De bynære landskaber i Viborg og Møldrup. Udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De bynære landskaber i Viborg og Møldrup. Udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen"

Transkript

1 De bynære landskaber i Viborg og Møldrup Udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber i kommuneplanlægningen

2 2 Viborg Kommunes Plan09 projekt om de bynære landskaber har resulteret i denne rapport, som er et selvstændigt dokument, der altså ikke indgår direkte i kommuneplanen

3 Indhold Mål og metode 4 Projektets formål og afgrænsning 5 Metode Baggrund og kontekst 6 Projektet og kommuneplanlægningen Mellemplanen 9 Om mellemplanen 10 Det Grønne Ø - Vibog 11 Delområder - Viborg 12 Delområde 1 - Plantagerne 16 Delområde 2 - Nørremarken og Taphede 20 Delområde 3 - Den Grønne Kvadrant 24 Delområde 4 - Vedsø-området 28 Delområde 5 - Hald Sø og Hald Ege 32 Delområde 6 - Vestbyen 36 Hovedgreb - Møldrup 36 Kommuneplanlægning - Møldrup 37 Delområde 7 - Himmerlandskilen 40 Idé til projektmodel og generelle synergier Bilag Landskabskarakterkortlægning Oplevelsesværdikortlægning 3

4 Projektets formål og afgrænsning Vi har 3 zoner i dansk planlægning: byzonen, landzonen og derimellem ligger farezonen Plan09 projektets formål er at udvikle en ny form for kommuneplanlægning for de bynære landskaber, der udnytter mulighederne for at planlægge helhedsorienteret på tværs af by og land; herunder at udvikle en planlægningsmetode, hvor by og land ses i samme skala. Det er et mål at opnå et mere nuanceret billede af de bynære landskabers kvaliteter og dermed et bedre grundlag for at diskutere deres udviklingsmuligheder i samspil med byerne. Der er tale om et udviklingsprojekt, og det er derfor også et mål at opsamle og formidle de erfaringer, som opnås undervejs. I projektet anvendes de to metoder: landskabskarakter- og oplevelsesværdikort-lægning. Det er en del af formålet dels at afprøve metoderne, dels at fi nde metoderenes eventuelle begrænsninger og muligheder ved anvendelse i bynære landskaber. Kortlægningen og projektets prioriteringer vil udover at kvalifi cere planlæging af byudvikling også give input til prioriteringen af kommunens pleje- og anlægsindsatser i forhold til landskaber og naturområder. Ved at planlægge by og land i én sammenhængende proces bliver mulighed for at udvikle integrerede planløsninger, som skaber højere kvalitet i både by og landskab, og som tilgodeser både benyttelseshensyn og beskyttelseshensyn. Projektets bygger på en opfattelse af, at benyttelsesinteresserne kan passes ind overalt. Idéen er, at en velplanlagt benyttelse kan være til gavn for beskyttelsesinteresserne. For eksempler kan byudvikling være en anledning til at ændre omkringliggende agerland til naturområde og forbedre betingelserne for det vilde dyre- og planteliv, eller byudvikling kan være anledningen til at prioritere landskabspleje, der friholder en ådal for tilgroning. Tilsvarende kan en planlægning, der styrker de bynære landskaber, naturindhold, landskabskarakter, tilgængelighed mv., tilføre byen nye kvaliteter og styrke friluftslivet - især hvis åben land-planlægningen er udviklet i sammenhæng med den tilgrænsende by. Projektet skal således være med til at tydeliggøre de synergier, der kan ligge i at planlægge for fl ere samtidige anvendelser. Afgrænsning De bynære landskaber forstås i dette projekt som landområder, der grænser op til by-zonebyer, og som har en eksisterende eller potentiel funktionel betydning for byen. I projektet arbejdes med to caseområder: de bynære landskaber omkring Viborg by og omkring Møldrup, en mindre by nord for Viborg. Viborg by er valgt som case, fordi der omkring Viborg er et presserende behov for nye arealer til byudvikling, og samtidig er de bynære landskaber her komplekse og varierede; både med hensyn til landskabstyper og funktionalitet. Møldrup by ligger derimod i et homogent landbrugslandskab, hvor naturgrundlaget såvel som arealanvendelsen er mere ensartet, og hvor de bynære landskaber ikke indeholder væsentlige attraktioner. 4

5 Metode Projektafgrænsningen omkring Viborg er fastsat i en afstand på 3-8 km fra bygrænsen bl.a. afhængig af landskabelige og funktionelle forhold. Omkring Møldrup blev grænsen fastsat som en cirkel omkring byen med en radius på 2 km. Beskrivelse af metode Kortlægningen af landskabskarakterer og oplevelsesværdier kan ses i bilag og på www. plan09.dk. Tidligt i processen blev det besluttet at udarbejde oplevelsesværdikortlægningen først og derefter landskabskarakterkortlægningen. Begrundelsen var primært, at kortlægningen af oplevelsesværdier alene er baseret på GISanalyser af elektroniske data og at den ikke kræver besigtigelse, og at det ville være en fordel at inddrage denne kortlægning i første faser af landskabskarakterkortlægningen, som foregår i kombination af kortanalyser og feltarbejde. Tesen var blandt andet, at da det var de samme personer, der skulle udarbejde begge kortlægninger, kunne det spare tid, fordi oplevelsesværdikortlægningen ville give et vist kendskab til caseområderne. De to analysemetoder sigter mod anvendelse på regionalt og kommunalt niveau, og dette projekt opererer på mere lokalt niveau. Det var derfor nødvendigt, at ændre metoderne undervejs. I metoden til oplevelsesværdikortlægningen indgår 7 forskellige klasser af oplevelser. I projektet er metoden fulgt stringent på det punkt, og kortlægningen er udført for alle 7 klasser. I projektet er kun udarbejdet de to første faser af landskabskaraktermetoden, kortlægning og vurdering. Dvs. at der er udarbejdet et kort over de naturgeografi ske regioner og et kort over de afgrænsede landskabskarakterområder. Herudover er der udarbejdet kort over landskabets styrke, sårbarhed, tilstand og særlige oplevelsesværdier samt en beskrivelse af de enkelte landskabskarakterområder mht. kortlægnings- og vurderingsresultater. Af hensyn til prioritering af ressourcer er tredje og fjerde fase, strategi og implementering, ikke medtaget i projektet. Den udarbejdede landskabskarakterkortlægning og -vurdering indgår som oplevelsesværdikortlægningen i projektets planlægningsfase og bliver på den måde del af grundlaget for målsætningen/planlægningen af de bynære områder. På baggrund af resultatet af analyserne samt en vurdering af de konkrete områders betydning for byen er projektområdet omkring Viborg inddelt i seks delområder. Projektområdet ved Møldrup er ikke inddelt yderligere, men reduceret. Det skete på baggrund af analyserne og en vurdering af, hvilken del af projektområdet, der indeholder muligheder for friluftsliv set i forhold til byens struktur. Det blev blandt andet vurderet, at arealerne nord for gennemfartsvejen Skive-Hobro ikke var aktuelle, da vejen udgør en væsentlig barriere. For hvert delområde og området ved Møldrup dannede konklusionerne fra analyse- og kortlægningsfasen sammen med de eksisterende planmæssige bindinger grundlag for udarbejdelsen af overordnede mål, planprincipper og forslag til initiativer. 5

