Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm Specialdeponi

Transkript

1 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Kommunekemi A/S Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm Specialdeponi Undersøgelser af deponiets påvirkning af den marine recipient. September 2009 Dokumentnr. Version 2.3 Udgivelsesdato 5 september 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KLM JRK / NH NH

2 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund, resumé og konklusion Baggrund Resumé og konklusion 3 2 Situationsbeskrivelse 5 3 Miljøbeskrivelse Klimatiske forhold Kildestyrken Nettonedbør Klimaforandring 9 4 Geologiske og hydrogeologiske forhold Geologi Hydrogeologi Permeabilitet og porøsitet Vurdering af potentialforhold Vurdering af strømningsforhold 13 5 Valg af modelværktøj og metodebeskrivelse Hydrogeologisk modellering Beregnet perkolatdannelse 19 6 Kildestyrke 20 7 Miljøpåvirkning Perkolatfortynding i grundvandet Påvirkning af den marine recipient 27 8 Referenceliste 32

3 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 2 Figurer Figur 1: Principskitse for miljørisikovurderingen Figur 2: Konceptuel model for inddelingen af området (plansnit for flow og stoftransport) Figur 3: Sammenhæng mellem aktuel- og potentiel fordampning som funktion af jordens vanddeficit og mættet kapacitet Tabeller Tabel 1 Opdeling og deponeringsdata (gældende fra primo 2009)... 5 Tabel 2: Beregning af permeabiliteter Tabel 3: Kildestyrker (gennemsnit fra foreliggende målinger) Tabel 4 Vægtet grundvandsfortyndet perkolat ved kystzone Tabel 5: Koncentrationer af stoffer i grundvandet ved udsivningsstedet og i brændingszonen sammenholdt med Miljøstyrelsens udlederkrav og kvalitetskrav for saltvand Tabel 6: Estimerede initialkoncentrationer af forskellige tungmetaller i kystzonen ved udsivningsstedet i Kattegat, sammenlignet med de seneste tilgængelige koncentrationer målt i danske farvande (Stuer- Lauridsen et al 1996) Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Potentialekort Bilag 3 Tværsnit af konceptuel model Bilag 4 Toplagsmodel Bilag 5 Analyseresultater Bilag 6 Fortyndingsberegninger

4 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 3 1 Baggrund, resumé og konklusion 1.1 Baggrund I forbindelse med Miljøcenter Odenses godkendelse af overgangsplanen for Kommunekemis Specialdepot på Klintholm er mulighederne for at opsamle og rense perkolat fra depotets etape 1-4 blevet vurderet i november 2006, /1/. Kommunekemi har ønsket en undersøgelse, som skal tilvejebringe et bedre grundlag for at bedømme, hvorvidt deponeringsanlægget vil udgøre en trussel for det marine miljø ud for deponiets kystzone. Risikovurderingen er i henhold til vejledning om overgangsplaner foretaget på basis af en simpel fortyndingsberegning ved anvendelse af formel sættet bag JAGG /miljøstyrelsens vejledning nr.5 (2002), /2/. MCO har yderligere bedt om en vurdering af en række parametre, der ikke foreligger recipientkrav for, herunder DOC. Modellen danner grundlag for fastlæggelse af initialfortyndingen for udsivningen i kystzonen og give et beregningsgrundlag for konkret beregning af gennemsnitlig årlig grundvands- og recipientbelastning på baggrund af den gennemførte egenkontrol. Fyns Amt / Miljøcenter Odense har gennemført overvågninger i henhold til det nationale overvågningsprogram NOVANA siden Beregningerne viser en middelårsnedbør på 831 mm for perioden Med henvisning til udviklingen i middelnedbøren over de seneste 50 år er der foreslået anvendt en middelnedbør på 850 mm af hensyn til vurderingen af den marine belastning over de næste år. 1.2 Resumé og konklusion Der er indledende opstillet en række antagelser om planen for deponering i perioden fra 2009 og fremover. Deponeringsarealet er opdelt i en række etaper fra hvilke der foreligger aktuelle perkolatstyrkemålinger som antages værende repræsentative for langtidsbelastningen af det marine miljø. Der er udelukkende regnet på driftssituationen, hvor Etape 1, 2, 3 og 6 alle er under opfyldning (uafdækket), mens Etape 4 og 5 er slutafdækket idet denne situation giver anledning til den største belastning af det marine miljø. Der er forudsat, at perkolat opsamlet under Etape 5 og Etape 6 ikke længere nedsives.

5 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 4 Deponiet er beregningsmæssigt opdelt i to områder, Syd og Nord, som med god tilnærmelse kan antages hydraulisk uafhængige. Område Syd inkluderer vest mod øst etape 5, 1, 2 og 3, mens område Nord udgøres af etape 6.1.3, 6.1.2, og 4. Vandbalance Fortyndingsfaktorer Kildestyrke Fortyndingsberegninger Der er indledende opstillet en vandbalance ud fra månedlige nedbørsværdier. Denne er proportioneret til en total årsnedbør på 850 mm, der vurderes mere repræsentative for den fremtidige klimatiske situation end de historiske værdier, som nævnt tidligere. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra månedlige gennemsnitsværdier for den potentielle fordampning samt affaldets/jordens magasineringsevne og aktuel plantning af området. I områder med topmembran er infiltrationen skønnet til 10 % af nedbøren gennem lækager i topmembranen. Den potentielle fordampning kan som følge af klimaændringer stige, men dette er konservativt udeladt af beregningerne. Fortyndingsfaktorer for de enkelte etaper er stærkt varierende som følge af membraner og variationer i grundvandsfluxen. De er beregnet til mellem 0,0004 og 0,48, lavest i områder med membraner og/eller slutafdækket og højst i områder uden bundmembraner under opfyldning. Kildestyrkerne er fastsat som middelstyrker af perkolatanalyser opsamlet under de enkelte etaper, idet disse er mest repræsentative for langtidspåvirkningerne. Ud fra de enkelte perkolatstyrker og fortyndingsfaktorer, er der udregnet en grundvandskoncentration under hver etape samt ved kystzonen til vurdering af belastningen af det marine miljø. Baggrundsbelastningen er fastsat ud fra to målinger udtaget i maj 2009 som vurderes repræsentative til formålet. Der foreligger dog ikke målinger for kvælstof, fosfat og COD, hvor det kan forventes der er en vis koncentration som følge af landbrugsaktiviteter. Påvirkning af recipient Fortyndingen i den marine recipient er beregnet på baggrund af fluxen af det grundvandsfortyndede perkolat og fundet til 453 i område Syd og 526 i område Nord (vægtet gennemsnit på 483). Dette er baseret på 95 % fraktilen af den af Miljøstyrelsen forventede fortynding ved lokaliteten. Følsomhed Konklusion Selv om der systematisk er regnet med konservative værdier kan der lokalt forekomme højere koncentrationer end beregnet som følge af de geologiske forhold. Men overordnet set, viser beregningerne de forventede maksimale påvirkninger af det marine miljø. Det konkluderes, at belastningen af det marine miljø ligger inden for acceptable grænser, men der gøres opmærksom på, at langtidspåvirkninger af de stoffer, hvor ingen grænseværdier foreligger, kan være ansvarspådragende i forhold til miljøskadeloven (juli 2008) for så vidt det ikke er indhentet tilladelse fra den kommunale myndighed til andet. I tilfældet DOC foreligger kun målinger på udvalgte forbindelser, som alle ligger indenfor det acceptable niveau. Modelresultaterne bør årligt opdateres med faktiske nedbørs/fordampnings data i den fremtidige driftssituation og sammenholdes med resultater fra en egentlig monitorering i nedstrøms beliggende moniteringsboringer.

6 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 5 2 Situationsbeskrivelse Områdeinddeling Klintholm specialdeponi er opdelt i seks etaper, hvor Etape 6 endvidere er opdelt i tre, Etape Opbygningen og anvendelsen af etaperne er reassumeret i Tabel 1. En skitsemæssig opdeling af området fremgår af oversigtskortet i bilag 1. Tabel 1 Opdeling og deponeringsdata (gældende fra primo 2009) Etape Areal m 2 Beskrivelse Afdækning Andet affald & filtekage/aske, under opfyldning. Kun et ca. 10 cm tykt lag af Ingen bundmembran. Ingen topmembran. kalksten under affaldet. Bund af cellen ligger ca. 1 m over grundvandsspejlet Slagge/aske & filterkage, under opfyldning Kun et ca. 10 cm tykt lag af Ingen bundmembran. Ingen topmembran. kalksten under affaldet. Bund af cellen ligger ca. 1 m over grundvandsspejlet Slagge & filtekage/aske, under opfyldning. Kun et ca. 10 cm tykt lag af Ingen bundmembran. Ingen topmembran. kalksten under affaldet. Bund af cellen ligger ca. 1 m over grundvandsspejlet Filterkage/aske & slagge Ingen bundmembran. Kun et ca. 10 cm tykt lag af kalksten under affaldet. Bund af cellen ligger ca. 1 m over grundvandsspejlet. Området er slutafdækket med rodspærre, plastmembran, råjord og muld tilsået med græs Filterkage/aske & slagge Bundmembran med 1 mm HDPE membran og drænlag. Området er slutafdækket

7 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 6 Etape Areal Beskrivelse Afdækning m 2 med rodspærre, plastmembran, råjord og muld tilsået med græs Aske Filterkage Andet affald Bundmembran bestående af 0,5 m moræneler og drænlag. Under opfyldning. Ingen topmembran. I Etaper uden bundmembran generelt er der delområder med membraner som tillader opsamling af perkolat til bestemmelse af dets sammensætning og styrke samt samlet perkolatdannelse per enhed.

8 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 7 3 Miljøbeskrivelse Klima 3.1 Klimatiske forhold Der er etableret en klimastation på området, som har registreret nedbøren siden I Kommunekemis årsrapport fra 2007 er den registrerede nedbørsmængde siden 2001 angivet til: Middel Nedbør Enhed mm mm Mm mm mm mm mm mm Den registrerede gennemsnitlige årlige nedbørsmængde udgør således 812 mm i perioden. Fyns Amt / Miljøcenter Odense har gennemført overvågninger i henhold til det nationale overvågningsprogram NOVANA siden Overvågningsprogrammet omfatter natur og vandkredsløb, hvor den lokale nedbør også registreres. Et af overvågningsoplandene dækker et område omkring udløbet af Stokkebækken tæt ved Kommunekemi deponi i Klintholm. Miljøcenter Odense har foretaget en intern beregning på grundlag af DMI's nedbørsdata leveret til brug for NOVANA-overvågningen. Beregningen viser at den årlige nedbør i perioden fra i middel er opgjort til 831mm årligt. Hvordan udviklingen i nedbør og nettonedbør vil fortsætte er vanskeligt at forudsige, men der forventes fremover vådere og varmere vejr i Danmark grundet klimaforandringerne /3/. Det forventes, at der vil forekomme mere vinternedbør og mindre, men kraftigere, sommernedbør. Under hensyntagen til, at beregningen blandt andet skal danne baggrund vurdering af påvirkningen i Storebælt af den perkolat der vil blive genereret år frem i tiden, er miljøkonsekvensvurderingen derfor beregnet på grundlag af en årlig nedbørsmængde på 850 mm. Der er ikke taget hensyn til en evt. ændring i nedbørsfordeling mellem sommer og vintermåneder, men det vurderes at dette ikke er væsentligt i forhold til usikkerheden på beregningerne generelt. Dette især fordi de uafdækkede områder ikke har overfladisk afstrømning og samtidig har størst indflydelse på perkolatdannelsen (nærmere beskrevet under afsnittet overfladeafstrømning i det følgende). Evapotranspiration Potentiel evapotranspiration er den maksimale vandfordampning fra et areal med en homogen grøn afgrøde, der i forhold til den bedste plantevækst er optimalt forsynet med vand. I rådføring med Danmarks Jordbrugsforskningscenter i

9 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 8 Foulum og med DMI er det vurderet, at den mest repræsentative fordampningsstation er den kystnære målestation i Tystofte ved Skælskør, hvor klimaforholdene ligner forholdene ved Klintholm. For perioden er der indhentet data beregnet ud fra Makkinks formel fra DMI, som viser et årligt gennemsnit på 620 mm pr. år. Denne forvæntes forøget som følge af klimaændringer, men dette er konservativt negligeret. Da nedbøren i sommermånederne ofte er lavere end den potentielle evapotranspiration, opstår der et deficit (underskud) af vand i jordens rodzone. Dette nedsætter den faktiske evapotranspiration og planteudvikling. Den aktuelle evapotranspiration kan overslagsmæssigt beregnes ud fra jordens vanddeficit og den potentielle evapotranspiration /4/. Overfladeafstrømning Overfladeafstrømning forekommer ved regnskyl, hvor det øverste jordlag bliver mættet med vand, dvs. at regnintensiteten overstiger jordens mættede hydrauliske ledningsevne. I perioder hvor jorden er udtørret som følge af fordampning, skal der falde mere regn for at mætte de øverste jordlag inden der sker overfladisk afstrømning. I de uafdækkede områder af deponiet vurderes det, at overfladeafstrømningen, selv ved kraftige regnskyl, er begrænset eller nul (konservativt). Ligeledes er overfladeafstrømning ved sneafsmeltning når jorden er frossen negligeret i nærværende beregninger (konservativt). I områder som er slutafdækket med topmembran er det vurderet, at infiltrationen gennem slutafdækningen udgør 10 % svarende til en 90 % tæthed af topmembranen (konservativt). Denne vil til gengæld ikke kunne fordampe. Nedsivning Perkolatdannelse Da fordampningen er størst i sommermånederne og lavest i vintermånederne, sker den største nedsivning til grundvandet om vinteren. Typisk vil sommerhalvåret fra april til oktober kun bidrage med 10 % - 20 % af den samlede nedsivning i områder med beplantning og 30 % - 40 % i områder der er uafdækket. Perkolat dannes af den del af nedbøren som siver ned gennem affaldet og dermed udvasker kemiske stoffer i affaldet. Mængden af perkolat kan bestemmes ved hjælp af vandbalanceberegninger, f.eks. vha. toplagsmodellen, /2/ som er anvendt i nærværende undersøgelse jvf. vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 /2/. Under etape 1, 2, 3 og 4, hvor der ikke er etableret bundmembran, vil den totale mængde af det dannede perkolat sive ned og fortyndes af grundvandet. Under etape 5 og 6, hvor der er etableret bundmembran, vil det dannede perkolat blive opsamlet og renset. Membransystemet under etape 4 og 6 er dimensioneret i henhold til de på anlægstidspunktet gældende normer. Det er i nærværende model konservativt antaget, at op til 5 % af det dannede perkolat vil finde vej til grundvandsmagasinet gennem utætheder i disse.

10 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi Kildestyrken Styrken og sammensætningen af perkolatet er bestemt af affaldstypen og hastigheden for udvaskning af kemiske stoffer. Denne er fastlægt ved målinger af perkolat fra observationsbrønde for etaperne 1,2,3 og 4 og fra det opsamlede perkolat i etape 5 og 6. Perkolatet er opsamlet i områder med bundmembran og kan derfor antages repræsentativt for den aktuelle kildestyrke. De udtagne prøver varierer i styrke over tid. I det der kigges på langtidspåvirkningerne er det rimeligt at anvende middelstyrken også fordi der gennem jorden vil ske en opblanding af perkolat med forskellig styrke over tid. Det understreges, at der i forbindelse med driften af anlægget bør foretages en løbende vurdering af styrken af det opblandet perkolat i en antal boringer nedstrøms deponiet som dokumentation for modellen. 3.3 Nettonedbør Nettonedbøren er beregnet ud fra en toplagsmodel, programmeret i MS Excel 2003, i hvilken er anvendt de tidligere omtalte nedbørs og fordampningsdata (sektion 3.1). Nedsivningen af perkolat til grundvandsmagasinet antages at svare til den beregnede gennemsnitlige nedsivning til affaldet. Der er dog en tidsmæssig forskydning. 3.4 Klimaforandring Ud over en stigning i nedbøren som diskuteret ovenfor vil klimaforandringer betyde en ændring i strømningsmønsteret som følge af højere grundvandsstand. Denne styres til dels af havniveauet og kan i yderste konsekvens betyde, at der vil forekomme et opadrettet grundvandstryk ind mod affaldet visse steder i deponiet. I dette tilfælde vil forureningen ikke spredes ud i grundvandsmagasinet og dermed forsinke udvaskningen, og alt andet lige reducere belastningen på det marine miljø. Balanceforholdet mellem grundvandet og den marine recipient vil ændres, men det udstrømmende vand set i forhold til den marine recipient er stadig meget begrænset, så dette vurderes af mindre betydning. Der er til gengæld stor usikkerhed for, hvilken effekt klimaforandring har på vandniveau og vandstrøm i de indre danske farvande og dermed betydningen for fortyndingen langs den berørte kyststrækning. Stigninger i havniveau på mellem 0,3 m og 1 m langs den jyske vestkyst i de næste 100 år har været nævnt. Stigningen vil være lidt mindre i de indre farvande.

11 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 10 4 Geologiske og hydrogeologiske forhold De geologiske og hydrogeologiske forhold i deponeringsområdet er beskrevet i COWIs Rapport vedrørende Perkolatopsamling på etape supplerende undersøgelser og vurderinger /1/. Herunder præsenteres et kort resumé af relevans for nærværende undersøgelse suppleret med observationer og vurderinger vedrørende etape 5 og 6. Lag over kalken 4.1 Geologi Øverst findes fyld, muld, ler og sand af vekslende sammensætning. De øverste terrænnære lag ændres løbende i området, når der deponeres affald som slagger, flyveaske med mere og når der i forbindelse hermed afskrælles lag af muld og andre øvre jordlag. I de fleste områder findes hovedsagelig moræneler over kalken, hvorpå affaldet er deponeret, men i visse områder findes fyld af slagge og jern deponeret direkte på kalkoverfladen. Tæt ved Storebælt er de øvre lag over kalken tynde og i kystzonen (op til 200 m fra vandet). Kalkens beskaffenhed Kalken er beskrevet som bryozokalk. Kalken er oftest hård, hærdnet og opsprækket i de øverste 5-10 m. Der er hyppige forekomster af flintlag. Der er under udførslen af boringerne i området rapporteret om betydelig flere sprækker i de øverste 3-5 m af kalken end i de dybere niveauer af kalken. Kalkoverfladen Dybden til kalkoverfladen varierer betydeligt i området. Centralt i området er der ca. 7 m til kalkoverfladen. I den østlige del af området tættest ved Storebælt ligger kalkoverfladen få meter under terræn (1,5-4 m). Kote betragtninger viser at kalkoverfladen ligger tæt ved kote 0 i den østlige del, mens den falder mod vest til kote - 6 m (uden for deponiet). 4.2 Hydrogeologi Det primære grundvandsreservoir udgøres af kalken og overliggende lag af sand/grus eller andre permeable lag i direkte hydraulisk kontakt med kalken.

12 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 11 Reservoirtype Det primære reservoir er hovedsagligt frit og grundvandsspejlet står tæt ved grænsefladen mellem kalk og de øvre lag, hvorfor reservoiret svinger mellem spændt og frit reservoir med tendens til mest at være frit. Længere mod vest overgår kalkreservoiret til spændt, idet vandspejlet står i et niveau over toppen af kalken hvor der hovedsagelig findes moræneler. Under tidligere boringsudførsler er det rapporteret, at der er mest vand i den øverste del af kalken, hvilket stemmer overens med kalken er mere opsprækket i de øvre lag. Der vurderes ikke at forekomme sekundære reservoirer af betydning i området. Tolkningsmetoder 4.3 Permeabilitet og porøsitet Til fastlæggelse af permeabiliteten er anvendt resultater fra prøvepumpninger korrigeret for havvandssvingninger og barometereffekter. Data fra prøvepumpningerne er tolket ved anvendelse af Cooper-Jacob (1946) metode for frit reservoir og i enkelte tilfælde Cooper-Jacob for spændt reservoir. Data fra pumpeboringen er tolket under hensyntagen til borerørseffekter. Det vertikale strømningsmønster er ikke kendt i detaljer, men det er overvejende sandsynligt at permeabiliteten (k) generelt aftager med dybden jf. de generelle erfaringer diskuterede i afsnit 4.2. Dette har mindre indflydelse på beregningerne da totalfluxen og massebalancen er konstant. Det er til gengæld væsentligt at få fastlagt permeabilitetsændringer med dybden i forbindelse med moniteringsprogrammet i forhold til prøveudtagning, hvorfor det er vigtigt at have nøjagtigere informationer om den vertikale strømningsfordeling i området. Dette kan opnås ved udførelse af flowlogs i boringer der er filtersat i betydelige zoner i kalken (typisk filtersat > 5m). Disse forhold er nærmere diskuteret i /1/. Omsætningen fra transmissivitet (T) til k er beregnet på basis af filterlængden i kalken (Tabel 2). Dette anses som det bedste skøn da de dybere niveauer af kalken under bund af filteret har faldende permeabiliteter med dybden mens niveauet over filteret i denne type reservoirer har forsinket vandafgivelse. Tabel 2: Beregning af permeabiliteter DGU nr. Lokal nr. T (m 2 /s) Filter fra Filter til kalk overflade Aktivt aquifer k (m/s) x B2 5, ,3 1,7 3, B22 21,8 7,5 17,5 7,5 10 2, B23 17, Gennemsnit 2,32 Note: k = T / Aktivt aquifer

13 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 12 De tre boringer, B2-B23-B22, ligger med god tilnærmelse på en linje vinkelret på grundvandets strømretning og det anses repræsentativt at anvende middelværdi for permeabiliteten i hele området øst for denne linje (konservativt da permeabiliteten sandsynligvis er stigende ud mod Storebælt). Vest for denne linje er datagrundlaget sparsomt. Permeabiliteten er i dette område vurderet til at være mindre pga. af den noget højere gradient i dette område. Konservativt er den fastsat til 0,0020 m/s. Derfor kan det med god tilnærmelse antages, at kalken under etape 5, 1 og 6 har en middelpermeabilitet på 0,0020 m/s og under etape 2, 3 og 4 en middelpermeabilitet på 0,0023 m/s. Til fastlæggelse af den effektive porøsitet kan magasintallet (S) antages at være repræsentativt i et frit reservoir. Magasintallet er bestemt ud fra observationsboringer under en tidligere prøvepumpning og varier i intervallet 0,0013 til 0,0051 med en middelværdi på 0,0033. Denne værdi er behæftet med en vis usikkerhed, men ligger inden for det forventede interval for opsprækket kalk. Værdier under 0,1 har ikke indflydelse på beregningerne af miljøbelastningen så selv med stor usikkerhed på denne værdi vil det ikke indvirke på resultaterne. 4.4 Vurdering af potentialforhold På basis af synkronpejlerunden udført i november 2008 er der udarbejdet et potentialekort, der viser strømnings- vandspejlsforholdene i området. Kortet er etableret på baggrund af målinger udelukkende i boringer indenfor deponiet, men antages at være repræsentativt for nærværende undersøgelse. Grundvandets generelle strømningsretning går fra vest mod øst ud mod Storebælt. Det fremgår af potentialekort, at de hydrauliske gradienter er højest i den vestlige del og faldende mod øst, det vil sige at gradienten er lavest i depotområdet tæt ved Storebælt. De lave hydrauliske gradienter svarer til høje transmissivitetsværdier (T-værdier) og omvendt. Dette er i overensstemmelse med T- værdier beregnet på basis af de udførte prøvepumpninger /1/. På basis af potentialkortet (Bilag 2) er gradienten af grundvandsspejlet under deponiet beregnet i gennemsnit omkring 1,44 0 / 00 i den vestlige del (etape 5 og 6) og 0,77 0 / 00 i den østlige del (etape 1 til 4). Årlig grundvandsstrøm Den årlige grundvandsstrømning pr. meter strømningstværsnit af perkolatfortyndet grundvand er beregnet på grundlag af ligningen for Darcy-strømning som q = k * i * M hvor k er den hydrauliske ledningsevne (m/s) i hældningen af grundvandspotentialet (-) M mægtigheden af opblandingsdybden i grundvandsmagasinet (m) Der er direkte hydraulisk forbindelse mellem magasinet for det ferske grundvand og havet via kalken. Dette fremgår dels af den relativt enkle geolo-

14 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 13 giske opbygning af området og dels af den konstaterede tidevandseffekt i forbindelse med langtidsprøvepumpningerne. Inddeling i zoner Initialfortynding i den marine recipient 4.5 Vurdering af strømningsforhold Det fremgår af Bilag 2 at deponiet med god tilnærmelse kan opdeles i to hydraulisk uafhængige områder; område Syd, som udgøres af etape 5, 1, 2 og 3 og område Nord, som udgøres af etape 6.1.3, 6.1.2, og 4. Fortyndingen i slutrecipienten Storebælt beregnes på grundlag af Miljøstyrelsens fortynding langs de danske kyster /5/. Som grundlag anvendes 95 % fraktilen for fortyndingen i brændingszonen i det påvirkede område (se Bilag 2). Fortyndingen er i ovenstående angivet til større end

15 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 14 Formål med modellering 5 Valg af modelværktøj og metodebeskrivelse Formålet med opstilling af en hydrogeologisk model for Klintholm specialdeponi er at: give et detaljeret overblik over geologi, hydrogeologi, infiltration og spredningsveje fastlægge opblandingen for udsivningen i kystzonen beregne den en årlig belastning af den marine recipient grundet udsivning fra deponeringsanlægget på basis af den gennemførte egenkontrol Forudsætninger Der etableret et relativt veldefineret grundvandspotentialbillede i forbindelse med nærværende analyse, som sammen med de hydrogeologiske parametre, giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere massefluxen af grundvandsstrømningen fra deponeringsanlægget og dermed den årlige belastning af recipienten. Der findes ikke data for perkolatets densitet eller detailkendskab til den horisontale og vertikale kornstørrelsesfordeling, porøsitet og dispersivitet for området. Der er således ikke grundlag for etablering af et detaljeret billede af stofspredningen nedstrøms deponiet. Da der ikke er drikkevands eller andre specielle interesser nedstrøms deponeringsanlægget, og afstanden til kysten er lille, vurderes det at en detaljeret beskrivelse af stofspredningen ikke er af afgørende betydning. Modeltype Med udgangspunkt i ovenstående vurderes det, at en konceptuel hydrogeologisk model, som beskriver geologi, hydrogeologi, infiltration, grundvandsstrømning og overfladeafstrømning for området er fyldestgørende. Beregninger af belastningen af grundvandsmagasinet og recipienten er derfor udført ved hjælp af analytiske beregninger, som tager sit udgangspunkt i vejledning for overgangsplaner fra Miljøstyrelsen /5/ (Figur 1).

16 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 15 Figur 1: Principskitse for miljørisikovurderingen Nettoinfiltrationen er vurderet ved hjælp af en toplagsmodel og på basis af gennemsnitlige klimadata som angivet i afsnit 3.1. Koncentrationen C 2 af relevante forurenende stoffer i nedstrøms skel beregnes på baggrund af JAGG formelsættet. I beregningerne indgår vandføringen i magasinet, baggrundskoncentrationerne, den tilførte stofmængde fra perkolatgennemsivningen samt den dybde i grundvandsmagasinet, hvor der kan antages fuld opblanding. Opblandingsdybden h 1 beregnes ud fra længden af strømlinjen til slut af deponi. Heraf beregnes transportafstanden over 1 år fra nedstrøms skel, dvs. den afstand grundvandet i grundvandsmagasinet bevæger sig over 1 år med den givne vandspejlsgradient og transmissivitetsforhold. Koncentrationerne beregnes dog maximalt i 100 m's afstand fra deponiet jf. standardmetode for risikovurdering af grundvand /6/. Koncentrationen C 3 af den resulterende fortynding bestemmes som fortyndingen multipliceret med kildestyrken C 1. I nærværende situation er afstanden begrænset af afstanden fra deponiets nedstrøms grænse til kysten for hvert af de betragtede områder. Disse er henholdsvis på 60 m og 75 m for område Syd og Nord. Der tages ikke højde for de mere eller mindre ukendte variationer i hydraulisk ledningsevne og lokale variationer i strømningsretning. I nærværende tilfælde er deponiet delt i område Syd og Nord som behandles hver for sig. Den konceptuelle model er vist i Figur 2 og en principskitse for forureningsstrømningerne er vist i Bilag 3

17 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 16 N Baggrundskoncentration grundvand Område Nord C0 Område Syd C0 Bredde (B) Etape Andet affald Bredde (B) 170 m Areal (A): m 2 Længde (L) 50 m Etape 5 Andet affald Infiltration (I) 486 mm Filtekage/aske Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Areal (A): m 2 Hydraulisk gradient (i) 0, Længde (L) 87 m Lækage membran: 5% Infiltration (I) 85 mm e eff 0, Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s GV andel 100% Hydraulisk gradient (i) 0, Afdækning: Under opfyldning Lækage membran: 5% Perkolattype: (opsam+nedsiv) e eff 0, GV andel 100% Afdækning: Rodspærre, plastmembran Etape Filterkage Perkolattype: KB5 (opsam+nedsiv) Areal (A): m 2 Længde (L) 100 m Infiltration (I) 486 mm Etape 1 Slagge/aske Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Filterkage Hydraulisk gradient (i) 0, Andet affald Lækage membran: 5% Areal (A): m 2 e eff 0, Længde (L) 72 m GV andel 0% Infiltration (I) 486 mm Afdækning: Under opfyldning Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Perkolattype: (opsam+nedsiv) Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 100% e eff 0, Etape Aske GV andel 0% Areal (A): m 2 Afdækning: Under opfyldning Længde (L) 100 m Perkolattype: KB1+KB2+KB3 Infiltration (I) 486 mm Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Etape 2 Slagge/aske Lækage membran: 5% Filterkage e eff 0, Andet affald GV andel 0% Areal (A): m 2 Afdækning: Under opfyldning Længde (L) 78 m Perkolattype: (opsam+nedsiv) Infiltration (I) 486 mm Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0023 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Etape 4 Filterkage/aske Lækage membran: 100% Slagge e eff 0, Areal (A): m 2 GV andel 0% Længde (L) 130 m Afdækning: Under opfyldning Infiltration (I) 85 mm Perkolattype: KB4+KB5+KB6 Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0023 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 100% Etape 3 Slagge e eff 0, Filtekage/aske GV andel 0% Areal (A): m 2 Afdækning: Rodspærre, plastmembran Længde (L) 87 m Perkolattype: KB9+KB10 Infiltration (I) 486 mm Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0023 m/s Total område Nord m 2 Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 100% e eff 0, GV andel 0% Afdækning: Under opfyldning Perkolattype: KB7+KB8 Total område Syd m m Kystlængde (LK): CS 145 m ca. 60 m Kystlængde (LK): CN 116 m ca. 75 m Storebælt Fig. 4.3 Fortynding langs danske kyster Figur 2: Konceptuel model for inddelingen af området (plansnit for flow og stoftransport) Baggrundsbelastningen C 0 udgøres i etape 5 og etape udelukkende af grundvand, mens baggrundsbelastningen i de nedstrøms etaper udelukkende

18 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 17 udgøres af perkolatforurenet vand fra opstrøms de etaper svarende til potentialbilledet og strømningsforholdene præsenteret i Bilag 2 og 3. Der er således også to nedstrømsområder, hvor den marine belastningen beregnes: Nedstrøms etape 3 og nedstrøms etape 4. Den totale langtidsbelastning kan dog antages at udgøres af det vægtede gennemsnit af de to. Til validering af modellens resultater er anvendt analyseresultater fra B17 (område Syd) og B18 (Område Nord). Det skal understreges at analyseresultaterne er på den høje side, idet de afspejler det indtil 2009 nedsivede perkolat fra etape 5 og 6, 5.1 Hydrogeologisk modellering Modellen er opstillet, så der er beregnet separat belastning fra de forskellige etaper svarende til driftssituationen fra 2009 og fremefter. Fortyndingsfaktorer og resulterende konservative grundvandskoncentrationer er beregnet umiddelbart nedstrøms de enkelte etaper samt i kystzonen, svarende til JAGG beregninger på trin II. De beregnede koncentrationsniveauer i grundvand og recipient er sammenstillet med aktuelle vandkvalitetskrav til recipienten defineret af myndigheden, hvor disse findes. Gældende kvalitetskrav for Storebælt på den pågældende strækning svarer til kvalitetskrav til salte recipienter, jf. bekendtgørelse nr af 14. december Det gøres opmærksom på, at langtidspåvirkninger af de stoffer, hvor ingen grænseværdier foreligger, kan være ansvarspådragende i forhold til miljøskadeloven 1 (juli 2008) for så vidt det ikke er indhentet tilladelse fra den kommunale myndighed til andet. Perkolat for deponeringsanlægget For at få et skøn over størrelsen af perkolatdannelsen i deponeringsanlægget, kan de væsentligste tilførsler og dræning af vand betragtes. For områder, primært beliggende over grundvandsspejlet, er vandbalancen givet ved: NB + OT = EA+ OA + PK + ÆV hvor: NB OT EA Nedbør Overfladetilstrømning Evapotranspiration 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EF-Tidende 2004 nr. L 143, side 56), som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 102, side 15).

19 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 18 OA PK ÆV Overfladeafstrømning Perkolat Ændring i affaldets vandindhold (øgning regnes positiv) Nettonedbør Som nævnt i afsnit 3.1 er data fra Klintholm specialdeponi lagt til grund for beregningerne af nettonedbøren. Overfladetilstrømning Overfladetilstrømningen er ubetydelig, idet deponeringsanlægget optræder som en bakke i landskabet, eller er omgivet af jordvolde. Evapotranspiration Som nævnt i afsnit 3.1 er data fra Tystofte ved Skælskør anvendt til beregning af potentiel fordampning, idet klimaforholdene ligner forholdene ved Klintholm. Den aktuelle evapotranspiration vil normalt ikke overstige den potentielle fordampning og i perioder, hvor nedbøren er mindre end den potentielle fordampning, vil der opstå et vanddeficit i jorden, hvorved evaporationen aftager. Sammenhængen mellem potentiel og aktuel fordampning og jordens vanddeficit gældende for rodzonen er illustreret i Figur 3, efter Miljøstyrelsens vejledning /2/ EA/EP VD/VDm Figur 3: Hvor, VD VDm EA EP Sammenhæng mellem aktuel- og potentiel fordampning som funktion af jordens vanddeficit og mættet kapacitet aktuelt vanddeficit vandindhold i mættet jord aktuel fordampning potentiel fordampning VD og VDm er jordtypespecifik. Overfladeafstrømning Ændring i affaldets vandindhold Overfladeafstrømning er konservativt udeladt i nærværende undersøgelse. Da affaldet ikke er vandmættet ved deponeringen vil der ske en ændring af affaldets vandindhold. En del af nedsivningen kan således optages af affaldet,

20 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 19 men set over en længere periode vurderes fejlen at være ubetydelig og er derfor negligeret i nærværende undersøgelse. Scenarier Der er opstillet et scenarie på basis af driftssituationen fra 2009 uden nedsivning af opsamlet perkolat. Skønnet nedsivning Strømningsantagelser 5.2 Beregnet perkolatdannelse På baggrund af vandbalancen skønnes det, at der i gennemsnit dannes 486 mm perkolat for aktive arealer og 85 mm for slutafdækkede arealer med topmembran årligt. Beregningerne fremgår af bilag 4. Under Etape 1, 2, 3 og 4 antages det, at al perkolat nedsiver til grundvandet, mens der under Etape 5 og 6 antages en diffus 5 % lækage af perkolat gennem utætheder i bundmembranen. Ud fra den beregnede perkolatmængde for de enkelte etaper samt den skønnede totale grundvandsstrøm, er der udregnet fortyndingsfaktorer for disse. De anvendte værdier fremgår af den konceptuelle model (Figur 2). Disse baseret på opdelingen af deponiet (Bilag 1) og gennemsnitbetragtning for variationer i potentialbilledet og hydraulisk ledningsevne samt lokale variationer i strømningsretning som diskuteret i afsnit

21 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 20 Perkolatanalyser 6 Kildestyrke De anvendte kildestyrker (C 1 ) i nærværende model (Tabel 3) er fremkommet som middel af tidligere analyser af perkolat fra de enkelte delområder. Som baggrundskoncentration i grundvandet er anvendt en vandanalyse udtaget i juni 2009 og repræsenterer udelukkende en enkeltobservation og kan antages at svinge noget med årstiden Tabel 3: Kildestyrker (gennemsnit fra foreliggende målinger) Grundvand (målt maj Etape Etape Etape Etape ) Etape 5 Etape 1 Etape 2 Etape 3 KB4+K KB1+KB B5+KB KB7+KB KB9+KB Stof / Perkolattype -> KB5 2+KB mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l N-total 0, ,55 0,58 42,23 0,32 6,75 20,07 6,80 18,35 P-total 0,000 0,077 1,120 2,590 0,770 0,490 0,040 0,030 0,220 COD 0, ,36 111, , ,000 34, , ,00 868, Klorid 34, µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 0,995 97,8 24,5 44,1 26,2 15,4 28,9 64,8 26,7 Bly 0, ,6 49,0 49,4 53,2 26,6 46,9 410,2 59,5 Cadmium 0,047 83,5 6,9 8,1 10,3 5,2 53,3 126,2 209,4 Krom 0,335 36,5 44,7 77,8 38,1 213,2 102,7 485,1 65,3 Krom VI 0,000 21,0 24,0 56,0 28,0 14,9 8,1 275,0 30,0 Kobber 0, ,4 36,7 109,1 36,9 23,9 132,4 48,6 238,7 Kviksølv 0,050 1,309 0,973 1,561 0,620 2,436 0,905 0,735 1,855 Nikkel 0, ,0 36,0 294,0 129, ,0 933,0 143,0 114,0 Zink 4, ,0 192,0 446,0 70,0 396, ,0 569,0 536,0 Barium 91, ,0 78,0 180,0 58,0 242,0 538, ,0 158,0 Molybdæn 0, ,0 137, , ,0 654, , , ,0 Selen 0, ,0 26,0 972,0 62,0 37,0 202, , ,0 Antimon 0,21 1,10 10,80 16,00 32,50 1,60 8,40 1,30 5,70 Phenantren ** <0,010 Pyren ** <0,010 Benzo(a)anthracen ** <0,010

22 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 21 Grundvand (målt maj Stof / Perkolattype -> Chrysen ** <0,010 Flouren ** <0, ) Etape 5 Etape 1 Etape 2 Etape 3 KB4+K KB1+KB B5+KB KB5 2+KB3 6 Etape Etape KB7+KB Etape Etape 4 KB9+KB 10 Sum PAH ** <0,050 NPOC/NVOC BTEXN <0,100 Kulbrinter <2,000 PCB <0,070 Phenolindex <1,6 ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l Dioxiner/fauaner ** <0,006 ** Der foreligger ikke kildestyrkemålinger for deponeret affald

23 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 22 7 Miljøpåvirkning Perkolatet dannet i deponiet vil via grundvandet i fortyndet form føres til havet. Perkolatopblanding 7.1 Perkolatfortynding i grundvandet Til beregning af opblandingen under deponeringsanlægget er der taget udgangspunkt i JAGG formelsættet i henhold til vejledning fra miljøstyrelsen angivet i /2/ og /6/. Det forudsættes, at: der er en stationær strømning i det frie grundvandsmagasin under deponeringsanlægget der sker en udsivning af 100 % af den dannede perkolat fra deponeringsanlægget under etape 1, 2, 3 og 4 og 5 % ved lækage gennem membranen under etape 5 og 6 der sker en momentan opblanding af det udsivende perkolat med grundvandet der sker en yderligere opblanding i grundvandet nedstrøms deponeringsanlægget der ikke sker tilbageholdelse i jorden (konservativt) Der skelnes imellem kildenær og kildefjern opblanding, og beregningerne gennemføres i følgende to trin: Trin 1: Stofkoncentrationen beregnes i grundvandet under deponeringsanlægget i nedstrøms skel. Trin 2: Stofkoncentrationen beregnes i en afstand svarende til et års transportafstand (dog max. kystzonen) fra deponeringsanlægget Vurderingen Den beregnede stofkoncentration i det marine miljø sammenlignes med den tilladelige stofkoncentration.

24 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 23 Forøgelsen af stofkoncentrationen under deponeringsanlægget, som følge af udsivningen, beregnes efter følgende formel, hvor C 2 betegner den resulterende kildestyrkekoncentration i nedstrøms skel på anlægget: C 2 = C 1 * (A * I * r) / (b * h l * K * i) hvor C 2 Forøgelsen af stofkoncentrationen i deponeringsanlægget nedstrøms skel C 1 Stofkoncentrationen i perkolatet. A I r b Deponiets fladeareal (bredde x længde) Nettoinfiltration pr. areal- og tidsenhed (nettoinfiltrationen = perkolatproduktionen) Den procentdel af perkolatproduktionen der siver gennem membransystemet Bredden af deponeringsanlægget på tværs af grundvandets strømningsretning. h 1 Opblandingsdybden i grundvandsmagasinet i nedstrøms skel (se Figur 1) K i Den hydrauliske ledningsevne i grundvandsmagasinet. Den hydrauliske gradient i grundvandsmagasinet. I det der henvises til Figur 1 kan opblandingsdybden i nedstrøms skel, h l, beregnes vha. Miljøstyrelsens risikoberegningsprogram JAGG med udgangspunkt i en opblandingsdybde, h 0, i opstrøms skel på 0,25 m samt længden af deponeringsanlægget i grundvandets strømningsretning. Opblandingsdybden, h 1, beregnes ud fra JAGG formelsættet til: Hvor h 1 = 72 / 900 * α L * V p * t α L V p e eff t Langsgående dispersivitet (varierer med afstand fra forureningskilde) Porevandshastigheden V D /e eff Effektive porøsitet Grundvandets transport tid Miljøstyrelsens standardværdier for α L og e eff som angivet i /6/ er benyttet, hvor α L beregnes ud fra afstanden fra opstrøms grænse for deponiet (se Figur 1).

25 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 24 Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 2, beregnes således som resultatet af en opblanding af det udsivende perkolat i grundvandsstrømmen under den fulde længde af de enkelte Etaper for deponeringsanlægget. Mængden af udsivende perkolat er sat til 5 % af det producerede perkolat, hvor der er bundmembran ellers 100 % af denne. Grundvandsstrømmen under deponeringsanlægget beregnes efter Darcy s strømningsbetragtning ved hjælp af den hydrauliske gradient i strømningsretningen og grundvandsmagasinets hydrauliske ledningsevne. Der tages højde for opblanding med grundvand ved simpel massebalance over opblandingsdybden. Trin 2: Forøgelsen af stofkoncentrationen i grundvandet, C 3, i afstanden fra deponiets nedstrøms skel beregnes efter samme formel som angivet under Trin 1, hvor der tages udgangspunkt i en afstand svarende til længden af Etapen plus et års transportafstand (dog max. kystzonen) fra deponiet. Opblandingsdybden i denne afstand, h 2, beregnes ligeledes ud fra JAGG formelsættet: h 2 = 72 / 900 * α L * V p * t Der tages igen højde for opblanding med grundvand ved simpel massebalance over opblandingsdybden. Opblanding Der er regnet på langtidspåvirkningen under den nuværende driftsform, dvs. at etape 1-3 samt 6 er uafdækket, mens etape 4 og 5 er slutafdækket med topmembran. Yderligere er der en bundmembran under etape 5. De resulterende stofkoncentrationer beregnet ved B17, B18 og kystzonen, svarende til JAGG Trin 2, er vist i Tabel 4 sammen med gennemsnitsværdier for analyser i B17 og B18.

26 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 25 Tabel 4 Vægtet grundvandsfortyndet perkolat ved kystzone Område Syd B17 Beregnet ved kystzone (vægtet) Maksimum beregnet kystzone Målt (gennemsnit) Område Nord B18 Beregnet ved kystzone (vægtet) Maksimum beregnet kystzone Målt (gennemsnit) Parameter mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l N-total 4,16 14,63 6,72 0,47 1,19 1,04 P-total 0,376 1,223 0,025 0,009 0,016 0,051 COD 105,0 364,7 60,2 27,3 85,0 31,0 Klorid µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 8,54 25,40 2,69 2,18 4,20 3,10 Bly 15,58 38,91 2,07 5,66 15,09 1,66 Cadmium 2,07 6,45 0,97 3,66 11,55 0,25 Krom 13,39 42,26 1,45 8,60 20,09 1,33 Krom VI 8,904 29,623 * 2,905 8,858 * Kobber 15,85 51,82 4,96 4,42 12,10 2,85 Kviksølv 0,298 0,827 * 0,111 0,175 * Nikkel 40,0 141,0 49,9 41,5 54,7 10,8 Zink 65,38 194,82 37,70 55,57 113,45 19,40 Barium 97,6 111,3 134,0 110,1 143,0 104,0 Molybdæn Selen 101,0 353,9 20,6 89,7 287,8 8,0 Antimon 4,66 15,85 <0,65 0,35 0,56 <0,65 Phenantren ** < 0,010 < 0,010 < 0,010 < 0,010 Pyren ** < 0,010 < 0,010 < 0,010 < 0,010 Benzo(a)anthracen ** < 0,010 < 0,010 < 0,010 < 0,010 Chrysen ** < 0,010 < 0,010 < 0,010 < 0,010 Flouren ** < 0,010 < 0,010 < 0,010 < 0,010 Sum PAH ** < 0,050 < 0,050 < 0,050 < 0,050 NPOC/NVOC BTEXN ** <0,100 < 0,131 <0, Kulbrinter ** < 2,0 11 < 2,0 < 2,0 PCB ** <0,070 < 0,070 <0,067 < 0,070 Phenolindex <1,6 <1,0 <1,6 <1,0 ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l Dioxiner/fauaner ** < 0,006 < 0,006 < 0,006 *** * Der foreligger ikke tilstrækkelig nøjagtige målinger til at fastsætte en middelværdi i det de fleste målinger ligger under detekteringsgrænsen. I tilfældet krom VI fører dette til et gennemsnit større end total krom. ** Der foreligger ikke kildestyrkemålinger, hvorfor tallene angiver målte værdier. *** Målinger foreligger ikke, men intet der tyder på, at disse vil være over detekteringsgrænsen, bl.a. som følge af stofferne er meget immobile, da de binder sig til jordmatrixen. Det bemærkes de heller ikke er detekteret i B17.

27 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 26 Generelt er der god overensstemmelse mellem beregnet og målte værdier, men det bemærkes dog, at der er enkelte målte værdier i B17 og B18 som er højere end de beregnede vægtet gennemsnit. Dette er tilfældet for N-Total, klorid, P- Total, COD, Arsen nikkel, Barium samt NVOC. For N-Total, P-Total og COD Klorid Arsen, nikkel og barium NVOC BTEXN Kulbrinter DOC For N-Total, P-Total og COD foreligger ikke analyseresultater fra opstrømsboringerne. Området er domineret af landbrug og det virker derfor sandsynligt at der vil være en vis koncentration af kvælstof, fosfat og COD i grundvandet opstrøms deponiet. Er disse blot på henholdsvis 5 mg-n/ml, 0,05 mg/l og 5 mg/l, som er under grundvandskriterierne, vil modellen stemme overens med observationerne. Derfor er disse afvigelser ikke kritiske i forhold til modellen eller miljøbelastningen. Kloridniveauet i B17 kan, som antydet i under langtidsprøvepumpningerne, skyldes tidevandspåvirkningerne som følge af indtrængende saltvand fra Storebælt. Når en tilsvarende effekt ikke er observeret i B18 kan det skyldes en buffer virkning i vådområdet mellem deponiet og kysten. Derfor ses denne afvigelse ikke som kritisk i forhold til modellen. De målte koncentrationer er langt under niveauet i Storebælt, derfor anses det heller ikke som en væsentlig miljøbelastning. Værdierne overskrider de beregnede værdier moderat, men ligger under de maksimalt beregnede værdier idet koncentrationen variere med dybden (se Bilag 3). Med de meget inhomogene forhold både i deponierne og i hydrogeologien giver dette ikke anledning til bekymring i forhold til valideringen af modellen. Det skal samtidig bemærkes, at de historiske data afspejler nedsivningen af perkolat fra etape 5 og etape 6, mens dette ikke er indeholdt i modellen og derfor er de observerede værdier relativt set for høje. Derfor er disse afvigelser ikke kritiske i forhold til modellen. NVOC er baseret på NPOC analyser, som er en metode, hvor prøven forsures og karbonater og hydrogenkarbonater under forbrænding nedbrydes til CO 2, som ved hjælp af gennembobling med en bæregas frigøres. Disse ligger i B18 (område nord) højere end de beregnede værdier uden en forklaring herpå kan gives. Koncentrationen ligger dog under grundvandskriteriet. Der sker tilsyneladende en forurening af grundvandet med BTEXN under deponiets område nord. Der findes ikke målinger af kildestyrker for BTEXN, men det kan anføres, at de målte værdier i B18 er 1,75 µg/l. Grænseværdien for BTEX (uden Naftalin) ligger på 38 µg/l beregnet som summen af BTEX fra ophævet bekg. nr Grænseværdien for Benzen alene, et EU-krav for prioriteret stof i vandrammedirektivet, er 8 µg/l. Derfor anses BTEX koncentrationen heller ikke som en væsentlig miljøbelastning. Som tilfældet med BTEXN sker der en forurening af grundvandet med kulbrinter under område syd med 11µg/l. Dette ligger kun lidt over grænseværdien for grundvand i områder med drikkevandsinteresser og vil blive yderligere fortyndet i Storebælt. Der foreligger ikke målinger for DOC, hvorfor dette bør indgå i moniteringsprogrammet, hvis konkrete vurderinger ønskes. Det skal bemærkes,

28 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 27 at de elementer af organiske kulstoffer der er undersøgt, alle ligger pænt under grænseværdierne. Fluorid og sulfat er ikke medtaget i undersøgelsen under henvisning til disse er undtaget for kystnære deponier, da baggrundsværdierne i marine miljøer er mangefold større, som det er tilfældet for Klorid. Det skal slutteligt anføres, at gennemsnitskoncentrationerne for B17 og B18 er baseret på forskellige tidsserier i forhold til perkolatmålingerne og derfor ikke direkte sammenlignelige. Endelig er sammenligningen for hvert område baseret på et enkelt punkt. Derfor opfattes de beregnede koncentrationer stadig som de højest tænkelige i forhold til en eventuel langtidspåvirkning af den marine recipient. Dette begrundes også med, at estimaterne er konservative ved ikke at indregne mulige tilbageholdelsesmekanismer og omsætningsprocesser i jordlagene, samt at de maksimalt teoretisk beregnede værdier ikke overskrides. Det bemærkes, at opblandingsdybden er beregnet til 6,5 m, hvilket er i overensstemmelse med forventningen om, at grundvandsstrømmen hovedsageligt foregår i de øverste 5-10 meter. Beregningerne fremgår af Bilag 6. Anioner Indholdet af anioner vil være påvirket af en række ionbytningsprocesser som foregår i perkolatfanen. Dette bevirker at koncentrationerne vil variere meget over tiden, og det kan ikke umiddelbart fastslås, hvorvidt en opblandingsberegning vil over- eller underestimere indholdet i grundvandet for den valgte tidshorisont på år. Dette sammenholdt med ovenstående forklarer de relative variationer i forholdet mellem målte og beregnede værdier for de enkelte elementer. 7.2 Påvirkning af den marine recipient Ved kystnære deponeringsanlæg beregnes stofkoncentrationen i havet baseret på en initialfortynding i havet og resultatet sammenlignes med målsætningen (grænseværdierne) for havet, jf. bekendtgørelse nr af 14. december 2006 og 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Det er vurderet, at udsivningen til havet vil ske på en begrænset strækning over 261 m som vist i Bilag 2 ved kysten. Kvalitetsgrænseværdier Kvalitetskravene for danske vandområder fremgår af Miljø - og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december Heri er der fastsat kvalitetskrav for en række stoffer. I forbindelse med at bekendtgørelse 1669 afløste den tidligere bekendtgørelse nr. 921 er grænseværdierne for visse stoffer udgået. For sammenligningens skyld og idet affaldet fortsat må forventes at afgive disse stoffer til grundvandet er grænseværdierne fra bek. 921 for disse medtaget. Grænseværdierne er fastsat ud fra vurderinger af stoffernes økotoksicitet og andre miljøegenskaber og skal sikre, at flora og fauna ikke påvirkes af udledte stoffer.

29 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 28 Disse betragtninger er medtaget som følge af miljøskadeloven som tidligere nævnt. Koncentrationer ved udsivningsstedet Koncentrationer i kystzonen Der er anvendt et vægtet gennemsnit af perkolat fra de forskellige dybder hidrørende fra de enkelte etaper. Der er, som tidligere nævnt, tale om et konservativt skøn, idet der ikke er taget hensyn til eventuel tilbageholdelse af metallerne ved sorption eller udfældning samt yderligere opblanding under havniveau. Koncentrationer i havet af forskellige tungmetaller, der er sivet ud fra depotets bund, er estimeret ud fra en stofflux-betragtning, der kun fordrer kendskab til: Mængden af grundvand, der passerer under deponeringsanlægget og derfor kan være påvirket af perkolat. Koncentrationen af tungmetaller i det påvirkede grundvand. Fortyndingsfaktor i brændingszonen ved udsivning af 0,1 l/s Fortyndingen beregnes proportionalt med udledningen: S 1 = S * q / q 1 hvor S 1 = fortyndingsfaktor S = fortyndingsfaktor for standard udledning q = Standard udledning (0,1 l/s over 100 m) q 1 = aktuel udledning Standardudledningen svarer til udsivningen fra en gridcelle i den tilgrundliggende model med en infiltration på 300 mm/år uden hensyntagen til fortynding med grundvand. Derfor vil den aktuelle fortynding sædvanligvis være noget lavere end standardfortyndingen. Beregningerne er udført for hvert område og vægtet på baggrund af følgende forudsætninger: Den relevante grundvandsstrøm over den påvirkede kyststrækning på 261 m er beregnet til m 3 /år svarende til 2,07 l/s pr. 100 m kyststrækning Initial kildestyrke er angivet i Tabel 5 for den nuværende driftssituation S er sat til Den resulterende fortyndingsfaktor er beregnet til mere end 450 (eller 0,0022 x grundvandskoncentrationerne), hvilket ligger i det forventelige område da deponiet dækker 8 gridceller med en middelinfiltration større end 400 mm/år. Den resulterende påvirkning af den marine recipient er vist i Tabel 5. Det bemærkes, at tungmetaller i det marine miljø er omfattet af internationale marine konventioner, bl.a. HELCOM, OSPAR og Nordsøkonferencerne, men at der ikke fastsat grænseværdier. Det fremgår at koncentrationerne af samtlige tungmetaller i kystzonen, selv ved en konservativ beregning, overholder Miljøstyrelsens kvalitetskrav for disse stoffer i det marine miljø.

30 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 29

31 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 30 Tabel 5: Koncentrationer af stoffer i grundvandet ved udsivningsstedet og i brændingszonen sammenholdt med Miljøstyrelsens udlederkrav og kvalitetskrav for saltvand Udsivning fra deponi Syd Udsivning fra deponi Nord Påvirkning af recipienten Syd Påvirkning af recipienten Nord Vægtet gennemsnitlig påvirkning fra deponi Stof Kriterium Bemærkning µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l N-total ,173 0,892 5, Udlederkrav spildevand P-total 375,6 9,0 0,829 0,017 0, ,000 Udlederkrav spildevand COD ,6 51,9 158, Udlederkrav spildevand Klorid n.a Naturligt klorid i Storebælt er ca ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l Arsen Foreløbigt kriterium 3) Bly Tilføjet nat. baggrundbelastning 2) Cadmium Tilføjet nat. baggrundbelastning 1) Krom Som Chrom III (opløst) 4) Krom VI Tilføjet nat. baggrundbelastning 2) Kobber Tilføjet nat. baggrundbelastning 1) Kviksølv ,66 0,21 0, Tilføjet nat. baggrundbelastning 1) Nikkel Tilføjet nat. baggrundbelastning 2) Zink Tilføjet nat. baggrundbelastning 2) Barium Kriterium under udarbejdelse Molybdæn Udmeldt før bekg. nr Selen Udmeldt før bekg. nr Antimon 4.663,76 349,70 10,29 0,66 6, ,00 Kriterium under udarbejdelse Phenantren ** <10 <10 <0,022 <0,018 <0, Udmeldt forslag Pyren ** <10 <10 <0,022 <0,018 <0,021 1,700 Udmeldt forslag Benzo(a)anthracen <10 <10 <0,022 <0,018 <0,021 1,200 Udmeldt forslag ** Chrysen ** <10 <10 <0,022 <0,018 <0,021 1,400 Udmeldt forslag Flouren ** <10 <10 <0,022 <0,018 <0, Udmeldt forslag Sum PAH ** <50 <50 <0,110 <0,095 <0, ,00 Udmeldt forslag NPOC/NVOC Krav ikke udmeldt - 5) BTEXN ** <100 <96 <0,221 <0,183 <0,205 38,00 Krav ikke udmeldt, 38 som B+T+E+X Kulbrinter ** <1.999 <1.923 <4,410 <3,653 <4, ,00 Krav ikke udmeldt - 5) PCB ** <70 <67 <0,154 <0,128 <0,144 10,00 Ophævet bekg. nr. 921 Phenolindex ,0 2,9 1, Krav under revision ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l Dioxiner/fauaner ** <0,000 <0,000 <0,013 <0,011 <0,012 0,30 Stigsnæs, Renset spildevand affaldsforbrænding Noter ** Disse er udelukkende baseret på målinger i op- og nedstrømsboringer og ikke på simuleringer 1 Miljøministeriet bekendtgørelse nr Oversigt over kvalitetskriterier fastsat af By og Landskabsstyrelsen 3 Fra ophævet bekendtgørelse nr Roskilde Miljøcenter 5 Grundvandskriterier, Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998

32 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 31 Det skal bemærkes, at NVOC ligger størrelsesordner under grænseværdierne og derfor ikke udgør en væsentlig miljøbelastning, selv om de målte koncentrationer i B18 er lidt højere end de beregnede værdier. Det skal ligeledes bemærkes at kulbrinter ikke udgør en væsentlig miljømæssig risiko da den målte værdi på 11 µg/l vil fortyndes til under 30 ng/l i den marine recipient. Det bemærkes, at tungmetaller i det marine miljø er omfattet af internationale marine konventioner, bl.a. HELCOM, OSPAR og Nordsøkonferencerne, men at der ikke fastsat grænseværdier. Det fremgår at koncentrationerne af samtlige tungmetaller i kystzonen, selv ved en konservativ beregning, overholder Miljøstyrelsens kvalitetskrav for disse stoffer i det marine miljø. De estimerede koncentrationer i kystzonen målt i forskellige danske farvande fremgår af Tabel 6. Det bemærkes, at koncentrationerne for alle metaller ligger i midten eller i den lave ende af, hvad der kendes fra de indre danske farvende. Tabel 6: Estimerede initialkoncentrationer af forskellige tungmetaller i kystzonen ved udsivningsstedet i Kattegat, sammenlignet med de seneste tilgængelige koncentrationer målt i danske farvande (Stuer-Lauridsen et al 1996). Hg (ng/l) Pb (ng/l) Cd (ng/l) Cu (ng/l) Zn (ng/l) Ni (ng/l) Lillebælt/Storebælt Nordsøen 0,19-0, Østersøen Skagerrak 8,6-21, Frederiksværk 0,74-1, Roskilde fjord 0,34-0, Forøgelsen af tungmetalindholdet fra påvirkningen af deponiet udgør en meget lille andel af de eksisterende værdier og ligger fortsat langt under grænseværdierne for bidrag til den naturlige baggrundsbelastning. Derfor konkluderes derfor, at belastningen af det marine miljø ligger inden for acceptable grænser.

33 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 32 8 Referenceliste /1/ De geologiske og hydrogeologiske forhold i deponeringsområdet er beskrevet i COWIs Rapport vedrørende Perkolatopsamling på etape 1-4, supplerende undersøgelser og vurderinger. /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, Vejledning om overgangsplaner, udarbejdelse af overgangsplaner for bestående deponeringsanlæg, /3/ Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning, Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning, August 2007 /4/ Miljøstyrelsen (1995). Kildestyrkevurdering af gamle lossepladser, Projekt om jord og grundvand, Miljøstyrelsen, Nr. 16, /5/ Fortynding langs danske kyster. Miljøstyrelsen. DHI, endelig rapport, juni /6/ Miljøstyrelsen (1998). Oprydning på forurenede lokaliteter. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 7, 1998.

34 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 33 Bilag 1 Oversigtskort

35 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 34 Bilag 2 Potentialekort

36 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 35 N B5A 0.72 m B1 (0.15 m) 0.35 m B m B18 B22 B m (0.37 m) B m B m B m B2 B19, m DDOl d 2006 COWI m Signaturer: 0,28 m B22 Afgrænsning af etape 1-4 Boring med pejlet potentiale, nov Potentialekurve, nov Kommunekemi AS Klintholm, etape 1-4 Potentialekort, november 2008 WBS-nr. TegniUdarb. Kontr. Godk. Mål P JLM NH 1:3.000 P:\62540A\3_Pdoc\CAD\MapInfo\Bilag1 1_Potentialekort_nov nov Dato Strømningsretning Dokument nr. Rev. COWI A/S Telefon Telefax Kongens Lyngby JRK Bilag 11 0

37 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 36 Bilag 3 Tværsnit af konceptuel model Længdesnit Etape Etape Etape Etape 4 Etape 5 Etape 1 Etape 2 Etape 3 Grundvandsspejl Storebælt Principiel udbredelse af forureningsfaner for etaper

38 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 37 Bilag 4 Toplagsmodel Tæt afdækket affald Plast-/ lermembran Afdækningens tæthed 90% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Korrigeret nedbør mm/mdr 99,8 88,3 60,6 76,0 55,6 60,4 80,8 77,9 22,0 81,7 71,2 75,7 850,0 Vanding over afdækning OT mm/mdr 0,0 Overfladeafstrømning OA mm/mdr 89,8 79,5 54,5 68,4 50,0 54,4 72,7 70,1 19,8 73,5 64,1 68,1 765,0 Infiltration til afdækning I mm/mdr 10,0 8,8 6,1 7,6 5,6 6,0 8,1 7,8 2,2 8,2 7,1 7,6 85,0 Vanding under afdækning mm/mdr 0,0 Infiltration til affaldet I a mm/mdr 10,0 8,8 6,1 7,6 5,6 6,0 8,1 7,8 2,2 8,2 7,1 7,6 85,0 Nedbør mm 99,8 88,3 60,6 76,0 55,6 60,4 80,8 77,9 22,0 81,7 71,2 75,7 850,0 Vanding mm 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Overfladeafstrømning mm 89,8 79,5 54,5 68,4 50,0 54,4 72,7 70,1 19,8 73,5 64,1 68,1 765,0 Infiltration til affaldet mm 10,0 8,8 6,1 7,6 5,6 6,0 8,1 7,8 2,2 8,2 7,1 7,6 85,0 Balance mm 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Overfladeafstrømningen forudsættes afledt til drænsystem for overfladevand - dvs. ej perkolat Beregning af infiltration til affaldet Uafdækket affald 12% 10% 7% 9% 7% 7% 10% 9% 3% 10% 8% 9% Nedbørsberegning Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Korr. Nedbør Nk mm/mdr 99,8 88,3 60,6 76,0 55,6 60,4 80,8 77,9 22,0 81,7 71,2 75,7 850,0 Potentiel fordampning E p mm/mdr 7,5 14,9 36,4 56,1 94,5 105,0 109,3 94,4 58,5 28,1 10,0 5,6 620,2 Uafdækket affald Vanding, over afdækning OT mm/mdr 0,0 Overfladeafstrømning OA mm/mdr 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Infiltration til afdækning I mm/mdr 99,8 88,3 60,6 76,0 55,6 60,4 80,8 77,9 22,0 81,7 71,2 75,7 850,0 Potential fordampning E p mm/mdr 7,5 14,9 36,4 56,1 94,5 105,0 109,3 94,4 58,5 28,1 10,0 5,6 620,2 Infiltration-pot. fordampning I - E p mm/mdr 92,3 73,4 24,2 19,9-38,9-44,6-28,5-16,5-36,5 53,6 61,2 70,1 229,8 VD a - ½*VD m mm/mdr -12,5-12,5-12,5-12,5-12,5 12,5-12,5 12,5-12,5 12,5-12,5-12,5 Aktuel fordampning E a = E p mm/mdr 7,5 14,9 36,4 56,1 94,5 105,0 109,3 94,4 58,5 28,1 10,0 5,6 E a = 2*(1-VD a/vd m)*e p mm/mdr 15,0 29,8 72,7 112,1 189,1 0,0 218,6 0,0 117,0 0,0 20,1 11,2 785,6 Aktuel fordampning Ea = mm/mdr' 7,5 14,9 36,4 56,1 94,5 0,0 109,3 0,0 58,5 0,0 10,0 5,6 Infiltration-akt. fordampning I - E a mm/mdr 92,3 73,4 24,2 19,9-38,9 60,4-28,5 77,9-36,5 81,7 61,2 70,1 457,2 Vanddeficit, max. VD m mm 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Vanddeficit, aktuelt VD a mm 0 0,0 0,0 0,0 0,0 25,0 0,0 25,0 0,0 25,0 0,0 0,0 0,0 Vanding under afdækning OT mm/mdr 0,0 Infiltration til affaldet I a mm/mdr 92,3 73,4 24,2 19,9 0,0 35,4 0,0 52,9 0,0 56,7 61,2 70,1 486,1

39 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 38 Bilag 5 Analyseresultater Dioxiner og fauaner DGU (opstrøms deponi) DGU (opstrøms deponi) B17 B18 Øvrige parametre DGU (opstrøms deponi) DGU (opstrøms deponi) B17 B18

40 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 39 Dioxiner og fauaner

41 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 40

42 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 41

43 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 42

44 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 43 Øvrige parametre

45 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 44

46 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 45

47 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 46

48 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 47

49 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 48

50 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 49 Bilag 6 Fortyndingsberegninger

51 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 50 Område Syd Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og område Syd C0 = baggrundskoncentration i grundvand C1 = Middelkildestyrke Etape 5 C2= beregnet koncentration under deponeringsanlægget Etape 5 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,002 0,998 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,000 1,000 Variabel C gv C 1 C 2 C 3E5 Beregningsgrundlag Etape 5 mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 170 m Bredde vinkelret på strømretning P-total 0,00 0,08 0,00 0 L 87 m Længde af etape COD 0, ,37 2,82 1 I 85 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 97,8 1,2 1,0 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 3108,6 6,5 2,2 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 83,53 0,20 0,08 Krom 0,3 36,5 0,4 0,4 α L (l) 0,34 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 21,00 0,04 0,01 h m? 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) 43 m 3 /år Kobber 0,40 171,42 0,71 0,47 t 0,003 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 1,3 0,1 0,1 h 1 1,54 m Nikkel 0,9 328,0 1,5 1,1 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4, ,00 7,39 5,22 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91, ,0 93,5 92,0 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 1534,0 3,6 1,5 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0, ,0 6,8 1,7 r 5% lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0000 0,0100 0,0100 Teoretisk beregningspunk 297 m* Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,00 0,01 0,01 α L (l) 1,39 Flux Perkolat b) 43 m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,000 0,010 0,010 t 0,014 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0000 0,0100 0,0100 h l 6,53 Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,00 0,01 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,000 0,050 0,050 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,000 0,100 0,100 Kulbrinter 2,000 0,000 1,996 1,999 PCB 0,070 0,000 0,070 0,070 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,00 0,01 0,01 * Dette sat sammenfaldende med E3 teoretisk beregningspunkt

52 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 51 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Etape 1 C0 = baggrundskoncentration grundvand C E5 = baggrundskoncentration under Etape 5 C 1 = Kildestyrke under Etape 1 C2 E1 = Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Etape 1 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,289 0,711 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,072 0,928 GV andel 0% Variabel C gv C E5 Baggrun dsbelastn ing C 0 C 1 C2 E1 C 3E1 Beregningsgrundlag Etape 1 mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 170 m Bredde vinkelret på strømretning P-total L 72 m Længde af etape COD I 486 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 1,2 1,2 24,5 7,9 2,8 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 6,5 6,5 49,0 18,7 9,5 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 0,20 0,20 6,89 2,13 0,68 Krom 0,3 0,4 0,4 44,7 13,2 3,6 α L (l) 0,28 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 0,04 0,04 24,00 6,95 1,76 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) m 3 /år Kobber 0,40 0,71 0,71 36,68 11,09 3,29 t 0,003 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 0,1 0,1 1,0 0,3 0,1 h 1 1,27 m Nikkel 0,9 1,5 1,5 36,0 11,5 4,0 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 7,39 7,39 192,00 60,66 20,63 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91,500 93,491 93,491 78,000 89,021 92,380 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 3,6 3,6 137,0 42,1 13,2 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 6,8 6,8 26,0 12,4 8,2 r 100% lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0100 0,0100 0,0000 0,0071 0,0093 Teoretisk beregningspunkt: 225 m Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 α L (l) 1,1 Flux Perkolat b) m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,010 0,010 0,000 0,007 0,009 t 0,011 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0100 0,0100 0,0000 0,0071 0,0093 h l 5,11 b) Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,050 0,050 0,000 0,036 0,046 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,100 0,100 0,000 0,071 0,093 Kulbrinter 2,000 1,996 1,996 0,000 1,420 1,853 PCB 0,070 0,070 0,070 0,000 0,050 0,065 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,01 * Dette sat sammenfaldende med E3 teoretisk beregningspunkt

53 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 52 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Etape 2 C0 = baggrundskoncentration grundvand C E1 = baggrundskoncentration under Etape 1 C 1 = Kildestyrke under Etape 2 C2 E2 = Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Etape 2 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,475 0,525 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,169 0,831 GV andel 0% Variabel C gv C E1 Baggrun dsbelastn ing C 0 C 1 C2 E2 C 3E2 Beregningsgrundlag Etape 2 mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 170 m Bredde vinkelret på strømretning P-total L 78 m Længde af etape COD I 486 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0023 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 7,9 7,9 44,1 25,1 14,0 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 18,7 18,7 49,4 33,3 23,9 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 2,13 2,13 8,06 4,95 3,13 Krom 0,3 13,2 13,2 77,8 43,9 24,1 α L (l) 0,31 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 6,95 6,95 56,00 30,26 15,24 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) m 3 /år Kobber 0,40 11,09 11,09 109,10 57,66 27,64 t 0,005 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 0,3 0,3 1,6 0,9 0,5 h 1 1,39 m Nikkel 0,9 11,5 11,5 294,0 145,7 59,2 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 60,66 60,66 446,00 243,77 125,76 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91,500 89,021 89, , , ,390 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 42,1 42,1 1454,0 713,0 280,6 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 12,4 12,4 972,0 468,4 174,5 r 100% lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0071 0,0071 0,0000 0,0037 0,0059 Teoretisk beregningspunkt: 147 m Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,01 α L (l) 0,85 Flux Perkolat b) m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,007 0,007 0,000 0,004 0,006 t 0,013 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0071 0,0071 0,0000 0,0037 0,0059 h l 3,91 b) Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,036 0,036 0,000 0,019 0,030 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,071 0,071 0,000 0,037 0,059 Kulbrinter 2,000 1,420 1,420 0,000 0,745 1,180 PCB 0,070 0,050 0,050 0,000 0,026 0,041 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 * Dette sat sammenfaldende med E3 teoretisk beregningspunkt

54 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 53 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Etape 3 C0 = baggrundskoncentration grundvand C E2 = baggrundskoncentration under Etape 2 C 1 = Kildestyrke under Etape 3 C2 E2 = Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Etape 3 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,474 0,526 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,282 0,718 GV andel 0% Variabel C gv C E2 Baggrun dsbelastn ing C 0 C 1 C2 E3 C 3E3 Beregningsgrundlag Etape 3 mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 170 m Bredde vinkelret på strømretning P-total L 87 m Længde af etape COD I 486 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0023 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 25,1 25,1 26,2 25,6 25,4 e eff 0, fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 33,3 33,3 53,2 42,7 38,9 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 4,95 4,95 10,28 7,47 6,45 Krom 0,3 43,9 43,9 38,1 41,1 42,3 α L (l) 0,34 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 30,26 30,26 28,00 29,19 29,62 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) m 3 /år Kobber 0,40 57,66 57,66 36,91 47,83 51,82 t 0,005 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 0,9 0,9 0,6 0,8 0,8 h 1 1,54 m Nikkel 0,9 145,7 145,7 129,0 137,8 141,0 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 243,77 243,77 70,00 161,44 194,82 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91, , ,254 58,000 97, ,335 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 713,0 713, ,0 8098,1 5104,1 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 468,4 468,4 62,0 275,8 353,9 r 100% Lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0037 0,0037 0,0000 0,0020 0,0027 Teoretisk beregningspunkt*: 60 m Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 α L (l) 0,57 Flux Perkolat b) m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,004 0,004 0,000 0,002 0,003 t 0,009 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0037 0,0037 0,0000 0,0020 0,0027 h l 2,59 Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Sum PAH ** 0,050 0,019 0,019 0,000 0,010 0,013 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,037 0,037 0,000 0,020 0,027 Kulbrinter 2,000 0,745 0,745 0,000 0,392 0,535 PCB 0,070 0,026 0,026 0,000 0,014 0,019 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 * Teoretisk beregningspunkt begrænset af afstanden til Kyst på 60 m

55 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 54 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Marine fortynding C 1 = C 0 / S 1 Beregningsgrundlag 0 C 0 (Total) C 1 (Total) Total flux m 3 /år µg/l µg/l LK 145 m N-total ,173 q 1 2,21 l/s pr. 100 m P-total 376 0,829 COD ,568 Standard værdier Klorid ,394 q 0,1 l/s S Fig. 4.3 Fortynding langs danske kyster ng/l ng/l Arsen ,831 S S 1 = S * q / q 1 Bly ,365 Cadmium ,571 1/S 1 0,0022 Krom ,541 Krom VI ,643 Kobber ,969 Kviksølv 298 0,657 Nikkel ,259 Zink ,228 Barium ,374 Molybdæn ,029 Selen ,734 Antimon Phenantren ** 10 0,022 Pyren ** 10 0,022 Benzo(a)anthracen ** 10 0,022 Chrysen ** 10 0,022 Flouren ** 10 0,022 Sum PAH ** 50 0,110 NPOC/NVOC BTEXN 100 0,221 Kulbrinter ,410 PCB 70 0,154 Phenolindex 0,0 0,0 pg/l pg/l Dioxiner/fauaner ** 6 0,013

56 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 55 Område Nord Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og område Syd C0 = baggrundskoncentration i grundvand C 1 = Kildestyrke under Etape C 2E613 = beregnet koncentration under deponeringsanlægget Etape Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,015 0,985 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,002 0,998 Variabel C gv C 1 C 2E613 C 3E613 Beregningsgrundlag Etape mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 100 m Bredde vinkelret på strømretning P-total 0,00 0,49 0,01 0 L 50 m Længde af etape COD 0,00 34,00 0,49 0 I 471 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 15,4 1,2 1,0 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 26,6 1,3 1,0 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 5,24 0,12 0,06 Krom 0,3 213,2 3,4 0,7 α L (l) 0,2 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 14,90 0,22 0,03 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) 118 m 3 /år Kobber 0,40 23,85 0,74 0,44 t 0,002 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 2,4 0,1 0,1 h 1 0,89 m Nikkel 0,9 2464,0 36,8 5,1 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 396,00 10,25 5,21 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91, ,000 93,691 91,755 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 654,0 10,4 2,0 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 37,0 0,6 0,1 r 5% lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0000 0,0099 0,0100 Teoretisk beregningspunk 405 m* Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,00 0,01 0,01 α L (l) 1,61 Flux Perkolat b) 118 m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,000 0,010 0,010 t 0,016 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0000 0,0099 0,0100 h l 7,66 Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,00 0,01 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,000 0,049 0,050 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,000 0,099 0,100 Kulbrinter 2,000 0,000 1,971 1,997 PCB 0,070 0,000 0,069 0,070 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,00 0,01 0,01 * Dette sat sammenfaldende med E4 teoretisk beregningspunkt

57 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 56 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Etape C0 = baggrundskoncentration grundvand C E613 = baggrundskoncentration under Etape C 1 = Kildestyrke under Etape C2 E612 = Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Etape Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,015 0,985 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,004 0,996 GV andel 0% Variabel C gv C E613 Baggrun dsbelastn ing C 0 C 1 C2 E612 C 3E612 Beregningsgrundlag Etape mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 100 m Bredde vinkelret på strømretning P-total L 100 m Længde af etape COD I 471 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 1,2 1,2 28,9 1,6 1,3 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 1,3 1,3 46,9 2,0 1,5 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 0,12 0,12 53,31 0,90 0,32 Krom 0,3 3,4 3,4 102,7 4,9 3,8 α L (l) 0,39 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 0,22 0,22 8,10 0,33 0,25 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) 236 m 3 /år Kobber 0,40 0,74 0,74 132,39 2,67 1,24 t 0,004 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 0,1 0,1 0,9 0,1 0,1 h 1 1,77 m Nikkel 0,9 36,8 36,8 933,0 49,9 40,2 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 10,25 10, ,00 84,58 29,37 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91,500 93,691 93, , ,195 95,364 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 10,4 10,4 1089,0 26,2 14,4 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 0,6 0,6 202,0 3,5 1,3 r 5% lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0099 0,0099 0,0000 0,0097 0,0098 Teoretisk beregningspunkt: 305 m Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 α L (l) 1,46 Flux Perkolat b) 236 m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,010 0,010 0,000 0,010 0,010 t 0,015 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0099 0,0099 0,0000 0,0097 0,0098 h l 6,88 b) Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,049 0,049 0,000 0,049 0,049 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,099 0,099 0,000 0,097 0,098 Kulbrinter 2,000 1,971 1,971 0,000 1,942 1,963 PCB 0,070 0,069 0,069 0,000 0,068 0,069 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 * Dette sat sammenfaldende med E4 teoretisk Fortynding ved B18

58 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 57 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Etape 2 C0 = baggrundskoncentration grundvand C E612 = baggrundskoncentration under Etape C 1 = Kildestyrke under Etape C2 E611 = Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Etape Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,028 0,972 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,010 0,990 GV andel 0% Variabel C gv C E612 Baggrun dsbelastn ing C 0 C 1 C2 E611 C 3E611 Beregningsgrundlag Etape mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 100 m Bredde vinkelret på strømretning P-total L 100 m Længde af etape COD I 486 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 1,6 1,6 64,8 3,4 2,2 e eff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 2,0 2,0 410,2 13,5 5,8 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 0,90 0,90 126,18 4,44 2,10 Krom 0,3 4,9 4,9 485,1 18,5 9,5 α L (l) 0,39 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 0,33 0,33 275,00 8,10 2,95 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) 243 m 3 /år Kobber 0,40 2,67 2,67 48,58 3,97 3,11 t 0,007 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 0,1 0,1 0,7 0,1 0,1 h 1 1,77 m Nikkel 0,9 49,9 49,9 143,0 52,5 50,8 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 84,58 84,58 569,00 98,28 89,20 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91, , , , , ,446 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 26,2 26,2 5600,0 183,8 79,3 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 3,5 3,5 8197,0 235,2 81,6 r 5% lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0097 0,0097 0,0000 0,0094 0,0096 Teoretisk beregningspunkt: 205 m Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 α L (l) 1,13 Flux Perkolat b) 243 m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,010 0,010 0,000 0,009 0,010 t 0,021 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0097 0,0097 0,0000 0,0094 0,0096 h l 5,25 b) Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,049 0,049 0,000 0,047 0,048 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,097 0,097 0,000 0,094 0,096 Kulbrinter 2,000 1,942 1,942 0,000 1,887 1,924 PCB 0,070 0,068 0,068 0,000 0,066 0,067 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 * Dette sat sammenfaldende med E4 teoretisk Fortynding ved B18

59 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 58 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og under Etape 4 C0 = baggrundskoncentration grundvand C E4 = baggrundskoncentration under Etape 4 C 1 = Kildestyrke under Etape 4 C2 E611 = Beregnet koncentration under deponeringsanlæggets Etape 4 Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,054 0,946 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,035 0,965 GV andel 0% Variabel C gv C E611 Baggrun dsbelastn ing C 0 C 1 C2 E4 C 3E4 Beregningsgrundlag Etape 4 mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total B 100 m Bredde vinkelret på strømretning P-total L 130 m Længde af etape COD I 85 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid K 0,0023 m/s Hydraulisk ledningsevne i 0, Hydraulisk gradient µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l Arsen 1,0 3,4 3,4 26,7 4,7 4,2 e eff 0, fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C 3 Bly 0,9 13,5 13,5 59,5 16,0 15,1 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3 Cadmium 0,05 4,44 4,44 209,44 15,60 11,55 Krom 0,3 18,5 18,5 65,3 21,0 20,1 α L (l) 0,5 α L = -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Krom VI 0,00 8,10 8,10 30,00 9,29 8,86 h m 72 / 900 * α L * V p * t Flux Perkolat b) 693 m 3 /år Kobber 0,40 3,97 3,97 238,73 16,74 12,10 t 0,008 år Flux GV c) m 3 /år Kviksølv 0,1 0,1 0,1 1,9 0,2 0,2 h 1 2,28 m Nikkel 0,9 52,5 52,5 114,0 55,9 54,7 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Zink 4,55 98,28 98,28 536,00 122,10 113,45 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Barium 91, , , , , ,003 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Molybdæn 0,9 183,8 183,8 5150,0 454,0 355,9 C2 = C1 * fortyndingsfaktor Selen 0,1 235,2 235,2 1751,0 317,7 287,8 r 100% Lækage Antimon Phenantren ** 0,0100 0,0094 0,0094 0,0000 0,0089 0,0091 Teoretisk beregningspunkt*: 75 m Flux Total m 3 /år Pyren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 α L (l) 0,78 Flux Perkolat b) 693 m 3 /år Benzo(a)anthracen ** 0,010 0,009 0,009 0,000 0,009 0,009 t 0,012 år Flux GV m 3 /år Chrysen ** 0,0100 0,0094 0,0094 0,0000 0,0089 0,0091 h l 3,58 Denne i h 1 + minimum af t l (1 år) eller 100 m Flouren ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 Sum PAH ** 0,050 0,047 0,047 0,000 0,045 0,046 Trin 2 NPOC/NVOC BTEXN 0,100 0,094 0,094 0,000 0,089 0,091 Kulbrinter 2,000 1,887 1,887 0,000 1,784 1,822 PCB 0,070 0,066 0,066 0,000 0,062 0,064 Phenolindex Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1 /h l * C2 Dioxiner/fauaner ** 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 * Teoretisk beregningspunkt begrænset af afstanden til Kyst på 75 m

60 Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm specialdeponi 59 Komunekemi A/S, Specialdeponi Klintholm Marine fortynding C 1 = C 0 / S 1 Beregningsgrundlag 0 C 0 (Total) C 1 (Total) Total flux m 3 /år µg/l µg/l LK 116 m N-total q 1 1,90 l/s pr. 100 m P-total 9 0 COD Standard værdier Klorid q 0,1 l/s S Fig. 4.3 Fortynding langs danske kyster ng/l ng/l Arsen ,14 S S 1 = S * q / q 1 Bly ,8 Cadmium ,95 1/S 1 0,0019 Krom ,33 Krom VI ,5 Kobber ,40 Kviksølv 111 0,2 Nikkel ,9 Zink Barium ,2 Molybdæn ,807 Selen ,32 Antimon Phenantren ** 10 0,018 Pyren ** 10 0,018 Benzo(a)anthracen ** 10 0,02 Chrysen ** 10 0,02 Flouren ** 10 0,02 Sum PAH ** 48 0,091 NPOC/NVOC BTEXN 96 0,183 Kulbrinter ,653 PCB 67 0,128 Phenolindex pg/l pg/l Dioxiner/fauaner ** 6 0,01

61 Bilag 2: Oversigtsplaner Oversigtsplan over området 1: Oversigtsplan med angivelse af etaper 1: Situationsplan med angivelse af etaper, pekolatopsamling, kontrolarealer, prøvetagningsbrønde og perkolattanke 1:2.000 Temakort naturbeskyttelse Temakort grundvandsbeskyttelse 38

62 Bilag 3: Historiske og gældende afgørelser Historiske Afgørelsen omfatter Myndighed Dato for afgørelse Etape 1-4 Miljøstyrelsen 25. oktober 1984 Etape 5 Miljøstyrelsen 17. juli 1989 Kontrolprogram Miljøstyrelsen 18. oktober 1990 Etape 1 5 Miljøstyrelsen 23. januar 1992 påklaget Miljøklagenævnet 14. december 1993 Etape 5 31 Nedlukket Årstal Etape 4 32 Nedlukket Årstal Etape 6.1 Miljøstyrelsen 19. maj 1993 Fyns Amt Ibrugtagningstilladelse 11. marts 1994 Gældende Afgørelsen omfatter Myndighed Dato for afgørelse Tilladelse til at drive Miljøcenter Odense 23. september 2008 deponeringsanlæg privat - 50 stk. 3 Miljøgodkendelse 6.2 Miljøcenter Odense 7. oktober 2008 Sikkerhedsstillelse 6.2 Miljøcenter Odense 29. januar 2009 Klassificering 6.2 Miljøcenter Odense 9. november 2008 Samlet egenkontrol for Miljøcenter Odense 6. november 2008 grundvand Ibrugtagning 6.2 Miljøcenter Odense 19. december 2009 Revurdering af miljøgodkendelser for etape 1 5 og 6.1 Miljøcenter Odense 19. december Bundmembran 1 mm HDPE, drænlag og perkolatopsamling, slutafdækket med plastmembran, rodspærre, råjord og muld 32 Ingen bundmembran og perkolatopsamling, slutafdækket med plastmembran, rodspærre, råjord og muld 39

63 Bilag 4: Kildestyrker i perkolat på de enkelte enheder Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Etape 5 KB1+KB2+ KB4+KB5 KB7+KB8 KB9+KB10 KB3 +KB6 Etape Etape Etape mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l N-tot 0,58 42,23 0,32 18,35 140,50 6,80 20,10 6,75 P-tot 1,12 2,59 0,77 0,22 0,80 0,30 0,04 0,49 COD 111,00 927,00 126,00 868, ,00 34,00 Cl - 614, , ,00 NPOC 25,60 46,40 12,80 21,40 39,70 14,00 28,80 26,00 µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l µg/l As 24,50 44,10 26,20 26,70 97,80 64,80 28,90 15,40 Pb 49,00 49,40 53,20 59, ,20 46,90 26,60 Cd 6,90 8,10 10,30 209,40 83,50 126,20 53,30 5,20 Cr 44,70 77,80 38,10 65,30 36,50 485,10 102,70 213,20 Cr VI 24,00 56,00 28,00 30,00 21,00 275,00 8,10 14,90 Cu 36,70 109,10 36,90 238,70 171,40 48,60 132,40 23,90 Hg 0,97 1,56 0,62 1,86 1,30 0,73 0,91 2,44 Ni 36,00 294,00 129,00 114,00 328,00 143,00 933, Zn 192,00 446,00 70,00 536, , ,00 Ba 78,00 180,00 58,00 158, ,00 242,00 Mo 137, ,00 Se 26,00 972,00 62, ,00 37,00 Sb 10,80 16,00 32,50 5,70 1,10 1,30 8,40 1,60 Koncentrationer over er ikke angivet med 2 decimaler, er markeret med grøn Kildestyrkerne er anvendt ved miljørisikovurderingen dateret september

64 Bilag 5: Sammenstilling af kontrolprogrammer Deponerings bekendtgørelse 33 Forslag i Overgangsplan 34 Miljørisikovurd. Miljøgodkendelse Afgørelse på overgangsplan 37 Kontrolprogram grundvand 38 Nitrit nitrit nitrit Nitrat nitrat Nitrat Nitrat Klorid klorid klorid klorid klorid klorid Flourid flourid flourid flourid flourid Sulfat sulfat sulfat sulfat sulfat sulfat bromid bromid bromid bromid bromid DOC/NVOC DOC/NPOC DOC/NVOC DOC BTEX BTEX BTEX Kulbrinter kulbrinter Kulbrinter Kulbrinter PAH-total PAH PAH-total PAH PCB PCB PCB Chlorerede opløsningsmidler Chlorerede opløsningsmidler Phenol Phenoler Phenoler Phenol tensider tensider pesticider pesticider As As As As As As Ba Ba Ba Ba Cd Cd Cd Cd Cd Cd Cr Cr Cr Cr Cr Cr III Cu Cu Cu Cu Cu Cu Hg Hg Hg Hg Hg Hg Mo Mo Mo Mo Ni Ni Ni Ni Ni Ni Pb Pb Pb Pb Pb Pb Sb Sb Sb Sb Se Se Se Se Zn Zn Zn Zn Zn Zn Fed skrift angiver at parameteren kun indgår i de udvidede program 33 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, nr. 252 af 31. marts Kommunekemis overgangsplan dateret 25. juli Kommunekemis forslag til kontrolprogram dateret december Miljøgodkendelse af etape 6.2 dateret 7. oktober Revision af miljøgodkendelser for etaperne 1 5 og 6.1, dateret 19. december Agørelse om egenkontrol af grundvand dateret 6. november

65 Deponerings bekendtgørelse 39 Forslag i Overgangsplan 40 Miljørisikovurd. Miljøgodkendelse Afgørelse på overgangsplan 43 Kontrolprogram grundvand 44 fosfat fosfat fosfat fosfat cyanid Cyanid cyanid cyanid cyanid ammonium ammonium ammonium ammonium ammonium natrium natrium natrium natrium natrium kalium kalium kalium kalium calsium calsium calsium calsium magnesium Magnesium magnesium mangan Mangan mangan jern jern jern Crom 6+ Crom 6+ Cr 6+ Crom 6+ Cr VI Ag Ag Ag ledningsevne ledningsevne ledningsevne ledningsevne ph ph ph ph Temperatur temperatur Temperatur COD COD COD TOC TOC TOC redox redox redox alkalinitet Alkalinitet alkalinitet CO2 CO2 CO2 Inddampningsrest inddampningsrest Inddampningsrest hydrogencarbonat hydrogencarbonat hydroxid hydroxid hydroxid karbonat karbonat karbonat hydrogencarbonat silikat silikat silikat NPOC NPOC GC-fid Fed skrift angiver at parameteren kun indgår i de udvidede program 39 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, nr. 252 af 31. marts Kommunekemis overgangsplan dateret 25. juli Kommunekemis forslag til kontrolprogram dateret december Miljøgodkendelse af etape 6.2 dateret 7. oktober Revision af miljøgodkendelser for etaperne 1 5 og 6.1, dateret 19. december Agørelse om egenkontrol af grundvand dateret 6. november

66 Bilag 2: Oversigtsplaner Oversigtsplan over området 1: Oversigtsplan med angivelse af etaper 1: Situationsplan med angivelse af etaper, pekolatopsamling, kontrolarealer, prøvetagningsbrønde og perkolattanke 1:2.000 Temakort naturbeskyttelse Temakort grundvandsbeskyttelse

67

68

69

70