KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16

Transkript

1 TILST

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SIDEN SIDST 4 EFFEKT 5 LÆRING OG UDVIKLING 6 TRIVSEL OG SUNDHED 12 RUMMELIGHED 14 FORÆLDRESAMARBEJDE 16 YDELSER 19 PÆDAGOGISK PRAKSIS 19 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS 21 ORGANISERING 22 BØRNEMILJØET 22 RESPEKT FOR GRÆNSER 24 EVALUERING OG OPFØLGNING 24 OVERGANGE 25 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE 26 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE 27 RESSOURCER 28 AFDELINGER OG BØRNETAL 28 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER 29 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR 30 ØKONOMI 31 SBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. På børne- og ungeområdet opstår kvaliteten først og fremmest i mødet mellem medarbejderne, børnene og de unge og i samarbejde med deres forældre og er udtryk for den effekt, de lokale indsatser har for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det primære formål med kvalitetsrapporten er derfor at danne afsæt for en lokal dialog om kvalitetsudvikling med afsæt i lokale styrker, udfordringer og ressourcer. Samtidig er rapporten et vigtigt grundlag i Børn og Unges arbejde med datainformeret ledelse. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at en høj kvalitet i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Tilst dagtilbud ligger i lokaldistrikt i det geografiske område Område Viborgvej. Tilst dagtilbud består af 1 vuggestuer, 1 børnehaver og 7 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 215 Børn i alderen 0 år - børnehave er indskrevet i dagtilbuddet 311 Børn i alderen børnehave - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 96 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 0 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Af forældrene til børn i dagtilbuddet har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Tilst dagtilbud Haurumsvej Tilst Tlf.: Dagtilbudsleder: Morten Berg mobe@aarhus.dk 3 KVALITETSRAPPORT

4 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1 Forventninger og fællesskaber. 2 Overvægt blandt piger. Tilsynspunkt 1 Offentliggørelse af de pædagogiske læreplaner på hjemmesiden OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Udviklingspunkter 1. Forventninger og fællesskab På ledelsesniveau:udarbejdet fælles strategi om forventninger og fællesskab (se LUP) sammen med skolen. Processen er initieret.enkelte afdelinger har udarbejdet pjece i samarbejde med forældreråd med afsæt i processen.kommunikationsstrategi (se LUP) - Temavis og optimering af børneintra.demokracity - langsigtet plan frem imod Forældreniveau:Forfulgt strategien i bestyrelsen og råd.afventer skolen. 2.Overvægt blandt piger: På ledelsesniveau:udarbejdet strategi (se LUP) for uddannelse af motorik vejledere i alle afdelinger (Se lup)udvidet samarbejdet med sundhedsplejen - Tidligere opmærksomhed.kostråd Personaleniveau: Tidligere italesættels/vejledning.synliggørelse af mulighed for inddragelse af eksterne samarbejdspartnere (Sundhedplejen).Læreplaner.OL Forældreniveau: Forældreinddagelse tidligere orientering/inddragelse.temaaften.temavis. Tilsynspunkt. 1. Offentliggørelse af de pædagogiske læreplaner på hjemmesiden Offentliggjort og godkendt RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 4 KVALITETSRAPPORT 1. Forventninger og fællesskaber. Strategien er langsigtet. Processen er ikke færdig, hvilket tydeligt afspejler sig i forældretilfredshedsundersøgelsen. 2. Overvægt blandt piger. For første gang er under 15 %. Efter uddannelsen af motorikvejledere i alle afdellinger, har vi en forventning om en yderligere reduktion i antallet af overvægtige skolestartere.

5 EFFEKT I Aarhus Kommune er kvaliteten i børne- og ungesammenhæng udtryk for effekten af de indsatser og aktiviteter, som dagtilbud, skoler og FU-tilbud iværksætter for at sikre børnene og de unge den bedst mulige trivsel, læring og udvikling. Nedenstående er dagtilbudsedelsens samlede vurdering af, hvilke resultater, der har været særligt bemærkelsesværdige i de seneste år, og hvilke områder der har behov for yderligere opmærksomhed fremadrettet. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, vil vi gerne fremhæve følgende resultater som særligt positive: Tidlig indsats Børneperspektiv:Tidlig indsats med øget fællesopmærksomhed på tidlig indgriben og handling. Igennem arbejdet med ICDP, SOS, Familiegrupper, Forældresparring, Familiestuer, Lokalt resurseteam Personaleperspektiv:Højere faglighed, Større fælles viden, fælles forståelse for opgaveløsning, optimering af udnyttelse af resurser i dagtilbuddet (Den der har evnen har ansvaret) øget trivsel.mappedage Forældreperspektiv:Øget oplevelse af inddragelse og forældreevne igennem, ICDP, SOS, familiestuer, konsultativt forum 0-6 år, tilgængelig distrktspsykolog og netværksgrupper. Sprog Børneperspektiv:Øget sprogkompetencer hos børn med særlige behov igennem: Sprogbad, frivillige læseværter, fælles arbejde omkring sætningsdannelse, sangskattekisten og fælles lokalt musikprojekt. Personaleperspektiv:Øget handlekompetence og faglighed igennem: Fælles oplæg af sprogkonsulenter, tværfaglig vidensdeling, udvidet samarbejde med sprogkonsulenter i forbindelse med lokale projekter (sprogbad, fokusord osv.) Forældreperspektiv:Øget oplevelse af inddragelse og forældreevne igennem: Sangskattekisten, forældresproggrupper, åben stue og særudgave af Temavisen.Tidlig indsats resurseteam konsultativt forum 0-2 Tilst projekt Overgangssamarbejde imellem dagtilbud og skole Børneperspektiv:Øget tryghed, genkendelighed, øget robusthed, nye venskaber og øget skoleparathed gennem: Strukturerede fælles forløb imellem afdellinger og skole inden skolestart. Personaleperspektiv:Fælles forståelse af opgaven i forhold til det generelle og individuelle niveau igennem:strukturerede fælles forløb imellem afdellinger og skole inden skolestart, samt overleveringstiltag efter behov. Fælles oplæg af relevant karakter. Forældreperspektiv:Tryghed ved skolestart. Når vi betragter status for vores arbejde de seneste år, kan vi se, at vi har behov for at fokusere yderligere på følgende punkter, hvor vi ikke er nået helt i mål: - Overvægt blandt piger/drenge - herunder uddannelse af motorikvejledere. - Forældreinddragelse/gensidige forventninger. - Øget fokus på det generelle/normale. 5 KVALITETSRAPPORT

6 LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børns og unges vegne. For at tilgodese dette er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. LYST TIL AT LÆRE Børn lærer i alle de sammenhænge, som de indgår i. Det gælder både i den frie leg med andre børn og i samspillet med voksne. Måden hvorpå samspillet foregår, har dog betydning for, hvor stort et læringsudbytte, barnet får. Forskning viser i den henseende, at det har særlig positiv effekt, når der er en god vekselvirkning mellem voksenstyrede aktiviteter, og aktiviteter hvor barnet selv får lov til at tage initiativ, mens den voksne understøtter og udfordrer via dialog og refleksion omkring det emne eller den aktivitet, som barnet har vist interesse for. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at stimulere deres barns lyst til at lære 76,1% 80,6% 83,6% 85,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Samtidig er det et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen og dermed risikerer at få lavere fagligt udbytte af skolens undervisning end sine klassekammerater. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Sproglig udvikling er et af de seks temaer, som dagtilbuddene arbejder målrettet med i forbindelse med den pædagogiske læreplan. En god pædagogisk praksis sikrer børnene støtte i udviklingen af deres ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog, såvel som for brugen af skriftsprog, kropssprog og billedsprog. 6 KVALITETSRAPPORT

7 Sproglig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes sproglige udvikling: - Reducere antallet af børn, der har brug for en særlig indsats ifht sætningsdannelse - Reducere antallet af tosprogede 0-3 årige børn der har brug for en særlig indsats - Øge gruppen af børn der har brug for en generel indsats I høj høj Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes sproglige udvikling: På organisationsniveau ses tegnene igennem: Se side 8 kvalitetsrapport. Antallet af sprogvurderinger der er steget til 100 % Resultaterne af sprogscreeningerne På individniveau ses tegnene igennem: SUS, Trassmo, Alle med og TRAS. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns sproglige udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,2% 83,9% Sprogvurderinger Et af redskaberne til at tydeliggøre et barns sproglige udvikling er sprogvurderingen. En sprogvurdering gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i et samarbejde med forældrene. Sprogvurderingen foregår som en leg for barnet med en efterfølgende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre sammen kan støtte op om barnets sproglige udvikling fremadrettet. Sprogvurderingen er et vigtigt redskab til at sikre, at børns sproglige udfordringer ikke overses, da den stiller skarpt på de vigtigste dimensioner af barnets sproglige kompetencer, herunder barnets sprogforståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Med viden om barnets og børnegruppers sproglige kompetencer og udfordringer kan dagtilbuddet tilrettelægge lige netop de sprogunderstøttende aktiviteter, som det enkelte barn og børnegrupper måtte have brug for. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. 7 KVALITETSRAPPORT 53 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ årige børn med dansk som andetsprog er blevet sprogvurderet i dagtilbuddet i. Opgjort for perioden 1/1-31/ børn med dansk som andetsprog er blevet sprogscreenet før skolestart i. Opgjort for perioden 1/1-31/10.

8 Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål der er blevet vurderet til at have behov for...:...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 87% 93%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogvurdering er blevet vurderet til at have behov for...: DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats 52% 48% 45% 53%...en særlig indsats Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved en sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have...: DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 60% 33% 63% 33%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/10 8 KVALITETSRAPPORT

9 PERSONLIG UDVIKLING OG DANNELSE For at kunne udvikle deres personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Det er derfor vigtigt, at der skabes rum til, at børnene kan være nysgerrige, udforske verden, øve sig og udvikle egen identitet og selvstændighed. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Alsidig personlig udvikling Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes alsidige personlige udvikling: I høj høj At børn oplever sig selv som værdifulde deltagere og medskabere af fælleskabet. Have mulighed for at opnå et nuanceret kendskab til egne og andres følelser. At børn lærer egne grænser at kende. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling: Når vi arbejder med: Robusthed og selvkontrol. Skoleparathed. Trivsel. Tidlig koordineret indsats. Lokal disponering over kategori 1 og 2 H-midler. Distriktspsykolog/konsultativt forum. Oprettelse af lokalt reurseteam. Udarbejdelse af resursemappe. Forebyggelsesstrategien. Fælles forløb for dagtilbuddet med fokus på vigtigheden af tidlig indsats og - handlemuligheder.. Butterfly forløb for PL og pædagoger. Trin for trin. Spejling. Fri for mobberi. Respekt for grænser. Resurseteamet. Kan vi via SUS materialet og Alle Med se følgende tegn: 0-2 år: - At børn igennem legen, lærer at opleve sig som værdifulde medlemmer i fællesskabet. - At børn udvikler selvforståelse, så de føler sig trygge og tør udtrykke sig. - At børn udvikler færdigheder og dermed får øget selvværd og selvtillid. 3-6 år: - At børn udvikler forståelse for omverdenen og sig selv gennem legen. - At børn udvikler sig aktivt og får sociale og kulturelle erfaringer. - At børn føler selvværd og udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage initiativ. - At børn udvikler empati og kan mærke egne og andres grænser. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns personlige kompetencer (fx nysgerrighed, ihærdighed og selvstændighed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser % 85% 9 KVALITETSRAPPORT

10 KULTUR OG KREATIVITET Kunst og kultur appellerer til forskellige sanser hos børn, og den er med til at stimulere læringsprocesser ved at pirre deres fantasi og nysgerrighed og give dem gode muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt. International forskning viser desuden, at tidlig æstetisk stimulering af børn har en betydelig personlig, faglig og samfundsmæssig effekt. Kunst og kultur rummer alternative måder at tænke på og være sammen på. Ved at inddrage kunst- og kulturaktiviteter i dagtilbud kan der således opstå nye muligheder for, at alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet på baggrund af fælles oplevelser og aktiviteter. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier omhandler både mødet med kultur i kreativ forstand - i form af kunst, musik, teater - og om mødet med egen og andres kultur og traditioner. Kulturelle udtryksformer og værdier Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om kulturelle udtryksformer og værdier: I høj høj At børn bliver bevidste om egne og andres kultur og værdier. (identitet) At børn får viden om forskellige kulturelle udtryksformer At børn selv eksperimentere med kulturelle udtryksformer. Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om kulturelle udtryksformer og værdier: Når vi arbejder med: Danske og etniske traditioner. Projekter om forskellige kulturer. At besøge diverse kulturinstitutioner. Materiale kendskab. Planlægning af tematiserede aktiviteter. Værkstedsaktiviteter. Introduktion til - og arbejde med IT. Dokumentation. Musikprojekt. Sangskattekisten Kan vi via SUS materialet og Alle Med se følgende tegn: 0-2 år: - At børn oplever at være en del at et kulturelt fællesskab. - At børn præsenteres for og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer. 3-6 år: - At børn lærer at deltage i og få viden om kunst, kultur, kulturhistorie og traditioner. - At børn lærer at blive fortrolige med at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer. - At børn udvikler selvindsigt og forståelse for egen kultur. Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at understøtte deres barns kreativitet og fantasi Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 78,8% 82,7% 83,5% 84,9% 10 KVALITETSRAPPORT

11 NATUR OG MILJØ Børns kompetencer inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning og vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke børnenes vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Læreplanstema: Natur og naturfænomener Læreplanstemaet natur og naturfænomener beskæftiger sig både med børnenes fysiske møde med naturen og læring om naturen og dens fænomener. I mødet med naturen får børnene blandt andet mulighed for at udvikle deres krop og sanser, samtidig med at deres nysgerrighed pirres, og de lærer nyt om dyr, planter, årstider og før-matematiske begreber som størrelse, vægt, form, længde m.v. Natur og naturfænomener Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes læring om natur og naturfænomener I høj høj At børnene udvikler respekt og forståelse for naturen At børnene lærer naturen at kende og bruger den som udviklings og vidensrum At børnene udvikler bevidsthed om bæredygtighed Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om natur og naturfænomener: Når vi arbejder med: Naturpatruljen. Ørnereden. Store skraldedag.ture i naturen. Årstiderne. Projektorienterede aktiviteter.. Videnssøgning via IT. Fra jord til bord. Normer og værdier i forhold til naturen Kan vi via SUS materialet og Alle Med se følgende tegn: 0-2 år: - At børn udvikler glæde og forundring ved naturen. - At børn lærer at opleve naturen som et rum for fantasi og leg. - At børn udvikler respekt for naturen og miljøet. At børn lærer naturen at kende gennem alle sanser og får kendskab til årets gang. 3-6 år: - At børn får erfaringer med økosystemer, årstider natur og naturfænomener/eksperimenter. At børn kan efterleve adfærdsrgeler i naturen. At børn får indsigt i dyr og planters betingelser. 11 KVALITETSRAPPORT

12 TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. BEVÆGELSE OG SUNDE VANER Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Børns kropsbevidsthed og motoriske udvikling er et vigtigt fundament for deres egen identitetsdannelse og udvikling af selvstændighed og tro på egne evner. Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, bruge kroppen og bevæge sig. Som en effekt af bevægelse og kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere overskud til at lære. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes motoriske udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan under læreplanstemaet Krop og bevægelse. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Krop og bevægelse Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling i forhold til krop og bevægelse: I høj høj At barnet naturligt og med glæde lærer og udvikler sig med og igennem kroppen Udvikler sunde vaner ifht krop og bevægelse At barnet udvikler sunde kostvaner Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes viden om og brug af krop og bevægelse: Når vi arbejder med: Morgen gymnastik. Ol uge. Fodboldturnering. Indretning af legeplads og indearealer. Udnyttelse af lokalområdets muligheder. Kostbevidsthed. Kropsbevidsthed. Selvhjulpenhed. Mindfulness. Afslapning. Inddragelse af sundhedsplejersken. Særnummer af Temavisen. Inddragelse af sundhedsplejersken. Forældreforedrag. Kost. Motion. Børnemiljø. Hygiejne Kan vi gennem evalueringsmateriale og dokumentation se: 0-2 år: - At børn erfarer glæde ved at bruge deres krop. - At børne udvikler deres fin- og grovmotorik. - At børn udvikler kropsbevidsthed og øver sig i at blive selvhjulpne. Børn der regulerer egen og andres adfærd. Øget bevægelsesglæde 3-6 år: - At børn udvikler accept af og forståelse for deres egen krop og dens behov. - At børn lærer at afstemme sig og forstå det kropslige udtryk hos andre. - At børn lærer, hvad der bidrager til sund levevis. - At børn får et naturligt forhold til daglige fysiske aktiviteter. Færre overvægtige skolestartere. 12 KVALITETSRAPPORT

13 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at understøtte deres barns fysiske og motoriske udvikling 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 86,7% Overvægt blandt børnene Overvægt blandt børn og unge har gennem længere tid været et stigende problem i den vestlige verden og en trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel børn fra dagtilbuddet, som var overvægtige (ved start) i 0. klasse Andel overvægtige drenge 9,6% 11,3% 14,3% 9,9% Andel overvægtige piger 20,5% 16,3% 13,6% 13,2% Kilde: Sundhedsplejen BØRNENES TRIVSEL Trivsel er fundamentalt for, om man har lyst til at lære eller være en del af fællesskabet, anerkendelse for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. At trives i sin daginstitution kræver blandt andet, at man som barn er tryg, føler sig set, hørt, anerkendt og udfordret. Det kræver nærværende og omsorgsfulde voksne og et godt samarbejde mellem forældre og institution. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: deres barns trivsel i dagtilbuddet 88,6% 90,9% 92,4% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 13 KVALITETSRAPPORT

14 RUMMELIGHED Alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsat og anerkendt. At være en del af og deltage i fællesskaber er en vigtig faktor i børns liv. Det er derfor vigtigt, at børnene får lov til at møde og indgå i forskellige fællesskaber, hvor de kan lære nyt om sig selv og deres omverden. At indgå i fællesskaber giver samtidig børnene værdifulde erfaringer og er med til at udvikle deres sociale kompetencer og respekt for andres værdier, holdninger og livsformer. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Læreplanstema: Sociale kompetencer Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Sociale kompetencer Vores seneste evaluering har vist, at vi har nået vores målsætning...: I vores dagtilbud har vi i særlig fokus på følgende mål for børnenes udvikling af sociale kompetencer: I høj høj At børn udvikler samhørighed og fællesskabsfølelse At børn udvikler sig til sociale individer At børn udvikler et højt selvværd og robusthed Vi baserer vores vurdering på følgende konkrete tegn i forhold til børnenes udvikling af sociale kompetencer: Når vi arbejder med : Trin for trin. Anerkendende pædagogisk praksis. Spejling. Struktur. Bevidstgørelse af vigtigheden af børns fremmøde. At sikre at alle børn har mindst en positiv relation. Handleplaner. Formidling af normer og værdier. (Takt og tone, Code of conduct) Fri for med mobberi. Ser vi gennem evaleringsmateriale og dokumnetation at: 0-2 år: - At børn udvikler tryghed og tillid til andre børn og voksne. - At børn lærer at indgå i et fællesskab med andre. - At børn lærer samarbejde omkring dagligdagens aktiviteter. - At børn udvikler relationer og danner venskaber. 3-6 år: - At børn lærer at indgå i fællesskaber og lærer almindelig dannelse og leveregler. - At børn udvikler respekt og ligeværdighed for hinanden. - At børn udvikler empati og rummelighed over for hinanden. - At børnene lærer at skabe og indgå i gode relationer. At børn kan udtrykke egne og respektere andres behov. 14 KVALITETSRAPPORT

15 Forældrenes tilfredshed med indsatsen Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...: at udvikle deres barns sociale kompetencer 79,0% 85,6% 85,6% 88,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FÆLLESSKABER Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj oplever...:... at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i dagtilbuddet 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 73,7% 77,6% 79,3% 81,9% Gentagne alvorlige drillerier (mobning) er desværre noget, som nogle børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor drillerierne, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for...:... at begrænse gentagne alvorlige drillerier mellem børnene 2011 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,0% 78,6% 15 KVALITETSRAPPORT

16 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børnenes trivsel, læring og udvikling. DEN OVERORDNEDE TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...:... samarbejdet mellem dagtilbud og hjem alt i alt ,5% 84,7% 81,9% 85,7%... dagtilbuddet samlet set 82,1% 88,5% 87,0% 89,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: vil anbefale andre forældre at vælge deres barns dagtilbud Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,9% 78,1% 16 KVALITETSRAPPORT

17 DEN DAGLIGE KONTAKT OG KOMMUNIKATION Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: kontakten til dagtilbuddets personale 78,0% 84,4% 81,9% 85,7%... dagtilbuddets kommunikation via Børneintra ,6% 68,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser DELTAGELSE OG FORVENTNINGSAFSTEMNING Samarbejde mellem dagtilbud og forældre har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling. Forskning viser blandt andet, at et de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, netop er inddragelsen af forældrene i børnenes læring - og i særlig den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet. For at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det imidlertid vigtigt, at man har en tydelig kommunikation og dialog om de indbyrdes forventninger, man har til hinanden. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der i høj eller meget høj...: deltager aktivt i samarbejdet med dagtilbuddet... støtter aktivt op om deres barns læring og udvikling i dagtilbuddet... ved hvilke forventninger, dagtilbuddet stiller til dem som forældre Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser ,8% 74,0% ,6% 90,5% ,0% 61,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 BAGGRUNDSOPLYSNINGER YDELSER, ORGANISERING OG RESSOURCER 18 KVALITETSRAPPORT

19 YDELSER PÆDAGOGISK PRAKSIS Arbejdet med den pædagogiske læreplan Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for børnenes læring og udvikling og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde i forhold til de seks læreplanstemaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Natur og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Det betyder blandt andet, at der ikke nødvendigvis er behov for at sætte lige stort fokus på alle seks læreplanstemaer, men det betyder samtidig også, at det er vigtigt, at der løbende følges på de behov der er til stede i børnegruppen. Af samme grund stilles er i dagtilbudsloven krav om, at der foretages en evaluering af den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført 09. Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: Ja Nej Bestyrelsen har godkendt den overordnede læreplan. De enkelte afdellingers arbejde med lærplaner bliver udarbejdet og evalueret i den enkelte afdelings forældreråd. Dette følger læreplansårhjulet i dagtilbuddet samt tager afsæt i den fælles læringsforståelse og menneskesyn. Det skaber mulighed for at tilrettelægge arbejdet med læreplaner, så de passer bedst i forhold til det lokale behov. I vores dagtilbud har vi i det forgangne år haft fokus på følgende læreplanstemaer: I høj høj Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 19 KVALITETSRAPPORT

20 Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til arbejdet med de seks læreplanstemaer, vil vi gerne fremhæve følgende tre: Sprog Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling Anvendte pædagogiske metoder Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: I høj høj Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo TRAS ALLE MED Dialogisk læsning Tematiseret sprogarbejde Kuno Beller Andet: Trasmo. Sprogvurdering. Sprogscreening. Intern handleplan. Alle Med. TRAS. Trassmo. Kuno Beller. SOS. Udviklings beskrivelse. ROYE/SMTTE. Forebyggelsestrekanten. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Børn med særlige behov Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer, og der stilles krav om, at det af læreplanen fremgår hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for at imødekomme de behov, børnene måtte have. Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med følgende aktiviteter og metoder: Arbejde i mindre grupper. Mindfullnes. Spejling. ICDP. SOS/familien hurtigere på banen. Tidlig forældreinddragelse. H- midler ud lokalt. Flytte personaler efter opgaven - Flytte børn derhen hvor kompetencerne er. Boardmaker. Kontinuitet og struktur. Dagbog. Resurseteam/Kollegial sparring TIDLIG OPSPORING OG INDSATS En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus mulighed for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved de første små tegn på mistrivsel. Aarhus Byråd har derfor besluttet, at omprioritere og investere i tidlige forebyggende indsatser i perioden Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, fællesskabet og rammerne omkring børnenes og unges opvækst Af konkrete indsatser, som vi har sat i værk i forhold til at sikre tidlig opsporing og forebyggelse, vil vi gerne fremhæve følgende: SOS/familien hurtigere på banen, Konsultativt forum 0-6 år. Familiegrupper. Resurseteam Uddanelse af personaler. Mappedage. Distrikts psykolog. Praktisk pædagogosk vejledning til forældre. På baggrund af de iværksatte indsatser kan vi se følgende positive effekt: - Reduktion af antallet af underretninger - Tidligere indsats - Øget forældreinddragelse -Flere børn bliver i dagtilbuddet. 21 KVALITETSRAPPORT

22 ORGANISERING BØRNEMILJØET Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude - de fysiske, psykiske og æstetiske forhold i et dagtilbud udgør børnemiljøet. s arbejde med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan arbejdet tilrettelægges og gøres til en integreret del af det pædagogiske arbejde skal fremgår af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. Når børnemiljøet vurderes skal det ske i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Fysisk børnemiljø (ude og inde) I vores dagtilbud er...: I høj høj... der tilstrækkelig plads, til at børn og personale kan cirkulere frit, holde samling og lege... stille og larmende legearealer adskilte fra hinanden... der adgang til områder, hvor børnene kan trække sig tilbage og lege alene eller to og to... der indrettet særlige områder, som understøtter børnenes grovmotoriske udvikling... der et bredt udbud af materialer, redskaber o.l., der understøtter børnenes finmotoriske udvikling (fx byggematerialer, puslespil, tegne og skriveredskaber)... alle legeområder tilgængelige for børn med funktionsnedsættelse Andet: Busser Ørnereden Kløverhytten Psykisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er dagligdagen indrettet med genkendelige strukturer og gennemgående begivenheder, som får børnene til at føle sig trygge... har vi procedurer, som er med til at sikre, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet... er klimaet blandt børnene præget af et ligeværdigt fællesskab, nærhed og tryghed... oplever børnene, at der altid er tilgængelige voksne Andet: Fremover kunne der med fordel svares på afdelingsniveau. De følgende spørgsmål er noget som alle afdellinger tilstræber, men har forskellige forudsætninger for at imødekomme. Derfor bliver svarene derefter KVALITETSRAPPORT

23 Æstetisk børnemiljø I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores ude- og inderum indrettet så det er muligt for børnene at få stimuleret alle sanser (lugt, syn, føle, smag, høre)... sørger vi for dagligt at holde orden og rydde op (ude og inde), så det er muligt for børnene at overskue helheden, finde legeredskaber m.v.... har vi indrettet vores stuer og fællesrum med tegninger, billeder og andre produkter, som børnene har lavet... er vi opmærksomme på at bruge vores udsmykning og indretning aktivt, når vi arbejder med børnenes læring og udvikling Andet: - Ind og udvendigt veligehold - Respekt for inventar og materialer - Børn lærer at rydde op efter sig Børneperspektivet/inddragelse af børn I vores dagtilbud...: I høj høj... er vores indretning tilpasset børnenes behov og interesser... oplever børnene at have medindflydelse i hverdagen (de er fx med til at vælge aktiviteter (ude og inde) og indrette legeområder)... handler de voksne ofte ud fra børnenes initiativer (fx ved at lege med i spontant opståede lege o.l.)... inddrages børnene i almindelige hverdagsaktiviteter (fx dække bord, rydde op, lave mad, ordne vasketøj m.v.)... bliver børnene støttet i deres stræben efter selvbestemmelse... gør vi brug af børnepaneler, børneinterviews o.l. til at inddrage børnenes perspektiv i forhold til forskellige emner, aktiviteter o.l. i dagtilbuddet Andet: - Inddrage ældre som mentorer 23 KVALITETSRAPPORT

24 RESPEKT FOR GRÆNSER At have et godt børnemiljø handler også om at have en kultur i dagtilbuddet, hvor mistanker og usikkerheder omkring omgangen med børnene kan drøftes åbent. I Aarhus Kommune er der i den henseende udarbejdet en vejledning til forebyggelse og håndtering af sager, som omfatter mistanke om seksuelle overgreb mod børn. Vejledningen, som har titlen Respekt for grænser, har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og opmærksomhed på seksuelle overgreb på børn og unge. Formålet er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts I vores dagtilbud sørger vi for at have en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb og mistanke...: I høj høj... ved løbende at drøfte emnet i personalegruppen (på fx personalemøder, stuemøder o.l.)... ved at sikre at alle medarbejdere har kendskab til vejledningen Respekt for grænser... via en løbende orientering, vejledning og dialog med forældrene om emnet (på fx forældremøder, forældresamtaler o.l.)... med afsæt i en intern handleplan for vores håndtering af sager om mistanke Andet: Løbende vidensdeling i lederteamet, samt retroperspektiv sparring på konkrete situationer. Årlig gennemgang og justering af politik på afdellings niveau. EVALUERING OG OPFØLGNING For at sikre, at de indsatser og aktiviteter man sætter i værk, har den effekt, som man forventer, er det vigtigt, foretage en løbende evaluering og opfølgning. Det er i den forbindelse en fordel, at man har aftalt en fælles systematik, så alle er klar over, hvilken metode man anvender, samt hvornår evalueringen vil blive gennemført og med hvilket formål. Når vi evaluerer på effekten af vores indsatser, gør vi det ved brug af følgende metoder: I høj høj Registreringsark og observationsskemaer (fx SUS, TRAS, ALLE MED) Egne spørgeskemaer (fx til medarbejdere, forældre o.l.) Børneinterviews o.l. Billeddokumentation, video m.v. Daglige registreringer og observationer (ikke planlagte) Eksisterende undersøgelser (fx forældretilfredshedsundersøgelsen, APV o.l.) Andet: - Marte Meo - Forebyggelsestrekanten 24 KVALITETSRAPPORT

25 OVERGANGE I vores dagtilbud, har vi faste procedurer for vores samarbejde om børnenes overgange fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: Det er vores vurdering, at vi med vores nuværende samarbejdspraksis sikrer børnene en god og tryg overgang fra...: I høj høj... hjem til dagtilbud... vuggestue/dagpleje til børnehave... dagtilbud til skole Evt. supplerende kommentarer: - Overgangskoordinator imellem vuggestue og børnehave Vores vurdering tager afsæt i følgende mål/succeskriterier for vores samarbejde om børnenes overgang fra..: Tryg og god opstart... hjem til dagtilbud Relevante informationer er tilgængelige Tydelig forventningsafklaring Feedback og forward imellem relevante aktører Tryg og god opstart Relevante informationer er tilgængelige... vuggestue/dagpleje til børnehave Tydelig forventningsafklaring Relevant feedback og forward imellem aktører Arbejde med genkendeligt materiale Tryg og god opstart Relevante informationer er tilgængelige... dagtilbud til skole Tydelig forventningsafklaring Relevant feedback og forward imellem aktører Arbejde med genkendeligt materiale 25 KVALITETSRAPPORT

26 SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE Forældrene er de vigtigste voksne i børnenes opvækst. Og både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme har rigtig stor betydning for, hvordan børnene klarer sig senere i livet. Det er derfor vigtigt, at dagtilbuddene indgår i et gensidigt og forpligtende samarbejde med forældrene - og sætte deres ressourcer i spil,- i forhold til at støtte op om børnenes trivsel, læring og udvikling. I vores dagtilbud har vi særligt gode erfaringer med at sætte forældrenes ressourcer i spil på følgende måde: Forældresamtaler SUS materiele Forældrerådsmøder Familie stuer Familiegrupper Åbenstue ICDP Forældre sproggrupper Sangskatte kisten SOS Konsultativt forum Udviddet samarbejde med sundhedsplejen Praktisk pædagogisk vejledning i hjemmet Aflastning Åben rådgivning hos PPR psykolog lokalt Cafeaftener Traditioner Når vi vil sikre en god kommunikation og dialog med forældre til børn i vores dagtilbud, gør vi det blandt andet via: I høj høj Vores hjemmeside Nyhedsbreve BørneIntra Opslagstavle/informationsskærme Bestyrelsen Forældrerådene Forældremøder Den daglige dialog Hjemmebesøg Andet: Tematiserede nyhedsaviser om læreplanstemaer kvartalsvis. 26 KVALITETSRAPPORT

27 KOMPETENCEUDVIKLING FOR MEDARBEJDERE Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? I det forgangne år har vi haft særligt fokus på at opprioritere medarbejdernes kompetencer på følgende områder...: I høj høj Tidlig opsporing og indsats Børns læreprocesser Inklusion Natur og naturfænomener Børns relationsdannelse og sociale kompetencer Børns sprogtilegnelse og sproglige udvikling Krop og bevægelse/børns motoriske udvikling Kultur og musik Evaluering og undersøgelse af pædagogisk praksis Andet: Rotation Sidemandsoplæring Op på Ølkassen -formidling af vellykkede projekter 27 KVALITETSRAPPORT

28 RESSOURCER LOKALDISTRIKT s lokaldistrikt Lokaldistriktet Lokaldistriktet 2014 Lokaldistriktet Antal børn i alderen ½ år - børnehave bosiddende i lokaldistriktet Antal børn i alderen børnehave - 5 år bosiddende i lokaldistriktet Andel af lokaldistriktets børn der er indskrevet i dagtilbud Andel af de indskrevne børn i lokaldistriktet, der er indskrevet i eget lokaldistrikt Andel af dagtilbuddets børn, der har bopæl udenfor lokaldistriktet Opgjort pr. 1/ ,3% 88,0% 88,7% 88,3% 85,9% 82,9% 84,7% 70,0% 9,8% 7,9% 8,7% 29,3% AFDELINGER OG BØRNETAL Børn i dagtilbuddet 2014 Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0 år - børnehave Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen børnehave - skolestart Gennemsnitligt antal børn pr. medarbejder 5,5 5,6 5,9 5,9 Børn med handicap Antal børn med handicap i dagtilbuddet Andel børn med handicap i dagtilbuddet 1,9% 0,0% 0,0% 1,8% Børn med dansk som modersmål Antal børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Andel børn med dansk som andetsprog (bhv.- skolestart) i dagtilbuddet Opgjort pr. 1/ ,8% 28,6% 30,9% 14,9% 28 KVALITETSRAPPORT

29 MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Andel pædagoger 2014 Andel uddannede pædagoger 68,1% 66,9% 67,1% 64,6% Andel uddannede pædagoger, inklusiv pædagogiske ledere Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis 71,2% 76,0% 69,7% 67,9% Antal medarbejdere fordelt på faggrupper 2014 Pædagoger 69,1 104,0 105,2 Pædagogmedhjælpere 32,3 51,4 51,6 Administrativt personale samt sundhedspersonale 5,9 4,9 4,3 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 11,9 15,1 14,4 Dagplejere 16,3 12,8 12,7 Andet 0,0-0,5 0,0 Opgjort som fuldtidsstillinger i gennemsnit på årsbasis. Kønsfordeling i dagtilbuddet 2014 Andel mænd ansat i dagtilbuddet 15,7% 11,1% 11,1% 15,1% Andel kvinder ansat i dagtilbuddet 84,3% 88,9% 88,9% 84,9% Gennemsnitlig opgørelse for året. Opgørelsen gælder medarbejdere, der er ansat som en del af det pædagogiske personale (pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske ledere) 29 KVALITETSRAPPORT

30 ARBEJDSMILJØ OG SYGEFRAVÆR Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Social kapital kan således betragtes som et nøglebegreb, når der tales om arbejdsmiljø og trivsel. Medarbejdernes vurdering...: egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv dagtilbuddets sociale kapital Kilde: Aarhus Kommunes ArbejdsPladsVurdering Sygefravær blandt medarbejdere 2014 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder med sygefraværsperioder under 14 dage Gennemsnitlig opgørelse for året. 7,5 13,2 14,0 16,7 5,9 5,6 6,2 6,9 30 KVALITETSRAPPORT

31 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden 2011 har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet. Budget og regnskab 2014 s samlede budget s regnskab s akkumulerede over- eller underskud Særligt tiltdelte ressourcer til...: Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap Udsatte børn Varetagelse af sprogstimulering af børn med dansk som andetsprogn Opgjort for perioden 1/1-31/ Gennemsnitlige udgifter pr. barn Udgifter pr. barn Opgjort for perioden 1/1-31/12 31 KVALITETSRAPPORT

32 SBESTYRELSENS UDTALELSE Kommentering af Kvalitetesrapporten : Generelt omkring rapporten er det lidt sværere at danne sig et overblik over om der er tilbagegang eller fremgang på forskellige parametre, da der flere steder enten mangler fakta eller procentangivelser fra tidligere år, da spørgsmålet ikke er det samme. Proceslinjen har udfordret os som forældre, grundet placeringen i December og forsinkelse af udleveringen af rapporten. Vi ønsker en bedre proces i Vi ser ikke den samme fremgang eller fastholdelse af tilfredshed på stort set alle parametre, som vi gjorde i, hvilket vi selvfølgelig gerne så. Det er glædeligt, at se, at forældrenes tilfredshed med deres børns trivsel er steget yderligere og ligger helt niveau med resten af kommunen. Yderligere er forældrenes oplevelse af dagtilbuddet evne til at stimulere deres børns lyst til at lære samt kreativitet og fantasi steget. Det ligger godt i tråd med, at det fremgår af rapporten, at den sproglige indsats er lykkedes godt. Hvis vi tager udgangspunkt i udviklingspunkterne fra, kan vi konstatere at det ikke er synligt i rapporten at forventninger og fællesskaber, samt overvægt blandt børn, har været udviklet siden. Som skrevet i rapporten, er strategien, i forhold til forventninger og fællesskaber, langsigtet. Det anerkender vi og vi som forældrebestyrelse er inddraget. Dog må vi evaluere løbende, om strategien er den rigtige og om der med baggrund i denne rapport, er brug for yderligere. Generelt konstaterer vi, at den overordnede tilfredshed samt tilfredsheden med den daglige kontakt og kommunikation er faldet og/eller ligger under Aarhus kommunes gennemsnit. Vi mener, det er problematisk at se, at tilfredsheden med samarbejdet mellem dagtilbud og hjem er faldet, det er dog noteret, at vi opfylder Aarhus kommunes målsætning. Som forældrebestyrelse anser vi det for at være meget centralt, at vi i ovenstående stiger i tilfredshed og/eller ligger på niveau med kommunen. Vi ser derfor gerne, at dette bliver et udviklingspunkt. I forhold til andelen af børn der er overvægtige ved skolestart mangler der dokumentation for. Det gør det svært, at se om der er flere eller færre end Vi kan dog se, ud fra evalueringerne, at dagtilbuddet kun i nogen har nået deres målsætninger ifht krop og bevægelse samt sunde vaner. Det undrer os, at der ikke er satset mere på kompetenceudvikling hos personalet, som angivet på s. 27 i krop og bevægelse/børns motoriske udvikling, da punktet med overvægtige piger var et udviklingspunkt fra. Vi ser som forældrebestyrelse gerne, at der lægges en ny strategi, for hvordan vi sikre at børns sundhed og motoriske udvikling, udvikles endnu bedre i vores dagtilbud. 32 KVALITETSRAPPORT