bedre psykiatri tema RECOVERY 15 udfordringer Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bedre psykiatri 2 2006 tema RECOVERY 15 udfordringer Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien?"

Transkript

1 udfordringer LAP og BEDRE PSYKIATRI har lanceret 15 politiske forslag, der vil styrke mulighederne for, at flest mulige kommer sig mest muligt fra psykisk sygdom Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? Holdninger fra recovery-konferencen Har recoveryprojektet overhovedet flyttet noget? BEDRE PSYKIATRI har bedt Nils H. Andersen om at komme med et bud på om recoverytankegangens udbredelse gør en forskel tema RECOVERY L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e bedre psykiatri

2 kort og godt 01 Medlemstilbud Køb bogen En helt anden hjælp Projektets afsluttende rapport er d. 3. maj udkommet i bogform på Akademisk Forlag med titlen En helt anden hjælp. Recovery i bruger- og pårørendeperspektiv. Forfatter er projektleder Pernille Jensen. Pris hos boghandleren kr Medlemmer af BEDRE PSYKIATRI kan købe bogen for kr. 150,00 + forsendelse på kr. 40,00. Ring på eller mail på leder Recovery en naturlig del af fremtidens psykiatri Af Ebbe Henningsen, landsformand for BEDRE PSYKIATRI Temaet for dette sommernummer af bedre psykiatri er recovery og ikke mindst BEDRE PSYKIATRI og LAPs tre-årige interviewprojekt om mulighederne og betingelserne for recovery. I begyndelsen af maj afholdte vi som en del af projektet en stor afsluttende konference, hvor undersøgelsens hovedresultater for første gang blev præsenteret for en bredere offentlighed. Det er min opfattelse, at projektet har været stærkt medvirkende til at synliggøre at også alvorlige psykiske sygdomme ikke er kroniske men at der faktisk med de rette forudsætninger er mulighed for at komme sig. Projektet viser, at mulighederne for recovery i bund og grund handler om at fastholde håbet og perspektivet om, at det er muligt at komme sig. Breder sig som ringe i vandet Jeg er stolt af at kunne sige, at vort fælles projekt har haft stor betydning for recoverys udbredelse i Danmark. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt recovery-perspektivet kan bruges, men derimod i stigende omfang et spørgsmål om, hvordan det konkret kan og skal bruges i psykiatrien. Vi kan i forlængelse heraf konstatere, at store dele af socialpsykiatrien har taget mulighederne i recovery til sig, men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. Med det mener jeg, at selve behandlingspsykiatrien desværre ikke endnu i samme grad, og omfang, 2 bedre psykiatri nr

3 02 Åbningstider i rådgivningen Telefonrådgivningens rådgivere træffes fremover mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl og Telefonnummeret er fortsat Leder Recovery en naturlig del af fremtidens psykiatri Nye tiltag Nye muligheder for medlemsskab Professionel nærhed, tak. Klar tale fra den svenske psykolog Alain Topor Et spørgsmål om mennesker Psykiater Dan Fisher om psykisk syges vej tilbage gennem dialog og relation Fakta Om recovery og de pårørendes rolle Voxpop fra recovery-konferencen Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? Nils H. Andersen kommer med et bud Har recoveryprojektet overhovedet flyttet noget? Netværk For søskende Var det så det? Vi rejser spørgsmålet sig om, hvad der nu skal ske som socialpsykiatrien, lader sig inspirere af recovery-tænkningen. Den næste store udfordring for bl.a. BEDRE PSYKIATRI er derfor at finde de måder og værktøjer, hvor med vi kan komme i en tættere dialog og samarbejde med behandlingspsykiatrien om recoverys fremtidige placering og rolle inden for denne del af psykiatrien. Supplement og nødvendig modernisering Lad mig i denne sammenhæng slå fast, at BEDRE PSYKIATRI ikke ser recovery som en form for konkurrent til den nuværende psykiatri eller for den sags skyld som en slags antipsykiatri. Vi ser derimod recovery-perspektivet som en naturlig og nødvendig udvikling af den eksisterende psykiatriske behandling i Danmark i takt med den øvrige samfundsudvikling: Velfærdssamfundet har betydet, at danskerne generelt er kritiske og myndige borgere med egne meninger, der forventer at blive taget alvorligt, lyttet til, inddraget og mødt på et ligeværdigt plan uanset om man er psykisk syg eller pårørende. Kort sagt har vi alle en berettiget forventning om, at der (også) i psykiatrien tages afsæt i den enkeltes og de pårørendes situation samt individuelle behov. Og for at sige det lige ud: Det er ikke generelt psykiatriens spidskompetence i dag her ligger en betydelig udfordring for alle parter inden for psykiatrien; at gøre psykiatrien tidssvarende i forhold til brugere og pårørendes forventninger, som medborgere i en moderne velfærdsstat nr. 2 bedre psykiatri