6 Projektet og kommuneplanlægningen Viborg skal være en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser (Udviklingsstrategi 2008, side 5) Baggrund for projektet Processen hen imod en ny kommuneplan for Viborg Kommune er forløbet sideløbende med Plan09 projektet. Byrådet vedtog en Udviklingsstrategi i april 2008, som dels redegør for kommunens planog udviklingsmæssige status, dels udstikker vision og målsætninger for den fremtidige kurs. Som optakt til kommuneplanen har der været afholdt en fordebat i forsommeren 2008, hvor borgerne har kunne bidrage til diskussionen om 4 hovedemner: - Byernes fremtid - Udviklingen af det overordnede vejnet og jernbanen - Benyttelse og beskyttelse af det åbne land med fokus på de bynære landskaber og landskabernes værdier - Landsbyernes og landdistrikternes fremtid Disse emner er centrale for Plan09 projektet, som sammentænker anvendelsen af de bynære landskaber og undersøger, om der på én gang kan skabes integrerede og bedre løsninger for den nye by, samtidig med at de landskabelige og naturmæssige kvaliteter bevares eller øges. Håndtering af byvækst I perioden er der bygget 475 boli-ger årligt i kommunen, og denne vækst forventes at fortsætte, omend i lidt lavere gear. Ifølge befolkningsprognosen for Viborg Kommune forventes der at blive 7000 fl ere indbyggere om 15 år, hvoraf en væsentlig del må forventes at bosætte sig i Viborg by. Udfordringen er derfor at sikre en byudvikling, der kan rumme væksten og som tager afsæt i de enkelte byers særlige kvaliteter og potentialer. Mellemplanen resultatet af projektet Oprindeligt var det tanken, at resultatet af projektet skulle være en integreret del af Forslaget til Kommuneplan Undervejs blev det imidlertid klart, at projektets resultater ikke kunne foreligge tids nok til at blive indarbejdet i kommuneplanforslaget. Derfor blev det besluttet, at afrapportere projektet med nærværende rapport, som har status af en såkaldt mellemplan, og som ikke har direkte relation til kommuneplanen. Mellemplanen kan - i modsætning til kommuneplanen - være mere detaljeret og visionær ved at pege på muligheder, som ligger ud over kommuneplanens planperiode på 12 år. Den Princip for sammenhængen mellem Kommuneplanen og Plan 09 projektet Plan09 Hovedstruktur og retningslinjer for Viborg Kommune Generelle planprincipper for de bynære landskaber ved Viborg og Møldrup Mål og planprincipper for konkrete delområder i de bynære landskaber Evt. temabaserede kommuneplantillæg 6 Rammer for lokalplanlægning

7 Viborg nordvest rvation rute 26 Viborg øst Midtbyen Viborg vest Tapdrup Viborg sydvest Hald Ege Birgittelyst Viborg syd Bruunshåb Kommuneplanlægningen ved Viborg Byskitse for Viborg by fra Kommuneplan Med orange er vist fremtidige boligområder, orange skravering er perspektivområder.med blå er vist fremtidige erhvervsområder, også her er skraveringen perspektivområder. kan derfor sikre et mere robust planlægningsgrundlag, som (forhåbentligt) kan tåle fl ere kommuneplanrevisioner uden at skulle ændres. Mellemplanen indeholder resultaterne af analyse- og kortlægningsfasen og en bruttoliste med de idéer, som processen har affødt. Mellemplanens formål er at udgøre et detaljeret og nuanceret grundlag for den fremtidige planlægning i de berørte områder. Mellemplanens rolle er altså at kvalifi cere kommuneplanlægningen for de bynære områder, snarere end at fremstå som et særskilt planforslag. Plan09-projektet har allerede haft konkret betydning for den vedtagne Kommuneplan for Viborg Kommune, blandt andet under udarbejdelsen af byskitser (jf. s. 7), hvor kortlægningsresultaterne har bidraget til at fastlægge arealudlæg til byudvikling i jomfruelige landområder samt ved fastsættelse af detaljerede bestemmelser for de nye rammeområder, som sikrer hensyn til naturgrundlaget og øvrige beskyttelsesinteresser. På det grundlag kan der så udarbejdes strukturplaner og lokalplaner om områdernes nærmere indretning, herunder bebyggelsens placering og 7

8 udformning, grønne kiler, stiforbindelser og lignende. I denne fase bliver offentligheden og berørte borgere inddraget direkte i planlægningsprocessen og den politiske behandling af planforslagene, hvorimod mellemplaner i højere grad udarbejdes i teknisk regi med interesseorganisationer og fagfæller som samarbejdspartnere. Projektet omhandler kun to byer i Viborg Kommune: Viborg og Møldrup. Det er målet, som led i den videre kommuneplanlægning, at foretage en tilsvarende kortlægning for alle byer i kommunens bymønster, som omfatter 12 andre centerbyer og en række lokalbyer. Herved er der mulighed for revurdere og opkvalifi cere de byskitser, som er udarbejdet som led i kommuneplanlægningen og som også er en uformel plantype samt bidrage til den videre kommuneplanlægning for det åbne land, som planloven nu giver kommunerne mulighed for. I det videre planlægningsarbejde kan også samspillet mellem landsbyerne og det omgivende landskab tilgodeses. Eksempelprojektet i Møldrup har vist, at arbejdsmetoden med kortlægning/planlægning med fordel kan bruges i mindre bysamfund - hvor byudvikling måske ikke er højaktuelt - og anvise mangler og muligheder for at skabe nye nærrekreative oplevelsesmuligheder. Der er tale om forvaltningens idéer, som altså ikke er godkendt af byrådet. Nogle af initiativerne vil formentlig kræve en supplerende kommuneplanlægning (kp-tillæg) og eventuel lokalplanlægning. Staten har i publikationen Statslige interesser i Kommuneplanlægningen meldt følgende retningslinjer ud, som kommuneplanen skal respektere: Der skal være forskel mellem by og land ingen skal være i tvivl om hvor byen slutter og landskabet begynder. Udviklingen skal komme hele Danmark til gode. Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret. Afgrænsningen af nye byvækstarealer skal ske efter en samlet afvejning af de øvrige interesser i det åbne land. Natur tæt på byen byen tæt på naturen. 8

9 Om mel lemplanen Om mellemplanens indhold På de følgende sider er to dobbeltopslag for hvert delområde med præsentation af delområdets forudsætninger og karakteristika samt forslag til planprincipper og intiativer for det konkrete område. Mellemplanen er et redskab til at kvalifi cere kommuneplanlægningen. Den er dynamisk, og kan løbende opdateres efterhånden som der opstår nye muligheder og nye bindinger for områderne. Som grundlag for udarbejdelsen af planpricipperne for de konkrete områder er formuleret generelle planprincipper for de fi re emner. Kortlægningen af oplevelsesværdier og landskabskarakterer udgør en del af grundlag for den videre planlægning for områderne. På de følgende sider er et resume af kortlægningen i afsnittet forudsætninger og karakteristika. Generelle planpricipper for de bynære landskaber Planprincipperne nedenfor gælder generelt for kommunens bynære landskaber: Byudvikling Byudviklingen skal tage afsæt i de enkelte byer og byområders særlige kvaliteter og potentialer. Byudvikling skal ske på baggrund af en helhedsvurdering, og må ikke forringe de samlede kvaliteter i et område. Teknik Tekniske anlæg til områdets forsyning skal indpasses i omgivelserne. Der kan ikke opsættes yderligere luftbårne højspændingsledninger, og eksisterende ledningsnet bør jordlægges. Rekreation Der er allerede gode forudsætninger for et godt og sundt liv i Viborg Kommune. Planlægningen skal understøtte og udvikle rammerne for forskellige former for fysisk aktivitet - blandt andet ved at udbygge og sikre adgang til grønne og rekreative arealer samt udbygge stisystemerne. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at alle boligområder har adgang til rekreative områder inden for 300m. Natur og Kultur Der skal sikres en afbalanceret udvikling i forhold til miljø og natur, og der skal tilrettelægges en målrettet indsats for at fastholde og forbedre naturens tilstand i Viborg Kommune. Landskabskarakterområder Fra kortlægningen af landskabskarakterer. Landskabskarakterområder ved hhv. Viborg (I-IV) og Møldrup (V) IV I II III V Viborg. Mål 1: Møldrup. Mål 1:

10 Viborg det grønne Ø Dette hovedprincip udgør den overordnede forståel-sesramme for de bynære landskaber omkring Viborg. De mål og planprincipper, som præsenteres i det følgende, skal understøtte og nuancere dette koncept. Viborg det Grønne Ø, består af søbåndet på tværs og den grønne ring omkring byen. Ved Viborg by er det tanken, at de bynære rekreative områder skal slutte ring omkring byen. Gennem byen ligger søer i et bånd fra nordøst til sydvest Byudvikling og teknik - + (+) (+) - + Skovrejsning + (+) Friluftsanlæg + (+) Naturgenopretning og pleje Intensivt landbrug - (+) (+) (+) - (+) Figuren viser mulighederne for nye arealanvendelser i de enkelte delområder. (+) angiver, at anvendelsen kan ske på særlige vilkår, som specifi ceres i planprincipper og forslag til intiativer. 10

11 Delområder Projektområdet ved Viborg er inddelt i 6 delområder, med hver deres karakter og muligheder. Delområderne har fået navn efter deres nuværende eller ønskelige, fremtidige karakter: 1 2 1) Plantagerne 2) Nørremarken og Taphede 3) Den grønne kvadrant 4) Vedsø-området 5) Hald Sø og Hald Ege 6) Vestbyen 6 3 Hvert delområdes karakter beskrives og det tildeles mål og retningslinjer i det følgende afsnit, som uddyber og supplerer de generelle planprincipper, der er beskrevet på side 9. Delområdernes karakter De 6 temaområder er vidt forskellige. De skal alle udvikle sig i overensstemmelse med hovedgrebet, og samtidig hver deres kvaliteter fastholdes og styrkes. Delområdernes overordnede karakter: 1) Det vilde og robuste friluftsområde med plantager og store vidder, som føles langt væk fra byen, men som fungerer som nærrekreativt område for nordvestbyen. 5 4 De 6 delområder ved Viborg, som skal styrke et varieret og oplevelsesrigt Ø omkring byen. 2) Småbakket landbrugslandskab med søbåndets udspring mulighed for en ny bydel, som afrunder Viborg mod nordøst. 3) Den grønne kvadrant med et rigt og varieret friluftsliv og naturindhold. Området spiller en væsentlig rolle som bynært rekreativt område. 4) Uberørt sølandskab med fl ere oldtidshøje. Afgrænset af større veje, men ikke væsentlig påvirket af nærheden til byen. 5) Nationalparken og udfl ugtsmålet med søen, de store skove, natur, vide udsigter og kulturarv. 6) Faldborgdal med vide udsigter, byudvikling og erhvervsområde. 11

12 Delområde 1 Plantagerne Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING PLANLÆGNING 12 Delområdet ligger nordvest for Viborg by og afgrænses mod vest ved Ravnstrup/Rute 16/jernbanen, og mod øst af Aalborgvej. Delområdet består af to forskellige landskabskarakterområder i henholdsvis den vestlige og østlige del. Mod vest ligger et småbakket landskab med levende hegn, dyrkede marker og afgræssede, lavtliggende arealer langs Jegstrup Bæk. Her er vide udsigter over Faldborgdalen, som ligger syd for delområdet. Store dele af det resterende område er plantager anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet. Margrethelund, Undallslund, Skrikes og Neckelmanns plantager ligger samlet som et rekreativt område, der grænser op til byen, men som pga Ringvejen og dens støjvolde er visuelt adskilt fra byen. Der er ingen samlede bebyggelser i området. Tre store indfaldsveje fra hhv. Skive, Løgstør og Ålborg samt jernbanen og nogle højspændingsledninger gennemskærer området. I området er desuden jernbanetracéet med Himmerlandsstien. Der er gode muligheder for at opleve skovfølelse og for aktiviteter i plantagerne. I områdets sydvestlige del er lokalt udsigt over de lavtliggende områder langs Jegstrup Bæk og vide udsigter over det åbne landskab i Faldborgdalen. Størstedelen af området er udpeget til skovrejsningsområde, og et enkelt område langs Jegstrup Bæk er udpeget til uønsket skovrejsning. Der er en økologisk spredningskorridor langs Jegstrup Bæk og en anden langs delområdets nordlige grænse. I Margrethelund Plantage og i Undallslund Plantage er udlagt et mindre indvindingsområde for råstoffer. Den østlige halvdel af delområdet er omfattet af særlige drikkevandsinteresser, og der er en del drikkevandsboringer lige nord for Viborg by. En naturgasledning ligger på tværs af delområdet, nordøst for Ravnstrup.

13 Mødet mellem søbåndet og den grønne ring i nord ved Undallslund. Delområde 1 Undallslund Plantage Udsigt fra Nordre Ringvej mod nord. I baggrunden anes det småbakkede landbrugslandskab. Piktogrammer i Undallslund Plantage Nordre Ringvej set mod mod vest. Nord for vejen er Neckelmanns Plantage 13

14 Mål for delområde 1 Plantagerne Delområdet Plantagerne skal udvikles som et nærrekreativt område med åbne marker, skov og vandløb. Området skal kunne tilbyde en række aktiviteter og naturoplevelser. Der skal være muligheder for pladskrævende og støjende aktiviteter som f.eks. cykling, orienteringsløb og hundetræning. Det skal fungere som nærrekreativt område for beboerne i Nordvestbyen, som er underforsynet med grønne områder. Aktiviteterne skal kunne indpasses i forhold til, at området indeholder en stor del af Viborg drikkevandsressourcer. Planprincipper REKREATION TEKNIK BY NATUR - KULTUR Der skal ikke ske byudvikling indenfor området. Områdets skove uden visuel kontakt til byen bør bevares samtidig med, at der skabes bedre adgang mellem skovene og boligområderne. Området er omfattet af særlige drikkevandsinteresser, som skal beskyttes mod forurening - f.eks. ved at rejse skov. Der løber en naturgasledning gennem området, og planlægningen skal tage højde for en eventuel udvidelse af ledningstraceet. I området ligger et affaldsdepot, som ved ophør skal reetableres som rekreativt område. Tilsvarende gælder det anmeldte råstofområde. Der kan opføres mindre, landskabeligt tilpassede anlæg til rekreation og fritidsaktiviteter, som ikke medfører forurening af jord og luft eller ændrer landskabskarakteren. Der skal sikres god offentlig adgang via stinet gennem området til de nærliggende by- og boligområder, og der kan anlægges specielle stier til rekreative formål, f.eks. ridestier og mountainbikeruter. Det tidligere banetracé til Løgstrup skal opprioriteres som rekreativ stiforbindelse langs kanten af plantagerne, og der kan indrettes støttefunktioner som f.eks. shelters og bænke i tilknytning hertil. Området skal tilbyde varierede muligheder for udfoldelse og oplevelsen af at være langt væk fra byen. Generelt kan der i området ske skovrejsning med respekt for udsigter til og sammenhæng med de åbne landbrugslandskaber. Skovrejsning skal primært ske med løvtræer, der tillader lysindfald til skovbunden og ikke medvirker til forsuring af jorden. Af hensyn til dyrelivet i området, trafi ksikkerhed og trafi kanternes oplevelse af skovene skal skov langs hovedindfaldsvejene trækkes tilbage, så der bliver plads til skovbryn langs vejene. 14

15 Delområde 1 Forslag til initiativer A) Det nuværende affaldsdepot og råstofområdet syd herfor skal på sigt retableres som rekreative områder med mulighed for naturoplevelser, udsigt og aktiviteter. Så vidt muligt skal der sikres sammenhæng med Himmerlandsstien. B) Himmerlandsstien skal sikres og forbedres som rekreativ forbindelse og pendler-rute, og der kan opstilles støttefunktioner som bænke, shelters mv. i tilknytning hertil. Dette kan ske i samarbejde med byens friluftsorganisationer. Stiens rekreative kvaliteter kan styrkes med en pleje- og genopretningsindsats ved Jegstrup Bæk. Der må ikke rejses skov i tilknytning til stien og Jegstrup Bæk, og området udpeges i kommuneplanen som et område, hvor skovrejsning er uønsket. C) Plantagerne skal udvikles som robuste rekreative områder, hvor mere vilde og pladskrævende friluftsaktiviteter som kørsel på mountainbike, rollespil, hundetræning og spejderaktiviteter kan indplaceres. D) Der skal udarbejdes en landskabelig helhedsplan for udvikling, drift og pleje af det nordøstlige område, som også anviser arealer til skovrejsning, der tager hensyn til drikkevandsinteresserne i området. Udviklingen kan ske i samarbejde med Viborg Vand og Det Grønne Råd. 15

16 Delområde 2 Nørremarken og Taphede Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING PLANLÆGNING 16 Mod vest er området afgrænset af Aalborgvej. Mod nord er grænsen nord for Loldrup Sø og mod øst er delområdet afgrænset af projektgrænsen. Taphede ligger øst for Spangsdal og er mod syd afgrænset langs Nørreådalen. Tapdrup by er en del af området. Delområdet ligger i landskabskarakterområdet Viborg øst landbrugslandskab, og er karakteriseret ved moræneplateauer, som er gennemskåret af ådale. Der er mange vide udsigter fra moræneplateauerne og i de åbne ådale. Den eneste samlede bebyggelse er Tapdrup, der ligger på kanten af Nørreådalen. På de småbakkede plateauer er landbrugsdrift, spredte gårdbebyggelser, mindre veje, og levende hegn, der opdeler landskabet i mellemstore markfl ader. Ådalene adskiller sig ved at være ubebyggede, åbne, ekstensivt dyrkede, med vandløb, mindre naturområder og søer. Der er mindre, spredte skove i området. Den nord-lige del er præget af fl ere tekniske elementer, herunder højspændingsledninger, Nordre Ringvej, en tv-mast og kraftvarmeværket. Områdets varierede sammensætning giver mange typer oplevelser. Der er mulighed for at opleve skovfølelse i de mindre skove, der ligger jævnt fordelt i området, ligesom der er mange udsigtsmuligheder. Ådalene byder på et rigt dyre- og planteliv, og på moræneplateauerne er enkelte diger og gravhøje. Langs og i Nørreådalen er der udpeget en rekreativ forbindelseslinje samt særligt beskyttelsesområde. Mod nord er en række mindre områder udpeget til råstofgravning, som er i gang fl ere steder. I Kommuneplan 2009 er peget på nye områder til fremtidig byudvikling efter planperioden ved Taphede og nord for Nordre Ringvej.

17 Delområde 2 Råstofgrav ved Rødding Regnvandsbassin i det blå bånd. Nord for Nordre Ringvej, ved Røddingvej Taphede, set mod syd Røddingvej i den nordlige del af området Taphede. Boliger i Tapdrup anes i horisonten 17

18 Mål for Nørremarken og Taphede Området kan på sigt rumme en udbygning af Viborg med boliger på de to moræneplateauer hhv. nord for Ringvejen og på Taphede. Ådalene og de værdifulde naturmæssige kvaliteter i området bør beskyttes og understreges gennem en bevidst landskabsplanlægning og -pleje. Der skal sikres gode adgangsmuligheder og sammenhænge fra boligområderne til de rekreative tilbud. PLANPRINCIPPER REKREATION TEKNIK BY NATUR - KULTUR Der kan på sigt ske byudvikling i form af boliger i forlængelse af Viborg By på nordsiden af Nordre Ringvej og på Taphede moræneplateau. Bebyggelserne skal placeres og udformes, så de indgår i en veldefi neret landskabelig sammenhæng med de omgivende dalstrøg. Mod Spangsdalen skal en ny bebyggelse markere dalens forløb, og afsluttes af et grønt bælte mod syd, som fysisk og visuelt adskiller den fra Tapdrup by. Taphede moræneplateau skal friholdes for skovrejsning, og en kommende bebyggelse skal også fremover tillade kig fra Viborg by mod øst. I nord skal en kommende bebyggelse afgrænses af og indgå i et samspil de våde områder. Fremtidig byudvikling nord for Tapdrup er afhængig af, at områdets trafi kale kapacitet kan øges uden at belaste vejforløbet over søerne. Nord for Ringvejen er der aktive råstofgrave og undersøgelsesområder for råstofgravning. Gravningen skal være tilendebragt inden en byudvikling kan påbegyndes. Reetablering af råstofgrave efter endt gravning bør tænkes sammen med planlægningen af nye boligområder. Der kan anlægges naturstier, som højner de nærrekreative kvaliteter. Reetablering af råstofområder kan inkludere indpasning af anlæg, som understøtter friluftslivet. Der bør sikres en sammenhæng på tværs af Nordre Ringvej, der binder Loldrup Sø sammen med søbåndet skaber passage imellem den eksisterende by, nye byområder og rekreative faciliteter i og udenfor området. De to områder med søer og lavbundsområder, som forgrener sig fra Loldrup Sø mod Rødding og fra Loldrup Sø mod Vansø og videre mod nordøst, skal styrkes som en del af Viborgs blå bånd. Der kan etableres kunstige søer i båndet som følge af reetablering af råstofgrave eller indpasning af forsinkelsesbassiner. Båndet af bække og småsøer nord for Ringvejen skal afgrænse en kommende byudvikling her. Mulighederne for at opleve det småbakkede landbrugslandskab i områdets nordlige del bør bevares og eventuelt styrkes. 18

19 Delområde 2 Forslag til initiativer A) Den nordlige del af det blå bånd skal styrkes som rekreativt naturområde gennem en målrettet naturgenopretnings- og plejeindsats i samarbejde med landbruget og Det Grønne Råd. B) Der udarbejdes planer for retablering af råstofgravene. I planerne indtænkes dels hensyn til oplevelsen af det småbakkede landbrugslandskab, det blå bånd og muligheder for at etablere anlæg til/muligheder for friluftsaktiviteter. C) Der skal udarbejdes en helhedsplan den fremtidige byudvikling nord for Nordre Ringvej. Planen skal redegøre for bebyggelsens samspil med de nærliggende våde områder, håndtering af overfl adevand, støjafskærmning mod Ringvejen samt indarbejdelsen af reetablerede råstofgrave i områdets landskabelige struktur. D) Moræneplateauet Taphede udepges i kommuneplanen som område, hvor skovrejsning er uønsket. E) Som en forudsætning for byudvikling på Taphede, skal det sikres, at byudviklingen ikke medfører øget trafi k mellem Nørresø og Søndersø. 19

20 Delområde 3 Den grønne kvadrant Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING Den Grønne Kvadrant har siden 1988 været betegnelsen for det rekreative område i Viborgs sydøstlige del. Området grænser op til Søndersø/Viborg by mod vest og Århusvej mod syd. Mod øst afgrænses området langs Spangsdalen og Nørreådalen. Delområdet ligger i to forskellige landskabskarakterområder, Viborg by- og sølandskaber og Viborg øst landbrugslandskab. Den vestlige del, der ligger nærmest Søndersø og byen, er karakteriseret ved at være et rekreativt område med stor variation. Der er naturrigdom og markante landskabsformer, og området rummer forskellige oplevelsesmuligheder i form af uberørt natur, fortidsminder, golfbane, vandrehjem, campingplads, skove og åbent landbrugslandskab. For den østlige del af området er det karakteristisk, at der er tale om et moræneplateau med småbakket landbrugslandskab gennemskåret af den åbne Nørreådal, der delvis afgræsses og indeholder vandløb og vandlidende naturområder. Området rummer 4 åløb; Mølleå, Nørreå, Vibæk og Rind Bæk. I delområdet set som helhed er der skove jævnt fordelt, på nær i ådalene, og der er fl ere områder med vide udsigter - bl.a. fra Bjergsnæs i den sydvestlige del af området - dels over landskabet, dels til byen. Centralt i området ligger Bruunshåb. Nord for Rindsholm og vest for Nørreåen er fl ere urørte og eventyrlige skovmiljøer, og fordelt i hele delområdet er der muligheder for at opleve skovfølelse. Det er et område med stor naturrigdom og varierede landskabsformer, enkelte fortidsminder og en større gravhøjsgruppe, Stenshøje. Området er rigt på fritidsfaciliteter. 20

21 PLANLÆGNING Der er udarbejdet en samlet plan for Den Grønne Kvadrant. Ådalene og en del af den grønne kvadrant er udpeget som særligt beskyttelsesområde. Nørreådalen er Natura 2000-område. Der er et mindre indvindingsområde for råstoffer syd for Bruunshåb. Den centrale del af området er udpeget som beskyttelsesværdigt kulturmiljø og har tidligere rummet papirfabrik, tørvemoser og vandmøller. Et rensningsanlæg er placeret umiddelbart ved forgreningen mellem Mølleå og Nørreå. Delområde 3 Luftfoto, Området syd for Søndersø, der er udpeget som nyt byområde i kommuneplanen Fra området syd for Søndersø mod NV. Viborg Sygehus anes i horisonten Golfbanen, Skovhullet Nørreådalen 21

22 Mål for den grønne kvadrant Målsætningen er at fastholde Den Grønne Kvadrant med Spangsdalen som et rekreativt grønt område med varierede muligheder for aktiviteter. Den planlagte boligbebyggelse i den sydlige del skal tilpasses omgivelserne med respekt for områdets kvaliteter. Den fremtidige byudvikling får en vis sammenhæng med Bruunshåb; det er dog vigtigt at adskille Bruunshåb og den nye bebyggelse med grønne kiler. Planprincipper REKREATION TEKNIK BY Der kan på baggrund af en landskabelig helhedsplan ske en byudvikling med boliger i tilknytning til den eksisterende bebyggelse fra Søndersø i retning mod Bruunshåb. Den nye bebyggelse skal indpasses i omgivelserne og afgrænses mod øst/brunnshåb af en grøn kile. Der kan på længere sigt åbnes mulighed for en byudvikling sydvest for Bruunshåb. Det eksisterende rensningsanlæg skal sikres fortsat mulighed for at udøve sin virksomhed under hensyntagen til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter i området. Fremtidige vejanlæg bør så vidt muligt indpasses, så der tages hensyn til de bestående aktiviteter og rekreative sammenhænge. Områdets karakter af varieret, rekreativt område med betydelige natur- og kulturhistoriske interesser bør bevares og styrkes. Offentlighedens adgang til området skal fastholdes og styrkes. Der skal arbejdes på at sikre sammenhæng mellem og adgang til de forskellige funktioner og udsigtspunkter. Området skal fortsat rummer forskellige akitiviteter som golfbane, rideskole, idræts-anlæg, campingplads og eventuelt andre ikke-støjende rekreative anlæg. NATUR - KULTUR Spangsdalen skal sikres som et uforstyrret landskabsrum. Nørreådalen skal udgøre et samlet grønt område. Dalene skal sikres en åben karakter og opvækst bør fjernes. Eksisterende skove og sammenhængende beplantning bør bevares eller erstattes af nytilplantning. Der kan ikke ske yderligere skovrejsning inden for området. Værdifulde udsigter bør friholdes. Bruunshåb og de tilstødende områder med oldtidshøje og vandmøller er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og områdernes kulturhistoriske kvaliteter bør styrkes. 22

23 Delområde 3 Forslag til initiativer A) Spangsdalen skal tydeliggøres som et sammenhængende landskabsstrøg, og her kan eventuelt indpasses forsinkelsesbassiner og foretages pleje af arealerne. B) Der skal etableres en stiforbindelse gennem Spangsdalen, så der skabes sammenhæng hele vejen igennem den grønne kvadrant. Eventuelt med spange over Vibæk. C) Den grønne kvadrant skal fortsat udvikles som et attraktivt friluftsområde for hele Viborg by, i samarbejde med borgerne. D) Pleje af Nørreådalen. E) Som en forudsætning for byudvikling i området skal der udarbejdes en strukturplan med særligt forkus på indpasning af bebyggelse med respekt for de landskabelige kvaliteter og -sammenhænge, samt vej- og stiforbindelser ud af området. Der bør arbejdes for at forbinde Den Grønne Kvadrant med Vedsøområdet. I den kommende arbejde med skovrejsning i kommunen skal det overvejes, om udsigtskiler skal udpeges som områder, hvor skovrejsning er uønsket 23

24 Delområde 4 Vedsø-området Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING Delområdet er afgrænset mod nord, øst og vest af henholdsvis Vejlevej og Århusvej. Mod syd afgrænses området af projektgrænsen. Delområdet ligger i to forskellige landskabskarakterområder, Viborg by- og sølandskaber og Viborg øst landbrugslandskab. Den nordlige del af området er præget af markante terrænformer, naturområder og Vedsø med stejle og skovklædte skrænter, som byder på fi ne naturoplevelser. I området ligger to samlede bebyggelser; Rindsholm og Birgittelyst samt en mindre bebyggelse imellem banen og Århusvej. Umiddelbart nord for Vedsø ligger en mindre fl yveplads. Området ligger i Faldborgdal, og der er generelt mange værdifulde udsigter i området, som for størstedelens vedkommende er uberørt af tekniske anlæg. Kun jernbanen og Århusvej, samt periodisk aktivitet på fl yvepladsen forstyrrer oplevelsen af et landskab på afstand af byen. Syd for Vedsø er landskabet et småbakket moræneplateau med landbrugsdrift, enkelt-rækkede hegn og spredte mindre skov- og naturområder. Gruppen af gravhøje ved Tostrupvej er en væsentlig kvalitet. Der er enkelte mindre områder med urørte og eventyrlige skovmiljøer omkring Vedsø og ved Rindsholm. Ellers er størsteparten af området fl adt eller småbakket med mulighed for vide udsigter, og for at opleve naturrigdom og landskabsformer. Syd for Vedsø er en del fortidsminder og diger. 24

25 PLANLÆGNING Vedsø er udpeget som særligt beskyttelsesområde, og der er desuden økologiske forbindelseslinjer på tværs af landbrugslandskabet langs mindre vandløb og vådområder. Der er fl ere drikkevandsboringer i området, ligesom der er beskyttede oldtidsminder i form af gravhøje. Der er ikke stop på banen i Rindsholm, og der er idag to krydsningsmuligheder i byen. Flyvepladsen giver anledning til en støjkonsekvenszone, som strækker sig inde over områdets nordlige del. Delområde 4 En af gravhøjene i gruppen ved Tostrupvej Herover: Gravhøj langs Tostrupvej Herunder: Vedsø set mod nord 25

26 Mål for Vedsø-området Vedsø-området skal være koblingen mellem Viborg by, Den Grønne Kvadrant, søerne og det sydlige opland med forstadsbyerne Birgittelyst og Rinds-holm. Den eksisterende svæveflyverplads kan udvikles til boligformål på betingelser, der tilgodeser områdets væsentlige landskabelige kvaliteter. I den forbindelse skal der sikres krydsning af banen og rute 26. Vedsø, der ligger midt i området, skal fastholdes som et rekreativt område. Planprincipper REKREATION TEKNIK BY NATUR - KULTUR Der kan ske byudvikling - primært i form af boliger - på fl yvepladsen på baggrund af en strukturplan. Bebyggelsen skal indpasses harmonisk på plateauet og det skal eftervises, at den ikke er synlig fra søbredderne. En omdannelse af bydelen mellem banen og Århusvej til centerområde for den nye bydel kan indtænkes som en del af planlægningen af det nye byområde. Der kan arbejdes for at etablere et trinbrædt i tilknytning til bebyggelsen inden for området og det tilhørende banelegeme kan udbygges efter behov. Den eksisterende fl yveplads forudsættes nedlagt, før en byudvikling kan påbegyndes. De rekreative kvaliteter i og omkring Vedsø skal bevares og styrkes til gavn for friluftslivet. Der kan etableres mindre, ikke skæmmende anlæg til understøttelse af friluftsaktiviteter som f.eks. bådebroer til kano- og robådssejlads og parkeringsmuligheder, såfremt de ikke bryder med landskabets karakter. På udvalgte steder kan der skabes gode forhold for badende. Der bør skabes udsigter og visuelle sammenhænge på tværs af søerne, men karakteren af uforstyrrede, skovklædte skrænter bør bevares. Der bør sikres grønne forbindelser ned til søerne. Dalen med Vedsø på tværs af området bør styrkes i sin karakter af markant dalstrøg primært med skovklædte sider og som beskyttet naturområde. Søområdet er i store dele landskabeligt afsondret fra de bagvedliggende byområder, og bør forblive sådan. Ved planlægning for ny bebyggelse eller større rekreative anlæg skal der tages hensyn til indsigt fra søbredderne. De mange oldtidshøje og det småbakkede landbrugslandskab mod sydøst skal fremstå tydeligt og som et samlet miljø, der ikke må omkranses af bebyggelse eller sløres af beplantning. 26

27 Delområde 4 Handlinger A) Der bør arbejdes på en alternativ placering af fl yvepladsen i samarbejde med svævefl yveklubben. B) Der skal på sigt udarbejdes en strukturplan, som sikrer adgangen til fl yvepladsområdet, og som disponerer det til byudvikling under særlig hensyntagen til de uforstyrrede områder langs søbredderne og de landskabelige kvaliteter og sammenhænge. C) De særlige landskabstyper som hedelandskaber, de skovklædte skrænter mod søerne, det småbakkede landbrugsland i syd og oldtidshøjene skal plejes, så deres karakter fastholdes. Dette skal ske i tæt samarbejde med områdets landbrug. D) I den kommende plan for skovrejsning skal det overvejes, om området - herunder Faldborgdal - skal udpeges som område, hvor skovrejsning er uønsket. 27

28 Delområde 5 Hald Sø og Hald Ege Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING Delområdet er mod øst afgrænset af Vejlevej. De øvrige grænser følger Finderupvej og de beskyttede naturområders udstrækning og projektgrænsen. Delområdet omfatter hele landskabskarakterområdet Viborg vest skov- og landbrugsland-skab samt den sydlige del af landskabskarakterområdet Viborg by- og sølandskaber. Delområdets nordlige del er et småbakket uforstyrret landbrugslandskab i lille skala opdelt af levende hegn og med store plantager. Det øvrige af delområdet er et oplevelsesrigt, uforstyrret område, stærkt kuperet med stor naturrigdom og oplevelsesværdi, både geologisk, kulturhistorisk, natur- og landskabsmæssigt. I området ligger to samlede bebyggelser; forstaden Hald Ege, som er omkranset af skov, og landsbyen Dollerup på kanten af skovene. Området er med undtagelse af den nordligste del kuperet, og en stor del er dækket af skov med Viborg Hedeplantage, Langskov, Hald Ege og Inderø Skov som de største, sammenhængende skovområder. Hald Ege området er det eneste område omkring Viborg, hvor der fi ndes løvskov over 200 år, og hvor fornemmelsen af uberørt natur stadig kan fi ndes. Særligt nær Hald Sø er der mange udsigtsmuligheder med særlig stor naturrigdom og markante landskabsformer. Området omkring Hald Sø rummer mange kulturhistoriske oplevelsesværdier, men også i den øvrige del af området er mange diger og fortidsminder. Området omkring Hald Sø er rigt på friluftsfaciliteter som bålpladser, naturskole, lejrpladser og stier. 28

29 PLANLÆGNING Området er delvist udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Hald Sø-området er omfattet af en fredning, Natura 2000-område og udpeget som beskyttelsesværdigt kulturmiljø og værdifuldt geologisk område. Størstedelen af området er desuden udpeget som særligt beskyttelsesområde og støjfrit område. Flere støjkonsekvenszoner fra militære og civile aktiviteter strækker sig ind i områdets nordlige del. Delområde 5 Stanghede Dollerup Bakker Herover: Hedeområde vest for Ravnsbjergvej Herunder: Ved Hald Hovedgård, Fra Ravnsbjergvej mod øst 29

30 Mål for Hald Sø og Hald Ege Hald Sø og Hald Ege er et af Viborgs mest pittoreske naturområder, og skal bevares som sådan. Der skal ikke ske yderligere byudvikling, og de landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, der ligger i området, skal bevares. Området skal fastholdes og udvikles som kulturrigt, rekreativt udfl ugtsmål. Planprincipper REKREATION TEKNIK BY Der kan ikke ske yderligere byudvikling i området. Hald Eges karakteristiske røde træbebyggelser og skovby-karakter skal bevares. Der kan ikke placeres tekniske anlæg inden for området ud over de anlæg, som måtte være nødvendige for områdets forsyning. De storslåede, rekreative kvaliteter i området skal prioriteres højt og styrkes. Der kan etableres mindre, ikke skæmmende anlæg til understøttelse af friluftsaktiviteter og formidling som f.eks. lejrpladser, naturskole, faciliteter i forbindelse med bademuligheder og mindre, landskabeligt tilpassede parkeringsanlæg. Hald sø og søens nærområde skal fortsat være et vigtigt, rekreativt udfl ugtsmål, og forholdende for kano- og robådssejlads kan med fordel understøttes. NATUR - KULTUR De områder, som rummer oprindelig natur, og som tilbyder en eventyrlig skovfølelse, skal beskyttes og bevares i deres eksisterende tilstand. Hensynet til områdets natur og kulturhistoriske kvaliteter skal have førsteprioritet. 30

31 Delområde 5 Forslag til initiativer A) Områdets kulturhistorie samt naturgivne, geologiske kvaliteter skal formidles - bl.a. i samarbejde med naturskolen. Det kan markedsføres regionalt og nationalt som Hald Ege Naturpark. Skovbeplantningen på skrænterne mod søen bør fortsat plejes i samarbejde med Staten, så der sikres udsigt til søen. B) Af hensyn til områdets status af stilleområde og de rekreative kvaliteter, bør de eksisterende skydebaners påvirkning og placering vurderes nærmere. De kan evt. sammentænkes med et regionalt center for støjende friluftsaktiviteter. C) Der bør arbejdes på at sikre gode stiforbindelser imellem Hald Eges skovområder og kommende byudviklingsområder i Faldborg vest. I den kommende planlægning for skovrejsning skal udpegningen af skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, eventuelt justeres. 31

32 Delområde 6 Vestbyen Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING Delområdet ligger vest for Viborg by på begge sider af rute 26 (Viborg-Skive). Mod syd er det afgrænset langs Finderupvej og mod nord langs Jegstrup Bæk. Mod øst er grænsen ved kommuneplanens rammer og mod vest er grænsen ved projektafgrænsningen. Delområdet ligger i landskabskarakterområdet Ravnstrup Dallandskab, som indeholder smeltevandsdalen Faldborgdalen. Landskabet er fl adt med levende hegn, mellemstore, intensivt dyrkede marker og en bræmme af ekstensivt dyrkede vådområder langs vandløbende. Der er enkelte skove i området. Den åbne dal med vide udsigter mod nord og vest er en vigtig kvalitet i området. Den sydlige del af området er i større skala end det øvrige og her opleves smeltevandssletten markant. Viborg by præger visuelt den østlige del af området. I området er en enkelt by, Ravnstrup er den eneste samlede bebyggelse og foruden den er spredte enkeltbebyggelser. Igennem området forløber Rute 26 og jernbanen. Området rummer skovene Liseborg Plantage og Gårdsdal Krat, men der er kun et enkelt mindre område med mulighed for at opnå skovfølelse. Langs delområdets sydlige grænse fi ndes en lang række gravhøje, der ligger på linje, ligesom der er enkelte diger i området. Liseborg Plantage rummer en skydebane. Idrætsanlægget Liseborg Centret ligger i området. Derudover er ingen friluftsanlæg eller andre særlige oplevelsesmuligheder i området. 32

33 PLANLÆGNING Faldborgdalen er udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Langs vandløbene er der udpeget særlige beskyttelsesområder. Der er fl ere bindinger i området; bl.a. en reservation til forlægning af Rute 26 på tværs af området og en naturgasledning, der løber øst for Ravnstrup. Mod syd er særlige drikkevandsinteresser. I området er støj fra fl ere skydebaner. Øst for området er en udbygning med boliger, erhverv og detailhandel igang. Delområde 6 Fra Faldborgdal ved Ravnstrup Fra Faldborgdal Eksempel på et ekstensivt anvendt vådområde i delområdet 33

34 Mål for vestbyen Vestbyen skal udvikles som Viborgs vestlige byport og byens grænse mod vest skal være veldefi neret. De eksisterende og nye boliger skal have nærrekreative muligheder. Faldborgdalens topografi skal tydeliggøres og udsigten på tværs af landskabet bevares; området skal derfor forblive åbent mod vest. Eventuel byudvikling skal indpasses områdets særlige karakter og de geologiske og landskabelige kvaliteter. Planprincipper REKREATION TEKNIK BY Der kan ske byudvikling i den østlige del af området. Bebyggelsen skal indpasses i omgivelserne samt placeres og udformes, så den danner en klar grænse mellem byen og dallandskabet. Eventuelle tekniske anlæg skal placeres med respekt for stedets landskabelige kvaliteter. Dalen skal så vidt muligt friholdes for høje genstande. De rekreative muligheder i skovene bør styrkes og vedligeholdes, og det skal overvejes, om der kan ske yderligere skovrejsning for at skabe en grøn sammenhæng fra Liseborg Plantage vestover til Gårdsdal Krat. Mulighederne for offentlig adgang mellem de nærliggende boligområder og det åbne land samt skovene skal øges. Der skal skabes rekreativ forbindelse mod nord, til Delområde 1 - Plantagerne. NATUR - KULTUR Faldborgdalens lavbundsområder opleves tydelige i landskabet, og der bør sikres en åben, grøn sammenhæng imellem disse. Dalens sider kan markeres ved beplantning eller i form af en klart afgrænset byudvikling. Den vestlige del af Faldborgdalen er det mest dramatiske landskabsrum, og skal som sådant friholdes for såvel byudvikling og skovrejsning, idet det kan sløre de visuelle kvaliteter. 34

35 Delområde 6 Romlund Romlund Undallslund Undallslund plantage plantage Margrethelund Margrethelund plantage plantage E Viborg Viborg Ravnstrup Ravnstrup D bbrroo sttee Hoolls H A C B Finderup Finderup Hald Hald Ege Ege Forslag til initiativer A) Der skal arbejdes for at etablere stiforbindelser som forbinder Liseborg Plantage og Gårdsdal Krat med eksisterende og kommende byudviklingsområder. B) Der skal udformes en strukturplan for det kommende boligområde, som tilfører området rekreative kvaliteter og indarbejder de eksisterende i form af grønne områder, bække og vådområder samt mindre, spredt beplantning. Planen skal sikre et åbent slettelandskab ned mod Liseborg Plantage og indarbejde stiforbindelse til Hald Ege samt til Margrethelund og Undallslund. C) Det skal overvejes, om der skal etableres rekreative aktiviteter i Liseborg Plantage side om side med skydebanen, eller om denne bør placeres andetsteds. Liseborg Plantage kan på sigt åbnes og udvikles som et aktivt, rekreativt område med f.eks. skovlegeplads. D) Der skal udarbejdes en strukturplan for det kommende erhvervsområde, som indtænker hensyn til åløb og bække samt vådområder i form af en blå/grøn korridor med stiadgang. Der kan med fordel arbejdes med naturgenopretning af de våde områder. E) I den kommende planlægning for skovrejsning skal det overvejes, om der skal udpeges skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. 35

36 Hovedgreb Møldrup I Møldrup er landbrugsfl aden med det vide udsyn den fremherskende karakter. Byen har behov for at få tilført rekreative kvaliteter og mulighed for byudvikling. Den overord-nede fi gur i Møldrup bliver derfor en cirkel med frit udsyn ud i det åbne land, afbrudt af en rekreativ kile syd for Skivevej. Kommuneplanlægning Møldrup Aalborg Himmerlandsstien Hobro Skive Kommuneplanlægningen ved Møldrup Byskitse for Møldrup by fra Kommuneplan Med orange er vist fremtidige boligområder, orange skravering er perspektivområder.med blå er vist fremtidige erhvervsområder, også her er skraveringen perspektivområder. Viborg De grønne områder (E) viser nye skove. Ej målfast. 36

37 Delområde 7 Himmerlandskilen Hovedgreb Delområde 7 Møldrups bynære landskaber ligger samlet i et område, som skal styrke byens bosætningskvaliteter - primært ved ny skovrejsning, bedre rekreative kvaliteter og nye byudviklingsområder. Der er ingen natur- eller planmæssige bindinger i delområdet. Forudsætninger og karakteristika AFGRÆNSNING LANDSKABS- KARAKTER OPLEVELSESVÆRDI- KORTLÆGNING PLANLÆGNING Delområdet er afgrænset af Skivevej og Møldrup by mod nord, og af Hørupvej, Hørup Møllevej og Nørdamvej mod syd og vest. Delområdet udgør en del af landskabskarakterområdet Møldrup landbrugsfl ade. Terrænet er forholdsvis fl adt med vide udsigter over intensivt udnyttede landbrugsfl ader, enkelt-rækkede levende hegn, spredte gårde og mindre veje. Der er kun spredte træbevoksninger. En erosionsdal med et mere ekstensivt præg adskiller sig fra det øvrige område. Dele af området er visuelt præget af erhversområdet i Møldrup og andre dele af højspændingsledninger. Området er gennemskåret af rute 13, Viborg-Ålborg og tangeres af rute 579, Skive-Hobro. Det tidligere jernbanespor, som nu er en rekreativ sti - Himmerlandsstien - løber gennem området. Der er ingen muligheder for at opleve skovfølelse i området, og kun få og små naturområder i det fl ade, åbne landbrugslandskab. Himmerlandsstien og de vide udsigter udgør de væsentligste oplevelseselementer i området. Syd, vest og øst for Møldrup by er der udlagt mulige byvækstarealer. Erosionsdalen i syd er udpeget som særligt beskyttelsesområde. Der er ingen særlige drikkevandsinteresser i området. 37

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og Rammebestemmelser for VIBS.B4.01_T1, VIBS.B4.03_T1, VIBS.A1.01_T1, VIBS.C1.01_T1, VIBS.R1.01_T1, VIBS.R1.02_T1 Tillæggets område

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Landskabskarakterkortlægning

Landskabskarakterkortlægning Landskabskarakterkortlægning Bilag til rapporten: De bynære landskaber i Viborg og Møldrup 1 Indhold Områdebeskrivelser: 2 Landskabskarakterområde I - Viborg by- og sølandskaber 11 Landskabskarakterområde

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO SPARKÆR STOHOLM KOLOFON SPARKÆR STOHOLM BJERRINGBRO Bynære landskaber i Viborg Kommune Bjerringbro Rødkærsbro Sparkær Stoholm Forsidefoto: Lystfiskere ved

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025. Forslag Solenergianlæg Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag Forslag vedtaget af Viborg Byråd d. 18. 12. 2013 Læsevejledning Til hver retningslinje hører en redegørelse, som nærmere fortæller om baggrunden

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk

Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk Delområde 2 - Vinge og Store Rørbæk D B A C D Delområde 2 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-E) 280 2 Delområde 2 - Byområder Vinge og Store Rørbæk (kortudsnit A) 281 Delområde

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 27. marts

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

26. nov Se mere på 486/708

26. nov Se mere på  486/708 Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Juni 2015 Notat Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune Indledning

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan Forslag Offentlig høring Tillæg nr. 74 til Rammeområde 42.B3 og 42.T1 Boligområde sydvest for Sinding Hovedgade Område til tekniske anlæg nordøst for Sinding Hovedgade Fremlægges fra den 15. september

Læs mere

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid Samlet vurdering Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Kommuneplan temaer. Forslag

Kommuneplan temaer. Forslag Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. oktober 2014 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde

Læs mere

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse

26 Kommuneplanrammer. Redegørelse 26 Kommuneplanrammer Redegørelse Med Kommuneplan 2001 overgik arealerne vest og sydvest for Lisbjerg fra perspektivarealer til blandede bolig og erhvervsformål, mens arealerne sydøst for Lisbjerg og omkring

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere