EUROPA-PARLAMENTET. Kultur- og Uddannelsesudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 FORELØBIG 2004/2267(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om integration af indvandrere i Europa gennem skoler og flersproget undervisning (2004/2267(INI)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Miguel Portas PR\ doc PE v01-00

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...7 PE v /9 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om integration af indvandrere i Europa gennem skoler og flersproget undervisning (2004/2267(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Rådets direktiv 77/486/EØF af 25. juli 1977 om skolegang for børn af migrantarbejdstagere 1, der henviser til resolution vedtaget den 16. december 1997 af Den Europæiske Unions undervisningsministre, hvor medlemsstaterne opfordres til at fremme sprogundervisning på et tidligt stadium af skolegangen samt europæisk samarbejde mellem skoler, der har denne type undervisning 2, - der henviser til resolution vedtaget af Rådet den 25. november 2003 om skolen som et åbent læringsmiljø, der kan forebygge og imødegå skolefrafald og manglende tilpasning hos de unge og fremme deres sociale inddragelse 3, - der henviser til opfordringen fra Det Europæiske Råd i Barcelona (marts 2002) til at fremme undervisning i mindst to fremmedsprog fra en meget tidlig alder, - der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om indvandring, integration og beskæftigelse (KOM(2003)336), - der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 24. juli 2003 om fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed: handlingsplan , - der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad, hvor det anbefales at øge den offentlige støtte for at mindske problemerne for elever fra indvandrermiljøer og minoriteter, - der henviser til konklusionen fra symposiet "Uddannelsesudviklingen i Europa flersprogetheden åbner nye muligheder" organiseret af det luxembourgske EUformandskab den 10. og 11. marts 2005, - der henviser til Rådets (undervisningsministrenes) konklusioner af 25. maj 2005, - der henviser til forretningsordenens artikel 45, - der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0000/2005), A. der henviser til, at migrationsstrømmene er taget væsentlig til i styrke siden vedtagelsen i 1977 af det direktiv, der giver indvandrere inden for EU ret til at lære sproget i 1 EFT L 199 af , s EFT C 1 af , s EUT C 295 af , s..3. PR\ doc 3/9 PE v01-00

4 bestemmelseslandet og sproget og kulturen i oprindelseslandet, B. der henviser til, at migrationsstrømmene giver nye identitetsmæssige udfordringer og gør integrationspolitikken til et prioriteringsområde i EU, i medlemsstaterne og hos de regionale og lokale myndigheder, C. minder om, at der i Europa i forskellige perioder har fundet forfølgelse af minoriteter sted, og at denne del af vores historie, som vi aldrig ønsker gentaget, understreger, hvor vigtigt det er at have antidiskriminationspolitikker inden for Unionen, D. der henviser til, at de europæiske institutioners mange beslutninger på uddannelsesområdet skal give lige rettigheder for børn og unge, der bor i Den Europæiske Union, uanset deres fødested, hvor deres forældre og bedsteforældre kommer fra eller den retlige ramme, som de lever i, E. der henviser til, at Europarådets beslutning af 23. og 24. marts 2000 (om en halvering inden 2010 af antallet af årige, der kun har uddannelse på folkeskoleniveau) omfatter lige adgang til uddannelse for børn af indvandrere, og at skolerne skal være klar til at fremme integration af børnene uden diskrimination, F. understreger, at indlæringsvanskelighederne for elever, der kommer fra familier, hvor der tales et andet sprog end det, der tales i skolen, ofte kombineres med materielle, sociale og psykologiske betingelser, som vanskeliggør en almindelig skolegang, G. minder om, at sprogforskellen mellem hjemmet og skolen bidrager til, at børnene forlader skolen for tidligt, og at familien ikke bliver en del af samfundet, H. der henviser til, at flersproget undervisning bidrager til bedre forståelse for forskelle set i et interkulturelt perspektiv på et tidspunkt, hvor der ses en stigning i antallet af unge af anden og tredje generation, som har vanskeligheder med at styre de mange forskellige dimensioner, der er med til at bestemme deres identitet, I. der henviser til, at indførelsen af et lingua franca i skolesystemerne i nogle tilfælde dispenserer for læren om kulturen og modersmålet fra starten af skolegangen, J. der henviser til, at EU-institutionerne skal søge at drage nytte af erfaringerne fra forsøg med integreret læring af sprog og kultur CLIL 1, K. der henviser til, at bilaterale aftaler udgør det vigtigste redskab til at gennemføre uddannelsesmålene for indvandrermiljøerne, og at disse aftaler generelt er underlagt stramme budgetbegrænsninger, når der altså ikke er tale om manglende politisk vilje, L. der henviser til, at Den Europæiske Unions indsats hovedsageligt afspejles i uddannelse af lærere, udveksling af unge og afholdelse af seminarer og undersøgelser, hvilket langtfra er alt, der kan gøres for at fremme og medvirke til udbredelse af god praksis. 1 Forsøg, der på engelsk er kendt under forkortelsen CLIL - Content and Language Integrated Learning, CLIL - Content and Language Integrated Classrooms (Integreret læring af indhold og sprog) og BILD - Bilingual Integration of Languages and Disciplines. PE v /9 PR\ doc

5 Børns rettigheder i skolesystemet og medlemsstaternes forpligtelser 1. mener, at indvandrerbørn i skolealderen har ret til offentlig undervisning uanset deres families retlige status, og at denne ret skal omfatte undervisning i modtagerlandets sprog såvel som modersmålet, såfremt der er indvandrermiljøer i området; 2. mener, at selv om indvandrerbørn og/eller efterkommere af indvandrere (anden og tredje generation) behersker modtagerlandets sproget, skal grundskolen kunne tilbyde undervisning i modersmål og oprindelseslandets kultur, i særdeleshed i byer og områder, hvor indvandrere udgør mindst 5 % af befolkningen i den skolepligtige alder; 3. opfordrer medlemsstaterne til på uddannelsesinstitutionerne at fremme foranstaltninger, der sikrer sproglig mangfoldighed, og som ikke begrænser sig til de mest almindelige europæiske sprog, samt fremme mulighederne for at vælge alternativer til det officielle sprog; 4. opfordrer medlemsstaterne til at fjerne de pædagogiske, administrative og juridiske hindringer, som på grund af sproglige barrierer gør det svært at opfylde disse mål; 5. mener, at disse foranstaltninger bør træffes, uden at indvandrerbørn belastes tidsmæssigt i forhold til andre elever, så man undgår, at de afviser undervisningen, fordi der skal afsættes ekstra tid; Den Europæiske Unions rolle i fremme af god praksis 6. tilslutter sig Kommissionen i dens støtte til uddannelsessystemer, der garanterer eleverne undervisning på et tidligt stadium af skolegangen i to sprog ud over deres modersmål; 7. mener, at man i grundskoler, hvor der også går indvandrerbørn, ved at oprette klasser, hvor der undervises efter CLIL-metoden - hvor alle elever følger ét eller flere fag, i hvilke der undervises i et andet sprog end det officielle sprog - og hvor der undervises i indvandrernes modersmål, i afgørende grad bidrager til god integration af eleverne og deres familier, fremmer den interkulturelle sameksistens og giver ringe grobund for udvikling af racistiske og fremmedfjendske følelser; 8. anmoder Kommissionen om, inden for rammerne af det tværgående program "Livslang læring", at der i den budgetmæssige tildeling for perioden tages højde for gennemførelsen af disse initiativer; 9. understreger, at man bør støtte uddannelsesprojekter, som ud over de programmæssige forpligtelserne i skolerne underviser indvandrere, der ikke er i skolealderen, i modtagerlandets sprog og kultur, såvel som de projekter, der bygger bro mellem kulturen og historien i det område, hvor indvandrerne bosætter sig og indvandrermiljøernes historie; 10. bekræfter, at gennemførelsen af denne politik kræver EU s støtte til at skabe et europæisk netværk af skoler, som benytter sig af CLIL-metoden, og mener endvidere, at dette netværk med samtykke fra medlemsstaternes myndigheder kan omfatte skoler, der ønsker PR\ doc 5/9 PE v01-00

6 at iværksætte uddannelsesmæssige projekter og fællesskabsprojekter, der opfylder de indlæringsmæssige-, sociale- og kulturelle behov, som er beskrevet ovenfor; 11. anmoder Kommissionen om at øge støtten til uddannelse af lærere, især fra indvandrernes oprindelseslande, som er interesserede i udviklingen af CLIL og, inden for rammerne af programmerne Leonardo da Vinci, Ungdom og Socrates (aktionerne Comenius og Grundtvig), om at udvide udbudet af målsprog til indvandrernes modersmål, idet der tages særligt hensyn til aktiviteter, der henvender sig til indvandrerbørn og til undervisere, der arbejder med disse samfund; 12. bekræfter, at der fra Unionens side skal sættes særlig fokus på udbredelse, især gennem modtagerlandenes uddannelsessystemer, af kulturelle værker fra indvandrernes oprindelseslande, hvad enten det er inden for rammerne af de udenrigspolitiske målsætninger og naboskabspolitikken eller inden for rammerne af programmerne Medier, Fjernsyn uden grænser og Kultur 2000; 13. opfordrer medlemsstaternes lokale myndigheder til at have dette perspektiv for øje ved valget af venskabsbyer; pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaterne. PE v /9 PR\ doc

7 BEGRUNDELSE 1. EU-institutionerne og medlemsstaterne, især de, der modtager mange indvandrere, er med rette bekymret over indvandrernes situation i Den Europæiske Union. Der peges som regel på to sider af problemet: på den ene side integrationsproblemer i nogle samfund, som af flere årsager oplever ghettodannelser, hvilket, når man ser bort fra udførelsen af erhvervsarbejde, fører til en marginalisering i forhold til det omgivende samfund. På den anden side er der også situationer, hvor integrationen sker på bekostning af de kulturelle rødder, herunder kendskab til oprindelseslandets sprog, især for anden- og tredjegenerationsindvandrere, som er født i modtagerlandet; 2. På trods af hvad nogen forventer, er immigration ikke et forbigående fænomen, hvor der er tale om overførsel af arbejdskraft mellem områder med forskellig økonomisk og demografisk udvikling, et ønskeligt eller nødvendigt fænomen alt efter beskæftigelsessituationen i modtagerlandet, eller reversibelt, når først der er rettet op på situationen i oprindelseslandet. Det er oftest ikke tilfældet og har aldrig været det. Den europæiske historie og kultur er dannet gennem sammensmeltning af kulturer fra mange befolkningsgrupper, som igennem århundreder er flyttet rundt, og som af forskellige årsager har slået sig ned her og der og har bragt deres sprog, traditioner, religioner, kunst og socialiseringsformer med sig. Denne historiske proces har aldrig rigtig været brudt. De indvandringsbølger, vi ser i dag, bør betragtes som en ny mulighed for det, som vi i dag kalder "den europæiske kultur" og som en udfordring for vores civilisations værdier; 3. Det er i dette perspektiv, man skal se flersprogetheden - langt udover dens operationelle funktion, der består i at lette kommunikationen imellem personer af forskellig herkomst og kultur. Der er i virkeligheden tale om at fremme forståelsen i et interkulturelt perspektiv som et aspekt i dannelsen af en europæisk identitet. Integrationen af indvandrerne skal ikke ske ved udvaskning af forskellighederne, tab af sproget og kulturen fra oprindelseslandene. Tværtimod er det, som beriger os, indarbejdelsen og "den intime blanding" af disse forskellige rødder i en fælles kosmopolitisk arv. Dette er også, hvad kommissionsmedlem Ján Figel mener, når han siger, at "hvis der skal ske en egentlig integration, bliver den flersproget." Og dermed interkulturel, eftersom resultatet af samspillet er meget mere end summen eller sideordningen af de elementer, som interagerer; 4. Man skal derfor sikre, at alle borgere kan kommunikere på mindst to sprog ud over deres modersmål, og denne indlæring skal ske allerede fra starten af skolegangen. Dette er målet med denne betænkning. Alle de elementer, som betænkningen indeholder, sigter imod at gennemføre dette mål ved at fjerne barrierer og forhindringer, prøve at udvikle de tiltag, der allerede er gennemført, danne et kerneområde for Den Europæiske Unions subsidiære indsats på et område, som hører under medlemsstaternes hovedkompetence. Især uddannelsesstederne bør fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed, og de bør derfor ikke begrænse udvalget, som f.eks. de studerendes mulighed for at vælge alternativer til det officielle sprog, til kun de mest anvendte europæiske sprog, men bør i det mindste tilbyde sprog, der tales af minoriteter og indvandrere, som udgør en væsentlig del af den by eller det område, hvor skolen ligger; PR\ doc 7/9 PE v01-00

8 5. Analysen af de forsøg, der kendes under betegnelsen ELCO - Undervisning i modersmål og kulturel baggrund, som har spillet en vigtig rolle i bevarelsen af de unge indvandreres og indvandrerbørns kulturelle og identitetsmæssige referencer, har fremhævet de store problemer, som man havde i forbindelse med forsøgene, både på grund af mangel på støtte eller afhængighed af bilaterale aftaler, som aldrig fungerede tilstrækkeligt, fordi undervisningen lægges oven i den normale skolebyrde (som i forvejen er meget tung for de nyeste elever) med timer i slutningen af dagen eller om lørdagen. Dette reducerer de unges fritid og er i nogle tilfælde medvirkende til, at de afviser ekstraundervisningen, fordi de føler det som endnu en byrde, der understreger forskellen mellem dem og deres kammerater. De unge foretrækker at være ligesom deres kammerater og ignorere deres forældres og bedsteforældres sprog og etniske kultur; 6. Der drages også nytte af forsøgene fra skoler, der tilbyder undervisning i sprog fra indvandrernes oprindelseslande. Men hvis en elev og dennes forældre skal vælge imellem at lære sproget fra oprindelseslandet og et internationalt udbredt lingua franca, og hvis valget af sproget fra oprindelseslandet afskærer dem fra at studere et sprog, som eleven vil komme til at mangle i sit fremtidige professionelle virke, vil mange forældre med deres børns fremtid for øje fravælge sproget fra oprindelseslandet og kompensere herfor ved at melde deres børn til privat undervisning i foreninger eller andre ikke-officielle institutioner; 7. Alle disse overvejelser gør, at vi skal interessere os særligt for erfaringerne fra de pædagogiske forsøg, hvor der er anvendt den metode, der er kendt under betegnelsen CLIL - Content and Language Integrated Learning (integreret læring af indhold og sprog). Efter denne metode studerer alle elever i en klasse mindst ét eller flere fag på et andet sprog end det, der bruges til at formidle indholdet i andre fag. Under henvisning til, hvor langt man er nået og de resultater, man har opnået, kunne disse forsøg med fordel udvides til grundskolen i medlemsstaterne, idet man overvejer at tilbyde de oprindelige sprog fra de indvandrermiljøer, der findes i området, som alternativt undervisningssprog for nogle fag, hvor der undervises elever fra både indvandrerfamilier såvel som elever fra modtagerlandet; 8. Det siger sig selv, at denne metode vil bidrage betragteligt til integrationen af indvandrerbørn og deres familier. De elever fra modtagerlandet, som bliver undervist i deres medstuderende immigranters sprog, kultur og historie, accepterer lettere den interkulturelle sameksistens, bidrager mere effektivt til integrationen af deres kammerater i samfundet og bliver mindre modtagelige over for påvirkningen fra racistiske og fremmedfjendske ideologier; 9. Det siger sig selv, at undervisningen af børn, hvad enten det er indvandrerbørn eller børn fra modtagerlandet, i sproget, kulturen og historien fra indvandrermiljøer, som er stærkt repræsenteret i en medlemsstats by eller område, også bidrager til at styrke selvtilliden og giver en følelse af integration for hele indvandrerfamilien, ligesom den fremmer de gode relationer imellem familien og skolen, samfundet og familiens egne børn. Kun kendskabet til indvandrermiljøernes kulturrigdom kan for alvor forbedre forholdet imellem befolkningen i modtagerlandene og indvandrerne, ikke kun ved at forhindre fremmedhad, men også ved at gå ud over ren tolerance og bidrage til respekt og betænksomhed over for andre; PE v /9 PR\ doc

9 10. Man bør støtte et netværk (EUROCLIL?), som sammenfører alle de skoler, der deltager i integrationsindsatsen, og som letter organiseringen af projektforslag. Det bør understreges, at der er tale om en frivillig tilslutning, både for de skoler, der deltager i netværket, og som tilbyder én eller flere klasser, og for de elever (indvandrere eller ej), som søger om at komme i disse CLIL-klasser; 11. Den offentlige skole bør så have midlerne til også at kunne modtage medlemmer fra indvandrerfamilier, der ikke længere er i skolealderen, og undervise dem i modtagerlandets sprog og kultur og, i perspektivet af den oven for nævnte interkulturelle integration, lette udbredelsen af indvandrermiljøernes sprog, kultur og historie til de oprindelige indbyggere i byen eller området, der kan være interesserede, men som ikke længere er i den skolepligtige alder. PR\ doc 9/9 PE v01-00