Beskrivelse af kategorierne i den didaktiske model

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af kategorierne i den didaktiske model"

Transkript

1 IDDL/stgr [Vælg en dato] Beskrivelse af kategorierne i den didaktiske model Modellen har tre overkategorier: Indhold, Metode og Medie. Hver hovedkategori har igen tre underkategorier. Der er tale om en indbyrdes sammenhæng mellem overkategorierne, og der er en indbyrdes sammenhæng mellem hver hovedkategoris underkategorier. Der er derimod ikke en direkte forbindelse mellem underkategorierne på tværs af hovedkategorierne. Hver underkategori har igen underkategorier, som i denne sammenhæng ikke uddybes alle steder På ordniveau er de fleste kategorier umiddelbart forståelige, men som kategorier har de en ganske bestemt betydning. Derfor gives en kort beskrivelse af hver kategori med nogle eksempler. Vil man vide mere om, hvor kategorierne kommer fra, og hvordan de begrundes, kan man læse de til sidst listede tekster (Graf, 2009, 2012a, 2012b). Man skal gøre sig klart, at hver kategori repræsenterer i grunden et spørgsmål der sigter mod at kvalificere ens didaktiske refleksion. Den didaktiske refleksion har forskellige betingelser og hensigter alt efter, om det er i forbindelse med planlægning, gennemførelse eller efterbearbejdning af undervisning. Modellens kategorier kan bruges i alle tre refleksionsstadier. Kategorierne i sig selv giver ikke noget bud på god undervisning, dvs. de er funderet deskriptivt. Kategoriernes kvalitet ligger dels i at de indfører nogle analytiske skel, som har været underbelyst, dels i at kategorierne skal ses i funktionel sammenhæng. Den her præsenterede almendidaktiske grundmodel er ikke forklaret i forhold til udfordringen undervisningsdifferentiering. (figur af ikke dynamisk model) Forklaring til hver kategori 1) Indhold Med indhold menes her kort og godt det, der bør tilegnes, der aktuelt tilegnes eller der er tilegnet. Disse tre stadier henviser til, at der er forskel på om det man planlægger, er midt i tilegnelsesprocessen eller om man ser på det hele i bakspejlet (fx evaluering). Hele denne indholdskategori er ikke noget, der er synligt for andre (fx læreren). Men det tilegnede indhold er for eleven mærkbar og kropslig forankret, dvs. at den på trods af den principielle usynlighed for andre konkret ikke er til at løsrive fra vores indtryk i konteksten (medie). Den principielle usynlighed af det, eleven har lært (indhold), betyder, at vi kun kan aflæse det, når eleven handler (metode). Indhold er heller ikke det, der står i lærebogen, det som mange gange kaldes faglighed eller skolens fag, eller det, der står i læreplanen. Denne didaktiske indholdskategori bliver først til, når læreren har overvejet mål (indholdets fremtidsbetydning), indholdets struktur og elevernes forforståelser (indholdets nutidsbetydning) i sammenhæng. Den tætte sammenhæng mellem mål og indhold har længe været kendt fra i didaktikken, og det intenderede indhold bliver først til et undervisningsrelevant indhold, når den er reflekteret i forhold til elevernes udgangspunkt, dvs. deres forforståelser. Mål og indhold er uløselig bundet sammen, hvis ikke mål for sig selv eller indhold for sig selv skal miste deres betydning. Så snart man sætter mål (fx at være i stand til at omregne uægte brøker til decimaltal, at kunne forstå sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel), så beskriver man allerede et indhold. Tilsvarende er det når man sætter indhold op (fx elever skal lære om vikingetiden, om fotosyntesen), så medgives målsætning, dvs. en implicit og

2 her meget upræcis intention. For tilegnelse altid bygger på det man allerede ved, kan og vil, så er det didaktisk uomgængelig, at finde ud af, hvad forholdet er mellem det for eleven kendte og det for eleven nye. Denne difference identificerer i grunden den didaktiske kerneopgave. a) Mål/delmål Aktuelt er man meget optaget af at formulere kompetencemål, dvs. en slags potentiale til handling. Uanset de mange diskussioner består et sådant potentiale helt klassisk af kundskaber (viden at eller knowing what), færdigheder (procedureviden, knowing how) og motiver (interesse, evt. holdning). Hvis ikke disse tre aspekter er til stede, så er hele indholdsbegrebet pædagogisk amputeret. Især aspektet motiver, som er et spørgsmål om, hvilken indre eller ydre motivation, der knytter sig til et givent indhold, bliver ofte overset. Motiver er altså et spørgsmål om at eleverne finder eller udvikle deres inter-esse (et mellem-værende), dvs. et personligt og betydningsfuldt forhold mellem sig og oplysningen af verden. På den måde får begrebet motivation, som ellers og især ud fra en psykologisk vinkel bliver løsrevet betragtet, en didaktisk og dannelsesmæssig forankring. Det dannede menneske er uimponeret nysgerrig på verden, som min højskolelærerkollega Georg Bendix formulerede det. Man skal ikke glemme, at motiv-kategorien også forekommer med negative fortegn, fx elever, som udvikler nærmest et had til hele indholdsfeltet matematik. Dette gør ikke kun efterfølgende didaktiske anstrengelser vanskelige, men har også en fatal langtidsvirkning. Når man forsøger at differentiere mellem kundskaber, færdigheder og motiver, som aspekter af et kompetencemål, så er det altid i forhold til en bestemt genstand (genteknologi), situation (at organisere et marked) og domæne (matematik, politik). Der findes ikke fritsvævende kundskaber, færdigheder eller motiver. Kravet om at opstille mål betyder i grunden at identificere den faglige kerne eller de faglige pointer af en given undervisning. Når de kundskabsmæssige, færdighedsmæssige og motivmæssige aspekter af kompetencemål til fx genteknologi er tydelige, så er det i dag også væsentlig, at kunne forholde sig til ens egen tilegnelse. Dette diskuteres ofte med udtryk som, at eleverne skal lære at lære, metakognition eller metakompetencer. Her er elevens opmærksomhed ikke rettet mod genstanden genteknologi mere, men mod elevens tilegnelsesproces af forhold vedrørende genteknologi. Genstanden er således en anden og dertil knytter sig igen nye kundskaber, færdigheder og motiver, dvs. på et andet niveau. Det er ikke altid, men skal fokusere på ens egen tilegnelsesproces, men når man gør det, skal det gøres bevidst og grundigt. b) Forforståelser Begrebet forforståelser bruges her bevidst og med en specifik betydning, selvom ordet ikke forekommer i det danske sprog. Begrebet dækker på en måde det, man i didaktikken kalder for elevernes forudsætninger og/eller potentialer. Udtrykket forudsætninger er dog uheldig, dels fordi det giver indtryk af at man kan forud-sætte noget, dels fordi man kan fortabe sig i lister af ikkeindholdsmæssigt relevante forudsætninger (fx familieforhold). Potentialer ville være bedre, fordi det signalerer, at eleverne allerede ved og kan noget og også allerede har en forventningshorisont. Elevernes aktuelle potentiale forudgriber verden. Potentialer som didaktisk kategori er dog en lidt vag og fortærsket mulighedsantagelse. Når man didaktisk skal udmåle forholdet mellem det for eleven kendte og nye, forekommer det hermeneutiske begreb om forforståelse mere passende. Vi kan ikke anderledes end at møde det nye med vores forforståelse. Identifikationen af forskellen mellem elevernes forforståelser og de nye mål er den centrale didaktiske opgave, idet målene angiver den næste udviklingszone. Men også begrebet forforståelser kan misforstås, når man udlægger det rent kognitivt, dvs. smalt. Ligesom målene har også forståelser de tre aspekter: 2

3 kundskaber, færdigheder og motiver. Altså: hvad ved, kan og vil/ikke vil eleverne i forhold til det planlagte tilegnelsesarbejde vedrørende genstanden genteknologi? Jo mere præcist man udmåler forskellen mellem det kendte og det nye, jo bedre kan man identificere hvilke didaktiske og derfor midlertidige stilladser man skal tilvejebringe for at lette elevernes tilegnelsesarbejde. c) Indholdets elementer Spørgsmålet om indholdets elementer kaldes også elementarisering, som betyder en udredning af indholdet i dens bestanddele. Dette kan gøres fagsystematisk, med reference til de videnskabelige discipliner eller ud fra en anden logisk eller lineær tankegang, som i modsætning til helhedsprincippet bliver kaldt elementprincippet. Med elementarisering menes imidlertid ikke elementprincippet, men snarere en prioritering af forgrund og baggrund vedrørende genstanden. For at kunne foretage en prioritering og afklaring skal læreren selv skabe sig et overblik over genstanden. Dette forarbejde kan med fordel gøres i form af et mindmap (fx en slags begrebskort) og indeholder følgende spørgsmål. Det første spørgsmål ligger på et meget grundlæggende niveau: Hvilke faglige eller domænespecifikke erfaringer skal eleverne gøre sig? Skal genstanden ytringsfrihed bidrage til at eleverne gør sig en fundamental naturvidenskabelig, sproglig, politisk, etisk, historisk, religiøs, matematisk eller æstetisk erfaring? Det drejer sig om et erfaringsniveau, som har et langtidsperspektiv. Denne systematik i grundlæggende domæner er ikke endeligt, men relaterer sig til menneskelige grunderfaringer. Det andet spørgsmål ligger på et niveau for grundlæggende forståelser, som ikke blot skal glemmes igen, hvorfor det kun kan dreje sig om nogle udvalgte og meget centrale ting. Hvilke domænespecifikke grundforståelser, grundfærdigheder og grundmotiver er de centrale for at forstå genstanden ytringsfrihed? Skal man kende til historiske situationer uden ytringsfrihed, begrundelser for og legitime indskrænkninger af ytringsfrihed, sammenhængen til demokrati, stat og civil samfund samt procedurer for fastlæggelse for, håndhævning og konsekvenser af ytringsfrihed? Skal man kunne læse en lovtekst, at kunne analysere historiske begivenheder, at kunne diskutere under agtelse af ytringsfrihedsprincippet osv. Det kan være, at eleverne kan få åbnet øjne (få en ny interesse) for sagen om Snowden eller historien om den glemte dansk-franske geograf Conrad Malte-Brun fra Thy ( ) og hans konflikt med kongen, fordi han ville bruge sin ytringsfrihed. Det tredje niveau er spørgsmålet om, hvilke basale kundskaber, færdigheder og motiver er en nødvendig forudsætning for at kunne mestre det andet niveau kompetencer og gøre sig fundamentale erfaringer i forhold til fx ytringsfrihed? Hvilke ord, hvilke tekstgenrer, hvilke regnefærdigheder, hvilke argumentationsfærdigheder, hvilke søgefærdigheder, hvilken historisk viden, hvilke læsefærdigheder osv. skal eleverne arbejde med for at kunne nå de grundlæggende forståelser og fundamentale erfaringer? Der er tale om en funktionel inddragelse af basic skills med henblik på noget mere, nemlig en dannende undervisning. Har man intentioner om, at eleverne også skal lære at lære i dette forløb om ytringsfrihed, så skal disse metakompetencer medtænkes i elevernes arbejdsproces. Hvor gør de sig afgørende metodiske erfaringer, som vil hjælpe dem en anden gang med at tilegnes sig en lignende genstand som ytringsfrihed. Disse metakompetencer betyder, at eleverne skal vide, hvad de ved og kan, hvad de endnu ikke ved og kan, at vide, hvordan de ved og kan, at vide, hvordan deres motiver udvikler sig i takt med arbejdet med den valgte genstand. 3

4 Indholdets elementer drejer sig altså om de centrale omdrejningspunkter, stilladser eller hjørnesten i forhold til de valgte faglige pointer. Denne systematiske udredning af indholdet i dets delelementer skal under kategorien metoden inddeles i en tidslig progression for tilegnelsesprocesser. 2) Metode Kategorien metode er ikke først og fremmest en undervisningsmetode, men snarere en tilegnelsesform i forhold til genstanden, som den kommer til udtryk under mediekategorien. Metode i nærværende sammenhæng er tættere på, hvad man kunne kalde en faglig metode, med andre ord en bevidst, systematisk og arbejdende tilgang til genstanden. Der er især behov for at de humanistiske fag og muligvis de æstetiske og håndværksmæssige fag bliver mere tydelige på deres metode. Faglig metode skal imidlertid ikke forstås for snævert, idet mange fag deler metoder som fx hermeneutisk tolkning, begrebsanalyse, kvantitative metoder, historiske metoder, journalistiske metoder. At bevidstgøre den faglige tilegnelsesform er utrolig væsentlig med henblik på at komme væk fra den blot præsenterende undervisning og skærpe fokus på, hvad der egentlig gør, at elever kan tilegnes sig det intenderede indhold i mødet med genstanden. Med metode menes der heller ikke videnskabelig metode i egentlig forstand. Men omvendt, hvis elevernes tilgang til en genstand ikke er bevidst, systematisk og grundig, så er døren for vilkårlighed helt åben og legitimiteten for skolegang væk. Man kunne passende sige, at elever alene og i fællesskab konstruerer viden, kunnen og motiver, men det skal ikke tages for bogstaveligt. Det er klart, at enhver metode indeholder det, at man skal orientere sig, søge informationer, blive præsenteret for noget, lære nogle ting så godt, at man kan dem udenad, øve sig, efterligne noget, osv. Når metodekategorien hovedsagligt handler om systematiske handlinger, så består den dels af spørgsmål om aktivitetsformer med betoning på aktivitetens karakter, en tidslighed, som didaktisk består af faser og en rummelig dimension, som spørger til, hvordan aktiviteterne er organiseret i forhold til rummet og de andre (elever, lærere, og til sidste menneskeheden), dvs. organisationsform. a) Aktivitetsformer Hovedspørgsmålet for at kvalificere aktivitetsformen må være, hvad kan eleverne lære ved at handle på den måde. Selvom det ikke drejer sig om videnskabelige metoder, kan man godt finde analogier til dem. Skal eleverne finde ud af hvad forskellen mellem teknik og teknologi er, så er de i gang med en form for begrebsanalyse. Skal de lytte til et foredrag og uddrage væsentlige forhold i forhold til en diskussion om etik i genteknologi, dvs. resumere. Set i en større sammenhæng er at resumere en form for informationsforarbejdning, som bestemmes af den funktionelle kontekst. I princippet er det at søge, filtre og forarbejde også relevant, når elever søger informationer på nettet eller lytter til et læreroplæg. Andre aktiviteter kan være at tolke en kilde eller en litterær tekst, at konstruere en trekant for at finde ud af hvad den består af, at måle vejrforhold over en periode, for at identificere sammenhæng mellem lufttryk, temperatur, vind, at eksperimentere med ingredienser for at finde forskellige dejkvaliteter, at identificere alle planter på en kvadratmeter jord, osv. Det ville være besnærende bare at have et begrænset antal aktivitetsformer (en typologi), som man kunne vælge fra, eller ty til kendte taksonomier (fx Bloom: at huske, at forstå, at anvende, at analysere, at syntetisere, at vurdere). Sidstnævnte er dog problematisk og generelt ville det forsimple udfordringen under denne kategori, som er at spørge sig selv som lærer, hvilke tilegnelsesrelevante aktiviteter skal jeg vælge, eller hvordan skal jeg præcisere mine idéer om aktiviteter, så deres tilegnelsesrelevante potentiale bliver tydelig. 4

5 b) Faser Enhver handling foregår i tid og der foregår i princippet altid kun én læringsrelevant handling ad gangen. Der er altså tale om sekvenser af handlinger, som afløser hinanden og som også kan forekomme i sløjfer, hvor man fx på ny skal forarbejde informationer eller søge supplerende informationer. Det drejer sig om en oversættelse af de systematiske indholdselementer til en kronologi, dvs. sekvenser. Hvordan skal man egentlig strukturere tid i didaktisk henseende? Det grundlæggende dilemma for undervisning, som fører til elevernes tilegnelse, er spænd ud mellem den kronologiske tid (fx lektioner, uger) og tilegnelsens modale, dynamiske tid. Det kan ikke forudsiges, hvornår eleverne har tilegnet sig noget Det kan være før eller senere end planlagt. I projektarbejde bruger man oftest procesfaser (fx problemformulering, undersøgelse, produkt, fremlæggelse), som i praksis overlapper hinanden og som giver eleverne større frihed til at følge deres egen rytme. I formidlingsorienteret undervisning er dilemmaet meget påtrængende og en ren mekanisk løsning gennem øget pres eller ren vedholdenhed i samme tidsenhed er dømt til at mislykkes. Formidlingsorienteret undervisning bør snarere søge inspiration i æstetikken, som indeholder et elegant kvantum forførelse uden at det bør kamme over i manipulation. For at overvinde dilemmaet og dynamisere kronologisk tid, kan man fx opbygge spænding, ligesom Johannes Vig i Martin A. Hansens Løgneren, når han dækker ting til med et klæde. Man kan også tilvejebringe poetisk stemthed hos eleverne eller iklæde undervisningen en fortælling (fx storyline),. Her skal der fremhæve endnu en mulighed, som er hentet fra musik og teater. Fx i sonaten kender man til indføring af temaer (eksposition), gennemførelse af temaer eller modulation, reprise/coda, hvor ekspositionens tema genoptages og afsluttes. Alt efter kompositionsform findes der udtryk som præludium, ouverture, finale, satser med forskellige tempi og tonearter osv. I Hollywoods fortælleteknik findes stadigvæk Aristoteles faser: anslag, præsentation, første vendepunkt, uddybning, point-of-no-return, anden vendepunkt, konfliktløsningen og udtoning. Med inspiration fra æstetikken og med henblik på at betone undervisningens begyndelse og afslutning, foreslås der i alt korthed, at man gå ud fra tre hovedfaser: 1) et anslag, en eksposition eller åbning, hvor elever gøres interesseret i genstanden ved at rejse den centrale problemstilling/konflikt, som skal blive til en tilegnelsesanledning. 2) En gennemførelse, hvor eleverne arbejder og tilegner sig genstanden i dens facetter og delproblemstillinger. Denne fase kan naturligvis indeholde flere delfaser. 3) En afslutning, finale eller sidste akt, hvor den oprindelige problemstilling bliver genvurderet og hvor man kan erfare glæden ved det forgangne arbejde. Denne dynamisering af tid i faser orienterer sig bedst på de planlagte faglige pointer, bygger dem op, forløser dem og efterbehandler dem. Hvad angår differentiering som ikke blot er individualisering så skal både åbningen og afslutningen opbygge en fælles referenceramme for undervisningen. Selvom der også skal differentieres i under åbningen og afslutningen så ligger den afgørende differentiering i gennemførelsesfasen, hvor elever og elevgrupper oplagt kan have tilpassede undersøgelsesopgaver og samtidig yder et bidrag til en fælles afslutning. c) Organisationsformer Organisationsform referer dels til den gængse betydning, fx arbejde enkeltvis, i par, gruppe, klasse, årgang osv., del til en mere omfattende forståelse af organisering af handlinger i rummet, fx i eller uden for klasse- eller skolerummet. Organisationsformer i nærværende forståelse består altså af en social og en rumlig dimension, som naturligvis skal tænkes sammen. I denne didaktiske tænkning er der fastholdt idéen om et klasse- eller andet tilegnelsesfællesskab. Det ses i den overordnede fasestruktur, hvor man i princippet begynder og slutter fælles, mens den store midterfase indeholder alle sociale variationer. I grunden strækker den social dimension sig ikke kun til forskellige 5

6 gruppedannelser på skolen, men i yderste konsekvens om elever i deres tilegnelsesproces samarbejder med andre end skolens aktører, dvs. borgere, myndigheder, organisationer m.m. Den rummelige dimension indeholder i første omgang, hvad man i andre sammenhæng har kaldt fysiske forudsætninger eller rammebetingelser. Men den rummelige dimension skal også forstås meget bredt, dvs. den indeholder spørgsmål som: Skal man hente verden ind i skolen, fx gennem inviterede gæster eller eksperter? Skal man gå ud i verden, fx i museer, i naturen, i virksomheder, i statslige institutioner eller i landsbyen? Skal man aktivt bruge skolens rum og øvrige omgivelser til tilegnelsesarbejdet. Både den sociale og den rummelige organisering er ikke blot et spørgsmål om højst mulig variation, som det nogen gange kan forekomme i kooperativ læring, altid relateret om organiseringen gavner den funktionelle og relevante tilegnelse, dvs. relaterer til indholds- og mediekategorien. 3) Medie Kategorien medie er mindst kendt, selvom man kan sige, at alle undervisnings- og læremidler regnes hertil. Mediekategorien skal også forstås meget bredt, som den synlige side af undervisningens genstand, dvs. indholdet. Helt grundlæggende er der to tilgange til mediekategorien: noget, som lærere, læremidler eller helt andre har udtrykt og som i undervisningssammenhængen præsenteres for eleverne og derfor bliver til et selektivt indtryk hos dem; og noget som eleverne alene eller i fællesskab producerer, m.a.o. de udtrykker hvad de ved, kan og vil i forhold til genstanden i en bestemt form. Når medie er den synlige side af indhold, så dækker de to ting sig aldrig. Man ved, kan og vil altid mere og samtidig mindre, end hvad man udtrykker. Et bestemt udtryk indeholder altid mere og samtidig mindre end hvad man ved, kan og vil. Det er afgørende at reflektere over, hvad man skal præsentere eleverne gennem oplæg, materialer, informationer, cases, m.m. Der er altid et udvalg med næsten uendeligt mange af muligheder (fylde). Normalt har man sagt at anskueligt materiale egner sig bedst til tilegnelse. Men uanset om læreren allerede har valgt materialer, så indeholder de for eleverne præsenterede materialer en overflod af informationer. Man skal og kan ikke huske alt, hvad der bliver præsenteret. Så spørgsmålet er, om det præsenterede materiale er tilpas forenklet og samtidig tilpas fyldigt, at elever i deres tilegnelsesproces kan tilegne sig de under indhold beskrevne faglige pointer. Enhver tilegnelsesproces er spændt ud mellem at blive præsenteret for noget og udtrykke noget efter den personlig og aktive bearbejdning af det præsenterede. Den eneste måde man kan kontrollere på, om eleverne har tilegnet sig noget (usynlig indhold), er at bede dem om at udtrykke det, dvs. performe. Denne synlige side, som her kaldes medie, består af de tre følgende underkategorier: gennem hvilke kanaler kan man sanse det, hvilke teknologier transporterer eller bærer disse indtryk/udtryk og hvilke betydningsbærende tegn eller symboler, skal man kigge efter i den sommetider uoverskuelige fylde af informationer. a) Sansekanaler Vi har fortrinsvist en visuel, auditiv, lugte, smage og taktil sans. Nogen vil hævde at vi endnu flere sanser (fx bevægelse), men uanset antal og karakter af sanser drejer denne kategori sig om den kropslighed, som er involveret i tilegnelsesprocesser. Her skal man spørge sig, hvilke sansekvaliteter, hvilken kropslig erfaringsdannelse er tilegnelsesrelevant i forhold til indhold og metode. 6

7 Sommetider er spørgsmålet om sansekanaler behandlet under overskrifter som alsidighed, praktiskmusisk dimension, leg og læring. Relevant for tilegnelsen er helt sikkert forholdet mellem konkret og abstrakt. Meget undervisning begynder med det mest abstrakte, så man bagefter er tvunget til at give illustrerende eksempler på det sagte. Det eksemplariske princip derimod begynder med det konkrete eksempel (evt. casen) med al dets fylde og evt. kompleksitet for under arbejdet at identificere almene indsigter, færdigheder og interesser. Senest diskuterer man multimodalitet forstået som flere repræsentationsformer i forhold til indholdet og at oversættelsesopgaver fra den ene til den anden modalitet kan bruges som tilegnelsesgevinst. Modsat findes den kritik, at når man fortrinsvist har undervist mundtlig i et fag, så er det ikke fair at lave skriftlige tests til at finde ud af, hvad eleverne har lært. Foruden den dannelsesmæssige alsidighed rejser sagen om sanser spørgsmål om, hvordan ved vi, hvad vi ved. Kan vi stole på vores sanser eller bliver de narret, og omvendt kan vi stole på abstrakte udsagn uden at erkende forbindelsen til virkeligheden. b) Teknologier Alle vores umiddelbare sanser er på en måde båret af en meget bredt forstået teknologi. Lyd via bølger i luft, syn via lys og de andre via bioelektriske og biokemiske processer i vores krop. Dette er ikke relevant at diskutere didaktisk. I den moderne verden er det imidlertid umuligt altid at sanse selv og direkte. Der er teknologi, som transporterer, lagrer og forandrer vores mulighed for at sanse gennem fx mikroskoper, skærme, billeder på negativer, fotopapir og digitaliseret, m.m. Tilsvarende for lyd og andre sanser. Teknologi gør altid og helt principielt noget ved sansekvaliteten: dels filtrerer den noget væk, dels forstørrer den noget. Tænk bare på computerens lydkvalitet for nogle få år siden. Men filtrer kan også bruges til fjerne støj, dvs. gøre noget klarere. Den modsatte effekt diskuteres som augmentet reality, at man fx kan tilføje og projicere tredimensionelle billeder af den oprindelige bygning på nogle tempelruiner. Ud over disse eksempler, som referer til receptiv sansning af et udtryk, findes jo tilsvarende teknologier, som hjælper med at producere udtryk. Det begynder med ridsning i materialer over fjer og blæk til dagens tastaturer, eller med naturfarver over litografi til laser. På en måde kan man sige at der er lige meget om eleverne læser digtet på papir fra trykketeknik eller på skærm via lys, men jeg vil mene der er forskel at se Mona Lisa i en dårlig pixelopløsning til at se det i Louvre. Ligeledes er der forskel at se en måneformørkelse afbilledet i en lærebog, på en film eller i virkeligheden. Tilsvarende kan man være ligeglad med, om elever skriver med blyant eller tastatur eller? Den aktuelle retorik om digital læring og de høje forventninger til de digitale teknologier har tendens til at overse deres retmæssige plads i den didaktiske tænkning. Læring er ikke digital og der findes ikke digitale kompetencer ud over dem, computeren har. Men der er behov for øget fokus på fx informationskompetence i et digitaliseret samfund. Det, digital teknologi gør muligt, er snarere hurtigere og nemmere lagring og distribuering, så at man fx nemmere kan arbejde med udkast og revisioner af fx tekster og billeder m.m. med henblik på kvalificering af dem, eller komme i kontakt med mennesker med flere sanser på den anden side af kloden. Alt i alt: det teknologiske i didaktisk sammenhæng må spørge til, hvordan et medie som sanset eller skabt udtryk har relevans for tilegnelsen af det ønskede indhold gennem udvalgte handlinger. KanLST fx i en snæver betydning omdanne skrift til tale og i en bredere betydning på mange måder støtte en skriveproces. 7

8 c) Tegn/symbol Tegn eller symbol er det betydningsbærende moment i et sanset eller produceret medie (indtryk eller udtryk). Et tegn kan i princippet være en bestemt farvetegning på et foto af en fugl, et element i et diagram eller en model (ikonisk) eller et abstrakt symbol i skrift, matematik eller andet symbolsystem. I didaktisk henseende er tegn altid det som betydningsskabende og derfor tilegnelsesrelevant fremhæves i fylden af informationer, som møder vores sansekanaler. I den klassiske situation udpeger læreren noget for at henlede elevernes opmærksom på en forskel. Det kan også være en pil i et diagram eller en ren visuel fremhævelse eller forståelse, som udpeger. At skjule det overflødige er også en indirekte udpegning. Det er ikke sikkert at de udpegede tegn realiserer mening og tilegnelse for eleven, men vedkommende kan omvendt også pege på noget og spørge, om det er det. I en kommunikationssituation, som tilegnelsesprocesser bygger på, er der tale om en vekselvirkende udpegning af forskellige tegn mellem læreren og den lærende. Mundtlig kommunikation udpeger også løbende det, vi anser som væsentlig. Alt det som vi ad hoc i undervisningen kan komme til at sige, kan naturligvis ikke planlægges og på forhånd redegøres for. Det er dog væsentligt for læreren på forhånd at gøre sig klart, hvad der i informationsfylden i forhold til de forskellige indholdsmæssige elementer bidrager til forståelse, øvelse og motivudvikling. Pragmatisk sker det ofte gennem en bestemt opgavestilling, som beder eleverne om at handle under iagttagelse af noget bestemt men henblik på tilegnelsen. Opgaven for den didaktiske refleksion her er, at identificere de mulige tilegnelsesvanskeligheder. Det er klart jo større lærerens afdækning af forståelsesvanskeligheder er, desto mere mulighed for differentiering i opgavestillingen og i selve undervisningen. Graf, S. T. (2009). Linking Didactics and Research in Instructional Material - A New Structural Model. Paper presented at the Local, National and Transnational Identities in Textbooks and Educational Media, Santiago de Compostela. Graf, S. T. (2012a). Læremidler og almendidaktik historiske og fænomenologiske ræsonnementer for en ny strukturmodel. In S. T. Graf, J. J. Hansen & T. I. Hansen (Eds.), Læremidler i didaktikken - didaktikken i læremidler (pp ). Århus: Klim i samarbejde med Læremiddel.dk. Graf, S. T. (2012b). Læremidler og almendidaktiske modeller en ny didaktisk strukturmodel. In S. T. Graf, J. J. Hansen & T. I. Hansen (Eds.), Læremidler i didaktikken - didaktikken i læremidler (pp ). Århus: Klim i samarbejde med Læremiddel.dk. 8

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet

Giver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Multimodal læring og læsning Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Digital multimodalitet (viten.no) Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Matematik med øjne, ører, hænder og krop

Matematik med øjne, ører, hænder og krop Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Skolebiblioteket og dansk

Skolebiblioteket og dansk Skolebiblioteket og dansk Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University College Syd, Sjælland og Lillebælt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FÆLLES OG INDIVIDUELLE

FÆLLES OG INDIVIDUELLE LÆRINGSFORUDSÆTNINGER ER BÅDE FÆLLES OG INDIVIDUELLE Af Morten Stokholm Hansen, lektor 6 Hvad er en læringsforudsætning? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk, da læringsforudsætninger altid er i flertal.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012

Digital kultur i dagtilbud. Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digital kultur i dagtilbud Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard UCC 2012 Digitalisering er ikke et valg men et vilkår Digital prioritering i dagtilbud inden for 3-5 år? I hvilken grad finder kommunen det

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere