16 LEGE Perspektiver på en beretning om leg og fortælling

Transkript

1 Artiklen indgår i Tidsskrift for børne- og ungdomskultur nr 52, LEGE Perspektiver på en beretning om leg og fortælling Omdrejningspunktet for artiklen er den cd-rom Myren Gertrud og andre fortællinger og lege, som følger dette nummer af Tidsskrift for børne- og ungdomskultur. Artiklen rummer fire elementer: Lars Henningsen giver en introduktion til krydsfeltet børns leg, visualitet og dokumentariske grundspørgsmål. Klaus Thestrup følger tråden op ved at koble cd-rom og den dokumentariske tilgang, der karakteriserer udgivelsen, med perspektiv og nedslag i relation til pædagogik og kulturstudier. Derefter følger en kort oversigt over de 16 forskellige lege, det er muligt at klikke sig frem til på cd-rommen. Endelig er indlagt en faktaboks, der placerer baggrunden for produktionen og en håndsrækning til den praktiske afvikling på pc. Om leg, mening og tekst Af Lars Henningsen

2 I en af de 16 lege på cd-rom en Myren Gertrud og andre lege og fortællinger høres følgende ordveksling: Emil: Åh nej, den sorte laserkanon, åh nej, flygt. Angrib! Hænderne op, store rumskib, angrib, jeg er hr. Pindsvin, og der er ingen, der kan klare mig. Åh nej, jeg blev bange. Lars: Emil, er det den her, der er rumskibet? Emil: Ja. Denne leg præsenteres på cd-rom en som Hr. Gris og fru Pindsvin. Emil reagerer på videokameraet og den lange sorte mikrofon, der er placeret oven på kameraet. Udstyret ligner et rumskib. Der sker samtidig en tæt interaktion mellem voksen og barn, hvor videokameraet inspirerer og bliver modspiller til figuren hr. Gris. Videokameraet indtog altså en direkte og dynamisk rolle i denne og mange andre lege. Kamera og mikrofon var et vitaliserende omdrejningspunkt for intens kropslig udøvelse, for iscenesættelse og energiske og dog koordinerede bevægelsesmønstre. Den visuelle tilføjelse, kameraet, medvirkede til synliggørelse af lege- og fortællekulturerne. Mit særlige fokus i samspillet med SFO-børnene gjaldt den dynamik, der synes at være et gennemgående træk i børns leg, rolleleg og fortælling; nemlig varianter af et metarefleksivt perspektiv, som gør det muligt for børnegrupper at forhandle, koordinere og udvikle komplekse legeforløb. Der er tale om en særlig fortæller-position 1. Børnegruppen udfolder et fælles overblik, mens legen er i gang. Børnene kommenterer, forhandler og tilrettelægger kontinuerligt forløbet, og de forbinder virtuelle og faktiske kvaliteter. Med andre ord: videokameraet, der befinder sig mellem Emil og mig, kan både være et kamera og et rumskib. Og: både dreng og dokumentarist er begge klar over, at vi faktisk befinder os på SFO-stuens grå linoleum, og at det der sker, er en videooptagelse. Samtidig med dette kan vi være inde i legen. Indlevelse og distance veksler tæt og øjeblikkeligt. Legens metakommunikative dimension syntes altså at finde støtte og stimulering i den aktive inddragelse af et visuelt medie. Transformationen af medieoplevelser og et fælles betydningsskabende rum børn og voksen imellem udgjorde vigtige grundelementer i rækken af filmisk berettende forløb i lege- og fortællekulturerne i SFO Risskov. Børn og den voksne skabte fælles tekster i processuel og tæt udveksling; konstruktionens karakter er synlig og en del af forløb og produkt 2. 2

3 Ydermere er forskellige typer af tekster i spil: Cd-rom en rummer både et visuelt/lydligt interaktivt område, der typisk henvender sig til børn i SFO-alderen samt voksne og et andet område ad cd-rom en omfatter procesnotater, nedskrevne fortællinger, udkast til artikler mv. Et af mange spørgsmål, der rejser sig, er således: - Hvordan kan vi skabe beretninger om leg og fortælling, som rummer overensstemmelse mellem det, der skildres og den tilgang, der tales for og praktiseres? Her er det vigtigt at bemærke en igangsættende dobbelthed, som karakteriserer video- og fotooptagelser; vi møder både spor- og aftrykskvaliteter og et konstrukt i form af livlige fortællinger og betydningstilskrivninger 3. Billederne rummer en basal udfordring, idet forholdet eller spændingen mellem kvaliteterne fascinerer og kræver øvelse i aflæsningerne. For børn er disse spørgsmål om virkelighedsrepræsentation ofte en livlig kilde til fortælling og leg. På den ene siden genkender de situationer, personer og steder. På den anden side er børn ofte meget bevidste om billederne som en opfordring til fortsat leg, til flere billeder og nye historier. Dette sker ikke som først analysere og derefter skabe noget nyt. Tolkning og produktivitet hænger nøje sammen og sker simultant og hurtigt i børnegrupperne. For moderne børn er afkodningen af billeders komplekse kvaliteter et grundvilkår. De synes i høj grad at være parate. En del af ballasten for denne krævende øvelse stammer formentlig fra de metarefleksive dynamikker, vi - som før omtalt - møder i rollelege og fortællinger. Det sker oven i købet i fælles sociale rum, hvor faktiske og fiktive positioner afkodes og udvikles med lyst og energi. Når kameraet inddrages i legekulturerne, gælder det altså ikke om at øve givne regler eller om at skelne, hvad der enten er sandt eller falsk i de billeder, som strømmer fra bånd og skærme 4. Det handler nærmere om produktive undersøgelser og transformationer af udstyrets muligheder og billedernes flertydighed. Myren Gertrud og andre lege og fortællinger giver et eksempel på dette. Et perspektiv er yderligere, at denne udfordring til visuelle medier udgør en vital og nødvendig - invitation til brobygning mellem legekultur og pædagogisk arbejde. Det kreative spændingsfelt mellem videooptagelsernes faktiske og virtuelle kvaliteter rummer et gedigent dannelsespotentiale: virkeligheden bliver også til omkring et kamera. 3

4 Om leg, pædagogik og forskning Af Klaus Thestrup Myren Gertrud og andre lege og fortællinger er lige til at sætte i den bærbare computer og bruge. Den kan bruges af børnekulturforskere, børnebibliotekarer, politikere, pædagoger, undervisere og forældre som et enestående glimt ind i en legekultur, hvor medierne er vigtigt omdrejningspunkt. Børn opfanger kameraer, musik, nyhedsudsendelser og legetøj og gør dem til medielege. Teknologi og fortællinger fra medierne indgår tilsyneladende fuldstændig uproblematisk i børnenes kropslige og fortællende legekultur. Børnenes leg med medierne får et helt andet perspektiv, når man kigger efter, hvad børnene selv rent faktisk gør med medierne midt i deres hverdagsliv i en pædagogisk sammenhæng. Her er eksempler på leg, der er helt almindelige og hentet lige ud af sofaen foran play-stationen, boldbanen bag skolefritidsordningen og trappen mellem to etager i skolen. Men de selv samme eksempler viser, at børn som aktører i deres eget liv i en pædagogisk ramme overskrider den klassiske diskussion om hvorvidt medier er farlige eller ej. Frem træder en række børn med nysgerrighed, projekter og handlekraft. Medierne er deres legetøj på linie med alt andet, de bruger og leger med i SFO en. Pædagogen og forskeren kan helt enkelt opleve cd-rom en sammen med en børnegruppe og lade den tjene til inspiration for nye fortællinger og lege. Cd-rom en kan på den måde indgå som råstof på linie med computerspil, film og merchandise. Det afgørende på den tekniske side er her cd-rom ens opbygning. Børnegruppen kan klikke sig ind på en række valg og se en kort klip, der med det samme kan give anledning til at afprøve en ny leg. Hvis inspirationen kommer fra klip med teknologisk udstyr er det en god ide at dette udstyr også er til stede i institutionen, når cd-rom en bruges. Cd-rom ens opbygning understeger også en bestemt foreløbig karakter. Der er tale om en dagbog, et notat, en del af en proces. Hvis en børnegruppe fik mulighed for selv at lave en cd-rom ville det umiddelbare publikum til billeder og videoklip være dem selv, deres forældre, de andre børn, forældre og pædagoger i institutionen. Men med den nye udvikling af internettet i baghovedet kunne billeder og videoklip også finde vej til nye cd-romkopier, der kan tages med hjem, s, mms og video på mobiltelefonen, institutionens hjemmeside og andre fora som MysSpace og YouTube på nettet. Billeder og videoklip kunne indgå i en intens kommunikation med en global 4

5 omverden, hvor forskellige billeder af værdier, drømme og lege kunne udveksles. Det er oplagt at inddrage formgivning og undersøgelser i disse processer. Cd-rom en kan også ses som udtryk for en dokumentationsform, der overskrider skellet mellem dokumentation og fortælling, pædagogik og forskning. Børnene er i gang med at lege og i denne leg er de ved at undersøge, hvad mediernes fortællinger og teknologi er og kan bruges til. Det er i sig selv en eksperimenterende og fortællende proces, der samtidig giver børnene mulighed for sammen med pædagogerne at vise sig selv og andre, hvad livet i deres institution går ud på. Dokumentationen bliver udtryk for et eksperiment og en fortælling, der kan skabe kontakt til andre og leg med andre. Pædagogen kan deltage i denne proces som medskabende forsker 5 uden at være et udefrakommende øje, der tolker og definerer det liv, som børnene og pædagogen lever i institutionen. Det er en afgørende pointe, at de 16 lege på cd-rom en er hentet fra et pædagogisk rum og ikke fra baghaven, boligblokken eller børneværelset. I en SFO er alt fra den fysiske indretning over planlagte aktiviteter til forholdet mellem børn og pædagoger udtryk for en pædagogisk praksis. Inde i denne pædagogiske praksis er der plads til, at leg og pædagogik kan mødes omkring medieleg og at børn i en pædagogisk sammenhæng godt kan udfolde en legekultur. Teoretisk kunne tredelingen af børnekulturen i kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn her være et udgangspunkt for en kulturel mediepædagogik 6. Kultur for børn handler i en pædagogisk sammenhæng om at præsentere noget for børnene. Kultur af børn handler om, at børnene selv organiserer omfang og indhold af en leg og et kulturelt udtryk. Her er pædagogen ofte enten fuldstændig fraværende eller deltager kun i begrænset omfang. Kultur med børn er så den kategori, hvor pædagog og børn mødes. Netop her stilles både pædagog og børn i et fundamentalt valg om hvad de vil med hinanden og hvordan den pædagogiske opgave skal forstås. Potentialet her er, at pædagogen går ind på en kulturel mødeplads, hvor begge parter kan lære af hinanden og børnene kan få mulighed for at vise hvad de gør i deres legekultur. Det afgørende enkle greb er egentlig, at de tre kendte begreber bringes i et dynamisk forhold til hinanden som forbundne rum. Lege, fortællinger, eksperimenter kan flyde mellem kultur for, med og af børn og inspirere og udfordre dem, der udfolder de forskellige kulturelle udtryk i de forskellige rum. Børnenes kulturelle leg med medierne kunne give pædagogen rigtig gode ideer til noget, han eller hun gerne vil præsentere for børnene 5

6 eller lave sammen med dem. Inspireret af noget børnene eller pædagogen har gjort, kan de i fællesskab undersøge og lave de lege, billeder og videoklip, der skal ud på nettet eller ind på en cd-rom. Ethvert kulturelt udtryk kan blive til inspiration for et andet i et fortsat kredsløb, der i princippet aldrig stopper. Om hekse, slaver og kapla-klodser 16 lege fra børn i SFO Risskov I midten af overvejelserne om pædagogik, mening og legekultur befinder sig en gruppe børn, der udfoldede en række lege i tæt kontakt med en legekulturdokumentarist. Artiklen slutter med en oversigt og teaser til disse lege: Tv-lege Diddle-ræs Dino-leg Vælte klodser Pokémon-tv Mooncar-ræs Sang om hr og fru Olsen Gyserhistorie Heksen Hylda Sport og Rend & hop TV-sport Sportsreklame Rend & hop Mini-legetøj Børneparken Kleopatras slot Hr. Gris og fru Pindsvin Krig og krokodiller 6

7 Sværd og trolddom I baghold på helten Tyrannen og slaverne Litteratur Bertelsen, Lars Kiel (2000): Fotografiets grå mytologi. Historier på kanten af et medie. Politisk revy/rævens Sorte Bibliotek Bertelsen, Lars Kiel (2002): Om at lege med medier, i: STILL. Omkring kameraet. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur nr. 45, red. Lars Henningsen Henningsen, Lars (2002): - Så gør jeg sådan her, nærmest Et kropsfænomenologisk blik på en leg med kamera, i: STILL Omkring kameraet. Red. Lars Hennningsen. Zip Zap Video og Tidsskrift for børne- og ungdomskultur, nr. 45 Henningsen, Lars (2005): Cirkus, klovn, dino, leopard, kanin Børn som medskabende dokumentarister i leg, i: DisPlay. Refleksivitet intersubjektivitet visualitet. Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur nr. 48 Henningsen, Lars (2005): Børnekultur medielege. Syv dokumentarfilm med fokus på samspillet i dokumentariske processer, dvd, i DisPlay. Refleksivitet intersubjektivitet visualitet. Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur nr. 48 Larsen, Hanne Miriam (2002): Det intersubjektive kamera - om dokumentarfilmen og den etnografiske metode, i: STILL. Omkring kameraet. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur nr. 45, red. Lars Henningsen Mouritsen, Flemming (2001): Refleksivitet og refleksionstyper i børns udtryksformer i: At forske i en bevægelig verden. Tidsskrift for Børne- og ungdomskultur, nr. 43. Odense Universitetsforlag Nielsen, Henrik Kaare (2002): Refleksivitet, ætetisk praksis og leg, i: STILL Omkring kameraet. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur nr. 45 Pink, Sarah (2001): Doing visual Ethnography. Images, Media and Representation in Research, SAGE Publications Schechner, Richard (1982): Collective Reflexivity, Restoration of Behavior, i: Jay, Ruby, ed.: A crack in the mirror: reflexive perspectives in anthropology, University of Pennsylvania Press, s

8 Thestrup, Klaus (2007a): Drama og de nye medier i: Pernille Storm (red.): Udtryk, musik og drama, Frydenlund Thestrup, Klaus (2007b): Lad os lege med medierne i: Bjørn Rasmussen (red): Facinasjon forestilling fremtid, Universitetsforlaget, Norge Thestrup, Klaus for Århus Kommune (2006): Mellem computere og børn, evalueringsrapport, Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Børn og Unge, Videncenter for Pædagogisk Udvikling, Århus Kommunes Kopicenter, marts 2006 Thestrup, Klaus (2005): Den medskabende forsker en forskerrolle i det pædagogiske laboratorium, Eksamensopgave v. masteruddannelsen i Børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og multimedier, august 2005, ikke udgivet Thestrup, Klaus (2002): Kameraet som kampvogn. Legekulturen i pædagogisk arbejde, i: STILL. Omkring kameraet. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur nr. 45, red. Lars Henningsen Faktaboks Baggrund for og afvikling af cd-rommen Børn i SFO Risskov berettede i fire måneder i 2000 om deres lege og fortællinger. Mikrofon og videokamera blev en del af legene, og børnene indtog rollen som medskabende dokumentarister. Resultatet blev bl.a. filmen Myren Gertrud og andre fortællinger og lege - dette i form af både dvd og cd-rom. Dvd og cd-rom søger at give en oplevelse af den mangfoldighed af udtryk, der cirkulerer i børns legekultur og de netværk, som børn opbygger i bl.a. institutionslivet. Myren Gertrud og andre fortællinger og lege henvender sig både til børn i alderen syv til ni år 8

9 samt til voksne med interesse for børns liv og kulturelle udtryk. Fx forældre, seminariestuderende og studerende på kulturfag. Dvd og cd-rom rummer i alt over 20 minutters film. Cd-rom en præsenterer yderligere taleudskrift (da/eng), artikler, litteraturhenvisninger og procesnotater fra forløbet i SFO Risskov. Disse sidste elementer henvender sig eksplicit til voksne. Projektinitiativtagere var Lars Henningsen, producent, dokumentarist og voksenstøtte for børnenes videooptagelser og Flemming Mouritsen: leder af projektet Børns Fortællekultur: Narrative og æstetisk, symbolske udtryksformer i legekulturen. Filmen Myren Gertrud og andre fortællinger og lege indgår på dvd en Børnekultur medielege, som følger udgivelsen: Display. Tidsskrift for børne- og ungdomskultur nr. 48. Dvd en Børnekultur medielege kan også bestilles på: Filmversionen på dvdén har engelske undertekster som tilvalgsmulighed. Dvd og cd-rom er produceret med støtte fra Århus Filmværksted og projektet Børns Fortællekultur. Gertrud the Ant and other Narratives and Plays Children in SFO Risskov (the after school-institution at Risskov Skole) have told about their plays and narratives during four months in Lars Henningsen has followed the performances of the children. Microphone and video camera became part af the plays, and the children took the roles as co-creative documentarists. Some af the children s plays and narratives enter video and cd-rom in extracts. Video and cd-rom is part of the project Children s Culture, Media and Play Culture, University of Southern Denmark, Odense. Projectmanager: Flemming Mouritsen. English transcript of the childern s narratives is included in the cd-rom. Opstart og afvikling af cd-rom Start på: Myren_Gertrud.exe (Rød firkant). Skærmen er sort 5 10 sekunder før start. Klik kun én gang, når du åbner for videoklip mv. Programmet kan afvikles mere smidigt, hvis det kopieres ind på computerens harddisk og afvikles derfra. Pc en skal være forsynet med QuickTime. Dette medfølger på cd-rom en. Denne cd-rom er beregnet til pc. Den kan ikke afvikles på Mac. De enkelte videoklip findes dog i mov -mappen og kan eventuelt åbnes særskilt og afvikles fra både pc og Mac. 9

10 Indimellem kan der ske det, at kun et halvt videobillede ses; klik igen på videoklippets overskrift, og billedet ses normalt. Hvis lyden ikke er god: geninstallér QuickTime. Når programmet, Myren_Gertrud, er startet, kan du både se video og læse. Der er to muligheder for at læse artikler mv.: Når et videoklip afvikles, kan du klikke på myren nederst til venstre i skærmfeltet. Der står LÆS. Så kan du læse de procesnotater, der specielt hører til videoklippet. Hvis der ikke åbnet for noget videoklip, kan du også klikke på LÆS-myren. Så ser du en række artikel-overskrifter mv. Klik på det, du vil læse. Alle tekster kan desuden findes i filmappen læs. Citater/kredit Cd-rom en Myren Gertrud og andre lege og fortællinger rummer en kort passage med affilmet skærm, hvorpå ses dele af et FIFA Playstation-spil v. EA Electronic Arts. Tillige indgår et fragment af en Dorthe Kollo-sang i forb.m. en pigegruppes dans til getthoblaster. Sluttelig indgår en sang, der ifølge børnegruppe refererer til Smukke Sally. Komponisten Gunnar Geertsen vurderer ikke, at sangen er et citat fra Bølle-Bob-udgivelserne. Forfatterboks Lars Henningsen er dokumentarist og cand.pæd i billedkunst. Har siden 1990 sammen med børnegrupper skabt beretninger om leg og fortælling. Klaus Thestrup er ph.d-stipendiat v. Instititut for Informations- og medievidenskab v. Aarhus Universitet lektor i drama, cand.phil i dramaturgi, master i børnekultur og medier og uddannet pædagog. 10

11 1 Vedr. børns leg, fortælling og refleksivitet, se: (Mouritsen 2001), (Henningsen 2002). 2 Om kollaborativ dokumentarisk virksomhed samt kollektiv refleksivitet, se: (Henningsen 2005), (Larsen 2002), (Pink 2001), (Schechner 1982) 3 Om fotografi og billeders flertydighed, se: (Bertelsen 2000) 4 Om visuelle medier, leg, modernitet og repræsentationsspørgsmål, se: (Thestrup 2002), (Bertelsen 2002), (Nielsen 2002) 5 Om den medskabende forsker se: (Thestrup 2006) 6 Om forsøgene på at indkredse denne pædagogiskie position se: (Thestrup, 2007a, 2007b og 2006) 11