4 nye tiltag Repræsentantskabet har vedtaget følgende ændringer af mulighederne for at være medlem af BEDRE PSYKIATRI Nye og mere fleksible muligheder for medlemskab 1. Husstandsmedlemskab for op til 4 personer Parmedlemskab ændres til et husstandsmedlemskab for mellem 2 til 4 navngivne personer af samme husstand. Prisen ændres der ikke ved den vil fortsat være 300 kr. om året uanset om en husstand vælger at være 2, 3 eller 4 medlemmer. En husstand får ét medlemsblad og medlemsrettigheder for det valgte antal medlemmer (2, 3 eller 4). De nuværende parmedlemmer af BEDRE PSYKIATRI kan selvfølgelig gå fra 2 til 3 eller 4 medlemmer af husstanden ved at henvende sig til sekretariatet pr. brev, mail eller telefonisk. Repræsentantskabet har vedtaget denne ændring, for at landsforeningens muligheder for medlemskab hhv. i højere grad afspejler pårørendes forhold og vilkår, samt at de er i større samklang med de politiske holdninger, vi står for, med hensyn til at det er vitalt at inddrage og bruge hele netværket omkring en psykisk syg. 2. Støttemedlemskab For at imødekomme ønsket om muligheden for at være støttemedlem og dermed støtte en god og samfundsnyttig sag er der samtidig som noget helt nyt - indført muligheden for at tegne et individuelt støttemedlemskab af BEDRE PSYKIATRI. Støttemedlemskabet koster 300 kr. om året. Det giver ingen formelle medlemsrettigheder, og støttemedlemmer modtager medlemsbladet. 3. Abonnement på medlemsbladet Denne mulighed bortfalder fremover kan man tegne et støttemedlemskab og derved modtage medlemsbladet. Man kan selvfølgelig fortsat melde sig ind som enkeltperson og det koster fortsat 200 kr. om året. Repræsentantskabet håber med disse ændringer af mulighederne for medlemskab af BEDRE PSYKIATRI i højere grad at kunne hjælpe og støtte flere af landets mange pårørende til psykisk syge. Ligesom det er ambitionen, at langt flere benytter sig af muligheden for at støtte en god sag ved at vælge at blive støttemedlem. Ændringerne er trådt i kraft. bedre psykiatri nr

5 tema recovery De professionelle skal anerkende arbejdet med nærhed som ligeværdigt med den objektive tilgang, mener den svenske psykolog Alain Topor Professionel nærhed, tak Af Jens Nielsen - Der er al mulig grund til at lægge mærke til recoverybevægelsen: Den er et sjældent set samarbejde mellem forskellige grupper af brugere og pårørende samt forskellige professioner. Ja, der er faktisk tale om en kulturrevolution, der gør os i stand til at tale sammen som jævnbyrdige og ligeværdige. Sådan sagde den svenske psykolog Alain Topor, da han indledte sit indlæg på Projekt Recovery-Orienterings afsluttende konference i København. Topor er leder af, hvad der svarer til amtspsykiatrisk center i Sverige, har gennem en årrække beskæftiget sig med recovery-begrebet, og har blandt andet senest skrevet bogen Fra patient til person. Og netop jævnbyrdigheden stod i centrum for hans indlæg som overvejende handlede om den professionelles rolle: - Hvad er de professionelles rolle? Ja, den er svær, og når vi spørger brugerne, så kommer de med meget komplicerede svar. Men det er helt afgørende i arbejdet med psykisk syge, at der er en form for gensidighed. Vi må tale om en form for professionalitet, som ikke er ny og ukendt, men som på den anden side heller ikke er noget, vi går og praler af, sagde Alain Topor. Det handler om at have en tilgang, som gør, at man for eksempel tillader sig at gøre forskel på brugerne. - Det er uretfærdigt, kunne man sige, men det er kernen i det, man kan gøre som professionel: Som bruger føler man sig udvalgt i stedet for fravalgt. Det fører til en gensidighed, en slags venskabsagtige relationer - man bliver brugerens ven, som låner ham 100 kr., hvis han er på spanden, og som regner med at få dem igen, sagde Alain Topor. - Men er det en ny form for professionalitet? Nej, men det er anden slags, konstaterede han. Så fjern, så nær Man kan illustrere forskellen på de to former for professionalitet ved at tale om behandler A, som søger distancen og forsøger at være objektiv, og behandler B, som søger nærhed. For A vil tiden med brugeren være given og afmålt, for B vil den være til forhandling. For A vil rummet, man mødes i være bestemt, det vil være en ø - for B er det åbent, og man kan mødes, hvor det passer. For A vil det professionelle jeg være neutralt - for B vil det være tydeligt og fremstå som et realistisk menneske. For A vil relationen være ensidig - for B vil den være gensidig. - Det at være distanceret og agere inden for den form for professionalitet, det er helt ok. Men mange tror, at det er den eneste form for professionalitet. Og så går vi som behandlere rundt og har dårlig samvittighed over ikke at leve op til den objektive model, selvom vi alle arbejder med nærhedsmodellen fra tid til anden. Det er, når man tænker over det, meget sørgeligt, at der er den fejlagtige opdeling, sagde Alain Topor. Venligst udlånt af Socialpædagogen Artiklerne Professionel nærhed, tak" og Et spørgsmål om mennesker på side 6 og 7 er også bragt i Socialpædagogen nr. 2 bedre psykiatri

6 tema recovery I dialogen og relationen kan den psykisk syge finde vejen tilbage, mener den amerikanske psykiater Dan Fisher modelfoto Et spørgsmål om mennesker Af Jens Nielsen - Recovery har at gøre med hjertet - min egen recovery har at gøre med kærlighed. Ord og medicin var sekundære. Kærlighed og håb var afgørende for at få drømmene tilbage. Beskeden var ellers: Du er psykisk syg, så du får ikke det liv, du havde håbet på - vi beklager Den besked var svær at sluge. Dan Fisher er en foregangsmand i den amerikanske recovery-bevægelse og trak tungt på sine brugerog recovery-erfaringer, da han talte på Projekt Recovery-Orienterings afslutningskonference i København. Fisher er i dag leder af National Empowerment Center, men er oprindeligt uddannet biokemiker og siden uddannet psykiater. Imellem de to uddannelser ligger en periode med psykisk sygdom og indlæggelser, der fik ham til at gå psykiater-vejen. Og nu taler han lodret imod den opfattelse, at psykisk sygdom kan reduceres til og behandles som en kemisk ubalance. - Men trods masser af forskning er det ikke lykkedes at lave en formel for og en definition på psykisk syg- bedre psykiatri nr

7 de 15 forslag En bedr til at komme sig 15 forslag dom. Jeg ved det - jeg har selv arbejdet med det i fem år på National Institute for Mental Health. Og jeg må sige, at psykiatri er lige så meget kunst, som det er videnskab. Der er brug for langt større ydmyghed fra psykiatriens side i forhold til psykisk sygdom, sagde Dan Fisher og betegnede recovery som en genopfindelse af hele opfattelsen af psykisk sygdom. Han fortalte, at hans egne problemer startede lang tid før han fik symptomer på psykisk sygdom: - Symptomer er i virkeligheden den enkeltes forsøg på at finde løsninger. En stor del af psykisk sygdom har at gøre med virkeligheden. En stor del af en psykose er en tilbagetrækning - en flugt. - Men hvad definerer virkeligheden? Hvor mange slags virkeligheder er der i dette rum? Der er min - og din og din og din - og så er der vores. Den personlige virkelighed og den fælles. For mig findes en stor del af virkeligheden i dialogen og i relationen. Og her findes faktisk et stort håb for de psykisk syge, sagde Dan Fisher. - En svensk bruger udtrykte det engang på denne måde over for mig: Min sjæl gemte sig og ventede på et menneske, hvis ord stemte overens med dets handlinger - et autentisk menneske. Og sådan var det også for mig selv. Da jeg blev udskrevet, havde jeg besluttet, at jeg ville være psykiater - og det endte med, jeg blev optaget. Alt indimellem de to punkter har noget at gøre med mennesker. Projekt recovery- orientering E t s a m a r b e j d e m e l l e m : LAP Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere og Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI En bedre hjælp til at komme sig 15 konkrete forslag LAP og BEDRE PSYKIATRI har i forbindelse med den afsluttende konference lanceret 15 politiske forslag, der enkeltvis og samlet set vil styrke mulighederne for, at flest mulige kommer sig mest muligt af psykisk sygdom. De 15 forslag fokuserer på: forebyggelse og sundhedsfremme, den gode hjælp, netværket, hjælpen til at komme videre og den nødvendige samfundsmæssige indsats. Dan Fishers liste Hvornår er man kommet sig? når man træffer egne beslutninger når man har et fungerende netværk når man spiller en social rolle ud over at være forbruger når man kan håndtere alvorlig følelsesmæssig stress når de fleste ikke-professionelle ikke anser en for syg når de primære støtter er uden for det psykiatriske system når medicin kun er ét af mange værktøjer Eksempelvis peges der på: De nye sundhedscentre i kommunerne skal gøres til omdrejningspunkt for en forebyggende og sammenhængende indsats i forhold til mennesker med psykiske problemer. Ligesom der peges på: Netværket omkring den enkelte med alvorlige psykiske problemer inddrages og informeres fra dag et og betragtes som en vital ressource. De 15 forslag kan i deres helhed læses på og kan bestilles i pjeceform ved at kontakte sekretariatet på eller 2006 nr. 2 bedre psykiatri 7

8 fakta om recovery og pårørendes rolle Det er muligt at komme sig Pårørende er nøglen til recovery Kilde: Recovery from psychotic illness: a 15-year and 25-year international follow-up study. ; The British Journal of Psychiatry (2001) I de sidste 25 år af det 20. århundrede blev der på hele kloden foretaget mange individuelle undersøgelser om skizofreniramte mennesker. Formålet med Recovery from psychotic illness -undersøgelsen er at samle disse andre undersøgelsers resultater samt at undersøge langtids-perspektiverne for skizofreniramte, som lever i og under forskellige geografiske, kulturelle og økonomiske forhold. Som det første lokaliseredes så mange som muligt af de skizofrene, som havde medvirket i tidligere undersøgelser, og derefter blev disse sammenlignet for at beskrive skizofreniramtes sygehistorie over perioder på henholdsvis 15 og 25 år. Det lykkedes at opspore ca. 79% af de oprindelige, og ca. 50% vurderedes at være helt raske og ikke-behandlingskrævende. Kilde: How do we recover? An analysis of psychiatric survivor oral stories Trykt i: Journal of Humanistic Psychology vol. 45, 2005 Interview-undersøgelsen gav en række forskellige faktorer/strategier, som har mere eller mindre betydning for recovery. Den mest positive faktor/strategi, som medvirker til recovery, var i undersøgelsen støtte fra venner og familie. 72% anså støtte fra venner og familie som værende den vigtigste brik for deres helbredelse. Andre sociale relationer og øvelser (fx terapi) bliver også generelt vurderet højt. Det at have et familiemedlem eller en nær ven kan være bestemmende for udskrivning fra et hospital, hvilket er et stort skridt på vejen til recovery. Det vil altså sige, at undersøgelsen peger på, at det er et sammensurium af sociale, fysiske og mentale stimuleringer, som i realiteten udgør basis for recovery. I det nedenstående søjlediagram er det antal af de deltagende personer, som benyttede sig af diverse helbredelsesmetoder, vist: Note: Der medvirkede i alt 36 personer Kilde: Cohen, 2005, s. 344 Deltagernes brug af diverse recovery-metoder Antal Familie / venner 1:1 terapi Social aktivitet Gruppe Øvelser Psykofarmica bedre psykiatri nr

9 Familiens rolle Kilde: The Role of the Family in Psychiatric Rehabilitation Trykt i: Schizophrenia Bulletin, vol. 18, no. 3, 1992 Artiklen beskriver den mangesidede rolle, som familien kan spille på en psykisk patients vej mod rehabilitering. Artiklens primære konklusion er, at familien spiller en vital rolle for psykiatrisk rehabilitering, og professionelle behandlere bør lære at samarbejde bedre med de pårørende. De forskellige roller, som familien kan spille for den syges rehabilitering, har potentiale til at påvirke den syge selv, resten af familien og sundhedssystemet i positiv retning. Det bliver nøje beskrevet, hvordan de professionelle behandlere kan opnå et bedre samarbejde med de pårørende. Der gives diverse interessante forslag til måder, hvorpå professionelle kan samarbejde med familiemedlemmer og andre pårørende. Fravær af pårørende er negativt for sygdommen Kilde: Recovery from psychotic illness: a 15-year and 25-year international follow-up study. The British Journal of Psychiatry (2001) Denne forløbsundersøgelse peger på, at de faktorer, der har størst negativ indflydelse på et sygdomsforløb, er hhv. stofmisbrug og manglende pårørendeinvolvering (i form af familie og andre dele af det sociale netværk). modelfoto 2006 nr. 2 bedre psykiatri

10 tema recovery Holdninger fra recovery-konferencen: Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? Ved Projekt Recovery-orienterings afsluttende konference 3. maj stillede bedre psykiatri 4 deltagere spørgsmålet: Hvad mener du, at recovery-tilgangen kan bidrage med i behandlingspsykiatrien? Det kom der følgende bidrag ud af Kirsten Hilt Petersen pårørende, Odder Af Charlotte Falk Andersen, cand.scient.soc., Medlem af Bedre Psykiatri Anton Skovle Støtte- og Kontaktcentret, København Medicin gør det ikke alene recovery-tilgangen giver gode redskaber til, at systemet begynder at se på det hele menneske. Det er vigtigt at se på menneskers muligheder og ikke kun begrænsninger. Vi bør ikke blot fokusere på diagnosticering, men også tilbyde fx mere samtaleterapi at give mennesker lov til at komme ud med det, de har på hjerte, og få talt med andre om deres problemer det kan recovery-tilgangen styrke. Recovery-tilgangen kan bidrage med noget i behandlingspsykiatrien, fordi den skyder bolden over på brugerens banehalvdel og spiller på den enkeltes muligheder. Recovery-tilgangen kan medvirke til en større tolerance og accept blandt mennesker og til at undgå at patientliggøre mennesker i kriser. Præcis accept og tolerance fra det omkringliggende samfund er så vigtig, det tyder jo også statistikker fra u-lande med en bedre recovery-rate end i-lande på. 10 bedre psykiatri nr

11 noter 01 Ambulant tvang taget ud af den nye psykiatrilov Et flertal uden om regeringen har ved anden behandlingen af den nye psykiatrilov sikret, at der ikke indføres mulighed for ambulant tvang i Danmark. BEDRE PSYKIATRI har sammen med en række andre interesseorganisationer og stort set alle eksperter kraftigt advaret imod ambulant tvang. Ivan Arendtorp, ansat, Bo- og støttecenteret, Hedensted Recovery-tilgangen får mig til at tænke på åben dialog og mottoet Intet om os uden os. I forhold til at tage hovedpersonerne (de sindslidende) med ved de møder, der handler om dem, og få deres holdning med i betragtning giver recovery-tilgangen et redskab, som behandlingspsykiatrien kunne få gavn af. Det er for nemt at udtale sig om andre, når de ikke har mulighed for at give respons. Generelt styrker recovery-tilgangen åbenhed for at inddrage alle, der har en aktie i at løse problemerne og kan bidrage til en fornuftig løsning det være sig kulturliv, arbejdsgiver, pårørende. Irene Sjørslev Wella, bruger og pårørende, Samsø Jeg mener, recovery-tilgangen bidrager med et mere åbent syn på, at man skal have lov til at trappe ud af medicinen og få hjælp til det - og vel at mærke den rigtige hjælp, fx psykologhjælp som støtte til medicinnedtrapning. Recovery-tilgangen giver mulighed for at lave folk om til selvstændige mennesker, at ændre ved de roller som ofre, behandlere osv., der ligger i systemet ved at skabe mennesker, der ser ud over sig selv. 02 Ingen plan for og ingen koordinering i behandlingen af angstsygdomme Gennem en undersøgelse af angstområdet har DSI, Institut for Sundhedsvæsen konkluderet, at der ikke findes en samlet plan for hvordan man diagnosticerer og behandler angstsygdomme i Danmark og det er dyrt for samfundet. Det fremgår af instituttets nyhedsmail fra april 2006, at det viste sig, at der ikke eksisterer en samlet plan for, hvordan diagnosticering og behandling er eller bør være organiseret. Der er ingen opsøgende tilbud til denne patientgruppe og ingen egentlig netværksstruktur der sammenknytter de forskellige behandlere. Det er tillige påfaldende, at der tilsyneladende ikke eksisterer noget organiseret samarbejde mellem behandlere og kommune om en fælles opgaveløsning for disse patienter. 03 Stærke kræfter støtter nu kravet om behandlingsgaranti til psykisk syge Regionsrådsformand Bent Hansen og dermed alle de nye regioner skal snart forhandle økonomi med regeringen og Folketinget, og øverst på ønskesedlen står en forbedring af tilbuddene i psykiatrien. I Dagens Medicin fra 12. maj 2006 kan vi læse, at Alle psykiske sygdomme skal omfattes af den samme behandlingsgaranti, der i dag gælder for somatiske sygdomme. Den giver adgang til at vælge privat behandling, hvis ventetiden er på mere end to måneder. I BEDRE PSYKIATRI noterer vi os med interesse, at der i dette forslag også indgår muligheden for psykiatrisk behandling i privat regi, sådan som vi tidligere har foreslået milliard mere til psykiatrien Danske Regioner og regeringen har som en del af økonomiaftalen for regionerne indgået en aftale, der betyder 250. kr. mere om året i de næste fire år til bl.a. at øge kapaciteten og tilgængeligheden, styrkelse af børne- og ungepsykiatrien. BEDRE PSYKIATRI mener, at det er bedre end ngenting om end vi gerne havde set, at det var 1 milliard om året nr. 2 bedre psykiatri 11

12 tema recovery Har recoveryprojektet overhovedet flyttet noget? af Curtis Brown Nu da recoveryprojektet er afsluttet, tror du så, der er et anderledes syn på psykiatri og sindslidelse? Hvis du tænker på den brede offentlighed i al almindelighed, så tror jeg det ikke. Den generelle opfattelse af at have en sindslidelse lider stadig meget under det, jeg vil kalde Ekstra Blads billedet. Store overskrifter, fx Mand går amok og videre i den boldgade. Med andre ord, recoveryprojektet har ikke hjulpet mod de fordomme, man som psykiatribrugere mødes med. Det kan blandt andet ses af den skepsis, der stadig opstår, når fx. naboer opdager, at der skal placeres et bosted for psykiatribrugere. Recoverytanken er slet ikke nået ud til en bredere kreds. Hvad med inden for murene her tænker jeg på det psykiatriske system? Her tror jeg, at kendskabet til recovery er mere udbredt uden at vide det mere præcist. Dog adskiller recoverytankegangen sig så meget fra den traditionelle behandlingstankegang, at det kun er de mere visionære behandlere, der har fået øjnene op for recoverytankegangen, og hvad det egentlig betyder. Det er en proces, der er i gang, selv om den er langvarig. Hvad med dig selv som bruger? Jeg stødte på recoverytankegangen for ca. 4 år siden. Allerede dengang virkede den logisk og var i tråd med de tanker, jeg selv havde gjort mig. Jeg havde jo tidligere af min læge fået at vide, at jeg var kronisk syg. Jeg mente selv allerede dengang, at det ikke passede. Men udbredelsen af recoverytankegangen har hjulpet til med at overbevise omgivelserne om, at jeg ikke kun var sindssyg og skulle omgås med varsomhed. Min involvering og arbejdet i recoveryprojektet har ligeledes betydet en stor ballast i forhold til at sige, min sygdom er ikke kronisk. Jeg kunne se, at recovery også skete for andre, og der findes dokumentation for det. Når det så er sagt, så er det i nærmiljøet og den daglige kontakt med de mennesker at der for alvor rykkes ved fordommene over for psykiatribrugere. Det handler så om synlighed fra vores side. Vi skal kunne stå frem så folk kan pege og sige Det er ham, der er sindssyg. Han er smaddersød. Patrice Deegan og Dan Fischer er netop to personer, som er stået frem og er synlige. Har de nogen betydning? Jeg har læst deres materiale og hørt dem til flere konferencer. Det har selvfølgelig været meget inspirerende, men de er ikke kendt uden for en snæver kreds og det er de færreste, som støder på dem, hvis de ikke i forvejen har med psykiatrien at gøre. Hvis det handler om at nå en bredere kreds, så tror jeg, det har meget større betydning, når det er kendisser, som stiller sig frem og fx i Ud og Se med DSB fortæller deres historie. Det, der gøre Patrice og Dan interessante, er 12 bedre psykiatri nr

13 netværk for søskende BEDRE PSYKIATRI har bedt Nils H. Andersen om at komme med et bud på, om recoverytankegangens udbredelse har gjort nogen forskel for psykiatribrugere. Nils har selv en baggrund som bruger og er aktiv i LAP samt ansat på Slotsvænget som recovery coach Netværk for søskende deres baggrunde som brugere kombineret med en faglig uddannelse inden for området. Det gør dem respektable og nogen, man lytter til inden for det professionelle behandlingssystem. Tror du, recoverytankegangen og udbredelsen af den kan være med til at få psykiatribrugere på arbejdsmarkedet? Ja, hvis arbejdsgiveren er opmærksom på det. Jeg har selv ansættelse på Slotsvænget (bosted for psykiatribrugere) blandt andet i kraft af min brugerbaggrund. Men jeg kan da huske, da jeg oprindelig søgte ind på Sindslinien som frivillig rådgiver. Da fortalte jeg først om min brugerbaggrund, da jeg havde været der nogle måneder, og de havde lært mig at kende uden, at opdage jeg var unormal. Jeg mener, at man som psykiatribruger er 20 år bagefter fx bøsser eller lesbiske. De fleste steder i dag bliver der ikke løftet et øjenbryn, hvis man er bøsse. Der til er vi endnu ikke nået som psykiatribrugere. Set i et bredere perspektiv er recoverytankegangen og begrebet en sag, som det virkelig er værd at kæmpe for. Det er en sag, som kan være med til at forandre det at være psykiatribruger. Det gælder både, hvordan man opfatter sig selv som psykiatribruger, det at komme på arbejdsmarkedet og behandlingssystemet. Derfor håber jeg også at recoverybegrebet er kommet for at blive og udbredes ikke blot i psykiatribehandlingen, men i resten af samfundet med de positive følger for psykiatribrugere, det vil indebære. BEDRE PSYKIATRI står bag et møde- og dialogsted for søskende til psykisk syge. Vi forsøger at skabe et netværk hvor søskende kan tale med søskende, lytte til hinanden, fortælle deres historier og sammen prøve at finde svar på det man ikke forstår, og det, man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Netværket etableres i første omgang som en særlig debatside på og det er meningen, at netværkets deltagere efterfølgende kan snakke med hinanden via Windows Messenger og/eller pr. mail, hvis der er lyst og interesse for det. Du skal naturligvis være enten bror eller søster til en psykisk syg, men ellers er der ikke nogen særlige krav til dig. Om du er ung eller ældre spiller ingen rolle, alle kan jo have brug for et sted at lufte tanker og erfaringer med andre. Måske kan du hjælpe en anden med det svar, han eller hun søger efter. Måske har du masser af oplevelser, andre kunne have gavn af at lytte til. Kontaktperson Helle Sørensen, søskendepårørende, kan kontaktes på tlf eller på 2006 nr. 2 bedre psykiatri 13

14 tema recovery Var det så det? - Med afslutningen af det fælles treårige recoveryprojekt hos LAP og BEDRE PSYKIATRI rejser spørgsmålet sig om, hvad der nu skal ske Af Curtis Brown Recoveryprojektet har introduceret en anderledes tilgang til psykiatri og psykiatribehandling. Projektet har givet substans og retning til nye muligheder inden for psykiatrien ved at skaffe ny viden, dokumentation og opmærksomhed omkring recoverytankegangen. Projektets officielle afslutning efterlader spørgsmålet om, hvordan og hvorledes de to organisationer fremover kan understøtte arbejdet med recoverybegrebet. Det er det spørgsmål Hanne Wiingaard (landledelsen i LAP) og Thorstein Theilgaard (generalsekretær i BEDRE PSYKIATRI) i fælleskab kommer med bud på. Indledningsvis vil jeg godt fortælle, at der har været et godt samarbejde omkring recoveryprojektet. Et samarbejde begge organisationer har fået meget ud af, begynder Hanne. Undervejs har vi trods forskellige udgangspunkter fundet meget fælles fodslag og suppleret hinanden på glimerende vis. Jeg tror, at begge organisationer også i fremtiden vil finde sammen omkring modelfoto 14 bedre psykiatri nr

15 Medlemstilbud DVD med 5 film fra projektet til kr forsendelse Gå ikke glip af lærerig og spændende DVD om recovery sælges efter først til mølle. Ring på tlf eller mail på recovery, selv om det i øjeblikket ikke er konkretiseret. Jeg er meget enig, og selv om jeg personligt først er kommet ind i samarbejdet det sidste årstid, ser jeg en række områder og tiltag, hvor vi i fællesskab kan løfte opgaven med at fastholde og udbrede recoverytankegangen, supplerer Thorstein. Vi har som to foreninger været med til at flytte en dagsorden inden for et system, som er meget konservativt. Men vi må ikke bruge det som en sovepude. Kan du konkretisere det? Jeg oplever, at recoverytanken fortsat har brug for at blive underbygget som en troværdig mulighed. Det gælder både behandlingssystemet og politikere. Derfor mener jeg, der er behov for flere undersøgelser som kan frembringe viden om så forskellige emner som, hvad er det, vi som borgere får ud af psykiatrien, og hvad er netværkets betydning. Veldokumenterede under søgelser udført af uvildige institutioner som Socialforskningsinstituttet eller Folkesundhedsinstituttet vil understøtte troværdig heden. Ligeledes er et egentligt videnscenter for recovery et godt tiltag, som vi kan arbejde hen imod. Et landsdækkende videnscenter tilknyttet et af landets universiteter vil bibringe den nødvendige tværfaglighed, afslutter Thorstein. Et videnscenter for recovery står også højt på ønske listen over mulige tiltag hos mig. Samtidig må det ikke ske, at vi afslutter et treårigt projekt som recovery projektet, hvorefter erfaringerne og resultaterne kun bliver inden for foreningerne. Det skal ud i systemerne, hvad enten det gælder behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien eller praktiserende læger for den sags skyld. Det handler om fyraftensmøder, hvor de professionelle og andre præsenteres for resultaterne og ideerne. Her dur det ikke med pjecer og blade, fastslår Hanne. Opgaven med at være en slags ambassadører for recovery kræver også, at de folk der præsenterer recovery, er klædt på til opgaven og optræder professionelt omkring det. Det kræver, at man kender sin recovery og de værktøjer, der skal til for at sælge en sag, supplerer Thorstein. Når tiltagene og initiativerne skal gennemføres, er det så foreningerne selv, der skal løfte opgaven, eller skal andre aktører på banen? Umiddelbart mener jeg, vi skal være forsigtige med at inddrage for mange. Man skal naturligvis være åben over for andre, men passe på med for meget bredde i samarbejdet. Det vil gøre det vanskeligt at finde et fælles fodslag og drive processen videre, kommer det fra Hanne. Det kan der være noget om, er svaret fra Thorstein. Men hvis vi vil have flere fra psykiatrien med os, end dem, der allerede er med på vognen, så er det nok nødvendigt allerede i en tidlig fase at få inddraget fx Dansk Psykiatrisk Selskab eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor dele af ledelsen er begyndt at tænke anderledes. At få nogle af de aktører på banen vil gøre processen lettere. Set ud fra det perspektiv er det vigtigt, vi ikke forsøger at få en slags patent på begrebet ved at være for internt orienteret. Hvordan ser I situationen i det politiske landskab i forhold til mulighederne for at få gennemført initiativerne? Selv om strukturreformen medfører, at der rundt omkring er mange udvalg og råd, der har hørt om recovery, så er de optaget af meget andet. Til gengæld betyder strukturreformen, at der er nye aktører på banen, fx kommunerne. Kommunerne står over for at skulle løse en række opgaver på det forebyggende område, også inden for psykiatrien. Det kan åbne nogle muligheder for os, lyder det fra Hanne. I høj grad, og da kommunerne samtidig er nye, er de ikke nødvendigvis bundet af de samme måder at tænke løsninger på og åbne for fx en recoverytankegang, hvis det medfører bedre service for borgerne og samtidig bedre økonomi for kommunekassen. Men der skal være nogen til at gøre opmærksom på recovery, og her har begge foreninger en rolle at spille, tilføjer Thorstein nr. 2 bedre psykiatri 1

16 LÆS MERE OG HENT PROGRAMMET PÅ Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende 1 bedre psykiatri nr

17 Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Ring til rådgivningen på tlf Mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem kl. 12 og 16. kontaktpersoner Landsforeningens bestyrelse Landsformand Ebbe Henningsen Borgergade 23A, 3. tv Horsens Telefon Næstformand Allan Jørgensen Stenås Greve Telefon Kirsten Hansen Sophievej 16, Strib, 5500 Middelfart Telefon Ralph Jørgensen Hærupvej Hobro Telefon Pia Ekeland Smallegade 43B, 2. sal 2000 Frederiksberg Telefon Lokalafdelinger Frederiksborg Amt Lisbet Garnov Allikevang Allerød Telefon Fyns Amt Gerda Andersen Nedermarken Årup Telefon København og Frederiksberg Kommuner Pia Ekeland Smallegade 43 b, 2. sal 2000 Frederiksberg Telefon Københavns Amt Kontaktperson Curtis Brown træffes dagligt fra klokken København Nord Mari-Ann Stavnshøj Telefon Vestegnen Øst Annie Baare Medelbyvej Rødovre Telefon Nordjyllands Amt Grete Tolstrup Akselterpvej 4, Akselterp 9510 Arden Telefon: Ribe Amt Hans Nikolajsen Nørhedevej Tarm Telefon Ringkøbing Amt Hans Jørgen Jonassen Benediktesvej Herning Telefon Roskilde Amt Allan Jørgensen Stenås Greve Telefon Storstrøms amt Åse Jørgensen Dyrlevvej Præstø Telefon Sønderjyllands amt Solveig Møller Søvang Sønderborg Telefon bedrepsykiatri.dk Vejle Amt Connie D haene Frørup Østervej Christiansfeld Telefon (efter kl ) Vestsjællands Amt Kontaktperson Curtis Brown træffes dagligt fra klokken Viborg Amt Ralph Jørgensen Hærupvej Hobro Telefon Århus Amt Bibi Kastberg Jensen Borgm. J. Jensensgade 5, 1. tv Århus C Telefon Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Sekretariat: Livjægergade København Ø telefon telefax bank ISSN bedre psykiatri Redaktion: Ebbe Henningsen (ansvarsh.) Sekretariatets medarbejdere Artikler i bedre psykiatri kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Forsidefoto: Modelfoto, PhotoDisc Design og tryk: Datagraf Oplag: Bidrag til næste udgivelse skal være redaktionen i hænde inden den 15. august 2006 Medlemskaber koster årligt: Almindeligt medlemskab kr. 200 Husstandsmedlemskab (dækker 2 til 4 personer)..... kr. 300 Støttemedlemskab... kr. 300 Virksomheds- og institutionsmedlemskab kr. 600 Sponsorer: Astra Zeneca Bristol-Myers Squibb Pfizer Danmark Eli Lilly Danmark A/S Lundbeck Janssen-Cilag og en række private fonde.

18 mødekalender sted Kontaktperson Dato Arrangement Frederiksborg Amt Lisbet Garnov telefon oktober Tirsdag fra kl på bostedet Lindevang i Helsingør. Foredrage om akupunktur i psykiatrien med Lars Wiinblad som foredragsholder. Tilmelding på Fyns Amt Gerda Andersen telefon onsdag i hver måned. Pårørendegruppemøde i Middelfart fra kl Pårørendegruppe en gang hver måned i Svendborg. Kontakt os for information. Københavns & Frederiksberg Kommune Pia Ekeland telefon Se hjemmesiden under Københavns & Frederiksberg Kommuner. 3. k v a r ta l Københavns Amt Nordjyllands Amt Curtis Brown telefon Grete Tolstrup telefon hver torsdag 1. tirsdag Se hjemmesiden under Københavns Amt. kl på Aalborg Psykiatriske Sygehus. En pårørende vil kunne træffes i Psyk-Info (informationscenter). i hver måned. Kl på Psykiatrisk Sygehus, Brandevej. Aalborg-Års pårørendegrupper med psykolog-bistand de første 6 gange, kontakt Birgit Jensen tlf Hjørring pårørendegrupper med psykolog-bistand de første 6 gange, kontakt Brita Byrdal tlf Ribe Amt Hans Nikolajsen telefon Se hjemmesiden under Ribe Amt. Ringkøbing Amt Hans Jonassen telefon Se hjemmesiden under Ringkøbing. Roskilde Amt Allan Jørgensen telefon bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Roskilde. Storstrøms Amt Åse Jørgensen telefon bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Storstrøm. Sønderjyllands Amt Solveig Møller telefon Netværksmøder for pårørende i Sønderborg, Åbenrå og Haderslev. Invitation med dato, tid og sted udsendes med posten. Vejle Amt Connie D`haene telefon (efter kl ) bedrepsykiatri.dk 3. august 7. august Kl i Vindmøllen Vendersgade 63, 7000 Fredericia Netværksgruppemøde og socialt samvær. Fremvisning af dokumentarfilm fra Recovery projektet Kl i Kirkesalen på Sct. Jørgens Gård, Hospitalsgade 4, 6000 Kolding. Psykiatrien i Kolding Kommune 2007, ved byrådspolitikker Lis Ravn Ebbesen 13. august Operafest på Skamlingsbanken. Oplev verdensmusik og internationale solister, ved denne friluftskoncert. Kontakt Vejle amt Psyk-Info på tlf august Kl i Vindmøllen Vendersgade 63, 7000 Fredericia Mani og depression ved overlæge Erik Skovbjerg. 18 bedre psykiatri nr

19 sted Kontaktperson Dato Arrangement Vejle Amt, fortsat 4. september Kontakten, Hollændervej 14, 6000 Kolding Kl Netværksgruppemøde og socialt samvær. 6. september Psyk-INFO Staldgårdsgade 10, 7100 Vejle i netværkslokalet (indgang i porten). Kl Netværksgruppemøde og socialt samvær. 6. september Sund By Nørretorv 2, 8700 Horsens Kl Netværksgruppemøde og socialt samvær. Vestsjællands Amt Curtis Brown telefon Se hjemmesiden under Vestsjælland. Viborg Amt Ralph Jørgensen telefon bedrepsykiatri.dk Se hjemmesiden under Viborg for aktuelle arrangementer. BEDRE PSYKIATRI i Viborg Amt kan fremover træffes hver tirsdag fra i De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 1, 8800 Viborg. hver tirsdag Har du problemer, er du pårørende, trænger du til at tale med et andet menneske med samme problemer som dig selv, eller vil du høre om de tilbud vores forening kan tilbyde dig, så er dette det rigtige sted. Nogle tirsdage vil der også være foredrag og det kan være hvad som helst indenfor psykiatrien, dette vil blive opslået på vores hjemmeside, eller man kan ringe til os, på tlf: Mail til os på Århus Amt Bibi Kastberg Jensen telefon bedrepsykiatri.dk Åben rådgivning og støtte til pårørende i Århus Amt. Mandag og fredag fra kl Onsdag fra kl Telefon eller svarer hele døgnet. Psykiatrisk Hospital bygning 23 st. Skovagervej Risskov Den 1. onsdag i hver måned fra kl vil der være en socialrådgiver og psykolog til stede i rådgivningen. Her kan pårørende enten ringe eller henvende sig for en personlig samtale. Kommende medlemsarrangementer i lokalafdelingerne. For samtlige arrangementer kan yderligere information fås ved henvendelse enten til kontaktpersonen i den pågældende lokalafdeling eller ved at bruge hjemmesiden og herefter vælge lokalafdelingen og derefter så medlemsarrangementer nr. 2 bedre psykiatri 19

20 Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Livjægergade København Ø Magasinpost Støt en god sag bliv medlem BEDRE PSYKIATRI er en forening for pårørende til psykiske syge. Foreningen er et tilbud til alle, der kender en, der har psykiske problemer. Det kan være som forældre, børn, anden familie, venner, kollegaer Vi arbejder for: bedre forhold for og behandling af mennesker med psykiske sygdomme øget inddragelse af og bedre vilkår for pårørende øget kendskab til og forståelse af psykiske sygdomme Alle kan bliver medlem af BEDRE PSYKIATRI. Uanset om du vil være aktiv i foreningen eller ønsker at støtte en god sag. Sådan bliver du medlem: Du kan melde dig ind på Du kan melde dig ind ved at betale kontingentet direkte via netbank (eller banken) til BG Bank mærket nyt medlem 2006 (registreringsnummer 0429 kontonummer ) Du kan udfylde et girokort næste gang, du er på posthuset (kontonummer landsforeningen BEDRE PSYKIATRI) Hvad koster det: Almindeligt medlemskab for én person koster 200 kr. om året Hustandsmedlemskab for to til fire personer koster 300 kr. om året. I vælger selv om medlemskabet skal dække 2, 3 eller 4 medlemmer af samme husstand Støttemedlemskab koster 300 kr. om året Institutions- og virksomhedsmedlemskab koster 600 kr. om året Ringe på eller maile til Jo flere vi er - des mere kan vi gøre for endnu flere pårørende 20 bedre psykiatri nr Du kan læse mere om landsforeningen på

bedre psykiatri 1 2006 tema RECOVERY NYT: Søskende-netværk Søren Bredkjær og Kristen Kistrup: Konkrete forslag

bedre psykiatri 1 2006 tema RECOVERY NYT: Søskende-netværk Søren Bredkjær og Kristen Kistrup: Konkrete forslag 5 8 16 NYT: Søskende-netværk Har du en søster eller bror, der er sindslidende, kan du måske hjælpe en anden med det svar, han eller hun søger efter Søren Bredkjær og Kristen Kistrup: Patienternes ressourcer

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Dialogforum. 23. november 2015

Dialogforum. 23. november 2015 Dialogforum 23. november 2015 Projektleder Marie Løkke og underviser med brugererfaring Mads Lange Skolen for Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Ballerup Hvor kommer Skolen for

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2014

Nyhedsbrev Juni 2014 Nyhedsbrev Juni 2014, Formand Metrologerne kalder månederne juni, juli og august for sommernånederne: I år kan vi også godt sige, at sommeren begyndte med juni måned, og snart er ferien over os alle. I

Læs mere

Psykisk syge børn lades i stikken

Psykisk syge børn lades i stikken Psykisk syge børn lades i stikken 50 5 10 Ventelisterne på landets Børne og ungdomspsykiatriske hospitaler bugner. Forældrene savner orientering om behandlingsretten på to måneder - børnepsykiater frygter

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Et godt sted at tage hen

Et godt sted at tage hen Et godt sted at tage hen Fire kernepunkter for jer, der snart skal huse et akuttilbud for borgere i psykisk krise. R e f u g i e G r u p p e n R e f u g i e G r u p p e n Refugiegruppen er en arbejdsgruppe

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Projekt FriNoVa. Projektbeskrivelse. Fricenter. Tillid. Innovation

Projekt FriNoVa. Projektbeskrivelse. Fricenter. Tillid. Innovation Projekt FriNoVa Tillid Innovation Fricenter Projektbeskrivelse 0 Indhold Indledning... 2 Vision... 2 Ide... 3 Målgruppe... 3 Baggrund... 3 Mål... 4 Forandringsteori... 5 Indhold... 6 Samarbejdsparter i

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi sætter vores fingeraftryk Spastikerforeningen er en huma nitær medlems organisation, som arbejder

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende

Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende Odense d.1. august 2008 Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende Udarbejdet af Louise Munk Poulsen Karen Thomsen Pia Bache Mikkelsen Koordinator i Medlem af SINDs besty- Formand for SIND

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Et helt liv for alle mennesker

Et helt liv for alle mennesker Et helt liv for alle mennesker Principprogram for DE9 Juni 2009 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2,Århus

Læs mere

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S

Kursuskatalog 2016. Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. www.fibromyalgi.dk. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på www.fibromyalgi.dk Kursuskatalog 2016 DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej 53 2300 København S Tlf.: 33235560 Mail: dff@fibromyalgi.dk Husk at melde dig til

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien

- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien - en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,

Læs mere