Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen?"

Transkript

1 Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Af Ida Marie Holm. MaSNE Udviklingskonsulent for inklusion, sprog og læsning Skanderborg Kommune På det gode skiv Mary står Skæg og Rasmus Klump og nyder sejladsen på deres vidunderlige og af egen kraft byggede skib. I al tilfredsheden udsiger Skæg fra sin behagelige gyngestol spørgsmålet: Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Har den gode besætning for en tid mistet orienteringen eller målet? I den faglige debat i den pædagogiske logopædi kan stemningen fornemmes og den usikkerhed det afstedkommer spores. Det er artiklens ønske at medvirke til den faglige dialog om den pædagogiske logopædis sigte og retning ved at belyse nogle af de mulige perspektiver i den logopædiske faglige selvforståelse i en tid, hvor inklusion og tværfaglighed er blandt grundforudsætningerne. Vi er fortidsbestemte fremadrettede nutidigheder, har psykolog Jan Tønnesvang formuleret. Forstået ind i Rasmus Klump-billedet kan det give mening i artiklens stræben efter at finde kurs i fremadrettetheden at indstille den analytiske optik på fortiden for at finde mening i nutiden og påvirke fremtiden. Det felt, artiklen omhandler, er betjeningen af børn, hvis sprogudvikling inviterer til opmærksomhed. Videnskabeligt er logopædien grundlaget, som skal omsættes til pædagogik. Derfor bruger artiklen betegnelsen pædagogiske logopæder. Det hedder andre steder talepædagoger, tale-hørelærere, tale-hørekonsulenter o.l. 1

2 Den talepædagogiske tradition Den talepædagogiske praksis på et PPR-kontor var, som jeg kendte den, kendetegnet ved, at pædagogisk personale eller forældre rettede henvendelse til PPR, fordi et barns sproglige udvikling af en eller anden grund bekymrede. Den pædagogiske logopæd gik på opdagelse ved at benytte sig af en eller flere af mange muligheder: tale med barn, forældre, pædagogisk personale, andre fagpersoner med kendskab til barnet, iagttage barnet i forskellige kontekster, iagttage barnets kontekster og /eller teste barnets sproglige formåen. Dette resulterede i en pædagogisk vurdering som indeholdt foranstaltningsforslag. Et af de mulige, hvor vejledning og rådgivning nok altid var aktuelle, var talepædagogisk undervisning. Undervisningen fik ofte diagnostisk karakter, fordi logopædan gennem sit samvær blev klogere på barnets barrierer og fandt mulige veje for læring. Logopæden reagerede således på en rejst problemstilling og havde i høj grad alene definitionsretten over sagsforholdet. Talepædagogiske forløb var ofte forbundet med succes og glæde for barn og forældre både hvad angår proces og resultat. Den faglige selvforståelse indeholdt en identificering og løsning af tale-sproglige vanskeligheder af børn forstået ind i dets kontekster, hvor løsningen af barnets vanskelighed ofte lå i omgivelsernes, herunder forældrenes, indsats (Holm, I.M., 2011, 2012). Den logopædiske tilgang havde sit teoretiske ståsted i en medicinsk forståelse af talelidelser som en mangel. Det handlede om at identificere manglen og med en indsats at normalisere. Tværfaglighed, inklusion og den konsultative tilgang I både tværfaglighedens og inklusionens perspektiv har ovennævnte praksis en skyggeside. Den tværfaglige skyggeside består bl.a.i definitionsretten. Tværfaglighed er, når flere faggrupper arbejder sammen om samme opgave, med hver sin faglige tilgang. Der foregår videndeling af specialkompetencer (Lauvås & Lauvås 2006). Værdien af tværfaglighed består i høj grad af, at flere faglige blikke samtidigt er rettet med et fælles tredje for, at de repræsenterede fagligheder sammen med forældrene i et fællesskab finder en måde at forstå genstandsfeltet på et barn i vanskeligheden f.eks. - og herigennem finde kvalificerede handlemuligheder. Med det tværfaglige udgangspunkt og forældresamarbejdet i det konsultativ møde kan logopæder ikke alene definere sit genstandsfelt og handlemuligheder. 2

