Dansk landmålingsteknik har gennemgået en rivende udvikling, når man tænker på

Transkript

1 KLF havde sammen med skolerne VIA-Horsens og KEA-København valgt Dansk landmålingsteknik har gennemgået en rivende udvikling, når man tænker på Den 5. marts i år var det 500 år siden han blev født. Denne artikel giver en kort, at deltage med en fælles stand på Geoforums Kortdage i Herning. de sidste små 50 år. Læs Fra tusch til computer og fra målebånd til GPS. men på ingen måde en komplet beskrivelse af Gerard Mercator liv. MÅLEBLADET NR4/2012 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystpårken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisivic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Nielsen Tlf: cybercity.dk Charlotte Gosvig Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Ny adresse til Målebladet: Redaktion: Jan Slot-Carlsen, Houvej 187, 9370 Hals Tlf: Mob: Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V. Tlf: JohnnyHumlebæk, Violvej 38, 8680 Ry Tlf: Knud Meller Nielsen, Roarvej 25, 8230 Åbyhøj. Tlf: Layout: Jan Slot-Carlsen, Tryk: ChronoGrafisk A/S, Aarhus Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i : Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Smartphone, Android eller I-phone. Sekretariatet Kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: klf@kl-f.dk Hjemmeside: ISSN: X 2

3 Synlighed! - også i den grad 3 dage i Herning til Geofoums Kortdage blev et stort tilløbsstykke. Vi vidste ikke på forhånd hvor stor opmærksomhed vi kunne tiltrække, så vi havde lavet en konkurrence, hvor man kunne blive lidt klogere på KLF, uddannelsen og muligheden for at få en 3. semester praktikant i 10 uger. VIA og KEA stillede med faglærere, der fortalte om uddannelsen og dens muligheder, en nyuddannet fremviste sit speciale og fortalte om Kort- & Landmålingsteknikkernes fortræffeligheder generelt og GIS specielt. Og det blev en stor succes. Der deltog 614 i Kortdage, og lidt over 100 valgte at komme forbi vores stand for at tage en snak med os. 70 deltog i vores konkurrence og 24 har skrevet sig op som interesserede til at få en praktikant. 14 vest for Storebælt og 10 øst for Storebælt, inklusiv 1 på Bornholm, primært indenfor GIS og geodata i det offentlige. Samtidig fik vi skabt mange nye kontakter og inspiration til programmet til forårets Generalforsamling, som vi glæder os til at præsenterer for Jer i løbet af vinteren. En stor tak skal lyde herfra, til alle som bidrog med at gøre dette års Kortdage deltagelse, til den store succes det blev. Samtidig er det også blevet den tid på året, hvor der herfra skal lyde et glædelig jul og med ønsket om et lykkebringende nytår til alle, Thomas Wester-Andersen Formand 3

4 INDHOLD Ko Fyret i Kolding... side 6 Fra tusch til computer... side 8 Gerard Mercator 500 år... side 10 På kanten... side 14 Matrikulær opmærksomhed... side 16 KLF-KEA-VIA på kortdage... side 18 Regionstræf... side år går hurtigt... side 21 I praktik i KMS... side 22 Det offentlige er ikke en fabrik... side 23 Kursustilbud... side 24 MicroStation & BentleyMap kurser Kort nyt... side 24 KURSUS Antal dage Esbjerg* Holte Vejle MicroStation V8i 2 9. & & 22. Grundkursus 2D Januar Januar Jubilæer... side 26 MicroStation v8i Januar Tips og tricks / opdatering MicroStation 3D grundkursus & Januar 18. & 19. Februar Februar Indkaldelse til generalforsamling... side 26 Bentley Map grundkursus 1 4. Marts Inroads / Powercivil Marts grundkursus terræn modellering 5. Marts 20. Marts MicroStation Administrator Opsætning og vedligehold Marts Udnyt potentialet i WFS januar & WMS i MicroStation VBA for Microstation januar MicroStation programmering januar.net C# 28. Marts 31. januar 26. Marts MicroStation 2D grundkursus i samarbejde med Uddannelse- 3 Start 14. Januar center Vest Esbjerg MicroStation 3D grundkursus i 3 Start 18. februar samarbejde med Uddannelsecenter Vest Esbjerg Alle læsere, medlemmer og annoncører *Esbjerg Vi underviser i samarbejde med KursusCenterVest og har opbygget sammensatte kurser, der starter hold i MicroStation 2D den den 14. Januar. MicroStation 3D starter der hold den 18. februar. ønskes en Alle kan deltage og tilmelding foregår via Uddannelcenter Vest hjemmeside, til særdeles konkurrence dygtig pris. Diverse oplysninger rigtig Kurserne afholdes i Esbjerg, Holte Glædelig eller Vejle. Alle kurser kan afholdes som firmakurser hos Jul jer. Få uforpligtende tilbud. og et Godt Nytår! Nærmere information om kurserne kan du få på vores hjemmeside eller ved at kontakte Jan Thinglev Olsen på jto@hvenegaard.dk Tilmelding til kurserne sker ved at sende mail til jto@hvenegaard.dk Kursus priser 1 dags kurser koster 3.900,- kr. + moms 2 dags kurser koster 7.500,- kr. + moms Kursusprisen inkluderer : Kursusmateriale på USB nøgle, og skrift. Morgenmad, frokost, the, kaffe, eftermiddags kage mv. Kurserne afholdes i gode undervisnings lokaler, og hver kursist får stillet PC til rådighed. 4

5 Leica Viva Realisér dine opmålingsvisioner... lad os inspirere dig Leica Viva sætter fleksibilitet i system Visioner udspringer af kundskaber, kompetencer og kreativitet. At virkeliggøre dine visioner er dét, der gør arbejdet som landmåler så fascinerende. Vi ser det som vores opgave at give dig værktøjer til at løse dine opgaver og indfri dine mål så professionelt, effektivt og kreativt som muligt. Unikke idéer og løsninger er et resultat af inspiration og tillid til egne evner. Med Leica Viva får du et fuldt fleksibelt landmålingssystem til at virkeliggøre dine visioner. Hver vision i enhver dimension bliver let til virkelighed. Leica Viva byder dig velkommen lad os inspirere dig. Læs mere om Leicas produkter på eller ring på Tlf

6 Fyret i Kolding, medlem af KLF s hovedbestyrelse - og ordner gamle biler - portræt af Charlotte Gosvig Nielsen Af Jens Erik Bundgaard Charlotte er en meget aktiv dame, som efter sin 10. klasses eksamen i Jelling, uddannede sig til landmålingstekniker. Forinden blev hun teknisk assistent ved DSB i Fredericia og derefter KLT er. Det var sådan uddannelsen forløb omkring Hun har som KLT er bla. arbejdet hos Johs. Kloch i Vejle, Horsens Kommune og entreprenørfirmaet Arne Hansen, hvor det gjaldt motorvejsprojekt og Lifa i Middelfart. Senest var arbejdsstedet Trefor. Så hun har en del erfaringer fra arbejdslivet. Charlotte fortæller, at hun oprindelig ønskede enten at blive guldsmed, reklametegner eller skovarbejder som sin far. Men et matrikelkort faderen havde hængende derhjemme og et tilfældigt møde med et hold landmålere på arbejde i marken gav udslaget. Selvfølgelig skulle det være en uddannelse som kortog landmålingstekniker. Og det har hun ikke fortrudt. Fyret i Trefor Charlotte er født i Vejle. Hun er 42 år gammel og bor i Randbøldal sammen med sin kæreste, der arbejder ved en entreprenør. Hun var indtil juni måned ansat ved Trefor Enterprise i Fredericia i en opmålingsafdeling med 5 andre landmålere. - Det var hovedsageligt ledningsregistrering vi havde med at gøre. I kraft af min erfaring, havde jeg specialopgaver, bl.a. samarbejdede jeg med vores GIS afdeling om udvikling inden for ledningsregistrering. Jeg var også mentor for de mere uerfarne og har haft ansvar for, at vores instrumenter var køreklare. Charlotte står på en skråning, i færd med opmåling af 4,5 km motorvej ved Lunderskov. I næsten to år var hun ansat hos entreprenør Arne Hansen. - På grund af røde tal i Trefor Entreprise s regnskab, er alle landmålere blevet opsagt og vi skal ud på arbejdsmarkedet og søge nye stillinger. Jeg er selv interesseret i mange emner inden for landmåling og vil sætte alt ind på, at få et nyt arbejde og helst i et landinspektørfirma. Men jeg kommer til at mangle mine gamle kolleger, efter vi er blevet fyret. Både fagligt og socialt. Hovedbestyrelsesarbejdet - En kollega på det gamle ansættelsessted LIFA (Jeppesen & Bjerre) opfordrede mig for 6 år siden til at stille op til hovedbestyrelsen. Efter valget trådte jeg ind i Sektion Privat. Her arbejder jeg med overenskomster, forhandlingerne og de forberedelser det medfører. Jeg laver også statistikker til brug ved arbejdet i udvalget. Nu har jeg også en opgave med at få to nye KLF folder lavet. - Til arbejdet hører også regionsklubberne og arrangementer inden for disse klubber. Der er præsentation på årsmøderne med kreative indslag og herudover alt forefaldende arbejde i Sektion Privat. - Der er nok at se til, når man sidder i sådan et udvalg. Men det er spændende og så giver det et godt netværk og en per- 6

7 sonlig udvikling. Det er rart, at man kan bruge sine kreative evner og yderligere, og det skærper også, at der er noget at kæmpe for. Det er en oplevelse at være med og jeg kan kun anbefale andre at stille op. De to foldere - I hovedbestyrelsen synes vi, at det vil være godt at få lavet nogle foldere, så vi kan reklamere for uddannelsen og promovere vores forening. Den ene folder skal bl.a. ud til arbejdsgiverne, for at få flere til at ansætte landmålingsteknikere. - Jeg er i gang med begge foldere og de vil allerede i år komme ud til studievejledere i hele landet og til de landmålingstekniske firmaer. De vil også komme på vores hjemmeside. Ordner gamle biler - Meget af min fritid går naturligvis med KLF arbejdet og så læser jeg meget, lige fra krimier til faglitteratur. - En anden interesse er gamle biler. Jeg har købt en Golf Country. En 4-hjulstrækker der oprindelig var 20 år forud for sin tid. Den nyder jeg at sætte i stand sammen med min far. - En anden stor interesse er at lave smykker, mest på traditionel vis. Men jeg i gang med forsøg med silverclay, som købes i USA. Det er et lermateriale, som indeholder sølv. Når det brændes, kommer sølvet frem og det kan bruges til ringe og smykker. Det er meget spændende at pusle med. Troede hun skulle dø Charlotte fortæller til slut: - Ved et færdselsuheld, hvor en modkørende kørte frontalt ind i mig, troede jeg, at min sidste time var kommet. Heldigvis reddede jeg livet på mirakuløs vis. Men bilen blev total skadet. - Efter jeg har været udsat for dette uheld, har det sat fyringen hos Trefor i perspektiv. Jeg er stadig i live og det er det vigtigste. Uheldet har på en måde givet mig en indre ro. - Jeg har altid været modig, og man dør jo ikke af at sige sin mening. Efterskrift Sidste nyt fra Charlotte: Dette interview blev lavet lige efter vores fyring. Ca. 1½ måned efter trak Trefor opsigelserne tilbage. Vi har alle valgt at fortsætte i vores job, men GPS måling af fjernvarmerør. det kan ikke undgås, at det har påvirket vores tillid til ledelsen. Det har kostet en del frustrationer at komme igennem det forløb.. Arbejdskollegaen Jonna N. Madsen om Charlotte: Charlotte er en god, stabil og kompetent kollega, hun påtager sig mange opgaver. Har man brug for hjælp, er der altid hjælp at hente. Hun finder hurtig en løsning, hvis vi har en udfordring, som driller. Hun fortæller, hvad hun gør, så vi andre kan lære af hende. Hun ved, hvad hun kan, og hvad hun står for, og er ikke bange for at sige sin mening. Nemt ved at lære nyt Charlotte er god til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Hun er vellidt på arbejdspladsen og er høflig over for dem hun har med at gøre på byggepladserne. Men ikke bleg for en kvik bemærkning, hvis det er det der skal til. Hun har nemt ved at lære nyt og det bevirker, at hun tit bliver spurgt til råds. 4-hjulstrækkeren Golf Country vises frem. 7

8 Fra tusch til computer og fra målebånd til GPS en 68 er ser tilbage af Jens-Erik Bundgaard Dagens landmålingstekniker i Danmark har gennemgået en rivende udvikling, når man tænker på de sidste små 50 år, eller rettere siden 1964, hvor jeg selv startede som landmåler, som vi dengang kaldte os for. Udviklingen er også fulgt med i vores efterhånden godt 45 årige gamle forening. KLF s udvikling og styrke I 1967 tog nogle driftige landmålere, der synes det var en god idé, at vi blev organiseret, de første skridt til dannelsen af vores forening. Fra ganske få medlemmer er vi i dag vokset til en forening på ca. 750 medlemmer. I de ca. 45 år er der også sket en sammenlægning af den gamle Forening for Landmålingsteknikere (FFL), Matrikelteknikerforeningen under KMS og Topografforeningen. Om Foreningens udvikling kan der læses mere i KLF s jubilæumsbog, som udkom i Bogen kan fås ved henvendelse til KLF s sekretariat, hvis du ikke allerede har den. Også uddannelsen har udviklet sig fra mesterlæren, senere med yderligere 3-4 måneders intensiv kursus, til i dag som en mellemlang uddannelse på de to skoler i Horsens og København. Foruden landmålingstekniske færdigheder uddannes der også inden for det korttekniske. Herudover er der tanker om, at uddannelsen kan bruges som et springbræt til, og måske være, en del af landinspektøruddannelsen. KLF forhandler overenskomsten for medlemmerne og klarer de juridiske problemer, der kan opstå for et medlem. KLF har i dag FTF som hovedorganisation og støtte. KLT erens udvikling Ser vi på den enkelte teknikers udvikling, kan man kort og godt sige, at der er sket en udvikling i arbejdet fra tusch til computer og fra målebånd til GPS. Hvor man i 60 erne målte fodpunkter og perpendikulærer ved hjælp af målebånd og vinkelprisme, indhenter man i dag data ved hjælp af GPS. Der bruges kun en brøkdel af tiden, vel at mærke af kun én person, hvor der tidligere altid var en målemedhjælper med. Tidligere skulle de målte data konstrueres efter målebogen i et bestemt måleforhold. I dag lægges filen med måleoplysningerne ind computeren og den færdige konstruktion kan plot- 8

9 tes/printes ud. Man brugte dog også dengang teodolitter og nivelleringsinstrumenter. I dag er det således hovedsagelig totalstationer og GPS der benyttes, med stor tidsbesparelse til følge. For 50 år siden blev registre og matrikulære sager ført og udarbejdet med skrivemaskine og fyldepen, og koordinatberegningerne foregik med opslag i logaritmetabeller. Den matrikulære sag blev efter den håndgribelige udfærdigelse fremsendt pr. post og kunne tit have en sagsbehandlingstid i KMS på et halvt år eller mere. I dag foregår både sagsudarbejdelsen og fremsendelsen elektronisk til KMS. Sagsbehandlingstiden i KMS er dermed også kommet ned, - tit på kun få uger. Selvfølgelig kan tingbogsoplysningerne nu hentes direkte elektronisk på et øjeblik. Man behøver ikke længere gå den besværlige vej til Dommerkontoret for af få sine oplysninger. Og langt om længe virker selve tinglysningen af dokumenter også på den elektroniske front. Man kan sige, at arbejdsopgaverne til en vis grad består af det samme som i 60 erne, men lovgivningen på vores områder har ændret sig drastisk og arbejdsmængden er øget. Nu foregår alt arbejde med computere, lige fra tekstbehandling, tinglysning, matrikelkort og opmålinger til den færdige sag. Ekspeditionen sker naturligvis elektronisk. Jeg tror de fleste i landmålerbranchen vil sige - uanset om man er nostalgisk indstillet eller ej - at arbejdet er blevet mere spændende. Der er konstant nye udfordringer som bevirker, at arbejdet ikke bliver rutinepræget. Digitaliseringens betydning De største forandringer er nok sket op igennem 1990 erne, da den digitale tidsalder for alvor slog igennem. Men også de senere år med især digitaliseringen af tinglysningen, har haft stor betydning, skønt der har været store begyndervanskeligheder. Man kan sige, at det uheldige med elektronikken er, at den ofte bliver ufleksibel, specielt når systemerne bryder ned. Trods det er arbejdet blevet nemmere. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan vi skulle kunne nå at lave de ting og nå den sagsmængde vi skal nå i dag uden alle de nye metoder og hjælpemidler. Arbejdet tog meget længere tid dengang. Kort- og landmålingsteknikerens virke er et stadigt sammensurium af en landinspektør-, jurist-, arkitekt- og ingeniørarbejde. I hvert tilfælde skal han kunne noget af det hele, og samtidig skal han også være stærk i mange IT-programmer - og heldigvis for det. Hvor er det spændende. Vi er i front, når det gælder udviklingen. 9

10 Gerard Mercator Af Mikael Lilje, geodesichef, Lantmäteriet og Goran Bäärnhielm, bibliotekar, Kungliga biblioteket. Ingen der arbejder med kort eller måling har undgået at støde på Mercators projektion. Transversal Mercator har været brugt i Sverige i lang tid til kortlægning og Mercators projektion har været anvendt i søfarten endnu længere. Ophavsmanden til denne projektion er Gerard Mercator. Den 5. marts i år var det 500 år siden han blev født. Denne artikel giver en kort, men på ingen måde komplet beskrivelse af Gerard Mercator liv. Af 1500-tallets store kartografer var det netop Gerard Mercator, der skulle blive den mest værdsatte i et historisk perspektiv. Det lykkedes ham på trods af alle mulige modgang at udvikle vores viden om verden på et tidspunkt med politisk uro, økonomisk modgang og religiøs forfølgelse. Han raffinerede kortlægning både teknisk, videnskabelig og æstetisk, og han skabte glober der var ren kunst. Hans betydning som kartograf strækker sig langt ind i vor egen tid. Fødsel og barndom Gerard Mercator blev født 5. marts 1512 i byen Rupelmonde i grevskabet Flandern, 17 km sydvest for Antwerpen. Hans forældre var Hubert og Emerentia Kremer fra Gangelt, en lille by i den tyske hertugdømme Jülich. De var på besøg hos Huberts bror Gisbert, der var præst ved St. John Hospital i Rupelmonde. Hubert var forpagter og skomager i Gangelt, og familien levede et simpelt og fattigt liv. Gerard var deres syvende barn. De følgende år var svære med bondeuroligheder og hungersnød, og i 1518 flyttede de til definitivt til Rupelmonde hvor Gerard begyndte sin skolegang. I skolen lærte han latin og om kristendom foruden at læse, skrive og regne. Allerede i en alder af syv, kunne han både læse og tale latin flydende. Gerards far Hubert døde i 1526 eller Farbroderen Gisbert tog sig af familien. Han havde studeret på universitetet og tog sig ivrigt af Gerards uddannelse sendte han ham til s-hertogenbosch i Brabant for at studere på en velanset klosterskole, hvor Erasmus af Rotterdam havde studeret og hans ven, humanist og dramatiker, Macropedius var en af lærerne. I Gerards studietid døde desværre hans mor. Ansporet af det faglige miljø, beslutter han sig for at ændre sit navn fra Kremer til Mercator, som er den latinske form af Kremer og betyder købmand. Den 29. august 1530 bliver Gerard Mercator indskrevet på universitetet i Louvain. Han gennemgik grunduddannelsen på Det Filosofiske Fakultet, som omfattede både humaniora og naturvidenskab. Studierne blev hovedsageligt baseret på Aristoteles lære og skulle forberede ham til teologi og studier til præsteembedet. Aristotelismen var kommet ind i den europæiske videnskab i 1200-tallet og var starten på en kritisk tilgang inden for videnskab, filosofi og politik, men efterhånden blev aristoleletismen et redskab for teologien, og kom til at arbejde for en statisk og hierarkisk verden og samfund, som tilhørte det middelalderlige feudale samfund. Da Mercator dimitterede i 1532, valgte han derfor ikke at fortsætte sine studier, da han hellere ville udfordre Aristoteles tænkning. Han sammenlignede den bibelske historie om skabelsen af universet med Aristoteles og fandt modsætninger. Aristoteles var dog kirkens filosofi, at udfordre ham var farlig i katolske Louvain. Derfor forlod Gerard byen, Udsigt til Louvain. Mercators kollegium var nær fisketorvet i et lavtliggende område mellem S. Gertrude og S. Peters kirke, til venstre i billedet. Efter Georg Braun og Franz Hogenberg, Civitates Orbis Terrarum,

11 Forkert (øverst) og den rigtige måde (nederst) at holde pennen. Fra Mercator skriverhåndbog Literarum latinarum. Mercators verdenskortet i dobbelt hjerteprojektion, Louvain I Sydamerika står der: Americae pars meridionalis, dvs. Sydlige del af Amerika, i Nordamerika Americae pars septentrionalis Den nordlige del af Amerika. tilbragte en tid med vandreture og kom herunder til Antwerpen og Mechelen, hvor han mødte den geograf Franciscus Monachus, der var en af de første til at bryde med den ortodokse geografi som den sås ud fra Bibelen og Aristoteles. Hans geografi baserede sig i stedet på deres egne undersøgelser og observationer. Mercator var påvirket af dette, men beholdt en dyb religiøs overbevisning, som blev afspejlet i hans kartografi. Han så verden som et vidnesbyrd om Gud, og dens opmåling og beskrivelse som en guddommelig opgave. Karriere som kartograf Mercator vendte tilbage til Louvain i 1534 for at studere matematik hos Gemma Frisius, trianguleringens opfinder. Men begge kom til den erkendelse, at matematikkurserne var for svære for ham, da han ikke havde tilstrækkelig viden. Både Gerard og Gemma forstod, at hans interesse handlede om at bruge matematik til at beskrive geografi og astronomi. Hos Gemma Frisius fik Gerard adgang til litteratur, der gav ham det kendskab til matematik, der var behov for. Det stimulerede ham, og det var nødvendigt for ham at udvikle sine matematiske færdigheder. Han lærte også at blive en dygtig gravør og instrumentmager ledet af Gaspard Van der Heyden (også kendt som Gaspar à Myrica). Mercator begyndte at ernære sig ved at producere videnskabelige instrumenter som jord- og himmelglober, kartografi og stikning i kobber. Han underviste også i matematik. I Louvain, arbejdede han med Gemma Frisius og Gaspar Myrica i på en globus for Kejser Karl V. Men hans rolle var ikke primært kartograf, snarere som en dygtig gravør af trykplader i kobber. På dette tidspunkt giftede Gerhard Mercator sig med Barbara Schelleken. Den 31. august 1537 fik de deres første søn ved navn Arnold. De fik derefter yderligere fem eller seks børn. Samme år som Arnold blev født producerede Mercator dels en himmel globus sammen med Van der Heyden og Gemma Frisius, og dels de første kort, der viser Palæstina - det Hellige Land. Hans første verdenskortet blev lavet i 1538 og er kendt for sin dobbelte hjerte-formede projektion. Det er også det første kort, der præsenterer Amerika udstrakt over både den nordlige og sydlige halvkugle som to adskilte kontinenter, og dermed lancerede navnet Nordamerika. I 1540 oprettede han et kort over Flandern, som er et af de første topografiske kort, baseret på triangulering og opmåling i marken. Samme år udgav han en lærebog i den italienske kursivskrift, som han anså for at være den bedst egnede til kort. Det kom til at bidrage meget til kartografien skønhed og læsbarhed i og 1600-tallet. At arbejde som kartograf i tallet bød på flere reelle udfordringer. Som eksemplel kan nævnes, at tidligere kort ikke var tegnet med landenes rette proportioner. Med nye oplysninger kunne kartografen muligvis reducere arealstørrelse, men det blev ikke altid modtaget på en positiv måde. Mercator havde som mål at producere et kort over verden ved at producere individuelle kort over forskellige regioner. Som en del af dette arbejde begyndte han i 1540 at arbejde på et kort over Europa. I denne periode udforskedes kloden, og kortene blev hurtigt forældede før de kom i brug. Columbus opdagede Amerika og Vasco da Gama sejlede rundt om Afrika til Det Indiske Ocean. Da søfarende kom tilbage indarbejdes deres observationer og positionsangivelser. Imidlertid blev de data, Astrolabium signeret af Mercator. Brno, Moravská Galerie. Diameter 278 mm. Sandsynligvis tilvirket i 1540 erne i Mercators Louvainværksted. 11

12 kort er et overdådigt illustrerede kort over Europa (1554), der har størrelse 120 x 147 cm på 15 ark. Det er en hjerteformet projektion, som er udviklet af østrigeren Johannes Stabius omkring 1500, eller mærmere en konisk projektion, men med buede meridianer. Kortet gjorde at Mercator styrkede sit ry som en dygtig kartograf, og også sikrede hans økonomiske situation. Han købte i 1558 et større hus på Oberstrasse, den fineste gade i Duisburg. Det første kort i Mercators Europa-atlas, der er udarbejdet i de tidlige 1570 erne ved Mercator selv ud fra forskellige forlæg, deres egen og andres. Det tilhørte i 1700-tallet klosteret Mariawald i Tyskland, hvis samlinger blev spredt i slutningen af 1700 erne. Det blev fundet i 1967 i den belgiske boghandel og blev erhvervet i 1997 af British Library, der har digitaliseret det. Dette blad er en del af verdenskortet i 1569 og er i Mercators projektion. der var baseret på målinger, af dårlig kvalitet, hvilket gør det til en næsten umulig opgave for en kartograf at afgøre, hvilke data var korrekte. Mercator forstod, at en fejlkilde var, at de søfarende, der sejlede langs en kompaskurs, antog de sejlede i en lige linje. Mercator indså, at de faktisk fulgte en kurve (kompaslinje) på kloden fremstillede han lagde en globus, der var den første med kompaslinjer. Mercator rejste meget for at indsamle data og information til sine kort, og det kombineret med hans protestantiske sympatier førte til, at han i 1544 blev anklaget for kætteri. Han blev holdt i syv måneder i fængsel på Rupelmonde slot, og risikerede at blive brændt levende, hvilket hændte for andre der var arresteret samtidig. Han blev løsladt i september 1544 og vendte tilbage til sin familie i Louvain. Fængselstiden påvirkede deres vanskelige økonomiske situation. Næsten alle deres penge var nu brugt; men han var i stand til at genoptage sin produktion af videnskabelige instrumenter og levere til kunderne samme efterår. Lidt senere modtog han et stort instrumentordre fra kejseren, og siden endnu en, da den første var blevet Atlas Navnet Atlas, som titel på et kort samling, blev opfundet af Mercator for at efterligne Atlas, konge af Mauretanien, dygtige astronom, den første til at blive udforsket Himmelkuglen. Disse ord fra hans forord til Atlas er en videredigtning fra den græske mytologi, hvor Atlas var en oprørsk titan der som straf måtte bære himmelvælvet. Mercators Atlas var ikke det første atlas. Fra 1477 publiceredes flere udgaver af Ptolemæus-atlaset, dvs Ptolemæus Geografi illustreret med 27 kort udarbejdet på grundlag af hans tekst, som er bevaret i håndskrifødelagt i krigen. I 1548 blev han opsøgt af den engelske astronom John Dee. Det inspirerede ham til i 1551 at lave en himmelglobe, baseret på stjernernes positionerne af 1550, korrigeret efter Kopernikus model af universet. Nye konstellationer var blevet tilføjet og klodens segmenter fulgte ækvatoriale koordinater, ikke ekliptika, der tidligere havde været tilfældet. Fra det religiøst usikre Louvain, flyttede han i 1552 til det mere tolerante Duisburg ved Rhinen, der blev hans næste hjemby, hvor et nyt universitet ville blive etableret. Det kom aldrig i gang, men i stedet udviklede han omfattende geografiske og kartografiske aktiviteter, der varede indtil hans død Han underviste i matematik ved byens gymnasium, blev i 1556 udnævnt til kosmograf af Hertugen af Kleve og skabte et kartografisk institut, rigt forsynet med bøger, som gjorde det muligt for ham at udarbejde, en for deres tid, overraskende nøjagtige kort. To grunde til kortenes kvalitet var Mercators videnskabelige tilgang og hans kritiske gennemgang af kilderne. Kortene blev tegnet, graveret og trykt af ham selv. Et af de mest berømte af disse Tårnet i Rupelmonde. Slottet blev bygget i 1100-tallet, havde 17 tårne og tog told af skibene på floden Schelde. Det blev ødelagt i krig i Den grå del er hvad der er tilbage af borgen, hvor Mercator blev fængslet i syv måneder i 1544, mistænkt for kætteri. Det blev tilbygget med rød kalksten i 1800-tallet og blev brugt som en jagtpavillon, nu museum. Foto Goran Bäärnhielm April

13 ter siden 1200-tallet. Den blev suppleret med hånden med et stigende antal moderne kort over forskellige lande. Den første moderne atlas, uden nogen form for forbindelse til Ptolemæus var Theatrum Orbis Terrarum World Theatre udgivet i 1570 af Mercator ven Abraham Ortelius. Mercator eget atlasprojektet begyndte i 1578 med en moderne udgave af den nu rent historisk Ptolemæus-Atlas. Et bind med kort over Frankrig, Tyskland og Holland blev etableret i 1585, et af Italien, Balkan og Grækenland i Gerard Mercator forlod aldrig Duisburg og døde der som en respekteret og velhavende borger. Den 5. maj 1590, fik han et slagtilfælde, der lammede hans venstre side. Rekonvalecensen var langsom, men desværre blev synet værre og værre. En andet slagtilfælde i 1592 påvirkede talen, og et tredje slagtilfælde i 1594 var for meget for den dengang 82-årige Gerard. Han er begravet i byens største kirke Salvatorkirche - Frelserkirken. Han var en overgangsmand i en overgangsperiode. Han blev skolet i senmiddelalderens spekulative filosofi og hans livsværk er en del af en kosmologisk tradition med rødder i middelalderen enhedskultur, hvor geografi og historie var tæt forbundet. Samtidig tilegnede han sig moderne videnskab og teknologi, mistillid til autoriteter og et kritisk syn. Det følgende år, i 1595, publicerede hans søn Rumold atlassets Mercators jordglobus, Louvain Udtaget af stativet. Diameter 42 cm. Svecia et Norvegia cum confiniis Sverige og Norge med nabolandene. Først offentliggjort Det viste kort er taget fra et atlas fra Skåne mangler, men det tilhørte, ligesom Halland og Gotland, den gang til Danmark. Farvelægningen markerer geografiske regioner snarere end politiske stater. Nordskandinavien var et omstridt område med uklare grænser. Konisk projektion. tredje afsnit med kort over De Britiske Øer, Skandinavien og Rusland, med den fælles titelblad: Atlas sive cosmographicae meditationes de fabrica mundi et fabricata figura, Atlas eller kosmografiske overvejelser om verdens skabelse og skabte verdens udseende. Efter Rumolds død i 1604 solgtes trykpladerne til Jodocus Hondius fra Amsterdam, en dygtige kobberstrikker, geograf og driftig forretningsmand, der udgav 29 udgaver af atlas fra Han lavede også en lommeudgave af Atlas Minor, der kom ud i 25 oplag i Udstilling med Mercators arbejde kan ses i Mercator-Schatzkammer på det kulturhistorisk museum i Duisburg. Flere udstillinger om Mercators liv og virke findes på Mercatormuseet i Sint-Niklaas, Belgien. Mercators projektion Mercators egen projektion blev udviklet og anvendtes første gang i forbindelse med et verdenskort, opdelt i 18 ark i Mercator-projektion er en vinkelret projektion. Projektionen bevarer den rigtige retning, som var vigtig for søfarten. I projektionen er skibets kurslinie, kompaslinien, ret-linjet ligesom meridianer og paralleller, der skærer hinanden i rette vinkler. Kortbilledet er derfor vinkel-ret eller kontur-ret. Mercators projektion var til de søfarendes fordel, som anført i det globale landkort titel: Nova et aucta orbis terrae descripto ad usum navigantium emendate accommodata, Ny og udvidedet beskrivelse af verden, perfekt til søfarendes fordel. En konstant kompaskurs kan nemt tegnes som en lige linje på kortet. Det letter navigationen, men det store problem er, at afstanden ikke kan måles nemt med en lineal, men kræver matematiske tabeller til konvertering. Sådanne tabeller blev beregnet af Edward Wright og offentliggjort i 1599 og De var oprindeligt for vanskelige at bruge for den almindelige sømand. I løbet af 1600-tallet øgedes anvendelse af Mercator søkort. Det første søkort i Mercator projektion var Robert Dudleys Dell Arcano del Mare Havets hemmeligheder Florence Det første svenske søkort, der blev trykt var en Mercator kort: Hydrographisk Wäxande gradcharta af Östersiön og Kattigat af Werner von Rosenfelt og Petter Gedda 1692 som del af en navigationshåndbog. Først i slutningen af 1700-tallet blev Mercator generelt accepteret i søfarten....forsættes side 26 13

14 På kanten En beretning om, hvad det er for et sted KLF s sekretariatet har adresse i dag Området nordvest for Aarhus, ud ad Viborgvej, er i dag et forstadsområde med alskens varehuse og forsyningsvirksomheder, samt store boligkvarterer. Hertil kommer en god infrastruktur med motorvej E 45 lige i nærheden og gode busforbindelser. I det område har KLFs sekretariatet i dag til huse med adresse på Anelystparken 37 D, Tilst. Tilbage i 1960erne var forholdene ganske anderledes. Landsbyerne True og Tilst, som lå lidt længere væk, var små stille byer og omgivelserne fredfyldte med et landbrugsliv, der næsten var som i de Morten Korch film, der var på mode 10 år tidligere. Men så skete der med et noget, der vendte op og ned på det hele. Efterkrigstiden, som havde varet længe, var nu endelig slut. Byggeri og udstykninger tog et kraftig hop. Nu skulle man ud i det fri og grønne, og endelig kunne man sanere de dårlige boliger, der længe havde trængt til udskiftning, men som på grund af boligmangel ikke måtte fjernes. I sidste halvdel af 1960erne kom så de helt stor projekter på tegnebrættet, og til dem hører Skjoldhøjparken med ca parceller, som KLF sekretariatet har som nabo i dag. For at skabe ekstra opmærksomhed og sætte gang i salget i den store udstykning, opførte man 25 udstillings huse i den nordvestlige ende af udstykningen. Her blev opført gedigne huse tegnet af datidens førende Aarhus arkitekter, men også meget avantgarde typer, hvor huse af bølgeblik, der blev samlet med en skruenøgle, blev opført og hvor husets rumforhold kunne tilpasses familiens, til enhver tid, ønskede behov. Alt i alt en virkelig vidt spændende samling af forskellige typer huse, og som for mit vedkommende, som ung landmålingstekniker, var ret spændende at deltage i. Det næste der etableredes i området var servicevirksomheder på de til formålet anlagte meget stor grunde. I blandt nævnte virksomheder var et af datidens største varehuse i Danmark Bilka, som købmand Hermann Salling fra Aarhus var idemand til. Lidt af samme koncept som Føtex, som han også stod bag. Senere kom varehuse til som Elgiganten, Bauhaus og Fætter BR og mange flere. I dag er området godt udbygget med veje og stier samt flere buslinier til at betjene området. Hertil kommer de mange nye grønne skovbælter, der præger landskabet og som tidligere Aarhus borgmester Torkild Simonsen havde som mærkesag: Der skulle være en grøn ring omkring Aarhus. 14

15 Det overraskende er, at medens alle de nye og moderne tiltag med butikker/ varehuse, de brede nyanlagte veje og de mange boligejere på de rektangulære parceller, som trækker mange mennesker til fra et kæmpe opland så ligger landsbyen True lige på den anden side af grøften, næsten som den lå da selvejet blev indført for små 230 år siden med stjerneudskiftningens markante præg fra Det store spørgsmål er, hvorlænge får den lov at blive liggende intakt. De spørgsmål rejste to debattører allerede i I Politikens kronik tirsdag den 4 januar 2005 med overskriften Bo med en ko eller to satte Hans Peter Hagens og Jørgen Nim Lassen henholdsvis arkitekt og forstkandidat fokus på netop linien landsbyen True og Skjoldhøjparken, hvor de herrer bruger kålormen som metafor for parcelhuskvarteret, der æder løs af de grønne marklandskaber. De siger videre, at kålormens festmåltid med omkring nye parceller i landet hvert år ikke kan fortsætte, hvis vi fortsat skal have adgang til mark, eng og skov. De påpeger også, at de mange parcelhuse for sjældent bygges i samspil med det åbne land, de eksisterende landsbyer, landbrug og erhverv. De kommer efterfølgende med en masse alternative løsningsforslag, som de betegner som Havekulturbyen, som det vil være for omfattende at gengive her - men i parentes kan de altid findes frem for den, der vil vide mere. Siden de to kronikørers artikel er der blevet endnu mere frit slag eller guf for kålormen, for nu at blive i samme sprog, bl.a. har vi fået en ny landbrugslov i 2010 (Lov nr. 234 af 22/3 2010). Det er der to andre kronikører, der har forfattet en interessant artikel om d. 13. maj 2010 i Politiken under overskriften Ødemark, jagtmarker og gylle. Danmark De to forfattere Sune Henriksen, civilingeniør, arbejder med by- og landskabsplanlægning og Eigil Skammelsen, geolog, har igennem 20 år har arbejdet med administration af landbrugsloven. Kronikørerne tager også afsæt i det åbne land, som vi kender og har kendt det igennem de sidste 200 års historie. De mener at det måske er tvivlsomt, om der er plads til åbne landskaber i fremtiden, ikke mindst på grund af ændrede ejerskaber, som måske ikke engang er danske. Interessante tanker skulle jeg hilse og sige! Set på baggrund af de to kronikører, må man sige, at der er nok ikke så mange der er ambassadører for Det åbne land i dag. Så KLF s nye adresse på matr.nr. 20 e True By, Brabrand sogn, med vejnavnet Anelystparken (Anelyst efter den tidligere gård i området), har fået til huse, hvor der stadig er en udvikling i gang, men også en afvikling, og den kan vi så vende tilbage til senere og gøre status over. Derfor kan vi sige, at vi befinder os på Kanten. Er du nu på de kanter, så kig inden for og se de nye lokaliteter og sig hej til vores altid hjælpsomme sekretærer. Jeg ved, de har kaffe på kanden! Fakta om kortene Matrikelortet er tegnet i 1793 som et udskiftningskort og har efterfølgende bestået prøvningen, så det har kunnet anvendes som matrikelkort. Det er dog først sket næsten 35 år senere, nemlig i Det har været gyldigt til Målestok 1:4000. Opmålt 1783 af Erik Torm. Udskiftning/Inddelt i 1783 af Andreas Haar. Ortofotoet er få år gammelt. 15

16 Matrikulær opmærksomhed For kort- og landmålingsteknikere er vigtigheden i fortsat, at have matrikulær kendskab og ejendomsmæssig forståelse, til stadighed aktuel. Det belyser landinspektør Hans Faarup i nedenstående artikel. Landinspektør Hans Faarup er efter 28 års ansættelse i offentlig forvaltning, de sidste mange år som afdelingschef ved det tidligere Århus Amt, nu vendt tilbage til et privat landinspektørfirma LE34, afdelingen i Aarhus, hvor Faarup er afdelingsleder. Hans Faarups helt store ekspertise er indenfor naboretlige forhold og arealerhvervelsesforretninger, som Hans Faarup udøvede i den afdeling han var chef for i amtets vejplanafdelingen. Hans Faarup blev kandidat i 1973 og tog efterfølgende en licentiatgrad i ekspropriation og erstatningsforhold og har igennem årene fået en stor ekspertise i de nævnte emner. Det udmønter sig i, at Faarup er efterspurgt som medvirkende i løsningen af komplekse sager om naboretlige forhold og erstatningssager, samt som kursuslærer i kurser om naboretlige forhold og erstatningssager. I sidstnævnte område er Hans Faarup kendt af en del kort- og landmålingsteknikere. I den efterfølgende artikel sætter Faarup da også fokus på den vigtige del af KLT ernes viden og stadige a jourføring i matrikulær og ejendomsmæssig kendskab. At det er vigtigt kan enhver, der blot følger lidt med i dagspressen konstatere. Johnny Humlebæk af landinspektør Hans Faarup, landinspektørfirmaet LE34. Den 5. marts 2012 blev det nye VIA University Collage i Horsens indviet efter mange års byggeprojekter. Dermed blev en stor uddannelsesinstitution med ca studerende samlet med 24 meget forskellige uddannelser. Københavns erhvervsakademi (KEA) har ca studerende fordelt på mindst 29 forskellige studieretninger. Kort- og landmålingstekniker uddannelsen er fint placeret på begge uddannelsesinstitutioner. Studieretningerne spænder fra byggetekniker, energiteknolog, datamatiker til sygeplejerske, erhvervsøkonom og Hans Faarup er landinspektør fra Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, og afdelingsleder i landinspektørfirmaet LE34 med ansvar for ekspropriation og rettighedserhvervelse. Han er licentiat med afhandlingen Ekspropriationserstatning. Landinspektørfirmaet LE34 yder en omfattende rådgivning til kommuner og private. marketing management. Den store variation i studieretninger er overvejende en styrke, men variationen indeholder også udfordringer. Faget matrikelvæsen kan i sagens natur ikke være et omfattende studieemne, og kort- og landmålerteknikeruddannelsen er så vid ses den eneste studieretning, der efterspørger denne fagdisciplin. Campus Horsens nævner på hjemmesiden under fagområder matrikelvæsen og anden jura, mens KEA ikke har fundet plads til at nævne matrikelvæsen. Landinspektørbranchen lægger stor vægt på uddannelsens alsidighed og er i sagens natur meget opmærksom på, at kandidaterne har en vis portion kendskab til matrikulære forhold, når der skal arbejdes med opmåling, afsætning og bedømmelse af ejendomsjuridiske spørgsmål. Der er derfor god grund til, at kortog landmålerteknikernes forening passer godt på det lille nicheemne, Matrikulære forhold på studiet, så jobmulighederne efter studiet er størst muligt. Ekspropriationsret Alle opgaver, der har relation til fast ejendom, kræver kendskab til skelforhold, og juraen om skelfastlæggelse. Det er derfor vigtigt, at måleopgaverne i forbindelse med for eksempel ekspropriation udføres af kompetente personer, med respekt for skel, hævd og planforhold. Herunder nævnes to funktioner, hvor matrikulær viden har stor betydning i ekspropriationssammenhæng, dels ekspropriationsplanerne, dels afsætningerne af ekspropriationsgrænserne. Ekspropriationsplanerne Disse kort udarbejdes af anlægsmyndighederne for at kunne fortælle lodsejerne (ekspropriaterne), hvad der skal afstås fra de pågældende ejendomme. Det er kolossalt vigtigt, at kortene er udarbejdet med en god portion kartografisk viden i sammenhæng med kendskab til skelforhold. 16

17 Fortovet, hvor skellets placering blev ret kostbar og tidskrævende for anlægsarbejdet, fordi den matrikulære opmærksomhed ikke blev iagttaget tilstrækkeligt tidligt. Alt for ofte støder man på rene spagetti-kort, hvor alle streger har samme tykkelse, så det nærmest er umuligt at skelne bygninger fra ejendomsgrænser. Ligeledes er det ikke ualmindeligt, at et luftfototema er lagt over et matrikulært tema, så skel og bygninger fremtræder med forskellige grænser, til stor forvirring for de ejere, der forsøger at sætte sig ind i, hvad ekspropriationen går ud på. Første kim til utilfredshed fødes ofte her, fordi ejerne forståeligt nok bliver irriteret over det materiale, der præsenteres for dem. Ved planudarbejdelsen viser det sig tydeligt, om kortplaner er udarbejdet af personer med forståelse for matrikulære forhold og med kendskab til kartografi. I parentes bemærkes, at de nyuddannede landinspektører ikke på studiet lærer at tegne kort! Afsætningerne. Bygningsafsætning er en fundamental diciplin for kort- og landmålingsteknikere. Afsætning af nye ejendomsgrænser i forbindelse med ekspropriation er en vigtig måle- og matrikelopgave. Især afsætningerne med henblik på at kunne forklare ejerne, hvor de nye grænser skal placeres er vigtige. Her appellerer opgaven mere til pædagogik end til nøjagtighed. Det er mere vigtigt, at ejerne forstår grænsernes afsætning, end at de er målt præcist op. Udførelsen af afsætningsopgaven går derfor ud på, at sætte sig i ejerens sted og placere afmærkningen synligt og forståeligt. Alt for ofte ses skellinjemarkeringer afsat uhyre nøjagtigt med 20- meters mellemrum dybt inde i et buskads, hvor absolut ingen kan se noget. Her skal den målemæssige ekspertise kombineres med en god portion sund fornuft. Afmærkningerne af ekspropriationsgrænserne er vigtige for både anlægsmyndigheden og for taksationskommissionerne, der normal kun har meget kort tid til at sætte sig ind i forholdene i marken. Rekognoseringen inden skelafsætningen er også uhyre vigtig for at et projekt bliver godt gennemført. Her er matrikulær erfaring af stor betydning, og det er vigtigt, at skelforhold indgår i projekteringsgrundlaget på et meget tidligt tidspunkt. Det følgende er et kort eksempel på en situation, hvor matrikulær uopmærksomhed fik stor betydning. Skellet i fortovet Det er ikke ukendt, at ejendomsskel er beliggende i mange af de Københavnske fortove. Altså at fortovene er en del af de private ejendomme ved etagebebyggelser. Dette er situationen, der hvor det store vejprojekt Nordhavnsvej krydser Strandvejen. Da vejprojektet var godt i gang, viste der sig behov for, at lægge noget jord fra ledningsopgravninger på fortovet. Dette havde været kendt længe, men først da arbejdet skulle sættes i gang, blev der opmærksomhed på det sære matrikulære forhold. Ejendomsretten er jo ukrænkelig, og da der ikke kunne opnås accept fra alle de 97 ejerlejlighedsejere til at bruge fortovsarealet midlertidigt til jordoplæg, måtte der sættes ekspropriationsforløb i gang, og dette forsinkede anlægsarbejdet i 3-4 måneder. Store ledningsanlæg måtte flyttes til dyrere placeringer, og i det hele taget gav den manglende matrikulære forståelse i projektfasen anledning til ekstraomkostninger og besvær. Billedet viser fortov, hvor skellet er placeret midt i fortovet. Afslutning. Det er vigtigt, at der bredt i anlægsfasesituationer er mange involverede, der er matrikulært skolet, eller matrikulært opmærksomme. Uddannelser, hvor der indgår undervisning om matrikulære forhold, er yderst begrænsede. Så derfor bør Kort- og landmålerteknikerforeningen være meget opmærksomme på, at matrikelvæsen får den plads på de to uddannelsessteder, som samfundet efterspørger. 17

18 KLF-KEA-VIA på Kortdage i Herning af Knud Meller Nielsen KLF havde sammen med skolerne VIA-Horsens og KEA-København valgt at deltage med en fælles stand på Geoforums Kortdage den 31/10-2/11 i Herning i år. Formålet var nærkontakt med folk i den kommunale verden og med GIS-folket i det hele taget. Desuden var det vigtigt, at forsøge at skaffe flere nye praktikpladser til de studerende. Det har nemlig vist sig, at virke jobskabende, da rigtig mange nyuddannede har fået job, netop hvor de var i praktik. En tidligere studerende fra årgang 2012 på VIA-Horsens, Malene Kjærsgaard, var på standen og viste sit specialeprojekt om Q-GIS frem. Derudover var standen bemandet med repræsentanter fra skolerne og KLF. Lokkemad For at lokke folk til standen var der opstillet en chokolade-bowle og arrangeret konkurrence med et fint GPS-kamera som præmie. 70 deltog i vores konkurrence, og præmien blev vundet af GIS-administrator Niels Rasmussen fra Næstved Kommune Stemingen var rigtig god, for der var mere end 100 personer, som henvendte sig ved standen. En bemærkning, der faldt fra en af de besøgende på standen: Neeiihh - Kan man få en praktikant med hjem?... så meget interesseret på folk i standen... hvem er så praktikanten?... Resultatet var overvældende med mange nye kontakter, som kunne være interesseret i at have en praktikant i 10 uger, men også for kort- og landmåligsteknikernes kompetencer i GIS generelt. Vi fik forespørgsel på 24 praktikpladser, 14 vest for Storebælt og 10 øst for Storebælt (incl. 1 på Bornholm). Her lader der til at være gode muligheder for udvikling. Kortdagenes program i øvrigt Også i år var der rekordstor deltagelse. Der var ca 700 deltagere i det 3 dage lange arrangement for kortnørder fra hele landet. Der var ikke et særligt tema i år, men fem forkuspunkter var lanceret: Forsyning Beredskab (GIS i uniform) Manifest Speed Networking og minikursus i GIS. Som sædvanlig var der et hav af højt kvalificerede oplæg inden for de enkelte emner. Frigivelse af Geografiske data fra 1. januar Den største og vigtigste nyhed, som en af hovedtalerne, Jesper Krieger Røyen, Digitaliseringstyrelsen, også beskæftigede sig med må være Statens frikøb af Geografiske data. Aftalen er fra den 5/10 i år, og Geoforum gav følgende kommentar: Aftalen mellem regeringen og KL om frikøb af grunddata, herunder geodata såsom landkort, højdemodel og matrikeldata, vil give et boost til danske geodatavirksomheder og den offentlige forvaltning og placere Danmark i dataanvendelsens øverste liga internationalt set. Det bliver spændende at se, hvordan staten vil sørge for at innovation og vedligeholdelse af data kommer til at fortsætte, når alle er enige om, at der ikke er den samme pose penge til dette fremover... KMS nye direktør Henrik Studsgaaard KMS nyligt tiltrådte direktør Henrik Studsgaard talte om de nye muligheder, der bliver for anvendelse af geodata, og hvordan vi som branche kan bidrage til denne proces. Før optrådte KMS både som købmand og myndighed. Herefter er det ude- 18

19 lukkende som myndighed KMS vil optræde, og ønsker fortsat dialog om gode løsninger i samarbejdet med den private sektor. Der vil blive sat målrettet energi ind på fælles behov for geodata i forskellige dele i den offentlige sektor. Dronerne kommer! Disse flyvende kortlægningsrobotter, som fra lav højde kan indsamle geodata (f.eks. ortofotos) til videre processering og kortproduktion, er i stor fremdrift i andre lande. En af instrumentudstillerne nævnte, at på en stor international messe InterGeo i Tyskland udgør drone-firmaer nu ca. 30%. Trimble havde et eksemplar med på sin stand. Men prisen var ca kr, hvilket fik mange til at spørge, om muligheden for at leje... Google kommer To repræsentanter fra Google var hovedtalere torsdag. Firmaet har mange nye tiltag på bedingen. Nu er der en stor udbredelse af deres StreetView, og det vokser verden over. Næste trin bliver at kortlægge indendørs. Hvorfor stoppe ved gade-døren? Offentlige bygninger, som lufthavne, togstationer osv. skal nu kortlægges indendørs til deres Map-app. Et andet ny tiltag er, at integrere alt tilgængellig info, så den enkelte bruger geografisk kan manøvrere ubesværet rundt i sin dagligdag. Dvs. al trafikinfo om evt. ruteændringer kommer automatisk ind med forslag til ændringer. Når møder plottes ind i kalenderen med stedangivelse kommer der automatisk vejbeskrivelse og forslag til hvornår man starter turen/rejsen. Ved udlandsrejser kommer Google translate ind og laver forslag til oversættelser direkte på skærmen, når kamereaet peger på en tekst, et skilt, med tekst. Endelig gav de et eksempel på Webwear: En brille med camera og skærm, som ved talegenkendelse giver bæreren mulighed for at være på altid alle steder. Man kan se hvor vennerne er i gadebilledet, tage billeder og sende: Fuld kom-munikation gennem en aktiv webbrille. Ideen er gammel, men nu ser det ud til at blive virkelighed. Vi fandt indlægene fra Google meget interessante, og håber at se mere til årsmødet næste år i april. Kontorchef i den nye digitaliseringsstyrelse, Jesper Krieger Røyens oplæg, om den nye aftale om Geodata. Formanden var på standen alle tre kortdage og talte med de mange interesserede om foreningens arbejde. Harddisken fra DR P1 var på besøg whvis du har lyst til at høre nærmere om kortdage i radioen/mp3-podcast, så prøv/ hent indslaget fra 2.november på DR s hjemmeside Malene Kjærsgaard, dimmitend fra 2012 og Lisbeth Keiser, underviser fra VIA, svarer på spørgsmål. 19

20 Regionstræf Klubberne i Region Midtjylland og Sydjylland/Fyn holdt fælles regionsmøde hos firmaet Deltafix i Juelsminde. af Johnny Humlebæk Fjorten deltagere havde fundet vejen til det yderste næs ved Vejlefjordens udmunding for at høre og se, hvad firmaet med Alt i måleudstyr kunne byde på. Hans Pedersen, indehaver af firmaet Deltafix, berettede om sin passion for landmåling, som har rødder tilbage til Da var han, som skolepraktikant i folkeskolen, med ved forefaldende opmålingsopgaver ved det, der dengang hed Aarhus Amt. Resultatet blev at Hans 1981 tog eksamen som landmålingstekniker fra Horsens tekniske Skole. Efterfølgende gik turen til bla. mineselskabet Greenex, Plancenter Fyn og endelig til Brock & Michelsen, som solgte ZEISS udstyr. I 2000 startede Hans så sit eget firma med kontor på Birkevænget i Juelsminde, og lager og værksted på Industrivej i samme by. Deltafix er forhandler og importør af laser- og nivelleringsudstyr fra David White fra Chicago, USA, Totalstationer og teodolitter m.v. fra CTS/Berger, ligeledes Chicago, USA. Endvidere forhandler Hans vandmålings-/hygrometerisudstyr fra OTT, Kemten i Tyskland. Alt det kan du gå ind og se på Deltafix hjemmeside: Se iøvrigt Målebladet, nr. 2/2012, side 18 og 19. Efter Hans Pedersens indlæg og orientering var der rundvisning i firmaet, herunder kalibreringsudstyr, som bliver flittig brugt, idet der ikke er noget der forlader firmaet, uden det er omhyggeligt efterset. Tidspunktet var kommet til det kulinariske indslag. Herunder berettede Jimmy Petersen og Charlotte Gosvig om nyt i KLF, bla. om rabatten for pensionister, nye kurser i ejerlejligheder og maskinstyring, der afholdes i efteråret. Sekretariatet har også fokus på de medlemmer i FTF-A, der bliver berørt af de nye dagpengeregler, og endelig kommende regionsmøder. Klokken blev efterhånden mange, da snakken gik livligt på kryds og tværs, og det bekræfter endnu en gang, at de lokale møder er et godt tiltag. Efter at Jimmy havde sagt tak for i dag, ikke mindst til vores værtspar Hans og Kirsten Pedersen med en lille erkendtlighed, var det tid at finde vejen hjem i oktobermørket. Hans Petersen i hans velmagtsdage 20