Virksomhedsaftale 2008

Transkript

1 Virksomhedsaftale 2008 indgået mellem Ølsted Skole og Byrådet Virksomhedsleder Borgmester 1

2 Virksomhed : Ølsted Skole og SFO Adresse : Hovedgaden 2, 3310, 3310 Ølsted Leder : Peter Aagsbo Rasmussen Område : Skole og undervisning 1. Beskrivelse af virksomheden Skolen har 306 elever og 125 børn Skolen er afdelingsopdelt i 0 3,4-6 og 7-9 klasse Skolen har en Basisgruppe. Basisgruppen er et 6 ugers forløb, et i efteråret og et i foråret. Basisgruppen er for elever i 0. til 3. klasse. Basisgruppens mål for barnet er : At få et mere positivt livssyn. At føle større selvværd. At blive bedre til at løse/håndterer konflikter At samarbejde i en mindre gruppe. Aktivt at løse problemer. 2. Aftalens formål, tilblivelse og udformning Aftalen er et vigtigt redskab til udmøntning af kommunens økonomistyringsprincipper og konceptet for mål- og rammestyring. Virksomhedsaftalen har til formål at tydeliggøre, hvilke økonomiske rammer og frihedsgrader virksomhederne har til rådighed og hvilke forventninger politikerne stiller i forhold til virksomhedens opfyldelse af mål og resultatkrav m.v. Aftalen er blevet til i et samarbejde mellem virksomhedslederen, skolechefen og Udviklingssekretariatet. Udformningen af aftalen følger den skabelon, som er indeholdt i kommunens koncept for mål- og rammestyring. Aftalen indgås mellem Byrådet og virksomhedslederen. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2008 og revideres årligt i forbindelse med budgetlægningen. Virksomhedsaftalerne etableres indenfor de til enhver tid gældende økonomiske rammer. Byrådet kan til enhver tid regulere en virksomhedsaftale eller i sidste instans tilbagekalde en aftale, hvis det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt. 3. Halsnæs Kommunes vision og værdier Kommunens vision I år 2016 er Halsnæs Kommune en: Naturrig kommune, hvor fastholdelse af naturværdierne indtænkes i udviklingen. Mangfoldig kommune, hvor variation er en dyd og utraditionelle ideer er en styrke. Kreativ og effektiv udviklingskommune i bevægelse. Kommune, hvor kvalitetsbevidsthed er med i beslutninger, planer og udvikling 2

3 Kommunens værdier Halsnæs Kommune har følgende værdier for kommunens politikere, medarbejdere og kommunens samarbejde med eksterne parter mod år 2016: Redelighed. Vi er anstændige og kan gøre rede for vore handlinger og valg. Vi har en gensidig respekt og en åben kommunikation mellem kommunens politikere, medarbejdere, borgere og andre samarbejdspartnere. Vi ved, hvad vi kan forvente af hinanden. Mulighed. Vi har en nysgerrig og positiv tilgang til opgaverne. Vi er på forkant og engagerede i kommunens udvikling. Vi skaber kreative løsninger, betræder gerne nye stier og vægter kvalitet højt. Helhed. Vi fremmer tværgående kommunikation, samarbejde og fælles forståelse. Vi søger sammenhængende, balancerede og bæredygtige løsninger. I virksomhedsplanen skal virksomheden forholde sig til, hvorledes disse værdier efterleves. 4. Pejlemærker for børne- og familieområdet For det kommende Børne- og Familieudvalg gør det sig gældende, at der er tilknyttet to fagområder: Børne- og Familieområdet og Skole- og Undervisningsområdet. Pejlemærkerne er valgt af en sådan overordnet karakter, som er i overensstemmelse med de foreslåede punkter i den sammenhængende børnepolitik, samt de måloplæg der for hvert område er opstillet i forbindelse med budgetprocessen. Der er valgt 10 pejlemærker i form af: Dialog, Dokumentation og effektvurdering, Faglighed, Helhed, Innovation, Kvalitet, Rummelighed, Struktur og fysiske rammer, Trivsel samt Tværfaglighed. Dialog bestående i demokratiske omgangsformer og forståelse, hvilket tager form ved medarbejderinddragelse, forældresamarbejde, inddragelse af børn og tværfagligt samarbejde. Dialogen foregår dels i formelle rammer gennem forældrebestyrelser og elevråd, dels i hverdagen ved inddragelse af medarbejdere, forældre og børn i dele af udformningen af børnehaveaktiviteter eller skoledagen gennem fælles aftaler. Dialogen er også et centralt element i forhold til samarbejde mellem forældre og forskellige fagfolk i de situationer, hvor barnet har brug for særlig støtte. Dokumentation og effektvurdering som et redskab til at synliggøre de forskellige indsatser og resultater samt sætte fokus på de konkrete tiltag/tilbud herunder økonomi, kvalitet og faglighed. Ved eksempelvis at dokumentere arbejdet med indsatsområder i skolevæsenet er det muligt at vurdere, hvad der er opnået, og hvilke kommende udfordringer og udvikling, der skal varetages og fordres. På familieområdet i forhold til f.eks. anbringelser er det væsentligt i hele forløbet op til anbringelsen, under og efterfølgende, at der er synligt fokus på målsætninger omkring arbejdet med det enkelte barn/den unge, at der følges struktureret op, at indsats og resultater sættes overfor hinanden, så det er muligt at dokumentere, synliggøre og vurdere effekten i forhold til f.eks. faglighed, kvalitet i barnets liv samt udgiftsniveau. Faglighed omhandler differentieret fagpædagogisk undervisning, pædagogiske tilgange der sikrer personlige og sociale kompetencer og skabelse af relationer, hvor den enkelte anerkendes. Til 3

4 styrkelse heraf fortsættes arbejdet med evaluering og dokumentation. Fagligheden kommer således til udtryk i den pædagogiske udvikling af daginstitutionsbørn, såvel som i den faglige undervisning i udskolingen. Ligeledes er fagligheden i fokus, idet der sættes fokus på det positive i børnenes udvikling (ud fra det der i fagsprog kaldes en anerkendende tilgang) med baggrund i argumentation for, at et fokus på fejl kan virke demotiverende, nedbrydende og kortsigtet. Helhed betyder, at der ønskes fokus på 0-18 års området som en sammenhængende størrelse med bevarelse af enkeltdelenes selvstændighed. Helheden kommer i praksis til udtryk i blandt andet arbejdet med sikringen af hensigtsmæssige overgange mellem dagpleje, daginstitutioner, skoler/sfo, Juniorklub og Ungdomsskole, hvor vidensdeling, kontinuitet og tryghed er nogle af de centrale punkter for at sikre Den Røde Tråd. Helhed er ligeledes afgørende i forbindelse med synet på det enkelte barn, uanset om det er i forbindelse med udfyldelse af et samtaleark, en elevplan eller en indstilling til et visitationsudvalg. Innovation angår fordringen af evnen og lysten til at skabe fornyelse, hvor viden og erfaring kan udnyttes på nye måder for at fremme løsningen af opgaver og udvikling af ny viden. Fordringen består blandt andet i at sikre rammerne for, at innovationen kan finde sted. Innovation sikres eksempelvis ved kontinuerligt at sikre et udviklende skolevæsen gennem udviklingsforløb og efter/videreuddannelse. Innovation sikres samtidig på institutionsområdet ved at have fokus på vidensdeling mellem institutionerne det kan være i netværk med medarbejdere fra de forskellige institutioner omkring f.eks. pædagogiske læreplaner, sproglig opmærksomhed og andre tværgående projekter, som afprøver nye ideer m.v. Kvalitet er en afgørende målsætning i den service, der ydes over for borgeren, der siger noget om hvor høj en grad af service, der ønskes tildelt. Kvalitet kan defineres som lig med indfriede forventninger, hvorfor det er nødvendigt med synlighed omkring forventningerne. Kvalitet skal tilstræbes i alle sammenhænge fra informationsniveau og demokratiske processer til sociale ydelser og undervisning. Kvaliteten sikres for eksempel ved at trække på eksisterende erfaringer, vidensdeling, evaluering og dokumentation, hvorved den udbudte service konstant udvikles, tilpasses og forbedres. Rummelighed kan defineres som en forståelse af at rumme flere børn fysisk og organisatorisk i de institutioner, der eksisterer lokalt bl.a. daginstitutioner og skoler - hvor rummeligheden indebærer, at den rette pædagogiske, personlige, sociale og faglige udvikling er til stede og udvikles. Det er ensbetydende med et fokus på, at børnene bliver i daginstitutioner og skoler inklusion - hvor alle børn principielt bør ses som del af nær- og normalmiljøet frem for en eksklusion af børn til regionale specialtilbud el. lign. Struktur og fysiske rammer er en af forudsætningerne for at optimere tilbuddet på børne- og ungeområdet med det udgangspunkt skal drøftes skolestruktur, institutionsstruktur samt tilbuddene i forhold til børn med særlige behov bl.a. organisering af det fremtidige døgntilbud samt dagbehandlingstilbud. Det omfatter organiseringen af institutioner/skoler herunder overvejelser vedrørende fælles ledelse. Det omhandler dertil konkret en nødvendig prioritering af anlæg i forhold til befolkningsprognoser, renoveringsbehov mm. samt inddragelse af relevante parter - ikke mindst brugerne - i udformningen af nye eller renoverede anlæg. Sidstnævnte for at sikre en tilpasning til 4

5 lokale behov, sikre ejerskab, samtidig med at nye former for pædagogik og undervisning indtænkes i de fysiske rammer. Med trivsel menes et fokus på lærings-, udviklings- og social trivsel. Det omfatter således et fokus på et godt børneliv med selvværd, samhørighedsfølelse og livskvalitet. Konkret kan det tage form i trivselsundersøgelser, som eksempelvis godskole.dk som allerede anvendes på flere skoler. Undersøgelser som efterfølgende skal opfølges i alle sammenhænge fra indretning af fysiske rum til individuelle behov, som det kommer til udtryk i eksempelvis det pædagogiske arbejde med det enkelte barn. Tværfaglighed vedrører sikringen af den nødvendige ekspertise indenfor områderne såvel som på tværs af dem. Forskellige faglige tilgange og perspektiver skal således være med til at styrke kvaliteten og helheden i arbejdet. Tværfaglighed skal sikres på flere niveauer i form af samarbejdet mellem relaterede områder, samt i praksis i forbindelse med overgangsarbejdet, tværfaglig organisering i forbindelse med visitationsarbejde, byggeri mm. 5. Virksomhedens resultatkrav For det kommende år er der mellem virksomheden og Byrådet aftalt 10 resultatkrav fordelt på: - 3 resultatkrav, som gælder samtlige virksomheder i Halsnæs Kommune - 7 resultatkrav, som gælder samtlige skoler i Halsnæs Kommune Resultatkravene tager afsæt i ovennævnte politiske pejlemærker. Resultatkravene angives i det følgende ved nummerering. Resultatkrav for alle kommunens virksomheder: Der er tre resultatkrav, der gælder for alle virksomheder i Halsnæs Kommune: Sikkerhed, sundhed og trivsel Gennem målrettet arbejde med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladserne forventer Halsnæs Kommune at kunne forebygge sygefravær og arbejdsskader samt at kunne styrke arbejdsglæden som udgangspunktet for fastholdelse og rekruttering. På baggrund af den politisk vedtagne arbejdsmiljøpolitik forventes der i starten af 2008 at foreligge en arbejdsmiljøstrategi. Resultatkravet er: 01. Virksomhederne skal i deres virksomhedsplaner redegøre for, hvordan de vil arbejde med at forbedre sikkerhed, sundhed og trivsel, blandt andet med henblik på at reducere sygefraværet i 2008 samt implementere kommunens arbejdsmiljøstrategi. Der rapporteres om gennemførslen af de planlagte initiativer i kvartals- og årsopfølgninger. Kompetenceudvikling Gennem systematisk arbejde med kompetenceudvikling forventer Halsnæs Kommune at kunne skabe en platform for indfrielse af overenskomsternes krav til individuelle udviklingsplaner, samt en platform for kompetenceudvikling på såvel medarbejder- som virksomheds- og kommuneniveau. Resultatkravet er: 02. Virksomhederne skal i løbet af 2008 udarbejde og registrere individuelle udviklingsplaner i kompetenceafdækningsværktøjet EPOS HR 5

6 Kvalitet Gennem et styrket fokus på kvalitet forventer Halsnæs Kommune at sikre, udvikle og synliggøre kvaliteten i kommunens opgaveløsning. Resultatkravet er: 03. Virksomhederne skal i deres virksomhedsplaner redegøre for, hvordan de vil sikre, udvikle og synliggøre kvaliteten i virksomhedens opgaveløsning. Der rapporteres om gennemførslen af de planlagte initiativer i kvartals- og årsopfølgningerne. Resultatkrav for alle kommunens skoler Inden udgangen af 2008: 4. skal alle skolens elever være på ElevIntra 5. skal alle forældre være på ForældreIntra 6. anvender undervisere i indskolingen ( klasse) Inter Aktive Whiteboards i relevante undervisningsforløb. 7. skal skolebestyrelserne have godkendt principper for en sammenhæng imellem SFO ens Pædagogiske Læreplaner og årsplanerne i indskolingen - endvidere skal der henvises til de pædagogiske læreplaner for distriktets daginstitutioner. 8. har skolen udarbejdet en plan for øget faglighed for egen skole og sfo. Planen skal indeholde konkrete mål og målemetoder, der skal indgå i virksomhedsaftalens resultatkrav i Planen skal være forelagt pædagogisk råd og godkendt af skolebestyrelsen. 9. har skoleledelsen udarbejdet en strategi for synlig og tydelig ledelse på egen skole. Strategien har været forelagt for skolebestyrelsen, pæd. råd, samt øvrige ledelser indenfor skoleområdet i Halsnæs Kommune. Strategien ligger endvidere på skolens hjemmeside. 10. har skolebestyrelserne formuleret en strategi for afklaring af gensidige forventninger til roller, ansvar og opgavefordeling parterne (medarbejdere i skole og sfo, børn og forældre) imellem. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. 6. Implementering af og evaluering af virksomhedens resultatkrav Områdechef og udviklingssekretariat udarbejder i samarbejde med virksomhederne en plan for evaluering og dokumentation af virksomhedernes resultatkrav. Virksomhedsplanen skal indeholde en handleplan for, hvorledes virksomheden vil opfylde resultatkravene. Virksomheden udarbejder i januar/februar måned en årlig redegørelse for, hvordan målopfyldelse og foreløbigt regnskab ser ud for det forgangne år. Redegørelsen kan desuden suppleres med idéer og forslag til justering af mål og resultatkrav eller forslag til helt nye mål og resultatkrav. Der vil blive udarbejdet en skabelon for redegørelsen. 6

7 Redegørelsen danner afsæt for dialogmøder med Udvalget for Familie og Børn i marts/april måned. 7. Virksomhedens budget Ølsted Skole Kroner Skole Totalramme Løn Vikarmidler Rådighedsramme Administrationsudgifter Øvrige udgifter Bygningsrelaterede udgifter SFO Løn Vikarmidler Øvrige udgifter De økonomiske styringsprincipper er nærmere beskrevet i dokumentet Koncept for mål- og rammestyring for Halsnæs Kommune. 8. Lederens ansvar og råderum m.v. Lederen af virksomheden forventes loyalt at efterleve denne aftale. Såfremt der opstår forhold, som væsentligt forringer mulighederne for opfyldelse af aftalen, forventes det, at lederen gør opmærksom herpå. God ledelse er en forudsætning for at løfte de udfordringer, kommunen står overfor i fremtiden. Lederen forventes at efterleve kommunens administrative ledelsesgrundlag (jf. bilag 1), herunder kodeks for god ledelse, ledelsesstruktur, roller og forventninger, retningslinier for mødestruktur og fora samt koncept for lederudvikling- og vurdering. Lederens og medarbejdernes virke skal tage udgangspunkt i kommunens visioner og værdier, herunder den til enhver tid godkendte personalepolitik, delpolitikker og personaleadministrative retningslinier. Virksomhedens økonomiske råderum, frihedsgrader og bindinger er fastlagt i kommunens koncept for mål- og rammestyring (jf. bilag 2). Virksomhedslederen har udstrakte frihedsgrader til at disponere over virksomhedens budget i samarbejde og dialog med virksomhedens medarbejdere og brugere. Lederen er garant for, at økonomistyringsprincipperne efterleves og at nærværende aftale opfyldes, herunder at der arbejdes systematisk med at opfylde målene og resultatkravene. 7

8 Det forventes, at der i samarbejdet med medarbejderne bygges på begreberne ansvar, uddelegering og medinddragelse. Medarbejderne inddrages som minimum i de beslutninger, som har betydning for arbejdsforholdene i virksomheden. Derudover samarbejdes der via de formelle samarbejdsorganer i kommunen. Lederen indgår i et konstruktivt samarbejde med skolechefen og øvrige virksomhedsledere, herunder i forhold til at sikre en tværgående koordinering, kompetenceudvikling og videndeling inden for området, deltage i fælles, tværgående udviklingstiltag m.v. Lederen indgår i dialog og samarbejde med direktion, skolechef og sekretariater, herunder i forbindelse med udformning af politiske dagsordener, analyser, budgetmateriale, oplæg til mål og resultatkrav samt økonomi- og målopfølgning m.v. Områder og sekretariater udfører en række supportopgaver for virksomhederne, herunder: Faglig og ledelsesmæssig sparring, formidling af ny lovgivning, tendenser og praksis m.v. (skoleområdet/skolechef) Økonomiske konsulentopgaver, IT-support, løn- og personaleadministration, lønforhandling, kompetenceudvikling/hr, analyser og evalueringer, kommunikation m.v. (sekretariater) Ovennævnte ydelser vil blive specificeret nærmere i en række servicedeklarationer. 9. Bilag til aftalen Bilag 1: Ledelsesstruktur, roller og forventninger (administrativt ledelsesgrundlag). 8