Fakta og myter om stress

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta og myter om stress"

Transkript

1 Fakta og myter om stress VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

2 Fakta og myter om stress 1. udgave. 1. oplag 2007 Videncenter for Arbejdsmiljø Tage S. Kristensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ISBN Varenummer Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax Ekspeditionen direkte: Tlf Pjecen kan også downloades i pdf-format på Design: 1508 A/S Tryk: Stormtryk, Bagsværd

3 01 Medierne er fulde af historier om stress Side 5 02 Hvad er stress? Side 6 03 Er stress en sygdom? Side 8 04 Hvilke faktorer fører til stress? Side 8 05 Hvordan reagerer kroppen under stress? Side 9 06 Hvordan tackler man stress? Side Hvilke faktorer i arbejdet giver stress? Side Hvem har stress? Side Er stress stigende? Side Hvordan forebygger man stress? Side De seks guldkorn Side Hvad med stressklinikker? Side 22

4 Side 7 / Fakta og myter om stress Det skrev pressen > 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned (Ugebrevet A4, ). > 37% bliver stressede af at gå i banken! (Finansforbundet. Pressen, ). > Hver tredje ingeniør er stresset (DJØF bladet ). > 44% af alle danskere oplever stress i hverdagen (Confex ). > Hver tredje dansker klager over stress (Mange kilder). Disse tal står i kontrast til, at 10-12% af danskere i arbejde føler sig stressede så hyppigt, at det kan være et alvorligt problem.

5 Side 5 / Fakta og myter om stress 01 Medierne er fulde af historier om stress Der omtales hyppigt nye undersøgelser med forskellige tal og procenter for omfang, udbredelse og konsekvenser af stress for danskernes sundhed. Når pressen slår alarm, kan det ind imellem lyde som om, den samlede danske befolkning er ved at gå ned med stress. Men hvad er stress, og hvad er stress ikke? Hvornår fører stress til sygdom eller nedslidning? Og hvad kan vi gøre for at forebygge unødvendig stress? Videncenter for Arbejdsmiljø finder det vigtigt at forsøge at udbrede viden om fakta og myter om stress. Bl.a. fordi det jo kan få uheldige følger, hvis alle snakker om, at de er stressede, blot fordi de har en travl hverdag. For så overses måske netop de personer, som faktisk lider under alvorlig stress og som har brug for forandring. Derfor har Videncentret bedt en af Danmarks førende forskere på området, Tage Søndergaard Kristensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, om i denne publikation at beskrive fakta og myter om stress. Der kan sikkert rejses mange spørgsmål. På Videncentrets portal én indgang til viden om arbejdsmiljø i Danmark kan du læse meget mere om stress, ligesom vi i vores stresstema og med vores tips til gode links viser vej til andre gode websites i Danmark og i udlandet. God læselyst! Søren Jensen, Centerchef, Videncenter for Arbejdsmiljø

6 Side 6 / Fakta og myter om stress 02 Hvad er stress? Der er ikke enighed om definitionen af stress. Hvis man ser på den internationale stresslitteratur, kan man sige, at der er tre hovedtyper af stressdefinitioner: 1. Stress defineret som en tilstand i individet fx anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse. 2. Stress defineret som forhold i omgivelserne fx høje krav, tidspres, trusler, tab eller farer. 3. Stress defineret som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet. Typisk taler man om, at kravene fra omgivelserne overstiger individets ressourcer. Sådanne definitioner kaldes interaktionelle definitioner Hvad er stress? Definitionen kan illustreres ved en figur med fire hovedtilstande: Reaktion hos individet Stress? Fx. anspændthed, irritabilitet, uvished, ængstelse eller ophidselse Stress? Forhold i omgivelserne Stress? Fx. høje krav, tidspres, trusler, tab eller farer Stress? 02.2 De fire hovedtilstande Anspændt Glæde Stress Stress? Relationen mellem forhold i omgivelserne og individet Lyst Hvile Depression Ulyst I Danmark har det store flertal af forskere i de seneste 25 år fortrinsvist anvendt stress i den første betydning, altså som en individtilstand. Afslappet I forlængelse heraf har man defineret stress som: En individtilstand karakteriseret af kombinationen af anspændthed og ulyst. Ved anspændthed forstås en situation, der på engelsk kaldes arousal, dvs. en situation, hvor individet er»oppe på dupperne«, klar til»kamp eller flugt«. Fra et fysiologisk synspunkt kaldes dette en katabol (energifrigørende) situation. (I modsætning til en anabol situation, hvor individet hviler eller restituerer sig).

7 Side 7 / Fakta og myter om stress tab af ægtefælle trusler om vold forsinkede tog stramme tidsfrister støj i storrumskontor

8 Side 8 / Fakta og myter om stress 03 Er stress en sygdom? I daglig tale omtales stress ofte som en sygdom. Men stress er ingen sygdom. Tværtimod er stress en sund og nødvendig reaktion på forhold i omgivelserne (kaldet stressorer). Det er naturligt at blive stresset, når man fx er ved at komme for sent til toget, er bange for en eksamen eller har konflikter i ægteskabet. I disse situationer ville det være unaturligt ikke at blive stresset. Stress er usundt, hvis man er stresset i meget lange perioder også kaldet kronisk stress. Hvornår stress er kronisk kan man naturligvis ikke sætte en skarp grænse for, men et godt bud kunne være, at konstant stress i mere end en måned absolut skal betragtes som et faresignal. Nogle forskere siger, at stress i tre måneder eller mere kan kaldes kronisk stress. Kronisk stress øger risikoen for en række sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. 04 Hvilke faktorer fører til stress? I forskningen taler man om stressorer, hvorved man forstår forhold, der øger risikoen for stress hos de personer, der udsættes for dem. Mange forskellige faktorer kan være stressorer. Eksempler på stressorer kan være trusler om vold, tab af ægtefælle, forsinkede tog, støj i et storrumskontor, stramme tidsfrister, akkordarbejde, utryghed i ansættelsen eller alvorlig sygdom. Det gælder for stressorer, at der er nogle fælles dimensioner, der går igen på tværs af de konkrete forhold. Disse fælles dimensioner er: > Indflydelse (lav indflydelse er en stressor) > Mening (lav mening er en stressor) > Belønning (lav belønning i forhold til indsatsen er en stressor) > Forudsigelighed (lav forudsigelighed er en stressor) > Social støtte (lav social støtte er en stressor) > Krav (høje eller lave krav er en stressor) 04.1 De seks guldkorn 1 Indflydelse på eget arbejde og arbejdsbetingelser 2 Mening i arbejdet (sammenhæng og formål) 3 Forudsigelighed relevante informationer (om vigtige ændringer og planer) 4 Støtte fra ledelse og kolleger 5 Belønning (løn, karriere, anerkendelse) 6 Krav (arbejdspres, arbejdsmængde) Disse seks faktorer kaldes også»de seks guldkorn«.

9 Side 9 / Fakta og myter om stress Det gælder tit, at mange af disse dimensioner optræder samtidigt. Et eksempel kan være trusler om vold. Ved sådanne trusler oplever den truede person lav indflydelse (man bestemmer ikke selv, at man bliver truet), lav mening (hvorfor netop mig, og hvad er formålet med det?), lav forudsigelighed (mon truslen bliver ført ud i livet som fysisk vold?), lav social støtte (man er i reglen alene med den truende person) og lav belønning (trusler er det modsatte af anerkendelse og ros) på én gang. Dertil kommer, at trusler om vold er en situation, der indebærer meget høje emotionelle og psykologiske krav til den truede: Hvordan tackler man trusselssituationen? Hvordan bearbejder man situationen bagefter? På denne måde er alle dimensionerne i de seks guldkorn virksomme på én gang. Stressorer kan opdeles efter to hoveddimensioner, dels deres varighed over tid og dels deres styrke. I den ene ende har vi de små stressorer, der varer kort tid. Fx når en computer går ned eller når man punkterer på sin cykel. I den anden ende de kraftige stressorer, der varer længe. Fx at blive taget som gidsel eller at passe en alvorligt syg ægtefælle (se figur 04.2) Forskellige slags stressbelastninger Store traumatiske begivenheder > Bevæbnet røveri > At miste et barn > At blive holdt som gidsel > osv. Mindre begivenheder > At brække et ben > En vens skilsmisse > At et barn flytter hjemmefra > osv. Daglige fortrædeligheder > Telefonopkald > Afbrydelser > Computerproblemer > osv. Mindre kroniske belastninger > Støj fra gaden > Kronisk lænderygbesvær > At have et barn med et mindre handikap > osv Store kroniske belastninger > At passe en ægtefælle med Alzheimer > Samlebåndsarbejde med akkord > At have en alvorlig sygdom > osv. 05 Hvordan reagerer kroppen under stress? For at forstå, hvordan kroppen reagerer under stress, er det nødvendigt at huske, hvilken funktion stress har, nemlig at gøre os i stand til at møde trusler og farer i vores omgivelser. Stress sætter os i stand til at fungere bedre ved at skærpe vores sanser og øge vores muligheder for at klare os over for en mulig fjende. Det sker bedst gennem flugt (hvis fjenden er større end en selv) eller kamp (hvis fjenden ser ud til at kunne overvindes). Både kamp og flugt kræver energimobilisering, hvilket man i forskningen kalder en katabol situation. I den katabole situation er der mere sukker og fedt i blodet, pulsen er højere, blodtrykket er højere, blodets størkningsevne er øget og blodet går fra tarmene ud i musklerne. Alt sammen for at øge vores muligheder for at overleve. Den modsatte situation er den anabole, hvor vi restituerer os gennem hvile eller søvn. Som det fremgår, er akut stress ikke alene hensigtsmæssig, den har i menneskehedens historie været afgørende for vores overlevelse. Man kan måske også sige det på en anden måde: De mennesker, der ikke var gode til at blive stressede, fik ikke mange chancer for at formere sig, idet de ikke overlevede. De mennesker, der overlevede sult, krig og sygdom, var altså dem, der var bedst til at blive stressede.

10 Side 10 / Hvad er stress? 05.1 Tegn på stress Vi oplever, at vi er stressede (nervøsitet, angst, irritabilitet, søvnløshed, rastløshed mv.) Vi opfører os på bestemte måder (aggressiv adfærd, skænderier, vold, ulykker, medicinforbrug, fravær, skilsmisse, selvmord) Kroppen reagerer (øget udskillelse af hormoner, øget blodtryk, muskelspændinger, puls, hudtemperatur mv.) Når man beskriver kroppens reaktioner under stress, er det i reglen de akutte reaktioner, der beskrives, og der fokuseres i reglen på de såkaldte stresshormoner. I den forbindelse er to systemer helt centrale: Den sympatiske del af det autonome nervesystem. Under stress frigøres hormonerne adrenalin og noradrenalin (disse kaldes tilsammen for katekolaminer). Noradrenalin øger især kapaciteten for at bruge kroppens muskler, mens adrenalin i særlig grad er knyttet til den mentale mobilisering. Effekten heraf er blandt andet øget puls og blodtryk samt øgning af blodets koagulationsevne. (Dette er hensigtsmæssigt, for at man ikke skal forbløde, hvis man bliver såret). Almindelige mennesker behøver selvfølgelig ikke at kende alle disse komplicerede sammenhænge og processer, men der er nogle enkelte pointer, der er vigtige: 1. Kortvarig (akut) stress er hensigtsmæssig. Problemerne med helbred og velbefindende opstår ved langvarig (kronisk) stress. For eksempel er øget blodtryk, øget niveau af fedt og sukker i blodet og formindsket koagulationstid ikke særlig smart på længere sigt, idet man derved får øget risiko for åreforkalkning og blodpropper, med andre ord hjertekarsygdomme. 2. Det er vigtigt at veksle mellem katabole og anabole perioder i døgnets timer. Altså præstation og restitution. Meget stressede mennesker forsømmer de opbyggende perioder (hvile, meditation,»kigge ud i luften og lave ingenting«, søvn). Specielt er for lidt og for dårlig søvn et faresignal i forbindelse med stress. 3. Et vigtigt forhold i forbindelse med stress er reaktivitet. Det er godt at reagere kraftigt på en stressor, men det er mindst lige så vigtigt, at man kan»falde ned igen«, når stressoren er overstået. Det er altså fint at få hjertebanken under en uhyggelig eller sørgelig film, men det er meget uhensigtsmæssigt at blive ved med at have hjertebanken og højt blodtryk hele natten. Hypothalamus-hypofyse-binyreaksen, HPA-aksen. HPA-aksen fungerer gennem stresshormonet kortisol, der udskilles fra binyrebarken. Kortisol har blandt andet den virkning, at der frigøres energi. For eksempel dannes der glukose og fedtsyrer et par af kroppens vigtige brændstoffer. Kortisol påvirker også immunsystemet, således at man er mere modstandsdygtig under akut stress. Ved langvarig stress sker der det modsatte, idet immunsystemet fungerer dårligere. Kortisolen er højest om morgenen man kan sige, at kortisolen er nødvendig for at få os ud af sengen og i gang med dagens dont. Derefter falder den gennem dagen og skal helst ikke være høj om aftenen, når vi skal sove igen. Den sande historie om kroppens mange reaktioner under stress er langt mere kompliceret, og der gøres hele tiden nye opdagelser. Specielt er forholdet mellem langvarig stress og kortvarig (akut) stress kompliceret. Altså: Stress er godt i passende doser, hvis man kan falde ned igen, og hvis man får tilstrækkeligt med hvile og søvn!

11 Side 11 / Fakta og myter om stress 06 Hvordan tackler man stress? (Coping og copingstrategier) 06.1 Stress handler om to ting: 1. Hvordan man har det > Krav > Indflydelse > Social støtte > Mening > Forudsigelighed > Belønning 2. Hvordan man tar det > Vurdering, fortolkning > Evne til at ændre ved stressbelastninger > Evne til at koble fra, holde pauser > Evne til at skelne væsentligt fra uvæsentigt > Evne til at acceptere det, der ikke kan ændres I stresslitteraturen kan man undertiden finde udtrykket:»det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det«. Meningen med denne talemåde er at få os til at rette opmærksomheden mod den måde, hvorpå vi tackler stress og stressbelastninger i vores liv. Tankegangen bagved er den meget rigtige, at der altid vil være stressorer i menneskers liv. Det er derfor mere formålstjenligt at ruste folk til at tackle stressorerne fornuftigt end at tro på, at stressorerne vil forsvinde. Hvis man ser på den internationale stressforskning, er der en tydelig tendens til, at man i amerikansk forskning har været meget optaget af individuelle tilgange til stressproblematikken (herunder coping og copingstrategier), mens man specielt i den skandinaviske tradition har fokuseret på at fjerne eller reducere stressbelastningerne gennem forbedringer af (arbejds)miljøet. Ved coping forstår man den måde, hvorpå vi forsøger at tackle stressorer og/eller stress. Der kan være tale om emotionel coping, adfærdsmæssig coping eller kognitiv coping. I selve ordet coping ligger der ikke noget positivt eller negativt. Nogle copingformer kan være konstruktive og gode (som fx at skifte arbejde for at undgå at arbejde om natten), mens andre kan være destruktive og mindre hensigtsmæssige (som fx at bruge sovepiller, kaffe og cigaretter for at tackle skiftende døgnrytmer som skifteholdsarbejder). I litteraturen kan man finde en lang række opdelinger af copingformer, herunder følgende: > Problem-fokuseret coping Dvs. at forsøge at fjerne eller reducere stressoren. > Coping gennem social støtte Dvs. at søge hjælp hos andre. > Konfronterende coping Dvs. at gå ind i et konfliktpræget forløb for at løse problemet. > Flugtpræget coping Dvs. at fjerne sig fra situationen eller at søge at ignorere den. > Emotions-fokuseret coping Dvs. at arbejde med sine reaktioner og følelser. > Distancerende coping Dvs. at forsøge at bagatellisere problemet. > Coping gennem positiv revurdering Dvs. at finde gode sider ved situationen eller at finde nogen, der har det endnu værre. Som det fremgår, overlapper disse copingformer hinanden. Der findes en meget omfattende litteratur om copingformer og strategier. Der er to hovedteorier, nemlig at coping er personbestemt (hver person har sin bestemte måde at cope på, lige meget hvad der sker) og at coping er situationsbestemt (hver form for stressor afstedkommer bestemte copingformer). Som næsten altid i den slags situationer, er der nok en stor portion sandhed i begge terorier. Dette illustreres fx af de undersøgelser, hvor man har set på forældres måde at cope på ved alvorlig sygdom (cancer) hos deres børn. Her finder man et bredt spektrum af copingstrategier lige fra ikke at tale om barnets sygdom, over at bruge hele livet på netop barnets sygdom til at overlade situationen til Gud. Det er interessant at se på copingens rolle i de tre hovedformer for stressbelastende arbejde: 1. Ensformigt arbejde 2. Arbejde med mennesker ( klientarbejde ) 3. Grænseløst arbejde Generelt gælder det, at coping spiller en begrænset rolle ved det ensidige gentagne arbejde, en vis rolle ved klientarbejdet og en meget stor rolle ved det grænseløse arbejde.

12 Side 12 / Fakta og myter om stress 06.2 Hvordan skal vi tackle stressbelastninger? Det er vigtigt Her må man lære at leve med det Vigtige belastninger hvor der bør handles Der kan ikke gøres noget ved det Der kan gøres noget ved det Sig pyt! Trivielle småting, der kan klares ved lejlighed Det er ikke vigtigt Hovedreglen er nemlig, at copingens rolle er stigende, jo mere indflydelse, man selv har på sit arbejde. Imidlertid skal man ikke være blind for, at coping kan spille en rolle ved alle former for arbejde. For eksempel kan en rengøringsassistent lade sig stresse af skolebørn, der ikke rydder op efter sig, og en buschauffør kan lade sig stresse af langsomme passagerer, der ikke kan finde deres buskort. Men de kan også»vælge«ikke at lade sig stresse af disse ting, som de næppe har store muligheder for at gøre noget ved! Alle kan altså have glæde af at cope hensigtsmæssigt på deres job. De to hovedspørgsmål med hensyn til coping er følgende: 1 Er det vigtigt? Eller er det til syvende og sidst ikke så vigtigt endda? 2 Kan jeg lave om på det? Eller er der tale om et vilkår, der ikke kan ændres? Ud fra disse to simple spørgsmål opstår der fire hovedkategorier af forskellige situationer (se figur 06.2). A Hvis tingene er vigtige og de kan laves om, så har vi en situation, hvor der bør handles. Her gælder det om at ændre ved stressorerne eller eventuelt om helt at afskaffe dem. (Eksempler kan være mobning på arbejdspladsen eller en situation, hvor de ansatte ikke får informationer om store strukturændringer på deres arbejdsplads). B Hvis tingene er vigtige, men der ikke er noget at gøre ved dem, så gælder det om at acceptere sin situation og lære at leve med den på bedst mulige måde. (Det kan fx være at få en alvorlig sygdom eller at miste sin ægtefælle). C Hvis tingene ikke er vigtige, og der kan gøres noget, så kan det være en god ide at prøve at få dem ændret, men man kan også affinde sig med dem og»tage det som en oplevelse«. (Det kan fx være»irriterende«adfærd hos en kollega eller lidt for mange ligegyldige s fra ledelsen). D Hvis tingene ikke er vigtige, og der ikke kan gøres noget ved dem, så er det en god ide at sige»pyt«! (Det kan fx være ubegribelige ikoner i computerprogrammer eller de grimme billeder på væggen i kantinen). Som det er fremgået, så spiller coping en stor rolle for alle og på alle arbejdspladser. Nogle har hævdet, at cirka 80% af al stress kunne fjernes, hvis vi lærte at cope ordentligt. Andre siger, at det kun er 20%, mens de 80% er»samfundets skyld«. Igen er der tale om en falsk modsætning. Hensigtsmæssig stressforebyggelse går på to ben og handler både om at reducere (unødvendige) stressorer og om at lære at leve med forhold, der nok ikke bliver ret meget anderledes.

13 Side 7 / Fakta og myter om stress»det er ikke, hvordan man har det, men hvordan man ta r det.«

14 Side 7 / Fakta og myter om stress belønning tillid og troværdighed retfærdighed og respekt variation sikkerhed i ansættelsen

15 Side 15 / Fakta og myter om stress 07 Hvilke faktorer i arbejdet giver stress? Forskningen om stress i arbejdet har afdækket en meget lang række af faktorer, der øger risikoen for stress, hvilket gør det vanskeligt at få overblik over området. Det kan derfor være nyttigt med en gruppering af disse stressorer i arbejdet: 07.1 Krav i arbejdet Kvantitative krav. Arbejdsmængde, tempo, tidspres, deadlines, lang arbejdstid. Emotionelle krav. Følelsesmæssige belastninger og krav om at skjule følelser. Såkaldt»emotional labor«. Sociale krav. Krav om sociale færdigheder, indlevelse, lydhørhed, assertivitet. Kognitive krav. Krav om koncentration, hukommelse, viden. Høj forandringshastighed. Krav om stor omstillings- og tilpasningsevne Interpersonelle relationer i arbejdet Ledelseskvalitet. Belønning. Anerkendelse, påskønnelse. Social støtte fra ledere og kolleger. Forudsigelighed. Relevante informationer om kommende hændelser og forandringer. Rolleklarhed. Klarhed med hensyn til arbejdsopgaver og kompetenceområder. Rollekonflikter. Modstridende krav til jobbet fra personen selv, kolleger, ledere, brugere eller andre. Konflikter mellem kolleger og/eller faggrupper. Mobning, sladder eller bagtalelse. Seksuel chikane. (Trusler om) vold Arbejdets organisering og indhold 07.5 Værdier i arbejdet Indflydelse på eget arbejde. Indflydelse på arbejdets tilrette læggelse, arbejdets indhold, arbejdsstedets indretning, pauser, mødetider. Variation i arbejdet. Gentagelsesarbejde, monotont arbejde. Udviklingsmuligheder. Muligheder for at lære nye ting i arbejdet, muligheder for at vedligeholde og udvikle kompetencer. Mening i arbejdet. Sammenhæng og formål med arbejdet. Overensstemmelse med værdier og etiske principper. Tillid og troværdighed. Tillid mellem ansatte og mellem ansatte og ledelse. Tillid til at ansatte udfører arbejdet ordentligt. Tro på at andre er troværdige. Retfærdighed og respekt. Retfærdig fordeling af goder så som løn, forfremmelser, personalegoder, anerkendelse, ros. Overholdelse af principper vedrørende retfærdig og respektfuld behandling af ansatte under forandringsprocesser. Socialt ansvar og rummelighed. Plads til ansatte med problemer og skavanker. Rummelighed i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og seksuel orientering. Indsats for arbejdsfastholdelse Arbejdsmarkedsmæssige faktorer (U)sikkerhed i ansættelsen. Risiko for at miste arbejdet. Muligheder for at finde anden beskæftigelse. Af sproglige grunde er nogle af de potentielle stressorer formuleret positivt (fx tillid og belønning), mens andre er formuleret negativt (fx rollekonflikter og vold). Det skal naturligvis forstås på den måde, at manglende tillid og manglende belønning på arbejdspladsen er stressorer. I alle de nævnte faktorer indgår»de seks guldkorn«i forskellige kombinationer og grader. De er så at sige grundstenene, der går igen i alle stressorer på arbejdspladsen.

16 Side 16 / Fakta og myter om stress 08 Hvem har stress? Det simple svar er naturligvis, at alle kan få stress. Men dette svar er til gengæld hverken informativt eller interessant. Hvis man ønsker at få svar på, hvilke erhverv eller jobgrupper, der i særlig grad lider under kronisk stress, viser det sig, at det er vanskeligt at give et klart og entydigt svar. Måske er det lettest at nærme sig svaret ved at se på udviklingen gennem de sidste år. Da man begyndte at tale om stress efter anden verdenskrig, mente de fleste, at det var et»direktørproblem«. Man talte mest om stress i forbindelse med stort ansvar, tunge beslutninger og lange arbejdsdage. Tingene blev vendt på hovedet i 1980 erne af to grunde. Dels blev Karaseks job strain«model introduceret omkring Ifølge denne model er det især ansatte med høje krav (tempo, arbejdsmængde) og lav indflydelse, som har»job strain«, hvilket giver stor risiko for stress og stressbetingede sygdomme. Typiske eksempler på jobs med job strain er samlebåndsarbejdere, rengøringsassistenter, kasseassistenter, buschauffører og andre jobs med lav social status. Og dels blev der offentliggjort nogle undersøgelser, der viste, at hjertekarsygdomme modsat tidligere vendte den tunge ende nedad. Begge disse to forhold pegede entydigt på, at de mest stressede var ansatte i lavstatusjobs. Siden er der sket to ting: For det første har der været en kraftig vækst i velfærdssamfundet, hvilket har givet et stort antal ansatte i social-, sundheds- og uddannelsessektoren. Disse mennesker har oplevet en række delvist nye stressorer i arbejdet så som besværlige klienter, høje emotionelle 08.1 Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle problemer: Tempo, ensformigt arbejde, lav indflydelse, få udviklingsmuligheder. (Slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører, rengøring). Problemer med klientarbejde: Uklare krav, stort arbejdspres, følelsesmæssige krav, konflikter, vold, chikane, vanskelige klienter. (Socialrådgivere, lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere, sosu-assistenter). Det grænseløse arbejde: Uendelige krav, uklar grænse til fritiden, familie-arbejde problemer, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger. (IT, medier, reklamer, management, dele af den offentlige sektor). krav, rollekonflikter, uklare kvalitative krav, uendelig arbejdsmængde, (trusler om) vold og store interpersonelle konflikter. Og for det andet har vi nu set en vækst i antallet af ansatte med grænseløst arbejde. Disse mennesker har uklare eller uendelige krav, stor arbejdsmængde og mange deadlines kombineret med manglende rolleklarhed og en række interpersonelle problemer. I dag har vi således tre store grupper, som tilsammen udgør mere end halvdelen af arbejdsmarkedet, og som er udsat for meget store, men forskellige, stressorer. Hvilken af disse tre grupper, der er»mest stressede«, er ikke let at afgøre. Hvis man måler stress på et givet tidspunkt, vil man ofte finde, at stressniveauet hos de grænseløse er meget lavt, men det er til gengæld i denne gruppe, at der er flest beretninger om pludselige sammenbrud, og det er ligeledes i denne gruppe at man finder flest med arbejde-familie-konflikt. Undersøgelser af forekomsten af stress giver således ikke noget særlig klart billede i dag. Måske skyldes dette, at de forskellige kombinationer af stressorer (blandet sammen med stressorer i fritiden og i familien) mere eller mindre»opvejer hinanden«, således at»hver gruppe har nok i sin plage«. Hvis man kigger efter forskelle i fx førtidspensionering, sygelighed og dødelighed, så er billedet klart: De ufaglærte med ensformigt arbejde har det dårligste helbred og den højeste dødelighed, mens de grænseløse klarer sig bedst. Imidlertid kan dette billede i meget høj grad skyldes de systematiske forskelle, der er med hensyn til livsstil, idet de ufaglærte helt klart lever mere usundt (tobak, motion, fedme, kost). For eksempel har SIF (Statens Institut for Folkesundhed) gennemført en undersøgelse, der viser, at hele forskellen i dødelighed mellem de sociale statuslag blandt danske kvinder kan forklares med tobak. Hvis de forskellige statuslag havde lige mange rygere, ville dødeligheden med andre ord være den samme! Figuren på næste side (fig.08.2) viser stressniveauet hos de ti job med lavest og højest stress i undersøgelsen af danskernes psykiske arbejdsmiljø, Skalaen for stress går fra 0 til 100, og gennemsnittet for alle lønmodtagere ligger på 27 point. Som det fremgår, er det job med ufaglært arbejde, der har det højeste stressniveau. En undtagelse er dog fysio- og ergoterapeuterne. Grupperne med lav stress er nogle ret forskellige grupper uden tydelige fælles kendetegn. Dette afspejler, at der er»mange veje til stress«. Man

17 Side 17 / Fakta og myter om stress 08.2 Job med højt og lavt stressniveau i undersøgelsen af danskernes psykiske arbejdsmiljø Antal = 3517 lønmotagere Chefer, offentligt ansatte 21 Lagerekspedienter 21 Elektrikere 22 Lager- og havnearbejdere 22 Pædagogmedhjælpere 22 Alle 27 Elektronikarbejdere, ufaglærte 33 Lægesekretærer 33 Plejepersonale, plejehjem 33 Fysio- og ergoterapeuter 36 Pakkere og tapperiarbejdere Point Kilde: Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 skal også tage i betragtning, at der er en klar udvælgelse til nogle job, fx job som chefer. Figuren nedenfor (fig. 08.3) viser to ting. Dels at kvinder har (lidt) mere stress end mænd. Dette billede er fundet i talrige undersøgelser, hvor kvinder næsten altid rapporterer om flere psykiske og kropslige symptomer end mænd. Og dels at lønmodtagere i aldersgruppen år har mest stress. Det er jo denne aldersgruppe, der både skal etablere sig på arbejdsmarkedet og som familier med børn, og denne kombination er stærkt medvirkende til at øge stressniveauet Stress hos danskere i Andelen, der ofte er stressede i dagligdagen 15,0 % Mænd Kvinder 10,0 5,0 Alder Kilde: SIF, 2006

18 Side 18 / Fakta og myter om stress 09 Er stress stigende? Ud fra omtalen i medierne kan man godt få det indtryk, at stress er voldsomt stigende, og at vi alle har stress. Ofte er denne fremstilling baseret på den misforståelse, at det at have travlt en gang imellem, er det samme som at have stress. Her taler vi om stress af et sådan omfang, at der»bør gøres noget«. Det er svært at svare på, hvordan stress udvikler sig over tid. Vi har kun få undersøgelser, og de undersøgelser, der er gennemført, går ikke ret langt tilbage i tiden. Hvis vi ser på SIF s undersøgelser, ser det ud til, at der er sket en svag stigning fra 1987, hvor 6% angav at være»ofte stresset«i dagligdagen. Forskellige undersøgelser herunder Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø fra 2005 tyder på, at andelen nu ligger på omkring 12%. Det er dog ikke til at vide, hvor stor en del af denne stigning, der skyldes, at der tales meget mere om stress i medierne end tidligere. Dog er der andre indikatorer, der synes at pege i samme retning: Stigende andel af førtidspensioner på grund af psykiske lidelser, flere forsikringsudbetalinger på grund af psykisk uarbejdsdygtighed, mere psykisk betinget fravær, flere henvendelser til konsulenter og fagforeninger samt stigende hyppighed af depression i befolkningen. Ingen af disse indikatorer kan stå alene, men samlet set ser det ud til, at der er godt belæg for, at stress er stigende i den danske befolkning. Et godt bud er, at cirka 10-12% af voksne erhvervsaktive danskere er stressede i et sådant omfang, at der»bør gøres noget«, og at denne andel er svagt stigende. 10 Hvordan forebygger man stress? Forebyggelse af stress kan ske på mange forskellige måder. Hvis man ser på figuren overfor (figur 10.1), så repræsenterer pilene i bunden af figuren en lang række handlemuligheder. Jo længere man er til venstre i figuren, jo mere»primær«er forebyggelsen, idet man her arbejder med at reducere eller fjerne stressorer. Til højre i figuren finder vi handlinger, der angriber selve stressen (fx afslapningsteknikker), livsstilen (fx rygeophørskurser) eller sygdomme (fx en bypass-operation). Disse former for forebyggelse kaldes undertiden for sekundære og tertiære. Et komplet forebyggelsesprogram opererer på alle de forskellige trin i modellen. For hvert trin i modellen kan man også skelne mellem den individuelle og den organisatoriske (eller kollektive) tilgang. For eksempel kan den enkelte forebygge stress ved at sige sit job som skifteholdsarbejder op og finde et job med dagarbejde. På det organisatoriske niveau kan man søge at optimere skemaet for natarbejde. På denne måde får vi et ganske omfattende repertoire af forebyggelsesmuligheder, der gensidigt kan supplere hinanden. En enkelt metode vil aldrig kunne stå alene, når vi taler om noget så komplekst og multikausalt som stress.

19 10.1 Model for stress og sygdom Stressorer Stress Mekanismer Sygdom Arbejde Familie Psykologisk Fysiologisk Adfærdsmæssigt Fysiologiske risikofaktorer Hjertekar Bevægeapparat Depression Andet Livsstil Andre Handlemuligheder

20 Side 20 / Fakta og myter om stress 11 De seks guldkorn En faktor, der øger risikoen for stress, kaldes normalt en stressbelastning eller en stressor. Stressforskningen (både dyreforskningen og forskningen på mennesker) har overbevisende dokumenteret, at en række dimensioner går igen, når man skal identificere stressorer. Specielt er der seks dimensioner, der har vist sig at gælde på tværs af brancher, kulturer og andre forskelligheder. Disse seks dimensioner kaldes i Danmark for»de seks guldkorn«. Disse seks grundlæggende dimensioner ved stressorer er følgende: 1. Indflydelse Her tænkes specielt på indflydelsen på eget arbejde. Det kan være arbejdsstedets indretning, tilrettelæggelsen af arbejdet, hvem man arbejder sammen med, arbejdsrytmen, arbejdets indhold, pauser, arbejdstider osv. Det skal pointeres, at dimensionen ikke dækker over indflydelse i betydningen»bestemme over andre«eller indflydelse gennem formelle organer så som samarbejdsudvalg, bestyrelse m.v. I den engelske litteratur taler man om control, autonomy, decision authority m.v. 2. Mening Meningsfuldt arbejde har to komponenter. Dels sammenhæng og dels»et højere formål«. At kunne se sammenhængen handler om at kunne se, hvordan ens egen indsats bidrager til det samlede produkt. Derudover bidrager det til mening i arbejdet at produktet eller ydelsen bidrager til et højere formål som fx at helbrede patienter, at lave mad af høj kvalitet, at lave gode nyhedsudsendelser osv. Det er en vigtig komponent i denne sammenhæng, at produktet eller ydelsen har en høj kvalitet, som den ansatte med rette kan være stolt af. Det skal understreges, at meningsfuldhed strengt taget ikke er en egenskab ved selve arbejdet, men en egenskab, vi tillægger arbejdet. Imidlertid er det sådan, at en del job er langt lettere at finde mening i end andre. Der er således både en jobdimension og en personfaktor i denne sammenhæng. I kortlægninger af arbejdsmiljøet er det jobdimensionen, man interesserer sig for. 3. Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at vide, hvad der kommer til at ske på arbejdspladsen i de kommende uger og måneder. Der er med andre ord tale om at få de relevante informationer på det rette tidspunkt. Hvis man har høj forudsigelighed, vil man kunne undgå ængstelse, usikkerhed og uvished. Forudsigelighed handler ikke om at kunne forudse den enkelte arbejdsdag i detaljer nærmest tværtimod. Det er de store linier, det handler om. Ved strukturomlægninger og virksomhedsovertagelser handler forudsigelighed således om at få informationer om, hvorvidt man skal fyres, hvad man skal arbejde med fremover, hvem man skal arbejde sammen med, hvor man skal arbejde osv. Jo større forandringer på arbejdsmarkedet, desto større behov for relevante informationer for at kunne have forudsigelighed. 4. Social støtte Social støtte på en arbejdsplads kan komme fra såvel ledere som kolleger. Støtten kan være både praktisk og psykologisk. Det er vigtigt, at støtten kommer på det tidspunkt, hvor man har behov for den. I visse situationer kan»støtte«være værre end ingenting. Det er for eksempel tilfældet, hvis en kollega giver»gode råd«om, hvordan arbejdet skal udføres, til en kollega, der ikke har bedt om den slags råd. På en arbejdsplads med et godt psykisk arbejdsmiljø er det legalt både at give social støtte og at bede om den, hvis man har brug for støtte. En kollega, der har brug for hjælp, bør således ikke gå rundt og»lide i stilhed«, mens han/hun venter på, at nogen skal komme med hjælp»af sig selv«. 5. Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen på en arbejdsplads. Ellers vil det blive opfattet som uretfærdigt. Belønning kan være: 1. Løn og frynsegoder. 2. Anerkendelse og påskønnelse. 3. Karriere og forfremmelse. De tre former for belønning kan i et vist omfang træde i stedet for hinanden. Det er vigtigt, at belønningerne på en arbejdsplads opleves som retfærdige af de ansatte, således at man ikke oplever forskelsbehandling eller manglende anerkendelse. Et andet vigtigt aspekt er, at det er den samlede indsats, der bør anerkendes. Altså ikke blot den rent produktive indsats, men også hjælp til kolleger, ekstra indsatser ved spidsbelastninger, bidrag til arbejdspladsens sociale liv osv.

21 Side 21 / Fakta og myter om stress Ved at belønne disse former for indsats giver arbejdspladsen et signal om, hvilken type arbejdsmiljø man gerne vil fremme og udvikle. 6. Krav Kravene i arbejdet kan være såvel kvantitative som kvalitative. De kvantitative krav handler om, hvor meget man skal lave i forhold til den tid, der er til rådighed. Høje kvantitative krav kan manifestere sig som højt tempo og/eller som lang arbejdstid. Den værste og mest stressende situation er den, hvor man både arbejder mange timer og meget hurtigt. De kvalitative krav kan både være kognitive og emotionelle. Ved kognitive krav forstås krav til tænkning, koncentrationsevne og hukommelse. Disse krav må gerne være»lidt for høje«, hvilket ofte opleves som en udfordring. De emotionelle krav vil tit være høje, hvis vi oplever svær sygdom, vold, chikane eller andre voldsomme forhold, der inddrager mennesker. En speciel form for emotionelle krav giver sig udtryk ved, at vi skal skjule vore følelser. Det er ofte tilfældet ved kundebetjening, hvis kunderne er aggressive eller besværlige. Emotionelle krav vil ofte være et»vilkår ved arbejdet«, hvilket betyder, at man ikke kan fjerne belastningen. I disse tilfælde bør de ansatte enkeltvis og kollektivt rustes til at tackle de emotionelle krav bedst muligt. Det gælder for de første fem guldkorn, at man ikke kan få for meget af dem. Med hensyn til krav er situationen en anden. Dels er der et optimum, idet både meget lave og meget høje krav har negative effekter. Og dels er dette optimum forskelligt fra den ene person til den anden. Det, der er for meget for den ene, kan være for lidt for den anden. Derfor er krav den vanskeligste dimension at håndtere på arbejdspladserne. Man vil måske mene, at de seks guldkorn langt fra dækker alle stressorer på arbejdspladsen. For eksempel er mobning ikke med på listen. Man bør i den forbindelse tænke på, at mobning netop er en stor stressbelastning, fordi den så at sige indeholder alle de seks guldkorn på én gang: Lav indflydelse (man kan ikke forsvare sig imod mobningen), lav mening (hvorfor netop mig? hvad er de ude på?), lav forudsigelighed (man ved aldrig, hvornår man bliver mobbet igen), lav støtte (ingen griber ind og forsvarer den mobbede), lav belønning (man får ikke anerkendelse, men det modsatte), og høje emotionelle krav (det er følelsesmæssigt en forfærdelig oplevelse). Mobning kan således beskrives ved hjælp af alle de seks guldkorn, og det er netop på grund af kombinationen af disse dimensioner (som alle er»i bund«ved en typisk mobbesituation), at mobning er så stor en stressor for de mobbede Negative konsekvenser for den enkelte af skadelige niveauer af de seks guldkorn De seks guldkorn Lav indflydelse Lav grad af mening Dårlig forudsigelighed Dårlig social støtte Lav grad af belønning Høje krav Lave krav Mulige konsekvenser Magtesløshed, hjælpeløshed Fremmedgørelse, normløshed Usikkerhed, uvished Ensomhed, isolation Frustration, værdiløshed Stress Apati 11.2 Positive konsekvenser for den enkelte af gavnlige niveauer af de seks guldkorn De seks guldkorn Høj indflydelse Høj grad af mening God forudsigelighed God social støtte Høj grad af belønning Passende krav Mulige konsekvenser Handlekompetence, ansvarlighed Følelse af mening og sammenhæng Tryghed og sikkerhed Social forankring og integration Personlig værdighed og følelse af værdi Personlig udvikling og vækst

22 Side 22 / Fakta og myter om stress 12 Hvad med stressklinikker? I den offentlige debat spiller stressklinikker en stor rolle. Specielt har man skrevet og talt meget om stressklinikken i Stockholm under ledelse af Dr. Perski. I forbindelse med denne problematik er der to forhold, man bør være opmærksom på. For det første om der er dokumenteret nogen positiv effekt af behandlingen på stressklinikker. Og for det andet om det i givet fald ville være en hensigtsmæssig løsning på problemet. Hvad det første angår, så er der endnu ikke dokumenteret nogen positiv effekt af den stockholmske stresskliniks snart mangeårige indsats. En sådan positiv effekt skulle i givet fald handle om psykisk velbefindende, arbejdsevne og tilbagevenden til arbejdet. I en artikel i Läkartidningen gør Perski rede for nogle behandlingsresultater, hvor den behandlede gruppe sammenlignes med nogle patienter på venteliste, som fungerede som kontrolgruppe. Der kunne ikke spores nogen forskel på de to gruppers videre forløb, hvilket måske skyldes, at en del patienter på venteliste gik»ud i byen«og fandt andre tilbud om hjælp. Hvad de danske stressklinikker angår, så mangler vi systematiske undersøgelser om deres effekt. I 2006 blev der i Ugeskrift for Læger offentliggjort nogle resultater fra en pilotundersøgelse om stressklinikken i Hillerød. Forfatteren er klinikkens leder Bo Netterstrøm. Artiklen tyder på en vis effekt af klinikkens virke, men kontrolgruppen er lille og ikke udvalgt på samme måde som den gruppe, der fik»stressbehandlingen«. Vi venter således stadig på en egentlig dokumentation for, at stressklinikker har en positiv virkning. Lederen af klinikken i Hillerød, Bo Netterstrøm, siger da også, at»stressklinikker ikke er vejen frem«. Klinikken i Hillerød blev igangsat som et demonstrationsprojekt for at blive klogere. På længere sigt må problemerne løses gennem forebyggelse eller via de sædvanlige kontakter til egen læge, kommune m.v. Stress er med andre ord et problem, som vi ikke kan behandle os ud af. Der er kun de to veje, som er beskrevet andetsteds: Forebyggelse på arbejdspladsen og forbedrede coping-evner hos de ansatte. Selv hvis stressklinikker skulle vise sig at have en positiv effekt på patienternes psykiske helbred og/eller tilbagevenden til arbejde, så melder der sig et yderligere spørgsmål: Kan man forestille sig, at»stressproblemet«kan løses gennem sådanne klinikker? Antager vi, at der er cirka en kvart million lønmodtagere med alvorlig akut stress (cirka 10% af arbejdstyrken), så skulle man altså tilvejebringe en behandlingskapacitet til at behandle stress hos denne enorme gruppe af mennesker. (Og måske også hos dem uden for arbejdsmarkedet?) Hvis en stressterapeut (meget højt sat) skulle behandle 50 patienter om året, så skulle der med andre ord cirka terapeuter til at varetage dette arbejde, hvilket naturligvis ligger langt uden for mulighedernes grænser.

23 Læs mere om myter og fakta om stress og bliv guidet videre til information om stress og psykisk arbejdsmiljø på Videncenter for Arbejdsmiljø s portal: Læs mere om psykisk arbejdsmiljø og Det Natio nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø s spørgeskemaer på NFA s hjemmeside:

24 Der er meget snak om stress. En af Danmarks førende forskere på området, professor Tage Søndergaard Kristensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, beskriver i denne publikation fakta og myter om stress. Læs mere på portalen

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Fang stressen før den fanger dig. April 2013

Fang stressen før den fanger dig. April 2013 Fang stressen før den fanger dig April 2013 2, Engang for mange, mange år siden boede der blandt de nordiske guder den klogeste mand af dem alle:. Ikke alene besad Mimer al viden i verden - han var også

Læs mere

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød.

Stresspolitikken og vejledningen skal ses i sammenhæng med øvrige politikker, der bliver vedtaget i Lions Park Søllerød. Stresspolitik Lions Park Søllerød ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, der giver medarbejderne indflydelse og ansvar, og som samtidig støtter medarbejderne i at kunne håndtere udfordringer, så trivsel

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Forandring, stress og trivsel

Forandring, stress og trivsel Side 1 af 11 Forandring, stress og trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Dato 12-03-2014 Side 2 af 11 Forandring, stress og trivsel forebyggelse og håndtering af stress Denne vejledning fortæller

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Medlemsinformation nr. 6 2009

Medlemsinformation nr. 6 2009 Medvv Medlemsinformation nr. 6 2009 Læs om PFA Helbredssikring på side 5 - PFA har varslet ændringer fra januar 2010. Stressundersøgelse Erhvervsskolelederne udsendte i samarbejde med PFA pension i slutningen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Til kamp mod mobning Næstved Kommune 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Program Præsentation og lidt om VFA Hvad er mobning? Hvorfor arbejde med mobning? Mobning i praksis (video)

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

forebyggelse og håndtering af stress

forebyggelse og håndtering af stress forebyggelse og håndtering af stress 2 forebyggelse og håndtering af stress Forord Medarbejderne er Aarhus Universitets væsentligste ressource. For at universitetets medarbejdere kan præstere deres bedste,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Odder kommune 1. februar 2010

Odder kommune 1. februar 2010 Odder kommune 1. februar 2010 Fra Stress til trivsel - Hvordan kommer vi fra retningslinjer til handling Jette Vangslev Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række

Læs mere

Fokusgruppe om stress

Fokusgruppe om stress "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om stress En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Inspirations-workshop Næstved Kommunes temadag 3. november 2009 Sidsel Westi Kragh og Rikki Hørsted, Rejseholdet rejsehold@vfa.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Et formidlingscenter

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere