KOLT HASSELAGER DAGTILBUD

Transkript

1 KOLT HASSELAGER

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Kolt Hasselager dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Skanderborgvej. Kolt Hasselager dagtilbud består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 7 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 174 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 251 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 21 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 3 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. 3,8% Andel af dagtilbuddets børn, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Kolt Hasselager dagtilbud Pilegårdsvej Hasselager Tlf.: Dagtilbudsleder: Diana Steffensen dist@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Inklusion 2 Forældreindragelse 3 Kommunikation 4 Social og psykologisk kapital OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ad 1. Etableret en fælles faglig platform med afholdelse af et 3 dages efteruddannelsesforløb for alle medarbejdere i. Arbejdet med transfer i alle afdelingerne. Etableret en organisering omkring inklusion med et team, der videndeler og samudvikler samt ansat to inklusionsvejledere. Ad 2. Implementeret og videreudviklet praksis omkring Marlborough. Metoden er implementeret i forældresamarbejdet. Etableret diffentierede tiltag i alle afdelinger. Udarbejdet en forventningsafstemning til brug i alle afdelinger. Ad 3. Fokus på at alle afdelinger arbejder med det digitale medie med Børneintra og fremmøderegistrering. Fokus på at personalet i mødet med forældrene arbejder fagligt og styrkefokuseret i kommunikationen. Ad. 4. Der er arbejdet med værdisættet i social kapital og med psykologisk kapital i medarbejder- samtalen. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: En øget af fællesskab og inklusion af alle børn. En faglighed omkring børn og deres udvikling. En samlet teamledelse der arbejder målrettet for DTBs besluttede indsatser. Et stort engagement blandt medarbejdere og forældre. En trivselsundersøgelse med fremgang. Ifølge kvalitetsrapporten ses en stigende af forædretilfredshed. 4 KVALITETSRAPPORT

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Et fagligt fokus på børns trivsel og udvikling. En engageret og imødekommende forældrekreds. En engageret medarbejderkreds, hvilket ses i en 100 % besvarelse på seneste trivslesundersøgelse, hvor trivslen i DTB generelt er steget. En generel fremgang på forældretilfredsheden. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: På kommende tidlig indsats med endnu mere fokus på gråzonebørnene, de socialt udsatte børn i vores område. En opmærksomhed på kulturelle indsatsområder. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 69,5% 77,8% 86,8% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: I høj høj Målet med sprogarbejdet er, at udvikle børnenes sprog med fokus på ordforråd, sprogstrategier og tidlig læse- og skriveudvikling. Målet er at organiseringen af sprogarbejdet fastholdes, opkvalificeres og vedligeholdes i DTB. Målet er at inddrage forældre i børnenes sproglige udvikling. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: Effekten ses ved en sproglig parathed i forbindelse med skolestart. Tegnene er: En faglighed og et engagement, der understøttes af sprogvejledernes ledelse af sprogarbejdet, bl.a. med en studietur for sproggruppen i år. En bevidsthed fra forældrene omkring barnets sproglige udvikling og sprogarbejdet i DTB. En stor forældretilfredshed med ovenstående indsatser. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns sproglige udvikling Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,6% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 4 børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10. 7 KVALITETSRAPPORT

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 93% 93% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 100% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 75% 25% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj Målet er at DTB skaber rummelige og mangfoldige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns medbestemmelse og nysgerrighed med fokus på barnets nærmeste udviklingszone. Målet med det pædagogiske arbejde er, at medarbejderne skal støtte, lede og udfordre børns udvikling og læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse og erfaring. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i DTB bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn i livet, og at barnet bliver mødt med anerkendelse. Målet er at styrke samarbejdet med forældrene og inddrage deres viden og ressourcer, samt understøtte forældreansvaret herunder forældrenes deltagelse og indflydelse i forhold til forældreskabet. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Afdelinger der arbejder målrettet med planlægning, rammesætning og didaktik. Medarbejdere der ser og tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Børn der er i trivsel, er trygge og udvikles. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj Fokus på de øvrige læreplanstemaers indflydelse på de kulturelle udtryksformer og værdier. Dette sker eksempelvis gennem arbejdet med bæredygtighed, sprog, madkultur, æstetik, traditioner og meget mere. Fokus på at give barnet mulighed for at se sig selv som og være en del af fællesskabet (medborgerskab). Dette sker bl.a. gennem samarbejde med skolen i lokaldistriktet, og gennem deltagelse i lokalsamfundet. Fokus på at give barnet kreative og musiske oplevelser. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Vi kan konstatere at: Barnets rummelighed øges i forhold til andre mennesker. Barnets muligheder for kreative udfoldelser udfordres. Kreative og pædagogiske processer, der understøtter barnets kulturelle udtryksformer er en del af barnets virkelighed (Eksempelvis: Bag for en sag og Smagens dag) Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 69,8% 80,5% 85,3% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj Målet er at se naturen som et pædagogisk redskab, og på sigt videndele på tværs af DTB med DTBs naturafdeling som inspirationskilde. Målet er at skabe et fagligt miljø for børns udeliv / naturfaglighed gennem en øget natur- og miljøbevidsthed hos børnene. Målet er at udvikle og pirre barnets nysgerrighed, fantasi, motoriske udvikling og engagement ved at skabe og vedligeholde udfordrende legepladsmiljøer og i nærområdet. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Tegnene er en øget af selvhjulpenhed, overblik, robusthed, udholdenhed, selvtillid og selvværd. Et andet tegn er børnenes glæde, nysgerrighed, kreativitet og interesse i udendørs aktiviteter. Andre tegn er: En øget naturfaglig udvikling på tværs i DTB. Flere afdelinger laver bålmad mindst en gang ugentligt. Børnenes bevægelsesglæde og alsidige personlig udvikling. Fællesskabet orienterer sig mod individet og dets styrker. Børnenes fordybelse og koncentration i legen. (flow) En videndeling på tværs i afdelingerne og medarbejdere som er engageret i natur og naturfaglige indsatser og tiltag. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj Målet et at skabe et fysisk miljø inde og ude, der stimulerer børns bevægeglæde og sansning af kroppen. Målet er at at fastholde og udvikle børns tidlige motorik og sanseintegration i hele DTB. Målet er at medarbejderne har en basal viden om børns grundmotorik og er aktive rollemodeller. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: DTB har udvidet med to nye afdelinger, hvis profil er på Krop og bevægelse.der er ansat en motorikvejleder og vil i arbejdes med organiseringen af et motorikteam i DTB. Teamet skal bestå af pædagogisk leder, to motorikvejledere og motorikpædagoger/medarbejdere, hvor hver afdeling er repræsenteret i teamet. BMI-målinger viser et fald i andelen af overvægtige børn, og der forventes et yderligere fald. Øvrige tegn: Børn der er glade for at blive stimuleret ved massage. Børn der nyder at bruge og udfordre deres kroppe. 12 KVALITETSRAPPORT Børn der opleves at være mere robuste og modstanddygtige. Børn med selvtillid og en grundlæggende tro på sig selv.

13 Børn med selvtillid og en grundlæggende tro på sig selv. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 9,8% 12,1% 7,5% 9,9% Andel overvægtige piger 16,7% 24,0% 22,6% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 88,4% 93,2% 93,8% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: Målet er at alle børn oplever sig som en del af et fællesskab, og kan rumme andre børn med vanskeligheder og/eller særlige behov. I høj høj Målet har været at øge det enkelte barns robusthed og tro på egen formåen, og give det enkelte barn en øget af selvværd. Målet har været at opkvalificere medarbejdergruppen, så de i større etablerer og tager ledelse af børnefællesskaber med et inklusionsperspektiv for øje. Målet har været at sikre de fysiske rammers betydning for børnefællesskaber. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Tegnene opleves hos det enkelte barn og dets evne til at begå sig i forskellige sammenhænge, og samtidig fastholde integriteten. Tegn på børns trivsel er glade, robuste og empatiske børn, som kan navigere i eksisterende rammer. 14 KVALITETSRAPPORT De eksisterende rammer i to afdelinger er ændret fra en funktionsindretning til stueopdelt / gruppeopdelt. Didaktiske overvejelser omkring de enkelte aldergruppers sammensætning, alder og behov.

15 Didaktiske overvejelser omkring de enkelte aldergruppers sammensætning, alder og behov. Tegnet er et netop afsluttet kompetenceløft vedr. inklusion og rummelighed med et fortsat fokus på det i afdelingerne og teamledelsen. Organisering Forældrenes af tilfredshed et teamarbejde med omkring indsatsen inklusion er gennemført og forventes at blive udviklet og implementeret i afdelingerne for at sikre den fortsatte faglighed på arbejdet. Teamet består af en pædagogisk leder, to inklusionsvejledere og Andelen inklusionspædagoger/medarbejdere af forældre til børn i dagtilbuddet, fra hver afdeling. der er tilfredse eller meget tilfredse med 2011 dagtilbuddets indsats for...:... at udvikle deres barns sociale kompetencer 74,9% 86,5% 88,5% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 77,0% 79,6% 81,8% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,7% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,7% 82,7% 87,5% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 80,7% 90,6% 92,9% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 69,1% 83,1% 86,9% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,8% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,1% 74,0% ,7% 90,5% ,8% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført December 2 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Ved evalueringen bliver der spurgt ind til feedback metoder, altså hvorledes personalet sikrer, at der fortsat arbejdes efter de punkter, der er nedskrevet i læreplanen. Der bliver spurgt ind til, hvorvidt den enkelte medarbejder føler et ejerskab for læreplanen, eller om det blot er en ting, der skal laves udadtil, ligeldes var der en forespørgsel vedr. brug af tid på dokumentation. Et emne, der kan diskuteres på forældrerådene. Der skal være tillid til, at personalet ved hvad de laver og at de ikke behøver dokumentere alt. Hvor kommer tilliden fra? Hvordan skaber vi den? Bestyrelsen ønsker, at der informeres ud til forældrene, at der arbejdes med denne læreplan, hvorfor og hvordan, idet man som forælder er meget interesseret i at vide noget om det pædagogiske arbejde, der forgår i afdelingerne, så man får et indtryk af, at det er andet end blot overlevelse, men at der arbejdes MEGET bevidst på hvert barns udvikling.en god opgave for et udvalg i den kommende år. Der bliver spurgt ind til, hvorvidt den enkelte medarbejder føler et ejerskab for læreplanen, eller om det blot er en ting, der skal laves udadtil. Bruges der for meget tid på dokumentation. Et emne, der kan diskuteres på forældrerådene. Der skal også være tillid til at personalet ved, hvad de laver, at de ikke behøver dokumentere alt. Hvor kommer tilliden fra? Hvordan skaber vi den? Det er også bestyrelsens opgave at informere forældrerådene om hvilke læreplaner, der arbejdes efter, og derefter forældrerådene, der kan informere deres forældregruppe i samarbejde med personalegruppen i den pågældende afdeling. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Inklusionarbejdet / Kompetenceløft / Arbejdet med overgange i hele DTB. Indsatsen omkring krop og bevægelse samt sprogarbejdet. Kommunikation og forældresamarbejde. Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Kuno Beller er erstattet af Udviklingsbeskrivelsen. DTB har arbejdet med og udviklet en metode/ proces ifm. overgange i et 0-6 års perspektiv. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Specialpædagogisk indsats overfor de enkelte børn. Marlborough-metoden, der er en forældreinddragende metode.denne bygger på dialog og inddragelse af forældre. FFA: fællesskabet skal rette sig mod individet, således at individet får mulighed for at deltage i fællesskabet. Forebyggelsestrategien. Relationel koordinering. Dialoghjulet. Tras, sprogvurderinger, udviklingsbeskrivelser. TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: Arbejdet med at skabe et team bestående af pædagogisk leder, to inklusionsvejledere og inklusionpædagoger/medarbejdere fra hver afdeling. Teamets opgave er at udvikle og videndele, således at børn og børnegrupper i DTB sikres en tidlig indsats. FFA kursus i 2014 og Inklusionskursus Kollegial Feedback-kultur for hele medarbejdergruppen i. Arbejdet bygger på en tidlig og koordineret indsats i samarbejde med øvrige instanser : BUC, PPR, børn- og unge læge, tale-høre konsulent, specialpædagogisk videnscenter. Konsultativt forum med fokus på tidlig og opsøgende indsats. Fri for mobberi implementeret i flere afdelinger. Distriktssamarbejdet i 0-6 års tværfaglig gruppe. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: Effekten er øget faglig bevidsthed om tidlig indsats og forebyggelse. Effekten ses ved: 21 KVALITETSRAPPORT At forældrene oplever sig som medansvarlige for deres barns trivsel og udvikling. At alle 0-6 årige får muligheder der fremmer deres trivsel, læring og udvikling.

22 At alle 0-6 årige får muligheder der fremmer deres trivsel, læring og udvikling. En øget tillid og tryghed fra forældrenes side. ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: DTB har udvidet med to afdelinger siden seneste kvalitetsrapport. Begge afdelinger har fokus på krop og bevægeglæde. Ligeledes har Troldehøjen ansat en pædagogiske leder pr. 1.6., hvis fokus er på videreudvikling af afdelingens natur- og udelivsprofil. Der skal gøres opmærksom på, at afdelingernes fysiske børnemiljø inde er meget forskellig. DT har afdelinger med rum til at kunne arbejde udfra de pædagogiske læreplanstemaer inde og ude, men har også udfordringer i Troldehøjen, Labyrinten,Bavnebakken og specielt i Pilehytten, hvor der ikke er rum til hverken fysisk udfoldelse, fordybelse i mindre børnegrupper og hvor der kunne ønskes en om- og eller tilbygning. Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: DTB har to afdelinger der i har ændret de fysiske rammer fra en funktionsindretning til stueopdeling. 22 KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: DTB bevilger i / 2016, at Pilehyttens badeværelser bliver renoveret, og at Bavnebakken bliver malet for at optimere de æstetiske børnemiljøer. Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: Børnenes perspektiv inddrages bl.a. ved samling og i den pædagogiske praksis, hvor børns medbestemmelse er en naturlig del af pædagogikken. 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: DTB har udarbejdet et fælles materiale, der bliver brugt i alle afdelinger. Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Dagtilbud og skole har haft fokus på overgangsarbejde og har udviklet et forældremateriale. Se DTBs hjemmeside. Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..:... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Målet er, at vi som fagprofessionelle kender barnet inden opstart i DTB. Derfor er overgangsmaterialet bygget op, så det belyser barnets ressourcer og eventuelle udfordringer. Målet er, at vi som fagprofessionelle kender barnet inden opstart i børnehave. Derfor er overgangsmaterialet bygget op, så det belyser barnets ressourcer og eventuelle udfordringer. Målet er, at skolen kender børnene godt inden skolestart. Derfor er overgangsmaterialet bygget op, så det belyser barnets ressourcer og eventuelle udfordringer. 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Marlborough-metoden anvendes som en metode til at styrke forældresamarbejdet. Målet med metoden er, at børns trivsel, rummelighed, læring og udvikling styrkes i samarbejdet med forældrene. Forældrenes viden og ressourcer inddrages gennem en undersøgende tilgang fra medarbejderne, for at kunne understøtte forældreansvaret og forældrenes deltagelse og indflydelse i forhold til deres barns udvikling. Hver afdeling arbejder differentieret med forældreinddragelse med en høj af proaktivitet og kreativitet. Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,3% 90,1% 85,7% 88,3% 93,4% 86,7% 87,4% 70,0% 4,4% 5,5% 4,5% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 6,0 6,3 6,3 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 0,8% 1,0% 0,7% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,6% 5,5% 8,4% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

29 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 58,3% 57,8% 58,5% 64,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 62,2% 67,8% 62,3% 67,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 33,6 34,5 34,9 Pædagogmedhjælpere 24,1 25,1 24,8 Administrativt personale samt sundhedspersonale 1,8 1,0 1,0 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 7,0 6,9 7,2 Dagplejere 15,3 17,1 17,1 Andet 0,0 0,0 0,0 Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 16,2% 15,1% 14,8% 15,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 83,8% 84,9% 85,2% 84,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT

30 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Social kapital kan således betragtes som et nøglebegreb, når der tales om arbejdsmiljø og trivsel. Medarbejdernes vurdering...: egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Kilde: Aarhus Kommunes ArbejdsPladsVurdering Sygefravær blandt medarbejdere 2014 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage Gennemsnitlig opgørelse for året. 13,2 16,3 19,5 16,7 8,0 8,4 7,5 6,9 30 KVALITETSRAPPORT

31 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet. Budget og regnskab 2014 s samlede budget s regnskab s akkumulerede over- eller underskud Særligt tiltdelte ressourcer til...: Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap Udsatte børn Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprogn Opgjort for perioden 1/1-31/ Gennemsnitlige udgifter pr. barn Udgifter pr. barn Opgjort for perioden 1/1-31/12 31 KVALITETSRAPPORT