Dansk Energis høringssvar på EU-kommissionens grønne pakke

Transkript

1 Klima- og Energiministeriet Att.: Rikke Reumert Schaltz og Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf.: Fax: de@danskenergi.dk Dok. ansvarlig: UBT Sekretær: JBA Sagsnr: 08/101 Doknr: Dansk Energis høringssvar på EU-kommissionens grønne pakke Dansk Energi takker for invitationen til at komme med kommentarer til EU-Kommissionens grønne pakke fremlagt den 23. januar Vi har forståelse for, at forsinkelsen i kommissionen fra 5. december 2007 til 23. januar 2008 har betydning for tidspresset på at få en danske holdning etableret, hvilket naturligvis også afspejler sig den formelle høringsproces. Det er en meget kompleks og omfattende lovpakke som kommissionen har lagt frem, og i Dansk Energi er vi endnu ikke færdige med at analysere alle detaljerne og konsekvenserne af forslagene. Vi har derfor ikke gennemarbejdede konkrete ændringsforslag på dette stadie til at underbygge vores generelle kommentarer. Bemærkningerne er opdelt i tre hovedafsnit (VE, CCS, ETS). Forslag til direktiv om fremme af vedvarende energi (VE) Dansk Energi støtter kommissionens udspil med et 20 % bindende mål for udbygningen med VE i EU. Bindende EU-mål er et vigtigt element for at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Den tilhørende fordeling af målet mellem medlemsstaterne er ikke foretaget i forhold til deres respektive omkostningseffektive potentiale, men ud fra et hensyn om at alle skal bidrage, og de rigeste lande skal bidrage mest til EU-målet altså en finansiel byrdefordeling. EU målet Dansk Energi noterer sig fordelingsprincippet bag byrdefordelingen, men påpeger at med en finansiel byrdefordeling, så er det afgørende, at der kommer et velfungerende marked for VE oprindelsesbeviser for at sikre, at der sker en omkostningseffektiv udbygning, så de naturlige VE ressourcer udnyttes også i lande med et lavt VE mål. Manglen på et velfungerende marked for VE oprindelsesbeviser vil gøre målopfyldelsen unødig omkostningskrævende til skade for europæisk økonomi og konkurrenceevne samt modarbejde EUs Lissabon målsætninger om at være den mest konkurrencedygtige region. Et manglende velfungerende marked for VE oprindelsesbeviser sætter også selve EU s mål på spil, da lande som Luxembourg, Belgien, Italien, Holland m.fl. sandsynligvis ikke kan opfylde deres mål indenfor landets egen grænser, men er afhængig af, at der er et velfungerende indre marked for oprindelsesbeviser.

2 Indre marked Dansk Energi bakker fuldt op om regeringens og Folketingets indsats for at sikre et velfungerende indre energimarked bl.a. i forbindelse med den tredje liberaliseringspakke fra september Det er derfor helt afgørende, at udbygningen med vedvarende energi og VE-direktivet i særdeleshed er konsistent med et velfungerende indre energimarked m.v. Med et mål om, at en femtedel af energimikset kommer fra vedvarende energikilder, bør VE direktivet ikke fremstå som en isoleret ø, der ikke er tilstrækkeligt integreret med EU s øvrige energipolitik. Dansk Energi foreslår, at: De relevante bestemmelser og præamblen justeres, så det sikres, at direktivet er konsistent med målet om et velfungerende indre marked for energi samt EU-Kommissionens eget forslag til yderligere liberalisering af el- og gassektorerne m.v. (3. Liberaliseringspakke). Det bør fx tilføjes i art. 4 (National Action Plans), at planerne indeholder detaljer og oplysninger om, hvorledes de nationale initiativer og tiltag harmonerer med det indre marked, og kommissionen bør på eget initiativ vurdere, om dette er opfyldt. Det bør også i forbindelse med art om oprindelsesbeviser fremhæves, at bestemmelserne ikke må hindre målsætningen om at realisere et velfungerende indre marked for energi. VE oprindelsesbeviser I forhold til tidligere udkast af direktivet mangler det endelige direktivforslag balance, idet der nu er indsat en række ganske vidtgående beføjelser til at begrænse den grænseoverskridende handel med VE oprindelsesbeviser (Artikel 9) uden Kommissionens godkendelse er påkrævet. Der eksisterer allerede i dag et marked for VE-certifikater (fx RECS) som er direkte sammenlignelig med de VE oprindelsesbeviser, der tænkes udstedt i henhold til VE-direktivet. Derfor er det betænkeligt, at man fra EU-Kommissionens side stiller forslag om indskrænkning af grænseoverskridende handel, hvilket ikke flugter med ånden i det indre marked. Handel med VE-oprindelsesbeviser kan være en effektiv løftestang til også at sikre, at alle EU-medlemsstater lever op til deres forpligtelser, idet de med tilstedeværelsen af et europæisk bevismarked parallelt med eksisterende nationale støttesystemer ikke kan anføre hjemlige årsager (f.eks. flaskehalse i netudbygning eller manglende nationale VE ressourcer m.v.) til manglende målopfyldelse. Forslaget giver endvidere ikke incitament til, at virksomheder og forbrugere erhverver VE oprindelsesbeviser fx sammen med deres elindkøb, fordi dette ikke vil blive opgjort som en ekstra indsats med den foreslåede opgørelsesmetode fra Kommissionen. Dansk Energi foreslår, at: VE-direktivets handelsbestemmelser finder en bedre balance således, at der kan etableres et europæisk VE-bevismarked parallelt med de fortsat eksisterende nationale støttesystemer. Dette vil gøre direktivet konsistent med målet om et velfungerende indre energimarked og i højere grad sikre målopfyldelsen i alle EU-medlemsstater. Direktivet bør, klarere end det er tilfældet i det fremlagte forslag, gøre det muligt for en gruppe lande at etablere et fælles marked for VE oprindelsesbeviser som fx. det svenske eller engelske. Dette vil som minimum kræve, at: - Art. 8.2 ændres, så det ikke er hele projekter, der handles - Der bør ikke være udløbsdato på oprindelsesbeviserne - Der bør være mulighed for alle aktører at foretage banking af oprindelsesbeviser, og ikke kun medlemsstaterne. Dette kendes i dag fra CO2-kvotesystemet. 2

3 - Restriktionen på, hvilke medlemsstater der må handle. bør slettes (art. 9.1), så handel med oprindelsesbeviser bliver et ekstra, fleksibelt virkemiddel til at nå i mål for alle lande fra dag 1. Art. 8.1c skal ændres til, at det bliver muligt at købe og sælge certifikater, som ikke tæller med i et lands målopfyldelse, så virksomheder og forbrugeres køb af VE-oprindelsesbeviser kan opgøres som additionelt i forhold til medlemsstatens VE-indsats. VE i transportsektoren Det er meget positivt, at direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan lade 2. Generation biobrændstof (fx bioethanol fremstillet af lignin-cellulose) tælle dobbelt i forhold til nationale VE-iblandingskrav m.v. (jfr. Artikel 18.4). Netop 2. Generation Bioethanol tegner til at blive et dansk kompetenceområde med væsentligt eksportpotentiale. Det bør i den forbindelse nævnes, at Det Europæiske Råd ved sit møde i marts 2007 vedtog konklusioner angående bioethanol, hvorved den bindende karakter af dette mål bl.a. gjordes afhængig af, om der er kommercielt tilgængelig 2. Generation Bioethanol. Udvikling af et marked for 2. Generation Bioethanol bør også af den grund tillægges stor betydning. Den foreslåede VE opgørelsesmetode indebærer imidlertid en risiko for, at medlemsstaterne vil undlade at give incitament til at benytte biomasse til fremstilling af biobrændstof, idet det ikke kan udelukkes, at biobrændstoffet efterfølgende eksporteres, hvorved den anvendte biomasse ikke tæller med i medlemsstatens målopfyldelse. Fra dansk side bør man arbejde for at løse denne problemstilling. El i transportsektoren kan vise sig at være helt afgørende ikke bare for at sikre indpasningen af meget fluktuerende elproduktion som vindmøller, og dermed en afgørende forudsætning for at VE målet kan nås i EU. El i transportsektoren vil samtidig være en meget effektiv måde til at begrænse transportsektorens CO2-udslip, da CO2-udslippet fra elproduktionen er underlagt CO2-kvotetsystemet, og dermed er CO2-neutralt i forhold til Danmarks opfyldelse af sine internationale forpligtelser. Derudover vil el i transportsektoren bidrage til et reduceret olieforbrug og dermed en forbedret forsyningssikkerhed og til begrænsning af en lang række lokale og regionale miljøproblemer som støj, partikelforurening, NOx-udslip mm. Fordelene ved el i transportsektoren er mange og bør alle værdisættes i forbindelse overvejelserne om, hvordan VE målet i transportsektoren skal sikres. I direktivet er det meget uklart, hvordan el i transportsektoren kan tælles med i forhold til 10 % VE målet, og dette bør afklares. Dansk Energi foreslår, at: Medlemsstaternes skal have pligt til at gøre rede for deres planer med hensyn til at lade 2. Generation bioethanol tælle dobbelt. Kommissionen fremlægger forslag til, hvordan VE-el i transportsektoren konkret kan medtælles i opfyldelsen af 10 % målet i transportsektoren. En mulighed kunne være, at el til individuel persontransport kunne tælles med i 10 % målet for transportsektoren. Dansk Energi vil snarest muligt fremsende konkrete tekstforslag til direktivet med henblik på at understøtte ovenstående generelle bemærkninger. 3

4 Forslag til direktiv om CO2 opfangning og lagring i undergrunden (CCS) Dansk Energi bifalder EU-Kommissionens nye direktiv om at muliggøre CO2-lagring i undergrunden ved at etablere en fælleseuropæisk ramme for sikker lagring af CO2 i undergrunden. Dansk Energi mener, CCS er et helt nødvendigt supplement til energibesparelser og vedvarende energiforsyning i bestræbelserne på, dels at nå de internationale klimaforpligtelser i 2020, dels i forhold til forsyningssikkerhed og endeligt, at CCS-teknologien som nyt teknologimarked kan medvirke til vækst, innovation og merbeskæftigelse i EU. CCS er i høj grad i en dansk interesse. Danmark har teknologisk kompetence på området samt geologiske lagre og muligheder for at sende kraftværkernes CO2 ned i undergrunden eller til at øge olieindvinding i de danske felter. Endelig er der interessante perspektiver knyttet til samforbrænding med biomasse, hvorved CO2 i princippet kan trækkes ud af atmosfæren. Direktivet bør dog styrkes for at få sat gang i pionerinvesteringer i CCS. Det kan gøres ved at sætte bedre vilkår for investorer af CCS. Varighed af licenser til forundersøgelser Reglerne for varighed af licenser til efterforskning af CO2-lagre og licenser til deponering af CO2 i undergrunden er et område, som vi mener Kommissionen bør revidere i direktivteksten. De maksimale år til forundersøgelser bør ændres til, at det bliver medlemsstaternes kompetente myndigheder, der fastsætter forundersøgelsesperioden. Varigheden fastlægges ud fra indholdet af det arbejdsprogram, der ligger til grund for tilladelsen til forundersøgelse. Forundersøgelser kan være af vidt forskelligt omfang, hvilket naturligvis stiller forskellige tidsbehov for gennemførelsen. I nogle situationer måske kortere, i andre længere, for eksempel hvis der opstår problemer med en prøveboring. I så fald vil det samlede tidsbehov kunne risikere at strække sig ud over de fire år, som er sat som den maksimale tidsgrænse i direktivet. Den foreslåede bestemmelse i direktivet er derfor ikke tilstrækkelig fleksibel i forhold til de faktiske forhold. En yderligere fordel ved vores forslag er, at den/de kompetente myndighed(er) kommer til at påse, at arbejdsprogrammet udføres i overensstemmelse med tidsplanen. Kommissionens ret til 6 måneder til udtalelse Kommissionens ret til at få seks måneder til at komme med en udtalelse (art. 10(1)) vil helt unødvendigt kunne forsinke projektet. Det formål, Kommissionen har angivet som grund for bestemmelsen, kan opnås lige så effektivt ved en notifikation uden opsættende virkning til Kommissionen. Herved kan Kommissionen - uden at forsinke projektet - kommentere tilladelsen over for den kompetente myndighed. Såfremt Kommissionen finder, at direktivets bestemmelser ikke er fulgt, kan Kommissionen anvende de retsmidler, som er til rådighed i sådanne tilfælde. Ligeledes bør bestemmelsen i art. 18(2) om Kommissionens ret til at udtale sig inden 6 måneder ændres til en notifikation uden opsættende virkning, jfr. bemærkningen til art. 10(1) Retten til at udnytte geologisk lager For bedre at sikre investorer, som har bekostet og gennemført en forundersøgelse med et positivt resultat, også får ret til at udbygge og udnytte den pågældende lagerstruktur, mener vi, at direktivet bør forbedres. I det nuværende direktivudkast mangler således en bestemmelse, der sikrer operatøren. Derfor foreslår vi en ekstra bestemmelse, som for eksempel kan udformes således, at den pågældende operatør inden 3 måneder efter godkendelsen af forunder- 4

5 søgelsesrapporten skal meddele, om operatøren ønsker at forpligte sig til at udbygge og idriftsætte lageret inden en fastsat frist. I bekræftende fald fastsættes en frist, inden for hvilken en ansøgning om lagertilladelse skal indgives. Hvis den pågældende operatør ikke ønsker at udbygge lageret, kan den kompetente myndighed stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre ansøgere. I øvrigt (og i forhold til ETS-direktivet) Dansk Energi finder det positivt, at det reviderede kvotehandelsdirektiv betragter deponeret CO2 som ikke udledt. Imidlertid bør CCS-direktivet give mulighed for, at der kan udstedes omsættelige beviser (f.eks. decarbonised electricity certificates ) såfremt et kraftværk deponerer CO2, som hidrører fra forbrænding af biomasse og affald. Direktivet bør derfor indeholde en sætning om, at der kan udstedes omsættelige beviser for deponeret CO2, der hidrører fra kraftværkers forbrænding af biomasse og affald. Forslag til ændring af EU s kvotedirektiv (ETS) Danish Energy lægger vægt på, at EU ETS bliver harmoniseret, og at harmoniseringen sker hurtigt. Da det er hovedmålet med direktiv-udkastet, støtter Dansk Energi som udgangspunktet forslaget. Det er vigtigt, at der holdes fast i de harmoniserede allokeringsprincipper. Specielt inden for sektorerne, således at virksomheder med ensartede produkter konkurrerer på lige vilkår. Behov for øget brug af kreditter fra JI/CDM projekter Dansk Energi finder det uheldigt, at brugen af JI- og CDM-kreditter ikke er mulig, hvis der ikke indgås en international aftale. Det vil underminere den mest økonomiske vej til at nå reduktionsmålet. Samtidig vil det fjerne grundlaget for de institutioner, der er etableret med henblik på at muliggøre handel med JI og CDM og dermed reelt lukke markedet for JI- og CDM-kreditter. En begrænsning af kreditanvendelsen uden en international aftale vil resultere i en høj kvotepris uden ekstra positiv effekt på klimaet. Begrænsningerne slører dermed de faktiske omkostninger forbundet med implementering af VE-målsætningen uden, at det medfører reduktion af de samlede omkostninger for VE- og CO 2 -målet. Dansk Energi foreslår, at muligheden for at anvende kreditter fra projekter uden for EU øges, for at det derved er muligt at nå de miljømæssige mål til lavest mulige omkostninger. Formulering omkring begrænsninger for anvendelsen indenfor loftet i perioden i artikel 11a stk. 5 bør derfor fjernes og erstattes af et nyt loft, som giver tilladelse til anvendelsen af kreditter, fx op til 50 % af kvotereduktionen. Hensigtsmæssig brug af auktioneringsprovenuet Forslaget vil betyde, at en stor mængde kvoter vil blive aktioneret. Det har et omfang på op til 50 mia. Euro pr. år. Reglerne for brug af auktioneringsprovenuet er derfor vigtige. Det er temmelig sent, at det først er 31. december 2010 (artikel 10 stk. 5), at reglerne vedtages for, hvordan auktioneringen skal foregå, specielt i forhold til støtten til F&U som fx CCS. Dansk Energi foreslår, at reglerne udformes på en måde, så det sikres, at tilbageføringen af provenuet ikke skaber konkurrenceforvridning. 5

6 De høje auktioneringsindtægter opstår primært pga. en 100 % auktionering af kvoter for elproduktionssektoren. Dermed reduceres kapitalen til investeringer i F&U og vedvarende energikilder samt udvikling af CCS teknologi. På nuværende tidspunkt er der kun afsat 20 % af auktioneringsprovenuet til bl.a. støtte til disse formål. Dansk Energi foreslår, at andelen af auktioneringsprovenuet øremærkes til disse formål øges til minimum 50 %. Fokus på fremtidens teknologi CO2-rensning og -lagring (Carbon Capture and Storage) Speciel fokus skal lægges på at sikre investeringer i CO 2 -rensning og -lagring (Carbon Capture and Storage). Investeringer i denne nye teknologi vil spille en vigtig og nødvendig rolle i at opnå omkostningseffektive CO 2 -reduktioner i energiproduktion. Det er positivt, at der i forslaget fremgår, at CO 2 -rensning og -lagring skal omfattes på en harmoniseret måde (preambel 30). Lagrede CO 2 -emissioner vil ikke få kreditter (artikel 10a stk. 2). Når CO 2 -emissionen er fra fyring med fossile brændsler, vil det bidrage til en lige behandling af produktionsanlæg med og uden CCS. Men det fjerner samtidig muligheden for at godskrive lagrede emissioner fra anvendelse af biomasse, der i praksis giver en dobbelt gevinst. I Danmark vil det være tilfældet, når halm og kul afbrændes i samme anlæg. Dansk Energi forslår, at det bør være muligt at få en kompensation for den del af den lagrede CO 2, der stammer fra CO 2 -neutrale brændsler fx i form af kreditter. I direktivets artikel 24a gives der mulighed for at tage hensyn til sådanne projekter, der ikke omfattes af systemet, men medfører CO 2 -reduktioner. Dansk Energi foreslår, at der i artikel 24a med eksempler i tilhørende præambel (32) specificeres, at der kan gives kompensation til lagret CO 2 fra CO -neutrale brændsler. 2 Med venlig hilsen Dansk Energi Ulrich Bang 6