Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse

Transkript

1

2 Byen og stedet Pladsdannelser i tilknytning til gågaden: 1) Klostertorv, 2) Lilletorv, 3) Kirketorvet, 4) Rådhustorvet, 5) N. A. Christensens Plads og 6) Støberitorvet. Byomdannelse Morsø Jernstøberi forlod i 1993 de gamle fabriksbygninger i hjertet af Nykøbing, hvorved den store grund blev frigjort til andre formål. Kommunen har ønsket at styrke bymidten ved at inddrage området til centerfunktioner og kulturelle formål. Støberigrunden kommer dermed atter til at spille en aktiv rolle, og den nye status må forventes at få en positiv indvirkning på de tilstødende boligområder. Byfornyelsen er allerede i gang, og Nørrebro-Nygade-Rådhustorvet er udpeget som særligt indsats- og forskønnelsesområde. Gågadens forlængelse Støberigrunden ligger i umiddelbar forlængelse af gågaden. Det er derfor oplagt på sigt at udvide gågaden, så at Rådhustorvet og det nye Støberitorv kommer til at indgå i rækken af pladsdannelser, der knytter sig til gågaden. Som afslutning på forløbet vil Støberitorvet blive et nyt attraktivt, tyngdepunkt i bystrukturen.

3 Byen og stedet Situationsplan, mål 1: Støberigrunden En stor del af grunden er i dag ryddet for bebyggelse, idet det ikke har været muligt at genanvende en række af de gamle fabriksbygninger. Her vil der blive opført nye bygninger og anlagt grønne områder. De bevaringsværdige bygninger omkring Holgersgade og Asylgade renoveres og indrettes til nye formål i tilknytning til bolig, erhverv og kultur. Samspillet mellem nyt og gammelt vil bidrage til et spændende og oplevelsesrigt bymiljø, og de nye blandede funktioner vil tilføre området nyt liv og aktiviteter i både dag- og aftentimerne. Frilagte arealer De ryddede arealer oprenses for forurening med olie- og tungmetaller, som har været benyttet i forbindelse med produktionen. Støberigrunden vil blive gennemskåret af en ny vej i forlængelse af Grønnegade. På den vestlige del af grunden opføres et plejecenter og en dagligvarebutik. På det ubebyggede areal øst for den nye vej anlægges en bypark i tilknytning til offentlige såvel som private parkerings- og opholdsarealer.

4 Byen og stedet De bevarede, tidligere støberibygninger med tilhørende nærarealer Projekt for bygning 3, 4 og 18 Nærværende projekt omfatter tre af støberiets tidligere lagerbygninger, som er erhvervet af Inkadan ApS. Som første etape indrettes de to bygninger ved Støberitorvet (bygning 3 og 4) til kontorer for liberale erhverv. Anden etape omfatter bygning 18 mod Asylgade, hvor der skal være boliger. Øvrige bevarede bygninger Den tidligere administrationsbygning er allerede renoveret og taget i brug af Jysk Vindkraft A/S, og Nykøbings nye folkebibliotek er indrettet i den tidligere værkstedsbygning. Fra Støberitorvet vil der ligeledes blive adgang til det nye Støberimuseum, som indrettes i den tidligere udstillings- og lagerbygninger på hjørnet af Asylgade og Holgersgade. Fællesarealer Støberitorvet indrettes som offentligt byrum friholdet for biltrafik og parkering. Umiddelbart vest for bygning 4 og syd for bygning 18 indrettes opholdsarealer for beboere og brugere i tilknytning til den nye private parkeringsplads med adgang fra Asylgade. Hertil kommer den offentlige bypark og parkeringsplads mod syd.

5 Byen og stedet De bevarede, tidligere støberibygninger med tilhørende nærarealer Projekt for bygning 3, 4 og 18 Nærværende projekt omfatter tre af støberiets tidligere lagerbygninger, som er erhvervet af Inkadan ApS. Som første etape indrettes de to bygninger ved Støberitorvet (bygning 3 og 4) til kontorer for liberale erhverv. Anden etape omfatter bygning 18 mod Asylgade, hvor der skal være boliger. Øvrige bevarede bygninger Den tidligere administrationsbygning er allerede renoveret og taget i brug af Jysk Vindkraft A/S, og Nykøbings nye folkebibliotek er indrettet i den tidligere værkstedsbygning. Fra Støberitorvet vil der ligeledes blive adgang til det nye Støberimuseum, som indrettes i den tidligere udstillings- og lagerbygninger på hjørnet af Asylgade og Holgersgade. Fællesarealer Støberitorvet indrettes som offentligt byrum friholdet for biltrafik og parkering. Umiddelbart vest for bygning 4 og syd for bygning 18 indrettes opholdsarealer for beboere og brugere i tilknytning til den nye private parkeringsplads med adgang fra Asylgade. Hertil kommer den offentlige bypark og parkeringsplads mod syd.

6 Kontorer Projekt for erhvervslejemål Projektets første etape Bygning 3 og 4 er opført som lagerbygninger i henholdsvis 1911 og i sidste halvdel af 1800-tallet. Renoveringen af de to bygninger vil blive udført som projektets første etape, og de renoverede bygninger forventes at kunne tages i brug i slutningen af Konstruktion og materialer Begge bygninger har ydervægge af røde tegl. Efter fjernelse af diverse om- og tilbygninger, som er udført gennem tiden, vil facaderne i princippet blive retableret med de oprindelige vindueshuller, for at genoprette et harmonisk arkitektonisk udtryk. De gamle støbejernsvinduer vil blive udskiftet med nye vinduer i aluminium med lav-energiglas, men med farve og opsprosning som de originale vinduer. I forbindelse med lysgårdene mellem bygning 3 og det kommende støberimuseum tilmures vindueshullerne dog af brandmæssige årsager, og tilsvarende tilmures eksisterende dørhuller til såvel støberimuseet som til bygning 18. Etageadskillelserne er udført som betondæk på stålbjælkelag, der bæres af dragere og søjler af stål. Øverste dæk i bygning 4 er dog udført med brædder på træbjælkelag. De ubeskyttede stålkonstruktioner brandsikres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav. Tagene består af træspærfag og er beklædt med henholdsvis tagpap og tegl. Tagbeklædningerne fornyes i forbindelse med renoveringen, og der vil blive etableret nye tagvinduer.

7 Kontorer Adgangsforhold Fra Støberitorvet etableres en passage gennem bygning 3 til den ene af de bagvedliggende lysgårde, hvorfra der vil blive etableret hovedindgang til det nye støberimuseum. Der vil desuden blive udført en passage gennem bygning 4 til de nyanlagte parkerings- og opholdsarealer i det bagvedliggende gårdrum. Fra portrummet bliver der adgang til en ny hovedtrappe og elevator, som betjener lejemålene i begge bygninger. Endvidere etableres adgang til flugtvejstrapper i nødvendigt omfang.

8 Kontorer Bygningernes opdeling Bygning 3 og 4 er på henholdsvis 3 og 21 2 etage. Bygning 3 opdeles med ét lejemål på hver etage, medens bygning 4 opdeles med to lejemål pr. etage. De to bygninger kommer således til at rumme i alt 9 erhvervslejemål med bruttoarealer på ca m².

9 Kontorer Indretning af lejemålene Alle lejemål indrettes med toilet, tekøkken, rengøringsrum og garderobe, og de forsynes med nye vand- og varmeinstallationer. Der vil desuden være udført basisinstallationer med tilhørende føringsveje for elektricitet, telefon og edb, men detailindretningen (herunder gulvbelægninger, eventuelle supplerende skillerum, inventar m.m.) vil blive udført i samråd med den fremtidige lejer. Lejemålene tilbydes således som råhuse, så at lejeren har mulighed for at vælge at gennemføre detailindretningen selvstændigt med bistand fra egen rådgiver.

10 Boliger Projektets anden etape Arealet vest for Støberitorvet skal benyttes til boligformål med tilhørende parkerings- og opholdsarealer. Der har været arbejdet med planer for ombygning af bygning 18, men en hel eller delvis nedrivning med henblik på genopbygning / nybyggeri indgår også i de aktuelle overvejelser. Under alle omstændigheder forventes 24/28 lejligheder at stå klar til indflytning i løbet af Ombygning eller nybyggeri? Bygning 18 er opført som lagerbygning i 1907, men har gennem tiden desuden rummet værksteds- og servicefunktioner. Om- og tilbygninger i forbindelse med de skiftende funktioner har især sat deres præg på sydfacaden af røde teglsten, hvor en større retablering af murværk og muråbninger vil være påkrævet. Tagkonstruktionen skal udskiftes og ændres for at muliggøre en hensigtsmæssig indretning, og der skal etableres nye adgangsveje til boligerne (trappe og elevator) og suppleres med altaner. Hertil kommer at bygningen skal brandsikres, efterisoleres og have fornyet alle de tekniske installationer. En renovering kan således blive ganske omfattende og bekostelig, hvis lejlighederne skal kunne leve op til moderne boligstandarder. Nybyggeri / genopførelse er forbundet med færre omkostningskrævende bindinger, og det vil dermed være lettere at etablere tidssvarende tekniske forhold og ideel indretning.

11 Energiforsyning Biobrændsel er den mest anvendte form for vedvarende energi i verden. Her vist som træpiller bestående af sammenpresset savsmuld og spåner. Eksempel på bygningsintegrerede solceller, hvor cellerne er integreret i eternitskifre. (Udviklingsprojekt ved Sundby Hospital ) Opvarmning Ifølge Morsø Kommunes varmeplan er området udlagt til forsyning med fjernvarme. Lokalplanen fastlægger, at der er tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen ved opførelse af nye bygninger indenfor området. Tilsvarende gælder for eksisterende bebyggelse, hvor der installeres et helt nyt, selvstændigt opvarmningssystem, idet der dog kan dispenseres i forbindelse med særlige tilfælde som eksempelvis byøkologiske forsøg. Det kan således også komme på tale at bygningerne forsynes med varme fra en lokal varmecentral, hvor der fyres med biobrændsel eller evt. olie. Strømforsyning Bygningerne forsynes med el fra det offentlige forsyningsnet, dog overvejes muligheden for at supplere med el fra solceller for at udnytte den vedvarende energi. Bygningsintegrerede solceller Bygningsintegrerede solceller kan i dag helt eller delvist erstatte den traditionelle klimaskærm, som eksempelvis tagbeklædningen, hvorved solcellerne kan indpasses på en æstetisk forsvarlig måde, der ikke virker skæmmende på bygningens arkitektur. Solcellepaneler kan integreres i de sydvendte tagflader og i eventuelle altanbrystninger. Effekttabet er begrænset selvom solcellerne ikke er orienteret direkte mod solen, og selv i skyet vejr producerer cellerne strøm. Et anlæg på 40 m² kan således dække forbruget i en almindelig husholdning (ca kwh om året).

12