gammel Færøsk kulturlandsgås, der ikke på Færøerne eller andre lande har gennemgået nogen udvikling i racefjerkræmæssig henseende". I "Geflugel Børse" nr.15, 1993, postuleres færøgåsen at representere den ældste form for tamgås i Europa. I størrelse og holdning minder den en del om Ølandsgåsen. Fra er minimum på ca gæs i erne, har interessen for gåsehold været tiltagende i de senere år, men der foreligger ingen opgørelse over hvor mange 1000 gæs der holdes på Færøerne i dag, eller over hvor mange af disse, der kan regnes for gæs af den oprindelige type. I Skandinavisk Fjerkræstandard beskrives racen således: En ikke for stor og slet ikke grov gås af bygning, men modsat må den heller ikke blive forfinet og for sirlig. Er meget hårdfør og modstandsdygtig overfor vejrlig og sygdomme og tåler således et barskt klima. Er nøjsom og meget fodersøgende. Trods sin lidenhed i forhold til andre gåseracer har den et godt saftigt kødsæt. Er noget temperamentsfuld men meget vågen og vagtsom, men 9

10 FOTO: ANDRIAS REINERT helst afsondret i rugetiden. Videre beskrives racen fænotypisk ret detalieret, og bl. a. Angives vægt: Gase 5-5,5 kg, Gås: 4-4,5 kg. Der findes i hvert fald 20 forskellige ord på færøsk, der beskriver de mange farve- og tegningsvarieteter. Omkring 1550 besøgte den færøske lagmandssøn Guttormur kongen af Danmark. Kongen spurgte: "hvor mange æg lægger den Færøske Gås? "Tolv, undtagelsesvis tretten" svarede Guttormur, og instinktmæssigt lægger den typiske færøske gås endnu i dag kun det antal æg, som den forsvarligt kan udruge. Den ruger særdeles stabilt og er en omhyggelig gæslingefører. Gæssene lever parvis og typisk holder en husstand på Færøerne et eller to par gæs. Hver gåseflok består af de to forældre med op til 12 unger, og mange af disse flokke bliver i mai/juni sat ud i udmarken, hvor de får lov til at græsse frit indtil sept./okt., da de bliver hentet hjem igen. De fleste gæs slagtes i nov./des. ved en vægt på 4-5 kg. Privatpersoner har i en årrække prøvet at vække interesse for bevaring af den oprindelige race. Uden ræve eller andre rovdyr fugle, der kan genere gåseholdet, er der udviklet en særlig "gåsekultur" på Færøerne, der i dag ikke findes tilsvarende i vore nabolande. Der findes små bestande af færøske gæs i Danmark, Norge, på Shetlandsøerne og i Tyskland. Projekt Hans Ekström Denna översikt över projekt med direkta insatser från Nordisk Genbank Husdyr (NGH) syftar till att ge en överskådlig bild av en väsentlig del av den kunskapsutveckling som NGH medverkar till, liksom implementeringen av den i praktiskt arbete. Det är angeläget att styrelsen har tillgång till en koncentrerad dokumentation över projekten, som kan användas som underlag vid ansökningar och i information till andra berörda parter som NMR, FAO, lantbruksministerier och institutioner m.fl. Översikten speglar i stort sett situationen sommaren 2004, varför ytterligare moment som t.ex. implementering och tillkommande utvecklingssteg kan ha tillkommit senare. Projekt som utförts med initiativ och ekonomiskt stöd från Nordiska Genbanken Husdjur ger goda resultat i den praktiska verksamheten för bibehållen genetisk diversitet och långsiktighet i aveln och bevarandearbetet. En rad projekt har under de senaste åren bedrivits med NGH som initiativtagare och finansiär helt eller delvis. Det övergripande målet med NGH:s drivande av projekt är behovet av ytterligare kunskap som berör olika delar av verksamheten att vidmakthålla genetisk diversitet, samt ett hållbart bevarande och utnyttjande av husdjursgenetiska resurser. NGH:s arbete är också att få den nya kunskapen omsatt i praktisk användning. Genom att projekten genomförs i nära anslutning till praktikens frågeställningar kan graden av implementering/- genomförande hållas hög. Flera projekt, som skett i projektgrupper med sammansättning både från forskningsinstitutioner och berörda organisationer, har därför medfört att ny kunskap direkt och snabbt kunnat omsättas i användning i de praktiska avelsprogrammen. Avsikten är att här koncentrerat belysa de olika projekten och de effekter som de resulterar i. Rapporten kan fåes ved henvendelse til Nordisk Genbank Husdyr eller den kan leses på vår webside (svensk og engelsk). 10

11 Norden i en ny tid - Viden, dynamikk og samarbejde Norden i en ny tid - Viden, dynamik og samarbejde Danmark har i 2005 formandskabet for det nordiske regeringssamarbejde. Der er tale om et omfattende samarbejde, som berører mange samfundsområder. I formandskabsprogrammet præsenteres de politiske prioriteringer, som formandskabet vil lægge vægt på. Temaet for formandskabsprogrammet anslås allerede ved valget af titlen:»norden i en ny tid: Viden, dynamik og samarbejde«. Temaet henviser til nødvendigheden af, at det nordiske samarbejde er dynamisk og tager de udfordringer op, som følger af globaliseringen. Globaliseringen er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have den, men om hvordan, og på en række områder kan det nordiske samarbejde give et værdifuldt bidrag til løsninger på globaliseringens udfordringer for de nordiske lande. Utdrag fra programmet: Fiskeri, Jord- og Skovbrug og Levnedsmidler Med henblik på bæredygtig udvikling i den nordiske fiskerisektor vil der i foråret 2005 blive afholdt en nordisk konference om kystfiskeriets fremtid Fremme af den økologiske sektors forankring og fortsatte udvikling i de nordiske lande gennem produktudvikling og en større samhandel med økologiske produkter Inden for det nordiske samarbejde på genressourceområdet vil der blive taget initiativ til arrangementer omhandlende GMO-sameksistens og plantegenetiske ressourcer, ligesom der vil gennemført et projekt vedrørende brug af genetisk velegnet frø- og plantemateriale i skovbruget og i det åbne land Der tages initiativ til at afholde en konference med ministerdeltagelse om skovbrugets fremtid Der vil blive sat nordisk fokus på fremtidensmiljø- og jordbrugspolitik hvor det skal sikres, at der tænkes i sammenhænge i stedet for isolerede enkeltforanstaltninger samt på samspillet mellem skovenes friluftsmuligheder og sundhed Vedr. fødevaresikkerhed vil der blive gennemført en række vurderinger af sikkerhed og forsvarlig håndtering af fødevarer og uønskede stoffer i disse På ernæringsområdet iværksættes projekt og seminar aktivitet med henblik på at klarlægge mulighederne for etablering af en nordisk handlingsplan for at reducere fedmeproblemerne i befolkningerne. Veterinærsamarbejde om dyresygdomme og velfærd er nyt i det nordiske samarbejde, og aktiviteter vil blive sat i værk for at udvikle dette. Et første fokusområde vil være det veterinære beredskab. Formannskapsprogrammet kan sees på: Fisk som genetisk ressurs - Det er besluttet fra Nordisk Ministerråd at fisk skal være med i arbeidet med forvaltning av genetiske ressurser. Dette skal skje på lik linje med forvaltning av husdyr, kulturplanter og skogstrær - hva innebærer egentlig det? Se NGH-genviten (www.nordgen.org) 11

12 Returadresse: Nordisk Genbank Husdyr Postboks 5025 N-1432 Ås Kommunikasjonsplan - Nordisk Genbank Husdyr Mot slutten av 2004 fikk Nordisk Genbank Husdyr revidert sin informasjonsplan og nedenfor finnes det et kort utdrag av planen. Nordisk Genbank Husdyr opererer blant aktører internasjonalt og i Norden som ofte er på et ulikt faglig nivå. Dette gjør at man får mange utfordringer når disse aktørene skal informeres. Prioriterte aktører i perioden er: Forskning/utvikling (FoU-institusjoner, forskere, studenter) Forvaltning (Avlsorganisasjoner/selskaper, husdyrbrukere, raseforeninger m. fl.) Politikk (Departementer, myndigheter og politikere) Nordisk Genbank Husdyr skal: - Fungere som et informasjons- og kunnskapssenter for målgrupper som forvaltning, næring, politikere, forbrukere og folk flest - Ha hovedfokus på å spre informasjon om arbeidet innen forvaltning av husdyrgenetiske ressurser i Norden - Samarbeide aktivt med de andre sektorene (planter, miljø og skog) vedrørende informasjonsspredning om genetiske ressurser - Spre informasjon om resultater fra forsknings- og utredningsprosjekter som involverer husdyrgenetiske ressurser - Innhente og videresende informasjon fra internasjonale organisasjoner til målgrupper i de nordiske land og å spre informasjon om Nordisk Genbank Husdyr sitt arbeid internasjonalt Norden rundt senter for kunnskapsformidling om bærekraftig forvaltning av husdyrgenetiske ressurser - Fokusere og stimulere til utvikling og bruk av kunnskap som gir bærekraftig forvaltning av husdyrgenetiske ressurser i Norden - Bidra til kompetanseutvikling om bærekraftig forvaltning av husdyrgenetiske ressurser blant berørte aktører i Norden - Sette fokus på arbeidet med husdyrgenetiske ressurser gjennom målrettet samarbeid mellom landene innen kunnskapsutvikling, kunnskapsutnyttelse og kunnskapsutveksling for å oppnå bærekraftig forvaltningsregimer i Norden Seminarer mars: Nordisk seminar om naturgræsning med får og geder på Lystbækgaard, Danmark. For mer informasjon se: april: Fruktbar framtid - hvordan styrke regionalt reiseliv og matproduksjon - kulturlandskap og husdyr som merkevare. Hotel Ullensvang i Hordaland, Norge. For mer informasjon se: Arbeidsplan 2005, Nordisk Genbank Husdyr Nordisk Genbank Husdyr skal gjennom sitt arbeid i 2005: - Fortsette å utvikle informasjonsvirksomhet som et viktig FOTO: LIV LØNNE DILLE Adresse: Nordisk Genbank Husdyr Postboks 5025,N-1432 Ås Tlf.: Fax: E-post: Internett: ISSN: ISSN Redaktør: Liv Lønne Dille Layout: RLF Trykk: Prinfo Unique, Larvik Opplag: 2400 stk Med støtte fra Nordisk Ministerråd

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Nordisk Ministerråd Strategier og politik

Nordisk Ministerråd Strategier og politik Strategier og politik Bente Stærk Levnedsmiddelrådgiver, cand.brom. Reykjavik 28. januar 2005 Hvad er Norden? Fem länder Danmark Finland Island Norge Sverige och de tre självstyrande områdena Färöarna

Læs mere

En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle

En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle En kort presentasjon og nytt siden siste institusjonsseminar, februar 2008 av Jessica Kathle NordGen Nordisk genressourcecenter Bevaring og udnyttelse af vores genetiske ressourcer med relevans for födervarer

Læs mere

Fri rörlighet och funktionshinder

Fri rörlighet och funktionshinder Fri rörlighet och funktionshinder 13. Oktober Nordatlantens Brygge Det grænseløse Norden og dets begrænsninger, København 2015 1 Statsministerdeklaration fra 2013 Oktober 2013 udsendte de nordiske statsministre

Læs mere

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd

600207 Tips & Idéer. Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd 600207 Tips & Idéer Smycken av metall- och wiretråd Smykker af metal- og wiretråd/smykker av metall- og wiretråd SV Stelt halsband med pärlor, 38 cm 150 cm lackerad koppartråd eller silvertråd 925, diam.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi

Bilagor: Deltagarlista Kommuniké från de nordiska energi-, regional-, och näringsministrarna. Ministererkläring för energi REFERAT Nordisk Ministerråd Till MR-NER Från Nordisk Ministerråds sekretariat Ämne Godkänt referat Bodö 2006 Telm+45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 Godkänt referat fra MR-NERs møde den 7.-8. september 2006

Læs mere

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer

Tips & Idéer. Ullfigurer/Uldfigurer Tips & Idéer Ullfigurer/Uldfigurer 603056 SE Du behöver filtnålar och nålplatta. Den vita nålplattan används som underlag för att skydda bordet och nålen. Tänk på att nålarna är vassa. Längst ut på nålspetsen

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Hvad vil du forandre?

Hvad vil du forandre? Hvad vil du forandre? Kick-off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 www.interreg-oks.eu #interregoks Kick Off Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 VARMT VÄLKOMNA! Eriksbergshallen i Göteborg

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder

DK Makramé er en gammel teknik, som har været brugt i flere tusinde år. Teknikken med at knytte makraméknuder Makramé SV Makramé är en gammal teknik som använts i flera tusen år. Tekniken att knyta makraméknutar kräver nästan inga redskap alls förutom fingrarna och en makramékrok. Du kan knyta makramé med vilket

Læs mere

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1

Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Land 1. Aktuellt läge 2. Kort historik 3. Statistik över åldersgrupper 4. Tillgänglighet 1 Danmark Finland Begrebet fritidsinstitution benyttes her som fælles betegnelse for fritidshjem og skolefritidsordninger

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer

Kompetens för en global vinnarregion Nordisk tænketank for fremtidens kompetencer Kompetens för en global vinnarregion Møde for de nordiske samråd for folkeoplysning 11. Januar 2007, Tallinn Arne Carlsen och Ingegerd Green Hållbar välfärd i en globaliserad och digitaliserad värld.??????

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker

Tips & Idéer. Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker Tips & Idéer Modellark till fyra väskor/mønsterark til fire tasker/vesker 600711 SE Påsväska Tygåtgång: Yttertyg 50x100 cm Fodertyg + snedslå 100x140 cm Vliselin 100x25 cm Mönster (sid 6) Måtten på mönstret

Læs mere

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning

Model 77737. Brugsanvisning Bruksanvisning Model 77737 Brugsanvisning Bruksanvisning HÅNLIPPER Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye håndklipper, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter,

Læs mere

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser

Fitness Ball. NO: Øvelser. SE: Övningar. DK: Øvelser Fitness Ball NO: Øvelser Med Abilica FitnessBall kan du trene hele kroppen. Utfør øvelsene rolig og med fokus på å ha kontroll på mage og korsrygg, så får du med maksimal effekt av kjernemuskulaturen.

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev marts 2008 Nyheder fra LYLE Indlæg uden underskrift er skrevet af Louise Aagaard Nielsen. Du kan i dette nummer læse om: Foredraget d. 28. februar Foredraget d. 28. februar 2008 Kantinen i Kræftens

Læs mere

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM)

Vind i Øresund. John Eli Nielsen, DTU. Olof Samuelsson, LTH. Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund John Eli Nielsen, DTU Olof Samuelsson, LTH Styregruppemødet den 23. november 2009 (DTU-IMM) Vind i Øresund - Agenda John Eli Nielsen 1. Baggrund 2. Overordnet mål 3. Emneområder 4. Tyngdepunkt

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004. GODKENDT referat. Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004

NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004. GODKENDT referat. Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004 NORDISK MINISTERRÅD Sekretariatet MR-K 11002.15.001/04 25.05.2004 GODKENDT referat Nordisk ministerråd (kulturministrene) Møte 1/2004 Tid: Onsdag 24. mars 2004 kl. 13.30 16.00 Sted: København SAKER 1 Godkjenning

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Carl Rau Gutt 10 år 0 kirstine pedersen Jente 11 år 0 esther poulsen Jente 11 år 0 Lise Jørgensen Jente 11 år 0 FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Biz 2 Vi kommer fra Aarup Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 4 jenter og 6 gutter. Vi representerer Aarupskolen Type lag: Skolelag

Læs mere

Nyhedsbrev. @Thomas Olesen, thomas.olesen@ru.rm.dk. Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør Thomas Olesen thomas.olesen@ru.rm.

Nyhedsbrev. @Thomas Olesen, thomas.olesen@ru.rm.dk. Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør Thomas Olesen thomas.olesen@ru.rm. Nyhedsbrev Marianne Hagel, Sinatur Hotel Skarrildhus, Skjern Å side 2 Claës Ljung och Agnieszka Polak-Ring, Alvhaga Vildmark AB, Sverige side 3 John Simoni, biolog og naturvejleder, Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org

Nordisk Ministerråd. Kultur i Norden. Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat. tosa@norden.org Kultur i Norden Torgny Sandgren, Seniorrådgivare Nordiska Ministerrådets Sekretariat tosa@norden.org 1 Agenda Det nordiska samarbetet Nordiskt samarbetet kring kultur Bidrag till kommuner Kunskap om möjligheter

Læs mere

Bilag til Slutrapport: Kommentarer til statistikken

Bilag til Slutrapport: Kommentarer til statistikken Bilag til Slutrapport: Kommentarer til statistikken www.oresundskompass.org 14 integrationsindikatorer Projektet Regionala analyser Øresundskompass har under projektperioden februari 2002 till februari

Læs mere

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet

Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet Del-hovedemne 2014-2015 Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke Opfølgning på - Kontrak3ormer som opfordrer 8l innova8on og udvikling og 8lhørende gruppearbejde på årsmødet 2014 - Baggrund

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti

Introduktion. 5 års ombytningsgaranti Limpistol Limpistol Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af dit nye værktøj, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning og de vedlagte sikkerhedsforskrifter, før du tager det i brug. Vi anbefaler

Læs mere

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197

GOKART. Brugsanvisning Bruksanvisning. Importeret af Harald Nyborg A/S. Model: CT008 Best.nr. 8197 GOKART Importeret af Harald Nyborg A/S Brugsanvisning Bruksanvisning Model: CT008 Best.nr. 8197 Tillykke med deres nye gokart! De bedes læse denne brugsanvisning grundigt, før De samler gokarten eller

Læs mere

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ

SÖ 2000: 49 49 20 1951 (SÖ Nr 49 Tilläggsprotokoll till avtalet den 20 december 1951 (SÖ 1952: 44) mellan Sverige, Danmark och Norge rörande samarbete på luftfartens område Köpenhamn den 3 mars 2000 Regeringen beslutade den 12 augusti

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Tips & Idéer Nunofilt

Tips & Idéer Nunofilt 600306 Tips & Idéer Nunofilt SE Vägledning till tyger som är filtade med hjälp av en torktumlare Du behöver Blankt, syntetiskt fodertyg Merinoull Siden, ponge 5, eller gasväv Gammal handuk Plastbalja Varmt

Læs mere

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark

Perser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

PROJEKTEVALUERING. Fra vision til lokalt engagement Udbredelse og formidling af lokale energistrategimål

PROJEKTEVALUERING. Fra vision til lokalt engagement Udbredelse og formidling af lokale energistrategimål PROJEKTEVALUERING Fra vision til lokalt engagement Udbredelse og formidling af lokale energistrategimål Strategi for bæredygtig udvikling i Norden 2009-2012 projekt nr. 80362, journal nr. 08-02436 Indhold

Læs mere

Sprog i Norden 1979. Arsskrift for de nordiske sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat

Sprog i Norden 1979. Arsskrift for de nordiske sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat 1979 Sprog i Norden 1979 Arsskrift for de nordiske sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat Redaktion: Henrik Galberg Jacobsen (Danmark), Mikael Reuter (Finland), Ståle Løland (Norge), Catharina Gri.inbaum

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Praksiskonsulentordningen. Status 2007. Olav Thorsen Koordinator for praksiskonsulentene Helse Stavanger

Praksiskonsulentordningen. Status 2007. Olav Thorsen Koordinator for praksiskonsulentene Helse Stavanger Praksiskonsulentordningen i Norge Status 2007 Olav Thorsen Koordinator for praksiskonsulentene Helse Stavanger Praksiskonsulent-ordningen i Norge 2009 Olav Thorsen Praksiskoordinator Stavanger Universitetssjukehus

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport.

Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. Mars/ April MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtran sport. 13 april 2015 Agenda Mars/ April 2015 13-14 April Transportutskottet sammanträder 17 April IRU General Assembly,

Læs mere

OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025

OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025 OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD ØRESUNDS- REGIONEN 2025 ØRESUNDSREGIONEN 2025 OPSAMLING AF VISIONSINDHOLD FRA RUNDBORDSSAMTALER Foråret 2008 besluttede Öresundskomiteen at iværksætte et visionsarbejde som

Læs mere

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.

Læs mere

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier

Dansk Kennel Klub. Newfoundlænder. Atelier Dansk Kennel Klub Newfoundlænder Atelier 2004 For la get Ate li er, Bogen er udsendt som ebog 2013 ISBN 978-87-7857-724-5 Boger er forfattet af Dansk Kennelklub En stor tak til Newfoundlandklubben Danmarks

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering Nordisk Alfabetiseringskonference den 22. - 24 september 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skal byde velkommen til Helsingør til denne nordiske konference om alfabetisering En

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

Tips & Idéer. Kedjor av silvertråd/kæder af sølvtråd/kjeder av sølvtråd

Tips & Idéer. Kedjor av silvertråd/kæder af sølvtråd/kjeder av sølvtråd Tips & Idéer Kedjor av silvertråd/kæder af sølvtråd/kjeder av sølvtråd 600226 SE Kedjor av silvertråd Silvertråd i silver 935 finns i olika tjocklekar. Alla kedjor i detta häftet är gjorda av silvertråd,

Læs mere

www.skydda.se Flygväskor Flytasker Basic/Budget Favorit Läderväskor Favorit Lædertasker Polytex Mjuka väskor Polytex bløde tasker 344

www.skydda.se Flygväskor Flytasker Basic/Budget Favorit Läderväskor Favorit Lædertasker Polytex Mjuka väskor Polytex bløde tasker 344 Det tyska företaget Hepco & Becker är sedan 25 år tillbaka specialiserat på att tillverka hårda väskor i ABSplast. Man är marknadsledande i Europa på tillverkning av väskor för motorcyklar. Sedan 10 år

Læs mere

NVF-utvalgs konkretisering av arbeidsområde, virksomhetsplanlegging og rapportering for perioden 7/2012-6/2016

NVF-utvalgs konkretisering av arbeidsområde, virksomhetsplanlegging og rapportering for perioden 7/2012-6/2016 1 NVF-utvalgs konkretisering av arbeidsområde, virksomhetsplanlegging og rapportering for perioden 7/2012-6/2016 1. Innledning Utvalg skal konkretisere sitt tildelte arbeidsområde og lage virksomhetsplan

Læs mere

10.7.2014 65x94cm. LAREDO 90cm. www.bathdeluxe.com

10.7.2014 65x94cm. LAREDO 90cm. www.bathdeluxe.com 10.7.2014 65x94cm LAREDO 90cm www.bathdeluxe.com LAREDO 90cm Delar / Dele 23 28 39 2 x (Ø8 x 35mm) 2 x (Ø5 x 58mm) 1 x (400 x 100 x 15mm) 94 65 Verktyg / Verktøj Ø8mm SILIKONE Tack för att du valt vår

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Ansökningsblankett för projektmedel från Nordiska ministerrådets Arktiska Samarbetsprogram 2006-08

Ansökningsblankett för projektmedel från Nordiska ministerrådets Arktiska Samarbetsprogram 2006-08 Ansökningsblankett för projektmedel från Nordiska ministerrådets Arktiska Samarbetsprogram 2006-08 Ifylld blankett skickas till adressen nedan. Journalnr.: 1. Projektnamn (även på engelska): Indsamling,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål - Nordic Wood 2 Prosjekt P 98141 «Tre i næringsmiddelindustrien» Sten Rønhave, Teknologisk Institut Delrapport nr. 4 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål Forord

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Utvärdering av PraktikSwapØresund

Utvärdering av PraktikSwapØresund Utvärdering av PraktikSwapØresund Framtagen av: Instituttet for Fremtidsforskning 2005 EUROPEISKA UNIONEN Detta projekt är delfinansierat genom INTEREEG IIIA Öresundsregionen Indhold Forord...6 1. Indledning...7

Læs mere

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari

WC 2015. a Nordic cooperation. in Herning Denmark. www.vm2015.com. 2013-11-01 Timo Rajasaari WC 2015 in Herning Denmark 2013-11-01 Timo Rajasaari a Nordic cooperation www.vm2015.com NIF Nordisk Islandshestforbund Even Hedland, Chairman, Norge Haraldur Þórarinsson, Island Magnus Tiderman, Finland

Læs mere

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss?

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? gruppe 1950 (4) Martin Louise Claes Signe: nej gruppe 1950

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

1 2 3 1 2 3 1 NO: Brukertips GymMats TRENING Ved bruk av Abilica GymMats til trening anbefales det, av hygeniske årsaker, å benytte et håndkle som underlag oppå matten. Mattene kan også brukes i vann

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Assens10 Vi kommer fra Assens Snittalderen på våre deltakere er 16 år Laget består av 0 jenter og 12 gutter. Vi representerer Assens 10. klassecenter Type

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B

Rapport fra Færøerne 2004. Camilla Andersen, febr. 02 B KLINISK UDDANNELSE PÅ LANDSSJUKRAHUSID I THORSHAVN PÅ FÆRØERNE MAJ-JUNI 2004 Forventninger til opholdet I forbindelse med min special praktik havde jeg ønsket at komme til et andet land, for at se hvorledes

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0308 Klageren: XX 671 93 Arvika, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

FIRST LEGO League. Gentofte 2012

FIRST LEGO League. Gentofte 2012 FIRST LEGO League Gentofte 2012 Presentasjon av laget The Wonders Vi kommer fra Gentofte Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 2 jenter og 7 gutter. Vi representerer Tjørnegårdsskolen

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Den nordiske skolen fins den?

Den nordiske skolen fins den? Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen (red.) Den nordiske skolen fins den? Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag NOVUS FORLAG Den nordiske skolen fins den? Den nordiske skolen

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

DANSK 4 NORSK 6 SUOMI 8 SVENSKA 10

DANSK 4 NORSK 6 SUOMI 8 SVENSKA 10 SY DANSK 4 NORSK 6 SUOMI 8 SVENSKA 10 DANSK Sådan smøres symaskinen ADVARSEL! Sluk altid for symaskinen, og træk stikket ud af stikkontakten, før du smører den. 1 Brug altid smøreolie til symaskinen.

Læs mere