Virksomhedsaftale 2009

Transkript

1 Virksomhedsaftale 2009 indgået mellem Melby Skole og Byrådet Virksomhedsleder Borgmester/Kommunaldirektør 1

2 Virksomhed : Melby Skole og SFO Adresse : Melbyvej 134, 3370 Melby Leder : Peter Rohde Område : Skole og undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden Melby Skole har 475 elever fordelt på 23 klasser. Skolen er blokopdelt i indskolingen klasse, mellemtrin klasse og udskoling klasse. Skolen har to hhv. tre spor på hver årgang. I SFO er der 200 børn. Skolebestyrelsens indsatsområder i denne valgperiode er: højne det faglige niveau, sikre skoleveje, sociale tiltag, trivsel og bedre kommunikation skole og hjemmene. 2. Aftalens formål, tilblivelse og udformning Aftalen er et vigtigt redskab til udmøntning af kommunens økonomistyringsprincipper og konceptet for mål- og rammestyring. Virksomhedsaftalen har til formål at tydeliggøre, hvilke økonomiske rammer og frihedsgrader virksomhederne har til rådighed og hvilke forventninger politikerne stiller i forhold til virksomhedens opfyldelse af mål og resultatkrav m.v. Aftalen er blevet til i et samarbejde mellem virksomhedslederen, skolechefen og Udviklingssekretariatet. Udformningen af aftalen følger den skabelon, som er indeholdt i kommunens koncept for mål- og rammestyring. Aftalen indgås mellem Byrådet og virksomhedslederen. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2009 og revideres årligt i forbindelse med budgetlægningen, første gang i forbindelse med udarbejdelsen af Budget Virksomhedsaftalerne etableres indenfor de til enhver tid gældende økonomiske rammer. Byrådet kan til enhver tid regulere en virksomhedsaftale eller i sidste instans tilbagekalde en aftale, hvis det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt. 3. Halsnæs Kommunes vision og værdier Kommunens vision I år 2016 er Halsnæs Kommune en: Naturrig kommune, hvor fastholdelse af naturværdierne indtænkes i udviklingen. Mangfoldig kommune, hvor variation er en dyd og utraditionelle ideer er en styrke. Kreativ og effektiv udviklingskommune i bevægelse. Kommune, hvor kvalitetsbevidsthed er med i beslutninger, planer og udvikling Kommunens værdier Halsnæs Kommune har følgende værdier for kommunens politikere, medarbejdere og kommunens samarbejde med eksterne parter mod år 2016: 2

3 Redelighed. Vi er anstændige og kan gøre rede for vore handlinger og valg. Vi har en gensidig respekt og en åben kommunikation mellem kommunens politikere, medarbejdere, borgere og andre samarbejdspartnere. Vi ved, hvad vi kan forvente af hinanden. Mulighed. Vi har en nysgerrig og positiv tilgang til opgaverne. Vi er på forkant og engagerede i kommunens udvikling. Vi skaber kreative løsninger, betræder gerne nye stier og vægter kvalitet højt. Helhed. Vi fremmer tværgående kommunikation, samarbejde og fælles forståelse. Vi søger sammenhængende, balancerede og bæredygtige løsninger. I virksomhedsplanen skal virksomheden forholde sig til, hvorledes disse værdier efterleves. 4. Politikker og pejlemærker for børne- og familieområdet For Udvalget for Familie og Børn gør det sig gældende, at der er tilknyttet to fagområder: Familie og Børn samt Skole og Undervisning. I 2008 eller starten af 2009 forventes følgende politikker vedtaget, som primært retter sig mod områdernes virksomheder: - Den sammenhængende børnepolitik (vedtaget i oktober 2008) - Børne- og ungepolitik (forventes vedtaget i marts 2009) - Mad- og måltidspolitik for børn og unge (forventes vedtaget i marts 2009) Derudover vedtages to tværgående politikker, som områdernes virksomheder skal forholde sig til i det omfang det er relevant for den enkelte virksomhed: - Sundhedspolitik (forventes vedtaget i januar 2009) - Handicap- og psykiatripolitik.(forventes vedtaget i februar 2009) Politikkerne indeholder de overordnede retningslinier for, hvordan midlerne skal prioriteres inden for et politikområde, og hvilke langsigtede mål, der skal arbejdes efter. Dertil kommer politikker og strategier af mere intern karakter, som f.eks. personalepolitik, evalueringspolitik og borgerinddragelsesstrategi. Indtil vedtagelsen af en børne- og ungepolitik gælder de pejlemærker, der er udarbejdet i forbindelse med kommunesammenlægningen stadig. Pejlemærkerne er valgt af en sådan overordnet karakter, som er i overensstemmelse med de foreslåede punkter i den sammenhængende børnepolitik, samt de måloplæg der for hvert område er opstillet i forbindelse med budgetprocessen. Der er valgt 10 pejlemærker i form af: Dialog, Dokumentation og effektvurdering, Faglighed, Helhed, Innovation, Kvalitet, Rummelighed, Struktur og fysiske rammer, Trivsel samt Tværfaglighed. Dialog bestående i demokratiske omgangsformer og forståelse, hvilket tager form ved medarbejderinddragelse, forældresamarbejde, inddragelse af børn og tværfagligt samarbejde. Dialogen foregår dels i formelle rammer gennem forældrebestyrelser og elevråd, dels i hverdagen ved inddragelse af medarbejdere, forældre og børn i dele af udformningen af børnehaveaktiviteter eller skoledagen gennem fælles aftaler. Dialogen er også et centralt element i forhold til samarbejde mellem forældre og forskellige fagfolk i de situationer, hvor barnet har brug for særlig støtte. Dokumentation og effektvurdering som et redskab til at synliggøre de forskellige indsatser og resultater samt sætte fokus på de konkrete tiltag/tilbud herunder økonomi, kvalitet og faglighed. Ved 3

4 eksempelvis at dokumentere arbejdet med indsatsområder i skolevæsenet er det muligt at vurdere, hvad der er opnået, og hvilke kommende udfordringer og udvikling, der skal varetages og fordres. På familieområdet i forhold til f.eks. anbringelser er det væsentligt i hele forløbet op til anbringelsen, under og efterfølgende, at der er synligt fokus på målsætninger omkring arbejdet med det enkelte barn/den unge, at der følges struktureret op, at indsats og resultater sættes overfor hinanden, så det er muligt at dokumentere, synliggøre og vurdere effekten i forhold til f.eks. faglighed, kvalitet i barnets liv samt udgiftsniveau. Faglighed omhandler differentieret fagpædagogisk undervisning, pædagogiske tilgange der sikrer personlige og sociale kompetencer og skabelse af relationer, hvor den enkelte anerkendes. Til styrkelse heraf fortsættes arbejdet med evaluering og dokumentation. Fagligheden kommer således til udtryk i den pædagogiske udvikling af daginstitutionsbørn, såvel som i den faglige undervisning i udskolingen. Ligeledes er fagligheden i fokus, idet der sættes fokus på det positive i børnenes udvikling (ud fra det der i fagsprog kaldes en anerkendende tilgang) med baggrund i argumentation for, at et fokus på fejl kan virke demotiverende, nedbrydende og kortsigtet. Helhed betyder, at der ønskes fokus på 0-18 års området som en sammenhængende størrelse med bevarelse af enkeltdelenes selvstændighed. Helheden kommer i praksis til udtryk i blandt andet arbejdet med sikringen af hensigtsmæssige overgange mellem dagpleje, daginstitutioner, skoler/sfo, Juniorklub og Ungdomsskole, hvor vidensdeling, kontinuitet og tryghed er nogle af de centrale punkter for at sikre Den Røde Tråd. Helhed er ligeledes afgørende i forbindelse med synet på det enkelte barn, uanset om det er i forbindelse med udfyldelse af et samtaleark, en elevplan eller en indstilling til et visitationsudvalg. Innovation angår fordringen af evnen og lysten til at skabe fornyelse, hvor viden og erfaring kan udnyttes på nye måder for at fremme løsningen af opgaver og udvikling af ny viden. Fordringen består blandt andet i at sikre rammerne for, at innovationen kan finde sted. Innovation sikres eksempelvis ved kontinuerligt at sikre et udviklende skolevæsen gennem udviklingsforløb og efter/videreuddannelse. Innovation sikres samtidig på institutionsområdet ved at have fokus på vidensdeling mellem institutionerne det kan være i netværk med medarbejdere fra de forskellige institutioner omkring f.eks. pædagogiske læreplaner, sproglig opmærksomhed og andre tværgående projekter, som afprøver nye ideer m.v. Kvalitet er en afgørende målsætning i den service, der ydes over for borgeren, der siger noget om hvor høj en grad af service, der ønskes tildelt. Kvalitet kan defineres som lig med indfriede forventninger, hvorfor det er nødvendigt med synlighed omkring forventningerne. Kvalitet skal tilstræbes i alle sammenhænge fra informationsniveau og demokratiske processer til sociale ydelser og undervisning. Kvaliteten sikres for eksempel ved at trække på eksisterende erfaringer, vidensdeling, evaluering og dokumentation, hvorved den udbudte service konstant udvikles, tilpasses og forbedres. Rummelighed kan defineres som en forståelse af at rumme flere børn fysisk og organisatorisk i de institutioner, der eksisterer lokalt bl.a. daginstitutioner og skoler - hvor rummeligheden indebærer, at den rette pædagogiske, personlige, sociale og faglige udvikling er til stede og udvikles. Det er ensbetydende med et fokus på, at børnene bliver i daginstitutioner og skoler inklusion - hvor alle børn principielt bør ses som del af nær- og normalmiljøet frem for en eksklusion af børn til regionale specialtilbud el. lign. Struktur og fysiske rammer er en af forudsætningerne for at optimere tilbuddet på børne- og ungeområdet med det udgangspunkt skal drøftes skolestruktur, institutionsstruktur samt tilbuddene i forhold til børn med særlige behov bl.a. organisering af det fremtidige døgntilbud samt dagbehandlingstilbud. Det omfatter organiseringen af institutioner/skoler herunder overvejelser vedrørende fælles ledelse. Det omhandler dertil konkret en nødvendig prioritering af anlæg i forhold til befolkningsprognoser, renoveringsbehov mm. samt inddragelse af relevante parter - ikke mindst brugerne - i udformningen af nye eller renoverede anlæg. Sidstnævnte for at sikre en tilpasning til 4

5 lokale behov, sikre ejerskab, samtidig med at nye former for pædagogik og undervisning indtænkes i de fysiske rammer. Med trivsel menes et fokus på lærings-, udviklings- og social trivsel. Det omfatter således et fokus på et godt børneliv med selvværd, samhørighedsfølelse og livskvalitet. Konkret kan det tage form i trivselsundersøgelser, som eksempelvis godskole.dk som allerede anvendes på flere skoler. Undersøgelser som efterfølgende skal opfølges i alle sammenhænge fra indretning af fysiske rum til individuelle behov, som det kommer til udtryk i eksempelvis det pædagogiske arbejde med det enkelte barn. Tværfaglighed vedrører sikringen af den nødvendige ekspertise indenfor områderne såvel som på tværs af dem. Forskellige faglige tilgange og perspektiver skal således være med til at styrke kvaliteten og helheden i arbejdet. Tværfaglighed skal sikres på flere niveauer i form af samarbejdet mellem relaterede områder, samt i praksis i forbindelse med overgangsarbejdet, tværfaglig organisering i forbindelse med visitationsarbejde, byggeri mm. Udvalget for Familie og Børn har den vedtaget to fælleskommunale indsatsområder for skolevæsenet (skoler, SFOer og PPR) for perioden , hvor mål og handlinger er defineret. Indsatsområderne er: - Rummelighed - Skole/hjem samarbejde 5. Virksomhedens resultatkrav For det kommende år er der mellem virksomheden og Byrådet aftalt 9 resultatkrav fordelt på: - 3 resultatkrav, som gælder samtlige virksomheder i Halsnæs Kommune - 3 resultatkrav, som gælder samtlige skoler i Halsnæs Kommune - 3 resultatkrav der gælder udelukkende for Melby Skole Resultatkravene tager afsæt i ovennævnte politiske pejlemærker. Resultatkravene angives i det følgende ved nummerering. Resultatkrav for alle kommunens virksomheder: Der er tre resultatkrav, der gælder for alle virksomheder i Halsnæs Kommune: Sikkerhed, sundhed og trivsel Gennem et målrettet arbejde med kommunens arbejdsmiljøstrategi for sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladserne forventer Halsnæs Kommune at kunne forebygge sygefravær og arbejdsskader samt at kunne styrke arbejdsglæden som udgangspunktet for fastholdelse og rekruttering. Resultatkrav 1: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Kompetenceudvikling Gennem et systematisk arbejde med kompetenceudvikling forventer Halsnæs Kommune at kunne skabe en platform for indfrielse af overenskomsternes krav til individuelle udviklingsplaner, samt en platform for kompetenceudvikling på såvel medarbejder- som virksomheds- og kommuneniveau. 5

6 Det er vigtigt, at den enkelte virksomhed anvender en bred vifte af metoder til kompetenceudvikling internt og eksternt, der skaber balance mellem strategiske behov i virksomheden og medarbejdernes ønsker. De metoder til kompetenceudvikling, der bruges kan f.eks. være supervision, faglig sparring og erfaringsudveksling, jobbytte, coaching, samarbejde i selvstyrende teams, sidemandsoplæring, tværfagligt arbejde eller eksterne kurser. Resultatkrav 2: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Kvalitet Gennem et styrket fokus på kvalitet forventer Halsnæs Kommune at sikre, udvikle og synliggøre kvaliteten i kommunens opgaveløsning. Resultatkrav 3: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Resultatkrav for alle kommunens skoler Der er 3 fællesresultatkrav der gælder samtlige skoler i kommunen. Rummelighed. Mange måder at undervise på. Formål: Formålet med resultatkravet er at skabe en folkeskole, der tilgodeser børn og voksnes forskelligheder, giver bedre mulighed for at rumme eleverne, samt at styrke lærerne i at udnytte hinandens kompetencer. Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. Skole/hjem samarbejdet Involverende forældresamarbejde i hele skoleforløbet Formål: Formålet med resultatkravet er at styrke skole/hjem samarbejdet således, at samarbejdet i gensidig respektfuld dialog involverer medarbejdere, børn og forældre i det enkelte barns trivsel, i klassens trivsel og i skolens virksomhed. Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Mål og indholdsbeskrivelse for Halsnæs kommunes SFOer 6

7 Resultatkrav 6: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger (Afventer bekendtgørelse). Resultatkrav, som gælder udelukkende for Melby Skole Melby Skole har i egne resultatkrav Bevægelse Mål: Der arbejdes med bevægelse som overordnet tema for hele skolen i skoleåret 09/10. Resultatkrav 7 :Der skal være synlige tegn på, at bevægelse indgår i aktiviteter i både SFO og skoledelen. Her tænkes på temauger, faglige dage, sociale aktiviteter og i undervisningen på det generelle niveau. Undervisnings- og beskæftigelsesmaterialer Mål: Der arbejdes i skoleåret 09/10 med emnet, således at der opnås en fælles forståelse definitionen for beskæftigelses- og undervisningsmaterialer samt det at være selvstyrende for materialeindkøb. Resultatkrav 8: Der nedsættes en studiegruppe ved skoleårets start i 09/10, som kommer med et udspil inden den 30/ Faglighed Mål: At der udarbejdes en fælles forståelse for begrebet faglighed på Melby Skole. Resultatkrav 9: Pædagogisk Udvalg behandler i januar 08 oplægget fra studiegruppearbejdet efteråret 08 og fremkommer med mål for det fremtidige fagudvalgsarbejde på Melby Skole. Disse godkendes i skolens forskellige besluttende fora, så arbejdet kan begynde fra skoleåret 09/1 6. Implementering af og evaluering af virksomhedens resultatkrav Virksomheden udarbejder i januar/februar måned en årlig redegørelse for, hvordan målopfyldelse og foreløbigt regnskab ser ud for det forgangne år. Redegørelsen kan desuden suppleres med idéer og forslag til justering af mål og resultatkrav eller forslag til helt nye mål og resultatkrav. Der vil blive udarbejdet en skabelon for redegørelsen. Redegørelsen danner afsæt for dialogmøder med Udvalget for Familie og Børn i marts/april måned. I tilknytning til virksomhedsaftalen udarbejder virksomheden en virksomhedsplan. Hvor virksomhedsaftalen er en aftale mellem byrådet og virksomhedslederen, er virksomhedsplanen virksomhedens interne redskab. Virksomhedsplanens udformning følger en fælles skabelon, som udmeldes af Udviklingssekretariatet. Virksomhedsplanen skal indeholde en handleplan for, hvorledes virksomheden vil indfri resultatkravene, og hvordan virksomheden følger op og evaluerer på resultatkravenes indfrielse. 7

8 7. Virksomhedens budget Melby skole Kr. Totalramme Skolen Løn Vikarmidler 4,25% 675 Dagpengeindtægter -79 Uddannelse 82 Rådighedsramme Administrationsudgifter 123 Øvrige udgifter 45 Rengøring Indvendig vedligeholdelse 126 Skatter og afgifter 265 El 390 Varme 537 SFO Løn Vikarmidler 4,25% 159 Uddannelse 25 Rådighedsramme 434 Administrationsudgifter 48 De økonomiske styringsprincipper er nærmere beskrevet i dokumentet Koncept for mål- og rammestyring for Halsnæs Kommune. 8. Lederens ansvar og råderum m.v. Lederen af virksomheden forventes loyalt at efterleve denne aftale. Såfremt der opstår forhold, som væsentligt forringer mulighederne for opfyldelse af aftalen, forventes det, at lederen gør opmærksom herpå. God ledelse er en forudsætning for at løfte de udfordringer, kommunen står overfor i fremtiden. Lederen forventes at efterleve kommunens administrative ledelsesgrundlag, herunder kodeks for god ledelse, ledelsesstruktur, roller og forventninger, retningslinier for mødestruktur og fora samt koncept for lederudvikling- og vurdering. Lederens og medarbejdernes virke skal tage udgangspunkt i kommunens visioner og værdier, herunder den til enhver tid godkendte personalepolitik, delpolitikker og personaleadministrative retningslinier. Virksomhedens økonomiske råderum, frihedsgrader og bindinger er fastlagt i kommunens koncept for mål- og rammestyring. Virksomhedslederen har udstrakte frihedsgrader til at disponere over 8

9 virksomhedens budget i samarbejde og dialog med virksomhedens medarbejdere og brugere. Lederen er garant for, at økonomistyringsprincipperne efterleves og at nærværende aftale opfyldes, herunder at der arbejdes systematisk med at opfylde målene og resultatkravene. Det forventes, at der i samarbejdet med medarbejderne bygges på begreberne ansvar, uddelegering og medinddragelse. Medarbejderne inddrages som minimum i de beslutninger, som har betydning for arbejdsforholdene i virksomheden. Derudover samarbejdes der via de formelle samarbejdsorganer i kommunen. Lederen indgår i et konstruktivt samarbejde med skolechefen og øvrige virksomhedsledere, herunder i forhold til at sikre en tværgående koordinering, kompetenceudvikling og videndeling inden for området, deltage i fælles, tværgående udviklingstiltag m.v. Lederen indgår i dialog og samarbejde med direktion, skolechef og sekretariater, herunder i forbindelse med udformning af politiske dagsordener, analyser, budgetmateriale, oplæg til mål og resultatkrav samt økonomi- og målopfølgning m.v. Områder og sekretariater udfører en række supportopgaver for virksomhederne, herunder: Faglig og ledelsesmæssig sparring, formidling af ny lovgivning, tendenser og praksis m.v. (skoleområdet/skolechef) Økonomiske konsulentopgaver, IT-support, løn- og personaleadministration, lønforhandling, kompetenceudvikling/hr, analyser og evalueringer, kommunikation m.v. (sekretariater) 9