10 Trafik og transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 Trafik og transport"

Transkript

1 10 Trafik og transport Kapitlet beskriver planer for vejnettet, Femern Bælt forbindelsen, trafiksikkerhed, cykelstier, offentlig servicetrafik, havne og flyvepladser. Hovedparten af transporten af personer og gods i kommunen foregår i dag på vejnettet, og trafi kken forventes fortsat at stige. Erhvervstrafi kken, herunder specielt kørsel med landbrugskøretøjer, bidrager til en væsentlig del af trafi kken. I den offentlige servicetrafi k befordres omkring 2 mio. passagerer i kommunen årligt med tog og busser. Lolland Kommune har ansvaret for planlægningen af trafi k- anlæg med undtagelse af motorvejen og landsdelsforbindelsen mellem Maribo og Tårs, som er statsveje. I kommunen er der ingen større problemer med trafi kafviklingen. Men trafi ksikkerheden kan gøres bedre og skolevejene sikrere, blandt andet ved etablering af fl ere cykelstier. Flere af kommunens trafi k- og færgehavne ligger tæt ved internationale transportkorridorer. Med den kommende Femern Bælt forbindelse forventes godstrafi kken i Rødbyhavn og gennem kommunen at stige. Målsætninger Trafi kken, herunder cykel- og gangtrafi k, skal sikres høj fremkommelighed og god trafi ksikkerhed. Transporttunge erhverv skal placeres tæt på den overordnede infrastruktur. Den offentlige servicetrafi k og transportinvesteringer i øvrigt skal understøtte byudviklingen. Generelle retningslinjer 10.1 Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke anvendelse til bebyggelse, rekreativ brug m.m. vil være forbundet med bestemte miljøkrav Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer være nødvendigt at ombygge eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld eller dårlig linjeføring Ved udformning og placering af trafi kanlæg skal der tages hensyn til naturen, herunder økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer. Trafi k på motorvejen. 130 TRAFIK OG TRANSPORT

2 10.1 Vejnettet Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse for vejnettet. Målsætning Vejene skal holdes i en stand, som trafi kkens art og størrelse kræver. Retningslinjer Kommunens overordnede vejnet omfatter statsveje og kommuneveje. Vejnettet er opdelt i 4 vejklasser som vist på kort A Internationale forbindelser B Landsdelsforbindelser C Tværkommunale veje D Lokale veje De vigtigste vejforbindelser - klasse A, B og C veje - skal fastholdes og løbende udbygges som højklasse trafi kveje med høj fremkommelighed og stor trafi k- sikkerhed I byer, hvor overordnede veje opretholdes gennem byer og bebyggelser, skal der normalt etableres miljøvenlig trafi ksanering For veje i vejklasse A, B og C har fremkommelighed høj prioritet, og skal i videst muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. Hvor det kan lade sig gøre, skal eksisterende overkørsler fjernes Nye trafi kanlæg skal placeres således, at rådighedsindskrænkninger og negative påvirkninger af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Byrådet kan i forbindelse med de enkelte anlæg fastlægge konsekvensområder, inden for hvilke anvendelse til bebyggelse, rekreativt brug m.m. vil være forbundet med bestemte miljøkrav jf. kapitel 15, Vand, og kapitel 16, Miljø og forsyning Ved etablering af nye trafi kanlæg forudsættes det, at kapaciteten i eksisterende anlæg så vidt muligt er udnyttet. Selv om en vejs kapacitet ikke er fuldt udnyttet, kan det dog i nogle situationer være nødvendigt, at ombygge eller udvide den, f.eks. på grund af mange uheld eller dårlig linjeføring Ved udformning og placering af trafi kanlæg, skal der tages hensyn til naturen, herunder de internationale beskyttelsesområder, økologiske forbindelser, landskabelige værdier og kulturmiljøer Der kan planlægges for anlæggelse af en omfartsvej sydvest om Nakskov og bag om Kramnitse, og for en opgradering af landsdelsforbindelsen (Rute 9) til motortrafi kvej. På Kort , samt hovedstrukturkortet vises områder med mulighed for vejprojekter. Der påregnes udført VVM-undersøgelser på udlagte vejkorridorer For veje i vejklasse B og C tilstræbes en afstand på minimum meter mellem vejtilslutninger på frie strækninger, herunder strækninger i det åbne land. Gennem byområder tilstræbes afstande på minimum 500 meter mellem vejtilslutninger Der skal etableres afskærmende og støjdæmpende beplantning ud mod eksisterende veje, planlagte veje og ved nye bolig- og erhvervsudstykninger jf. kapitel 6, Byudvikling og bosætning, 7, Boliger og 8, Erhverv Langs veje med tinglyste vejbyggelinjer, må der ikke opføres bebyggelse eller anlæg på arealet mellem vej- og byggelinje uden dispensation fra henholdsvis stat eller kommune, da byggelinjerne er pålagt for at sikre, at landevejen kan udvides til en større bredde I forbindelse med forlægning eller udbygning af overordnede veje uden om eller igennem byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og byens udvikling. Vejnettet ved Blæsenborg Allé i Maribo. Redegørelse Vejnet og vejklasser Den internationale vejforbindelse, motorvejen E47 udgør vejdelen af Fuglefl ugtslinjen mellem Skandinavien og Nordtyskland. Vejforbindelsen er den vigtigste vejforbindelse fra Lolland til Hamborg og København. Vejdirektoratet er vejbestyrer og er ansvarlig for at motorvejen løbende udbygges som højklasse trafi ksikker vej med stor fremkommelighed. TRAFIK OG TRANSPORT 131

3 Kort Vejnet med vejklasser. Landsdelsforbindelsen rute 9 forbinder Odense og Maribo. Fra Tårs Færgehavn til Halsted er vejen en motortrafi kvej, og videre fra Halsted til Maribo en 2-sporet hovedlandevej med tilslutning til motorvej E47. Vejdirektoratet er vejbestyrer og er ansvarlig for vedligeholdelse og udbygning. De tværkommunale veje forbinder kommunen med Guldborgsund Kommune og går imellem kommunens største bysamfund. De lokale veje fordeler trafi kken til kommunens mindste bebyggelser i landområderne, til sommerhusområderne og til byernes bolig- og erhvervsområder. Inddelingen i vejklasser fastlægger de enkelte vejes trafi kale funktion i kommunen, og er et redskab for strategier og prioritering af virkemidler på vejområdet. 132 TRAFIK OG TRANSPORT

4 Motorvejsafkørselen ved Maribo (afkørsel 48). Vejplanlægning Kommunen har ansvaret for alle trafi kanlæg, der ikke er statsveje. Kommunens vejplanlægning skal koordineres med den statslige transportplanlægning og ved kommunegrænsen med nabokommunen. I forbindelse med udbygning af overordnede veje - klasse A, B og C veje uden om eller igennem byer, skal der foretages en samlet vurdering af konsekvenserne for naboarealer og byens udvikling. De fl este nye trafi kanlæg skal vurderes i forhold til anlæggets virkninger på miljøet. For nærmere beskrivelse, se afsnit 16.2, VVMpligtige anlæg og risikovirksomheder. Trafikafviklingen Den spredte bosætning og de lange afstande gør bilen til en nødvendighed for mange familier, og vejene bruges af erhvervs- og landbrugskøretøjer. Prognoser fra Vejdirektoratet viser stigende biltrafi k på landsplan, og samme tendens ses for de overordnede veje i kommunen. Der er i kommunen ingen større problemer med trafi kafviklingen. Selvom trængselsproblemerne i trafi kken er af mindre karakter, forekommer de i morgen- og aftenmyldretiderne, ved indkøbscentrene om lørdagen, samt på fl ere af vejene i de måneder hvor transporten af roer fi nder sted. Med øget trængsel forringes trafi ksikkerheden og uheldsfrekvensen har i perioder været stigende. Men trængselsproblemerne skyldes også i høj grad trafi kvaner, hvor især bybefolkningen bruger bilen til indkøb og andre ærinder inden for byområdet. Mange forhold spiller ind i forhold til vejenes kapacitet og trafi ksikkerhed. Det er f.eks. antallet af indkørsler og markoverkørsler, antallet af kryds og rundkørsler, vejens bredde og forløb i landskabet, samt trafi ktypen osv. De eksisterende veje skal løbende gøres bedre og mere sikre, hvor det er muligt, samt vedligeholdes. Afviklingen af trafi k og transport på vejene skal ske på den mest bæredygtige måde. Befolkningstætheden i Lolland Kommune er lav og bosætningen relativ spredt. Det betyder at den kollektive og den individuelle transport skal supplere hinanden. Privatbilismen skal fortsat sikres gode vilkår, men det er på linje med kommunens miljøpolitik at fremme anvendelsen af mindre brændstofforbrugende køretøjer og elbiler. Vejprojekter En udbygning af det eksisterende vejnet sydvest om Nakskov, bag om sommerhusområdet ved Kramnitse, og af den eksisterende landsdelsforbindelse (rute 9) mellem Tårs og Maribo, er en nødvendighed for at opfylde de overordnede mål om god fremkommelighed og sikker trafi kafvikling. Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan planlægges for anlæggelse af disse veje, som vist på kort Ny omfartsvej i Nakskov I dag afvikles trafi kken fra det sydlige havneområde over Nybro, til gene for store transporter og de svage trafi kanter, samt for boligerne i bykernen pga. af støj og udstødning. I kommunens planer for erhvervsudviklingen i Nakskov, er der udlagt store erhvervsarealer ved Stensø, syd for Nakskov Havn. Udbygningen af dette område vil øge trafi kken, især den tunge trafi k, og dermed behovet for omfartsveje. Byrådet har igangsat planlægningen for en ny omfartsvej, og undersøger forskellige linjeføringer fra erhvervsarealerne syd for Nakskov Havn til Nakskov Syd landevejen, som vist på kort Der foreligger udkast til mulige linjeføringer. På baggrund af en VVM - redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) vil byrådet tage stilling til en endelig linjeføring, og herefter udlægges en reservationszone. Omfartsvejens videre forbindelse til det overordnede vejnet skal nærmere vurderes. Omfartsvejen er beskrevet yderligere på Omfartsvej nord om Kramnitse Ved Kramnitse planlægges der en omfartsvej nord om Kramnitse og Hummingen, fra Vibelunden i Kramnitse øst, ad Pumpehusvej til Gloslunde Strandvej nord om Hummingen, som vist på kort Et sådant vejanlæg vil fredeliggøre sommerhusområderne Hummingen og Kramnitse for TRAFIK OG TRANSPORT 133

5 Kort Vejprojekter. gennemkørende trafi k. Linjeføringen vil blive fastlagt på baggrund af en VVM-redegørelse, og herefter udlægges en reservationszone. Opgradering af landsdelsforbindelsen rute 9 Vejdirektoratet har planlagt en opgradering af landsdelsforbindelsen rute 9 fra Maribo til Tårs til motortrafi kvej på hele strækningen, og har fastlagt en linjeføring langs den eksisterende vej med omfartsveje ved Nørreballe, Stokkemarke og Halsted. Der er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 meter på hver side af linjeføringen, som vist på kort Den endelige linjeføring vil blive fastlagt indenfor reservationszonen på baggrund af en VVM-redegørelse og projekteringen forbindelsen Byrådet arbejder desuden på en opgradering af vejnettet til landsdelsforbindelsen mellem Tårs og Rødbyhavn, også kal- 134 TRAFIK OG TRANSPORT

6 Kort Forslag til fremtidig statsvej. det forbindelsen, som vist på kort og på kort 5.7 i kapitel 5, Femern Bælt. Byrådets mål er sammen med Langeland og Svendborg Kommuner, at skabe hurtig og god fremkommelighed, og en attraktiv transportkorridor mellem Fyn og Femern Bælt forbindelsen. Byrådets vision om forbindelsen er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Opgradering af motorvej E47 I forbindelse med Femern Bælt forbindelsen projekterer Vejdirektoratet de nødvendige opgraderinger og miljømæssige forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, se også kapitel 5, Femern Bælt. Transportministeriet har i Aftale om grøn transportpolitik 2009 afsat 6 mio. kr. til igangsættelse af en forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9. Det ønskes undersøgt, hvilke perspektiver der kan være for rute 9, som en alternativ forbindelse til Femern Bælt forbindelsen fra Fyn og Jylland. Forundersøgelsen skal være færdig i Motorvejsafkørselen ved Rødby/Holeby (afkørsel 49). TRAFIK OG TRANSPORT 135

7 10.2 Femern Bælt forbindelsen Dette afsnit beskriver planer for arealreservationen til ilandføring af en fast forbindelse over Femern Bælt, og for arbejdshavne, og produtionssteder til fabrikation og afskibning af elementer til byggeriet. Målsætning Der skal reserveres de nødvendige arealer til landanlæg, arbejdshavne og evt. produktion af elementer mv. i forbindelse med bygningen af Femern Bælt forbindelsen. Retningslinjer Øst for Rødbyhavn reserveres arealet vist på kort og hovedstrukturkortet, til ilandføring af en fast Femern Bælt forbindelse. Indtil en anlægslov har udpeget de endelige arealer, skal de viste bruttoarealer reserveres til ilandføring af forbindelsen, til diverse landanlæg, herunder terminalanlæg, vej- og jernbanetracéer og midlertidige produktionssteder til brug for anlæg af forbindelsen Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn og i hele reservationszonens bredde, reserveres mulighed for at planlægge for anlæg af arbejdshavne. Tilsvarende kan planlægges for at landarealer i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse, som vist på kort Vest for det eksisterende havneanlæg og erhvervsarealer i Nakskov kan planlægges for anlæg af arbejdshavn og for midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse på de tilknyttede landarealer, se kort Redegørelse Beslutningen om en fast forbindelse over Femer Bælt, herunder projekteringsloven, og udviklingsperspektiverne for kommunen er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Femern Bælt forbindelsens betydning for motorvej E47 er beskrevet i afsnit 10.1, Vejnettet, og betydningen for jernbanen mellem Ringsted og Rødbyhavn, samt Rødby Færgehavn station er beskrevet i afsnit 10.5, Offentlig servicetrafi k. Reservationszonen Forud for beslutningen om Femern Bælt forbindelsen er der i gældende planlægning foretaget reservation af arealer øst for Rødbyhavn til forbindelsens landfæste. Arealet er reserveret til diverse landanlæg som betalingsanlæg, vej- og jernbanetracéer, samt til de midlertidige arbejdshavne og produktionssteder, der er nødvendige for fabrikation af forbindelsen. Reservationszonen er vist på kort Indtil den endelige projektering er færdig, og en anlægslov er vedtaget og har udpeget de endelige arealer, må der i reservationszonen ikke bygges eller etableres nye anlæg, som evt. kunne komme i konfl ikt med senere anlæg i forbindelse med byggeriet. Reservationszonen ophæves ved vedtagelse af en anlægslov. Lolland Kommune kan herefter gennemføre planlægning i reservationszonen for øvrige anlæg, som ikke er fastlagt i en anlægslov. Den danske stats forberedende arbejde med Femern Bælt forbindelsen, herunder anlægsloven er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Høring i Vejdirektoratet og Banedanmark Udover at Lolland Kommune ikke kan planlægge indenfor reservationen, sender kommunen alle byggeansøgninger, i området syd for motorvej E47, i høring hos Vejdirektoratet og Banedanmark. Dette er med til, at forebygge at der etableres nybyggeri på arealer uden for reservationszonen, som evt. efter den indledende projektering og forundersøgelser viser sig, at skulle anvendes til byggeriet. Kommunal planlægning for øvrige anlæg En række anlæg, som skal etableres i forbindelse den faste forbindelse, bliver ikke fastlagt i anlægsloven. Det drejer sig om følgende midlertidige anlæg: Arbejdshavne og produktionssteder til fabrikation og afskibning af elementer til byggeriet. Administrationsbygninger, værksteder og laboratorier. Indkvarteringsfaciliteter i nærområdet for ansatte ved anlægsarbejdet. Lolland Kommune er som planmyndighed på ovennævnte midlertidige anlæg bevidst om de store opgaver, som venter i forbindelse med planlægningen, anlægsarbejderne og den fremtidige situation med Femern Bælt forbindelsen. Kommunen vil arbejde for, at skabe optimale betingelser for processernes gennemførelse, samt sikre maksimale natur-, miljø- og sundhedsmæssige hensyn i anlægs- og driftsfasen. For at kunne tiltrække entreprenører til anlægsbyggeriet vil kommunen være på forkant. Når anlægsloven vedtages i 2012/2013 vil kommunen kunne tilbyde et gældende plangrundlag, som gør det muligt at etablere de midlertidige anlæg. Kommunen lægger vægt på, at anlægsinvesteringer i forhold til byggepladser og anden infrastruktur, der skal foretages, planlægges og indrettes således, at de kan indgå i en fremtidig lokal infrastruktur til gavn for erhvervsudviklingen nationalt, regionalt og lokalt. Kommunens visioner for udvik- 136 TRAFIK OG TRANSPORT

8 Kort Reservation øst for Rødbyhavn. lingen og erhvervsstrategien er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt og i kapitel 8, Erhverv. Arbejdshavn og produktionssteder Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov for havneudvidelser i Rødbyhavn og Nakskov til midlertidig produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt forbindelsen. Kommuneplanen reserverer derfor områder i Rødbyhavn og Nakskov som mulige placeringer, som beskrevet nedenfor og vist på kort og Indledende undersøgelser Lolland Kommune vil i planperioden undersøge, om der er mulighed for at planlægge for midlertidige arbejdshavne og produktionssteder, administrationsbygninger, indkvarteringsmuligheder m.m. for de forskellige grupper af Femern Bælt ansatte. Kommunen har allerede i 2010 igangsat undersøgelser, som danner baggrund for placering af de midlertidige an- TRAFIK OG TRANSPORT 137

9 Kort Reservation vest for Nakskov. læg, og for en efterfølgende detaljeret planlægning, som er beskrevet nedenfor. I samme forbindelse vil kommunen gøre sig overvejelse omkring erhvervelse af nødvendige arealer til de midlertidige anlægsaktiviteter. Efterfølgende detaljeret planlægning Efter de indledende undersøgelser vil Lolland Kommune i planperioden, gennem et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og lokalplan, undersøge mulighederne for at inddrage landarealer i både Rødbyhavn og i Nakskov til produktionssteder. Gældende lokalplaner for de landarealer i Rødbyhavn og Nakskov, som der planlægges produktionssteder for, ophæves ved vedtagelse af nye lokalplaner for produktionsstederne. Kystdirektoratet skal give tilladelse til anlæg, herunder arbejdshavne på søterritoriet, og i den forbindelse afgøre, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan. Planlægningen vil ske i et samarbejde med Lolland Kommune. Etableringen af arbejdshavne og produktionssteder i Rødbyhavn og Nakskov forudsætter, at Naturstyrelsen Storstrøm meddeler dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Reservation øst for Rødbyhavn Umiddelbart øst for den nuværende færgehavn i Rødbyhavn, er der i Regionplan , i et regionplantillæg med VVM-redegørelse og en lokalplan ( ) mulighed for planlægning af et nyt færgehavneanlæg (Europort), som beskrevet i afsnit 10.6, Havne. Tages færgehavneanlægget ikke i brug, kan der etableres en midlertidig arbejdshavn, og landarealerne i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse, se kort Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes en planlægning for et midlertidigt anlæg til arbejdshavn umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn og i hele reservationszonens bredde. Samtidigt gives der mulighed for, at der kan planlægges for de bagvedliggende landarealer i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse. Arealreservationerne er vist på kort Reservation vest for Nakskov Havn Kommuneplanen giver mulighed for at der igangsættes en planlægning for en midlertidig arbejdshavn i Nakskov Fjord i et område umiddelbart vest for Nakskov Havn. Samtidigt gives der mulighed for, at der kan planlægges for de bagvedliggende arealer i erhvervsområdet i Nakskov Industri- og Miljøpark som kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse over Femer Bælt. Arealreservationerne er vist på kort TRAFIK OG TRANSPORT

10 TRAFIK OG TRANSPORT 139

11 10.3 Trafiksikkerhed Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse for trafiksikkerhed. Målsætninger Lolland Kommune tilstræber, at følge færdselssikkerhedskommissionens mål om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafi kken inden udgangen af 2012 skal reduceres med 40 % i forhold til Trafi ksikkerheden skal forbedres på vejene, særligt for de bløde trafi kanter. Retningslinjer Der skal gøres en særlig indsats for at forbedre trafi ksikkerheden på de steder, som årligt udpeges som farlige i trafi ksikkerheds- og handlingsplanen Trafi ksikkerhed skal tænkes ind ved planlægning af nye anlæg og bebyggelser. Redegørelse Trafikuheld fra I Lolland Kommune er der i perioden sket i alt uheld på kommunens veje, heraf er 741 med personskade, og 37 af dem med dødelig udgang. Der sker hyppigst uheld i Nakskov og Maribo by, samt på vejene mellem de større byer som Nakskov-Søllested- Nørreballe, Søllested-Rødby og Rødby-Maribo, jf. Lolland Kommunes Trafi ksikkerheds- og handlingsplan. Blandt tilskadekomne trafi kanter udgør personer i motorkøretøjer 50 %, knallertførere 18 %, cyklister 16 %, mens fodgængere udgør 7 %. Ved 45 % af personskadeuheldene er mindst en af de implicerede påvirket af alkohol. Samtidigt involverer en stor del af personskadeuheldene unge mellem år. I begge tilfælde er andelen højere end landsgennemsnittet. Trafiksikkerheds- og handlingsplanen Kommunen følger løbende uheldsfrekvensen og årsagerne til uheldene. Dette arbejde sammenfattes i trafi ksikkerhedsplanen, som revideres en gang om året. På de steder hvor uheldene sker hyppigst iværksættes om muligt modforanstaltninger, som f.eks. hastighedsdæmpende foranstaltninger, bomme eller opsætning af advarselstavler. Fremadrettet vil trafi ksikkerheds- og handlingsplanen have fokus på de bløde trafi kanter. Det gælder især i byområder hvor fortove, fodgængerovergange og belægninger skal have en udformning, der gør det lettere at bevæge sig rundt. Derudover er der behov for en særlig indsats i forhold til forebyggelse af alkoholulykker og personskader i aldersgruppen mellem år. Indsatsen vil blive koordineret med det nationale arbejde på området. Planlægning af nye anlæg og bebyggelser Ved planlægning af nye boligområder skal trafi kken så vidt muligt differentieres. Dette udmøntes ved at veje og stier adskilles og forløber i hvert sit tracé. Boligområder opbygges med stamveje, der leder frem til områderne, og selve kvartererne udformes med veje, der sikres mod uvedkommende gennemkørende trafi k. Blinde veje skal udformes med vendepladser. I erhvervsområder, kan der i modereret form trafi ksikres på lignende måde som i boligområder. Trafi ksikkerhed i Errindlev. 140 TRAFIK OG TRANSPORT

12 10.4 Cykelstier Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse for cykelstier. Målsætninger Langs de trafi kbelastede veje på landet og i byerne skal cyklister så vidt muligt kunne færdes på cykelstier. Cykelruter og cykelstinettet skal udbygges således, at der skabes et sammenhængende net med forbindelse til trafi kknudepunkter. Retningslinjer Eksisterende cykelstier langs det overordnede vejnet, og prioriterede nye cykelstier er vist på kort og kort Cykelstier langs med landevejene, samt de nationale og regionale cykelruter langs de tværkommunale og lokale veje ønskes stadig forbedret og udbygget. Der skal sikres sammenhæng mellem de lokale, regionale og nationale cykelruter. Cykelruter er vist på kort i kapitel 12. Redegørelse Brug af cykel Mere brug af cykler kan lokalt gøre trængselsproblemerne mindre, samt nedsætte luftforurening og CO 2 -udledning. Samtidig er det godt for sundheden. Men det er også et spørgsmål om at kunne færdes sikkert på cykel i trafi kken. Trafi kpolitisk vil kommunen fortsat prioritere bedre og sikrere forhold for cyklister i trafi kerede områder og på skoleveje. De gode erfaringer fra Nakskov skal udnyttes i resten af kommunen. Ifølge Vejdirektoratet benyttede borgerne i den tidligere Nakskov Kommune i 2006 cyklen mere end dobbelt så meget (35 %) som borgerne i Maribo Kommune (14 %). Samtidig var cykelturenes længde i Nakskov i 2006 mere end dobbelt så lange som turene i Maribo. Det vurderes, at forskellen skyldes at cyklestinettet i Nakskov er langt mere udbygget i forhold til kommunens øvrige byer. Cykelstier Cykelstier og cykelstinettet skal gøres bedre, da de har stor betydning for trafi ksikkerheden, især for børn og ældre. Etablering af cykelstier er et middel til at fremme brug af cyklen. Cykelister i Maribo. TRAFIK OG TRANSPORT 141

13 Kort Eksisterende og prioriterede cykelstier. Størstedelen af vejstrækningerne i kommunen er uden cykelstier, og cyklisterne er henvist til at benytte kørebanen sammen med biler, lastvogne og landbrugskøretøjer. På visse strækninger er der et særligt behov for cykelstier. Enkeltrettede cykelstier i begge vejsider anses for de sikreste, mens dobbeltrettede stier kan anvendes i særlige tilfælde. Fremtidige cykelstier Landevejen fra Maribo til Tårs skal på hele strækningen opgraderes til motortrafi kvej hvorpå man ikke kan cykle. Det er derfor vigtigt at der langs hele vejstrækningen sikres en sammenhængende cykelstiforbindelse. Langs de tværkommunale veje og vigtige interne kommunale vejforbindelser skal der etableres mere sammenhængende cykelstier. Det gælder strækningerne: Nakskov-Søllested og Maribo-Sakskøbing, samt mellem Rødby-Hillested, Vestenskov-Nakskov og Ullerslev-Søllested, se kort TRAFIK OG TRANSPORT

14 En udbygning af cykelstinettet i Havnegade, Winchellsgade og Nybrogade i Nakskov er nødvendig for at kunne opfylde målsætningen om at trafi ksikkerheden skal forbedres for de bløde trafi kanter og målsætningen om, at cykelruter og cykelstinettet skal udbygges således, at der skabes et sammenhængende net. Udbygningen vil skabe sammenhæng til cykelstinettet rundt om Nakskov bymidte, og vil binde cyklestinettet i Nakskov og ringstien gennem den nye bynære skov omkring Nakskov sammen, som vist på kort Den bynære skov omkring Nakskov ses på kort i afsnit 6.3, Byparker og rekreative grønne arealer i byerne. Den kommende trafi kplan for Lolland Kommune vil omhandle en samlet plan for cykelstiudbygningen i hovedbyerne Nakskov og Maribo samt for centerbyerne. Bymønsteret, herunder hovedbyer og centerbyer er beskrevet i kapitel 6, Byudvikling og bosætning. Digecykelstien ved Nakskov Fjord. Kort Fremtidige cykelstier og ny ringsti ved Nakskov. TRAFIK OG TRANSPORT 143

15 10.5 Offentlig servicetrafik Dette afsnit beskriver målsætninger, retningslinjer og redegørelse for offentlig servicetrafik. Målsætninger Fastholde en national og international togstation i Lolland Kommune efter etablering af Femern Bælt forbindelsen. Bustrafi kken skal samordnes med lokal og regional togtrafi k. Den offentlige servicetrafi k skal prioriteres i kommunens tættest befolkede områder så den tilgodeser fl est borgere og miljøet. Retningslinjer Busrutenettet skal løbende justeres, og der skal tages initiativ til nye ruter, hvis der er behov herfor. Busruterne er vist på kort For at forbedre koordination og omstigningsfaciliteter mellem tog og bus skal byrådet i samarbejde med baneselskaber så vidt muligt søge at placere busholdepladser i tilknytning til jernbanestationer For at forbedre muligheden for kombination af cykel/ bil, bus og tog, skal der ved stationer sikres gode parkeringsmuligheder for såvel cykler som bil Det eksisterende banetracé Maribo - Rødbyhavn reserveres til eventuel fremtidig person - og godsbefordring med lokalbane med en reservationszone, som vist på kort Traceet kan dog i en nærmere angiven periode anvendes til stiforbindelse For at sikre en mulig fremtidig udbygning af person- og godsbefordring, udlægges der arealreservationszoner langs de på kort viste banestrækninger. Arealreservationerne skal sikre elektrifi cering og udbygning til dobbeltspor Der kan efter nærmere forhandlinger mellem byrådet og vedkommende baneselskaber etableres supplerende standsningssteder på de eksisterende banestrækninger I forbindelse med udbygning af jernbanestrækninger, udvidelse af driften på eksisterende strækninger samt udvidelse og/eller ændringer i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne, skal der tages de nødvendige støjmæssige hensyn til tilgrænsende støjfølsomme områder jf. kapitel 16 om Miljø og Forsyning Ændringer og udvidelser i anvendelsen af terminalanlæg i forbindelse med banerne skal ske under hensyntagen til trafi kforholdene i øvrigt i det berørte byområde Der bør ikke ske nedlæggelse af togstationer og/eller terminalanlæg uden det sikres, at betjeningen senere vil kunne genoptages. Redegørelse Den offentlige servicetrafik Den offentlige servicetrafi k befordrer omkring 2 mio. passagerer i kommunen årligt med tog og busser. Statsbanerne kører gennem Lolland Kommune med station i Rødbyhavn og togforbindelser til København og Hamborg. Fyn og Lolland-Falster er forbundet med en regional busforbindelse. Busser og skolekørsel Lolland Kommune har ansvaret for busruteforbindelserne i tæt samarbejde med Trafi kselskabet Movia. Kommunen deltager ligeledes i planlægningen af busruterne, mens Movia har ansvar for udbud af buskørslen og de kontraktlige forpligtelser med vognmænd. Offentlig servicetrafi k i Rødby. En tværkommunal rute med Guldborgsund Kommune, 11 lokalruter og 2 bybuslinjer samt 21 skoleruter er vist på kort Videre eksisterer der særlige aftaler med bybustaxa i Nakskov, der supplerer bybusserne på trafi ksvage tidspunkter (lørdage/søndage), samt transportere passagerer fra Nakskov station til Tårs Færgehavn og retur, de skal dog bestilles på forhånd hos Taxa Lolland. På Femø og Fejø er der kørsel uden for trafi kselskabets regi og kørslen er gratis for borgerne. 144 TRAFIK OG TRANSPORT

16 Kort Bus- og færgeruter. Pr. 12/ er der indført R-netstandard på Lollandsbanens togdrift samt busrute 720 R, Dette medføre en øget frekvens med halvtime drift i dagtimerne på hverdage for Lollandsbanens tog samt busrute 72 fra Maribo via Hillested og Lalandia til Rødby Færge, samt timedrift i aftentimerne og weekend. En af udfordringerne er de relativt store udgifter til offentlig servicetrafi k, dels på grund af kommunens størrelse, og dels på grund af den spredte bosætning. Folkeskoleelever skal ifølge folkeskoleloven transporteres til og fra skolerne, enten ved buskørsel eller specielle kørselsordninger. Buskørslen skal løbende optimeres og rationaliseres. I den kommende planperiode vil den kommunale buskørsel blive taget op til revision. Der er overvejelser om indførelse af behovsstyret trafi k som f.eks. telekørsel, da forhold som f.eks. differentierede ringetider i skolerne eller mere koncentreret bosætning kan have indfl ydelse på afvikling af bustrafi kken. Den offentlige bustrafi k skal målrettes mod de ruter og tids- TRAFIK OG TRANSPORT 145

17 punkter, der har fl est passagerer. Det kan betyde forringelser på tyndt benyttede ruter på visse tidspunkter af dagen. Lolland Kommune ejer og driver færgefarten mellem Lolland og henholdsvis Fejø, Femø og Askø i Smålandsfarvandet, som vist kort Havne er beskrevet yderligere i afsnit 10.6, Havne. Bedre omstigningsfaciliteter Koordinationen mellem bus og tog skal gøres bedre, og der skal skabes bedre omstigningsfaciliteter. Busterminalerne skal ligge ved stationerne, hvor det er muligt. For at forbedre trafi kbetjeningen skal banegårdene i Nakskov og Maribo sikres service og faciliteter, som fremmer rejsekomforten og gør det lettere og sikrere, at kombinere cykel, bus, tog og bil. Den lokale jernbane Jernbanetrafi kken mellem Nakskov og Nykøbing Falster Lollandsbanen drives af Regionstog A/S og transporterer årligt hen ved passagerer. I Lolland Kommune er der banegårde i Nakskov og Maribo og standsningssteder i Søllested, Avnede og Ryde. Transportmuligheder via jernbane kan i fremtiden få større betydning, og det er vigtigt at fastholde eksisterende muligheder for udbygning af skinnenettet og standsningssteder. Lollandsbanen er en unik mulighed for udviklingen af bæredygtig offentlig servicetrafi k på Lolland og Falster. Banen forbinder de største byer med tilsammen hen ved borgere, der bor stationsnært og let kan transportere sig mellem arbejdspladser, skoler og hjem. På et sidespor kører veterantog fra Maribo til Bandholm. I forbindelse med projekteringen af den faste forbindelse over Femer Bælt, foretages en projektering af en udbygning af jernbanen til dobbeltspor på strækningen fra Vordingborg til Storstrømsbroen og fra Orehoved til Rødbyhavn, og elektrifi cering af jernbanen på strækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn. Samtidigt tages Rødbyhavn Færge station ud af drift med Femern Bælt forbindelsens åbning. Erstattes stationen ikke vil Lollands togbetjening alene bestå af Lollandsbanen. Med en hurtig togforbindelse til Sjælland forventes passagertallet at stige. Derfor er det vigtigt at fastholde en station i Lolland Kommune efter etableringen af Femern Bælt forbindelsen. Lolland Kommune betragter også anlæggelsen af en erstatningsstation som en strategisk satsning i forhold til bæredygtig transport og offentlig servicetrafi k, nationalt og internationalt. Visioner om en erstatningsstation er beskrevet i kapitel 5, Femern Bælt. Støj fra jernbaneanlæg Der skal tages forholdsregler mod den støj som jernbanetrafi kken skaber i tilgrænsende støjfølsomme områder. Der må således ikke ved baneanlæg udlægges arealer til støjfølsom anvendelse i områder, der er belastet med et støjniveau på over 60 db(a) fra jernbanetrafi k og arealer til rekreative områder hvor støjniveauet er over 55 db(a). Tilsvarende værdier skal anvendes ved udlægning af arealer ved nye baneanlæg som beskrevet i kapitel 16, Miljø og forsyning. Den nationale jernbane DSB driver jernbanetrafi kken mellem Rødbyhavn og Nykøbing Falster med direkte forbindelser til Hamborg og København. Lidt under 200 pendler fra Rødbyhavn Færge station på hverdage uden for turistsæsonen (DSB 2007). Banegården i Maribo. 146 TRAFIK OG TRANSPORT

18 Kort Jernbaner. TRAFIK OG TRANSPORT 147

19 10.6 Havne Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse for havne. Målsætning Kommunens beliggenhed ved Femer Bælt og Langelandsbæltet med gode trafi kforbindelser til Europa og Skandinavien skal styrke transport af gods og passagerer i de største havne. Retningslinjer Eksisterende og planlagte havne ses på kort Umiddelbart øst for det eksisterende havneanlæg i Rødbyhavn reserveres mulighed for anlæg af en færgehavn (Europort) eller arbejdshavn i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen. Arealreservationen ses på kort Landarealer i tilknytning til de havne, der ønskes opretholdt som erhvervshavne, skal planlægges under hensyntagen til den erhvervsmæssige udnyttelse af havnene. Der kan under hensyn til natur- og miljøinteresserne reserveres arealer forbeholdt virksomheder med særlig havnetilknytning. I de gamle erhvervshavne skal der tages særlige hensyn til bevaring af kulturmiljøværdier For at styrke godstransport med skib og jernbane kan der til eksisterende og nyanlagte erhvervshavne anlægges jernbanespor, når det sker under hensyn til især landskab, kulturmiljø, natur, støj og naboer Der gives mulighed for at planlægge for udvidelse af Tårs Færgehavn til anløb af hurtigfærger, under forudsætning af, at der tages hensyn til landskab, kulturmiljø, natur, støj og naboer. Kort 10.6 Havne. Redegørelse Tæt på internationale ruter og skibstrafik Lolland ligger tæt ved vigtige internationale ruter med betydelig skibstrafi k. Det forventes, at den økonomiske udvikling omkring Østersøen og Femer Bælt vil skabe mere transport af gods. I Lolland Kommune medfører dette sandsynligvis en vis stigning og koncentration af godstransport i havnene i Nakskov og Rødbyhavn, samt i mindre grad i Bandholm. Byrådet arbejder for, at disse muligheder skal udnyttes til gavn for beskæftigelse og erhvervsliv. Der befi nder sig to store færgehavne: Rødbyhavn og Tårs, og 5 mindre færgehavne, som sikrer transporten til øerne: Kragenæs, Bandholm, Vesterby, Femø, og Askø. Nakskov Havn Nakskov Havn er kommunens største og nr. 3 på regionsplan. Havnen er kommunal selvstyrehavn. Havnen ligger ved den stærkt befærdede internationale sejlrute i Langelandsbæltet. Havnen kan håndtere stort set al slags gods, og sejlrende og havn er blevet uddybet til 8,5 meter. Langø Havn. Etableringen af en omfartsvej fra havneområdet og industriområdet syd for byen med tilslutning til Nakskov Syd landevejen og evt. rute 9 mellem Maribo og Tårs vil styrke mulighederne for, at fastholde den ønskede udvikling for havnen jf. afsnit 10.1, Vejnettet og kapitel 8, Erhverv. 148 TRAFIK OG TRANSPORT

20 Rødbyhavn Havn. Erhvervs- og Færgehavnen i Rødbyhavn Færgehavnen i Rødbyhavn ejes af Scandlines og betjener overfarten mellem Rødbyhavn og Puttgaarden. Erhvervshavnen i Rødbyhavn fungerer som gods- og fi skerihavn. Havnen bliver anvendt i forbindelse med Rødsand 2 vindmølleprojektet og forundersøgelserne til etableringen af Femern Bælt forbindelsen. Lolland Kommune ejer erhvervshavnen. I Rødbyhavn kan der i tilknytning til havnen etableres et godstransportcenter i forbindelse med motorvejen og jernbanenettet jf. retningslinjen i kapitel 8, Erhverv. Formålet med centret er, at give plads til virksomheder, som tilbyder serviceydelser i forbindelse med godsbehandling og erhvervstrafi k mv. Vejdirektoratets rapport 163 fra 2008 Råstofforsyning i Danmark - Sand, grus og sten peger på Rødbyhavn som en af Sjællandsregionens fremtidige råstofhavne med Nakskov som alternativ. Den endelige placering af centret skal gennem kommuneplanlægningen koordineres med planerne om en fremtidig fast forbindelse over Femer Bælt. Bandholm og Kragenæs Havn Bandholm Havn ejes af Knuthenborg Gods. I havnen lastes der korn, og godset har planer og ønske om yderligere oplagringsmuligheder i forbindelse hermed. Bandholm Havn betjener overfarten til Askø. Havnen på Askø ejes af Lolland Kommune. Kragenæs Havn, og havnene på Fejø og Femø ejes af Lolland Kommune. Kragenæs betjener færgefarten fra Lolland til Fejø henholdsvis Femø. Arbejdshavne til Femern Bælt forbindelsen Byggeriet af Femern Bælt forbindelsen kan medføre behov for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn i forbindelse med produktion og afskibning af elementer til Femern Bælt forbindelsen. Kommuneplanen giver mulighed for, at der kan planlægges for havneudvidelser i Nakskov og Rødbyhavn jf. afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen. Umiddelbart øst for Rødbyhavn er der gennem et regionplantillæg med VVM-redegørelse skabt mulighed for, at udvide Rødbyhavn Havn mod øst med en ny færgehavn (Europort) samt de bagvedliggende landarealer, som vist på kort Arealreservationen kan også benyttes til en midlertidig arbejdshavn, og landarealerne i tilknytning hertil kan benyttes til midlertidige produktionssteder for den faste forbindelse over Femer Bælt jf. afsnit 10.2, Femern Bælt forbindelsen. Tårs Færgehavn Tårs Færgehavn, ejet af Sund og Bælt, er færgehavn for trafi kken til Langeland, og en del af det lovkrævede færgeberedskab som sikkerhed i forbindelse med evt. problemer på Storebæltsbroen. Øget trafi k og væsentlig større færger eller eventuelt hurtigfærger, vil stille krav til udvidelse af havnefaciliteterne, hvorfor der gives mulighed for at påbegynde en planlægning for en eventuel udvidelse. TRAFIK OG TRANSPORT 149

21 10.7 Flyvepladser Dette afsnit beskriver målsætning, retningslinjer og redegørelse for flyvepladser. Målsætning Styrke Lolland Falster Airport og fastholde de andre landingsbaner. Retningslinjer Eksisterende fl yveplads og landingsbaner er vist på kort Nye fl yvepladser kan etableres på baggrund af en planlægning. Støjmæssige hensyn, og hensyn til kulturmiljø, natur og landskab skal på et tidligt tidspunkt indgå i overvejelser ved placeringen af nye fl yvepladser Nye fl yvepladser, udvidelser eller ændringer af eksisterende fl yvepladser, der kan medføre øget støjbelastning af omgivelserne, skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. Redegørelse Lolland Falster Airport Lolland Falster Airport ved Højbygård syd for Holeby er den eneste offentlige fl yveplads på Lolland-Falster med status som regional fl yveplads. Flyvepladsen har motorfl yveklub, svævefl yveklub og faldskærmsklub og drives af Lolland og Guldborgsund Kommuner. Lolland Falster Airport kan anvendes hele døgnet med en startbane på 1.200x30 meter asfalt. Flyvepladsen kan befl yves af næsten alle kategorier fl y med op til passagerer. Årligt er der omkring fl yvninger. Flyvepladsen er et godt udgangspunkt for lægehelikoptere og indgår med optankningsmuligheder som en del af redningsberedskabet i forbindelse skibsulykker i Femer Bælt. Kort 10.7 Flyveplads og landingsbane. Støjbelastning af omgivelser Øget støjbelastning af omgivelserne skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. En sådan godkendelse vil normalt kræve, at der foretages en støjberegning efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om beregning af støj omkring fl yvepladser. Lolland Falster Airport har en central beliggenhed for udviklingen af erhverv ved Holeby, da besøgende, specialassistance og reservedele hurtigt vil kunne fl yves til og fra. Placeringen er også central i forbindelse med byggeriet af forbindelsen over Femer Bælt, Rødsand vindmøllepark og andre erhvervsvirksomheder på Lolland, se iøvrigt kapitel 5, Femern Bælt og kapitel 8, Erhverv. Landingsbaner Udover Lolland Falster Airport kan små fl yvemaskiner benytte landingsbanerne ved Købelev, Vejrø, Femø og Askø. Lolland Falster Airport, Holeby. 150 TRAFIK OG TRANSPORT

22 TRAFIK OG TRANSPORT 151

10. Trafi k og transport

10. Trafi k og transport 1. Trafi k og transport 1. Trafi k og transport Vision Vordingborg Kommune vil arbejde for følgende visioner: At den overordnede infrastruktur bringer Vordingborg Kommune i en stærk position. De europæiske

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

5 Femern Bælt. Skitse af Femern Bælt forbindelsen. 42 FEMERN BÆLT

5 Femern Bælt. Skitse af Femern Bælt forbindelsen. 42 FEMERN BÆLT 5 Femern Bælt Kapitlet beskriver beslutningen om en fast forbindelse over Femer Bælt mellem Danmark og Tyskland, og Lolland Kommunes visioner for den udvikling som den fremtidige centrale placering mellem

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2

VVm-undersøgelse. Borgermøde 30. september 2013. Se Side 2 VVm-undersøgelse OMFARTSVEJ VEST OM RIBE DEBATOPLÆG >>> Udbygning af rute 11 Borgermøde 30. september 2013 Se Side 2 UDGIVET September 2013 Vejdirektoratet REDAKTION / FOTOS / LAYOUT / TRYK Vejdirektoratet

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNE- PLANTILLÆG FORBUDSZONE MOD TUNG TRAFIK

FORSLAG TIL KOMMUNE- PLANTILLÆG FORBUDSZONE MOD TUNG TRAFIK FORSLAG TIL KOMMUNE- PLANTILLÆG FORBUDSZONE MOD TUNG TRAFIK Fotograf: Troels Heien - Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 11.06.2008 - Fremlagt for offentligheden i perioden mellem den 25.06.2008 og

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009

Læs mere

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24

Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Indholdsfortegnelse Infrastruktur og støj...2/24 Transportkorridor...5/24 Bemærkninger til retningslinjer...6/24 Baggrund for retningslinjer...7/24 Veje...8/24 Bemærkninger til retningslinjer...10/24 Baggrund

Læs mere

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land

Forslag til cykelstiplan. - Prioritering af cykelstier i det åbne land Forslag til cykelstiplan - Prioritering af cykelstier i det åbne land Oktober 2008 BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Trafi kken i Danmark har i de senere år haft en markant vækst - både person- og godstransporten.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

5. Trafik. 5. Trafik. Faxe Kommuneplan 2013 231. Ringsted Station via en ny station Køge Nord. Banen vil blive dobbeltsporet, elektrificeret

5. Trafik. 5. Trafik. Faxe Kommuneplan 2013 231. Ringsted Station via en ny station Køge Nord. Banen vil blive dobbeltsporet, elektrificeret 5. Trafik Kommuneplanens kapitel 5 viser i hovedtræk byrådets planer for, hvor og hvordan nye trafikale anlæg placeres og udformes. Det gælder nye veje, overordnede planer for et sammenhængende net af

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG

7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7 Distrikt Rudbjerg 230 DISTRIKT RUDBJERG 7.1 Centerby - Dannemare DISTRIKT RUDBJERG 231 Rammenr.: 381-C1.1 Rammenavn: Lokalcenter i Dannemare Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde,

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015

VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015 VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010

Indhold. femern.dk. Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Nyhedsbrev nr. 9 9. december 2010 Indhold Korridor for linjeføring af Femern Bælt-forbindelsen lagt fast 1 Forslag til lokale veje og anlæg 2 Analyse af miljøfølsomhed 3 Ekspropriation 4 Forlods overtagelse

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt Et trafikudspil fra Region Sjælland samt kommunerne på Sjælland, Lolland og Falster Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet

Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Notat udbredelsen af modulvogntogsnettet Der har i de senere år været fokus på udvikle det vejnet, hvor der kan køres med modulvogntog i Danmark. Baggrunden for ønsket er en forventning om, at modulvogntog,

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE Skanderborg Kommune Visioner og servicemål for Skanderborg Kommune Togtrafikken Byrådet vil arbejde for, at den dobbeltsporede jernbanestrækning mellem Skanderborg og

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen,

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, 17 Miljøvurdering Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, med speciel vægt på de nye kommuneplanrammer, der udlægges med kommuneplanen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger,

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere