Et Kvalitativt Studie af Forsvarets coretest

Transkript

1 Januar 2011, 07CD Forfattere: Mikkel Samsing, Louise Anine Jensen og Jimmy Holm Thorup Nøgleord: coretest, Stuart McGill, Forsvaret, The Danish Army, corestabilitet, corestability Anslag uden mellemrum: Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg som led i et uddannelsesforløb. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således - eller dele heraf - må offentliggøres med de studerendes tilladelse, jfr. lov om ophavsret af

2 Titelblad Titel: Forfattere: Metodevejleder: Faglig vejleder: Nøgleord: Et Kvalitativt Studie af Forsvarets coretest Mikkel Samsing (MS), Louise Anine Jensen (LJ) & Jimmy Holm Thorup (JT). Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for bachelorprojektets samlede indhold og udformning. Forfattere er angivet med initialer ved de enkelte afsnit i indholdsfortegnelsen. Bente Nielsen, Adjunkt og fysioterapiunderviser ved Fysioterapeutuddannelsen UC Syddanmark. Morten Vendelbo Johansen, Senior Sergent og Idrætsleder i Forsvaret Coretest, Stuart McGill, Forsvaret, The Danish Army, corestabilitet, corestability Anslag uden mellemrum: Fysioterapeutstuderende: Dato: 3. januar 2011 Mikkel Samsing Louise Anine Jensen Jimmy Holm Thorup

3 Et Kvalitativt Studie af Forsvarets corestest Mikkel Samsing, Louise Anine Jensen & Jimmy Holm Thorup Fysioterapeutuddannelsen ved UC Syddanmark Hold 07CD Januar 2011 Problembaggrund: Forsvaret har undersøgt hvilke skader der opstår hos udsendte soldater i krigszoner. På baggrund af disse observationer har blandt andet en fysioterapeut ved Forsvaret udarbejdet et nyt træningskoncept. Problemformulering: Kan testlederne på baggrund af MFT II kurset (Militær Fysisk Træner II) vurdere coretestene så der ikke udsendes soldater der er i risikogruppe for at få fysiske skader? Bliver testene udført på en måde hvorigennem det er muligt at få et reelt billede af soldaternes færdigheder? Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er, med udgangspunkt i testledernes perspektiv, at få belyst om deres uddannelse er tilstrækkelig i forhold til at kunne vurdere om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt. Opgavens fokus vil derfor være på testledernes uddannelse og afviklingen af test. Metode: Designet af dette studie er et teoretisk fortolkende casestudie omhandlende tre semistrukturerede interview med testledere fra en kaserne i Danmark, samt et baggrundsinterview med en fysioterapeut i Forsvaret. Der er foretaget litteratursøgning, validering af litteratur og databearbejdning af interview sammenholdt med teori. Resultater: Der ses forskelle i udførelsen af testene i Forsvaret og den benyttede litteratur fra Stuart McGill. Endvidere er der forskelle mellem testledernes udsagn omkring coretestene, og udførelse af disse test. Konklusion: Testlederne er i stand til at vurdere coretestene, men på grund af tidspres i Hærens Basis Uddannelse kan der opstå situationer hvor fejl ikke opdages. Endvidere føler testlederne sig ikke i stand til at vurdere om en soldat er klar til udsendelse.

4 A Qualitative Study of the Danish Army Mikkel Samsing, Louise Anine Jensen & Jimmy Holm Thorup The School of Physical Therapy at UC Southern Denmark Class 07CD January 2011 Background: The Danish Army has studied which kind of injuries the soldiers serving in warzones experiences. Based on these observations, a physiotherapist, at the Danish Army, among others has produced a new training concept. The Purpose: Can test executives on the basis of MFT II courses (Military Physical Training II) assess core tests so there will not be send soldiers to war zones, who are in risk of getting physical injuries? Are the tests conducted in a manner whereby it is possible to get a real picture of Method: The design of this study is a theoretical interpretive case study provided three semi- structured interviews with test executives from a barrack in Denmark, and a background interview with a physical therapist in the Danish Army. There has been conducted search of literature, validation of literature and data compilation of interviews in conjunction with theory. Results: There are differences in the performance of the tests in the Danish Army and used literature from Stuart McGill. Furthermore, there are differences between test statements about core tests, and performing these tests. Conclusion: Test executives are able to assess core tests, but because of time constrain in the Army Basic Training (HBU), situations can arise where the error is not discovered. Furthermore, the test executives do not feel they are in a position to assess whether a soldier are ready to be send to war zones.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembaggrund JT Afgrænsning MS Formål MS, LJ, JT Problemformulering MS, LJ, JT Begrebspræcisering LJ, JT Videnskabelig tilgang og metode MS, LJ, JT Inklusionskriterier MS Analysemetode LJ, JT Præsentation af litteratur MS Søgning af litteratur JT Søgeord JT Validering af litteratur JT Etiske overvejelser MS Interviewbaggrund LJ Teori Corestabilitet LJ Muskeludholdenhed JT Ryg LJ o Mave MS Sidebro JT Rygbro LJ Lunges MS Analyse MS, LJ, JT Tema 1 Hvad er din rolle som testleder LJ Tema 2 Udførelse af tests JT... 25

6 8.2.1 Tema 2.1 Rækkefølge af tests MS Tema 2.2 Guidelines MS Tema 2.3 Testpersoner LJ Tema 2.4 Standardisering JT Tema 3 Stop af test Tema 3.1 Advarsler MS Tema 3.2 Korrigering LJ Tema 4 Uddannelse - JT Tema 5 Positive og negative udsagn ved træningskonceptet LJ, JT Analyse af billeder og udsagn MS, LJ, JT Billede Ryg MS Billede 90 o Mave LJ Billede Sidebro JT Billede Rygbro MS Billede Lunges LJ Diskussion MS, LJ, JT Ryg JT o Mave LJ Sidebro MS Rygbro JT Lunges LJ Metodediskussion MS Konklusion MS, LJ, JT Perspektivering MS, LJ, JT Litteraturliste... 48

7 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Inter Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Interview Nikolaj Kaufmann (Lydfil - Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Kompendium Militær Fys Bilag 11 Bilag 12 Billeder af core

8 1.0 Problembaggrund I forbindelse med udsendelse af soldater til for eksempel Afghanistan, udsættes soldaterne for stor fysisk belastning. Denne belastning består af mange forskellige elementer. Blandt andet arbejder soldaterne i et klima med meget store temperaturudsving fra minus 20 o om vinteren til plus 40 o om sommeren. Når soldaterne bevæger sig rundt bærer de en oppakning på 35 kilo på ryggen nogle endog op til 55 kilo. Den tunge oppakning skal de bære uanset om de går over pløjemarker, gennem vandløb eller sidder i timevis fremoverbøjet i en pansret mandskabsvogn, hvor soldaterne konstant får stød op gennem ryggen på grund af det ujævne terræn (Guldager, 2009). På baggrund af ovennævnte fysiske belastninger, tog Forsvaret i 2009 initiativ til at undersøge de fysiologiske data blandt de udsendte soldater. Dette omhandlede rådgivning om kost, træning og akklimatisering forud for og under udsendelsen. Fysioterapeut ved Forsvaret Nikolaj Kaufmann, blev udvalgt til at afdække den fysiske belastning hos soldaterne under udsendelse, hvilke skader de fik, samt hvor mange og hvor slemme skaderne var. Denne skulle bruges til at lave en vurdering af om soldaterne havde modtaget den nødvendige og rigtige træning før udsendelse (Guldager, 2009). Under sin første udsendelse, indsamlede Nikolaj Kaufmann data ved hjælp af et - skala (Guldager, 2009). Disse data blev analyseret og inddelt i 3 grupper; K1, K2 og K3. - daglige smerter, primært i forbindelse med løsning af operative opgaver iført funktionsudrustning. Smerterne aftager eller forsvinder ved restitution eller hvile. Skaderne er ikke umiddelbart behandlingskrævende. K2 - smerter eller skader af en sådan karakter, at de nedsætter funktionsbetingelserne for soldaten i større eller mindre grad. Soldaten har brug for behandling og har risiko for at ryge ind i K3, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. K3 Soldaten bør klassificeres som ukampdygtig, da denne lider af skader, der kan være På Nikolaj Kaufmanns anden udsendelse blev spørgeskemaet udvidet til at indeholde 7

9 spørgsmål om hvorvidt skaderne var opstået i det civile liv eller under tjeneste, henholdsvis før eller under udsendelse (Guldager, 2009). På baggrund af de indsamlede data, kunne det konkluderes, at cirka 50 % af skaderne begrænsede sig til lænden. Disse skader kunne være forsaget af den store oppakning, soldaternes foroverbøjede holdning kombineret med rystelserne fra mandskabsvognen, hvor soldaterne sidder i timevis. Desuden kunne de skæve løft for eksempel af en såret kammerat være en anden årsag. Skader i knæene omfattede cirka % af skaderne. Knæskaderne kunne skyldes; oppakningens vægt, manglende restitution, samt nedsat kvalitet af bevægelserne (Guldager, 2009). Nikolaj Kaufmann har en hypotese, at skaderne i skuldre, samt cervikale og thorakale del af ryggen kommer efter længere tids belastning, hvorimod knæ- og lændeskader er skader som opstår først (Guldager, 2009). Ovenstående resultater omkring mængden af skader og hvilke skader blev grundlag for Forsvarets udvikling af et nyt fysisk træningskoncept (Sørensen, 2009). Det nye fysiske træningskoncept i Forsvaret har til formål at optimere soldaternes fysiske træning og dermed forebygge skader under udsendelse (Sørensen, 2009). Forsvarets motthvilket skal minde soldaterne om, hvilke fordele det giver dem at lave fysisk træning (Bilag 1). Konceptet indeholder en række forskellige fysiske test såsom core-, styrke-, kredsløbs- og funktionelle test. I Hærens basisuddannelse (HBU) (Forsvaret, web 1) er det kun coretestene samt en introduktion til de øvrige fysiske test som soldaterne skal igennem (Bilag 1). I Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) (Forsvaret, web 2) skal soldaterne bestå alle de opstillede krav i de fysiske test for at blive udsendt. Kravene er forskellige afhængigt af, hvilken funktion soldaten skal have, ved udsendelse. Ved interview med Nikolaj Kaufmann udtrykkes bekymring for at udførelsen af testene ikke bliver gennemført på samme måde på de forskellige kaserner. På baggrund af dette, samt en overværelse af et kursus ) (Bilag 2) for testlederne ønsker vi at undersøge hvorvidt de forskellige testledere vurderer coretestene på samme måde. Endvidere om testlederne føler sig i stand til at vurdere om coretestene udføres korrekt af soldaterne og om testlederne kan vurdere om en soldat er 8

10 klar til udsendelse. Udover at Nikolaj Kaufmann er bekymret for at testene ikke bliver udført ens, er emnet også spændende at undersøge da de testledere der var på kurset selv skal uddanne andre testledere på de kaserner de arbejder på. På baggrund af dette bliver vores afgrænsning, formål samt problemformulering som følger: 2.0 Afgrænsning Denne projekt afgrænses til at se på en dansk kasernes testledere. Endvidere undersøges kun udførelsen af coretestene og dermed ikke hele træningskonceptet. På grund af manglende adgang til data ses der ikke på hvor mange soldater der kommer i grupperne K1, K2 og K Formål Formålet med denne bachelorprojekt er, med udgangspunkt i testledernes perspektiv, at få belyst om deres uddannelse er tilstrækkelig i forhold til at kunne vurdere om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt. Opgavens fokus vil derfor være på testledernes uddannelse og afviklingen af test. 4.0 Problemformulering Kan testlederne på baggrund af MFT II kurset vurdere coretestene så der ikke udsendes soldater der er i risikogruppe for at få fysiske skader? Bliver testene udført på en måde hvorigennem det er muligt at få et reelt billede af soldaternes færdigheder? 5.0 Begrebspræcisering Core: ont, paraspinals and gluteals in the back, diaphragm as the roof, pelvic floor and hip girdle musculature as the 9

11 bottom, and hip abductors and rotators laterally. All these muscles has direct or indirect attachments to the extensive thoracolumbar fascia and spinal column, which connect the upper and lower limbs Khan, 2009). Coretestene: Fem tests der fokuserer på corestabiliteten; Ryg, 90 o Mave, Sidebro, Rygbro og Lunges (Bilag 1). Skade: En skade er udløst af et traume det vil sige en enkeltstående påvirkning, der er så kraftig, at vævet ødelægges eller af overbelastning det vil sige konstante eller gentagne påvirkninger, som hver især ikke er så kraftige, at de ødelægger vævet, og hvor skaden opstår på grund af mange gentagelser (Krogsgaard & Hansen, 2007). 6.0 Videnskabelig tilgang og metode Dette studie tager udgangspunkt i Forsvarets metoder til at teste corestabilitet hos værnepligtige samt soldater der ønsker at blive udsendt til krigszoner. Da studiet omhandler corestabilitet og ikke hele Forsvarets testapparat anses det for et casestudie. Studiet tager udgangspunkt i empiri, men skal forklares og sammenlignes med teori og er derfor et teoretisk fortolkende casestudie (Antoft et al. 2007). Data for studiet er et baggrundsinterview samt tre semistrukturerede interview med tre testledere på en dansk kaserne. Dette giver mulighed for at opnå viden om informantens handlinger, oplevelser, intentioner og motiver omkring det afgrænsede område. Endvidere giver det mulighed for at lave et interview med forud definerede temaer, samtidig med at det er muligt at forfølge informantens svar for yderligere uddybelse (Vallgårda & Kock, 2007). Ved det semistrukturerede interview er det muligt for informanten at udtrykke sin egen holdning uden at blive påvirket af kollegaer. Informanterne til de semistrukturerede interview blev valgt på baggrund af nogle fastsatte inklusionskriterier som beskrives i afsnit 6.1. Det blev valgt at der kun skulle være en interviewer, for ikke at risikere at bruge den afsatte tid til at diskutere projektmedlemmerne imellem, men derimod fokusere på informantens udsagn (Vallgårda & Kock, 2007). Kasernen blev valgt til gennemførelse af interviewene for at sikre trygge og vante rammer 10

12 for derigennem at give informanterne mere lyst til at udtale sig. Ved at gennemføre interviewene på kasernen fik vi også et tidsbesparende aspekt med, da informanterne kun skulle afsætte tid til interviewet og ikke skulle bruge tid på transport. Interviewene omhandlede spørgsmål omkring den enkelte testleders viden om og brug af Forsvarets retningslinjer for udførelse af coretestene. Til interviewene benyttes en interviewguide, da den er med til at der skabes overblik over de emner, der berøres i interviewet. Interviewguiden opdeles i en tematisk og en dynamisk dimension. Den tematiske del startes med problemformuleringen efterfulgt af de emner, der er forudbestemt. Den dynamiske dimension i et interview er de spørgsmål der stilles på baggrund af de svar som informanten giver (Vallgårda & Kock, 2007). Baggrunden for emnerne i interviewguiden er baseret på observationer af et MFT II kursus for testlederne om Forsvarets nye træningskoncept, samt baggrundsinterviewet med Nikolaj Kaufmann. De valgte temaer er; rollen som testleder, udførelse, stop af testen, og uddannelse af testlederne (Bilag 3). Rollen som testleder medtages i interviewet da det er vigtigt at få præciseret hvilken opfattelse informanterne har af deres rolle, og hvor vigtig testlederen er under udførelsen af testene. Udførelsen er valgt, da det, ifølge Nikolaj Kaufmann, er forskelligt hvordan testene udføres afhængig af fra hvilken kaserne testlederen kommer. Testlederne i denne undersøgelse er fra samme kaserne og derfor ønsker vi at undersøge om der også indenfor samme kaserne kan være forskelligheder i udførelsen af testene. t det var forskelligt, hvornår og hvorfor testlederne valgte at stoppe testen og derfor ville vi gerne have de valgte testledere til at redegøre for hvornår de stopper testen. estledere der har været på MFT II kurset er ansvarlige for at uddanne hjælpere på den kaserne de tilhører og derfor ønskes det undersøgt hvorvidt testlederne føler sig i stand til dette. Endvidere om testlederne føler sig i stand til at vurdere testene og vurdere om den enkelte soldat er klar til udsendelse. Under hvert tema er forskellige spørgsmål blevet udarbejdet for at kunne afdække 11

13 temaet. Som afslutning på interviewet bliver der stillet et spørgsmål hvor informanten har mulighed for at tilkendegive emner eller holdninger der ikke har været berørt under interviewet. I de semistrukturerede interview (Bilag 3) benyttes billeder af udgangsstillingerne i Forsvarets coretest. På disse billeder (Bilag 3) blev informanterne bedt om at sætte ring om de punkter på kroppen som de havde fokus på ved udførelse at testene. Dette blev valgt for at det eventuelt ville være nemmere for informanten at forklare sig. Grunden til valg af diktafon til at lagre interviewene på, er sket da det ikke altid er fyldestgørende at notere under interviewet, dette giver mulighed for senere at genhøre interviewet. Samtidig giver det samtalen mulighed for at blive mere fri (Larsen & Vejleskov, 2006). Efterfølgende transskriberes interviewene så det er muligt at dokumentere informanternes udsagn. Disse interview samt billeder vil blive sammenholdt med den rette udførelse af øvelserne i følge McGills teori. At det er netop McGills teori der bliver sammenholdt med, er at det er denne som Forsvaret har udarbejdet deres testvejledning efter. 6.1 Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for informanterne til dette projekt er at de skal være befalingsmænd i Forsvaret og at de skal have videreuddannelse i en kursusrække MFT I og II. Grunden til kriteriet om at befalingsmændene skal have gennemført kurset MFT II er, at det giver dem ret til at teste soldater der skal udsendes, og vurdere om de er klar til udsendelse. Informanterne skal endvidere have erfaring med at teste soldater der udsendes til krigszoner. 6.2 Analysemetode I dette afsnit gøres der rede for fremgangsmåden for transskribering, meningskondensering og analyse af data. Analysen er delt op i to dele. Den første del omhandler temaerne i interviewguiden mens den anden del omhandler informanternes udsagn omkring fokuspunkterne i de fem test. 12

14 Interviewene er blevet transskriberet via computer. Undervejs stoppes lydfilen for at notere hvad intervieweren og informanten siger. Denne fremgangsmåde er benyttet gennem hele transskriberingsprocessen. I transskriptionen benævnes intervieweren for den dog er fyldeord som øh og åh informanten eller intervieweren har en tænkepause (Vallgårda & Kock, 2007). Efter transskriberingen blev interviewene hørt igennem igen for at rette eventuelle fejl og mangler. Transskriberingen af interviewene er ikke blevet gennemlæst og godkendt af informanterne. Dette er valgt på baggrund af den underskrevne samtykkeerklæring, da informanterne herved er gjort opmærksom på den videre proces og håndtering af data. Via transskribering er udsagn fra de semistrukturerede interview fundet (Bilag 4-6). De er blevet analyseret ved hjælp af meningskondensering for at skabe overblik over informanternes udsagn. Dette er sket for senere at kunne benytte de fremkomne data i analysen (Kvale & Brinkmann, 2009). Der gøres rede for relevante temaer fra interviewguiden. I interviewguiden er der som tidligere skrevet fire overordnede temaer; rollen som testleder, udførelsen af test, stop af test og uddannelse. Gennem meningskondenseringen er der blevet udarbejdet et nyt overordnede tema; ette spørgsmål hørte til temaet uddannelse, men passede ikke ind her. Ved arbejdet med meningskondensering er det valgt, at sætte spørgsmålene som De andre overordne negative udsagn ved træningskonceptet underspørgsmål er få, og derfor ikke nødvendige at gruppere. Under hvert tema er de tre informanters udsagn skrevet hver for sig, for derved at kunne se hvilke informanter der har hvilke udsagn. Efterfølgende kan udsagnene løbende blive krydstjekkede for at sikre at disse stemmer overens med, hvad der er skrevet i meningskondenseringen og transskriberingen. Endvidere er der skrevet en 13

15 sammenfatning som kort beskriver hvad informanterne er enige og uenige om, samt andre oplysninger som informanterne fremhæver. I analysen af billederne er udsagn fra transskriberingen og meningskondenseringen sammenholdt med disse. På billederne har den enkelte informant illustreret sine fokuspunkter. Først er hver enkel informants udsagn fundet, og disse krydstjekket med transskriberingen og meningskondenseringen. Efterfølgende er der skrevet en sammenfatningen på de tre informanters fokuspunkter. Krydstjekket er foretaget for at sikre validiteten i analysen (Lindahl & Juhl, 2007). I afsnittene hvor informanternes udsagn benyttes, vil følgende forkortelser anvendes; Informanten fra interview 1 (bilag 4) benævnes I1 Informanten fra Interview 2 (bilag 5) benævnes I2 Informanten fra interview 3 (bilag 6) benævnes I3 Baggrundsinterviewet med Nikolaj Kaufmann var et uformelt interview, som foregik efter overværelsen af kurset. Det blev optaget på diktafon. Interviewet er blevet analyseret ved at afspille det via computer. Her skrev projektdeltagerne notater ned omkring de emner, som er relevante for projektet, samt de emner Nikolaj Kaufmann fremhæver i forhold til projektet (Larsen & Vejleskov, 2006). I analysen er udsagnene løbende blevet krydstjekket for at sikre validiteten (Lindahl & Juhl, 2007), og benyttet ved relevante udsagn fra informanterne i bachelorprojektet. 6.3 Præsentation af litteratur Litteraturen for dette projekt tager udgangspunkt i k fra Center For Idræt, der er en del af Forsvarets Sundhedstjeneste, da det er dette kompendium testlederne underviser ud fra ved MFT II kurset. Dog bygger øvelserne heri på teori fra SLow Back Disorders - Evidence- Based Prevention and Rehabilitation, og da øvelserne endvidere er bedre beskrevet i denne bog er den valgt som den primære litteratur for studiet. I projektet bruges hovedsageligt kapitel 11 og 12, da det er netop disse kapitel der omhandler corestabilitet. Endvidere bruges, Peter Brukner og Karim Kahn. Udover denne bog bruges også forskellige relevante artikler omhandlende 14

16 corestabilitet. Følgende litteratur benyttes som baggrund for metoden ignild Vallgårda og Lene Koch, Introduktion til et Tradition og Anja Jørgensen og Søren Kristiansen. 6.4 Søgning af litteratur Coretestene i Forsvaret bygger på Stuart McGills teori og artikler (Bilag 8). Derfor blev det valgt at finde Stuart McGills teori og artikler som coretestene er lavet på baggrund af. Det blev valgt at søge på forskellige relevante ord. Først blev der søgt på PubMed, som er en international artikeldatabase på engelsk, hvor der bliver anvendt MeSH- termer. Her søges der videnskabelige og biomedicinske artikler blandt cirka artikler. Til søgningen på PubMed var der følgende kriterier for artiklerne; at de skulle være på enten engelsk, dansk eller norsk for at projektdeltagerne kunne læse artiklerne. Søgningen på PubMed blev foretaget den 8. oktober 2010 i Vidensrummet på biblioteket ved UC Syddanmark sammen med en bibliotekar, hvor der blev søgt med forskellige relevante ord i fritekst, MeSH- termer, samt ord med stjerne *, hvilket betyder at hvis der skrives en del af et ord medtages alle mulige endelser på ordet. Disse blev kombineret på forskellige måder for at kunne afdække om PubMed havde nogle artikler som var relevante for projektet. Der er senere i forløbet foretaget søgninger for at finde yderligere relevant litteratur. Ved de søgninger på PubMed, som gav resultat blev abstracts gennemlæst. Efterfølgende blev det vurderet om disse artikler var relevante for projektet. Søgningen på PubMed gav ikke den nødvendige litteratur. Det blev anbefalet af en Peter Brukner & Karim Khan indeholdt henvisninger til McGills teo omhandlende corestabilitet, hvilket blev læst igennem. I dette kapitel var McGills teori omkring coretestene ryg, 90 o mave og sidebro, som Forsvaret har anvendt som teori for 15

17 deres coretest. Efterfølgende blev der lavet en kaskadesøgning i referencelisten for det omtalte kapitel, hvor der var en reference til SLow Back Disorders - Evidence- Based Prevention and Rehabilitation Juhl, 2007). Stuart McGills bog blev bestilt og kigget igennem. Efterfølgende blev der lavet en kaskadesøgning i referencelisten for at finde den artikel som McGill har anvendt i forhold til teorien om ryg, 90 o mave og sidebro. Artiklen blev fundet og vil i det efterfølgende afsnit blive valideret. I McGills bog i afsnittet om testen rygbro, henvises der leg raise test as an indicator of lumbar spi C., Howarth S., Brown, S. og McGill, S. Artiklen var ikke udgivet, da bogen blev skrevet. For at finde artiklen er der blevet søgt på PubMed, hvilket ikke gav resultat, samtidig har en bibliotekar ved UC Syddanmark også forsøgt denne søgning på PubMed og andre relevante databaser, men ligeledes uden resultat. Det har derved ikke været muligt at finde artiklen. 6.5 Søgeord Ved søgning i PubMed blev der søgt med forskellige relevante ord samt MeSH- termer. Disse ord og MeSH- termer blev kombineret for at afdække PubMed (Bilag 8). Dansk ord Engelsk ord MeSH- termen Rygbro supine bridge Findes ikke back bridge Rygbro med et ben strakt supine bridge with extended leg Findes ikke back bridge with extended leg Lunges Lunge Findes ikke Test Test Exercise Test Lænderyg Low back Findes ikke Stabilitet Stability Findes ikke Coremuskulatur Abdominal muscles Abdominal Muscles Tabel 1 viser søgeordene som blev anvendt ved litteratursøgningen i PubMed. 16

18 6.6 Validering af litteratur For at kunne validere det anvendte litteratur i projektet er der blevet benyttet en oversigt over en række spørgsmål som er vigtige at have i betragtningen, når litteratur skal valideres (Jørgensen, Christensen & Kampmann, 2005). Spørgsmålene i oversigten er brugt til valideringen af artiklen (Bilag 9). for low back som er udgivet i Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, Volume 80, Issue 8, august 1999 af Stuart McGill, Aaron Childs og Craig Liebenson. Artiklens formål er at etablere isometriske udholdenhedstider samt forholdet mellem ekstensorer, fleksorer og laterale fleksorer i coren til klinisk vurdering og rehabilitering hos sunde og raske folk. Studiet er udført som kohortestudie, hvor der er udført tre test som tester udholdenheden i muskulaturen. I studiet blev der ikke anvendt nogen kontrolgruppe. Testpersonerne har været unge mennesker som er sunde, raske og ikke har oplevet lændesmerter. Testene blev udført under første møde, efter otte uger og fem dage i træk. Resultaterne blev normaliseret i forhold til ekstensorernes udholdenhedstid, da det var i denne test, hvor testpersonerne kunne holde den i længst tid. Fem dage i træk blev der produceret pålidelige koefficienter på 0,97 eller højere. Dog kunne resultaterne ikke sammenlignes med andre studier, da testpersonerne var begrænset til unge og raske mennesker. Derved er der blevet udarbejdet et skema der viser nøgletal for udholdenhedstider i sekunder i de tre test, samt deres indbyrdes forhold til ekstensortesten. Studiet har vist at de tre anvendte test er pålidelige i forhold til testningen af udholdenheden i fleksorer, ekstensorer og laterale fleksorer i coren. I forhold til evidenshierar- studiets høje pålidelighed koefficienter på 0,97 eller højere over fem dage i træk. 17

19 1a Systematisk review af RCT (Randomized controlled trial) 1b Enkeltstående RCT 1c All or none 2a Systematisk review af kohorte- studier 2b Enkeltstående RCT af ringe kvalitet 3a Systematisk review af case- kontrol- studier 3b Enkeltstående case- kontrol- studier 4 Case- serier, kohorte- studier og case- kontrol- studier af ringe kvalitet 5 Ekspertvurdering Figur 1: Evidenshierarkiet i sundhedsvidenskabelig forskning (Lindahl og Juhl, 2007) 6.8 Etiske overvejelser Ved design og udførelsen af et interview er der flere etiske aspekter der skal tages hensyn til. Steiner Kvale og Svend Brinkmann har udarbejdet en model med syv forskningsstadier, der kan følges, for at personerne der designer og udfører interviewet kan sikre sig at der bliver taget hensyn til alle aspekter i processen (Kvale & Brinkmann, 2009). På baggrund af denne model har vi udarbejdet en samtykkeerklæring for at sikre informanterne bedst muligt. Både overfor den interviewedes kollegaer og dem der senere læser resultatet af interviewet. I samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, hvad der er aftalt mellem intervieweren og den interviewede. Det anbefales at interviewet skal være afprøvet og gennemlæst inden brug. Dette for at den interviewede ikke opfatter det som tidsspilde at deltage i interviewet, fordi nogle af spørgsmålene ikke er relevante eller gennemtænkte. Det var ikke muligt at afprøve interviewet, da en lignende målgruppe ikke var tilgængelig. Transskriberingen kan eventuelt medføre etiske problemer, da der kan blive behandlet følsomme emner, og det derfor er vigtigt at beskytte den interviewede, samt de personer der eventuelt omtales i interviewet. I samtykkeerklæringen er det aftalt at interviewet skal opbevares forsvarligt, dette gælder også for udskrifter af interviewet. For at anonymisere informanterne bliver deres identitet sløret. Dette er også blevet fortaget af den pågældende kaserne. Analysen af interviewet har til formål at afdække og fortolke temaer i den interviewedes 18

20 livsverden. I dette projekt har analysen af interviewene til formål at afdække og fortolke temaerne. Validiteten berører alle interviewundersøgelsens syv stadier. For at sikre en høj validitet i opgaven, benyttes løbende kvalitetskontrol. Dette for at sikre sammenhæng i og fokus på problemformuleringen i projektet. Vedrørende udgivelse af projektet har Forsvaret tilkendegivet at der ikke foreligger nogen restriktioner for offentliggørelse af udleverede data og interviews. Ved udgivelse af en forskningsrapport skal moralske spørgsmål om hvilken virkning rapporten kan få vurderes. Projektet formidles i en form, der er både videnskabelig solid og læselig for de potentielle læsere. Udgivelsen skal være i overensstemmelse med de etiske retningslinjer vedrørende informeret samtykke og fortrolighed (Kvale & Brinkmann, 2009). 6.9 Interviewbaggrund For at få mulighed for at interviewe sergenter der har gennemført kurset MFT II, kontaktede vi en seniorsergent der samtidig fungerer som idrætsleder ved en kaserne i Danmark. Denne ville finde relevante informanter med den rette uddannelse og erfaring til os. På den valgte kaserne er der kun tre sergenter der har gennemgået den kursusrække der er en del af vores inklusionskriterier. Efter aftale forventede vi at skulle interviewe to sergenter, men da der blev stillet tre til rådighed valgte vi at interviewe dem alle. Dette vil give en bredere forståelse og viden omkring vores emne. Der blev afsat en halv time til hvert interview. Det første interview foregår i kasernens opholdsstue, hvor vi er alene med sergenten. Desværre er det ikke muligt at gennemføre flere interview dér, da andre ansatte på kasernen ønskede at bruge dette lokale til at se fjernsyn og hygge sig i. Derfor foregår de næste to interviews i et lukket rum ved siden af opholdsstuen, så vi igen kunne være alene. Efter hvert enkelt interview blev der kort opsummeret og forløbet blev diskuteret. Dette for at notere umiddelbare kommentarer og indtryk. 19

21 7.0 Teori 7.1 Corestabilitet Coren kan beskrives som en boks, hvor abdominalmuskulaturen er forsiden af boksen, paraspinal - og glutealmuskulaturen er på bagsiden, med musculus diaphragma som loft, bækkenbunden og hoftebæltemuskulaturen i bunden og hoftens abduktorer og rotatorer på siden. Alle disse muskler har direkte eller indirekte påvirkning på den thoracolumbale fascie og rygsøjlen, som forbinder over- og underekstremiteterne. Coren er et muskelkorset der arbejder, som en enhed for at skabe stabilitet i kroppen og ryggen med eller uden medbevægelser fra ekstremiteterne. Alle bevægelser starter i coren og bliver genereret ud i ekstremiteterne (Brukner & Khan, 2009). Stabiliteten i den lumbale del af columna omfatter både passiv stivhed gennem ossøse og ligamentære strukturer og stivhed gennem musklerne. Musklerne bliver inddelt i forhold til, hvordan musklen bidrager til lumbal stabilisering, og bliver derved inddelt i globale og lokale muskler. De globale muskler er store og deres opgave er at skabe bevægelse såvel som at stabilisere, da musklerne forbinder thorax med bækkenet. Disse muskler er musculus rectus abdominis, musculus obliquus externus abdominis og den thoracale del af lumbale musculus iliocostalis. De lokale muskler er posturale og ligger direkte ind til lændehvirvlerne og er ansvarlige for at skabe segmentær stabilitet og direkte styre bevægelsen i lændesegmenterne. Disse lumbale muskler er; musculi multifidi, musculus psoas major, musculus quadratus lumborum, musculus transversus abdominis, den lumbale del af musculus iliocostalis og musculus longissimus, musculus diaphragma og de posteriore fibre fra musculus obliquus internus abdominis (Brukner & Khan, 2009). Tidligere har der været lagt stor vægt på at styrke de globale muskler for at forbedre corestabiliteten. I dag viser forskningen, at det er effektivt at træne begge muskelgrupper. Derudover viser forskningen at styrken ikke er den vigtigste kvalitet en muskel har. Derimod er muskelaktivering og udholdenhed sandsynligvis vigtigere end styrken (Brukner & Khan, 2009). I corestabilitetstræning er det mere hensigtsmæssigt at 20

22 træne udholdenhed frem for styrke, da det kan forebygge og rehabilitere rygproblematikker (McGill, 2001). Når udholdenheden i ryggens ekstensionsmuskulatur falder, er der en større risiko for at få rygproblemer i fremtiden (Biering- Sorensen, 1984). En styrkelse af udholdenheden eller facilitering af disse coremuskler har været opfattet som forebyggende, rehabiliterende og præstationsfremmende ved forskellige lumbale skader og skader i bevægeapparatet (Brukner & Khan, 2009). 7.2 Muskeludholdenhed Muskeludholdenhed er musklens evne til at arbejde i lang tid, uanset om arbejdet udføres statisk eller dynamisk. Musklernes udholdenhed afhænger først og fremmest af, hvor effektive de lokale energigivende processer i musklerne er. Her har de anaerobe og aerobe processer stor betydning. Effektiviteten er afhængig af dels størrelsen og antallet af mitokondrier, dels af de stoffer som genopbygger energien og dels af de enzymer, der sætter genopbygningsprocesserne i gang (Boye et al. 2008). Fleksion-, ekstension- og lateralmuskulaturen er med til at stabilisere ryggen, når der bliver udført en bevægelse. Det er vigtigt, at udholdenheden er i balance for at opnå en god corestabilitet. Derfor er det vigtigt at måle udholdenheden i alle 3 muskelgrupper (Biering- Sorensen, 1984). McGill har valgt følgende tre test; ryg, 90 o mave og sidebro. Studiet viser at testene har en høj reliabilitet på 98 % eller højere, når det gentagnes over 5 dage i træk (McGill, Childs & Liebenson, 1999). I Forsvarets coretest er der tilføjet to test udover de tre ovenstående (Bilag 10). Den ene test er rygbroen som udføres statisk, med fokus på drejningsmomentet (Bilag 7), hvor der fokuseres på stabilitet og den lumbale kontrol (McGill, 2007). Den anden test er lunges, som udføres dynamisk. Lunges er en god funktionel test, da soldaterne knæler meget, når de er på patrulje under udsendelsen. Denne funktion er grundlag for valget af denne test (Bilag 7). Disse to test bygger ligeledes på McGills teori. 21

23 7.3 Ryg Ryggens eks-, hvor overkroppen holdes ud over testbænken og med bækken, knæ og hofte sikret under en strop. Armene holdes krydset foran brystet med hænderne på modsatte skuldre. Fejl opstår, når overkroppen falder under horisontal position (McGill, 2007). I Forsvaret placeres hoften på kanten af en plint, mens armene krydses på brystet. Udgangsstilling indtages ved at holde overkroppen vandret eller over (Bilag 10) o Mave Fleksorernes udholdenhed testes ved at personen sidder med ryggen hvilende op ad en kasse med en vinkel på 55 o fra gulvet. Hofterne og knæene er flekteret 90 o, armene holdes krydset indover brystet med hænderne på modsatte skuldre og fødderne er sikret under stropper. Til at begynde med skubbes kassen ti centimeter tilbage og personen holder den isometriske stilling så længe som mulig. Der er fejl, når en del af ryggen rører kassen (McGill, 2007). Når Forsvaret tester 90 o Maveindtages 90 o i knæ og hofte, samtidig flettes hænderne på maven, ryggen holdes strakt og brystet skydes frem (Bilag 10). 7.5 Sidebro Den laterale muskulatur testes ved at personen ligger i en fuld sidebro. Benene er ekstenderede og den øverste fod placeres foran den nederste fod for at støtte. Ved at placere den øverste fod foran den nederste, er det muligt at lave et derved udfordres både den anteriore og posteriore del af den abdominale muskulatur. Den øverste arm holdes krydset indover brystet med hånden på modsatte skulder. Personen støtter sig selv på den nederste albue og fødderne ved at løfte hoften fra gulvet for at skabe en lige linje gennem kroppen. Der opstår fejl, når personen mister den lige linje og hoften falder mod jorden (McGill, 2007). Når personen har vægtbæring på den støttende albue kan eventuelt manglende stabilitet omkring scapula ses ved at scapulas mediale kant vinger ud fra thorax (Lindahl, 2006). Forsvarets kompendium beskriver at albue og underarm skal placeres på gulvet, så albuen 22

24 er lige under armhulen, eller ind mod kroppen. Fødderne skal placeres oven på hinanden. Teststillingen indtages i liggende retstilling (Bilag 10). 7.6 Rygbro Personen ligger på ryggen med flekterede knæ, fødderne placeret på gulvet og armene liggende langs siden af kroppen med hænderne udfor musculus gluteus maximus. Rygbroen med et ben ekstenderet indikerer lumbal corestabilitet, stivhed og stabilitet. Personen ligger i udgangsstilling, mens det ene ben langsomt ekstenderes. Personen skal kunne kontrollere sin bevægelse uden at rotere eller flektere den lumbale region (McGill, 2007). Forsvarets retningslinjer for rygbro er at en fod placeres i gulvet og armene krydses på brystet. Hoften skydes op mod loftet mens det ene ben strækkes så begge knæ holder samme højde (Bilag 10). 7.7 Lunges Når columna er i neutral stilling sikrer det minimal belastning på passivt væv, samtidig udsættes columna ikke for belastende stillinger ved løft og når der udføres andre opgaver. For at belaste ryggen mindst muligt, er teknikken at opretholde columnas naturlige krumninger, når der udføres bevægelser i knæ og hofte, dermed også lunges. Dette er en god test for at undersøge styrke, udholdenhed, balance og mobilitet i underekstremiteterne. En fejl kan være, hvis det bageste ben strækkes og personen læner sig fremad (McGill, 2007). Forsvarets retningslinier for udførelsen af lunges beskriver at der skal være en minimumsafstand mellem bageste bens knæ og forreste fods hæl på ti centimeter. Samtidig skal der være en afstand på minimum ti centimeter fra bageste bens knæ til gulvet. Ryg og knæ skal være stabile under hele testen, der skal udføres i en kontinuerlig bevægelse (Bilag 10). 23

25 8.0 Analyse I dette afsnit vil temaerne og billederne blive analyseret enkeltvis ud fra meningskondensering (Bilag 11) fra de tre interview og derefter vil udsagnene blive sammenholdt med gældende teori. 8.1 Tema 1 Hvad er din rolle som testleder I1 fortæller at opgaven går ud på at være lidt tilbagetrukken, styre tiden så testene bliver udført inden for tidsrammen, sørge for at testene bliver udført korrekt, gennemgå øvelserne med hjælperne inden testene samt holde øje med at hjælperne gør det rigtige. I2 oplyser at den optimale version er at testlederen skal have overblik og styr på tiden. Desuden sørge for at hjælperne der kontrollerer testpersonerne udfører deres rolle. Dog fortæller I2 også at der er forskel på den optimale rolle og hvordan det i virkeligheden er. her, det er at vi som regel får en som ikke er uddannet til det, til at være ham der, i og for sig, har rollen som testleder. Hvilket der bare vil sige at han tager tid, og vi andre der ved hvad testene går ud på, at vi står for kontrollen af testudøverene, sørger for at de udfører (bilag 5). I3 skal som testleder sørge for at der er en tidstager og nogle kompetente hjælpere der er i stand til at rette eller dømme fejl. I3 deltager også selv i hjælpernes opgaver under testene. Sammenfatning Informanterne er enige om, at de har det overordnede ansvar for at det hele forløber som det skal. Samtidig har de nogle hjælpere der er med til at afvikle testene. I2 og I3 lader hjælpere være tidtagere, så de selv har mulighed for at kontrollere testene. 24

26 8.2 Tema 2 Udførelse af tests Tema 2.1 Rækkefølge af tests I1 udfører testene i den rækkefølge, som de er opgivet og har ikke selv indflydelse på denne rækkefølge. I2 går ud fra rækkefølgen som står på skemaet og har ikke indflydelse på denne. I3 bruger den rækkefølge som er opgivet i skemaet og har ingen indflydelsen, da den er fastlagt. Sammenfatning Informanterne følger de retningslinjer som er opgivet omkring rækkefølgen af testene og har ikke indflydelse på denne Tema 2.2 Guidelines I1 har fået guidelines fra MFT II kurset og har gennemgået testene flere gange; hvad der er af faldgruber og hvordan testen skal udføres. I1 har desuden fået udleveret guidelines med beskrivelse af testene. I1 har altid guidelines med når der testes. Disse benyttes fuldt ud, men da I1 har med soldater i HBU at gøre, lempes der lidt på kravene i testene. For eksempel udføres lunges uden vægt, for at undgå overbelastning. Testene er baseret på uddannede soldater som skal udsendes. I2 har været på MFT II kursus, og fået gennemgået, hvordan man udfører de forskellige tests. I2 har fået udleveret et kompendium, hvor hver enkelt øvelse er beskrevet til mindste detalje. I2 printer guidelines ud til hjælpere, som ikke er tilstrækkelig kendt med øvelserne så de har mulighed for at gennemgå dem inden testdagen. I2 følger guidelines, (Bilag 5). I3 fortæller, at der er udgivet et skema som beskriver udførelsen af øvelsen med dertil hørende billede som illustrerer øvelsen. I3 medbringer guidelines og læser op fra dem hver gang der testes. Ved rutinerede testpersoner undlader I3 introduktionen til øvelserne, men der læses op ved første gang som minimum. 25

27 Sammenfatning Under testene medbringer alle guidelines som indeholder beskrivelse af testene. Dog bruges de i større eller mindre grad afhængig af om testpersonerne tidligere har gennemført testene Tema 2.3 Testpersoner I1 tester en deling ad gangen, hvilket består af cirka 30 personer. I1 mener selv at have indflydelse på hvor mange der testes ad gangen, dog skal det gøres inden for en bestemt tidsramme. I1 føler at der er overblik over testpersonerne samtidig kan I1 kræve hvor mange hjælpere der skal være til stede under testene. I2 tester som regel en deling som består af cirka 30 soldater og der testes mellem 12 og 14 ad gangen, da de bliver delt op i makkerpar. I2 fortæller, at de får en deling og et tidsrum til testning og kan selv bestemme antallet af personer de tester ad gangen, dog skal der testes mange ad gangen for at overholde tidsrammen. I2 føler ikke at have overblik over alle testpersonerne, men får hjælp af to hjælpere så der er færre at holde øje med. I3 tror der bliver testet 14 stykker ad gangen, da det formentligt er det der er udstyr til. I3 mener ikke at have indflydelse på hvor mange der testes ad gangen, da der i HBU er en fastlagt plan, hvor alle skal i gennem hurtigst muligt. Derfor er I3 nød til at teste flere personer ad gangen, hvilket kan betyde, at der er fejl, som ikke bliver opdaget. I3 mener ikke at have overblik over alle testpersonerne, selv om der er to hjælpere og en tidstager. I3 vil gerne som testleder have overblik over hele testrækken, men dette er svært når der testes 14 ad gangen. I3 ved ikke om hjælperne, som har MFT I, er klar over hvad de skal lægge mærke til, da de ikke har MFT II og kun hurtigt bliver instrueret i øvelserne. Sammenfatning Der er forskellige udsagn fra informanterne om hvorvidt de har overblik over alle testpersonerne. Informanterne I1 og I2 mener selv at kunne bestemme hvor mange de vil teste ad gangen, hvorimod I3 ikke mener at have indflydelse på dette. Dog skal de overholde en tidsramme, hvilket betyder at nogle mister overblikket og derved ikke kan nå at se alle fejl. Nikolaj Kaufmann udtaler at kan overskue, så i princippet skal man tage 1til 1 eller 1 til 27) hvilket bekræfter 26

28 at det kan være svært at have overblik over 14 testpersoner på en gang. I1 udtrykker selv at kunne bestemme hvor mange hjælpere der skal være med under testene, dog er der mangel på kvalificeret personale, da de som minimum skal have gennemgået MFT I kursus. I3 er usikker på om hjælperne med MFT I ved hvad de skal lægge mærke til. Endvidere bekymrer manglen på uddannet personale vedkommende (Bilag 6) Tema 2.4 Standardisering I1 bruger den samme rækkefølge af testene hver gang, da det derved bliver den samme test hver gang. Første gang nogle nye soldater testes, foretager I1 en grundig instruktion af øvelserne, mens anden gang, er det en genopfriskning af øvelserne. Her får testpersonerne også at vide hvad kravene er til dem i forhold til hvilket resultat de fik sidst. I1 oplyser at der er afsat to til tre timer til afviklingen af testene. I2 følger den udleverede rækkefølge hver gang. Tiden kan variere meget, da der er manglende erfaring omkring hvor lang tid det tager. Samtidig går I2 ud fra at der kommer en standard for hvor lang tid testene skal tage. I2 læser altid op fra skemaet, dog kan der glemmes nogle ting. Første gang der testes er informationerne omkring udførelsen af testene meget uddybende. Efterfølgende repeteres de og der kontrolleres om testpersonerne ved hvordan øvelserne skal udføres. I3 siger, at det er samme system hver gang. Første gang gives der en grundig forevisning af øvelserne, næste gang skal soldaterne kunne genkende øvelserne. Hvis der er tvivl forevises testene igen, mens I3 står og forklarer. I3 kan ikke præcis huske hvor lang tid der er til at teste i, men mener det er halvanden time hvor af en halv time går til bad og omklædning. Sammenfatning Alle informanterne følger den givne rækkefølge og ved første test gennemgås disse grundigt med forevisning samt punkter testpersonen skal være opmærksom på. Anden gang gennemgås testene hurtigere og med mindre information, da testpersonerne har prøvet dem før. Ifølge Nikolaj Kaufmann er der i øjeblikket ikke fastlagt en bestemt tidsramme for afviklingen af tests, hvilket man desuden kan se, da der er uenighed blandt informanterne (Bilag 7). 27

29 8.3 Tema 3 Stop af test Tema 3.1 Advarsler I1 mener ikke at dem der testes er (Bilag 4), og derfor har I1 en bufferzone som de testede skal holde sig inden for. Gør de ikke det, gives en advarsel så personen kan rette op. Sker det igen, uanset hvilken test det er, stoppes testen. Dette er ens for alle coretestene. I2 giver en advarsel når testpersonen ikke udfører en øvelse korrekt. Hvis det er små rettelser som en arm der ligger forkert eller fejl ved udgangsstillingen, gives ingen advarsel, men en mundtlig rettelse. I2 giver én advarsel og ved næste fejl stoppes testen. Hvis udgangsstillingen ikke holdes giver I3 en advarsel, og anden gang stoppes testen. Dog kan I3 give to advarsler inden testen stoppes, hvis det er første gang der testes, da testpersonerne skal lære testene at kende. I3 stopper testen, hvis testpersonen ikke kan udføre øvelsen korrekt og ikke kan rette op. Dette gælder for alle test, undtagen lunges, hvor det gælder om at lave så mange som muligt, så hvis testpersonen laver 65 hvoraf de fem er fejl, så har testpersonen stadig lavet 60 rigtige. Sammenfatning Testlederne er enige om, at der gives en advarsel, hvis testpersonerne kommer for langt uden for udgangsstillingen. Hvis testpersonen ikke kan rette op stoppes testen. I3 giver, til forskel fra de andre, to advarsler hvis det er testpersoner som ikke har prøvet testene før. I2 korrigerer små rettelser og fejl ved udgangsstilling uden at give en advarsel. En informant I3 siger at det ved lunges gælder om at lave så mange gentagelser som muligt, og mener at antal fejl fratrækkes det endelige antal gentagelser Tema 3.2 Korrigering Under introduktionen korrigerer I1 testpersonerne mundtligt, men hvis de ikke forstår det, bliver de korrigeret fysisk. Under testen korrigerer I1 kun testpersonen mundtligt. I2 korrigerer først mundtligt, og hvis testpersonen ikke forstår dette, så korrigeres der fysisk. Under testen korrigerer I3 både mundtligt og fysisk. 28

30 Sammenfatning I introduktionen korrigerer I1 mundtligt og hvis det er nødvendigt også fysisk. Under testen korrigerer I1 dog kun mundtligt mens I2 og I3 korrigerer både mundtligt og fysisk. 8.4 Tema 4 Uddannelse I1 har gennemført MFT I for kroppen og kost, samt gennemført MFT II. I1 føler sig ikke kvalificeret til at vurdere om en soldat skal udsendes, da I1 ikke har arbejdet med denne gruppe soldater. I1 mener dog at have nok viden til at vurdere om testene udføres korrekt. Da I2 blev sergent indgik som er en del af en gammel uddannelse. Derudover gennemførte I2 MFT II i juni måned I2 har selv været udsendt, men føler ikke at kunne vurdere om en soldat skal udsendes på grund af de fysiske krav, da denne ikke har testet soldater som skal udsendes. I2 mener godt at kunne vurdere hvem, der skal udføre hvilke funktioner under udsendelsen. I2 synes godt at kunne vurdere om testene udføres korrekt på baggrund af undervisningen og informationer fra CFI. I3 har gennemført MFT I som er en del af sergentuddannelsen, der ud over har I3 gennemført MFT II. I3 har ikke selv været udsendt, men kan forholde sig til de resultater der er opsat af den pågældende chef omkring coretestene. Dog kunne I3 godt tænke sig mere rutine. Sammenfatning Alle informanterne har gennemført MFT II, men føler ikke at de kan vurdere hvornår en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt, da de ikke har testet denne gruppe soldater. Dog er de alle enige om at de kan vurdere om testene udføres korrekt. Ifølge Nikolaj Kaufmann er det testledernes opgave at afgøre om den enkelte soldat er egnet til udsendelse (Bilag 7). 8.5 Tema 5 Positive og negative udsagn ved træningskonceptet I1 mener at det er positivt, at soldaterne kan se hvor de er stærke og hvor de er svage. Derved kan I1 give testpersonerne information om hvor fokus skal være ved den videre træning. Nogle af de værnepligtige er meget motiverede for at blive bedre mens andre ikke er. I1 mener at der er nogle negative ting ved coretestene, da testene slutter hurtigere for de utrænede end de trænede, og de derved ikke får lige så meget ud af det. 29

31 I1 mener at dem som har lavet træningskonceptet har mere viden, og derfor mener I1 ikke at kunne vurdere om der skal være nogle forbedringer. I1 har ikke bemærket om der mangler noget ved coretestene. I2 synes det er positivt, at soldaterne bliver stærkere og derved kan blive egnet til udsendelse. I2 mener, ikke at man kan være soldat uden at være fysisk klar til at blive udsendt. Det er efter I2s mening et godt træningskoncept, da det kommer godt omkring hele kroppen i forhold til tidligere. I2 nævner at der kan være nogle forbedringer ved coretestene, men nævner ikke hvilke. Det er ikke alle testene der bliver afviklet inden for den bestemte periode, en uge, da der ikke er tid til det. I2 vil derfor gerne have mere tid til at udføre testene, da HBU er præget af, at der ikke er så meget tid. I2 finder det irrelevant at udføre testene i HBU, da mange af testpersonerne ikke kan udføre af testene på grund af deres fysiske formåen, fordi kravene er for høje og dette betyder at soldaterne kan blive informeret om at de er slappe og skal træne. I3 mener de gode ting ved træningskonceptet, er, at soldaten får afdækket de svage sider af kroppen og ser hvor der skal sættes ind. I3 har svært ved at vurdere om der skal være nogle forbedringer ved coretestene. I3 mener at MFT II burde være en del af befalingsmandsuddannelsen, derved kan man være bedre til at tage hånd omkring de nye soldater, og rette indlæringsfejl som kan give skader på længere sigt. I3 vil gerne have flere kompetente hjælpere hvis testene skal afvikles indenfor den nuværende tidsramme, men ellers vil I3 gerne have mere tid, så der kan testes færre ad gangen. Til forskel for styrketestene, kan man i coretestene ikke komme igen inden for tidsrammen og tage testen om. Sammenfatning Generelt er informanterne positive overfor coretestene da de afdækker testpersonens stærke og svage sider. Efterfølgende ved testpersonen hvor der skal sættes ind med træning. I2 mener at det er irrelevant at teste soldaterne i HBU, da de ikke har styrke nok til at udføre testene. Informanterne mener ikke at have viden til at vurdere om der er nogle negative ting ved coretestene. Omkring coretestene nævner informanterne følgende; mere tid til afvikling af testene, flere kvalificerede hjælpere, dårlig test til dem der er i dårlig form, eventuelt gøre MFT II til en obligatorisk del af 30

32 befalingsmandsuddannelsen, for at forebygge indlæringsfejl hos de nye soldater. Nikolaj Kaufmann fortæller at det er forskelligt hvor meget tid der er til testene alt efter hvilken uddannelse soldaterne er i gang med, og hvordan uddannelsen er bygget op (Bilag 7). 8.6 Analyse af billeder og udsagn I dette afsnit analyseres billeder som informanterne har angivet deres fokuspunkter på og udsagn der er knyttet til disse billeder. Billederne er vedlagt som Bilag Billede Ryg I1 mener at hoftekammen skal være to centimeter udenfor kanten af plinten og at testpersonen har en ret linje ned gennem ryggen og hænderne krydset på brystet. Hjælperen må ikke overstrække testpersonens knæ. Testpersonen skal komme så langt op som muligt og derefter fem centimeter ned for at få en neutral holdning, da det ikke er alle som kan komme lige langt op. I2 fokuserer på; at testpersonen ikke kommer under vandret og at hofteknoglen er to centimeter ud over kanten af plinten, hænderne skal være på brystkassen. For at undgå knæskader må hjælperen ikke presse knæene på testpersonen uhensigtsmæssigt meget ned. I3 siger at det fremskudte hoftepunkt skal være to centimeter udover bænken så hele ryggen er frilagt. Testpersonen må ikke vippe under vandret, men må være lidt over eller vandret. Det er vigtigt at hænderne er på skuldrene, da der ellers kommer en anden vægtfordeling. Hjælperen må ikke presse testpersonens fødder i gulvet, men skal kun stabilisere. Sammenfatning Informanterne er enige om at hoftepunktet skal være to centimeter ud over kanten af plinten, med armene krydset foran brystet og at testpersonen ikke må komme under vandret. Samtidig må hjælperen ikke presse testpersonens knæ, da det kan give skader. En informant, I1 finder udgangsstillingen ved at testpersonen bøjer så meget bagud i ryggen som muligt og sænker fem centimeter. Vejledningen i kompendiet (Bilag 10) beskriver ikke at hoftekammen skal være udover kanten af plinten. Forsvaret har foretaget nogle ændringer i udgangsstillingen i forhold til gældende teori. Dette er at 31

33 benene ikke er understøttet i fuld længde. Derfor er det muligt for hjælperne at overstrække testpersonens knæ. Ifølge McGill skal personen sikres med stropper fra fødderne til hoften. Benene skal derudover være understøttet i fuld længde (McGill, 2007) Billede 90 o Mave I1 mener at testpersonen skal kigge op og holde nakke og ryg ret så testpersonen ikke krummer i ryggen. Hænderne skal være foldede på maven samtidig med at der skal være 90 o i hofte og knæ. I2 har fokus på at der er 90 o i hofte og knæ og at hovedet hverken hænger bagud eller er fremskudt, da informanten mener at det er lettere at lave øvelsen med hovedet fremskudt. Der skal være en afstand mellem hoved og væg, da testpersonen ellers kan læne hovedet op ad denne eller slå hovedet hvis testpersonen falder sammen. Hænderne skal være på maven og ikke på brystet. I3 ser efter om der er 90 o i hofte og knæ samt om der er en afstand på ti centimeter mellem hovedet og den bageste stopklods. Hovedet skal være i en naturlig forlængelse af kroppen og testpersonen skal kigge skråt op ad og have hænderne lagt hen over maven. Sammenfatning Informanterne fokuserer alle på; at der skal være 90 o i knæ og hofte, at hovedet er i en naturlig forlængelse af kroppen og at hænderne skal være på maven. Samtidig skal der være en vis afstand mellem hovedet og væggen, som I3 mener, er på ti centimeter. I denne test skal der ifølge gældende teori benyttes en kasse med en vinkel på 55 o fra gulvet. Denne skal testpersonen sidde op ad med fødderne sikret under en strop, og når testen starter flyttes kassen ti centimeter bagud (McGill, 2007). I Forsvarets test er det en fejl, når der ikke er en lige linje fra hoved til hofte, hvor der ifølge gældende teori er fejl når en del af kroppen rører kassen (McGill, 2007) Billede Sidebro I1 ser på om skulderen er sunket sammen og om der er en ret linje gennem hovedet, ryggen, hoften og fødderne. Hoften må ikke stikke bagud og den øverste skulder må ikke roteres ind foran kroppen for at kompensere. 32

34 I2 fokuserer på at der skal være 90 o i den nederste albue samt at hovedet ikke hænger. Kroppen skal være udstrakt med den øverste arm ned langs siden og underlivet må ikke skubbes tilbage. Hvis testpersonen har lange bukser på, smøges det nederste af buksebenet op så det kan ses om testpersonen ligger på underbenet eller foden. Der skal ifølge I3 fokuseres på en lige linje fra hovedet, skuldre, hofte, knæ til ankler. Set fra siden må testpersonen ikke kæntre til siden. Dette sikres ved at have en lige linje gennem skuldre og hoved med en ret vinkel i nederste albue. Den nederste hånd skal være lodret og ikke ind under testpersonen. Armen skal være 90 o væk fra kroppen. Sammenfatning Der er fokus på at der er en lige linje ned gennem kroppen fra hoved til ankel. Der er ikke helt enighed omkring fokuspunkterne for sidebro, men følgende fokuspunkter bliver nævnt; kroppen må ikke rotere, bækkenet må ikke skydes bagud, der skal i den nederste arm være 90 o i skulder og albue mens den øverste arm skal ligge lige ned langs siden. Forsvarets retningslinjer beskriver testen ved at fødderne placeres oven på hinanden, hvorimod McGill beskriver at den øverste fod skal placeres foran den nederste. Derudover beskrives at den øverste arm skal krydses over brystet med hånden på modsatte skulder (McGill, 2007), hvor Forsvaret har valgt at armen skal ligge ned langs siden af kroppen. Informanterne mener at der opstår fejl når; der ikke er en lige linje fra hoved til fødderne, testpersonen laver en rotation i overkroppen eller bækkenet skydes bagud. Ved McGills beskrivelse opstår der fejl når testpersonen mister den lige linje og hoften falder mod gulvet (McGill, 2007) Billede Rygbro I1 fokuserer på en lige linje gennem skulder, hofte, knæ og fod. Knæene skal være ud for hinanden og det løftede ben samt hoften må ikke falde ned, hænderne skal være krydsede hen over brystet, da armene kan bruges som støtte hvis de ligger på gulvet. I2 har fokus på at hofterne er ud for hinanden og ikke hænger, da testpersonerne har en tendens til dette. Det løftede ben må ikke hænge og hænderne skal være på brystet og ikke i gulvet. I3 fokuserer på en lige linje gennem skulder, hofte, knæ og ankler. Knæ og hofte skal være vandret, så man kan sætte to fingre ned på testpersonens hofte for at illustrere om denne 33

35 kæntrer. Det støttende ben skal være lodret mens det andet skal være i en naturlig forlængelse af låret og knæene ud for hinanden. Sammenfatning Informanterne er enige om, at der skal være en lige linje gennem kroppen, hoften og det strakte ben må ikke hænge samt at armene skal være på brystet. Testen for rygbro skal ifølge McGill udføres dynamisk ved at testperson langsomt strækker det ene ben med armene liggende ned langs siden og hænderne ud for musculus gluteus maximus. Testpersonen må ikke tabe hoften eller lave en fleksion i den lumbale del af columna, sker dette er det en fejl (McGill, 2007). I Forsvaret udføres testen statisk, da testpersonen skal løfte hoften op og holde stillingen, samtidig med at armene krydses over brystet med hænderne på modsatte skulder Billede Lunges I1 ser efter at udgangsstillingen er ret og testpersonen ser lige frem. I lunges skal der være cirka en fods længde mellem det bageste knæ og den forreste fods hæl. Der er fokus på at testpersonen passer på sit knæ, ved at presse det ud ad og ikke ind ad når der trædes ned. I1 kan ikke komme i tanke om flere fokuspunkter, men fortæller at når testen udføres kan I1 se fejlene. I2 fortæller at lunges er svær at kontrollere, da det ikke er en statisk øvelse og der er mange testpersoner på en gang. Det er svært at se om der er ti centimeter mellem knæ og forreste fod. I2 mener at det derfor er vigtigt at give en god instruktion til denne øvelse om at spænde op i coren og holde sig oprejst. I2 mener ikke at det er hensigtsmæssigt at sætte knæet i jorden som vist på billedet, da det øger risikoen for skader. På grund af tidsbegrænsningen og mangel på sandsække, udføres øvelsen med 20 kilos vægtskiver som holdes på maven. I3 mener at overkroppen skal holdes ret og hovedet skal være i neutralstilling så sandsækken ikke ligger på nakken så hovedet derved bliver skudt frem. Der skal være en minimumsafstand mellem knæ og hæl på ti centimeter. Testpersonen må ikke presse knæet ind foran sig, men skal hellere føre det lige ud eller til siden. Skridtet skal være kontinuerligt tilbage til udgangspositionen som er stående ret. Testpersonen må ikke tage et mellemskridt, hvis personen kommer ud af balance, da det er en fejl. 34

36 Sammenfatning Informanterne er enige om at udgangspositionen er stående ret. Når der tages et skridt frem må knæet ikke presses ind foran kroppen og der skal være en minimumsafstand på ti centimeter mellem knæ og forreste fods hæl samt at coren skal være spændt så testpersonen forbliver oprejst i kroppen. Informanterne er opmærksomme på følgende; det er forskelligt om der bruges sandsække eller vægtskiver, skridtet skal være kontinuerligt og der må ikke tages et mellemskridt, knæet skal ikke røre gulvet. De sidste to udsagn er det henholdsvis I2 og I3 der udtaler. I Forsvarets kompendium er der forskel på billede og tekst om udførelse. Ifølge teksten skal der være minimum ti cm mellem bageste knæ og underlag, hvor billedet illustrerer at knæet skal røre gulvet. Informanterne er enige med McGill om hvornår der opstår fejl. Dette er når columna ikke har sine naturlige krumninger og testpersonen læner overkroppen fremad (McGill, 2007). Desuden har Forsvaret også følgende punkter hvor informanterne dømmer fejl; at det forreste knæ spores medialt, at der ikke er en afstand på ti centimeter fra bageste knæ til forreste hæl, skridtet skal være kontinuerligt og testpersonen må ikke tage et mellemskridt. Denne teori beskriver desuden at der skal være en afstand på minimum ti centimeter fra bageste bens knæ til gulvet. 9.0 Diskussion Informanterne er positive omkring det nye træningskoncept og ikke mindst coretestene, da de afdækker testpersonens stærke og svage sider. Herved kan testpersonen fokusere på de svage punkter ved den følgende træning. Informanterne tilkendegiver, at de ikke er i stand til at vurdere om der kan være nogle forbedringer ved coretestene. Informanternes rolle som testleder er at have overblik, tage tid, og se at testene udføres korrekt. Informanterne instruerer hjælperne, som har deltaget i kurset MFT I. Disse skal hjælpe informanterne med at kontrollere om der opstår fejl i testene. En informant udviser bekymring for om hjælperne er opmærksomme på hvad de skal lægge mærke til i testene, da de ikke er uddannet på samme niveau som testlederne. Da der er mangel på uddannet personale benytter informanterne en af hjælperne som tidtager, for derved selv at kunne kontrollere testpersonerne. Dette betyder at 35

37 rollefordelingen bliver anderleders da det er testlederens rolle at tage tid. Eftersom det er en hjælper der tager tid er der risiko for at det ikke er den nøjagtige tid der gives når en testperson stoppes, og dette kan resultere i at der gives forkerte point. Nikolaj Kaufmann oplyser at der er mangel på uddannet personale, dette fordi Forsvaret stadig er inde i en opstartsfase med brugen af dette testbatteri. Håbet er at få uddannet nok soldater, så der er flere testledere til hver test (Bilag 7). På baggrund af manglende uddannet personale er der risiko for at hjælperne ikke fuldt ud er klar over hvornår der opstår fejl, hvilket igen kan føre til forkert pointgivning. I3 nævner at der gerne må være flere kompetente hjælpere, hvis det skal være muligt at gennemføre testene indenfor den afsatte tidsramme. Samtidig mener denne at MFT II burde være en del af befalingsmandsuddannelsen, da der herved er mulighed for at rette indlæringsfejl der kan føre til skader på længere sigt. Alle informanterne følger de udleverede guidelines, og mener ikke at have indflydelse på rækkefølgen af testene. Guidelines medbringes og benyttes fuldt ud ved information til nye testpersoner, men ved testpersoner der tidligere har gennemført testene nøjes informanterne med at opsummere dem. En informant vælger at udføre lunges uden vægt ved testpersoner fra HBU, for at undgå overbelastning. Dette er en god begrundelse, for at forebygge skader. Dog betyder dette at testene ikke kan sammenlignes, da udførelsen ikke stemmer overens med guidelines. Herved vil det være nemmere for testpersoner i HBU at få flere point end hvis de var i HRU. Pointene er ikke så væsentlige i HBU, da disse soldater ikke står for en eventuel udsendelse, men det kan give et forkert billede af deres fysiske formåen. Dette kan føre til skader senere når de eventuelt kommer videre til HRU og udsendelse, da de ikke tidligere har haft belastning på øvelsen. Informanterne giver en advarsel når udgangsstillingen forlades, og testen stoppes ved anden advarsel, dette gælder for samtlige coretest. Dog giver en informant flere advarsler ved første test da denne mener at testpersonerne skal have mulighed for at lære testene at kende. Derudover stopper informanten ikke lunges, da informanten mener at det gælder om at lave så mange gentagelser som muligt og derfor trækkes fejlene fra det endelige resultat. Betydningen ved at give flere advarsler samt ikke at stoppe lunges- testen kan resultere i at testpersonen kan opnå flere point, som ikke giver et reelt billede 36

38 af hvad testpersonen fysisk er i stand til. Informanterne korrigerer testpersonerne mundtligt og om nødvendigt også fysisk. Ved at korrigere viser informanterne, at de har forståelse for hvordan udgangsstilling er, og at de evner at kunne korrigere fysisk hvis en mundtlig vejledning ikke er tilstrækkelig. Det er dog vigtigt at informanterne korrigerer rigtigt, da dette ellers kan betyde forringet resultat for testpersonen. Nikolaj Kaufmann har et ønske om at kunne besøge kasernerne flere gange for at sikre at testlederne følger de udleverede guidelines og sikre at de blandt andet korrigerer rigtigt. Hver gang der testes har informanterne en deling bestående af cirka 30 personer, og bestemmer selv hvor mange der skal testes ad gangen, dog skal det gøres inden for en vis tidsramme og informanterne er derved nødt til at teste cirka 14 ad gangen for at kunne nå det. Nogle informanter mister overblikket når der skal testes så mange ad gangen, og dette kan resultere i at nogle fejl ikke opdages. Resultatet af dette kan være at testpersonerne kan opnå flere point. Der bliver nævnt at informanterne selv kan bestemme hvor mange hjælpere der skal være til stede under testene. Dog skal der tages højde for at der er mangel på uddannet personale. Nikolaj Kaufmann mener at det er vigtigt at kvalitetssikre testene ved at begrænse antallet af testpersoner til det testlederen kan overskue, som i princippet er en eller to. Dette mener testlederne dog ikke kan lade sig gøre på grund af tiden. Informanterne har alle deltaget i kurset MFT II og mener at være kvalificerede til at vurdere om testene udføres korrekt, men føler sig ikke i stand til at vurdere, om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt, hvilket begrundes med at de ikke har testet denne gruppe soldater. Nikolaj Kaufmann udtaler at testlederne skal afgøre om en soldat er egnet til udsendelse. Derfor er det vigtigt at informere testlederne om dette. Det kan være vigtigt at undersøge om de krav testlederne skal opfylde efter at have gennemført MFT II er realistiske. Dette kan ud fra informanternes udsagn skabe tvivl om kravene til testlederne er for høje. Der er ikke enighed blandt informanterne, om hvor lang tid der er til at teste, men ifølge udsagn er det mellem halvanden og tre timer. 37

39 Informanterne vil gerne have mere tid til at afvikle testene, da der derved kan testes færre ad gangen og der vil være færre fejl som ikke bliver opdaget, da informanten kan have et bedre overblik over testpersonerne. Dette er der opmærksomhed på fra Nikolaj skal være endnu og derfor er der mange der siger, hvad så med tiden? Og det ene og det andet, men lad os nu arbejde med (Bilag 7). Dette vil sige at der på nuværende tidspunkt ikke er en gældende standard og at den først vil komme nå der er mere erfaring med hvor lang tid testene tager. Der er forskel på hvor lang tid der er til testene alt efter hvilken uddannelse testpersonerne er i gang med. På HBU prioriteres testene lavere end på HRU, og derved er der kortere tid til afvikling af test. En informant mener at det er irrelevant at testene udføres i HBU, da mange er i for dårlig fysisk stand til at kunne udføre testene. En informant mener, at testene ikke er gode til de personer som er i dårlig form, da testen stopper hurtigere for dem end for dem som er i god form, og de derved ikke får lige så meget ud af testene i træningssammenhæng. Hvis informanterne ikke kan få mere tid, ønskes flere kvalificerede hjælpere. 9.1 Ryg I rygtesten er det ifølge McGill kun overkroppen der holdes ud over testbænken (McGill, 2007). Ifølge informanternes udsagn skal hoftepunkterne være to centimeter ud over kanten, hvilket giver en længere vægtstangsarm, som resulterer i et større drejningsmoment. Herved bliver det vanskeligere for testpersonen at holde udgangsstillingen. McGill skriver at bækken, knæ og hofter skal sikres under en strop og samtidig skal testpersonen ligge med benene hvilende på bænken (McGill, 2007). I Forsvaret bruges en plint eller stepbænk til at ligge på, hvilket medfører at det ikke er muligt at fiksere benene som beskrevet. Resultatet af dette er en mindre understøttelsesflade, som øger ustabiliteten for testpersonen. Til forskel fra McGills beskrivelse af udgangsstillingen (McGill, 2007), bruges der her en medhjælper til at fiksere benene, hvilket medfører en øget ustabilitet og tvinger testpersonen til at bruge ekstra kræfter på at holde stabiliteten og udgangsstillingen. Informanterne er samtidig opmærksomme på, at det kan give overstrakte knæ og knæskader når medhjælperen 38

40 presser benene ned mod gulvet. Dette kan medføre et øget stress på muskler og ligamenter i benene, som kan føre til en smerteprovokation, der kan få betydning for testpersonens resultat. Ifølge McGill er det en fejl når overkroppen falder under horisontallinjen (McGill, 2007), det samme gør sig gældende i Forsvarets tests. I rygtesten har Forsvaret foretaget nogle ændringer i udgangsstillingen i forhold til McGill. Dette kan medføre, at det ikke nødvendigvis er på grund af manglende udholdenhed i ryggens ekstensormuskulatur, at testen stoppes. Derimod kan det være på grund af smerter i knæene eller den ustabilitet der opstår når testpersonen har en mindre understøttelsesflade når en medhjælper fikserer benene. På grund af de afvigende forhold i Forsvarets test i forhold til McGill kan resultatet være at det ikke nødvendigvis er en dårlig udholdenhed, men andre faktorer som gør at testen stoppes. Både McGill (McGill, 2007) og informanterne mener der er fejl når overkroppen falder under horisontallinjen o Mave Forsvaret anvender ikke de samme redskaber som McGill, hvilket medfører at testpersonen først skal indtage stillingen og efterfølgende holde den. I Forsvarets test skal der være ti centimeter fra baghovedet til væggen ved udgangsstillingen. Dette resulterer i, at det er svære for informanterne at se om testpersonen har indtaget den korrekte udgangsstilling, når der ikke er en kasse til hjælp. Ved brug af denne udgangsstilling er det sværere for informanterne at se om der opstår en lille fleksion i den lumbale del af columna, når kassen ikke er der til at dømme efter. McGill benytter kassen til at afgøre hvornår der er fejl. Forsvaret dømmer fejl, når der ikke er en lige linje fra hoved til hofte. Betydningen af dette er, at der er forskellige udgangsstillinger og derved er der ikke sammenligningsgrundlag for de to test. Når der i McGills test er en kasse til at støtte sig til inden testen starter, betyder det at udgangsstillingen er indtaget fra starten (McGill, 2007). Testpersonerne er fra starten klar over hvordan denne er. Hvorimod Forsvarets testpersoner selv skal indtage udgangsstillingen, og derved kan testlederne ikke være sikre på, om den korrekte stilling holdes da der er mange der skal tjekkes og derved vil de 39

41 første allerede have holdt stillingen noget tid inden testen starter. Samtidig benytter Forsvaret en medhjælper til at holde testpersonens fødder i gulvet til forskel fra McGill hvor der benyttes en strop. Denne forskel betyder at hjælperen der holder fødderne skal være sikker på at denne har indtaget en stilling der kan holdes så længe det skulle være nødvendigt. Hvis hjælperen ikke kan holde stillingen resulterer det i, at testpersonen bliver forstyrret og mister stabiliteten. Det kan diskuteres om Forsvaret måske burde holde sig mere til McGills teori, da det er denne der er udgangspunkt for Forsvarets test. Derved kunne risikoen for fejl minimeres, da det ikke er personer der hjælper hinanden. Det er et subjekt vurdering for hver enkel informant, hvornår der er 90 o i hofte og knæ samt ti centimeter fra baghovedet til væggen. Samtidig er det sværere for informanten at se, om der opstår en lille fleksion i den lumbale del af columna når kassen ikke benyttes. Ved at testpersonen muligvis ikke indtager den korrekte udgangsstilling, kan dette medføre, at testresultatet bliver misvisende i forhold til udholdenheden i columnas fleksormuskulatur. Forsvaret har sværere ved at vurdere fejl, når kassen med vinklen på 55 o ikke benyttes, da det kun er afstanden mellem baghovedet og væggen der kan vurderes ud fra. Informanterne mener der er fejl, når testpersonen ikke har en lige linje fra hoved til hofte. 9.3 Sidebro I testen for sidebro har Forsvaret øget sværhedsgraden, ved at gøre understøttelsesfladen mindre i udgangsstillingen da fødderne placeres ovenpå hinanden (Bilag 7). Herved stilles der større krav til testpersonens stabilitet og udholdenhed i muskulaturen. Det er dog uvist om denne teori eller McGills giver den største sværhedsgrad. Forsvaret fokuserer på mindre understøttelsesflade, hvor McGill fokuserer på om den abdominale muskulatur udfordres for at undgå det longitudinale rul. Informanterne har fokus på at der skal være en 90 o vinkel i skulder og albue på den støttende arm. Ved denne form for vægtbæring på armen, ses eventuel instabilitet omkring scapula ved at margo medialis vinger ud fra thorax (Lindahl, 2006). Informanterne nævner ikke at have fokus på stabiliteten omkring scapula. Instabilitet i skulderen betyder at testpersonen på sigt kan få skulderskader. Forsvaret har flere meninger om hvornår der opstår fejl i forhold til McGill (McGill, 2007). Ved at der er 40

42 opmærksomhed på flere punkter i Forsvarets test øges sværhedsgraden, da det derved er nemmere at forlade udgangsstillingen. 9.4 Rygbro Forsvaret har valgt at lave ændringer både i udgangsstillingen og udførelsen af rygbroen i forhold til McGill (McGill, 2007). Forsvaret vælger at lave øvelsen statisk mens McGill udfører den dynamisk. Derfor er det vanskeligt at sammenholde udsagnene om hvornår der opstår fejl. Understøttelsesfladen bliver mindre, når armene krydses på brystet, i stedet for at have dem på gulvet hvilket stiller større krav til testpersonens stabilitet. I Forsvaret har informanterne flere fokuspunkter, hvor de kan dømme fejl i forhold til McGill (McGill, 2007). 9.5 Lunges Både McGill (McGill, 2007) og Forsvaret har stort set samme beskrivelse af udførelsen for lunges. Informanterne har til forskel fra McGill (McGill, 2007) flere fokuspunkter, hvilket giver en større sikkerhed for at testen udføres korrekt og testpersonen har større risiko for at lave fejl. Billederne af testen viser at knæet skal røre gulvet, mens Forsvarets teori beskriver at der skal være en minimumsafstand på ti centimeter mellem knæ og gulv. En af informanterne er meget opmærksom på at testpersonerne ikke sætter knæet i gulvet, da det kan medføre skader. 9.6 Metodediskussion Som metode for denne opgave var det valgt at lave semistrukturerede interview med to informanter. Grunden til valget af de semistrukturerede interviews var at disse ville tillade intervieweren at efterfølge emner som informanten taler om, samt at informanten ikke bliver påvirket af andres holdninger som det kan være tilfældet ved fokusgruppeinterview. I forbindelse med denne opgave kunne det dog også have været relevant at lave fokusgruppeinterview da der i interviewene ikke er nogle personfølsomme oplysninger, og vi dermed muligvis kunne have opnået at få flere informationer ud af informanterne end vi gjorde ved de semistrukturerede interview. Dette skyldes, at ved fokusgruppeinterview kan informanterne gennem diskussion af 41

43 temaerne inspirere hinanden til at diskutere og fortælle deres overvejelser i forhold temaerne, og herved kan der fremkomme nye synspunkter. En ulempe ved denne form for interview kan være at informanterne ikke tilkendegiver deres personlige holdning på grund af de andre informanters tilstedeværelse (Vallgårda & Koch, 2007). Vi havde valgt at interviewe to informanter, men ved ankomst til kasernen, stod der tre informanter til rådighed for os. På grund af dette valgte vi at interviewe alle tre, for på den måde også at få flere holdninger og udsagn til rådighed for vores projekt. De inklusionskriterier vi havde opstillet for vores projekt var at informanterne skulle have gennemført kurserne MFT I og MTF II samt have testet soldater som skulle udsendes. De tre informanter kunne ikke opfylde disse krav, da ingen af dem havde testet soldater på HRU, altså de soldater der skulle udsendes. Til trods for dette blev det valgt at informanterne alligevel kunne bruges da de er kvalificerede til at afgøre om soldater kan udsendes. Derudover har de erfaring med at bruge testene dog kun på soldaterne på HBU og dermed ikke soldater der skal udsendes. Interviewguiden er blevet lavet på baggrund af en overværelse af et MFT II kursus, samt en uformel samtale med Nikolaj Kaufmann. Han var vores primære kontakt til Forsvaret, men på grund af ukendte årsager var det ikke muligt at opretholde denne kontakt, hvorfor det i stedet blev idrætslederen på kasernen der overtog rollen som primær kontakt. Inden udarbejdelsen af interviewguiden var det ikke overvejet hvilken metode der skulle bruges til analysen. Ved at have haft en forud bestemt metode, ville det have været muligt at gøre spørgsmålene i interviewguiden mere præcis. I forbindelse med vores analyse opdagede vi at dette ville have været en fordel, da svarene på nogle af spørgsmålene ikke var relevante for bevarelsen af dette projekt. Dette omhandlede blandt andet spørgsmålet om positive og negative ting ved træningskonceptet. Dette spørgsmål burde have været præciseret da informanten gav upræcise svar i forhold til problemformuleringen. Der skulle have været mere fokus på at informanten gav svar om coretestene i stedet for træningskonceptet som en helhed. For at undgå sådanne misforståelser af spørgsmålene i interviewguiden skulle der være lavet en pilotundersøgelse med en informant fra en anden kaserne der opfyldte kriterierne som de udvalgte informanter til projektet. Da Forsvaret er et lukket organ, er 42

44 det svært at få adgang til informationer, hvis ikke der er skabt en personlig kontakt. Dette havde vi kun til den omtalte kaserne, og det var ikke muligt at få kontakt til en anden kaserne og dermed blev interviewguiden ikke pilottestet. I forbindelse med analysen opstod nogle situationer, hvor der opstod tvivl omkring informanternes udsagn og de fokuspunkter, informanten havde angivet på billederne. Ved at have optaget interviewene med et videokamera, i stedet for kun på diktafon, ville det være muligt at se billederne, og dermed lettere at sammenholde udsagn og angivelser på billederne. Intervieweren i dette projekt har ikke tidligere erfaring med at lave interview, hvilket kan betyde at forforståelsen ikke har været i baggrunden under forløbet. På baggrund af dette kan intervieweren stille ledende spørgsmål hvilket kan påvirke informanten i en bestemt retning. Derved har informanten ikke givet sit eget personlige udsagn til kende. I forbindelse med interviewene til dette projekt har intervieweren været velinformeret, struktureret, venlig, åben og styrende hvilket er kvalifikationer en god interviewer skal kunne besidde for at øge interviewets kvalitet (Kvale & Brinkmann, 2009). I forbindelse med interviewene er der udsagn fra informanterne, som intervieweren ikke spurgte yderligere ind til. Disse udsagn ønskede de andre deltagere i projektet uddybet, men på grund af vores valg omkring at der kun skulle være en interviewer var der ikke mulighed herfor. Hvis det havde været muligt for de andre projektdeltagere at stille uddybende spørgsmål, ville dette have givet mulighed for at informanten kunne præcisere sine udsagn. Samtidig kunne det have givet nye aspekter og synsvinkler på temaerne og derved have øget kvaliteten af interviewene. Det kan dog også være uhensigtsmæssigt at have flere interviewere, da det kan betyde at interviewerne begrænser informantens mulighed for at tale. Resultatet af dette kan være kortere og mindre detaljerede udsagn, som kan forringe interviewets kvalitet (Vallgårda & Koch, 2007). En mulighed kunne dog være at der var en der interviewede og de andre projektdeltagere kunne stille spørgsmål hvis der var noget de ønskede yderligere uddybet, en anden mulighed kunne være at de andre projektdeltagere kunne stille deres uddybende spørgsmål i forbindelse med afslutningen af interviewet. 43

45 I mellem de enkle interview blev forløbet af interviewet diskuteret for at øge kvaliteten af de følgende interview og opsummere det foregående interview. Denne diskussion af interviewene er med til at øge kvaliteten, da intervieweren får erfaring der kan bruges til de efterfølgende interview. I forløbet med de tre interview er det tydeligt at intervieweren er blevet mere klar i sine spørgsmål og er mere kritisk overfor udsagn fra informanterne. Desuden er intervieweren mere sensitiv omkring de udsagn informanterne udtaler, men også omkring hvordan udsagnene bliver sagt. Dette er kvalifikationer som en god interviewer skal have for at øge kvaliteten af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). På baggrund af dette er der forskel på hvor meget intervieweren efterfølger de udsagn som informanterne giver fra det første til det sidste interview. Litteratur Ved søgning på PubMed burde søgeordene indeholde benyttes som baggrund for teorien i Forsvarets coretest. Derved kunne vi have præciseret søgningen og derigennem opnå flere relevante artikler. I søgningen på PubMed kunne andre søgeord være anvendt for at finde artikler som omhandler corerim Khan er der en liste over ord som kunne være anvendt til søgning på PubMed, da disse ord også anvendes til at beskrive corestabilitet. Disse ord er følgende; lumbar/lumbopelvic stabilization, dynamic stabilization, motor control, neuromuscular training, neutral spine control, muscular fusion, trunk stabilization & core strengthening. Ved at have anvendt disse ord kunne der være en mulighed for at søgningen på PubMed havde givet de nødvendige artikler omhandlende corestabilitet skrevet af McGill. Forsvaret har valgt at benytte McGills teori til tre af testene, hvor de sidste to test har Forsvaret selv konstrueret på baggrund af egen viden, og derved er det ikke muligt at have et sammenligningsgrundlag. Det har ikke været muligt at finde den, i afsnittet om Rygbro omtalte artikel, da den tilsyneladende endnu ikke er blevet publiceret. Dette resulterer i at validiteten af afsnittet i Stuart McGills bog, omkring rygbro forringes. Ifølge en artikel er validiteten af de første tre test; Ryg, 90 o Mave og Sidebro høj, men da 44

46 Forsvaret har ændret i udgangsstilling og udførelse af testene vil resultaterne måske ikke have samme høje validitet Konklusion I forhold til problemformuleringen ønskes det belyst hvorvidt testlederne på baggrund af MFT II er i stand til at vurdere coretestene. Så der ikke udsendes soldater der er i risikogruppe for at få skader. Endvidere om testene bliver udført på en sådan måde, at det er muligt at få et reelt billede af soldaternes færdigheder. Ifølge Nikolaj Kaufmann skal testlederne der har gennemført MFT II være i stand til at bedømme om soldater er klar til udsendelse. I den nuværende situation føler de interviewede testledere sig ikke i stand til at vurdere om en soldat er klar til udsendelse på baggrund af MFT II kurset. Dette betyder dog ikke at MFT II kurset ikke er fyldestgørende, men måske er grunden at de interviewede endnu ikke har lavet vurderinger af denne gruppe soldater og at de dermed mangler erfaring. Ved at gøre MFT II til en obligatorisk del af befalingsmandsuddannelsen kan der rettes indlæringsfejl hos de nye soldater og derved nedsætte risikoen for skader. Testlederne mener at de er i stand til at vurdere om soldaterne udfører testene korrekt, men synes de mangler erfaring i at lave den videre vurdering af soldaterne. Dog synes de at testene er gode til at give soldaterne et billede af hvilke muskelgrupper der skal styrkes. På baggrund af dette kan det diskuteres, om MFT II kurset er nok til at lave en vurdering af om soldater kan udsendes. Til dette skal det dog siges at testapparatet er forholdsvis nyt og der stadig laves rettelser for at tilpasse det. På baggrund af dette er det også muligt at MFT II kurset om nogle år, når det er bedre tilpasset og testlederne har fået mere erfaring, føler at de på baggrund af MFT II kurset er i stand til at vurdere om en soldat er klar til at blive udsendt. I forbindelse med interviewet med Nikolaj Kaufmann udtrykte han bekymring for hvorvidt testene blev gennemført på samme måde på forskellige kaserner. På baggrund af dette ønskede vi at undersøge om denne forskel i udførelsen af testene også kunne findes indenfor den samme kaserne. Grunden til at dette ønskedes undersøgt var at der, hvis 45

47 testene ikke blev gennemført på samme måde, ikke kan laves en sammenligning af resultaterne. Det blev gennem analysen fundet at de tre interviewede testledere gennemfører coretestene på samme måde. Dog skiller lunges sig ud, da den ene testleder i denne test ikke får testpersonerne til at have det ene knæ i gulvet, og en anden testleder udfører øvelsen uden belastning i form af vægt. Det skal hertil siges, at der til denne øvelse også er uoverensstemmelse mellem Forsvarets tekst og billede. Coretestene bygger på teori fra McGill, men trods dette er der forskelle mellem udførelsen af øvelserne, fra hvordan McGill beskriver dem og til hvad Forsvaret gør. Alle testlederne giver udtryk for at hvis de havde mere tid til at gennemføre testene og dermed kunne teste færre ad gangen ville det være muligt at opdage flere fejl og stoppe testpersonerne tidligere og derved få mere valide resultater. Dette kan resultere i at de soldater som kunne have risiko for at få skader, ikke udsendes. Dette er noget som Nikolaj Kaufmann også er opmærksom på, og som eventuelt rettes når der kommer retningslinjer for tiden der skal bruges på de forskellige test. Det er også vigtigt at notere at der er nogle afvigelser fra de udleverede guidelines og dermed kan det være svært at få et reelt billede af soldaternes færdigheder. Et problem er at denne undersøgelse bygger på tre testlederes udførelse af testene, på en kaserne, og alligevel ses forskelle. Hvis dette er et generelt billede på landets kaserner, hvor dette træningskoncept bruges, kan der opstå mange forskellige holdninger og dermed ligeså mange måder at gennemføre testene på. Derfor er Nikolaj Kaufmanns bekymring omkring forskellig udførelse meget relevant og noget som Forsvaret bør stramme op på Perspektivering På baggrund af dette projekt kunne det være interessant at undersøge en anden dansk kaserne hvor dette træningskoncept benyttes. Her kunne data indsamles og sammenholdes med dette studie, for at få afklaret om forholdende er de samme, og om dér også er interne forskelle blandt testlederne om holdning til afvikling og bedømmelse af test. Derudover ville en sammenligning af testresultaterne fra HBU og HRU være 46

48 spændende for at afdække om der er forskelle i testene. Samtidig kunne det være interessant at undersøge om testledere i HRU fokuserer på det samme som HBU, er tidsrammen den samme og er der forskelle i hvor mange der testes ad gangen? Er der organisatoriske ændringer i HRU i forhold til HBU, altså er hjælperne bedre uddannede eller har de også her kun gennemført MFT I kurset. Ved at der bliver afsat flere midler og derved mere tid til test af soldater, vil dette medføre at testlederne vil få et bedre overblik over testpersonerne, da mere optimale forhold vil gøre sig gældende. I Sverige er der et lignende koncept, dette vedrører dog kun knæ. Her er der krav om at nye soldater skal kunne gennemføre disse test for at blive optaget i det svenske forsvar. I Danmark er det ikke muligt at have krav for nye soldater at de skal bestå Forsvarets test da der her er tvungen værnepligt. Det svenske forsvar har vist interesse for det danske træningskoncept, hvilket kunne lægge op til et samarbejde for at optimere soldaternes fysiske færdigheder inden udsendelse til krigszoner. 47

49 12.0 Litteraturliste Bøger Antoft, R., Tradition og nytænkni s Forbund. Brukner, P. og Khan, K.2009, 3. reviderede udgave, North Ryde, McGraw- Hill Australia Pty Ltd. en Munksgaard Danmark, u.s. Krogsgaard, M.R. og Hansen, T.I. København Forlag. Kvale, S. og Brinkmann, S. København, Hans Reitzels Forlag. Larsen, A.S. og Vejleskov, H. professio Gads Forlag, u.s. Forlag, u.s. Lindahl, M. og Juhl, C. Lunde, I.M. og Ramhøj, P.2001, Forfattere og Akademisk Forlag A/S, u.s. McGill, S.- 2. udgave, 2007, Human Kinetics. 48

50 Vallgårda, S. og Kock, L. 2007, 3. udgave, København, Munksgaard. Artikler Biering- Sørensen F.: Physical measurements as risk indicators for low- back trouble over a one- year period. I: Spine, volume 9, number 2, 1984., pp Guldager, A.: Soldater slås ikke kun mod Taleban men også mod smerter. I: Fysioterapeuten 2009, nr. 11, 91. årgang, 19. juni 2009., s. 26. McGill, S.M.: Low back stability: from formal description to issues for performance and rehabilitation. I: Exercise And Sport Science Reviews, Volume 29, Issue 1, januar 2001., pp McGill, S.M., Childs, A. and Liebenson, C.: Endurance times for low back stabilization exercises: Clinical targets for testing and training from a normal database. I: Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, Volume 80, Issue 8, august 1999., pp Sørensen, K.G.: Fysioterapeut screener soldaterne på ISAF 6. I: Forsvaret til Forsvarets medarbejdere 2009, nr. 1, 7. årgang, februar 2009., s. 30. Forsvarets Sundhedstjeneste koncept Militær Fysisk Træning i Internet Web 1: Forsvaret, d. 22. november Web 2: Forsvaret, d. 22. november A6rens%20reaktionsstyrker.aspx 49

51 Bilag 1 Forsvarets Nye Træningskoncept 1

52 2

53 3

54 4

55 5

56 6

57 7

58 8

59 9

60 10

61 11

62 12

63 13

64 14

65 15

66 16

67 17

68 18

69 19

70 20

71 Bilag 2 Kursusbeskrivelse af MFT I & II Militær Fysisk Træner I MILITÆR FYSISK TRÆNER I FORMÅL Formålet med kurset er at uddanne militære fysiske trænere til at kunne undervise og forestå træningen på gruppe niveau. Kurset svarer til tidligere; idrætsinstruktør. MÅL Ved uddannelsens afslutning vil deltageren være i stand til at stå for de daglige træningspas på gruppe niveau. Deltageren kommer i besiddelse at en viden, der gør vedkommende i stand til at udføre primitiv træning efter princippet, "hvor som helst når som helst". Uddannelsen fokuserer udelukkende på at uddanne deltageren som praktiker. INDHOLD Betydning for kost og væske (herunder undervisning i feltrationer). "Bliv din egen træner"- konceptet. Idrætsskader. Forhindringsbane. Styrketræning og Core- stability. Kredsløbstræning. Aerob Anaerob træning. Instruktørvirke. Rollen som Militær Fysisk Træner I. UDDANNELSESBEVIS 1

72 Kursusbevis vil modtages efter endt uddannelse. VARIGHED 10 undervisningsdage 75 timer. DELTAGERE Personel ansat i forsvaret KS gruppen skal have egen CH anbefaling. ANTAL PLADSER Maksimalt 24 kursister. PRAKTISKE OPLYSNINGER Kursus foregår på CFI og starter første kursusdag kl Påklædning ved mødet: Kampuniform M/84 og støvler. Indkvartering mv. foregår ved egen foranstaltning. MØDESTED Første kursusdag på Center for Idræt, Svanemøllens kaserne. ANDET Kampuniform, støvler, militær rygsæk, kampvest (basis), evt. fragmentationsvest, samt idrætspåklædning til inde og ude. Nærmere oplysninger tilgår den enkelte deltager ved tilmelding/optagelse. 2

73 Militær Fysisk Træner II FORMÅL Formålet med kurset er at uddanne militære fysiske trænere til at kunne undervise og forestå træningen på delings niveau. Bistå og vejlede den Militære Fysisk Træner I (MFT I) samt virke som Instruktør/kursusansvarlig på kurserne;; "Bliv din egen træner" og Physical Section Advisor niveau 1 i samarbejde med den ansvarlige MFT III/IV eller Idrætslederen. Kurset svarer til tidligere;; idrætsbefalingsmand. Kursusbeskrivelsen er under udarbejdelse. Kurset vil blive udbudt på CFI i

74 Bilag 3 - Interviewguide Interviewguide Indledende tale: Formålet med dette interview er at få belyst vores hovedspørgsmål. Vores temaer er udførelse, stop af test og uddannelse. Vi vil opbevare interviewet fortroligt, efterfølgende vil det blive analyseret og formildet i vores bachelorprojekt. Efter projektafslutningen vil disse data blive slettet. Hovedspørgsmål: Problemformulering Hvordan kan guidelines til coretestene i Forsvarets nye træningskoncept være med til at der ikke udsendes soldater som er i risikogruppe for at få skader? Åbningsspørgsmål: Hvad er din rolle som testleder? Temaer Håndskrevne notater Tema: Udførelse Hvilken rækkefølge udfører du coretestene i? Har du selv indflydelse på rækkefølgen af testene? Har du fået nogen guidelines i forhold til den enkle test? Har du guidelines med, når du tester? Benytter du dig af de guidelines der er udleveret? Kan du fortælle, hvad du fokuserer på ved hver enkel test ud fra disse billeder? Du må meget gerne sætte cirkler omkring det du har fokus på. Hvor mange tester du ad gangen? Hvorfor dette antal? 1

75 Har du selv indflydelse på hvor mange testpersoner du tester ad gangen? (Er det pga. tidspres eller er det en uskreven regel?) Har du overblik over alle testpersonerne? Er det samme system hver gang? (Kan uddybes: rækkefølge, tid, antal osv.) Giver du de samme informationer til testpersonerne hver gang du tester? Hvad fortæller du testpersonerne? Tema: Stop af testen I hvilke situationer giver du en advarsel? Hvor mange advarsler giver du, inden du stopper testpersonen? Er dette ens for alle coretests? I hvilke situationer stopper du testpersonen? Korrigerer du testpersonen mundtlig og/eller fysisk under testen? Tema: Uddannelse Hvor meget uddannelse har du fået i forhold til at teste soldaterne? Føler du, at du er kvalificeret til at kunne vurdere om en soldat er fysisk i stand til at blive udsendt? Føler du, at du har nok viden til at kunne vurdere om testen bliver udført korrekt? Hvad mener du, der er af positive ting ved dette træningskoncept? (coretests) Hvad mener du, der er af negative ting ved dette træningskoncept? (coretests) Synes du, der kan være forbedringer ved dette træningskoncept? (coretests) 2

76 Afslutningsspørgsmål Er der nogen emner, som vi ikke har berørt, som du mener, er vigtig at få med i interviewet? 3

77 Ryg 4

78 90 o Mave 5

79 Sidebro højre/venstre 6

80 Rygbro højre/venstre 7

81 Lunges 8

82 9

83 Bilag 4 Interview 1 Interviewer: Formålet med dette interview er at få belyst vores hovedspørgsmål, det kommer jeg til. Vores tema er udførelsen og stop af test og den uddannelse i får i forhold til. Interviewet bliver opbevaret fortroligt og efterfølgende vil det blive analyseret og behandlet i forhold til vores bachelorprojekt og formidlet derfra også senere hen. Når projektet er afsluttet vil de her data blive slettet igen, så de ikke ligger nogen steder. Hovedspørgsmålet er: hvordan kan guidelines til coretestene i forsvarets nye træningskoncept være med til at der ikke udsendes soldater som er i risikogruppe for at få skader. Det er det overordnede emne vi har. Så vi har nogle spørgsmål til dig omkring de ting vil lige har snakket om, altså udførelse og stop af tests og uddannelsen. Hvad er din rolle som testleder? Min rolle som testleder er jo at sørge for at, som testleder har jeg jo nogle folk til at holde øje med at testen bliver udført korrekt, så mit overordnede, det er jo bare at de folk jeg bruger, er korrekt informerede omkring hvordan testene skal udføres, hvordan skal den enkelte øvelse gøres. Og så er det e, for at den bliver korrekt, og så har jeg sådan set som testleder lidt mere tilbagetrukken, hvor jeg styrer tiden og mine folk, dem holder jeg øje med, at de retter korrekt, dem har jeg så sat ind i den enkelte øvelse inden, vi har en masse, altså testene har vi på forskellige udpint som vi så gennemgår inden. Når vi får folkene er det sådan her vi gør, gennemgår alle øvelser hvor jeg siger sådan, og sådan skal det gøres. Som testleder er det også mig der står for at vi ikke sprænger tidsrammen, men det er jo ikke så meget med det fysiske at gøre, men altså Interviewer: Det er altså i bund og grund dig der uddanner dem der skal hjælpe dig? 1

84 Ja, altså, men dem jeg har som hjælperede har så en uddannelse, en militærfysisk uddannelse, en træneruddannelse, den der hedder niveau et, jag har den der hedder niveau to. Interviewer: Hvilken rækkefølge udfører du testene i? Er det den rækkefølge der er på de papirer du får eller? Ja, det er den rækkefølge vi får. Testene står hen ad papiret i en rækkefølge, og det er den rækkefølge vi skal tage dem i, også for at hvis vi afholder testen igen om et halvt år og det måske ikke er mig der står som testleder, skal en anden være sikker på at det er taget i den rigtige rækkefølge. At der ikke er nogen der går ind og siget at det er mere hensigtsmæssigt at træne ben eller tage mave før benene, eller omvendt, et eller andet ikke. Så testene giver samme resultat, det skal det helst ikke give, men man kan bruge resultaterne op mod hinanden ikke. Interviewer: Det vil sige at du ikke har nogen indflydelse på hvordan testene skal? Nej, jeg går ikke ind og laver om på det for det Interviewer: Nej, godt. Har du fået nogle guidelines i forhold til hvordan den enkelte test skal udføres? Ja, det har vi. Jeg har jo det 14 dage lange militærfysisktrænerkursus som vi er på, og der gennemgår vi alt flere gange hvordan det skal være, hvad der er af faldgruber, og forskellige ting, hvor vi lærer lidt om fysiologi og hvad det hedder om, og der går vi igennem dem og også på vores, altså vi har fået udprintet testene, der står der også, det er lidt forskelligt, der er flere forskellige med den samme test med mere eller mindre materiale på, hvor der også står nogen faldgrupper man skal være opmærksom på. For helt ærligt så kan jeg ikke huske alle testene i de forskellige øvelser før jeg har set alle papirerne ordentligt. Interviewer: De guidelines har du med når du tester? 2

85 Ja, dem har jeg med. Interviewer: Benytter du dig fuldt ud af de guidelines du får udleveret? Ja, det gør jeg, men det skal så også lige siges at de soldater jeg har med at gøre det er værnepligtige soldater, og det er ikke de samme som dem der står for at skulle udsendes. Hvis vi nu siger, altså det hedder HBU, Hærens Basis Uddannelse som jeg har. Når de er færdige her, dem der vælger at gå videre kommer i HRU, altså Hærens Reaktions Styrke. Og dem der kommer videre det er jo måske ikke ham der sidder og spiller computer og spiser burgermad hele deres liv, de har jo nogle forudsætninger for at fortsætte ikke, hvor man kan sige at dem jeg starter ud med der får jeg en hel blandet pose af alverdens ting, folk der aldrig har haft muskelsmerter før og så videre, så derfor går man også, på den første test går vi ind og lemper lidt på, for eksempel er der nogle lunges med vægt tror jeg det er, at den første test tager vi uden vægt for vi vil ikke risikere at overbelaste dem. Selve testene fra Center for Idræt er baseret på uddannede soldater der skal ud ikke, og de er ikke helt trukket ud fra gaden, altså. Interviewer: Kan du ud fra de billeder her fortælle hvad du fokuserer på ved hver enkelt test? Du må meget gerne sætte cirkler omkring de områder du fokusere på. Ja, jeg fokuserer på at Interviewer: Ved ryggen Hoftekammen skal være to fingersbredder udenfor kanten, det har noget at gøre med hvor let/svært det skal være. Så fokuserer jeg på at nakken den er strakt, at i det hele taget at hele ryggen den er, at de ikke hænger ned og at de Interviewer: At de holder en ret linje 3

86 Ja. Så skal de have hænderne foldet på brystet og så fokuserer jeg på, ham her gør det her korrekt, altså at han ikke overstrækker hans knæ fordi når de starter har alle tæerne helt hernede ved og det er måske ikke det sundeste for manden der ligger på plinten. Men det er jo også altså vi går også ind og siger at er det fysisk muligt for personen der ligger der er måske nogen der har en kropsfacon der ikke gør det så nemt for dem, normalt kører de så langt op som de kan og så fem centimeter ned for ligesom at have en neutral holdning når de ligger der. Fordi der er bare nogen der ikke kan komme så højt op som andre. Så nytter det ikke noget at stå og råbe og skrige af dem at de skal højere op hvis de ikke kan Interviewer: Hvad med den næste? Det er maven. Ja, der skal han have, det er jo igen ryggen med det er også at han ser opad, jeg ved sku ikke lige hvordan jeg skal tegne de, men at nakken at den er ret og det samme gælder hele ryggen at han ikke sidder og krummer sammen, det er de færreste der gør det den anden vej når de skal holde der, de skal have hænderne foldet på maven, så skal det være 90 grader her og 90 grader her. Det er sådan fokus på den. Interviewer: Så har vi sidebro. Ja, der har vi, for det første skulderen her at skulderen ikke er sunket sammen, kan i forestille jer hvad jeg mener? Så den linje der går herned igennem at de ikke ligger som en flitsbue Interviewer: Så de ikke hænger i hoften. Den linje herned igennem også, men også hvis man ser manden oppefra, at han ikke skyder hoften ud altså at hoften ikke stikker helt vildt bagover, så kommer de nemt til at knække denne her skulder ind over for ligesom at kompensere for at det ikke er så hårdt ikke. Og igen hovedet at det er på 4

87 Interviewer: og rygbroen? linje, men det er jo som sagt de linjer her på alle tre dimensioner. Det er sådan set det der er hovedfokus, og så skulderen der. Der er det også den linje herned igennem som er vigtig g så at den, sådan som i har billedet her er det lidt svært, jo at den at knæene er ud for hinanden her ikke, at benet der er oppe ikke falder ned og samtidig med at knæene er her kan hoften godt komme til at ryge ned, knæene kan godt være der, men at hele hoften ligesom og kroppen hænger skævt. Ham her gør det jo ikke han er i super god form, men hvis man ikke er rigtig stærk i coren, så vil man komme ned der, så er der jo, det er mest de her linjer vi går mest op i, altså at de ikke, men det er jo en del af linjen at de ikke knækker sammen i hoften, så bare at de har hænderne her, og at de ikke ligger ned langs siden, så kan de jo bruge dem til at Interviewer: Til at hjælpe dem med Ja. Interviewer: Den sidste det er lunges Ja, det er jo når de står at de så står ret eller rank, nu bliver der lige lovlig meget soldat i det ikke, at de står ordentligt ikke sådan krumrygget. At de ser lige frem. Ved den næste er det afstanden her imellem, vi plejer at sige cirka en fods længde, at de simpelthen kommer ud og tager et ordentligt skridt, og så skal de passe på knæet at de ikke ødelægger det, og så stadigvæk har en ordentlig, hvis man så ser billedet indefra her at det her knæ ikke sådan fiser indad når de træder ned, at det sakser indad at de ligesom presser knæet udad. Eller kan det blive noget værre noget. Det er sådan set de punkter jeg lige kan, det er jo nemt nok når man står derude, så snart der er en der gør noget forkert så kan man se det. Interviewer: Det er rigtig godt. Hvor mange tester du ad gangen? 5

88 Jeg tester 30 mand ad gangen cirka og det er en deling plus minus. Interviewer: Hvor mange har du til at hjælpe dig der? Der har jeg, det er forskelligt afhængigt af hvilken test det er, må jeg indrømme, her som i coretestene, det er jo den i går mest op i selvfølgelig. Ved coretesten der tester vi kun halvdelen ad gangen fordi vi har, hedder de hjælpere, eller makkerpar at en han hjælper, der er flere øvelser hvor der skal være en til at hjælpe så gennemgår han testen, og når han er færdig så bytter de rundt og så er de nede omkring 15 og der har, sidst havde jeg fire mand til at rette/vejlede altså til at hjælpe. Interviewer: Er det dem selv der siger at nu skal i lige komme op igen eller er det dine hjælpere der gør det? Det er mine hjælpere der gør det, det er hjælpere der går hen og, vi kører det system at hvis en forestil dig ved den her hvor de ligger på plinten, at hvis de kommer for langt ned så går min hjælper hen til ham og siger at du skal lidt højere op og hvis han så, hvis det er så starten hvor de ligesom skal rettes ind for ligesom at vide hvor er niveauet, hvor skal de ligesom være henne, så er det selvfølgelig ikke noget med at, men hvis det er henne efter et minut de begynder at falde ned, så har vi lavet det system at første gang får de en advarsel, så de klart og tydeligt er klar over at de skal op, og næste gang kommer under så er det så udelukkelse, så er testen slut. For ligesom at have en grænse for, også for at man ikke siger når men han kan ikke klare mere selvom han egentlig godt kunne mere, men at han altså har ikke lige holdt den rigtige placering, at de ligesom lige har en chance for at se, at de lige skal give sig lidt mere for at kunne fortsætte. Interviewer: Har du selv indflydelse på hvor mange testpersoner der bliver testet ad gangen? 6

89 Ja det har jeg jo på den måde at jeg kan bestemme hvordan jeg udfører testen men jeg har stillet et tidsrum til rådighed og der har jeg en deling der skal igennem, eksempelvis to eller tre timer og det er så den tid jeg har til det, det skal det gøres indenfor. Interviewer: Føler du at du og dine hjælpere har overblik over alle testpersonerne når I er i gang? Ja, det har vi, og det er den enkelte testleders vurdering hvor mange hjælpere skal jeg have til det her. Jeg har været inde og sige at jeg hellere vil være en for meget end en for lidt, også fordi vi lægger meget vægt på fysikken ikke, så er det også vigtigt at vi tester dem ordentligt, også så vi senere kan sige efter fire måneder så laver vi en test igen og kan sige, drenge i har rykket jer så og så meget ikke. Interviewer: Det kommer så til næste spørgsmål om det er det samme system hver gang altså om det er den samme rækkefølge, samme mængde tid der bliver brugt på det, samme antal der bliver testet hver gang? Ja, lige præcis, det var også det jeg sagde i starten at testene tager jeg i den rækkefølge som de står på papiret også fordi det har de med vilje lavet fra CFI i den rækkefølge, og hvil alle tager dem i den rækkefølge så bliver det den samme test hver gang. Interviewer: Giver du de samme informationer til testpersonerne hver gang du tester? Ja, både og, altså første gang man skal teste en person så er det jo en helt ny øvelse, altså 90 grader mave er der jo mange der ikke kender til så der skal de jo have en grundig introduktion til første gang mens man kan sige anden gang man tester dem så kender de øvelserne og har set dem før, så der får de lige en genopfriskning får igen kravene sat op, at de skal have niveau to eller niveau tre eller hvad vi forventer af dem ikke. Og så og så lang til i skal holde den i 30 sek. For at få en niveau et, 50 sek. for niveau to, jeg kan ikke 7

90 huske tiderne helt præcist, men så de er klar over hvad gjorde i sidst, de kan som regel huske hvad de fik sidste gang, og så råber jeg tiden op, hvis det er en øvelse på tid, så råber jeg tiden op, så de kan følge med i hvor langt er vi. Interviewer: Det næste emne er stop af testene. I hvilke situationer giver du en advarsel? Det gør vi hvis de kommer uden fra den bufferzone som ligesom har den altså de kan ikke holde sig 100 % i den samme position hele tiden, og der er det jo helt ok at synke lidt ned eller komme lidt op altså de er jo ikke bare en pind der stikker ud i luften. Men hvis personen er udenfor, og det er jo sådan lidt, hvad synes man der er acceptabelt ikke, det synes jeg måske er svært at sidde og sige, men når ved 90 grader mave hvis de er langt udenfor 90 grader så får de en advarsel og så skal de rette ind så de kan, selvfølgelig hvis de ikke kan komme tilbage i den position de skal være i, at de ligesom ikke har flere kræfter så er de jo udelukket, men hvis de kommer tilbage igen så får de en advarsel og hvis de kommer uden for, altså langt udenfor igen så er det så stop af testen. Interviewer: Hvor mange advarsler giver du inden du stopper testpersonen? En Interviewer: En. Er det ens for alle coretestene? Ja. Interviewer: I hvilke situationer stopper du dem? Det er så når de kommer udenfor, eller ikke kan opnå den samme udgangsstillling Lige præcis Interviewer: Korrigerer du testpersonerne mundtligt og/eller fysisk under testen? Vi korrigerer dem mundtligt under testen hvordan de skal være, men inden da under introduktionen har vi korrigeret dem mundtligt og hvis de forstår 8

91 det mundtligt er der jo ingen grund til at rette på dem fysisk. Men hvis der er en der ikke har forståelsen for hvordan han skal ligge eller sidde eller sådan noget så går vi hen og tager ved manden og flytter ham hen så han ligger i den rigtige position så de ved det, altså så vi er sikre på at de ved det. Interviewer: Okay. Omkring uddannelse. Hvor meget uddannelse har du fået i forhold til at teste soldaterne? Hvad tænker du? altså Interviewer: Den baggrund du har for at lave her tests Altså, baggrunden har jeg jo fra at jeg har jo selv været igennem det samme som de er igennem nu, og så har jeg fra sergentskolen har jeg det der hedder Militær Fysisk Træner I kursus, og det er ikke sådan et sammenhængende kursus, det er en halv måned, eller et halvt års ophold hvor vi så havde det ind over. Det havde vi i et halvt år hvor vi får det der hedder bliv din egen træner, altså forståelse for kroppen, og kost og så videre, og så har jeg det to ugers kursus som Militær Fysisk Træner II, med ja, nu kan jeg ikke huske instruktørernes navne, men Interviewer: Nikolaj Ja, han var en af dem, der var en flok rigtig dygtige instruktører. Interviewer: Føler du at du er kvalificeret til at vurdere om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt? Nu er det så ikke dem du sidder med Ja, det er lidt svært, ja jeg har ikke soldater der står og siger om 14 dags skal du ud, nej det synes jeg ikke for jeg har aldrig arbejdet med de soldater der står og skal ud og jeg tror ikke i finder nogen, jeg kender ikke nogen her på kasernen som har været på det kursus med ham, hvis det specifikt er med ham i arbejder med, som står og skal have soldater ud. Men det er jo lidt 9

92 afhængigt hvad enhed det er. De to andre i får at snakke med den er jo samme type enhed som jeg er i. Interviewer: OK. Føler du at du har nok viden til at kunne vurdere om testen bliver udført korrekt? Ja, helt bestemt. Interviewer: Godt. Hvad mener du der er af positive ting ved det her træningskoncept, altså omkring coretestene? Det positive det er at folk kan de hvor er jeg stærk og hvor er jeg svag. Og så kan man ligesom arbejde med det og vi kan gå ind og give dem nogle redskaber og sige hvad er problemet eller ikke problemet. Men det som jeg oplever, er jo så at jeg har altså værnepligtigtige så er der nogen der er meget motiverede for at det og har trænet og er i god form og så er der nogen der ikke er, så vi får nogen der stort set er gode til det hele og så får vi også nogen der er dårlige til det hele. Og så siger man hvad skal jeg arbejde med? Du skal så arbejde med det hele din krop, men jeg synes at det er en positiv ting at man kan gå ind og se det og se det er jo, hvis man ikke er stærk i coren så nytter det jo ikke noget at man har store stærke arme. Så skvatter man sammen. Interviewer: Godt. Finder du nogle ting der er negative ved træningskonceptet? Ja, som træningskoncept er der nogle negative ting ved coretestene, altså at bruge dem som træning er det jo ikke godt hvis man har utrænede folk fordi en test jo slutter hurtigt for en der ikke er så stærk, hvis det for eksempel er en løbetest en Yo- Yo- test ikke den er jo hurtigt slut for en der ikke er i god form, så han får ikke så meget ud af det som træningspas, hvor en der er i god form får meget ud af det. Da han kan blive ved længe. Det samme gælder jo med coreøvelserne at den er hurtigt ovre. Interviewer: Synes du at der kunne være nogle forbedringer ved coretestene? 10

93 Nej, der må jeg erkende at dem der har været inde og lave de test har noget mere viden end jeg har, det kan jeg ikke, det Interviewer: Du har så udført dem i praksis, om du har fundet nogle mangler ved det Nej, det er ikke noget jeg har været inde og bemærke, det virker ikke som om der mangler noget. Interviewer: Er der nogle emner vi ikke har været inde på, som du synes det er vigtigt at få med? Det ved jeg dælme ikke. Vi har været inde over, det synes jeg ikke, men jeg kan se at de i leder efter at det er folk der skal ud, og så er det her måske en forkert enhed, og derfor er det svært for mig Interviewer: Det er rigtigt, men det vi egentligt skal er i bund og grund at have at vide om testene fungerer og hvordan i udfører dem så det er sådan set godt nok det vi får fra dig. Det gør de og hvis det ser rigtigt ud for jeres øjne så må det jo virke. Interviewer: Det ser ikke helt forkert ud Det er jeg da glad for at høre. Interviewer: Tak for hjælpen Jamen det var så lidt 11

94 12

95 13

96 14

97 15

98 16

99 17

100 Bilag 5 Interview 2 Interviewer: Formålet med interviewet her, er at få belyst vores hovedspørgsmål, som jeg lige vil nævne sener. Vores temaer er udførelse af testene, stop af test og uddannelsen din uddannelse. Vi vil opbevare interviewet for troligt, efterfølgende vil det blive formidlet i vores bachelorprojekt. Når vi er færdige med det, så vil de data vi indsamler her, de vil blive slettet igen. Du vil fremgå anonymt i vores opgave. Hovedspørgsmålet eller problemformuleringen det er; hvordan kan guidelines til coretestene i Forsvarets træningskoncept, være med til at der ikke udsendes soldater som er i risikogruppen for at få skader. Det er det overordnede emne vi har. Så er der nogle spørgsmål som er omkring udførelse af testene, stop af testene og din uddannelse. Aller første: Hvad er din rolle som testleder? Min rolle som testleder er egentlig bare at stå og have overblikket. Sørge for at dem der kontrollerer dem der tager testene, at de også udfører deres rolle, og så ellers at have tid på det. Det er den optimale version af det i hvert fald. Sådan som det normalt foregår, det er fordi vi ikke er så mange der er uddannet i det her, det er at vi som regel får en som ikke er uddannet til det, til at stå og være ham der, i og for sig, har rollen som testleder. Hvilket der egentlig bare vil sige at han taget tid, og vi andre der ved hvad testene går ud på, at vi står for kontrollen af testudøverne, sørge for at de udfører testene korrekt. Interviewer: I hvilken rækkefølge udfører du coretestene i? I den som står i papirerne selvfølgelig. Jeg mener at det er noget med at den hedder rygøvelse, så er det maveøvelsen, 90 graders mave, og så har vi, hvad har vi så? Så har vi sidebro, venstre, højre, rygbro, begge fødder også, og så lunges til sidst. Interviewer: Det er den rækkefølge som du tager dem i også? Ja. Interviewer: Har du selv indflydelse på rækkefølgen af testene? Nej. 1

101 Interviewer: Har du fået nogle guidelines i forhold til hvordan den enkelte test skal udføres? Ja selvfølgelig. Altså, vi har været på det her kursus, altså det kursus som hedder forskellige tests. Blandt andet også denne her. Derudover har vi fået et kompendium hvor hver enkelt øvelse er beskrevet ned til hver detalje, i og for sig hvordan den skal udføres. Altså alt fra hvor hænderne skal være til hvor benene skal være til hovedets placering, alting. Interviewer: De guidelines har du dem med når du tester? Ja. Og selvfølgelig også sørget for, at dem som måske ikke kender testene så godt, så har jeg printet dem ud til dem på forhånd, så de kan læse op på dem. Interviewer: Og det vil sige, at du benyttet dig også af guidelines som bliver udleveret? Ja selvfølgelig, det nytter jo ikke at de laver noget andet. Interviewer: Ud fra de billeder som jeg har her, kan du fortælle hvad du fokuserer på ud fra hver enkelt test? Du må gerne sætte cirkler omkring. Jamen altså i ryg her der fokuserer jeg selvfølgelig på, at han ikke kommer under vandret med ryggen, og at hofteknoglen er to centimeter ud over kanten. At hænderne er på brystkassen, at knæene her de ikke bliver, eller at hjælperen ikke maser knæene uhensigtsmæssigt meget ned, sådan så at man risikerer at få knæskader. Interviewer: Hvad med den næste? Maven Maveøvelsen. Det er jo egentlig bare at området her Interviewer: Hofte og knæ Ja hofte og knæ, at det passer med 90 grader cirka, at hovedet det ikke, hvad kan man sige, at det ikke hænger eller er fremme. At tage det frem ad er ofte det vi ville gøre da det er mindre hårdt. Det vejer jo selvfølgelig noget mere når det hænger der ude. Og så afstanden her også, så de ikke kommer for tæt på så vi ikke 2

102 Interviewer: Mod væggen? kan se om de eventuelt ligger hovedet op ad, eller de kommer til at have en afstand, så hvis de falder sammen at de slår hovedet. Ja. Og så selvfølgelig hænderne på maven og ikke på brystet. Interviewer: Den næste det er så sidebroen. Ja der er jo en del ting på denne her. Selvfølgelig 90 grader her Interviewer: I albuen? Ja. Og at knæene går lige frem her, og ikke for eksempel går her ud. Hovedet igen, at det ikke hænger. Armen ned langs siden. Og så selvfølgelig at kroppen den er helt udstrakt. Det er svært at sætte en streg på denne her med hensyn til det her, men at han for eksempel ikke har underlivet skubbet tilbage, og så får jeg dem også til, hvis de har lange bukser på, at smøge op i benet her, så jeg kan se at de ikke ligger benet ned på, som vi kan se på billedet her, så kan man ikke bedømme med et par lange bukser på, om de rent faktisk har foden på eller om de ligger med underbenet. Interviewer: Og rygbroen? Ja. At hofterne de er ude for hinanden, at den ene ikke hænger. De har det med, at det ben de har strakt, at det godt kan have en tendens til at hænge lidt i hoften. Og igen at de kommer op med ryggen her. Og at de har hænderne på, hvad kan man sige, på skuldrene, og at de for eksempel ikke har albuerne i jorden og ikke ligger sådan her. Og så selvfølgelig at benene ikke hænger her nede. Interviewer: Så er der lige to sider til lunges. Altså lunges den er svær. Den er lidt sværere at kontrollere end de andre fordi den selvfølgelig ikke er monoton som de andre, men at de bevæger sig hele tiden, så det er svært at kontrollere hver enkelt øvelse for hver enkelt mand. Selvfølgelig skal man stå og have et overblik, og selvfølgelig ser man som regel hvis der er fejl, men kan selvfølgelig være svært at se på, lad os sige ti mand om de alle sammen, om de kommer helt ned og om der er de ti centimeter mellem knæ og den forreste 3

103 fod. Men den kan godt være lidt svær at kontrollere så det er vigtigt at give en ordentlig instruks til den her med at de skal huske at spænde i coren og holde sig oprejst, og så som sagt de ti centimeter mellem knæ og hæl. Interviewer: Vi kan lige tage den næste side. Selvfølgelig har ham her knæet i jorden, det er ikke så hensigtsmæssigt igen, for de risikerer bare hvis de går ned, at banke knæet i med ekstra vægt på x antal gange. Så risikerer vi bare at de stå på infirmeriet dagen efter. Men igen coren er spændt. Desværre kan vi ikke lave den med sandsæk her, så mange har vi ikke så vi kan nå at udføre den på den tid. Interviewer: Hvad gør i så? Så har vi 20 kilo vægtskiver som vi holder på maven, og det fungerer egentlig også ganske udmærket. Interviewer: Har du brugt sandsække også? Ja. Interviewer: Ser du nogen forskel på om der bliver brugt sandsække eller vægtskiver? Egentlig ikke. Det de kommer til er jo styrke i balder og i lår ikke? Så om man bruger det ene eller det andet det har ikke, selvfølgelig her ligger vægten bag på hvilket der formentlig stabiliserer lidt mere end hvis du har den foran, men jeg ser egentlig ikke forskel på resultaterne. Man kan også lave den ved at holde ti kilo i hver hånd i stedet for, men så igen, det har vi heller ikke nok ti kilo vægte til. Interviewer: Hvor mange tester du ad gangen? Som regel så får vi en deling, og så, de er omkring 30 i øjeblikket, og så er der nogen som der er skadet som ikke kan være med. Så vi tester måske en 12, 13, 14 stykker ad gangen. Og så går de sammen i makkerpar så de har en makker der ender ud med at kontrollere og skriver deres resultater ned. De kontrollerer egentlig ikke, i og for sig ikke så meget om de udfører øvelserne korrekt, de har de det med at, hvad kan man sige, de vil ikke straffe hinanden, eller sige at hinanden gør noget forkert, men altså de, hvad kan man sige, de støtter hinanden og hjælper 4

104 hinanden og så kontrollerer vi det. Og så skriver de hinandens resultater ned. Og så bytter man jo så, og så tager, altså først den ene tager rygøvelsen og så den anden tager rygøvelse, så maveøvelse, den anden tager maveøvelse, så man kører sådan igennem skiftevis Interviewer: Har du selv indflydelse på hvor mange testpersoner du tester ad gangen? Nej. (Reflekterer). Eller jo. Både ja og nej. Vi får en deling og så får vi noget tid til det. Vi kan så vælge hvor mange vi vil have ad gangen, men hvis vi ikke tager så mange ad gangen, så kan vi ikke nå det indenfor den tid vi har fået til det. Interviewer: Hvor lang tid har i? Det er varieret. Første gang havde vi ikke tid nok, men det er så også første gang at vi har prøvet at holde den med så mange, men det blev så rettet til til anden gang og der nåede vi det. Jeg kan ikke decideret huske hvor lang tid vi havde, men anden gang havde vi i hvert fald tid nok til at nå alle igennem. Interviewer: Har du overblik over alle testpersonerne når I er i gang? Nej. Interviewer: Hvor mange har du til at hjælpe dig? Som regel så er vi tre til at holde den her lektion. Så det er ikke nødvendigt for mig at have overblikket over dem alle sammen. Interviewer: Dig og to mere? Ja. Interviewer: Hvad er de to andre? Jamen de er også, hvad mener du? Hvad deres rolle i det her er, eller? Interviewer: Hvad deres baggrund er for at hjælpe? Som regel så er det i hvert fald også en som har været på det kursus her. Interviewer: Toeren eller etteren? 5

105 Toeren. Og så er der os som står for kontrollen, det vil sige at vi måske har seks, syv mand hver. Og så en tredje står så for tiden. Interviewer: Er det det samme system hver gang? Altså er det samme rækkefølge, samme mængde tid du bruger, samme antal soldater og så videre? Stort set. Rækkefølgen er altid den samme for den skal følges, så den er altid den samme. Tiden den kan selvfølgelig variere alt efter hvor meget tid man har fået, men den variere her i starten fordi vi ikke har haft den erfaring hvor lang tid det tager. Men jeg går ud fra at i løbet af måske næste hold værnepligtige, der finder vi ud af hvor lang tid det tager, og så kommer det til at tage den tid, altså så kommer der en standart for hvor lang tid det tager og så tager vi den. Interviewer: Giver du de samme informationer til tastpersonerne hver gang? (Reflekterer). Ja. Selvfølgelig kan man glemme en ting, men vi står og læser op fra et stykke papir. Stort set. Vi ved hvad der skal ske og vi sørger for at de får de informationer, altså de får den viden de skal bruge. Første gang får de selvfølgelig meget uddybende at vide. Vi fortæller hvordan hver enkelt øvelse skal udføres. De næste gange der tager vi så bare lige og repeterer det. Kontrollerer at de ved godt hvad det er for nogle øvelser de skal lave og hvordan de skal udføres. Altså, vi tager ikke hver gang og kontrollerer og forklarer i dybden hvordan hver øvelse er. De lærer den i dybden og så repeterer vi den de andre gange; får dem til at fremvise hvordan og hvorledes at den er. Interviewer: Fortæller I dem så også første gang hvor vigtigt det er for dem at spænde i coren under øvelsen? Ja selvfølgelig. Vi formidler, vi har, altså vi har nogle ark, præcis hvad der står, det vi får fra CFI, og det får de at vide. Og selvfølgelig, de ved at det er en coreøvelse, vi forklarer hvordan og så hvordan de skal udføre øvelserne. Interviewer: Hvordan det hænger sammen? Ja. Interviewer: I forhold til stop af testene; i hvilke situationer får de en advarsel? 6

106 Det gør de når de ikke udfører en øvelse korrekt, altså for eksempel i rygøvelsen hvis de kommer for langt ned med overkroppen. Der er forskellige situationer af hver øvelse. Vil du have at jeg skal rende dem igennem alle sammen? Interviewer: Nej bare sådan generelt hvornår? Det er når de ikke udfører en øvelse korrekt. Der er ikke så meget mere at sige til det. Jeg giver ingen advarsel til en, lad os sige i sidebro, hvis hans arm for eksempel ligger sådan her i stedet for sådan her, så fortæller man bare at han skal rette på det. Det kan også være i maveøvelsen hvis de for eksempel lige sidder lidt for højt, så giver vi som regel ingen advarsel i første omgang, så fortæller vi dem bare at de skal længere ned, også fordi det er nyt for dem og det kan være svært lige at bedømme præcis hvor langt ned de skal. Interviewer: Hvor mange advarsler giver du så, inden du stopper testpersonen? De får en advarsel og så ryger de ud næste gang. Altså hvis de ikke kan rette op, så ryger de ud. Men det er også det, hvis du kan se at han egentlig bare udfører øvelsen forkert fra start af, fordi han måske ikke har været 100% klar over præcis hvor langt ned han skal og sådan nogle ting. Så giver man ham ikke nogen advarsel man kan se at det er fordi at han ikke kan udføre øvelsen fordi han ikke har styrken til det, så får han en advarsel. Så der er lidt pædagogik i det og ikke bare Interviewer: Korrigerer du testpersonerne mundtligt eller fysisk under øvelsen eller testen? Begge ting. Som regel vil jeg gøre det mundtligt til at starte med, og hvis de ikke helt forstår hvad jeg mener, så retter jeg dem fysisk. Interviewer: Omkring din uddannelse; hvor meget uddannelse har du fået i forhold til at teste soldaterne? kursus her. Interviewer: Her tilbage i juni måned? 7

107 Ja. Interviewer: Føler du, at du er kvalificeret til at vurdere om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt? Nu er det jo ikke lige helt præcis dem du arbejder med. Nej ikke lige nu, men jeg har selv været udsendt og har stået for, haft undervisning med dem. Men at vurdere om en person kan blive udsendt på grund af det fysiske, det er sådan lidt. Det er et svært spørgsmål fordi det er ikke alle funktioner, udsendelsesmæssigt, som er lige fysisk krævende. Hvis man for eksempel er i en lejr, og det er der man arbejder og har ens opgave, så er det selvfølgelig mindre vigtigt at være i kanon god form fysisk end som dem som er ude og gå patrulje hele tiden. Selvfølgelig skal de leve om til standartkravene. Hvis man ikke kan det, så bør man ikke udsendes. Men selvfølgelig, lever man kun lige op til standartkravene, så skal man måske heller ikke udsendes. Det kommer an på opgaven man skal udføre. Men ja, jeg vil nok mene at jeg vil kunne vurdere hvem der skal lave hvilke funktioner. Interviewer: Føler du at du har viden nok, til at vurdere om testene bliver udført korrekt? Ja det mener jeg. Det er både på baggrund af den undervisning vi har modtaget i det, men også i særdeleshed på de informationer vi får fra CFI, som beskriver hvordan testene skal udføres Interviewer: De hjælpere du har, når du udfører testene, er det nogen som du selv udvælger på baggrund af, at det er nogen som du er sikker på der er Det er i og for sig ikke mig der udvælger dem. Vi har desværre været i den situation at de ikke har valg at gøre en af os som har været på det kursus her til faglærer i idræt, men en helt ny sekund løjtnant som kun har MFT I, som CFI ikke har stået for. Så det er egentlig ham som har været faglærer. Hvis vi har været utilfredse med et eller andet, for eksempel dem som har været hjælpere eller andre ting omkring idræt, så har han været villig til at lytte til os, fordi han godt ved at vi er bedre uddannede end ham i det. Jeg ser det helt sikkert som et problem at det ikke er os som sidder med til møderne og planlægger; hvornår, hvordan og hvor lang tid, og hvem vi skal bruge til at hjælpe os, fordi så sætter han et eller andet på og så kan vi egentlig bare rette det bagefter. 8

108 Interviewer: Hvad finder du af positive ting ved træningskonceptet, omkring coretestene? Det positive i det, er selvfølgelig træningen jo, og at man bliver stærkere og derved bliver bedre egnet til for eksempel udsendelse. Og i det hele taget bare til at være soldat, det mener jeg selvfølgelig, fordi at man skal være i en vis fysisk form for at være soldat og for at blive udsendt, men det hænger sammen, jeg synes ikke at man kan være soldat uden at skulle være klar til at blive udsendt. Interviewer: Finder du nogle negative ting ved træningskonceptet, igen coretestene? Det er svært at bedømme, men hvis man tager coretestene udelukkende, så er der selvfølgelig nogle ting. Interviewer: Hvad så med hele testbatteriet? Jeg synes egentlig at den er meget, hvad kan man sige? Man kommer sgu bredt rundt, og det er mange af de vigtige muskler der bliver testet i forhold til tidligere. Det er klart bedre end det man tidligere har haft, hvor man bare skulle kunne løbe de her tre kilometer på under et kvarter, og så tage 15 strækkere eller 25 mavebøjninger og 25 rygbøjninger, det kan man ikke bruge til en skid. Hvem kan ikke gøre det?! Det har været helt håbløst forældet og det der er kommet nu er væsentligt bedre. Især det, at man har lagt fokus på benene mere og også coren selvfølgelig. Det er selvfølgelig to områder som jeg synes er rigtig gode at få med indover. Lunges, fordi man knæler utrolig meget ned når man er ude at gå patrulje, og så selvfølgelig coren, og få hele kroppen til at arbejde for det samme, eller hvad man skal sige? Interviewer: Synes du, at der kunne være nogle forbedringer ved træningskonceptet? (Reflekterer). Det kunne der nok, men det ved jeg ikke om jeg er i stand til at vurdere. Interviewer: Hvad med tidsperspektivet i det? Har I tid nok til at lave alle testene? Hvad er tid nok? Er det nok hvis man gennemfører dem en gang på fire måneder, eller er to gange nok? Skal man have det indenfor den første måned eller sidste 9

109 måned eller skal man have det en gang om måneden? For i HBU verdenen der er vi hårdt præget af, at vi ikke har særlig meget tid. Interviewer: Jeg tænker sådan mere, når I kører testene igennem; I har coretest, I har fysiske test og styrketestene også. De skal afvikles i løbet af en bestemt periode. Ja men det kommer de ikke til. Det bliver de ikke. Det passer simpelthen ikke ind i det program der er. De bliver afholdt, måske en uge har vi den ene test, så kan det være at der går to uger så har vi en af de andre. Der er ikke tid til at vi kan lave tre idrætsfiktioner i den varighed i løbet af en uge. Det er der simpelthen ikke. Jeg vil måske mene at den fysiske test, også i HBU, det er en god test, men at køre den i HBU, det er sgu lidt som at se blinde slås, der er ikke særlig mange af dem der har kræfterne til at udføre særlig mange af tingene. Interviewer: Det er rekrutterne vi snakker om her? Ja. Altså sådan noget som kropshævninger, så kan man tage nogle af dem derover som vejer måske 90 kilo eller 100kilo som aldrig har lavet noget idræt inden de kom her ind. Vær så god, du skal lave seks kropshævninger, og så hiver de sig måske kvart op og så kan de ikke en skid mere, okay så får du nul i det, videre. Sådan er det. Jeg tror heller ikke at man kan finde nogen som helst pige her inde, som kan lave bare en kropshævning, det tror jeg ikke på. De kan måske lave én men de kan ikke lave to. (Reflekterer). I HBU er den måske ikke så relevant, fordi folk simpelthen ikke er stærke nok. Men så kan man vurdere at de ikke er stærke nok og så kan de træne, så der kan man måske godt sige at den har noget relevans, hvis man bare kunne vise dem fysisk at du er slap ad Helvede til, så træn! Interviewer: Er der her til sidst nogen emner som vi ikke har berørt som du mener, er vigtige at få med? Det tror jeg ikke. Interviewer: Så siger vi mange tak for hjælpen. Det var så lidt. 10

110 11

111 12

112 13

113 14

114 15

115 16

116 Bilag 6 Interview 3 Interviewer: Godt.. Vi vil optage interviewet, så vi kan bruge det til analyse bagefter. Ja. Interviewer: Formålet med interviewet er at få belyst vores hovedspørgsmål. Kommer lidt senere. Temaerne vi skal igennem nu her i interviewet er; udførelsen af test, stop af testene og din uddannelse. Ja. Interviewer: Interviewet vil blive opbevaret fortroligt og efterfølgende vil det blive analyseret og formidlet i vores bachelorprojekt. I? dem der bliver interviewet vil fremgå anonymt, vi bruger kun de data der er. Efter projektafslutningen vil data blive slettet igen. Ja. Interviewer: Ja. Hovedspørgsmålet er, hvordan kan guidelines til coretestene i Forsvarets nye træningskoncept være med til at der ikke udsendes soldater som er i risikogruppe for at blive, for at få skader. Jep der kigger vi primært på coretestestene. Ja. Interviewer: Okay. Det allerførste spørgsmål er, hvad er din rolle som testleder? Som testleder ja men det er og stå lede (reflekterer) og fordele rollen som, hvor jeg skal have en tidtager. Jeg skal have nogle kontrollanter også skal jeg ellers selv være med til at afvikle selve testen. Som testleder skal jeg selvfølgelig have nogle kompetente kontrollanter, som ved hvordan øvelsen skal udføres og er i stand til at rette eller dømme fejl, når folk laver øvelsen forkert. Interviewer: Godt. Hvilken rækkefølge udfører du coretestene i? 1

117 Som den er opgivet på skemaet. Interviewer: Godt. Har du selv indflydelse på rækkefølgen? Nej. Den er fastlagt. Interviewer: Den er fastlagt ja. Har du nogen guidelines, har du fået nogen guidelines i forhold til den enkle test? Ja der er udgivet et specielt A4- ark til hver enkel øvelse, som beskriver hvordan øvelsen udføres med der tilhørende billede, hvordan øvelsen ser ud. Interviewer: Godt. De guidelines har du dem med, når du tester? Ja. Det har jeg. Jeg læser så vidt muligt op fra dem hver gang. Interviewer: Godt. Du siger så vidt muligt, er det ikke hver gang du gør det? Hvis det er rutinerede personel og jeg ikke har så lang tid, så skipper jeg lidt der. Men som udgangspunkt der læser jeg den op for første gangstester som minimum. Interviewer: Vi har nogle billeder her af testene. Kan du fortælle hvad du fokuserer på i hver enkel test? Du må gerne sætte cirkler omkring de områder. Ja. Interviewer: Ved ryggen Her rygøvelsen der er det fremskudt hoftepunkt knude her skal være to centimeter udover bænken her sådan så hele ryggen er frilagt fra bænken. Også må testdeltageren han må ikke vippe under vandret. Han må godt være lidt over, han må også være lige på vandret. (reflekterer) Men nedad får han en advarsel og anden gang han gør det, slutter testen for ham. Det er vigtigt at han har hænderne på skuldrene foran, at han ikke har dem ned langs kroppen. (reflektere) Der er en forskel på vægtfordelingen der. 2

118 Interviewer: Ja. Er der andet? Hjælperen nede bagved han skal ikke presse fødderne i gulvet. Han skal kun stabilisere ham. Hjælperen skal have en stilling, hvor han kan holde personen testpersonen i hans fulde tid. Det vil sige det afholder (reflekterer) afhænger også af at hjælperen vælger en korrekt stilling, som han kan støtte prøvedeltageren i under hele testen. Interviewer: Godt. Hvad med næste billede det er maveøvelsen? Maveøvelsen. (reflekterer) Der kigger jeg efter (reflekterer) to gange 90 graders vinkler i knæ og i hoften og som afbillede her skal der være en afstand mellem hoved og den bagerste stopklods om i vil på ti centimeter for at kontrollere om han ligger og vipper eller kommer op eller ned i stillingen. Hovedet, det skal være i en naturlig stilling forlængelse af kroppen over skuldrene og kigge lige ud i forhold til hans krop, så kan vil kigge skråt op ad. (reflekterer) Ligeledes hjælperen skal være i stand til at sidde der det vil sige. Han skal ikke bare stå og træde på fødderne. Han skal sidde og holde personens fødder i gulvet. (reflekterer) Og hænderne fuldstændigt lige som afbilledet her lagt henover maven. Interviewer: Godt. Hvad med den næste? Den næste? Interviewer: Det er sidebro. Der skal man fokusere på at der er en lige linje fra hoved ned gennem hele kroppen sådan så at skuldre, hofte, knæ og til sidst ankler er på en lige linje. Set fra siden af hvis du kigger ind på ham som på det øverste billede så må han ikke kæntrer til hverken den ene eller anden side. Så skal vi have en lodret linje gennem manden med en vinkelret (reflekterer) ja vinkelret på gulvet. 3

119 Interviewer: Albuebøjning. Lige præcis. Hans hånd skal være så vidt muligt stå lodret, der er nogen de kan godt have en lille smule besvær ved at stille den ind under eller (reflekterer) hvad skal jeg sige? Der er mange der har tendens til at sætte den mere ind under selv sig end i en lodret position. Så skal armen gå 90 grader væk fra kroppen. Interviewer: Okay. Den næste, det er rygbroen. Rygbroen. (reflekterer) Der skal man igen fokusere på en lige linje fra (reflekterer) skuldrene, det er lidt svært at få hovedet med da kroppen ligger i en linje hvor hovedet så skulle ligge nede i gulvet. Den lige linje skal gå ankel, knæ, hofte, skuldre også hovedet må nødvendigvis følge gulvet. Det man skal fokusere på det er knæene og at hoften de er parallelle det vil sige vandret. Så kan man sætte to fingre ned på hoften for at illustrere hvad det er man gerne vil have ham til testpersonen ham/hende ligesom sige nu er du begyndt at kæntre og du skal rette op i den side alt afhængig af hvilken rygbro det er. Interviewer: Ja. Selvfølgelig. (reflekterer) Benet lodret det man støtter på og det andet i en naturlig forlængelse af lår, som selvfølgelig skal følge det andet ben. Interviewer: Godt den sidste det er lunges. Der er to sider. Der er to sider. (reflekterer) Ligger siderne ved siden af hinanden. (reflekterer) Overkroppen den skal holdes lodret. Hovedet i en naturlig stilling, mellem skuldrene ikke sådan så man har sandsækken liggende på nakken og hovedet skudt fremad efter. (reflekterer) Så når han går fremad, så minimum afstand fra knæ til hæl det er ti centimeter og den skal overholdes ellers er der dømt fejl. Testpersonen, nu er der ikke et billede med set forfra han må ikke begynde have knæene skub ind mod ham selv. 4

120 Så hellere vende dem til at gå lige ud eller måske fremprovokere at de drejer lidt ud ad. (reflekterer) Enten ved at sige de skal træde til siden eller begynde at dreje foden en lille smule sådan så knæet får en provokation til ud ad. I hvert fald ikke ind ad. (Reflekterer) Så skal det være et kontinuerligt skridt tilbage til udgangspositionen stående ret. Han må ikke tage et mellemskridt, hvis han er ude af balance er det også en fejl. Interviewer: Okay. Godt. Hvor mange tester du af gangen? (reflekterer) Lige nu i HBU, jeg har ikke testet andet end HBU soldater indtil videre. Men der tester vi (reflekterer) 14 af gangen tror jeg det er, vi har udstyr til. Der er vi lidt tynd strukket på uddannet personale med henblik på øvelserne her. Interviewer: Hvor mange eller har du selv indflydelse på hvor mange testpersoner du tester af gangen? Det er begrænset, hvor meget indflydelse jeg har på hvor mange testpersoner jeg har. (reflekterer) Da vi har ret fastlagt plan i HBU og alle gerne skal i gennem så hurtigt som muligt. Så er vi nød til at tage flere på hvilket fremprovokerer at nogen af dem kan lave nogen fejl som vi ikke opdager. Interviewer: Ja. Føler du at du har overblik over alle testpersonerne? Nej. Interviewer: Hvor mange hjælpere har du? Jeg har som oftest to og en tidtager. Interviewer: Hvad er de? Af uddannelse? (reflekterer) Den ene af dem, han er MFT II og (reflekterer) så kan jeg have et udvalg af MFT I hjælpere. 5

121 Interviewer: Hvad så, når du har de tre hjælpere med, så er I fire. Er der så overblik over dem alle sammen? Jeg føler stadigvæk, at jeg ikke har det fulde billede af at alle laver det rigtigt. Men jeg vil gerne overvåge hele testrækken som testleder. Men det er selvfølgelig svært når vi er oppe på 14 af gangen. Fordi jeg ved ikke om dem på MFT- I niveauet de har styr på at øvelsen skal udføres sådan og sådan. Hvilke mærketing de skal lægge mærke til. Interviewer: Bliver de instrueret af dig inden I går i gang? Selvfølgelig gør de det, men de har ikke haft fire rettelse tre ugers kursus hvor de specifikt lærer de her ting. Så det bliver en hurtig instruks. (reflekterer) Selvfølgelig er det en fordel at de har været med til det et par gange, så lærer de jo det let bedre, bedre kan man sige. Interviewer: Hvorfor er det? Når du nu føler at det ikke er helt så godt som det burde være. Hvorfor har du så I stedet for II Fordi at vi ikerne. Vi har tre II jeg selv en af dem. Hvis vi har en syg eller en fri, så er vi lige pludselig allerede i undertal der. Interviewer: Ja, okay. Er det samme system hver gang? Altså er det samme rækkefølge, samme tid, samme antal osv. der bliver testet? Ja det er det. Vi har prøvet at melde det her opad, at vi gerne vil have mere tid til og teste dem, så vi kan lave en grundig kontrol og end ad foreslået vi kan tage en halv mængde personer også at resten af den gruppe som egentlig hænger sammen de kan så lave andet sideløbende om det er teori i styrkerummet eller om de er ude og få pulsen op eller et eller andet. Det det kommer sig ikke så vidt man, vi har foreslået at vi kan skære antallet ned også ligesom være meget mere på dem der egentlig kontrollerer. 6

122 Interviewer: Okay. Hvor lang tid har I til at lave de coretest her? (reflekterer) Jeg kan ikke huske det helt præcist. Men jeg tror det er lige omkring halvanden time. Også går der en halv time med (reflekterer) til bad og omklædning. Interviewer: Okay. Giver du de samme informationer til testpersonerne hver gang du tester? Det er som sagt grundig første gang med forvisning og informationerne fra det specielt udgivet ark. Også kører vi lidt mere på at de skal kunne genkende øvelserne, når vi kommer til test næste gang. Hvis der er nogen der er i tvivl, så forviser vi nok en gang bruger eventuelt testpersonerne selv til at forvise uden foran de andre. Mens vi selv står og forklarer at de skal huske det her og det her. Sådan så alle testpersonerne er med på klump. Interviewer: Okay, godt. I forhold til stop af testene så. I hvilke situationer giver du en advarsel? Ja men hvis en person begynder (reflekterer) at falde ned fra den stilling han har, så er det en advarsel. Til at starte med der kender de ikke øvelserne, så første og anden gangstest, der giver jeg dem måske to advarsler frem for en. For at de ligesom kan lære stillingen rigtigt test teststillingen at kende. Interviewer: Testene er det nogen de kender på forhånd. Har I været igennem dem i et eller andet forløb inden de kommer til testene? Er de blevet brugt i forhold til undervisning eller noget træning inde i træningscenteret. Jeg mener første gang de havde coretestene var umiddelbart tidligt i forløbet og der havde vi ikke haft introduktion til de enkle øvelser. Så der var de fuldstændig nye for mange af dem. Interviewer: Okay. De advarsler du giver. Du siger du giver op til to advarsler første gang. Er det ens for alle coretestene? 7

123 For alle? Nej når de bliver mere rutinerede, så er det en fejl. Interviewer: Ja men i de fem coretest der er, der kan du godt give op til to advarsler ved alle de forskellige fem. Det er ikke sådan at du tænker på at der i 90 grader ryg mave bøjning, at der må de kun få en eller for eksempel. Det er ens for alle sammen. Lunges som er en reputationsøvelse der kan de godt få flere fejl end en og to fordi der skal de blive ved så længe de kan indtil de når deres max. Hvis de kan tag 65 gange, hvor fem af dem er forkerte så har de stadigvæk taget 60 kan man sige som er rigtige, som de skal have point for. Interviewer: Hmm. Okay. Dertil kommer spørgsmålet i hvilken situation stopper du testpersonerne? Lige så snart de ikke kan udføre testen korrekt. Altså (reflektere) når deres fysiske kunnen ikke tillader øvelsen korrekt udført. Det vil sige når de har rettet op en to gange og de så begynder og hænge, eller ryste og ikke kan rette op. Så stoppes de. Interviewer. Okay. Korrigerer du testpersonerne mundtligt eller fysisk under test? Både og. Begge dele. Interviewer: Er det før eller under testen? Under testen. Interviewer: Okay. (reflekterer) Ja. Hvor meget uddannelse har du fået i at test soldaterne? Vi har haft et kursus på tre uger som hed det her MFT II som er vores niveau. Hvor vi har haft testpersoner, som skal holde lektioner for og det har været den mængde test som vi har fået lov til at øve, inden vi har prøvet på HBU soldater som der er her nu. (reflekterer) Det er sådan alt afhængig af hvilken 8

124 lektion man har fået så har man testet dem i noget forskelligt kan man sige. Så det er ikke alle test jeg selv har prøvet at køre igennem. Interviewer: Okay. Hvad med inden II Ja. MFT I som en del af sergentuddannelsen. Interviewer: Okay. Vi kigger så meget på i forhold til de soldater som bliver udsendt til Afghanistan blandt andet. Derfor har vi et spørgsmål med om du føler dig kvalificeret til at vurdere om en soldat er fysisk i stand til at blive udsendt? Den er nok lidt svær for dig. Ja det kan man sige. Jeg kan jo forholde mig til de resultater der er på coretest og styrketest og det som deres chef har sat op som han mener de skal kunne honorere. Jeg har ikke noget selv at holde det op med. Da jeg ikke selv har været udsat. Interviewer: Føler du, at du har viden nok til at kunne vurdere om testene bliver udført korrekt? (reflekterer) Både og. Jeg kunne godt tænke mig noget mere rutinering. Interviewer: I har ikke mulighed for øve testene indbyrdes i mellem jer f.eks. jer der MF? II Jo det det kan man måske nok argumentere for at der er tid til. Vi er jo nominerede med to timers idræt hver uge som sergent. Som vi har lov til at holde det er meget sælgent vi har tid til at gå over og gøre det ikke sikkert timet sådan at vi har det på samme tid. Derfor er det svært at komme over og rette, vejlede hinanden. Medmindre man gør det i sin fritid. Interviewer: Okay, men du kunne godt tænke dig at der blev noget opfølgning på det? Helt sikkert. Ja helt sikkert 9

125 Interviewer: Okay. Hvad tænker du der er positive omkring core træningskonceptet? Mest af coretestene? (reflekterer) Den skal jeg lige have uddybet. Interviewer: Ja men hvad er der ved gode ting ved at lave de her coretest? (reflekterer) Ja men de gode ting det er jo at de afslører tydeligt hvor soldaten skal sætte ind i forhold til hans normale træningsprogram. Han får virkelig sine svage sider afdækket når han tager sådan en test og ved lige præcis hvor han skal så sætte ind. Og hvis han ikke selv ved det, så vi jo i stand til at give ham et en grundlæggende træningsvejledning til hvor han skal sætte ind i styrkecenteret for eksempel. Interviewer: Finder du nogle negative ting ved træningskonceptet? (reflekterer) Altså hele coretesten altså som blok. Den er sådan mest bygget på statiske øvelser resten af programmet er mere på en del dynamiske. Men lige coretestene der er der kun statiske øvelser. Det er måske det eneste, men de er så opbygget i blokke som hjælper hinanden til at afsløre resten af soldatens stærke/svage sider. Interviewer: Synes du, at der kunne være nogle forbedringer ved træningskonceptet? Det har jeg svært ved at vurdere. Interviewer: Hvad så i forhold til tidsperspektivet eller (reflekterer) ja uddannelsesmæssigt? Ja men helt klart noget mere uddannelse. Måske lægge MFT II ned som en grundlæggende del i befalingsmandsuddannelsen, sådan at man er bedre udrustet til at tage hånd om fuldstændig nye soldater som ikke måske har motioneret så meget, så man er helt med på at der er en tydelig indlæringsfejl der du skal huske at rette op fordi ellers indøver du det forkert og laver noget som kan måske kan skade dig på lang langt sigt. 10

126 Interviewer: Det vil os så sige at få nogle hjælpere der er bedre kvalificeret. Helt sikkert. Interviewer: Hvordan med tiden? Er den okay? Den mængde tid I har afsat til at lave testene. Nej. Som jeg var inde på tidligere, så. Det kan godt være hvis vi får kompetente hjælpere at hvis så kan klare det meget bedre på den tid der er til rådighed. Men hvis det er på nuværende niveau, så vil vi helst have mere tid. Så vi kan gøre det med mindre hold af gangen. Færre testpersoner. Interviewer: Hvordan i forhold til hele testbatteriet altså både det fysiske, statiske og det styrketestene? Hvor lang tid har I til dem og hvordan bliver de udført og hvor lang tid? Hvor lang tid? Løb og styrketest og alle de her ting skal afholdes indenfor samme uge mener jeg det er. Nu skal jeg ikke sige for meget her, jeg kan ikke huske tidsrammen hel, men styrketest f.eks. det er i løbet af en time, så hvis man er i gang med en øvelse og ikke får det den pointkarakter man godt kunne tænke sig, så har man mulighed for at komme igen indenfor samme time og prøve en gang til. Coretesten er ud i en køre og som jeg lige husker at have læst ikke mulighed for at komme over og tage en gang til. Interviewer: Men lige til sidst er der sådan nogle emner vi ikke har været omkring som du synes der er vigtige at få med? (Reflekterer). Det tror jeg egentlig ikke som sådan noget nu har jeg svært ved at vurdere hvad I sådan helt specifikt med udsendte soldater, kan få ud af at det vi har snakket men jeg er med på opbygningen af coretest, at det er den I fokuserer på til udsendte soldater. Men det er jo os forholdsvis nyt, så det jo stort set kun HBU altså som jeg har haft med at gøre. Interviewer: Godt. Jeg siger mange tak for hjælpen. 11

127 Det var så lidt. 12

128 13

129 14

130 15

131 16

132 17

133 18

134 Bilag 8 - Søgekombinationer Søgekombinationer Limits Hits Fritekst : lunges Sprog: dansk, engelsk og norsk 35 Fritekst : supine bridge Sprog: dansk, engelsk og norsk 13 Fritekst : test lunges Sprog: dansk, engelsk og norsk 6 Mesh : "Abdominal Muscles"[Mesh] Sprog: dansk, engelsk og norsk 9539 Mesh : "Abdominal Muscles"[Mesh] AND "Exercise Test"[Mesh] Sprog: dansk, engelsk og norsk 37 "Abdominal Muscles"[Mesh] AND stabili* Sprog: dansk, engelsk og norsk 248 Mesh og fritekst : "Abdominal Muscles"[Mesh] AND lumbar spine Sprog: dansk, engelsk og norsk 163 Mesh og fritekst : "Abdominal Muscles"[Mesh] AND lumbar spine AND stabili* Sprog: dansk, engelsk og norsk 54 Mesh og fritekst : "Abdominal Muscles"[Mesh] AND lumbar spine AND stabili* AND test Sprog: dansk, engelsk og norsk 16 Fritekst : lunges AND stabili* 2 Fritekst : lunges AND test 6 1

135 Fritekst : supine bridge with extended legs 15 Fritekst : supine bridge with extended leg 0 Fritekst : supine bridge with 0 Fritekst : back bridge 344 Fritekst : back bridge with extended leg 0 Fritekst : back bridge with 344 Fritekst : back bridge Sprog: dansk, engelsk og norsk 325 Fritekst : supine bridge 15 Fritekst : supine bridge guideline 0 2

136 Bilag 9 Validering af artikel Er der et præcist formål med artiklen? Er dette formål undersøgt og belyst i artiklen? Hvilket studiedesign drejer det sig om? Er det overordnede studiedesign velegnet til formålet? Materiale og metode Er studiematerialet repræsentativt for den gruppe patienter eller personer, som er fokus for undersøgelsen? Er der anvendt relevante mål for effekten? Er indsamlingen af materialet udført korrekt? Er materialet stort nok? Er der gjort rede for inklusions- og eksklusionskriterierne? Er der gjort rede for udeblivere/ikke- deltagere? Er der gjort rede for uoplyste data? Er der gjort rede for patienter/personer, som udgår/forsvinder/dør? Er en gruppe af patienterne udsat for en anden behandling end den som undersøgelsen Formålet er at etablere isometrisk udholdenhed holdetider samt forholdet mellem core extensors, flexors og laterale flexors til klinisk vurdering og rehabilitering hos sunde folk. Formålet er undersøgt og belyst i slutningen af artiklen. Det er en simpel måling af udholdenheden i fire test i en vilkårlig række med en sund kohorte gruppe. Til pålidelighed, en delprøve, samt opfølgning igen efter 8 uger. Kohortestudie. Studiet er godt når det skal følges patienter over tid, bedre identificering af studiepopulation og bedre kontrol af data. Studiematerialet er repræsentativt i undersøgelsen, der var 55 unge raske forsøgspersoner fra universitet (31 mænd og 24 kvinder med en gennemsnitsalder på 23 med afvigelse på 2,9 år). Kliniske retningslinjer for varigheden af udholdenheden i relation til extensor, flexor og laterale flexors, som normale værdier. Anvendt en sundhedsstatus spørgeskema til screening for at udelukke personer som ikke var relevante for studiet. Samt højde, vægt, aktivitetsniveau og dominerende hånd (men dette blev ikke analyseret yderligere på grund af for få venstrehåndet) Det er et stort udvalg af personer men det er kun unge mennesker og derved ikke repræsentativ for hele befolkningen Eksklusionskriterier: personer som ikke var i godt helbred og havde oplevet invaliderende lændesmerter Inklusionskriterier: unge mennesker, raske. Nej Nej Nej Nej 1

137 omfatter? Er målemetoden valideret? Testene blev udført under første møde, efter 8 uger og testene gentages de 5 dage i træk. Testene var randomiseret. Biering- Sørensen test er en konsekvent pålidelig test. Specielle forhold vedrørende studier, hvor der Der bliver ikke brugt en kontrolgruppe benyttes kontrol grupper. Hvordan er kontrolgruppen defineret? Hvis der er foretaget matchning (for hver case matches en kontrolperson på fx alder, køn, og andre faktor), er den udført den korrekt? Er matchningen foretaget på for mange faktorer? Er en eventuel randomisering udført korrekt ud fra tilfældige numre (computergenereret), eller indebærer den forudsigelse parametre som ulige/lige datoer, forskellige afsnit i en afdeling ect. Er undersøgelsen blindet? Afsmittende effekt Er målene i den behandlede gruppe og kontrolgruppen tidsforskudt? Statistik Benyttes korrekte statistiske tests? Foretages en korrekt sammenligning Confounding Resultater Hvordan er analyserne fortolket? Er nogle af resultaterne opstået som følge af tilfældighed? Ligger nogle af de signikante resultater perifert i forhold til artiklens oprindelige formål Statistisk analyse bestod af beregningen af pålidelighed koefficienter på en delmængde af fem emner for gentagne prøver, både daglig over 5 dage i træk, og igen over en 8- ugers periode. Sammenligningen blev foretaget på alle testpersoner og sammenligningen blev foretaget i forhold til de forskellige test. Tiderne blev normaliseret til extensortid, da det var den tid som testpersoner kunne holde længst tid. Resultater kunne ikke sammenlignes med andre nøgletal og er begrænset til unge og raske mennesker. Nej Nej det gør de ikke. Da de ligger på pålidelighed koefficienter af 0,97 eller højre over 5 dage i træk og over en periode på 8 uger på pålidelighed koefficienter af 0,93 eller højre. Skema 1: Viser de spørgsmål som er anvendt til litteraturvalideringen (Jørgensen, Christensen, Kampmann, 2005). 2

138 Bilag 11 - Meningskondensering Spørgsmål Informant 1 Informant 2 Informant 3 Tema 1 Hvad er din rolle som testleder Sørge for at testene bliver udført korrekt Informere hjælpere om korrekt udførelse af testene Tilbagetrukket rolle, styrer tiden Holder øje med at hjælperne gør det rigtige Gennemgår øvelserne med hjælperne før testene Skal sørge for at testene bliver udført indenfor tidsrammen Stå og have overblikket Sørge for at hjælperne udfører deres rolle Tage tid Står for kontrollen af udøverne Sørge for at de udfører testene ordentligt Lede og fordele rollerne Selv være med til at afvikle testene Skal have nogle kompetente hjælpere, der er i stand til at rette eller dømme fejl Tema 2 Udførelse af tests Tema 2.1 Rækkefølge af tests Den rækkefølge de står i på papiret Har ikke selv indflydelse på rækkefølgen Som de står på papiret Har ikke selv indflydelse på rækkefølgen Som den er opgivet i skemaet Har ikke indflydelse på rækkefølgen Den er fastlagt Tema Guidelines Har guidelines fra MFT II- kurset Gennemgået testene flere gange Der står på testene hvad der kan være af faldgruber Fået udleveret papirer med Har guidelines med fra MFT II Gennemgået testene Har fået et kompendium hvor testene er beskrevet i detaljer Der er et A4 ark der beskriver hvordan øvelsen udføres, der er tilhørende billeder så det er muligt at se hvordan øvelsen er Medbringer guidelines og 1

139 beskrivelse af testene Har altid guidelines med når der testes Guidelines benyttes fuldt ud Første gang der testes kan der lempes lidt på testene så de der er i dårlig form kan være med/for at undgå overbelastningsskader Testene er baseret på soldater der skal udsendes Har sørget for at printe guidelines ud til de der ikke kender testene så godt så de kan læse op på dem læser op fra dem Læser op fra dem hver gang Hvis det er rutinerede soldater skippes lidt instruktionen Men ved nye læses der op Tema 2.3 Testpersoner Tester en deling, cirka 30 mand Har selv indflydelse på hvor mange der testes ad gangen, men der er stillet et tidsrum til rådighed ofte to til tre timer Føler at der er overblik over testpersonerne Kan kræve hvor mange hjælpere der skal være Tester en deling, cirka 30 mand Tester ad gangen da de bliver delt op i makkerpar Der er en deling og et tidsrum til rådighed, og så kan man selv bestemme hvor mange man vil teste ad gangen, men der skal testes mange ad ganen for at nå det Føler ikke at have overblik over testpersonerne, men får hjælp af to hjælpere så det er ikke nødvendigt at have hele overblikket selv Tester 14 ad gangen da det er det der er udstyr til Har ikke indflydelse på antallet af testpersonerne da der i HBU er fastlagt en plan Alle skal igennem så hurtigt som muligt Nødt til at tage flere, hvilket fremprovokerer at nogen laver fejl der ikke bliver opdaget Føler ikke at have overblik over alle testpersonerne selv om der er to hjælpere og en tidstager Vil gerne have overblik over hele testrækken Ved ikke om hjælperne som har MFT I, ved hvad de skal ligge mærke til, da de ikke 2

140 har MFT II og kun får en hurtig instruktion i øvelserne Tema 2.4 Standardisering Benytter samme rækkefølge af testene hver gang, så det kan blive den samme test hver gang Første gang får de en grundigere instruktion Genopfriskning til de senere tests Testpersonerne får kravene at vide i forhold til deres sidste testresultat To til tre timer til afvikling af tests Samme rækkefølge hver gang Tiden varierer, da der ikke er erfaring om hvor lang tid det skal tage Forventer der kommer en standart Læser altid op fra papir, kan glemmes nogle ting Første gang uddybes udførelsen af testene, efterfølgende repeteres og kontrolleres om testpersonerne ved hvordan øvelsen skal udføres. Samme system hver gang Første gang gives grundig forevisning af øvelserne Anden gang skal testpersonerne kunne genkende øvelserne Ved tvivl vises testen igen med forklaring Mener tidsrammen er halvanden time og en halv time til bad og omklædning Tema 3 Stop af tests Tema 3.1 Advarsler Hvis de kommer uden for bufferzonen Når en person er udenfor udgangsstilling Testpersonerne skal tilbage til udgangsstilling ellers er de udelukket Der gives en advarsel Det er ens for alle tests Når de ikke udfører en øvelse korrekt Forskellige situationer for hver øvelse Ikke en advarsel hvis en arm ikke har den helt rigtige vinkel, der bliver sagt at den skal rettes En advarsel og så er det slut næste gang Hvis en person begynder at forlade udgangsstillingen så kommer der en advarsel, anden gang stoppes testen Første og anden gang der testes får testpersonerne måske to advarsler frem for en, så testpersonerne har mulighed for at lære testene 3

141 Hvis en soldat starter øvelsen forkert kommer der ikke en advarsel, men han bliver korrigeret Hvis det er fordi testpersonen ikke har styrke vil at holde stillingen kommer der en advarsel at kende To når testpersonerne er nye, en når de er rutinerede Testen stoppes når øvelsen ikke udføres korrekt og testpersonen ikke kan rette op Ens for alle tests undtagen lunges Ved lunges kan der godt være flere fejl, da det gælder om at lave så mange som muligt Hvis testpersonerne kan tage 65 gange, hvor fem er fejl, så har de laver 60 rigtige som de får point for Tema Korrigering Mundtligt under testen Under introduktionen også fysisk hvis testpersonerne ikke forstår de mundtlige instruktioner Begge ting Starter med at gøre det mundtligt Hvis testpersonerne ikke forstår, bliver de korrigeret fysisk Både og Under testen Tema 4 Uddannelse Fået MFT I på sergentskole Bliv din egen træner MFT II Føler sig ikke kvalificeret til at vurdere om en soldat skal udsendes, da informant ikke har Idrætsinstruktør på sergentskole MFT II Føler ikke lige nu at kunne vurdere om en soldat er i fysisk stand til MFT I, som del af sergentuddannelsen MFT II kursus Har ikke selv været udsendt Kan forholde sig til om soldaterne lever op til de 4

142 arbejdet med denne gruppe soldater Føler helt bestemt at have viden nok til at vurdere om testene udføres korrekt at blive udsendt Har ikke testet soldater som skal udsendes Svært at definere, ikke alle funktioner er lige fysisk krævende Testpersonerne skal leve op til standardkravene Vil kunne vurdere hvem der skal lave hvilke funktioner Føler at have nok viden til at vurdere om testene bliver udført korrekt, på baggrund af uddannelse og info fra CFI, der beskriver hvordan testene skal udføres krav der bliver stillet omkring coretestene Vil gerne have mere rutine/erfaring i at vurdere om testene bliver udført korrekt Tema 5 Positive og negative udsagn ved træningskonceptet Positive ting Det er muligt at se hvor den enkelte er stærk og svag Derfra give testpersonerne redskaber til at træne de svage områder Nogle værnepligtige er mere motiverede end andre Negative ting Træningskonceptet er ikke godt som træning da de utrænede folk er hurtigt færdige Positive ting Træningen i det Man bliver stærkere og derved bedre egnet til udsendelse Bedre egnet til at være soldat Det kræver en vis fysisk form at være soldat og kunne blive udsendt Man kan ikke være soldat uden at være klar til at blive udsendt Positive ting Testene afslører tydeligt hvor soldaten skal sætte ind i forhold til det normale træningsprogram Får afdækket svage sider Mulighed for at give soldaten en grundig vejledning til hvad der skal fokuseres på i styrkecenteret Negative ting Det er mest statiske øvelser, resten af testene er 5

143 Får ikke så meget ud af det som de trænede gør Forbedringer ved coretestene Nej Har ikke forudsætning for at vurdere dette Har ikke bemærket om der er mangler ved coretestene Kommer godt omkring hele kroppen Træningskonceptet er bedre end de gamle tests Mere fokus på ben og core Lunges er vigtige da der knæles meget på patrulje Negative ting Svært at bedømme Testene bliver ikke afviklet inden for en uge som de ellers skal For lidt tid, da HBU er præget af manglende tid Irrelevant for HBU, da mange ikke kan udføre testene på grund af deres fysiske tilstand testpersonerne er slappe så de skal træne Forbedringer ved coretestene Det kunne der nok Ikke i stand til at vurdere dynamiske Forbedringer ved coretestene Mere uddannelse Lægge MFT II ned som en grundlæggende del af befalingsmandsuddannelsen Bedre udrustet til at tage hånd om nye soldater der ikke er vant til at motionere og nedsætte risikoen for skader på grund af indlæringsfejl Bedre kvalificerede hjælpere Mere tid med de nuværende hjælpere Færre testpersoner ad gangen Testpersonerne kan ikke komme igen i tidsrammen og tage testen om som de kan i styrketestene Billede - Ryg Hoftekammen to fingersbredder udenfor kanten Nakken skal være strakt Hele ryggen er strakt Hænderne foldet på brystet Hjælperen må ikke overstrække Ikke under vandret med ryggen Hoftekammen to centimeter udenfor kanten Hænderne på brystkassen Det fremskudte hoftepunkt knude skal være to centimeter udover bænken Hele rygge frilagt fra bænken Hjælperen må ikke presse benene for meget ned 6

144 knæene på testpersonen Testpersonen skal komme så langt op som muligt og derefter fem centimeter ned, da ikke alle kan komme lige langt op Hjælperen må ikke presse knæene for meget ned for at undgå knæskader Under vandret en advarsel, anden gang slutter testen Hænderne foran på skuldrene da der ellers er en anden vægtfordeling Ikke ned langs kroppen Hjælperen skal kun stabilisere testpersonen Billede 90 o mave Ser opad og fremad Nakken og hele ryggen er ret Må ikke krumme sammen Hænderne foldet på maven 90 o ved knæ og 90 o ved hofte 90 o ved knæ og 90 o ved hofte Hovet må ikke hænge for langt fremme eller bagud, da øvelsen bliver nemmere med hovedet fremskudt Afstanden mellem baghoved og væg Må ikke ligge hovedet op ad væggen Ikke slå hovedet hvis testpersonen falder sammen Hænderne på maven 90 o ved knæ og 90 o ved hofte Ti cm mellem baghoved og stopklods Hovedet i neutralstilling, forlængelse af kroppen Kigge lige ud i forhold til kroppen Hænderne foldet på maven Billede - Sidebro Skulderen må ikke synke sammen Ret linje gennem kroppen, hoved, ryg, hofte og fødder Må ikke skyde hoften bagud Den øverste skulder må ikke 90 o i albuen Hovedet må ikke hænge Armen ned langs siden Kroppen er helt udstrakt Må ikke skyde underlivet bagud Lige linje fra hoved ned gennem hele kroppen så skuldre, hofte, knæ og ankler er på en lige linje Må ikke kæntre til siden Lodret linje gennem manden 7

145 roteres ind foran kroppen for at kompensere Bukserne væk fra underbenet, må ikke hvile på underlaget Albuen vinkelret på gulvet Hånden skal stå lodret, ikke ind under kroppen Armen 90 o væk fra kroppen Billede Rygbro Lige linje gennem kroppen, skulder, hofte, knæ og fod Knæene skal være ud for hinanden Benet må ikke falde ned Må ikke knække sammen i hoften Hænderne må ikke røre gulvet så de kan støtte med dem (Armene krydset hen over brystet) Hoften er lige ud for hinanden og må ikke hænge, dette har testpersonerne en tendens til Hænderne på skuldrene Ikke albuerne i jorden Knæene ud for hinanden Benene må ikke hænge Lige linje fra hoved gennem skuldre, hofte, knæ og ankel Fokus på at knæene og hoften er vandrette Kan sætte to fingre på testpersonens hofte for at illustrere om hoften kæntrer Det støttende ben lodret, det andet i naturlig forlængelse af låret Billede Lunges Stå ret Ser lige frem Cirka en fods afstand mellem fod og knæ Knæet må ikke spore indad, men skal presses ud ad Svært at kontrollerer øvelsen da testpersonen bevæger sig under øvelsen Mange testpersoner på en gang Ti centimeter mellem knæ og forreste fod Vigtigt at give ordentlig instruks Spænde i coren Holde sig oprejst Ikke knæ i underlaget, da det øger risikoen for Overkroppen skal holdes lodret Hovedet i en naturlig stilling, så sandsækken ikke ligger på nakken og skyder nakken frem Afstand mellem knæ og forreste fod er minimum ti centimeter Knæene skal følge retningen Bedre at træde lidt udad for at undgå at knæet vrider indad Kontinuerligt skridt tilbage til 8

146 skader 20 kg vægtskiver foran brystet, mangler sandsække Forskel på vægtfordeling om det er sække eller skiver udgangsstilling Må ikke tage et mellemskridt Hvis testpersonen mister balancen er det en fejl 9

147 Bilag 12 Billeder af coretestene Ryg 1

148 90 o Mave 2

149 Sidebro højre/venstre 3

150 Rygbro højre/venstre 4

151 Lunges 5

152 6