Engelsk Engelsk på 4. klassetrin

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Supplement til læseplanen for faget Engelsk Engelsk på 4. klassetrin

2 Læseplan for 4. klasse Læseplanen for engelsk i 4. klasse skal ses som en udvidelse af læseplanen for faget engelsk fra 5. klasse til 9./10: klasse. Der henvises derfor til afsnittet om fremmedsprogstilegnelse i denne. Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal dels være konkrete eksempler fra dagligdagen og dels appellere til elevernes fantasi. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med lytte færdigheder (lærerens fortælling, cd og video) at opbygge et klasseværelsessprog sange, rim og remser at skrive korte tekster, ordkort billedordbøger. Sprog og sprogbrug Der skal først og fremmest arbejdes med ordforråd udtale, intonation og rytme. Sprogtilegnelse Eleverne skal arbejde med at benytte engelsk så meget som muligt gætte kvalificeret i forbindelse med det, de hører og læser. Kultur- og samfundsforhold De emner, der skal behandles, tager udgangspunkt i det nære som fx familie, bolig, tøj, mad, skole, fritid, dyr og højtider. Ved at behandle emner fra dagligdagen får eleverne mulighed for at drage sammenligninger mellem kulturen i engelsktalende lande og egne forhold.

3 Undervisningsvejledning for faget engelsk i 4.klasse Eleverne starter med engelsk i 4. klasse med 2 ugentlige timer. Begynderundervisning. Elevforudsætninger Langt de fleste børn glæder sig til at få engelsk i skolen og er meget motiverede. Mange elever har hørt en del engelsk via TV, musik og computer inden de starter med faget i skolen. Undervisningen i 4. klasse skal bygge på den viden om sprogtilegnelse, som eleverne allerede har fra dansk og tysk samt på deres forhåndskundskaber i engelsk. Principper for undervisningen For at undervisningen i 4. klasse kan opleves som en succes for alle elever, må en række principper være tilgodeset: undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger fra undervisningen i dansk og tysk. at lytte og forstå er fundamenter i begynderundervisningen. undervisningen forgår på engelsk, hvilket vil sige, at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget. Lærerens eget engelsk har en central funktion som sprogmodel for eleverne. For at eleverne skal høre sætningsstrukturer og gloser mange gange, er det utrolig vigtigt, at læreren taler engelsk så meget som muligt. undervisningen forgår i en tryg atmosfære, så eleverne har mod på at forsøge sig med sproget. Elevernes selvtillid i forhold til at tale engelsk styrkes bl.a. gennem hyppige gentagelser af ord og vendinger, rim, remser, sange og rutiner. den enkelte elevs parathed til at udtrykke sig respekteres. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at det er naturligt og nødvendigt at lave fejl, når man skal lære at udtrykke sig på engelsk. Selv om eleverne mangler ord og viden om sprogets systematik, skal de til stadighed opfordres til at udtrykke sig på engelsk. Elevernes selvtillid prioriteres højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision. Der for foretages korrektioner nænsomt. undervisningens indhold bygger på konkrete, dagligdags og virkelighedsnære emneområder. sprog og handling knyttes sammen. Sproget benyttes til at opnå en hensigt, og der arbejdes med konkrete ting. der arbejdes med praktisk musiske aktiviteter, fx i form af sange, rim og remser. der opbygges et klasseværelsessprog som er en vigtig forudsætning for, at eleverne finder det naturligt at benytte sig af engelsk i undervisningen. der skiftes mellem forskellige organisationsformer, så eleverne får mulighed for at gøre personlige erfaringer med sproget sammen med andre. der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster bl.a. med lyd og billedstøtte. læseopgaver før, under og efter læsningen hjælper eleverne med at forstå teksterne.

4 skriftsproget tages i anvendelse fra begyndelsen af forløbet, i første omgang for at støtte sprogtilegnelsen (fx af ord og vendinger), men efterhånden også for at give eleverne muligheder for at udtrykke sig skriftligt på sproget. At lytte er en vigtig aktivitetsform. Der gælder både når det drejer sig om lærerens tale, fortælling og oplæsning og om brug af billedmedier. Den autentiske lyd benyttes i stigende grad til at bringe dagligliv og sprog ind i klasseværelset. Når der benyttes videoprogrammer, får eleverne hjælp til forståelse ved at se på personernes kropssprog og mimik. Forståelse bør prioriteres højest, og derfor bør der tages udgangspunkt i helheder, hvorefter der evt. arbejdes med sætninger, ord og former. Eleverne bør lære sætningsmønstre, der sætter dem i stand til at tale om sig selv og til at stille spørgsmål til hinanden. Eleverne skal til stadighed opmuntres til at gætte, og det er vigtigt, at de ikke bibringes en opfattelse af, at der for hvert dansk ord findes en engelsk og omvendt. Eleverne opmuntres til at anvende og udvikle gættestrategier og viden om, at man ikke behøver at forstå hvert ord for at forstå helheden i en lytte-eller læsetekst. Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af elevernes læsefærdighed. I arbejdet indgår læsning af enkeltord og læsning af enkle tekster. Bl.a. med lyd- og billedstøtte. Elevernes læsefærdighed udvikles fra genkendelse af ord til læsning af enkle tekster. Skrivning kan være afskrivning, fx af enkelte ord i forbindelse med elevernes fremstilling af plancher eller billedbøger. Men eleverne kan også eksperimentere med at skrive små breve, digte, historier og rollespil eller notere kammeraternes svar på forskellige spørgsmål. Her kan metoder fra den tidlige dansk- og tyskundervisning anvendes. For at støtte elevernes kendskab til almindelige ords retstavning arbejdes der fra begyndelsen med ordgenkendelse og afskrift. Ord kan med fordel samles i bundter og trænes gennem skriftlige aktiviteter (fx krydsord), og eleverne kan samle på ord (fx i hjemmelavede billedordbøger). Der bør arbejdes så meget som muligt på engelsk. I starten kan det ske ved, at læreren i størst muligt omfang taler engelsk, men accepterer at eleverne henvender sig på dansk. På den måde udsættes eleverne for den størst mulige mængde af sproget, og de vænnes samtidig til, at der tale engelsk i engelsktimerne. Praktisk musiske aktiviteter. Det praktisk musiske islæt er ikke blot et frikvarter i undervisningen. Det er holdning til undervisningen, som tilgodeser det hele, skabende menneske, involverer alle sanser og giver plads til individuelle tilegnelsesstrategier.

5 De praktisk musiske aktiviteter er her beskrevet ud fra 6 indfaldsvinkler: Krop og sprog Kommunikative lege Kreativ respons Drama Kreativ skrivning Leg med medier Krop og sprog Ikke mindst i 1. forløb af engelskundervisningen bør sprog og handling knyttes sammen. Eleverne skal erfare, at sproget benyttes for at opnå en hensigt, og det styrker forståelsen og sprogtilegnelsen, hvis der arbejdes med konkrete materialer og konkret handling, fx Action songs, hvor eleverne synger og laver bevægelser til sangen Action rhymes, hvor eleverne siger vers i kor med tilhørende bevægelser Danse Lege som indeholder mimik og kropssprog Sanselege og kimsleg. Kommunikative lege Den idé, som kommunikative lege bygger på, kan anvendes i alle forløb. I princippet har alle kommunikative lege indbygget et gap, i form at en forskel i enten udformning, indhold, mening eller holdning. Herved skabes en situation, hvor eleverne er nødt til at kommunikere for at løse opgaven. De fleste kommunikative lege har helt konkrete gaps og egner sig ofte til pararbejde, hvor de to deltagere har forskellige oplæg. Elev A har fx et færdigt billede med figurer og farver, mens elev B mangler farverne. De to elever skal derefter, uden at se hinandens oplæg, kommunikere for at få de to oplæg gjort ens. Efter samme princip kan eleverne arbejde med brikker, der skal lægges i rækkefølge, tegninger, der skal gøre færdige, eller figurer, der skal konstrueres. Oplæggene kan også bestå at to næsten ens billeder, hvor opgaven går ud på at finde forskelle. Kreative respons Når eleverne lytter og læser, kan den hensigtsmæssige lytte-læseproces hjælpes på vej af tasks. Eleven kan forstå, hvad formålet med aktiviteten er og hjælpes på vej med at udvikle strategier for bedre at tilegne sig stoffet. Det er hensigtsmæssigt at støtte arbejdet med tasks FØR, UNDER og EFTER lytning og læsning. Isæt i forbindelse med tasks EFTER lytning og læsning kan der arbejdes med kreativ respons på teksten. Eleven forholder sig til det hørte eller læste og udtrykker sin forsåelse af teksten på en kreativ måde. Eleverne kan individuelt eller parvis Illustrere en situation eller en person fra teksten Lave et cd-cover til de sange eller musiktekster, der atrbejdes med Dramatisere en sang eller en episode fra teksten Interviewe en person fra teksten Skrive en alternativ slutning til teksten Lave en collage over tekstens temaer Lave en tegneserie over tekstens hovedbegivenheder.

6 Drama I begynderundervisningen kan der arbejdes med hånddukker eller med dramatiserede situationer. Udklædning, masker, hånd- eller stangdukker kan give generte elever mere mod på at udtrykke sig. Kreativ skrivning De skriftlige færdigheder skal integreres i alle forløb, lige fra elevernes første eksperimenter med skriftsproget til der i senere forløb arbejdes med enkle former for skriftlig fremstilling. Leg med medier Eleverne møder engelsk gennem medier uden for skolen. De ser tv, lytter til musik og bruger internettet. Også i begynderundervisningen vil man kunne gøre brug af disse medier. Der kan vises videofilm, hvortil der er forskellige opgaver, som eleverne kan arbejde videre med De kan selv indtale små tekster på bånd, og der findes mange internetadresser, som kan bruges i undervisningen bl.a. tongue twisters til klasse. Clasroom language Lige fra den første time bør eleverne lære nyttige udtryk for de små handlinger, der fortages i klassen. Her er derfor en liste over nogle af de almindelig ord og sætninger, som man med stor sandsynlighed får brug for: Beskeder Socialt/kulturelt Opmuntring/ros Sit down/stand up Bless you Very good Make a circle I m sorry, I m late Well done Find a partner Please may I That s great Sit in pairs I m here today Good idea Stop talking He s not here Super Listen He s ill/on holiday Fine Look this way Would you like to..? Wow Give out the.. Pardon me It doesn t matter Take turns Thank you You can do it Choose a boy/girl Do you understand? Copy me, please Close/open the window Just a moment You re right Tidy up What s your name? Switch the light on/off Move back squares Hilsener Be careful If you have a six, have another go Hello Write your name Hi Put the paper in how are you? Try again Spil Good morning Fine, thanks Goodbye Find your.. Whose turn is it? Cheeri Pencils down Is it your turn? See you Let s start Throw the dice Let s play a game Move forward.squares Let s sing a song What s the matter?

7 Om arbejdsformer I begynderundervisningen dannes grundlaget for de arbejds- og samarbejdsformer, som den videre engelskundervisning skal bygge på. Nøgleordet for undervisningen bør være confidence, opbygning af elevernes tro på egne evner og muligheder. Valget af arbejdsform er en vigtig del af dette. Eleverne skal have flest mulige personlige erfaringer med sproget. Kort kan man sige, at hvor den traditionelle lærerstyrede klasseundervisning giver ca. 80% af taletiden til læreren og 20% til eleverne til deling, så bør udgangspunktet i den moderne kommunikative engelskundervisning være, at den enkelte elev er aktiv sprogbruger ca. 80% af undervisningstiden. Dette kan man forsøge at opnå ved at organisere undervisningen som en vekslen mellem fællesarbejde, gruppearbejde, pararbejde, værkstedsarbejde og individuelt arbejde. Navnlig er pararbejdet væsentligt. Det giver tryghed blot at tale med partneren, frem for at alle i klassen ser på og lytter til den, der taler. Klasseundervisningen er ikke altid fremmende for den nødvendig tryghed. Emneområder Valg af emneområder bør som nævnt i læseplanen tage udgangspunk i det nære og genkendelige. Mulige kategorier kan være: The Body, Numbers, The Alphabet, Animals, Transport, Food and Drink, School, Clothes, Shopping, Colours, The Classroom, The Months, Days, Seasons, Time, in the House, Hobbies, Sports, Holidays, Jobs, Weather, Monsters. Endvidere bør der arbejdes med sange, nursery rhymes og tongue-twisters.nye ord, som ikke findes konkret i klassen, kan præsenteres ved hjælp af billedkort, og ordene kan trænes med lege som Memory og billedlotteri, eller eleverne kan lave deres egne billedordbøger og plancher. Man bør også somme tider tage udgangspunkt i nogle gode historier. Her bliver det så ikke kun glosevalget, men sætningsstrukturerne, der bliver det styrende. De fleste emner kan i virkeligheden handles eller gentages forskellige steder i forløbene. Det er ikke så meget emnet, men de tekster, opgaver og arbejdsformer, man vælger, der er afgørende for placeringen. Generelt gælder det dog, at det er hensigtsmæssigt at gå fra det konkrete i begynderfasen til det mere abstrakte i de sidste forløb. Storytelling På deres modersmål kender eleverne en række historier, som de har nydt at høre igen og igen, siden de var små. De er således bekendte med eventyrgenren og har forventninger til, hvordan et eventyr vil udvikle sig, og hvad der vil være det næste skridt i historien. At lytte til historier appellerer til alle sanserne og får billedligt talt eleverne op på tæerne for at forstå handlingen. De bliver præsenteret for et ordforråd i en kontekst og må anstrenge sig lidt for at forstå sammenhængen. De møder hele tiden nye ord og strukturer, der ligger lidt længere fremme i deres sprogudvikling, men dette får dem netop til at udvikle deres ordforråd.

8 Her er en række begrundelser for at bruge historier i begynderundervisningen: historier har en magisk appel til mennesker i alle aldre det er fornøjeligt at lytte til en god historie, og det giver eleverne nogle positive oplevelser i forbindelse med deres fremmedsprogstilegnelse eventyrgenren er kendt i alle kulturer. Eleverne er straks fortrolige med, hvad fx Once upon a time betyder at lytte til historier udvikler elevernes følelser og stimulerer deres fantasi. De lever sig ind i handlingen og i personerne eleverne kan lide at høre de samme historier igen og igen, hvorved deres ordforrådstilegnelse styrkes ved de mange naturlige sproglige gentagelser, både gennem gentagelse af vigtige ord fra historien og gennem sætningsstrukturer. Gennem arbejdet vænnes de ligeledes til at gætte, hvad der vil blive sagt, og hvad der vil ske. Det er en vigtig færdighed og læringsstrategi i fremmedsprogsundervisningen nye ord præsenteres og trænes i en naturlig sproglig sammenhæng elevernes lyttefærdighed og koncentrationsevne udvikles. Det kulturelle aspekt Eleverne har et forhåndskendskab til den engelsktalende verden. Gennem arbejdet med aktiviteter, billeder, lyd, video og tekster kan begynderundervisningen i engelsk give eleverne mulighed for at få en større viden og forståelse af folk og kulturer i engelsktalende lande samt opleve engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Eleverne præsenteres for et varieret udbud af engelsksproget børnekultur. Eleverne øver sange, rim og remser, danse, lege og spil samt lytter til og læser fortællinger fra den engelsktalende verden. Herved får de øje på det fremmede og lægger mærke til ligheder og forskelle mellem de engelsktalende lande og deres eget land. Arbejds- og samarbejdsformer I begynderundervisningen lægges grunden til de arbejds- og samarbejdsformer, som skal kendetegne den videre engelskundervisning. Valget af arbejdsform er vigtigt. For at fremme elevernes muligheder for at få personlige erfaringer med sproget organiseres undervisningen som en vekslen mellem fællesarbejde, gruppearbejde, pararbejde, værkstedsarbejde og individuelt arbejde. Navnlig pararbejde er væsentligt. Det giver tryghed blot at tale med partneren. Ordforråd Eleverne skal fra starten tilegne sig nogle gode arbejdsvaner. Derved lærer de at arbejde med ordforrådet og at bruge tid på at bearbejde deres sprog med henblik på at udtrykke sig præcist og varieret. Eleverne skal vænnes til at fordybe sig i stoffet og til, at der skal mange gentagelse og forskellige aktiviteter til, før et ord kan betegnes som tilegnet. Når eleverne starter engelskundervisningen, er der nogle, der allerede forstår en del ord, men det er meget lidt, de selv kan formulere. Undervisningen tager udgangspunkt i de nære emner, og eleverne bør derfor få sproglige inputs på disse områder i form af historier, videofortællinger, rim, remser og sange, således at de oplever sproget i en sammenhæng og ikke som isolerede ord. Eleverne vil receptivt møde mange flere ord, end de forventes at kunne bruge. Input er ikke lig output.

9 Det bliver lærerens opgave at tilrettelægge undervisningen, så eleverne møder de samme ord mange gange, og at disse ord indgår i forskellige aktiviteter. Derved bringes eleverne gradvist til at anvende ordene primært i en mundtlig sammenhæng. Man må ikke glemme, at det for nogle elever er en støtte for hukommelsen også at se og afskrive ordet. Et er blot at kunne genkende et ord, noget andet er at kunne sige, at man har lært et ord. For at man kan sige, at man har lært et ords fulde betydning, kræver det, at man kan få det frem fra hukommelsen kan anvende det aktivt og passivt kan bruge det betydningsmæssigt rigtigt kan udtale det rigtigt kan bruge det grammatisk korrekt kan stave det korrekt kan bruge det i de rigtige situationer For at nå den grad af kendskab til et ord kræves, at man har mødt det mange gange i mange forskellige situationer. Forskellige ordforrådslege Lege med flashcards Flashcards er et vigtigt hjælpemiddel til begynderundervisningen, når man ikke har adgang til rigtige ting. Derved kan man visualisere de ord eller udtryk, eleverne skal lære. Med flashcards kan man lege mimelege, frugtsalat, ordleg på gulvet, gættelege, kimslege og kategoriseringslege. De første skriftlige opgaver Til de første skriftlige opgaver får eleverne opgaveark med både ord og billeder. Eleverne kan endvidere arbejde med wordsearch og classroom research. Der kan bruges mapping i forbindelse med arbejde med et ordforråd fra et emne. chair sofa TV chair mirror bed Sitting-room bedroom The house my room kitchen bed desk computer sink table knife

10 Eleverne kan både løse krydsord og lave krydsord til hinanden. Eleverne kan arbejde med Odd man out. I denne opgavetype skal eleverne begrunde, hvorfor ordene hører sammen eller ikke hører sammen med de øvrige. Eks.: white blue red banana (De første ord hører til colours banana til fruit). Det må gerne være sjovt at lære nye ord. Jo mere motiverede eleverne er for ordforrådsarbejdet, jo større chance er der for, at ordene lagres i deres langtidshukommelse og kan hentes frem, når de skal bruges. Lærerkvalifikationer I begynderundervisningen står lærerens sproglige og pædagogiske kompetencer i centrum. Eleverne har brug for gode sproglige rollemodeller, for lærere, der kan gennemføre undervisningen på engelsk og kan finde alternative veje, så eleverne forstår. Kravet om kompetence skal sikre, at eleverne i læreren får en sproglig rollemodel, der taler et engelsk, som lever op til de væsentlige normer for indfødt sprogbrug, dvs. et naturligt tempo og et relevant ordforråd med engelskklingende udtale og intonation. Læreren bør være bekendt med metoder og materialer, der skal anvendes på dette klassetrin. Det kræver pædagogisk og fagligt mindst lige så meget at undervise i engelsk i 4. klasse som på et højere klassetrin, og man må som lærer være bevidst om, at den læringsstil og det sprogsyn, man benytter, skal være i overensstemmelse med yngre elevers måde at lære på. Da begynderundervisningen er starten på et landsigtet uddannelsesforløb, er det vigtigt, at læreren også er bekendt med fagets efterfølgende forløb og mål.