3 Med inklusionsparadigmet er barnets deltagelse og læring kommet i centrum, hvor det tidligere alene var barnets læring med deltagelse som et medie til læring. Man kan sige, at i den store optagethed læringen i miljøet var der bevaret et individperspektiv, nemlig barnets læring. I inklusionens relationsperspektiv har deltagelse en egenværdi og inklusionen flytter blikket til fællesskabet. Værdien består i, at fællesskabet er det bærende, og det skal indrette sig på alle det medlemmer og i stadighed udvikle en bæredygtighed, så alle medlemmer er deltagende, i trivsel og lærende. Med inklusionsparadigmet er det således nødvendigt, at den pædagogiske logopæd både har 1. blik for det enkelte barn og kender det, der skal til for at barnet er deltagende og i læring og 2. samtidig kan analysere barnets miljø for der sammen med barnets voksne at finde veje for barnets deltagelse og læring. Fordringen til den pædagogiske logopæds faglighed er således blevet større, fordi logopæden både skal rumme den specifikke logopædiske faglighed og skal også kunne analysere barnets miljø, for at bruge sin logopædiske faglighed pædagogisk i miljøet. Relationskompetencer er helt anderledes i centrum og spænder videre end nogensinde, fordi det ikke længere kun handler om at være i stand til at være dygtig i sine relationer til forældre, børn og samarbejdspartnere, men i høj grad også kunne lave analyse og vurdering af relationer i barnets miljø. Den konsultative tilgang er en logisk konsekvens af forældreindragelsen og den tværfaglige inklusionsfremmende fordring. Konsultativ tilgang flytter blikket fra primært det enkelte barns sprog til forståelse af børns sprog i den position, barnet har. Den logopædiske faglighed må således give sig mulighed for at gøre sig gældende i den konsultative tilgang, så den kan gøre nytte her sammen med andre relevante fagligheder og forældre. Heri ligger store forandringer. Fra i høj grad at arbejde alene/selvstændigt, fordres det af den pædagogiske logopæd at kunne arbejde i et fællesskab. Et fællesskab under stadig forandring og konstruktion f.eks. i det konsultative møde. Kontekst- og kontraktafklaring er processer, der konstant er i spil. For at kunne lykkes med en være en dygtig faglighed, er det også nu nødvendigt at være en dygtig processtyrer / konsulent, hvor den specifikke fagfaglighed sættes i spil i fællesskabet. Det er specialistens linedans mellem essens og eksistens (Strøier, 2012), hvor balancen mellem samtidigheden af faglighed (essens) og evnen til momentvis at sætte sig i den andens sted, forstå relationer og se den andens mønstre i sin kontekst (eksistens) er i spil. 3

4 Organisatoriske forandringer Med den nye folkeskolelov er det i høj grad skolelederen og forældrene, der har retten til at definere, om den logopædiske bistand er relevant. Også her er det faggruppens evne til at indgå i forhandling, der er afgørende for, hvordan den logopædiske faglighed kommer i spil. Denne forhandling er oftest ledet af PPR-lederen. Måske er faggruppen ramt af, at den ofte er ledet af en psykologfaglighed? Måske er viden om den logopædiske faglighed, viden om betydningen af sprogudvikling som central for hele barnets udvikling og som en enestående prædiktor generelt ikke tilstrækkeligt til stede? Forstås sprogtilegnelse i et interaktivt sprogsyn, hvor sprog tilegnes i meningsfulde sammenhænge uløseligt er forbundet med hele barnets læring, får den pædagogiske logopædiske viden uanede dimensioner både pædagogisk og specialpædagogisk, fordi den kan omsætte særlig viden om sprog til pædagogisk praksis. Måske er det en særlig kunst at få det organisatorisk i spil? Med inklusionsfordringens tab af en individfokuseret medicinsk tilgang, skal logopæden finde et specialiseret pædagogisk logopædisk ståsted, hvor den specialiserede viden gør nytte både i almenmiljøet og specifikt for de børn, hvis udvikling profiterer af den særlige viden. Specific Language Disorder (SLI)/ sprogforstyrrelse / atypisk sprogudvikling / afvigende sprogudvikling International forskning tyder på, at 5-7 % af alle børnehavebørn har en afvigende eller forsinket sprogudvikling, uden at der findes nogen åbenlys forklaring (Sunddal, 2010). Her hæftes ved det afvigende eller de særlige barrierer for at tilegne sig sprog. Sprogtilegnelsen foregår ikke efter de mønstre, det er almindeligt. Artiklen vælger betegnelse atypisk sprogudvikling for at fremhæve, at der er en forskelssætning til det kommunikative samspil, som almenmiljøet umiddelbart består af. Med sprogvurderinger og den forskning, der ligger bag, ved vi noget om børn med forsinket udvikling, altså børn, hvis sprogtilegnelse er markant langsommere end de øvrige børns (uvm.2007). Vi ved dog ikke med sikkerhed præcist, hvad der er atypisk. Dog tegner der sig mønstre omkring specielt sproglig kompleksitet (narrativer), lydlig opmærksomhed og ordforråd, fordi det er områder, hvor der ud over skriftnære kompetencer kan spores at have sammenhæng med læseindlæringen (Bleses, 2012); samt med snitflader ind i psykologien, er der sikre tegn med executive funktioner og arbejdshukommelse (Wiig, 2012, Bishop 2006). Pia Thomsen pointerer, at der er god grund til at flytte fokus hen på børnenes 4

5 bearbejdning af inputtet, og at det er sprogtilegnelsesprocessen, der er afvigende (Thomsen, 2012). Det betyder, at der pædagogisk skal skabes grobund for processer snarere end inputtet. F.eks. er det ikke rimene i sig selv, der gavner, men de kognitive reflektionsprocesser, rim sætter i gang. Vi ved, at børn med atypisk sprogudvikling adskiller sig fra andre børn i sproglige og kommunikative test,og vi erfarer, at en særlig rettet pædagogik er befordrende for at skabe forandring. Sproget kommer ikke ved at give mere af det, børnene får i forvejen, eller at give dem det, de skulle have haft. De såkaldte understimulerede børn (svagt sprogmiljø, midlertidig hørenedsættelse, støjfyldte miljøer etc.) er således ikke en del af kategorien. Kategorien af børn med atypisk sprogudvikling er ligesom andre kategorier konstruerede og langt fra sikkert afgrænsede endnu, og bliver det måske aldrig i kraft af sprogets kompleksitet. Måske kan vi med det, vi ved i dag, sige, at det atypiske består i, at der skal noget særligt til for at skabe deltagelse, læring og udvikling. Sikkert er det, at atypisk sprogudvikling er en del af en kompleksitet den opmærksomme iagttager ser andet atypisk end det sproglige udtryk (Thomsen 2012). Det kan virke nyttigt i respekt for kompleksiteten at pege på at finde mulige veje for et barn og lade årsagerne ligge. Vi ved, at det er betydningsfuldt at finde netop disse børn, da det er påviseligt, at der er sammenhæng mellem forsinket sprogudvikling, tidlig indsats og evnen til at begå sig i skolens fag (Justice, 2011). At identificere det atypiske fra det typiske består f.eks. i: På stammeområdet at skelne mellem ikke-flydende tale og stammen Fonologiske at identificere om barnets processer følger et typisk eller atypisk mønster (Clausen, 2012) På det artikulatoriske område at skelne snøvl fra usikker artikulation På ordforråds- og sprogforståelsesområdet området at skelne f.eks tilbageholdenhed fra manglende ord i leksikon At skelne tøven fra ordmobilisering Etc. Faglig selvforståelse Faglig selvforståelse handler om den ramme eller horisont, man fagligt handler indenfor. Den faglige selvforståelse indeholder de mulige handlinger, tanker, forståelser og sprog og udelukker andet (Hedegaard Hansen, 2008). 5

6 En faglig selvforståelse har et sprog, som primært bruges af dets medlemmer. I logopædien er fonetik, fonologi, flydende tale, nasalisering etc. meningsfulde ord, som bliver indholdsudfyldt af den faglige viden i feltet. En central opgave for den pædagogiske logopædi kunne være at identificere børnene med en atypisk sprogudvikling og finde mulige veje for deres sproglige og kommunikative udvikling. Det kunne være netop den forskelssætning, der adskiller de pædagogiske logopæder fra de andre fagpersoner i det sproglige felt, f.eks. sprogvejledere og tosprogsvejledere, hvis virke primært er rettet mod det almene og den forsinkede typiske udvikling. Den logopædiske opgave flytter med identificeringen af det særlige sit fokus i kontinuummet mellem analyse og undervisning mod analysen. Analysen bliver et væsentligt kompetencekrav. De miljøer, vi betjener, efterlyser praksisnær indsats og vejledning (KL, 2013). De pædagogiske logopæder har baggrund for at agere i den pædagogiske praksis, hvor de har mulighed for gennem egen indsats at analysere og udvikle det sproglige læringsmiljø og har mulighed for at være gode modeller for det pædagogiske personale; at skabe medieret læring. Herigennem udvikles det udsatte barns sprogmiljø samtidig med, at det giver den pædagogiske logopæd mulighed for at identificere barnets processer i miljøet og dermed blive stadig klogere på barnets udviklingsmuligheder. Aktionslæring, hvor der skabes refleksive rum for pædagogisk udvikling, kan den pædagogiske logopæd se sig som vejleder ind i; ligesom det konsultative møde ud over at skabe en diskurs om et barn i en udsat position, er et fint lærings- og refleksionsrum. Midlertidig eksklusion i et inkluderende perspektiv Af de 5-7% børn, hvis sproglige / kommunikative udvikling er atypisk, vil nogle have brug for en særlig indsats, hvor det kan være det mest hensigtsmæssige at arbejde med barnet på tomandshånd eller i mindre grupper. I dette eksklusive miljø vil den pædagogiske logopæd opdage sider hos barnet, som det måske ellers ikke vil se. Det eksklusive miljø giver barnet deltagelsesmuligheder, det ellers ikke ville have. Erfaringen er, at de fleste børn elsker det og oplever sig meget privilegerede over at have en voksen for sig selv eller sammen med få andre. Inklusion handler først og fremmest om læring og deltagelse. Barnet kan få mulighed for at være deltagende i det lille miljø. Det inkluderende består i at bringe disse muligheder ind i et differentieret almenmiljø og bruge den viden til at indrette al- 6

7 menmiljøet og hjemmet, så de erfarede deltagelsesmuligheder kommer bliver aktive. Erfaringerne fra de midlertidige eksklusioner bruges til at differentiere det almene tilbud, så alle får deltagelsesog læringsmuligheder. En midlertidig eksklusion kan således ses som en kvalificering af almenmiljøet med den pædagogiske logopæd som vejleder. Aspekter i udvikling af den faglige selvforståelse. Udviklingsopgaven består i at bringe fagligheden ind i en systemtænkning, hvor den logopædiske individfokuserede viden kvalificerer relationerne i det inkluderende sproglige miljø, så barnet i en udsat position får nye positioner at udvikle sig ud fra. Det er en stor forandring at lære sig at ændre barnets position og ikke kun ændre barnet. Det er så grundlæggende, at det kan ses som et paradigmeskifte. En central pointe er at kunne være i individperspektivet og identificere det særlige ved det enkelte barns sprogtilegnelse. Dernæst at skifte logik, perspektiv og iagttagelsesposition for at transformere den individfokuserede viden ind i det pædagogiske fællesskab, hvor relationsperspektivet er nødvendigt. Det kræver nye logikker, nye handlemåder og nyt sprog for at skabe en fremtidssikret faglighed. Det er mit håb at være med til at skabe faglig debat blandt pædagogiske logopæder og styrke et fagligt fællesskab med udviklende og deltagende fagfolk. Referencer Bishop, D. V. M. (2006). What causes specific language impairment in children? Current Directions in Psychological Science. Bleses, D. (2012) Børn- og undervisningsministeriets sprogkonference, Nyborg Clausen, Marit, Fox-Boyer, Anette, 2012: Dansk-sprogede børns fonologiske udvikling, Dansk Audiolopædi, 4/47. årg. Hansen, Carla og Wilhelm: Rasmus Klump Hedegaard Hansen, J. (2009). Narrativ dokumentation: en metode til udvikling af pædagogisk arbejde (Vol. 1. udgave). Kbh.: Akademisk Forlag. Holm, I.M- (2011).Inkluderende logopædi i det specialpædagogiske felt. Masterprojekt. Århus Universitet Holm, I.M (2012) Inkluderende logopædi. Dansk Audiolopædi Børn- og undervisningsministeriets sprogkonference, Nyborg Justice, L. (2011). Language Skills as Predictors of Academic Succes.Unpublished manuscript, Odense. 7

8 KL (2013) Pejlemærker for fremtidens pædagogiske psykologiske rådgivning. Implement Consulting group Lauvås, K. Lauvås, P. (2006) Tværfagligt samarbejde - perspektiv og strategi. 2. udgave. Klim, Århus. Olesen, Lone Sunddal (2010): Når sproget gør mostand, NASUD, Aalborg universitet, Psykolognyt, Strøier. V. (2012): Konsulentens Grønspættebog, Dansk Psykologisk Forlag Thomsen, Pia (2012): Hvorfor lærer de sårbare børn ikke bare (det!) sprog?, Børn- og undervisningsministeriets sprogkonference, Nyborg Tønnesvang, Jan (2012) Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde: praksisudvikling på grundlag af integrativ selvpsykologi. Klim, Århus (2007): Baggrund for vurderingsmaterialet. Wiig, E.H (2012): Executive functions, Language and Literacy (Alf, Nyborg) 8

Inkluderende logopædi.

Inkluderende logopædi. Inkluderende logopædi. Artiklen gør rede for, hvorledes den specialpædagogiske logopædiske indsats kan indtænkes i en inklusionsforståelse, og hvilken faglig position det giver logopæden. Artiklens grundlag

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Specialisten i inkluderende praksis

Specialisten i inkluderende praksis Ida Marie Holm Specialisten i inkluderende praksis Artiklen gør rede for en mulig rolle og position for specialisten og praktikeren og belyser, hvordan praktikeren kan få nytte af specialisten i en inklusionsfremmende

Læs mere

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Flerfaglig aktionslæring.

Flerfaglig aktionslæring. Flerfaglig aktionslæring. - En mulig rolle for PPR konsulenten til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Ida Marie Holm, Udviklingskonsulent for inklusion, sprog og læsning, Skanderborg Kommune Erik

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen

- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen - Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen, KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg

Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg PPR i skolereformen PPR som en synlig og central aktør i skolereformen Dato Torsdag den 19. juni 2014 kl. 10.00 16.00 Sted Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Strategi for inklusion - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune Gribskov Kommune sætter inklusion på dagsordenen, fordi forskellighed betragtes som en styrke, der har værdi for alle. Børne- og Ungeområdet

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen Inkluderende fællesskaber. Pædagogiske kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Sprogins kursuskatalog forår 2016 Indhold

Sprogins kursuskatalog forår 2016 Indhold Sprogins kursuskatalog forår 2016 Indhold Velkommen til Sprogins kursuskatalog forår 2016... 2 Sprog i samspil (Learning Language and loving it) Et Hanen-certificeret uddannelsesprogram... 3 Teacher Talk

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område

et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang et specialpædagogisk tilbud for elever i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter Grønnevang Hvad omfatter det? Specialpædagogisk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kommunikations- og tegnsprogskurserne afholdes atter dette efterår. Folderen om disse kurser kan ligeledes findes på hjemmesiden.

Kommunikations- og tegnsprogskurserne afholdes atter dette efterår. Folderen om disse kurser kan ligeledes findes på hjemmesiden. Nyhedsbrev November 2013 SPK, Langelinieskolen Kontaktoplysninger vedr. Langelinieskolens specialtilbud Spk Skolens kontor,, 2100 Ø, mail@spk.kk.dk, tlf 2621 2663 Afdelingsleder for skolen, Hanne Staugaard,

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Sprogvejlederen. Oversat af Eva Maria Fredensborg. Dansk bearbejdelse af Else Maarssø

Sprogvejlederen. Oversat af Eva Maria Fredensborg. Dansk bearbejdelse af Else Maarssø Sprogvejlederen Oversat af Eva Maria Fredensborg Dansk bearbejdelse af Else Maarssø Indhold Forord 5 Introduktion til den danske udgave 6 Bogens opbygning 7 Kapitel 1 Sprogudvikling 9 Om sprog 9 Forudsætninger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh Læring, inklusion og forældresamarbejde Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Workshoppen sætter fokus på forældresamarbejde om inklusion og børns deltagelses- og læringsmuligheder

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Udviklingsprojekt: Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om Sprogtilegnelse. af Dorthe Bleses, Hans Månsson og Birte Gudiksen

Udviklingsprojekt: Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om Sprogtilegnelse. af Dorthe Bleses, Hans Månsson og Birte Gudiksen Udviklingsprojekt: Pædagogers kompetenceudvikling ved videreuddannelse om Sprogtilegnelse af Dorthe Bleses, Hans Månsson og Birte Gudiksen Februar 2010 1 Derudover deltog én medarbejder fra Fritids- og

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03.

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato: 27.03. SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Handleplan inklusion Til: Børn og ungeområdet Dato: 27.03.14 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Inklusion i Solrød... 1 Målet... 2 Organisatoriske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber

Inklusion i Egedal Kommune. En vision om inkluderende fællesskaber Inklusion i Egedal Kommune En vision om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit liv. Måske har du også haft

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere