Specialisten i inkluderende praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialisten i inkluderende praksis"

Transkript

1 Ida Marie Holm Specialisten i inkluderende praksis Artiklen gør rede for en mulig rolle og position for specialisten og praktikeren og belyser, hvordan praktikeren kan få nytte af specialisten i en inklusionsfremmende praksis. Der tages udgangspunkt i at uddrage forhold i inklusionsfordringen og gør rede for en forståelse af specialpædagogik i forhold til inklusion. Artiklen beskriver forskellen mellem individ- og relationsperspektivet, og hvordan de to perspektiver kan gøre sig nyttige i det specialpædagogiske felt. Dernæst gøres rede for relevansen af det konsultative møde for at samle det i en formulering af specialistens rolle og nødvendigheden af det dobbelte blik. Der afsluttes med betragtninger om nødvendigheden af forandring i det pædagogiske miljøs forventning til specialisten, som har ændret rolle fra bedrevidende ekspert til mervidende specialist. Der afsluttes med specialpædagogikkens fortsatte liv måske mere usynligt, men stadig nødvendigt. Inklusionsfordringen Inklusionsfordringen forstået i et politisk perspektiv, hvor det er ønsket om et samfund med deltagelsesmulighed for alle borgerne, stiller fordringer til den måde pædagogisk praksis udøves på. Susan Tetler opererer med fire forhold, som skal realiseres samtidigt, for at man kan tale om inklusion: 1. Fysisk tilstedeværelse i sin lokale institution 2. Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn 3. Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter 4. Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) Peter Farell i (Egelund, Tetler et al. 2009) i Inklusionsparadigmet tillægger integrationens tilstedeværelseskrav en ekstra dimension ved samtidig at fordre deltagelsesprincippet, der hermed bliver centralt. I deltagelsesbegrebet ligger, at den enkelte i fællesskabet både giver til fællesskabet og får fra fællesskabet. Fællesskabet bliver således tegnet af alle, der deltager og formes af deltagerne. Fællesskabet må forstås som en størrelse under konstant forandring afhængigt af fællesskabets medlemmer. Det forstås som en konstrueret og dynamisk størrelse. I den positive selvudvikling (pkt.3) indgår læringsdimensionen. Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) markerer dette ved at definere inklusion således: Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige mulighed for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere (NVIE 2007) i Ida Kornerup i (Pedersen 2009) ii. Inklusionsfordringen inviterer det pædagogiske miljø til at skabe deltagelses-, lærings- og udviklingsmiljøer til dets medlemmer

2 Specialundervisning og specialpædagogik Mange enkeltindivider er udfordret i det pædagogiske miljø. Der er i vores sociale systemer individer, der ikke er en del af fællesskabet og oplever sig ikke som en del af fællesskabet. De kan være ramt på deres læring og udvikling, som kunne være anderledes under optimale betingelser. Børnene/eleverne kan italesættes som børn med særlige behov, der skal have særlige eller specielle betingelser for at udvikle sig. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand som fagfelt udspringer af enhedsskolens udskillelsespolitik. Den producer foranstaltninger for de børn, der ikke magter skolens krav (Kirkebæk 2009). Specialpædagogikken forstås i denne diskurs som den særlige pædagogik til børn med særlige behov, hvor funktionsnedsættelse er et kernebegreb. I denne forståelse ses barnets vanskeligheder i et individperspektiv. De er primært iboende barnet, hvorfor specialpædagogisk bistand er foranstaltningen til børn med særlige behov. I dette kategoriske perspektiv identificeres barnets vanskeligheder, og der etableres specialpædagogiske foranstaltninger for at kompensere for barnets mangler (Skrtic, 1991). Viden om indlæringsvanskeligheder og funktionsnedsættelser er en vigtig del af specialpædagogikken. Dette kan bruges til at skille specialpædagogik fra pædagogik. Specialpædagogik drejer sig om forskellige vanskeligheder, om barrierer for læring og om at fremme elevers udvikling og læring til trods for sådanne vanskeligheder og barrierer. Fremhævelse af de rette betingelser for læring og udvikling er en forudsætning for at tale om specialpædagogik (Morken 2008) iii. Maul formulerer, at specialpædagogik er et perspektiv, der drejer sig om teoretiske og didaktiske perspektiver for børn med særlige behov (Maul 2009). Morkens og Mauls forståelse indikerer ikke en særlig foranstaltning, men særlige betingelser. Med barnets deltagelse som en central fordring gør den specialpædagogiske forståelse sig nyttig. Specialpædagogik bliver i dette perspektiv betegnelsen for den pædagogiske virksomhed, der skal til for at sikre, at individer ikke bliver udgrænset (Egelund, et al., 2009). For at undgå udskillelsen gøres det særlige ved de enkelte børn alment. Det særlige bliver en del af almenmiljøet. Med udskillelsesprocessens negative konsekvenser for øje er behovet for at rumme alle børn i almenmiljøet stadigt voksende. Den sociale integration ligner inklusion, fordi målet om barnets læring og deltagelse er det samme, men i integrationen er det barnet, der skal besidde kompetencer for at kunne indgå i et etableret fællesskab, som ikke fordres forandret. Integrationens succes afhænger af barnet, mens inklusionen afhænger af konteksten. I inklusionen skal fællesskabet i en stadig og kontinuerlig proces tilpasse sig de børn, der nu engang er i fællesskabet (ibid.). Integrationsprocessens succes afhænger af det enkelte barns evne til tilpasning, hvor inklusionsprocessen samtidigt afhænger af almentilbuddets evne til at tilpasse sig børnene. Grænsen mellem specialpædagogik og almenpædagogik er således situationsafhængig. Det specialpædagogiske blik bliver i en sådan forståelse i høj grad pædagogiske refleksioner, der kvalificerer et samspil, som kan være et samspil i almenmiljøet. Det er således fællesskabet, der i første omgang skal sættes fokus på og ikke barnets vanskeligheder (Egelund, et al., 2009). Denne forståelse handler om et perspektiv på barnets deltagelse, eller hvad almenmiljøet skal tilbyde for at gøre deltagelse muligt for barnet. Forståelsen kan indebære en inkluderende praksis, hvor specialpædagogikken bliver en kvalificering af almenpædagogikken, så alle børn får indfriet deres læringspotentiale (Jørn Nielsen i (Alenkær & Ainscow, 2009). Inkludering kan forstås som en proces, der aktivt involverer alle i en gruppe. Gruppens medlemmer skal opleve sig som selvfølgelige og værdifulde medlemmer af fællesskabet. Man er inkluderet, når man oplever sig og opleves som en del af et fællesskab, der er præget af deltagelse, kommunikation og handlen (Alenkær & Ainscow, 2008)

3 Den afgørende forskel mellem integration og inklusion er flytning af problemforståelsen fra barnet til relationen; fra individ- til relationsperspektiv. Individ- og relationsperspektiv I en individfokusering tillægges barnets vanskelighed en egenskab ved barnet, som løses ved, at barnet tilegner sig de manglende kompetencer f.eks. gennem træning og stimulering mere eller mindre rettet direkte mod vanskeligheden. Denne træning, som f.eks. kunne være sprogstimulering eller motoriks træning, foregår ofte uden for barnets naturlige fællesskab. En eksklusionsproces sættes i gang, da tilstedeværelseskravet ikke opfyldes, og individperspektivet kan få barnet til at opleve fravær af anerkendelse og stempling som et barn med mangler. Fokus på mangler hos børn får en stigmatiserende funktion, da nogle børn f.eks. p.g.a. sproglige mangler bliver vurderet som ikke tilhørende normalgruppen, som de hermed ekskluderes fra med risiko for manglende anerkendelse som resultat (Booth & Ainscow, 2007). Målet med inklusionsbestræbelserne adskiller sig overordnet ikke fra integrationstænkningen og pædagogik generelt i forhold til børns personlige udvikling, men vejene og de konsekvenser, der indtænkes, adskiller de to forståelser væsentligst i et specialpædagogisk perspektiv med fokusskiftet fra individ til relation. Inklusionsfordringen flytter den specialpædagogiske forståelse fra særlige foranstaltninger rettet mod individet til et fokus på barnets deltagelse og dermed de relationer, barnet indgår i, eller hvordan rummet omkring barnet skal indeholde relationer, der giver alle børn deltagelsesmuligheder. Blikket flyttes fra individet som bærer af problemet til relationerne omkring barnet som problemet. Fra at barnet ses som et barn med vanskeligheder, bliver det set som et barn i vanskeligheder. Med fokusskiftet flyttes blikket fra barnet til barnets relationer i den verden, der er omkring barnet. Der inviteres til en systemteoretisk tænkning, når blikkets fokus flyttes fra barnets vanskeligheder til barnets kontekst. Der er tale om, at blikket rykkes i et kontinuum. I dette kontinuum mellem analyse/undersøgelse og foranstaltning, vil nysgerrigheden ikke mindst hos inklusionens specialister i højere grad være rettet mod analyse og undersøgelsen og bruge dette for sammen med de pædagogiske praktikere at kunne skabe et pædagogisk miljø frem for at iværksætte specifikke foranstaltninger for barnet. Et eksempel: Karen er blandt mange diagnoser diagnosticeret til at have en social angst. Det er svært for hende at indgå i sociale fællesskaber, især hvis de er ukendte. Det betyder, at når der skal leges nye lege i samlingen, trækker Karen sig altid og sættes derved i en udsat position. I et individperspektiv kunne man vurdere, hvad man skal gøre for at forberede hende og derefter udtænke en foranstaltning rettet direkte mod hende. I et relationsperspektiv ville man finde måder at indrette forberedelsen, så de bliver en del af hverdagen. Konkret hentede børnehaven inspiration i ideen om perifer legitim deltagelse (Nielsen,1998), som indebærer, at barnet kigger på, inden det selv kan. For at det ikke skulle være på det tidspunkt, hvor der var fælles leg med forventning om at alle deltager, sørgede de voksne for at nye lege blev leget på legepladsen i nærheden af, hvor Karen var, inden de blev introduceret i samlingstiden. Karen fik så en chance for at lure legen af uden at opleve sig som ikke-deltagende, da der ikke er en deltagelsesforventning på legepladsen. Nødvendigheden af relationstænkning i inklusionsperspektivet indebærer et ændret pædagogisk syn. Det bliver en fordring til stadighed at skabe pædagogiske miljøer, der giver deltagerne deltagelsesmuligheder. Det pædagogiske miljø er under konstant forandring i forhold til sine deltagere. Et barn i vanskelighe

4 der vil i denne forståelse altid være i vanskeligheder i forhold til det miljø, barnet er i. Inklusionsparadigmet fordrer, at det er miljøet, der ændres, så barnet får deltagelses- og læringsmuligheder. Det er i et inklusionsperspektiv ikke nok for specialisten at undersøge barnet og analysere barnets kompetencer for derudaf at konkludere, hvilke pædagogiske foranstaltninger, der er nødvendige. Specialisten må i en inkluderende praksis have en anden rolle og arbejdsfelt, hvor den systemteoretiske tænkning kan gøre sig nyttig, og refleksion over praksis sammen med praktikere og nære voksne kan skabe praksis. Inklusionens samarbejde det konsultative møde Niels Egelund angiver, at der efterlyses udvikling af kooperative relationer, som ikke patologiserer forældrene, men derimod bygger på respekt og tillid (Egelund, et al., 2009). Connie Boye angiver endvidere, at dansk forskning viser, at forældre har et ønske om at være centrale aktører og ligeværdige samarbejdspartnere (Tetler & Langager, 2009). Inklusionsfordringens formulering af accept, anerkendelse, deltagelse, tilstedeværelse, udvikling og læring stiller endvidere krav til samarbejdsmiljøet mellem professionelle og praktikere i det pædagogiske felt. Samarbejdet skal lige som barnets pædagogiske miljø honorere fordringen om systemets tilpasning til børnenes behov. Dette fører til at iagttage samarbejdet i en systemisk forståelse, hvor konsultationsprincippet får betydning. En konsultativ tilgang er en systemisk dialogform, der i Ken Vagn Hansens forståelse bygger på en relationel interaktionistisk tænkning, hvor opgaven er at etablere kvalitative relationer til mennesker. Den indeholder en forståelse af, at kvalitative relationer er afgørende for at kunne gøre sin profession nyttig lige som kvalitative relationer faciliterer læring. Relationerne i dialogen er karakteriseret af komplementaritet (K. V. Hansen, 2007). Det indebærer, at deltagerne bidrager ligeværdigt med den viden, de har. Den konsultative tilgang tilstræber, at man forholder sig til sociale systemer og har med sin relationstænkning samme fundament som inkluderende praksis. Det konsultative møde er en praksis, der kan danne grundlag for samarbejdet mellem specialister, forældre og det landskab, der betjener børn i vanskeligheder. Det bliver ofte kaldt en metode, som dog slører, at der ligger et grundlæggende systemisk paradigme til grund. Det er ikke en metode, der kan erstattes af andre, men den konsultative tilgang kan have forskellige former. Det konsultative møde har centrale aktører i barnets verden med: Forældre og andre vigtige personer fra barnets verden, dagtilbud og relevante specialister. Det konsultative møde skaber en forståelse af barnet i vanskeligheder ved at afklare de involveredes parters syn på problemstillingen. Processens mål er kvalificering af de mennesker, der er tæt på barnet, hvorfor synet på barnet tager udgangspunkt i ressourcer og styrker. Mødets proces faciliterer at finde løsninger i barnets kontekst med udgangspunkt i kompetencer (Nielsen, 1996). Jørn Nielsen kalder det samskabelse (Alenkær & Ainscow, 2009). Mødet bygger på ligeværdighed, accept og refleksion. Specialisten vil i højere grad få en faciliterende rolle frem for en ekspertrolle. Den konsultative tilgang anbefales i mange sammenhænge, f.eks. Susan Tetler i sin tiltrædelsesforelæsnig (Tetler, 2011) og i Rejseholdets anbefalinger (Skolens & Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af, 2010). Specialisters udviklingsopgave består i at kunne facilitere læring og inklusion for barnet samtidigt. Med en praksis rettet mod kvalificering af samspillet vil muligheder udfolde sig i almenmiljøet. Bjørg Kjær angiver, at hun i sin undersøgelse af god pædagogisk praksis har fundet refleksionens betydning (Bjørg, 2010). Det konsultative møde kan forstås som et refleksionsrum, der skaber grund for en

5 2. ordens faglighed, hvor de professionelle udvikler refleksion over egen praksis, som grobund for fornyet pædagogisk praksis (Pedersen, 2009). Specialistens rolle i inklusionsparadigmet Perspektivskiftet fra individ- til relationsperspektiv er så fundamentalt, at det kan benævnes som et paradigmeskift. Hvor det pædagogiske læringsmiljø har haft øje for barnets trivsel, udvikling og læring, skaber inklusionsbestræbelserne et skift til både læring og deltagelse. Det var barnets læring, der vakte det specialpædagogiske blik, hvor det i inklusionsparadigmet er barnets læring og deltagelse, der vækker det specialpædagogiske blik. En specialist kan være f.eks. en psykolog, en talepædagog, en fysioterapeut, ergoterapeut, sprogvejleder en sundhedsplejerske etc.. Fra at deres specialviden skulle kvalificere barnets læring, skal det nu også have barnets deltagelse for øje, som understøttes af læringsteorier om, at børn lærer i meningsfulde sammenhænge. Egen lille undersøgelse af logopæders (talepædagoger) praksis som empirisk grundlag for en masterafhandling (Holm, 2011) viser, at logopæder er meget rettet mod barnets miljø. De er meget optagede af at kvalificere barnets miljø for at skabe de bedste læringsbetingelser for barnet og for, at barnet ikke ekskluderes. Set i forskelssætningen mellem integration og inklusion tyder undersøgelsen på, at der arbejdes i et individperspektiv, hvor barnets miljø er et medie for barnets læring. Med inklusionens fokus på deltagelse er barnets miljø, altså de betingelser og relationer, der danner miljøet, i fokus. Det pædagogiske miljø og det fællesskab, det består af, har en egenværdi, fordi det er fællesskabet, der bærer deltagelsen og læringen. Den specialist, der definerer sin faglighed ind i specialpædagogikken, skal således være i stand til at kunne analysere, vurdere og finde muligheder både i forhold til barnets læring/udvikling og barnets deltagelse. Hun skal have viden om det særlige, der skal til for at skabe læring og også om det særlige, der skal til for at skabe deltagelse eller læring gennem deltagelse. Der findes en tradition for, at forventningen til specialisten i det specialpædagogiske felt er, at hun gennem undersøgelse finder, hvad der er i vejen med barnet, der ikke lærer/udvikler sig som forventeligt og derudfra etablere anbefalinger til, hvad der skulle til for at skabe læring for barnet. Specialisten fremstod her som ekspert. Beskrevet således bliver individperspektivet meget tydeligt vel vidende, at virkeligheden bygger på meget større kompleksitet. Som praktiker i dette univers forventer man at få årsagsforklaringer og anvisninger på, hvad der kan gøres. Kunne dette ikke lade sig gøre inden for de givne rammer, var ekskludering er logisk konsekvens. Eksperten, der forventedes at arbejde i et individperspektiv, fik gennem sin formidling en stor betydning for praktikernes tænkning om barnet og barnets muligheder i det pædagogiske miljø. Forandrede barnet sig, så det passede ind i det eksisterende almenmiljø, var processen lykkedes. Det var barnets forandring, der har ansvaret for, om deltagelsen i almenmiljøet lykkes. Inklusionsfordringen ændrer tænkningen omkring børn i vanskeligheder og den måde praksisfeltet kan få nytte af specialisten. Spørgsmålet til specialisten flytter sig fra: Hvad er der i veje,n og hvad gør vi ved det? til: Hvad skal der til for at skabe lærings- og udviklingsmuligheder gennem deltagelse?

6 Det dobbelte blik Specialistens undersøgelse må i dette paradigme forandre karakter til at være nysgerrig og undersøgende både på barnet og barnets miljø. Almenmiljøet retter henvendelse til specialisten, fordi et barn er i vanskeligheder. Inklusionsparadigmets fordring om at gøre det særlige alment, kræver at det særlige identificeres for at kunne almengøres. Specialisten kan iagttage genstandsfeltet med to perspektiver med hver sin tænkemåde: 1. i et individperspektiv kan hun udrede barnet i vanskeligheder. Udrede om kompetencerne er afvigende eller forsinkede og undersøge barnets kommunikation i almenmiljøet. Ud fra dette skaber specialisten med sin faglige viden tanker om, hvad der skal til for at skabe udvikling for barnet. Der fastholdes individperspektivet selv om undersøgelsen indeholder faktorer om barnets relationer og kommunikation. 2. i et relationelt perspektiv kan hun bruge den viden i en samskabelse af forståelse og løsninger sammen med de voksne, der er tilknyttet barnets hjem og almenmiljø. I samskabelsen tages også barnets perspektiv. Specialisten skal være i stand til at tage forskellige positioner som iagttagende, lyttende, spørgende og vejledende i processen. I denne samskabelse bidrager alle med deres viden og specialisterne med den specifikke viden. Der er brug for a. at barnet tager ved lære i læringsmiljøet og er deltagende, til stede, udvikler et positivt selvbillede og er accepteret b. at almenmiljøet indretter sig på barnets særlige behov og gør det særlige alment c. specialisten superviserer og vejleder almenmiljøet, så det kvalificeres. At de to tænkemåder bliver skrevet op efter hinanden, angiver ikke en rækkefølge. Det er to måder at indrette sit blik på. Der er en del af et bevidst fagligt valg tilpasset den iagttagelsesposition, man har i forskellige øjeblikke. Specialisten kan i det dobbelte syn være i positioner, hvor et barn fremstår både med vanskeligheder (individperspektiv) og i vanskeligheder (relationelt perspektiv). Dilemmaet omkring hensynet til den enkelte og almenmiljøets sammenhængskraft kan ikke løses, men man kan lære sig at arbejde i dilemmapespektivet (Nilholm, 2010). Specialisten får i et inklusionsperspektiv en ny faglig opgave bestående af at kunne bruge sin specialpædagogiske viden til at facilitere ikke bare barnets udvikling, men også almentilbuddets pædagogiske praksis vel vidende, at alt ikke kan lade sig gøre, og inklusionens grænse kan nås. Specialistens rolle bliver i dette perspektiv udvidet fra at identificere det særlige til også sammen med barnets voksne at kunne skabe ideer til, hvorledes det særlige gøres alment. Almenmiljøets brug af specialister Ligesom specialisten i inkluderende praksis forandrer sin tilgang, ændrer praktikerens sin forventning til specialisten. Praktikeren kan ikke forvente at få at vide, hvad hun skal gøre. Hun skal i højere grad indlade sig på samskabelsen og sammen med specialisten og barnets nære voksne være nysgerrige og gå på opdagelse i, hvad det er nyttigt; hvad der virker. De professionelle og barnets forældre sætter sig i en ligeværdig position, hvor de med hver deres viden og perspektiver finder frem til, hvad der er nyttigt og hvilke handlinger, der skal skabes. Dernæst skal det pædagogiske personale stille sig spørgsmålet: Hvordan indret

7 ter vi nu vores pædagogiske miljø, så det nye særlige bliver alment? Praktikeren skal være parat til at gå fra en forventning om at få svar fra en ekspert til at gå ind i et samarbejde med forældre og specialister for at udvikle sammen. Har den pædagogiske praktiker en ekspertforventning til specialisten (psykologen, logopæden, fysioterapeuten etc.), er det svært for hende at slippe sin ekspertrolle og komme til at fungere som en fagperson, der ved noget særligt, der kan være med til at facilitere børns læringsmiljø Specialpædagogikkens status Bliver alt særligt i inklusionens navn og med specialistens hjælp gjort alment, mister det særlige sin status. Hvis det særlige bliver alment, ophører det særlige med at eksistere. Men det er det særlige, specialisten kan gøre nytte i forhold til. Det er et paradoks. Paradokser kan heller ikke løses. Vi må leve med dem. En mulig måde her er at blive ved med at have blik for det særlige selv om det er almengjort. Herved er specialpædagogikken blevet en del af og en kvalificering af almenpædagogikken. F.eks. kan Peter have brug for pictogrammer som hjælp til strukturering. At bruge pictogrammer bliver en del af almen praksis, som kan forbindes med specialpædagogik. Her almengøres de og bruges i forhold til alle børn. En dag går Peter ikke i børnehaven mere. Bliver man ved med at bruge pictogrammer, er det fordi, det er nyttigt alment. Ellers holder man op. Det betyder, at alle pædagogiske tiltag hele tiden er overvejede; er didaktiske. Man kan ikke se, hvem der har det særlige behov, men det ved de voksne. Fokus på det særlige, er en del af de professionelles bevidsthed og refleksion. De professionelle kender de enkeltes børn særlige betingelser samtidig med, at de er almengjorte. Dette er et udtryk for almenmiljøets konstante forandring. Når et barn slutter forandres praksis og en ny begynder med nye børn. Specialister bliver inddraget, når der er brug for deres særlige viden. Enhver praksis vil altid være kontekstafhængig og styret af de personer, der indgår børn og voksne -, og styret af den værdiramme det pædagogiske miljø agerer indenfor. Specialpædagogikken var tidligere ofte mere synlig, fordi den blev praktiseret i særlige organisatoriske foranstaltninger, f.eks. specialundervisning, specialskoler, sproggrupper, motorikhold etc., som eksperter visiterede til. I et inklusionsperspektiv er specialpædagogik et blik, et perspektiv, som ligger i relationerne i det pædagogiske miljø og kan ikke i den praktiske udformning udpeges til specialpædagogik. Den viden, der er nyttig at have om børn i udsatte positioner, om netop deres særlige forudsætninger og behov, er stadig lige vigtig. At specialpædagogikken i dens almengørelse bliver mere usynlig fordrer, at specialpædagogikkens specialister forbliver synlige og gør sig nyttige for at kvalificere børns læringsmiljøer. Har Jens svært ved at udtrykke sig, er det nyttig at finde frem til, at det f.eks. er vanskeligheder med struktur, og det er stadig lige nyttigt at vide, at han har brug for struktur for at kunne danne kommunikative mønstre, vide hvordan de voksne kan lave struktur, og hvordan Peter selv får udviklet strukturelle mønstre. Specialistens viden skal gøre sig nyttig i forhold til børn i udsatte positioner. Ida Marie Holm Master i specialpædagogik Udviklingskonsulent Sprogtilegnelse.dk

8 Alenkær, R., & Ainscow, M. (2008). Den inkluderende skole: en grundbog (Vol. 1. udgave). Kbh.: Frydenlund. Alenkær, R., & Ainscow, M. (2009). Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv (Vol. 1. udgave). Frederiksberg: Frydenlund Kjær, Bjørg (2010). Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Kbh. Akademisk Forlag Egelund, N., S. Tetler, et al. (2009). Effekter af specialundervisningen: pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Kbh., Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Hansen, K. V. (2007). Mere bevægelse mod konsultative praksisformer. Psykologisk pædagogisk rådgivning, 44(1), Holm, I.M (2011). Inkluderende logopædisk praksis. Masterafhandling i specialpædagogik. DPU. Århus universitet. Kirkebæk, B. (2009). Udelukket fra enhedsskolen: specialpædagogikkens opkomst og nutidige historie. Specialpædagogik, 29(5), Maul, J. (2009). Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen? Cepra-striben(5), Morken, I. (2008). Normalitet og afvigelse: specialpædagogiske udfordringer: en introduktion. Kbh.: Akademisk. Nilholm, C. (2010). Perspektiver på specialpædagogik (Vol. 1. udgave). Århus: Klim. Nielsen, J. (1996). Konsultativ metode: - et psykologisk redskab for PPR. Psykologisk pædagogisk Nielsen, K. (1998). Mesterlære: læring som social praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. rådgivning, 33(2), Næsby, T. (2009). Udsatte børn og sprogvurdering i dagtilbud. [Odense]: Servicestyrelsen. Pedersen, C. (2009). Inklusionens pædagogik: fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen (Vol. 1. udgave). Kbh.: Hans Reitzel. Skolens, R., & Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af, G. (2010). Fremtidens folkeskole - én af verdens bedste: 360-graders-eftersyn af folkeskolen (Vol. 1. udgave). [Kbh.]: Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen. Skrtic, T.M. (1991). Behind special education: a critical analysis of professional culture and school organization. Denver. Love Publishing Company. Tetler, S. (2011). Inkluderende specialpædagogik - som konstruktiv selvmodsigelse

9

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt

Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Inkluderende logopædisk praksis i det specialpædagogiske felt Oplæg på grundlag af masterprojekt i specialpædagogik 2011 Alf - Nyborg Strand 27.3.2012 1 Oversigt 1. Projektets sigte 2. Projektets analysestrategi

Læs mere

Inkluderende logopædi.

Inkluderende logopædi. Inkluderende logopædi. Artiklen gør rede for, hvorledes den specialpædagogiske logopædiske indsats kan indtænkes i en inklusionsforståelse, og hvilken faglig position det giver logopæden. Artiklens grundlag

Læs mere

Flerfaglig aktionslæring.

Flerfaglig aktionslæring. Flerfaglig aktionslæring. - En mulig rolle for PPR konsulenten til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Ida Marie Holm, Udviklingskonsulent for inklusion, sprog og læsning, Skanderborg Kommune Erik

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...

Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose... Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk

Læs mere

Fra integration til inklusion

Fra integration til inklusion Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Inklusionens konceptgørelse

Inklusionens konceptgørelse Inklusionens konceptgørelse Koncepter er blevet svaret på inklusion Af Line Holst, konsulent Artiklen retter fokus på, hvordan tidens mange skolekoncepter kan få negative konsekvenser for udviklingen af

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Konkrete indsatsområder

Konkrete indsatsområder Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen?

Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Vi skyder en vældig fart, men hvor er vi egentlig på vej hen? Af Ida Marie Holm. MaSNE Udviklingskonsulent for inklusion, sprog og læsning Skanderborg Kommune På det gode skiv Mary står Skæg og Rasmus

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig

En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig En politisk vision,- salamanca erklæringen,- handicapkonventionen, de pædagogiske læreplaner,- skolereformen.? En pædagogisk / dannelsesmæssig vision? En spareøvelse? Ødelæggelse af både det sårbare barns

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv

Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. 18. marts 2015 AKT-konferencen Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk 18. marts 2015 AKT-konferencen 1 Hvad er inklusion? Børnesyn og værdier Pædagogik Neurovidenskab Økonomi Forvaltningspolitik Specialpædagogik? Menneskerettigheder 2 Vi er gået

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Inklusion - for elevernes skyld

Inklusion - for elevernes skyld Inklusion - for elevernes skyld Af Micki Sonne Kaa Sunesen og Karina Mathiasen Bragt i Specialpædagogik tidsskrift for specialpædagogik og inklusion. Nr. 3 2014. Årgang 34 Der er taget en politisk beslutning

Læs mere

Den fælles forståelse af begrebet inklusion

Den fælles forståelse af begrebet inklusion Inklusion Alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab. Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet. Sagsgange og faggrænser skal være tilpasset barnet

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere