Et Kvalitativt Studie af Forsvarets coretest

Transkript

1 Januar 2011, 07CD Forfattere: Mikkel Samsing, Louise Anine Jensen og Jimmy Holm Thorup Nøgleord: coretest, Stuart McGill, Forsvaret, The Danish Army, corestabilitet, corestability Anslag uden mellemrum: Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg som led i et uddannelsesforløb. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således - eller dele heraf - må offentliggøres med de studerendes tilladelse, jfr. lov om ophavsret af

2 Titelblad Titel: Forfattere: Metodevejleder: Faglig vejleder: Nøgleord: Et Kvalitativt Studie af Forsvarets coretest Mikkel Samsing (MS), Louise Anine Jensen (LJ) & Jimmy Holm Thorup (JT). Alle gruppemedlemmer er ansvarlige for bachelorprojektets samlede indhold og udformning. Forfattere er angivet med initialer ved de enkelte afsnit i indholdsfortegnelsen. Bente Nielsen, Adjunkt og fysioterapiunderviser ved Fysioterapeutuddannelsen UC Syddanmark. Morten Vendelbo Johansen, Senior Sergent og Idrætsleder i Forsvaret Coretest, Stuart McGill, Forsvaret, The Danish Army, corestabilitet, corestability Anslag uden mellemrum: Fysioterapeutstuderende: Dato: 3. januar 2011 Mikkel Samsing Louise Anine Jensen Jimmy Holm Thorup

3 Et Kvalitativt Studie af Forsvarets corestest Mikkel Samsing, Louise Anine Jensen & Jimmy Holm Thorup Fysioterapeutuddannelsen ved UC Syddanmark Hold 07CD Januar 2011 Problembaggrund: Forsvaret har undersøgt hvilke skader der opstår hos udsendte soldater i krigszoner. På baggrund af disse observationer har blandt andet en fysioterapeut ved Forsvaret udarbejdet et nyt træningskoncept. Problemformulering: Kan testlederne på baggrund af MFT II kurset (Militær Fysisk Træner II) vurdere coretestene så der ikke udsendes soldater der er i risikogruppe for at få fysiske skader? Bliver testene udført på en måde hvorigennem det er muligt at få et reelt billede af soldaternes færdigheder? Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er, med udgangspunkt i testledernes perspektiv, at få belyst om deres uddannelse er tilstrækkelig i forhold til at kunne vurdere om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt. Opgavens fokus vil derfor være på testledernes uddannelse og afviklingen af test. Metode: Designet af dette studie er et teoretisk fortolkende casestudie omhandlende tre semistrukturerede interview med testledere fra en kaserne i Danmark, samt et baggrundsinterview med en fysioterapeut i Forsvaret. Der er foretaget litteratursøgning, validering af litteratur og databearbejdning af interview sammenholdt med teori. Resultater: Der ses forskelle i udførelsen af testene i Forsvaret og den benyttede litteratur fra Stuart McGill. Endvidere er der forskelle mellem testledernes udsagn omkring coretestene, og udførelse af disse test. Konklusion: Testlederne er i stand til at vurdere coretestene, men på grund af tidspres i Hærens Basis Uddannelse kan der opstå situationer hvor fejl ikke opdages. Endvidere føler testlederne sig ikke i stand til at vurdere om en soldat er klar til udsendelse.

4 A Qualitative Study of the Danish Army Mikkel Samsing, Louise Anine Jensen & Jimmy Holm Thorup The School of Physical Therapy at UC Southern Denmark Class 07CD January 2011 Background: The Danish Army has studied which kind of injuries the soldiers serving in warzones experiences. Based on these observations, a physiotherapist, at the Danish Army, among others has produced a new training concept. The Purpose: Can test executives on the basis of MFT II courses (Military Physical Training II) assess core tests so there will not be send soldiers to war zones, who are in risk of getting physical injuries? Are the tests conducted in a manner whereby it is possible to get a real picture of Method: The design of this study is a theoretical interpretive case study provided three semi- structured interviews with test executives from a barrack in Denmark, and a background interview with a physical therapist in the Danish Army. There has been conducted search of literature, validation of literature and data compilation of interviews in conjunction with theory. Results: There are differences in the performance of the tests in the Danish Army and used literature from Stuart McGill. Furthermore, there are differences between test statements about core tests, and performing these tests. Conclusion: Test executives are able to assess core tests, but because of time constrain in the Army Basic Training (HBU), situations can arise where the error is not discovered. Furthermore, the test executives do not feel they are in a position to assess whether a soldier are ready to be send to war zones.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembaggrund JT Afgrænsning MS Formål MS, LJ, JT Problemformulering MS, LJ, JT Begrebspræcisering LJ, JT Videnskabelig tilgang og metode MS, LJ, JT Inklusionskriterier MS Analysemetode LJ, JT Præsentation af litteratur MS Søgning af litteratur JT Søgeord JT Validering af litteratur JT Etiske overvejelser MS Interviewbaggrund LJ Teori Corestabilitet LJ Muskeludholdenhed JT Ryg LJ o Mave MS Sidebro JT Rygbro LJ Lunges MS Analyse MS, LJ, JT Tema 1 Hvad er din rolle som testleder LJ Tema 2 Udførelse af tests JT... 25

6 8.2.1 Tema 2.1 Rækkefølge af tests MS Tema 2.2 Guidelines MS Tema 2.3 Testpersoner LJ Tema 2.4 Standardisering JT Tema 3 Stop af test Tema 3.1 Advarsler MS Tema 3.2 Korrigering LJ Tema 4 Uddannelse - JT Tema 5 Positive og negative udsagn ved træningskonceptet LJ, JT Analyse af billeder og udsagn MS, LJ, JT Billede Ryg MS Billede 90 o Mave LJ Billede Sidebro JT Billede Rygbro MS Billede Lunges LJ Diskussion MS, LJ, JT Ryg JT o Mave LJ Sidebro MS Rygbro JT Lunges LJ Metodediskussion MS Konklusion MS, LJ, JT Perspektivering MS, LJ, JT Litteraturliste... 48

7 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Inter Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Interview Nikolaj Kaufmann (Lydfil - Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Kompendium Militær Fys Bilag 11 Bilag 12 Billeder af core

8 1.0 Problembaggrund I forbindelse med udsendelse af soldater til for eksempel Afghanistan, udsættes soldaterne for stor fysisk belastning. Denne belastning består af mange forskellige elementer. Blandt andet arbejder soldaterne i et klima med meget store temperaturudsving fra minus 20 o om vinteren til plus 40 o om sommeren. Når soldaterne bevæger sig rundt bærer de en oppakning på 35 kilo på ryggen nogle endog op til 55 kilo. Den tunge oppakning skal de bære uanset om de går over pløjemarker, gennem vandløb eller sidder i timevis fremoverbøjet i en pansret mandskabsvogn, hvor soldaterne konstant får stød op gennem ryggen på grund af det ujævne terræn (Guldager, 2009). På baggrund af ovennævnte fysiske belastninger, tog Forsvaret i 2009 initiativ til at undersøge de fysiologiske data blandt de udsendte soldater. Dette omhandlede rådgivning om kost, træning og akklimatisering forud for og under udsendelsen. Fysioterapeut ved Forsvaret Nikolaj Kaufmann, blev udvalgt til at afdække den fysiske belastning hos soldaterne under udsendelse, hvilke skader de fik, samt hvor mange og hvor slemme skaderne var. Denne skulle bruges til at lave en vurdering af om soldaterne havde modtaget den nødvendige og rigtige træning før udsendelse (Guldager, 2009). Under sin første udsendelse, indsamlede Nikolaj Kaufmann data ved hjælp af et - skala (Guldager, 2009). Disse data blev analyseret og inddelt i 3 grupper; K1, K2 og K3. - daglige smerter, primært i forbindelse med løsning af operative opgaver iført funktionsudrustning. Smerterne aftager eller forsvinder ved restitution eller hvile. Skaderne er ikke umiddelbart behandlingskrævende. K2 - smerter eller skader af en sådan karakter, at de nedsætter funktionsbetingelserne for soldaten i større eller mindre grad. Soldaten har brug for behandling og har risiko for at ryge ind i K3, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. K3 Soldaten bør klassificeres som ukampdygtig, da denne lider af skader, der kan være På Nikolaj Kaufmanns anden udsendelse blev spørgeskemaet udvidet til at indeholde 7

9 spørgsmål om hvorvidt skaderne var opstået i det civile liv eller under tjeneste, henholdsvis før eller under udsendelse (Guldager, 2009). På baggrund af de indsamlede data, kunne det konkluderes, at cirka 50 % af skaderne begrænsede sig til lænden. Disse skader kunne være forsaget af den store oppakning, soldaternes foroverbøjede holdning kombineret med rystelserne fra mandskabsvognen, hvor soldaterne sidder i timevis. Desuden kunne de skæve løft for eksempel af en såret kammerat være en anden årsag. Skader i knæene omfattede cirka % af skaderne. Knæskaderne kunne skyldes; oppakningens vægt, manglende restitution, samt nedsat kvalitet af bevægelserne (Guldager, 2009). Nikolaj Kaufmann har en hypotese, at skaderne i skuldre, samt cervikale og thorakale del af ryggen kommer efter længere tids belastning, hvorimod knæ- og lændeskader er skader som opstår først (Guldager, 2009). Ovenstående resultater omkring mængden af skader og hvilke skader blev grundlag for Forsvarets udvikling af et nyt fysisk træningskoncept (Sørensen, 2009). Det nye fysiske træningskoncept i Forsvaret har til formål at optimere soldaternes fysiske træning og dermed forebygge skader under udsendelse (Sørensen, 2009). Forsvarets motthvilket skal minde soldaterne om, hvilke fordele det giver dem at lave fysisk træning (Bilag 1). Konceptet indeholder en række forskellige fysiske test såsom core-, styrke-, kredsløbs- og funktionelle test. I Hærens basisuddannelse (HBU) (Forsvaret, web 1) er det kun coretestene samt en introduktion til de øvrige fysiske test som soldaterne skal igennem (Bilag 1). I Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) (Forsvaret, web 2) skal soldaterne bestå alle de opstillede krav i de fysiske test for at blive udsendt. Kravene er forskellige afhængigt af, hvilken funktion soldaten skal have, ved udsendelse. Ved interview med Nikolaj Kaufmann udtrykkes bekymring for at udførelsen af testene ikke bliver gennemført på samme måde på de forskellige kaserner. På baggrund af dette, samt en overværelse af et kursus ) (Bilag 2) for testlederne ønsker vi at undersøge hvorvidt de forskellige testledere vurderer coretestene på samme måde. Endvidere om testlederne føler sig i stand til at vurdere om coretestene udføres korrekt af soldaterne og om testlederne kan vurdere om en soldat er 8

10 klar til udsendelse. Udover at Nikolaj Kaufmann er bekymret for at testene ikke bliver udført ens, er emnet også spændende at undersøge da de testledere der var på kurset selv skal uddanne andre testledere på de kaserner de arbejder på. På baggrund af dette bliver vores afgrænsning, formål samt problemformulering som følger: 2.0 Afgrænsning Denne projekt afgrænses til at se på en dansk kasernes testledere. Endvidere undersøges kun udførelsen af coretestene og dermed ikke hele træningskonceptet. På grund af manglende adgang til data ses der ikke på hvor mange soldater der kommer i grupperne K1, K2 og K Formål Formålet med denne bachelorprojekt er, med udgangspunkt i testledernes perspektiv, at få belyst om deres uddannelse er tilstrækkelig i forhold til at kunne vurdere om en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt. Opgavens fokus vil derfor være på testledernes uddannelse og afviklingen af test. 4.0 Problemformulering Kan testlederne på baggrund af MFT II kurset vurdere coretestene så der ikke udsendes soldater der er i risikogruppe for at få fysiske skader? Bliver testene udført på en måde hvorigennem det er muligt at få et reelt billede af soldaternes færdigheder? 5.0 Begrebspræcisering Core: ont, paraspinals and gluteals in the back, diaphragm as the roof, pelvic floor and hip girdle musculature as the 9

11 bottom, and hip abductors and rotators laterally. All these muscles has direct or indirect attachments to the extensive thoracolumbar fascia and spinal column, which connect the upper and lower limbs Khan, 2009). Coretestene: Fem tests der fokuserer på corestabiliteten; Ryg, 90 o Mave, Sidebro, Rygbro og Lunges (Bilag 1). Skade: En skade er udløst af et traume det vil sige en enkeltstående påvirkning, der er så kraftig, at vævet ødelægges eller af overbelastning det vil sige konstante eller gentagne påvirkninger, som hver især ikke er så kraftige, at de ødelægger vævet, og hvor skaden opstår på grund af mange gentagelser (Krogsgaard & Hansen, 2007). 6.0 Videnskabelig tilgang og metode Dette studie tager udgangspunkt i Forsvarets metoder til at teste corestabilitet hos værnepligtige samt soldater der ønsker at blive udsendt til krigszoner. Da studiet omhandler corestabilitet og ikke hele Forsvarets testapparat anses det for et casestudie. Studiet tager udgangspunkt i empiri, men skal forklares og sammenlignes med teori og er derfor et teoretisk fortolkende casestudie (Antoft et al. 2007). Data for studiet er et baggrundsinterview samt tre semistrukturerede interview med tre testledere på en dansk kaserne. Dette giver mulighed for at opnå viden om informantens handlinger, oplevelser, intentioner og motiver omkring det afgrænsede område. Endvidere giver det mulighed for at lave et interview med forud definerede temaer, samtidig med at det er muligt at forfølge informantens svar for yderligere uddybelse (Vallgårda & Kock, 2007). Ved det semistrukturerede interview er det muligt for informanten at udtrykke sin egen holdning uden at blive påvirket af kollegaer. Informanterne til de semistrukturerede interview blev valgt på baggrund af nogle fastsatte inklusionskriterier som beskrives i afsnit 6.1. Det blev valgt at der kun skulle være en interviewer, for ikke at risikere at bruge den afsatte tid til at diskutere projektmedlemmerne imellem, men derimod fokusere på informantens udsagn (Vallgårda & Kock, 2007). Kasernen blev valgt til gennemførelse af interviewene for at sikre trygge og vante rammer 10

12 for derigennem at give informanterne mere lyst til at udtale sig. Ved at gennemføre interviewene på kasernen fik vi også et tidsbesparende aspekt med, da informanterne kun skulle afsætte tid til interviewet og ikke skulle bruge tid på transport. Interviewene omhandlede spørgsmål omkring den enkelte testleders viden om og brug af Forsvarets retningslinjer for udførelse af coretestene. Til interviewene benyttes en interviewguide, da den er med til at der skabes overblik over de emner, der berøres i interviewet. Interviewguiden opdeles i en tematisk og en dynamisk dimension. Den tematiske del startes med problemformuleringen efterfulgt af de emner, der er forudbestemt. Den dynamiske dimension i et interview er de spørgsmål der stilles på baggrund af de svar som informanten giver (Vallgårda & Kock, 2007). Baggrunden for emnerne i interviewguiden er baseret på observationer af et MFT II kursus for testlederne om Forsvarets nye træningskoncept, samt baggrundsinterviewet med Nikolaj Kaufmann. De valgte temaer er; rollen som testleder, udførelse, stop af testen, og uddannelse af testlederne (Bilag 3). Rollen som testleder medtages i interviewet da det er vigtigt at få præciseret hvilken opfattelse informanterne har af deres rolle, og hvor vigtig testlederen er under udførelsen af testene. Udførelsen er valgt, da det, ifølge Nikolaj Kaufmann, er forskelligt hvordan testene udføres afhængig af fra hvilken kaserne testlederen kommer. Testlederne i denne undersøgelse er fra samme kaserne og derfor ønsker vi at undersøge om der også indenfor samme kaserne kan være forskelligheder i udførelsen af testene. t det var forskelligt, hvornår og hvorfor testlederne valgte at stoppe testen og derfor ville vi gerne have de valgte testledere til at redegøre for hvornår de stopper testen. estledere der har været på MFT II kurset er ansvarlige for at uddanne hjælpere på den kaserne de tilhører og derfor ønskes det undersøgt hvorvidt testlederne føler sig i stand til dette. Endvidere om testlederne føler sig i stand til at vurdere testene og vurdere om den enkelte soldat er klar til udsendelse. Under hvert tema er forskellige spørgsmål blevet udarbejdet for at kunne afdække 11

13 temaet. Som afslutning på interviewet bliver der stillet et spørgsmål hvor informanten har mulighed for at tilkendegive emner eller holdninger der ikke har været berørt under interviewet. I de semistrukturerede interview (Bilag 3) benyttes billeder af udgangsstillingerne i Forsvarets coretest. På disse billeder (Bilag 3) blev informanterne bedt om at sætte ring om de punkter på kroppen som de havde fokus på ved udførelse at testene. Dette blev valgt for at det eventuelt ville være nemmere for informanten at forklare sig. Grunden til valg af diktafon til at lagre interviewene på, er sket da det ikke altid er fyldestgørende at notere under interviewet, dette giver mulighed for senere at genhøre interviewet. Samtidig giver det samtalen mulighed for at blive mere fri (Larsen & Vejleskov, 2006). Efterfølgende transskriberes interviewene så det er muligt at dokumentere informanternes udsagn. Disse interview samt billeder vil blive sammenholdt med den rette udførelse af øvelserne i følge McGills teori. At det er netop McGills teori der bliver sammenholdt med, er at det er denne som Forsvaret har udarbejdet deres testvejledning efter. 6.1 Inklusionskriterier Inklusionskriterierne for informanterne til dette projekt er at de skal være befalingsmænd i Forsvaret og at de skal have videreuddannelse i en kursusrække MFT I og II. Grunden til kriteriet om at befalingsmændene skal have gennemført kurset MFT II er, at det giver dem ret til at teste soldater der skal udsendes, og vurdere om de er klar til udsendelse. Informanterne skal endvidere have erfaring med at teste soldater der udsendes til krigszoner. 6.2 Analysemetode I dette afsnit gøres der rede for fremgangsmåden for transskribering, meningskondensering og analyse af data. Analysen er delt op i to dele. Den første del omhandler temaerne i interviewguiden mens den anden del omhandler informanternes udsagn omkring fokuspunkterne i de fem test. 12

14 Interviewene er blevet transskriberet via computer. Undervejs stoppes lydfilen for at notere hvad intervieweren og informanten siger. Denne fremgangsmåde er benyttet gennem hele transskriberingsprocessen. I transskriptionen benævnes intervieweren for den dog er fyldeord som øh og åh informanten eller intervieweren har en tænkepause (Vallgårda & Kock, 2007). Efter transskriberingen blev interviewene hørt igennem igen for at rette eventuelle fejl og mangler. Transskriberingen af interviewene er ikke blevet gennemlæst og godkendt af informanterne. Dette er valgt på baggrund af den underskrevne samtykkeerklæring, da informanterne herved er gjort opmærksom på den videre proces og håndtering af data. Via transskribering er udsagn fra de semistrukturerede interview fundet (Bilag 4-6). De er blevet analyseret ved hjælp af meningskondensering for at skabe overblik over informanternes udsagn. Dette er sket for senere at kunne benytte de fremkomne data i analysen (Kvale & Brinkmann, 2009). Der gøres rede for relevante temaer fra interviewguiden. I interviewguiden er der som tidligere skrevet fire overordnede temaer; rollen som testleder, udførelsen af test, stop af test og uddannelse. Gennem meningskondenseringen er der blevet udarbejdet et nyt overordnede tema; ette spørgsmål hørte til temaet uddannelse, men passede ikke ind her. Ved arbejdet med meningskondensering er det valgt, at sætte spørgsmålene som De andre overordne negative udsagn ved træningskonceptet underspørgsmål er få, og derfor ikke nødvendige at gruppere. Under hvert tema er de tre informanters udsagn skrevet hver for sig, for derved at kunne se hvilke informanter der har hvilke udsagn. Efterfølgende kan udsagnene løbende blive krydstjekkede for at sikre at disse stemmer overens med, hvad der er skrevet i meningskondenseringen og transskriberingen. Endvidere er der skrevet en 13

15 sammenfatning som kort beskriver hvad informanterne er enige og uenige om, samt andre oplysninger som informanterne fremhæver. I analysen af billederne er udsagn fra transskriberingen og meningskondenseringen sammenholdt med disse. På billederne har den enkelte informant illustreret sine fokuspunkter. Først er hver enkel informants udsagn fundet, og disse krydstjekket med transskriberingen og meningskondenseringen. Efterfølgende er der skrevet en sammenfatningen på de tre informanters fokuspunkter. Krydstjekket er foretaget for at sikre validiteten i analysen (Lindahl & Juhl, 2007). I afsnittene hvor informanternes udsagn benyttes, vil følgende forkortelser anvendes; Informanten fra interview 1 (bilag 4) benævnes I1 Informanten fra Interview 2 (bilag 5) benævnes I2 Informanten fra interview 3 (bilag 6) benævnes I3 Baggrundsinterviewet med Nikolaj Kaufmann var et uformelt interview, som foregik efter overværelsen af kurset. Det blev optaget på diktafon. Interviewet er blevet analyseret ved at afspille det via computer. Her skrev projektdeltagerne notater ned omkring de emner, som er relevante for projektet, samt de emner Nikolaj Kaufmann fremhæver i forhold til projektet (Larsen & Vejleskov, 2006). I analysen er udsagnene løbende blevet krydstjekket for at sikre validiteten (Lindahl & Juhl, 2007), og benyttet ved relevante udsagn fra informanterne i bachelorprojektet. 6.3 Præsentation af litteratur Litteraturen for dette projekt tager udgangspunkt i k fra Center For Idræt, der er en del af Forsvarets Sundhedstjeneste, da det er dette kompendium testlederne underviser ud fra ved MFT II kurset. Dog bygger øvelserne heri på teori fra SLow Back Disorders - Evidence- Based Prevention and Rehabilitation, og da øvelserne endvidere er bedre beskrevet i denne bog er den valgt som den primære litteratur for studiet. I projektet bruges hovedsageligt kapitel 11 og 12, da det er netop disse kapitel der omhandler corestabilitet. Endvidere bruges, Peter Brukner og Karim Kahn. Udover denne bog bruges også forskellige relevante artikler omhandlende 14

16 corestabilitet. Følgende litteratur benyttes som baggrund for metoden ignild Vallgårda og Lene Koch, Introduktion til et Tradition og Anja Jørgensen og Søren Kristiansen. 6.4 Søgning af litteratur Coretestene i Forsvaret bygger på Stuart McGills teori og artikler (Bilag 8). Derfor blev det valgt at finde Stuart McGills teori og artikler som coretestene er lavet på baggrund af. Det blev valgt at søge på forskellige relevante ord. Først blev der søgt på PubMed, som er en international artikeldatabase på engelsk, hvor der bliver anvendt MeSH- termer. Her søges der videnskabelige og biomedicinske artikler blandt cirka artikler. Til søgningen på PubMed var der følgende kriterier for artiklerne; at de skulle være på enten engelsk, dansk eller norsk for at projektdeltagerne kunne læse artiklerne. Søgningen på PubMed blev foretaget den 8. oktober 2010 i Vidensrummet på biblioteket ved UC Syddanmark sammen med en bibliotekar, hvor der blev søgt med forskellige relevante ord i fritekst, MeSH- termer, samt ord med stjerne *, hvilket betyder at hvis der skrives en del af et ord medtages alle mulige endelser på ordet. Disse blev kombineret på forskellige måder for at kunne afdække om PubMed havde nogle artikler som var relevante for projektet. Der er senere i forløbet foretaget søgninger for at finde yderligere relevant litteratur. Ved de søgninger på PubMed, som gav resultat blev abstracts gennemlæst. Efterfølgende blev det vurderet om disse artikler var relevante for projektet. Søgningen på PubMed gav ikke den nødvendige litteratur. Det blev anbefalet af en Peter Brukner & Karim Khan indeholdt henvisninger til McGills teo omhandlende corestabilitet, hvilket blev læst igennem. I dette kapitel var McGills teori omkring coretestene ryg, 90 o mave og sidebro, som Forsvaret har anvendt som teori for 15

17 deres coretest. Efterfølgende blev der lavet en kaskadesøgning i referencelisten for det omtalte kapitel, hvor der var en reference til SLow Back Disorders - Evidence- Based Prevention and Rehabilitation Juhl, 2007). Stuart McGills bog blev bestilt og kigget igennem. Efterfølgende blev der lavet en kaskadesøgning i referencelisten for at finde den artikel som McGill har anvendt i forhold til teorien om ryg, 90 o mave og sidebro. Artiklen blev fundet og vil i det efterfølgende afsnit blive valideret. I McGills bog i afsnittet om testen rygbro, henvises der leg raise test as an indicator of lumbar spi C., Howarth S., Brown, S. og McGill, S. Artiklen var ikke udgivet, da bogen blev skrevet. For at finde artiklen er der blevet søgt på PubMed, hvilket ikke gav resultat, samtidig har en bibliotekar ved UC Syddanmark også forsøgt denne søgning på PubMed og andre relevante databaser, men ligeledes uden resultat. Det har derved ikke været muligt at finde artiklen. 6.5 Søgeord Ved søgning i PubMed blev der søgt med forskellige relevante ord samt MeSH- termer. Disse ord og MeSH- termer blev kombineret for at afdække PubMed (Bilag 8). Dansk ord Engelsk ord MeSH- termen Rygbro supine bridge Findes ikke back bridge Rygbro med et ben strakt supine bridge with extended leg Findes ikke back bridge with extended leg Lunges Lunge Findes ikke Test Test Exercise Test Lænderyg Low back Findes ikke Stabilitet Stability Findes ikke Coremuskulatur Abdominal muscles Abdominal Muscles Tabel 1 viser søgeordene som blev anvendt ved litteratursøgningen i PubMed. 16

18 6.6 Validering af litteratur For at kunne validere det anvendte litteratur i projektet er der blevet benyttet en oversigt over en række spørgsmål som er vigtige at have i betragtningen, når litteratur skal valideres (Jørgensen, Christensen & Kampmann, 2005). Spørgsmålene i oversigten er brugt til valideringen af artiklen (Bilag 9). for low back som er udgivet i Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, Volume 80, Issue 8, august 1999 af Stuart McGill, Aaron Childs og Craig Liebenson. Artiklens formål er at etablere isometriske udholdenhedstider samt forholdet mellem ekstensorer, fleksorer og laterale fleksorer i coren til klinisk vurdering og rehabilitering hos sunde og raske folk. Studiet er udført som kohortestudie, hvor der er udført tre test som tester udholdenheden i muskulaturen. I studiet blev der ikke anvendt nogen kontrolgruppe. Testpersonerne har været unge mennesker som er sunde, raske og ikke har oplevet lændesmerter. Testene blev udført under første møde, efter otte uger og fem dage i træk. Resultaterne blev normaliseret i forhold til ekstensorernes udholdenhedstid, da det var i denne test, hvor testpersonerne kunne holde den i længst tid. Fem dage i træk blev der produceret pålidelige koefficienter på 0,97 eller højere. Dog kunne resultaterne ikke sammenlignes med andre studier, da testpersonerne var begrænset til unge og raske mennesker. Derved er der blevet udarbejdet et skema der viser nøgletal for udholdenhedstider i sekunder i de tre test, samt deres indbyrdes forhold til ekstensortesten. Studiet har vist at de tre anvendte test er pålidelige i forhold til testningen af udholdenheden i fleksorer, ekstensorer og laterale fleksorer i coren. I forhold til evidenshierar- studiets høje pålidelighed koefficienter på 0,97 eller højere over fem dage i træk. 17

19 1a Systematisk review af RCT (Randomized controlled trial) 1b Enkeltstående RCT 1c All or none 2a Systematisk review af kohorte- studier 2b Enkeltstående RCT af ringe kvalitet 3a Systematisk review af case- kontrol- studier 3b Enkeltstående case- kontrol- studier 4 Case- serier, kohorte- studier og case- kontrol- studier af ringe kvalitet 5 Ekspertvurdering Figur 1: Evidenshierarkiet i sundhedsvidenskabelig forskning (Lindahl og Juhl, 2007) 6.8 Etiske overvejelser Ved design og udførelsen af et interview er der flere etiske aspekter der skal tages hensyn til. Steiner Kvale og Svend Brinkmann har udarbejdet en model med syv forskningsstadier, der kan følges, for at personerne der designer og udfører interviewet kan sikre sig at der bliver taget hensyn til alle aspekter i processen (Kvale & Brinkmann, 2009). På baggrund af denne model har vi udarbejdet en samtykkeerklæring for at sikre informanterne bedst muligt. Både overfor den interviewedes kollegaer og dem der senere læser resultatet af interviewet. I samtykkeerklæringen fremgår det tydeligt, hvad der er aftalt mellem intervieweren og den interviewede. Det anbefales at interviewet skal være afprøvet og gennemlæst inden brug. Dette for at den interviewede ikke opfatter det som tidsspilde at deltage i interviewet, fordi nogle af spørgsmålene ikke er relevante eller gennemtænkte. Det var ikke muligt at afprøve interviewet, da en lignende målgruppe ikke var tilgængelig. Transskriberingen kan eventuelt medføre etiske problemer, da der kan blive behandlet følsomme emner, og det derfor er vigtigt at beskytte den interviewede, samt de personer der eventuelt omtales i interviewet. I samtykkeerklæringen er det aftalt at interviewet skal opbevares forsvarligt, dette gælder også for udskrifter af interviewet. For at anonymisere informanterne bliver deres identitet sløret. Dette er også blevet fortaget af den pågældende kaserne. Analysen af interviewet har til formål at afdække og fortolke temaer i den interviewedes 18

20 livsverden. I dette projekt har analysen af interviewene til formål at afdække og fortolke temaerne. Validiteten berører alle interviewundersøgelsens syv stadier. For at sikre en høj validitet i opgaven, benyttes løbende kvalitetskontrol. Dette for at sikre sammenhæng i og fokus på problemformuleringen i projektet. Vedrørende udgivelse af projektet har Forsvaret tilkendegivet at der ikke foreligger nogen restriktioner for offentliggørelse af udleverede data og interviews. Ved udgivelse af en forskningsrapport skal moralske spørgsmål om hvilken virkning rapporten kan få vurderes. Projektet formidles i en form, der er både videnskabelig solid og læselig for de potentielle læsere. Udgivelsen skal være i overensstemmelse med de etiske retningslinjer vedrørende informeret samtykke og fortrolighed (Kvale & Brinkmann, 2009). 6.9 Interviewbaggrund For at få mulighed for at interviewe sergenter der har gennemført kurset MFT II, kontaktede vi en seniorsergent der samtidig fungerer som idrætsleder ved en kaserne i Danmark. Denne ville finde relevante informanter med den rette uddannelse og erfaring til os. På den valgte kaserne er der kun tre sergenter der har gennemgået den kursusrække der er en del af vores inklusionskriterier. Efter aftale forventede vi at skulle interviewe to sergenter, men da der blev stillet tre til rådighed valgte vi at interviewe dem alle. Dette vil give en bredere forståelse og viden omkring vores emne. Der blev afsat en halv time til hvert interview. Det første interview foregår i kasernens opholdsstue, hvor vi er alene med sergenten. Desværre er det ikke muligt at gennemføre flere interview dér, da andre ansatte på kasernen ønskede at bruge dette lokale til at se fjernsyn og hygge sig i. Derfor foregår de næste to interviews i et lukket rum ved siden af opholdsstuen, så vi igen kunne være alene. Efter hvert enkelt interview blev der kort opsummeret og forløbet blev diskuteret. Dette for at notere umiddelbare kommentarer og indtryk. 19

21 7.0 Teori 7.1 Corestabilitet Coren kan beskrives som en boks, hvor abdominalmuskulaturen er forsiden af boksen, paraspinal - og glutealmuskulaturen er på bagsiden, med musculus diaphragma som loft, bækkenbunden og hoftebæltemuskulaturen i bunden og hoftens abduktorer og rotatorer på siden. Alle disse muskler har direkte eller indirekte påvirkning på den thoracolumbale fascie og rygsøjlen, som forbinder over- og underekstremiteterne. Coren er et muskelkorset der arbejder, som en enhed for at skabe stabilitet i kroppen og ryggen med eller uden medbevægelser fra ekstremiteterne. Alle bevægelser starter i coren og bliver genereret ud i ekstremiteterne (Brukner & Khan, 2009). Stabiliteten i den lumbale del af columna omfatter både passiv stivhed gennem ossøse og ligamentære strukturer og stivhed gennem musklerne. Musklerne bliver inddelt i forhold til, hvordan musklen bidrager til lumbal stabilisering, og bliver derved inddelt i globale og lokale muskler. De globale muskler er store og deres opgave er at skabe bevægelse såvel som at stabilisere, da musklerne forbinder thorax med bækkenet. Disse muskler er musculus rectus abdominis, musculus obliquus externus abdominis og den thoracale del af lumbale musculus iliocostalis. De lokale muskler er posturale og ligger direkte ind til lændehvirvlerne og er ansvarlige for at skabe segmentær stabilitet og direkte styre bevægelsen i lændesegmenterne. Disse lumbale muskler er; musculi multifidi, musculus psoas major, musculus quadratus lumborum, musculus transversus abdominis, den lumbale del af musculus iliocostalis og musculus longissimus, musculus diaphragma og de posteriore fibre fra musculus obliquus internus abdominis (Brukner & Khan, 2009). Tidligere har der været lagt stor vægt på at styrke de globale muskler for at forbedre corestabiliteten. I dag viser forskningen, at det er effektivt at træne begge muskelgrupper. Derudover viser forskningen at styrken ikke er den vigtigste kvalitet en muskel har. Derimod er muskelaktivering og udholdenhed sandsynligvis vigtigere end styrken (Brukner & Khan, 2009). I corestabilitetstræning er det mere hensigtsmæssigt at 20

22 træne udholdenhed frem for styrke, da det kan forebygge og rehabilitere rygproblematikker (McGill, 2001). Når udholdenheden i ryggens ekstensionsmuskulatur falder, er der en større risiko for at få rygproblemer i fremtiden (Biering- Sorensen, 1984). En styrkelse af udholdenheden eller facilitering af disse coremuskler har været opfattet som forebyggende, rehabiliterende og præstationsfremmende ved forskellige lumbale skader og skader i bevægeapparatet (Brukner & Khan, 2009). 7.2 Muskeludholdenhed Muskeludholdenhed er musklens evne til at arbejde i lang tid, uanset om arbejdet udføres statisk eller dynamisk. Musklernes udholdenhed afhænger først og fremmest af, hvor effektive de lokale energigivende processer i musklerne er. Her har de anaerobe og aerobe processer stor betydning. Effektiviteten er afhængig af dels størrelsen og antallet af mitokondrier, dels af de stoffer som genopbygger energien og dels af de enzymer, der sætter genopbygningsprocesserne i gang (Boye et al. 2008). Fleksion-, ekstension- og lateralmuskulaturen er med til at stabilisere ryggen, når der bliver udført en bevægelse. Det er vigtigt, at udholdenheden er i balance for at opnå en god corestabilitet. Derfor er det vigtigt at måle udholdenheden i alle 3 muskelgrupper (Biering- Sorensen, 1984). McGill har valgt følgende tre test; ryg, 90 o mave og sidebro. Studiet viser at testene har en høj reliabilitet på 98 % eller højere, når det gentagnes over 5 dage i træk (McGill, Childs & Liebenson, 1999). I Forsvarets coretest er der tilføjet to test udover de tre ovenstående (Bilag 10). Den ene test er rygbroen som udføres statisk, med fokus på drejningsmomentet (Bilag 7), hvor der fokuseres på stabilitet og den lumbale kontrol (McGill, 2007). Den anden test er lunges, som udføres dynamisk. Lunges er en god funktionel test, da soldaterne knæler meget, når de er på patrulje under udsendelsen. Denne funktion er grundlag for valget af denne test (Bilag 7). Disse to test bygger ligeledes på McGills teori. 21

23 7.3 Ryg Ryggens eks-, hvor overkroppen holdes ud over testbænken og med bækken, knæ og hofte sikret under en strop. Armene holdes krydset foran brystet med hænderne på modsatte skuldre. Fejl opstår, når overkroppen falder under horisontal position (McGill, 2007). I Forsvaret placeres hoften på kanten af en plint, mens armene krydses på brystet. Udgangsstilling indtages ved at holde overkroppen vandret eller over (Bilag 10) o Mave Fleksorernes udholdenhed testes ved at personen sidder med ryggen hvilende op ad en kasse med en vinkel på 55 o fra gulvet. Hofterne og knæene er flekteret 90 o, armene holdes krydset indover brystet med hænderne på modsatte skuldre og fødderne er sikret under stropper. Til at begynde med skubbes kassen ti centimeter tilbage og personen holder den isometriske stilling så længe som mulig. Der er fejl, når en del af ryggen rører kassen (McGill, 2007). Når Forsvaret tester 90 o Maveindtages 90 o i knæ og hofte, samtidig flettes hænderne på maven, ryggen holdes strakt og brystet skydes frem (Bilag 10). 7.5 Sidebro Den laterale muskulatur testes ved at personen ligger i en fuld sidebro. Benene er ekstenderede og den øverste fod placeres foran den nederste fod for at støtte. Ved at placere den øverste fod foran den nederste, er det muligt at lave et derved udfordres både den anteriore og posteriore del af den abdominale muskulatur. Den øverste arm holdes krydset indover brystet med hånden på modsatte skulder. Personen støtter sig selv på den nederste albue og fødderne ved at løfte hoften fra gulvet for at skabe en lige linje gennem kroppen. Der opstår fejl, når personen mister den lige linje og hoften falder mod jorden (McGill, 2007). Når personen har vægtbæring på den støttende albue kan eventuelt manglende stabilitet omkring scapula ses ved at scapulas mediale kant vinger ud fra thorax (Lindahl, 2006). Forsvarets kompendium beskriver at albue og underarm skal placeres på gulvet, så albuen 22

24 er lige under armhulen, eller ind mod kroppen. Fødderne skal placeres oven på hinanden. Teststillingen indtages i liggende retstilling (Bilag 10). 7.6 Rygbro Personen ligger på ryggen med flekterede knæ, fødderne placeret på gulvet og armene liggende langs siden af kroppen med hænderne udfor musculus gluteus maximus. Rygbroen med et ben ekstenderet indikerer lumbal corestabilitet, stivhed og stabilitet. Personen ligger i udgangsstilling, mens det ene ben langsomt ekstenderes. Personen skal kunne kontrollere sin bevægelse uden at rotere eller flektere den lumbale region (McGill, 2007). Forsvarets retningslinjer for rygbro er at en fod placeres i gulvet og armene krydses på brystet. Hoften skydes op mod loftet mens det ene ben strækkes så begge knæ holder samme højde (Bilag 10). 7.7 Lunges Når columna er i neutral stilling sikrer det minimal belastning på passivt væv, samtidig udsættes columna ikke for belastende stillinger ved løft og når der udføres andre opgaver. For at belaste ryggen mindst muligt, er teknikken at opretholde columnas naturlige krumninger, når der udføres bevægelser i knæ og hofte, dermed også lunges. Dette er en god test for at undersøge styrke, udholdenhed, balance og mobilitet i underekstremiteterne. En fejl kan være, hvis det bageste ben strækkes og personen læner sig fremad (McGill, 2007). Forsvarets retningslinier for udførelsen af lunges beskriver at der skal være en minimumsafstand mellem bageste bens knæ og forreste fods hæl på ti centimeter. Samtidig skal der være en afstand på minimum ti centimeter fra bageste bens knæ til gulvet. Ryg og knæ skal være stabile under hele testen, der skal udføres i en kontinuerlig bevægelse (Bilag 10). 23

25 8.0 Analyse I dette afsnit vil temaerne og billederne blive analyseret enkeltvis ud fra meningskondensering (Bilag 11) fra de tre interview og derefter vil udsagnene blive sammenholdt med gældende teori. 8.1 Tema 1 Hvad er din rolle som testleder I1 fortæller at opgaven går ud på at være lidt tilbagetrukken, styre tiden så testene bliver udført inden for tidsrammen, sørge for at testene bliver udført korrekt, gennemgå øvelserne med hjælperne inden testene samt holde øje med at hjælperne gør det rigtige. I2 oplyser at den optimale version er at testlederen skal have overblik og styr på tiden. Desuden sørge for at hjælperne der kontrollerer testpersonerne udfører deres rolle. Dog fortæller I2 også at der er forskel på den optimale rolle og hvordan det i virkeligheden er. her, det er at vi som regel får en som ikke er uddannet til det, til at være ham der, i og for sig, har rollen som testleder. Hvilket der bare vil sige at han tager tid, og vi andre der ved hvad testene går ud på, at vi står for kontrollen af testudøverene, sørger for at de udfører (bilag 5). I3 skal som testleder sørge for at der er en tidstager og nogle kompetente hjælpere der er i stand til at rette eller dømme fejl. I3 deltager også selv i hjælpernes opgaver under testene. Sammenfatning Informanterne er enige om, at de har det overordnede ansvar for at det hele forløber som det skal. Samtidig har de nogle hjælpere der er med til at afvikle testene. I2 og I3 lader hjælpere være tidtagere, så de selv har mulighed for at kontrollere testene. 24

26 8.2 Tema 2 Udførelse af tests Tema 2.1 Rækkefølge af tests I1 udfører testene i den rækkefølge, som de er opgivet og har ikke selv indflydelse på denne rækkefølge. I2 går ud fra rækkefølgen som står på skemaet og har ikke indflydelse på denne. I3 bruger den rækkefølge som er opgivet i skemaet og har ingen indflydelsen, da den er fastlagt. Sammenfatning Informanterne følger de retningslinjer som er opgivet omkring rækkefølgen af testene og har ikke indflydelse på denne Tema 2.2 Guidelines I1 har fået guidelines fra MFT II kurset og har gennemgået testene flere gange; hvad der er af faldgruber og hvordan testen skal udføres. I1 har desuden fået udleveret guidelines med beskrivelse af testene. I1 har altid guidelines med når der testes. Disse benyttes fuldt ud, men da I1 har med soldater i HBU at gøre, lempes der lidt på kravene i testene. For eksempel udføres lunges uden vægt, for at undgå overbelastning. Testene er baseret på uddannede soldater som skal udsendes. I2 har været på MFT II kursus, og fået gennemgået, hvordan man udfører de forskellige tests. I2 har fået udleveret et kompendium, hvor hver enkelt øvelse er beskrevet til mindste detalje. I2 printer guidelines ud til hjælpere, som ikke er tilstrækkelig kendt med øvelserne så de har mulighed for at gennemgå dem inden testdagen. I2 følger guidelines, (Bilag 5). I3 fortæller, at der er udgivet et skema som beskriver udførelsen af øvelsen med dertil hørende billede som illustrerer øvelsen. I3 medbringer guidelines og læser op fra dem hver gang der testes. Ved rutinerede testpersoner undlader I3 introduktionen til øvelserne, men der læses op ved første gang som minimum. 25

27 Sammenfatning Under testene medbringer alle guidelines som indeholder beskrivelse af testene. Dog bruges de i større eller mindre grad afhængig af om testpersonerne tidligere har gennemført testene Tema 2.3 Testpersoner I1 tester en deling ad gangen, hvilket består af cirka 30 personer. I1 mener selv at have indflydelse på hvor mange der testes ad gangen, dog skal det gøres inden for en bestemt tidsramme. I1 føler at der er overblik over testpersonerne samtidig kan I1 kræve hvor mange hjælpere der skal være til stede under testene. I2 tester som regel en deling som består af cirka 30 soldater og der testes mellem 12 og 14 ad gangen, da de bliver delt op i makkerpar. I2 fortæller, at de får en deling og et tidsrum til testning og kan selv bestemme antallet af personer de tester ad gangen, dog skal der testes mange ad gangen for at overholde tidsrammen. I2 føler ikke at have overblik over alle testpersonerne, men får hjælp af to hjælpere så der er færre at holde øje med. I3 tror der bliver testet 14 stykker ad gangen, da det formentligt er det der er udstyr til. I3 mener ikke at have indflydelse på hvor mange der testes ad gangen, da der i HBU er en fastlagt plan, hvor alle skal i gennem hurtigst muligt. Derfor er I3 nød til at teste flere personer ad gangen, hvilket kan betyde, at der er fejl, som ikke bliver opdaget. I3 mener ikke at have overblik over alle testpersonerne, selv om der er to hjælpere og en tidstager. I3 vil gerne som testleder have overblik over hele testrækken, men dette er svært når der testes 14 ad gangen. I3 ved ikke om hjælperne, som har MFT I, er klar over hvad de skal lægge mærke til, da de ikke har MFT II og kun hurtigt bliver instrueret i øvelserne. Sammenfatning Der er forskellige udsagn fra informanterne om hvorvidt de har overblik over alle testpersonerne. Informanterne I1 og I2 mener selv at kunne bestemme hvor mange de vil teste ad gangen, hvorimod I3 ikke mener at have indflydelse på dette. Dog skal de overholde en tidsramme, hvilket betyder at nogle mister overblikket og derved ikke kan nå at se alle fejl. Nikolaj Kaufmann udtaler at kan overskue, så i princippet skal man tage 1til 1 eller 1 til 27) hvilket bekræfter 26

28 at det kan være svært at have overblik over 14 testpersoner på en gang. I1 udtrykker selv at kunne bestemme hvor mange hjælpere der skal være med under testene, dog er der mangel på kvalificeret personale, da de som minimum skal have gennemgået MFT I kursus. I3 er usikker på om hjælperne med MFT I ved hvad de skal lægge mærke til. Endvidere bekymrer manglen på uddannet personale vedkommende (Bilag 6) Tema 2.4 Standardisering I1 bruger den samme rækkefølge af testene hver gang, da det derved bliver den samme test hver gang. Første gang nogle nye soldater testes, foretager I1 en grundig instruktion af øvelserne, mens anden gang, er det en genopfriskning af øvelserne. Her får testpersonerne også at vide hvad kravene er til dem i forhold til hvilket resultat de fik sidst. I1 oplyser at der er afsat to til tre timer til afviklingen af testene. I2 følger den udleverede rækkefølge hver gang. Tiden kan variere meget, da der er manglende erfaring omkring hvor lang tid det tager. Samtidig går I2 ud fra at der kommer en standard for hvor lang tid testene skal tage. I2 læser altid op fra skemaet, dog kan der glemmes nogle ting. Første gang der testes er informationerne omkring udførelsen af testene meget uddybende. Efterfølgende repeteres de og der kontrolleres om testpersonerne ved hvordan øvelserne skal udføres. I3 siger, at det er samme system hver gang. Første gang gives der en grundig forevisning af øvelserne, næste gang skal soldaterne kunne genkende øvelserne. Hvis der er tvivl forevises testene igen, mens I3 står og forklarer. I3 kan ikke præcis huske hvor lang tid der er til at teste i, men mener det er halvanden time hvor af en halv time går til bad og omklædning. Sammenfatning Alle informanterne følger den givne rækkefølge og ved første test gennemgås disse grundigt med forevisning samt punkter testpersonen skal være opmærksom på. Anden gang gennemgås testene hurtigere og med mindre information, da testpersonerne har prøvet dem før. Ifølge Nikolaj Kaufmann er der i øjeblikket ikke fastlagt en bestemt tidsramme for afviklingen af tests, hvilket man desuden kan se, da der er uenighed blandt informanterne (Bilag 7). 27

29 8.3 Tema 3 Stop af test Tema 3.1 Advarsler I1 mener ikke at dem der testes er (Bilag 4), og derfor har I1 en bufferzone som de testede skal holde sig inden for. Gør de ikke det, gives en advarsel så personen kan rette op. Sker det igen, uanset hvilken test det er, stoppes testen. Dette er ens for alle coretestene. I2 giver en advarsel når testpersonen ikke udfører en øvelse korrekt. Hvis det er små rettelser som en arm der ligger forkert eller fejl ved udgangsstillingen, gives ingen advarsel, men en mundtlig rettelse. I2 giver én advarsel og ved næste fejl stoppes testen. Hvis udgangsstillingen ikke holdes giver I3 en advarsel, og anden gang stoppes testen. Dog kan I3 give to advarsler inden testen stoppes, hvis det er første gang der testes, da testpersonerne skal lære testene at kende. I3 stopper testen, hvis testpersonen ikke kan udføre øvelsen korrekt og ikke kan rette op. Dette gælder for alle test, undtagen lunges, hvor det gælder om at lave så mange som muligt, så hvis testpersonen laver 65 hvoraf de fem er fejl, så har testpersonen stadig lavet 60 rigtige. Sammenfatning Testlederne er enige om, at der gives en advarsel, hvis testpersonerne kommer for langt uden for udgangsstillingen. Hvis testpersonen ikke kan rette op stoppes testen. I3 giver, til forskel fra de andre, to advarsler hvis det er testpersoner som ikke har prøvet testene før. I2 korrigerer små rettelser og fejl ved udgangsstilling uden at give en advarsel. En informant I3 siger at det ved lunges gælder om at lave så mange gentagelser som muligt, og mener at antal fejl fratrækkes det endelige antal gentagelser Tema 3.2 Korrigering Under introduktionen korrigerer I1 testpersonerne mundtligt, men hvis de ikke forstår det, bliver de korrigeret fysisk. Under testen korrigerer I1 kun testpersonen mundtligt. I2 korrigerer først mundtligt, og hvis testpersonen ikke forstår dette, så korrigeres der fysisk. Under testen korrigerer I3 både mundtligt og fysisk. 28

30 Sammenfatning I introduktionen korrigerer I1 mundtligt og hvis det er nødvendigt også fysisk. Under testen korrigerer I1 dog kun mundtligt mens I2 og I3 korrigerer både mundtligt og fysisk. 8.4 Tema 4 Uddannelse I1 har gennemført MFT I for kroppen og kost, samt gennemført MFT II. I1 føler sig ikke kvalificeret til at vurdere om en soldat skal udsendes, da I1 ikke har arbejdet med denne gruppe soldater. I1 mener dog at have nok viden til at vurdere om testene udføres korrekt. Da I2 blev sergent indgik som er en del af en gammel uddannelse. Derudover gennemførte I2 MFT II i juni måned I2 har selv været udsendt, men føler ikke at kunne vurdere om en soldat skal udsendes på grund af de fysiske krav, da denne ikke har testet soldater som skal udsendes. I2 mener godt at kunne vurdere hvem, der skal udføre hvilke funktioner under udsendelsen. I2 synes godt at kunne vurdere om testene udføres korrekt på baggrund af undervisningen og informationer fra CFI. I3 har gennemført MFT I som er en del af sergentuddannelsen, der ud over har I3 gennemført MFT II. I3 har ikke selv været udsendt, men kan forholde sig til de resultater der er opsat af den pågældende chef omkring coretestene. Dog kunne I3 godt tænke sig mere rutine. Sammenfatning Alle informanterne har gennemført MFT II, men føler ikke at de kan vurdere hvornår en soldat er i fysisk stand til at blive udsendt, da de ikke har testet denne gruppe soldater. Dog er de alle enige om at de kan vurdere om testene udføres korrekt. Ifølge Nikolaj Kaufmann er det testledernes opgave at afgøre om den enkelte soldat er egnet til udsendelse (Bilag 7). 8.5 Tema 5 Positive og negative udsagn ved træningskonceptet I1 mener at det er positivt, at soldaterne kan se hvor de er stærke og hvor de er svage. Derved kan I1 give testpersonerne information om hvor fokus skal være ved den videre træning. Nogle af de værnepligtige er meget motiverede for at blive bedre mens andre ikke er. I1 mener at der er nogle negative ting ved coretestene, da testene slutter hurtigere for de utrænede end de trænede, og de derved ikke får lige så meget ud af det. 29