Svendborg Kommune Socialpsykiatrisk Behandlingstilbud. Tegninger: Anna Sand. svb 2643

Transkript

1 Svendborg Kommune Socialpsykiatrisk Behandlingstilbud Tegninger: Anna Sand svb 2643

2 Indhold 1. Afrapportering til centerledergruppen Konceptet Virksomhedsplan Tilbuddets servicedeklaration Behandlingskoncept Behandlingen Tilbuddet til øjebliksbilleder Udredning af funktionsniveau Akut aflastning Længerevarende tilbud Længerevarende tilbud Bilag Problemformulering Plancher fra ideudviklingworkshop Personcentreret Planlægning Eksempel på funktionsbeskrivelse

3 1. Afrapportering til centerledergruppen Nærværende virksomhedsplan er resultatet af et fire måneder langt innovationsforløb i Socialafdelingen. Virksomhedsplanen udgør innovationsgruppens anbefalinger til centerledergruppen og skal ses som et oplæg til videre drøftelse og behandling blandt centerlederne. Innovationsgruppen blev ved projektets start opfordret til at se innovationsprojektet som et metodeafprøvningsprojekt. Innovationsprojektet er forsøgt designet med behørig respekt for Socialfagligt Centers behov og Socialafdelingens ønske om at afprøve forskellige metoder undervejs. Innovationsgruppen har i designet af forløbet søgt at få flest mulige perspektiver på den formulerede problemstilling, se bilag. I forløbet har der været inddraget borgere fra venteliste, borgere der tidligere har været på ventelisten, borgere visiteret til bostøtte, borgere der bor på Skovsbovej samt pårørende. Der har hovedsageligt været inddraget unge i undersøgelsen, men også socialpsykiatriens dialogforum har været involveret undervejs. Det er således tanken, at den store diversitet i borgere i forhold til behov og alder har givet den fornødne indsigt i problemstillingen. Metodemæssigt er der i projektet arbejdet med video, interview, fokusgruppeinterview, brugerrejser, brugerportrætter, observation og ideworkshop. Innovationsgruppen har været på besøg hos Sukkertoppen, Bo25, SUF og Plantangården for at få inspiration til løsning af den stillede opgave. Høj grad af involvering betyder også mange tilkendegivelser, holdninger og ideer, og nødvendiggør både fra- og tilvalg. I gruppens anbefalinger er brugerrettede nytteværdier og Socialfagligt Centers behov vægtet højere end systemrettede nytteværdier. Nærværende virksomhedsplan rummer alene anbefalinger og tilbagemeldinger på den stillede opgave og ikke erfaringer i forhold til proces og metoder.

4 1.1 Konceptet I projektets opdagelsesfase har fokus været rettet mod at få flest mulige perspektiver på den stillede problemformulering. Således har mere end 15 brugere og pårørende været direkte involveret. Alle med vidt forskellige historier, behov og ønsker. De mange perspektiver på problemstillingen har naturligt betydet, at der er fremkommet modsatrettede ønsker fra brugerne. På den ene side er der et ønske om mere af det kendte, og på den anden side er der et ønske om noget andet end det kendte. Den aktuelle venteliste afspejler et konkret behov for et døgndækket tilbud. Dette sammenholdt med inspiration fra de besøgte steder gør, at innovationsgruppen har valgt at rette fokus hen i mod skabelse af et nyt og anderledes tilbud - et alternativ til kommunens øvrige tilbud. I nærværende afsnit beskrives tilbuddets koncept kort. Tilbuddet et et bo- og behandlingstilbud. Tilbuddets fokus er på behandling, målrettet unge psykisk sårbare og sindslidede. Tilbuddet er fysisk forankret omkring en matrikel med 4-6 pladser, heraf én akut plads. Herudover er der et varierende antal eksterne pladser, hvor den unge bor i egen bolig og modtager behandling i eget hjem. Behandlingen er fokuseret omkring korte intensive forløb. Der tilbydes udredningspladser af maksimalt tre måneders varighed og behandlingspladser af maksimalt tre års varighed. Lovgivningsmæssigt arbejder tilbuddet inden for Servicelovens 85 og

5 Tilbuddets koncept er illustreret i nedenstående figur: Tilbuddet henvender sig til unge med funktionsnedsættelse som følge af sindslidelse eller psykisk sårbarhed. Tilbuddet henvender sig ikke til en aldersmæssigt afgrænset målgruppe, men til unge borgere, der skal til at skabe sig en identitet. Det eneste krav der stilles ved indflytning er, at der er motivation for forandring, og at borgeren forpligter sig til at arbejde med sig selv. Helt centralt for konceptet er tilgangen til recovery en tilgang der afspejles i et klart defineret værdigrundlag og menneskesyn, der er gennemsyret af en insisterende tro på, at personer med sindslidelser kan komme sig. Vi forventer det faktisk. Innovationsgruppen tror på, at det er borgerens ønsker og drømme, der skal være udgangspunktet for indsatsen i tilbuddet. Det betyder, at den unge støttes i at nå sine mål og drømme. Det er borgerens proces, der er det vigtigste element i behandling. Processen er med til at definere målet og vil være medvirkende til, at borgeren får ejerskab til eget liv. I tilbuddet er der ingen standardpakker. Alt sammensættes i forhold til borgerens konkrete behov. Er de rigtige kompetencer ikke til stede i tilbuddet, anvendes specialviden fra andre tilbud i socialpsykiatrien eller tilkøbes eksternt. Konceptet stiller store krav til personalesammensætningen det gælder både i forhold til værdier og i forhold til faglighed. Som udgangspunkt anvendes der én fælles metode i behandling. Innovationsgruppen peger på Personcentreret Planlægning (PCP) som dette værktøj. PCP har den systematik, som vurderes hensigtsmæssig i forhold til arbejdet med forandring, som det beskrives i nærværende koncept. 3

6 Foruden anvendelse af PCP forventes det, at der er en fælles faglighed på stedet. Her anbefales den systemiske tilgang og relationsarbejde. Herudover anbefales det, at behandlerne har forskellige kompetencer og specialviden. Således at forskelligheder dyrkes. Det er innovationsgruppens vurdering, at småt er godt. Det er relationen mellem borger og behandler, der skaber forandringen. Derfor anbefales det, at stedet bygges op om en lille behandlerstab. Det anbefales ligeledes, at der afsættes de nødvendige ressourcer til supervision og uddannelse, der sikrer en afstemt og koordineret personalegruppe. I behandlingen benyttes støttepersoner unge borgere uden sindslidelser i forhold til fritidsaktiviteter. Det er afgørende for tilbuddet, at borgerne møder professionelle og engagerede medarbejdere, der møder dem i øjenhøjde. Tryghed og ligeværd er vigtige faktorer i behandlingsprocessen. Det er innovationsgruppens vurdering, at der kræves en stor ledelsesmæssig bevågenhed og en nøje sammensat personalegruppe for at kunne omsætte behandlingskonceptet til praksis. Der skal sammensættes et brændende hold, der i tale og handlinger udfolder det menneskesyn, som behandlingskonceptet hviler på. Konceptet og gruppens anbefalinger konkretiseres i de følgende afsnit. 4

7 2. Virksomhedsplan Tilbuddets idégrundlag er udtryk for det engagement og den faglighed, der stilles til rådighed for den enkelte. At de unge i deres arbejde mod det gode liv og stræber højt i erkendelsen af egen suverænitet gør, at tilbuddet også må stræbe højt for at opretholde et udviklingsperspektiv i både faglighed og menneskesyn, der kan understøtte de unges processer. Idegrundlaget dækker over et tilbud der: skaber rammer, hvor det er muligt at komme sig helt eller delvist på egne betingelser. skaber rammer, hvor den enkelte kan arbejde med sig selv og sit i forhold til at udvikle meningsfyldte mestringsstrategier. skaber rammer, hvor der er plads til, at den enkelte kan finde sig selv. skaber muligheder for den enkelte til at finde nærhed, nytte og mening i det liv, der leves. skaber muligheder for den enkelte til at få det gode liv, som vedkommende definerer det. Idégrundlag Vi insisterer på, at unge mennesker med sindslidelser skal have mulighed for at komme sig; på egne præmisser Vision Vi vil stille Danmarks bedste individuelle behandlingstilbud til rådighed Mission Vi vil støtte borgerens ønske om at komme videre i livet, skabe håb og varig forandring 5

8 2.1 Tilbuddets servicedeklaration Tilbuddet er et socialpsykiatrisk behandlingstilbud. Behandlingstilbuddet består dels af et egentligt botilbud, afklarings- og udredningstilbud og et akuttilbud. Tilbuddet følger den unge i realiseringen af sin plan om det gode liv. - Fysisk placering Tilbuddet placeres i umiddelbar nærhed til centrum og består dels af en fast matrikel med 4-6 pladser og dels eksterne pladser. Det konkrete pladstal afhænger af den faste matrikel og personalenormeringen. Det er vigtigt, at den faste matrikel afspejler normal bebyggelse. - Lovgivning Den faglige del af tilbuddet leveres i henhold til servicelovens 85, uanset om indsatsen leveres på den faste matrikel eller i de eksterne pladser. På den faste matrikel stilles boligerne til rådighed efter bestemmelserne i servicelovens Målgruppe Tilbuddet henvender sig til unge sindslidende, psykisk sårbare, med særlige udfordringer, og som i en periode har brug for et kortere- eller længrevarende behandlings- eller afklaringsforløb i trygge rammer med døgnpersonale. Tilbuddet henvender sig til unge borgere, som på grund af betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et behandlingstilbud. Det er et krav, at der er motivation for forandring ved indflytning. Der modtages i udgangspunktet kun borgere fra Svendborg Kommune. - Personale Personalet har som udgangspunkt en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund samt efteruddannelse inden for socialpsykiatri, terapeutiske metoder og fagspecifikke områder. Personalet fungerer som behandlere i forhold til beboerne. Tilbuddet har som udgangspunkt døgndækning. 6

9 I tilbuddet lægges der op til, at beboerne har aktiviteter ud af huset i dagtimerne uddannelse, arbejde, aktivering, m.m. i det omfang beboerne er klar til det. Innovationsgruppen tror på, at relationen mellem ansatte og beboere er afgørende for at skabe forandring. Det er den enkelte medarbejders engagement, dedikation og tilstedevær, der er med til at skabe forandringen hos borgeren. Derfor anbefales, at fokus rettes mod de fordele, en lille koordineret medarbejderstab har. Det anbefales, at tilbuddet består af en lille fast medarbejderstamme. I tilfælde hvor der er særlige behov, som ikke kan imødekommes hos personalet, anvendes specialviden fra socialpsykiatrien ellers tilkøbes der specialviden hos eksterne specialister. Der arbejdes med tovholderfunktion på stedet. Det anbefales, at hver bebeoer har to tovholdere tilknyttet en primær og en sekundær. Dette for at sikre en vidensdeling mellem medarbejdere og en tilgængelighed for brugerne. I bilagsmaterialet er der sat et eksempel ind på en funktionsbeskrivelse. I tilbuddet anvendes støttepersoner i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter. Der ansættes unge uden sindslidelser, der støtter beboerne i forhold til konkrete behov. Det anbefales, at der arbejdes med scenariespil ved rekruttering af personalet. Dette for at sikre, at det menneskesyn, som tilbuddets behandlingskoncept hviler på, er til stede i tilbuddet, jf. indledning og senere afsnit om behandling. - Faglighed Tilbuddet har en tostrenget tilgang til faglighed fælles faglighed og individuel faglighed. Der stilles krav til, at personalet er afstemt, afklaret og tydelig på, hvor der er fælles faglighed, og hvor der er forskellighed. Det forventes, at der uddannes i retning af en fællesfaglighed i forhold til for eksempel systemisk tilgang, PCP og relationsarbejde. Der forudsættes ligeledes, at der laves en uddannelsesplan, der kvalificerer behandlingen bredest muligt. I det omfang, der fordres specialviden, der ikke findes i tilbuddet, inddrages denne viden gennem eksterne samarbejdspartnere. - Personcentreret Planlægning Innovationsgruppen peger på Personcentreret Planlægning (PCP) som fælles udgangspunkt for tilbuddets ansatte. PCP repræsenterer den 7

10 stringente og systematiske tilgang, som innovationsgruppen vurderer er hensigtsmæssig. PCP har som udgangspunkt 5 faser; - En stabiliseringsfase - En konsolideringsfase - En erkendelsesfase - En nyorienteringsfase - Det gode liv I samtlige faser er det primære fokus på personen og på det, som giver mening. Det er alene det ejerskab, den enkelte kan skabe i forhold til eget liv, der driver processen mod det gode liv. Det betyder i praksis, at al specialviden og øvrige tiltag er tilpasset den enkelte person og dennes problemstillinger, mål og drømme. I bilagsmaterialet er PCP uddybet. - Handleplan Der arbejdes med handleplaner i flere perspektiver. Der arbejdes med to typer handleplaner. - En handleplan for livet - En handleplan for opholdet (behandlingsplan) - Kontrakt mellem beboer og tilbud Tilbuddet er et tilvalg for beboerne. Et valg der betyder, at beboerne er parat til forandringer og vil arbejde målrettet på at komme sig. I tilbuddet arbejdes med tid. Således sættes der ved indflytning dato på udflytning. I den forbindelse lægges der op til, at udredningspladser i tilbuddet har en varighed af maksimalt tre månder og botilbuddet har en varighed af maksimalt tre år. Akutpladsen er en visiteret akutplads og har en varighed af få dage. Ved indflytning indgås der kontrakt mellem borger og bosteddet. Kontraktens bærende elementer er at sikre en klar ansvarfordeling og sikre klarhed over mål og indhold for den enkelte borger. I kontrakten præciseres det, at det er borgeren, der har ansvaret for sin egen proces, og at stedets behandlere understøtter processen. Det præciseres ligeledes, at når der skrives under, er det samtidig aftalt, at stedets behandlere vil være insisterende i deres forventninger til at beboerne arbejder aktivt med forandring. Kontrakten indgås for at understrege, at der er tale om behandling, og der er en klar forventning om, at der skal arbejdes med forandring. Kontrakten revideres løbende. 8

11 Kontrakten skal skabe klare rammer og retningslinjer i samarbejdet mellem beboer og personale. - Økonomi Stedets styres økonomisk efter en pose penge princippet. I praksis betyder det, at stedet får en fast årlig budgetramme. Rammeprincippet giver gode muligheder for at kombinere stabilitet, kontinuitet og faglighed med økonomisk styrbarhed. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der skal afsættes de nødvendige ressourcer til supervison og efteruddannelse. Et højere budget end hos de øvrige kommunale tilbud. 9

12 3. Behandlingskoncept Behandlingen tager grundlæggende udgangspunkt i transformationsteknologien, jf. figur fra afsnit om koncept. Tanken er, at der er motivation for forandring hos beboeren. Beboeren og personalet afdækker i fællesskab beboerens ønsker til fremtiden. Med udgangspunkt i denne afdækning skræddersys den behandling, som den enkelte har brug for. Behandlingstanken og de underliggende metoder og fagligheder afspejler transformationstankegangen. Behandlingen tager afsæt i det enkelte menneske og dennes virkelighed. Behandlingen sammensættes på en måde, der giver mening for den enkelte, med fokus på det gode liv. Der arbejdes i et helhedsperspektiv, gennem individuelle samtaleforløb, gennem gruppeforløb og gennem undervisningsforløb. Undervisningsforløbene er til enhver tid i valg af emner en afspejling af temaer i den aktuelle brugergruppe. På samme måde er gruppeforløbene tilpasset gruppens temaer. Vægtningen af de forskellige tiltag er bestemt af den enkelte, da det at arbejde i gruppeforløb og deltage i undervisning kan være vanskeligt, alt efter hvor man er i livet. Der vil i nogle tilfælde være en grad af styring fra tilbuddet i forhold til den enkelte. Dette er i umiddelbar modsætning til stedets erklæredede mål i forhold til den enkeltes ejerskab for eget liv. Afvejningen er, at stiller man ikke krav, og har man ikke forventninger til andre mennesker, oplever de ikke betydning og værdi. Samtidigt kan der for den enkelte være tale om et problemkompleks, der kræver, at der for en tid tages styring. At tage styring, stille krav og have forventninger, samtidigt med at der arbejdes på øget ansvar og fuldstændigt ejerskab for eget liv, stiller store krav til faglighed, etik og menneskesyn. Følgende betragtninger ligger til grund for det behandlingskoncept, der skal praktiseres på Svendborg Kommunes nye tilbud til sindslidende. Værdimæssige betragtninger: - Alle mennesker har ret til at være den, de er - Alle mennesker rummer evnen til udvikling - Alle mennesker har ret til at definere det gode liv - Alle mennesker har muligheden for det gode liv - Alle mennesker har krav på at blive mødt med respekt og på at blive behandlet som ligeværdige. 10

13 Faglige betragtninger: - Ro, tryghed samt en oplevelse af at blive mødt, set og forstået som den man er, skaber fundamentet for menneskelig opblomstring. - Ejerskab og ansvar skaber udvikling. - Selvforståelse og identitet styrker relationer. - Forhindringer og barrierer kan mestres eller overvindes. - Stimulering af indre healing/helbredsprocessor skaber forandring. - Arbejde med sammensatte problemstillinger kræver tid. - Personlig udvikling kræver tid. - Personlig udvikling kræver tryghed og ro. - Det, som giver mening for den enkelte, er det, der dur. - Det er i samspil med det omgivende samfund, at den enkelte udvikler sig. På baggrund af disse betragtninger er der fremkommet en række kerneydelser, som er det fundament, som behandlingen er forankret i. Behandlingstilgangen er orienteret med udgangspunkt i grundlæggende kerneydelser og individuel specialviden. 3.1 Behandlingen Behandlingens omdrejningspunkt er personlig udvikling gennem en styrkelse af jeg et og oplevelsen af identitet. Dette medfører større ejerskab for og tro på en fremtid, forankret i de drømme for fremtiden, der skaber håb om forandring. Behandlingen sigter på at undersøtte personlig udvikling: - Gennem ro, tid og tryghed samt oplevelsen af at blive set, mødt og oplevet i den proces, hvor personen dels træffer valg, dels beskriver sig selv og den aktuelle virkelighed. - Gennem bearbejdning af følelser. - Ved samvær, tid til udfoldelse. - Gennem selvaccept, livskraft og et voksende selvværd. - Gennem ukuelighed og viljen til at vinde. - Gennem mestringsstrategier og fokus på indre ressourcer. - Ved samhørighed med andre og bæredygtige relationer. - I rum hvor personen kan prøve sig selv af. - Ved frigørelse - Ved at dyrke egen individualitet - Ved at gøre verden håndgribelig, håndtérbar og meningsfuld. Det er væsentligt, at dette arbejde foregår i et miljø, der er anerkendende, kærligt og tålmodigt. Men samtidig et miljø, som er insisterende og har modet til at forstyrre, stille krav og sætte grænser. Der arbejdes i en overordnet ramme, benævnt PCP. Der tages afsæt i den enkeltes drømme for fremtiden, og disse gøres til genstand for et målsætningsarbejde i forhold til den forandring, personen ønsker, og det liv, der aktuelt leves. 11

14 PCP er et procesværktøj, der har fokus på at kunne skabe en bevægelse i et menneskes liv, og som honorerer tre væsentlige forhold, i det at kunne komme sig. Nemlig personens egne erkendelsesprocesser, mulighederne for at skabe vendepunkter samt muligheden for, at der kan opstå en eller flere betydende relationer i personens liv. Behandlingstilgangen er orienteret med udgangspunkt i grundlæggende kerneydelser og individuel/fællesfaglig specialviden. Kerneydelserne er: - Daglig personalekontakt. - Kompetente samtalepartnere. - Tilgængeligt personale døgnet rundt. - Rummelighed, anerkendelse og forståelse i forhold til den enkelte. - Hjælp og støtte til det, der er svært. - Et individuelt tilrettelagt forløb. - Høj og bred faglighed. - Individuelle løsninger til individuelle problemer. - At møde brugere med ærlighed og respekt. - Fokus på ressourcer. - Netværksetablering. - Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 12

15 4. Tilbuddet til øjebliksbilleder I innovationsprojektet er der udarbejdet brugerportrætter også kaldet øjebliksbilleder. Øjebliksbillederne repræsenterer arketyper. Der er taget udgangspunkt i Socialfagligt Centers aktuelle behov. Øjebliksbillederne er udarbejdet for at holde fokus på de konkrete behov, der efterspørges. Dette kapitel indeholder en karikeret beskrivelse af de mulige behandlingsindsatser og fagligheder, som kan stilles til rådighed for de øjebliksbilleder, som er udarbejdet og benyttet i projektet. Beskrivelserne er alene udarbejdet for at beskrive den forskellighed i personalegruppen, der er behov for. I samtlige behandlingsforløb arbejdes der med PCP og relationer. 4.1 Udredning af funktionsniveau Problemstilling 18½ år gammel, bosiddende i opholdssted, overdraget fra Familieafdelingen Beskrevet med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, angst, depression, kognitivt i normalområdet med risiko for udvikling af svær psykisk lidelse, suicidale tanker og manglende håb for fremtiden Færdes med støtte fra personale og klarer egenomsorg med opfordring fra personale Støttebehovet er uklart, da funktionsniveauet er beskrevet ud fra udviklingsperspektivet for et barn Vanskeligt at vurdere om den unges ønske om at bo selv er realistisk Den unges tanker om egen formåen er ikke konkrete Behandling Borger visiteres til et udredningsforløb med ophold i egen bolig. Kontrakt indgås. Relationsarbejde sættes i gang. Eva fra tilbuddet besøger opholdssted. Eva hjælper med adresse ændring og økonomi. 13

16 Efter indflytning startes på daglige gåture. På gåturerne taler den unge om sit liv. 3 uger efter indflytningen er den unge motiveret for en mere systematisk tilgang til udredning af funktionsniveau. Den unge ønsker at blive bedre til at lave billig mad. De næste uger trænes i madbudget, indkøb, tilberedning, og der drøftes sundhed i relation til mad. Den unge påbegynder samtaler med en psykolog i Svendborg. Den unge vil gerne gå til volley ball for at arbejde med sin sociale angst. Hun tilbydes en støtteperson og begynder at spille volley ball om onsdagen. Den unge deltager samtidigt i Social Færdighedstræning. Hun starter en spiseklub med veninderne fra volley ball Efter 5 måneder er udredningen færdig. Planen er, at hun skal starte på HF. Hun vil gerne være pædagog. 14

17 4.2 Akut aflastning Problemstilling 27 år bor i egen bolig. Har psykisk lidelse (skizofreni). Passer normalvis skole. Tilknyttet botilbudet med udvidet bostøtte, kontakt morgen og aften. Brud med kæreste udløser svær angst i aftentimerne. Vælger akutpladsen frem for indlæggelse. Behandling Kontrakt indgås. Der arbejdes kognitivt med borgerens angst. Daglige samtaler, primært om aftenen. Efter 3 nætter i akutpladsen klar til at forsøge at overnatte i egen lejlighed igen. Hun lærer at klare sine kriser med de mennesker hun har kontakt med i hverdagen. 4.3 Længerevarende tilbud Problemstilling 36 år, har boet i egen bolig i mange år, har kognitive vanskeligheder og hertil en psykisk lidelse, paranoid skizofreni. For ½ år siden brud med samlever, der har stået for det meste af det praktiske i hjemmet, er nu alene med en hund. At han kan bevare hunden er altafgørende for, at han kan sige ja til et botilbud. Bostøtten kan ikke dæmme op for det hjemlige kaos. Nu hyppigt indlagt, egenomsorgen er dårlig, hjemmet kaotisk. Får ikke mad og bad. Angstniveauet stigende, således at han ikke længere magter at deltage i socialpsykiatriske dagtilbud. Tiltagende paranoid om natten, der gør det for vanskeligt at udholde at være i lejligheden om natten. 15

18 Naboklager og henvendelser fra boligforeningen om natlige støjgener. Opsøger den Blå Lagune for ikke at være alene. Behandling Der er ikke match til målgruppen, og der tilbydes ikke et behandlingstilbud her. 4.4 Længerevarende tilbud Problemstilling 22 år, bor hos forældrene, fordi han ikke klarer at være alene og slet ikke om natten, hvor stemmer og angst tiltager. Modtager kontanthjælp, match 3 ikke indsatsparat. Spinkel kontakt til Socialpsykiatrisk dagtilbud (kan ikke færdes alene, klarer ikke sociale kontakter eller kan ikke identificere sig selv med andre med psykiske lidelser). Flere afbrudte ungdomsuddannelser. Forældrene slidte af de mange problemer, magter ikke længere at indgå i samarbejde omkring deres unge. Kaotiske forhold på værelset, klarer ikke at tage initiativ til egenomsorg, kommer ikke i bad. Ser ikke længere håb i tilværelsen og har mange tanker om at tage sit liv, og flere forsøg bag sig. Dulmer livet med et dagligt forbrug af hash. Kontakt til lokalpsykiatri omkring medicinsk behandling, flere indlæggelser. Behandling Kontrakt indgås. Relationsarbejde Udredning viser ønske om at blive tømrer derfor arbejdes der hen imod start på teknisk skole. 16

19 Under udredningen arbejdes der med åben dialog. Først med forældre, senere vælger borger at inviterer en tidligere kammerat, som han ønsker kontakt til. Kontakt til Behandlingscenter Unge med henblik på reduktion af hashforbrug. Daglig træning i ADL og Social Færdighedstræning Der arbejdes med NADA. Der arbejdes psykoterapeutisk i forhold til konkrete barrierer. Basketbanen på Langeshave opsøges, for at skabe kontakt til andre unge. 17

20 5. Bilag 5.1 Problemformulering Social og Sundhed Svinget Svendborg Tlf Fax Formål Direktionen har besluttet, at innovation skal være et særligt tema og indsatsområde i Svendborg Kommune. Samtlige afdelinger i kommunen skal således igangsætte et innovationsforløb. 13. juli 2011 Sagsid: 11/15460 Valg af emne Problem Problemstilling Socialafdelingen har besluttet, at udmønting af den sociale bolighandlingsplans anbefaling vedr. etablering af flere midlertidige boforanstaltninger skal være afdelingens emne i Socialafdelingen udarbejdede i en bolighandlingsplan for det sociale område. Bolighandlingsplanen konkluderede blandt andet, at der er på botilbudsområdet er kapacitetsproblemer. Kapacitetsproblemerne er ugunstige for borgerne der får tilbudt deres ydelser i andre kommuner. Samtidigt er det ugunstigt såvel fagligt som økonomisk for Socialafdelingen. Det er derfor besluttet, at der skal etableres flere midlertidige botilbudspladser til sindslidende borgere i Svendborg Kommune. Bolighandlingsplanens udgangspunkt er: Ikke nybyg Udnyttelse af eksisterende ressourcer (udnyt synergier og skab sammenhæng) Skal være aflastnings-, botrænings- og udredningspladser Fleksibelt - skal kunne lukkes op og ned i takt med udvikling og behov Innovationsgruppens opgave bliver, at udvikle et koncept for udmøntning af bolighandlingsplanens beslutning om udvidelse af antallet af midlertidige boliger til sindslidende. Der skal med andre ord udvikles et færdigt koncept der er klart til implementering, når det overdrages Jesper Due Pytlick Telefontid: Mandag-onsdag Torsdag Fredag Åbningstider ved personligt fremmøde Mandag-fredag Torsdag tillige

21 til centerledergruppen. Konceptet bør forholde sig til målgruppernes forskellige behov i forhold til boligernes placering nogle borgere vil profitere af nærhed til bymiljø, andre vil måske profitere af en anden placering. Gruppen skal fremkomme med flere alternative modeller. De nye boliger skal være klar til ibrugtagning 1. januar Målgruppen Målgruppen er sindslindende borgere med behov for et midlertidigt botilbud. Indhold: Botræning Aflastning Udredning Rammerne Udgangspunktet for projektet er at det er brugerdreven innovation. Brugerne skal inddrages i processen, og være centrum for innovationsprocessen. Organisatorisk skal det knyttes op på Botilbuddet Skovsbovej. Det faglige udgangspunkt er en psykosocial rehabiliteringsindsats. Der skal fra indflytningen arbejdes målrettet hen imod udflytning. Organisering og metodevalg skal sikre optimering af samarbejdet omkring den unge i forhold til Socialfagligt Center, Center for Socialpsykiatri, Jobcenter, Behandlingspsykiatrien m.fl. Huslejen skal kunne finansieres af en kontanthjælpsmodtager. Merværdi Der skal være mulighed for døgndækning. Der skal være rum for social træning i nær tilknytning til boligerne. 19

22 Det forventes, at tilbuddet organiseres således at kommunens øvrige indsatser på området indtænkes i tilbuddet. Det er hensigten, at der skal høstes synergieffekter og at der kan skabes en større sammenhæng i indsatserne. Tilbuddet skal være fleksibelt, således at det kan udvides og lukkes ned i takt med borgernes behov og samfundsudviklingen i øvrigt. Tilbuddet skal samtidigt understøtte den faglige fokus og udvikling der er igangsat indenfor Center for Socialpsykiatri. Organisering Projektets merværdi i innovationssprog: Øget produktivitet i den offentlige indsats synergier og billige indsatser Bedre serviceoplevelse lokalt tilbud med sammenhængskraft Bedre effekt af den indsats man laver bedre sammenhæng Demokratisk transparens høj grad af borgerinvolvering Tids- og handleplan Der nedsættes en innovationsgruppe bestående af 2 repræsentanter fra Center for Socialpsykiatri, 2 repræsentanter fra Socialfagligt Center og Jesper Due Pytlick. Herudover inddrages der ekstern innovationskonsulent, fra det interne korps af innovationskonsulenter. Innovationsgruppen referer til centerledergruppen. Innovationsforløbet forventes afsluttet ved udgangen af 2011, således at det nye tilbud kan starte op 1. januar Innovationsfaser Det forventes, at tidsforbruget svare til ca. 5 arbejdsdage for projektdeltagerne. Innovationsgruppen skal igennem 5 faser: 1. Fokuseringsfase fælles forståelse for problemet og den merværdi der skal/kan genereres 2. Opdagelse hos brugerne, medarbejdere, videnspersoner, m.m. 3. Tematisering hvad fandt vi ud af i opdagelsesfasen? 4. Ideudvikling hvordan kan problemet 20

23 løses? 5. Test gør idéer til færdigt koncept Forslag til projektforløb (vil ændre sig undervejs): 1. Kick-off dag hvor gruppen får indblik i innovation og den konkrete problemstilling. Der arbejdes konkret med fokusering og der startes op på idegenereing. Opdagelsesfasen planlægges. På dagen deltager relevante ledere og videnspersoner. Der arrangeres forskellige oplæg og drøftelser. 2. Opdagelsesfasen vil alt afhængig af hvad der aftales på Kick-off dagen kunne varierer i omfang. Som udgangspunkt vil der være en del individuelle aktiviteter og opsamling efterfølgende i gruppen. 3. Tematiseringsdag Der tematiseres og udvælges hvad der arbejdes videre med. 4. Idegeneringsworkshop Der inviteres til workshop. Opsamling i gruppen + yderligt arbejde med idegenerering. 5. Omsætning af idéer til færdigt koncept. Koncept testes af i Socialpsykiatrien og eksternt hvis relevant. 6. Oplæg og overdragelse til centerlederne. Centerledergruppen overtager som udgangspunkt herefter og gennemfører følgende faser: 6. Implementering 7. Evaluering Deles mellem Psykiatri, myndighed og stab. Finansiering 21

24 5.2 Plancher fra ideudviklingworkshop 22

25 23

26 Brugernes top 11 Placering: Centrum Når jeg åbner døren skal der være liv Ungemiljø Bo bland sindslidende Mulighed for fællesskab Holde dyr Nattevagt Akut aflastningsplads Rumme lettere misbrug Målrettet tilbud behandling Mødes i øjenhøjde Trædesten Bestillerens top 5 Behov for udredningsplads af faglig høj kvalitet. Korte og koncentrerede forløb Tværfaglighed er vigtigt mere af Sanne og Bo Fleksibilitet i forhold til: natdækning modulopbyggede forløb medarbejdere Udnyt de elektroniske medier Målgruppe: stedet skal rumme misbrug i mindre grad. Mange har brug for døgndækning. (op til 35 år) Udførens top 5 Fleksibilitet Indhold Medarbejdere Faglighed og normering match med støttebehov Rammer der lægger op til fællesskab Tæt samarbejde med det almindelige samfund Placeres bynært og rumme borgere op til 30 år. 24

27 Bo25 Fakta 4 faste pladser, 1 seng til eksterne brugere, 8 pladser til udvidet bostøtte, medarbejdere (3*37 & 3*32) Syn på psykiatrien Troen på at det kan lade sig gøre Samhørighed med andre i egne netværk Fokus på indre ressourcer Arbejde med den unges virkelighed, som vedkommende oplever den Systematisk brug af metoder og Værktøjer Tydelig målsætning Fælles beslutning omkring metoder og værktøjer Prioritering af tid til fælles faglig udvikling Fokus på individuel faglighed enighed om at være forskellige Medarbejdere som konsulenter Plantanhusene/støtteboliger Plantanhusene år +/-5 år Unge med behov for døgndækning Institutionspræget Eget lille samfund botilbud, aktivitetstilbud, fritidstilbud på ét sted Støtteboliger Støttebeboere som rollemodeller år +/-5 år 6 beboere + 2 støttebeboere Almindelig bynær villa Ingen døgndækning men rådighedsvagt Familie -> forpligtigelser i relation til fællesskabet Integreret i lokalsamfundet baseret på aktiviteter ud af huset Personalet er på besøg i de unges hjem De unge fastsætter selv regler/rammer i huset Det er fællesskabet i boligerne der skaber den største del af læringsprocessen 25

28 SUF 7 beboere -> 2 medarbejdere -> døgntilgængelighed (rådighedsvagt) Opgang med kort afstand til centrum Egen lejlighed i fælles opgang med et fællesrum Relationer til de ansatte er det bærende element Krav om aktivitet ud af huset (fritid uddannelse arbejde) Studerende som rollemodeller ikke have mor med i byen Fokus på selvstændighed og et almindeligt ungeliv( Hvad gør du når jeg ikke er her? ) Fleksibelt personale Høste af egne erfaringer Sukkertoppen Et alt i et tilbud botilbudspladser, bostøtte, beskyttet beskæftigelse, værestedstilbud og fritidsaktiviteter Mange afdelinger samlet ét sted Integreret i sig selv selvforsynende Organiseret i teams opdelt efter aalder Mange faggrupper (godt 100 ansatte) Modulopbygget Fællesskab og fællesaktiviteter er vigtige Miljøterapi og det at få ansvar, det er det der virker Kommer flere og flere udflytninger Gode til at snakke recovery men hvordan skal det omsættes i praksis 26

29 SIND Ungeteam Kombination af støttecenter og bostøtte Unge skal møde andre unge Med og uden psykiske problemer Fritidsaktiviteter Inddragelse af frivillige Bynært høj grad af tilgængelighed Hvordan kan vi udvikle et koncept, der understøtter følgende: Vi ved at borgere med sindslidelser kan komme sig og vi forventer det! Borgeren som ekspert medarbejderen som konsulent Fokuserede og målrettede forløb.. Og som samtidigt understøtter målgruppens ønsker om at bo centralt sammen med andre unge. Note: tilbuddet skal tilbyde botræning, udredning, akutpladser og kunne fungere som trædesten. 27

30 5.3 Personcentreret Planlægning FASE 1. Stabilisering Opstart. Primært: At sørge for at personen lander, at der bliver taget ordentligt imod og, at personen får en ordentlig orientering omkring opholdet på Tilbuddet. At sørge for at personen får to navngivne personaler, som tager sig af alt det praktiske den første tid, herunder flytning, økonomi, uafsluttede boligforhold, lægevalg, forsikringer, opskrivning til bolig, m.v. At sørge for at individuelle behov bliver imødekommet i det omfang det er muligt. F.eks.: - Forhold omkring medicin, arbejde/skole, eller lign. - At opbygge en hverdag hvor der er fokus på ro og tryghed. Sekundært: At starte en udredning - I form af en observationsperiode og en beskrivelse af det aktuelle liv der leves. - I dialog med personen at afdække problemfelter og akutte indsatområder. Dette arbejde føres videre til FASE 2 At opbygge bæredygtige relationer til personalet og øvrige beboere. Orientering - Ro, tid og tryghed, samt oplevelsen af, at blive set mødt og oplevet, i den proces hvor personen dels træffer valg, dels beskriver sig selv og den aktuelle virkelighed. FASE 2. konsolidering Den unge er landet Primært: At skabe en stabil og forudsigelig hverdag, der giver mening for den enkelte. - I dialog med personen undersøge hvilket indhold der giver mening. - Hvilke behov er aktuelle - Hvilke aktiviteter har interesse - Evt. Ugeskema til støtte for hverdagen, incl. ADL- gøremål. At personen får det personale tilknyttet, som vedkommende mener bedst kan bistå ham/hende fremover i forhold til det, at komme videre i sit liv. - Beskrivelse af hvordan personen vil arbejde med personlige arbejdspunkter og evt. problemfelter. At udarbejde en handleplan, der alene handler om mål og delmål, i forhold til opholdet på Tilbuddet. At hjælpe personen til at få et overblik over den aktuelle situation. Opstart brobygning. Sekundært: At personen guides ind i PCP- processen gennem en beskrivelse af sig selv og det NU, der er aktuelt.(overført fra FASE 1) 28

31 - At personen får en positiv oplevelse af sig selv i sin egen beskrivelse (jf. PCP manual) Orientering - At understøtte personlig udvikling - At videreudvikle bæredygtige relationer til personalet og øvrige beboere, at skabe en oplevelse af samhørighed med andre. Særligt fokus på mestring i forhold til aktuelle problemfelter. FASE 3. Erkendelse Primært: At der arbejdes med at skabe mening i det aktuelle liv. At der arbejdes med drømme for fremtiden. Drømme virkeliggøres og sættes i forhold til den aktuelle virkelighed. - Personen etablerer et ejerskab for sine drømme. Drømmene omformes fra utopiske forestillinger, til operationelle visioner. At værdier bevidstgøres. - Drømmenes betydning undersøges i forhold til om fremkomne værdier er repræsenterede i NUét. At der, med udgangspunkt i værdier og drømme, etableres et ejerskab, ikke kun for drømme og værdier, men for eget liv og egen proces. At personen opstiller mål og delmål i forhold til drømmen om fremtiden, eller dele af drømmen. Og at nødvendige forandringer bliver synlige. Disse forandringer kan være at overvinde indre barriere eller forhindringer. At der laves en plan i forhold til evt. arbejde med indre barriere og forhindringer. Denne plan skal indgå i handleplan for ophold på Tilbuddet. At personen udarbejder en handleplan for livet, samt en hverdag der tager udgangspunkt i denne, indeholdende de bevidstgjorte værdier. At der skabes en sammenhæng mellem handleplan for opholdet på Tilbuddet og handleplan for livet. At der fokuseres på en forankring i samfundet uden for tilbuddet. (netværk, skole, arbejde) At stien er synlig. Sekundært: Brobygning. At personen mobiliserer sit netværk, i forhold til handleplan for livet, mod fokus på at få opbygget nære og tætte relationer. At personen vælger et menneske ( ikke nødvendigvis en personale), som skal støtte når personen er svag. At der etableres samarbejde mellem Tilbuddet og personens netværk. Orientering At understøtte personlig udvikling Særligt fokus på ukueligheden og på mestring af livet. FASE 4. Nyorientering Primært: At personen får tid og rum til at prøve sig selv af, i forhold til den opstillede handleplan. At personen ikke oplever nederlag, men kun læringsrum (impowerment) At personen oplever anerkendelse af eget liv og egen væren. 29

32 At livskompetencer bygges på, i personens eget tempo, i forhold til gældende handleplan. At personen oplever det at bruge sig selv. At der afholdes et statusmøde, hvor personen selv fremlægger sin handleplan for myndighed, evt. med deltagelse af de mennesker fra personens netværk, der er aktører i personens handleplan for livet. Sekundært: At der opstilles rum for mulige selvoplevelser og at personen modtager anerkendelse i forhold til disse. At personen motiveres til at tage stadig større ansvar for eget liv. At forankringen i samfundet i forhold til handleplan for livet, fortsat understøttes gennem brobygningstiltag. Orientering: Det er vanskeligt at beskrive en tidshorisont, da det enkelte menneske udvikler sig i sit eget tempo og på egne betingelser. Dog er det væsentligt, at der i nyorienteringen er tid til at eksperimentere og tid til inderliggørelse. Særlig fokus på den enkeltes livskraft og frigørelsesprocesser. FASE 5 Det gode liv Udflytning/ udtrapning Primært: At personen har et navngivent personale, som skal støtte i det at bo selv. At der laves aftaler omkring faste samtaler og faste besøg At der ligger en plan for hverdagen i egen bolig (evt. ugeskema) At der fortsat arbejdes med netværksopbygning. Og at den eksisterende forankring, inddrages i det omfang det er muligt, i forhold til at kunne støtte op om personen, den første tid. At der fortsat arbejdes med mestring af problemfelter og med mestring af livet i det at bo selv og at skulle klare sig selv. Sekundært At drømme forsat definerer stien At værdierne stadig er indeholdt i hverdagen. Orientering At understøtte personlig udvikling Særlig fokus på den enkeltes livskraft og frigørelsesprocesser. Særligt fokus på mestring af aktuelle problemfelter, i forhold til mestringsstrategier for livet. Særligt fokus på at den unge oplever sig selv og sit liv som meningsfuldt. Det liv der leves PCP beskæftiger sig i første omgang med det liv som leves, for senere at beskæftige sig med det liv som ønskes, det gode liv. Det liv som leves, beskrives ud fra følgende facetter: - Drømme: Hvad er det gode liv for dig? - Mareridt: Hvordan ville mit liv se ud, hvis alt gik galt? Hvordan frygter jeg mit liv skal ende? 30

33 - Livshistorie: Du er summen af dine erfaringer. Hvad har været de mest betydende i dit liv? Hvad husker du bedst og hvad har du glemt? - Tro: Hvad er din religiøse overbevisning? Hvilken tro motiverer dig i hverdagen? - Arbejde/ uddannelse: Har du arbejde eller er du i gang med en uddannelse? Har du orlov eller er du stoppet? - Fritidsinteresser: Hobbys, sport eller lign. Hvad interesserer du dig for? - Problemer: Hvilke problemer fylder i det daglige? Hvilke problemer fylder på længere sigt? - Økonomi: Hvordan er din økonomiske situation? Har du gæld? - Bolig: Har du egen bolig? Hvad syntes du om din boform? - Netværk Hvordan ser dit netværk ud? Familie, venner, arbejdskollegaer etc. - Ressourcer Hvad er dine styrker? Har du ressourcer du ikke bruger? - Osv. Hvad den unge ellers synes definerer den aktuelle virkelighed. Der er selvfølgelig en metodik i dette. Alle beskrivelser, på nær Livshistorie og Mareridt, knytter sig til stabiliserings- og konsolideringsfaserne. Beskrivelsen af det liv der leves har endvidere det mål, at skabe en følelse af identitet hos den unge. Der kan suppleres med øvrige tiltag, alt efter, hvad som giver mening for den unge. F.eks. kan det være fint at arbejde med den unges kreative sider. Når den unge er parat, begynder erkendelsesfasen. Her beskrives mareridt og arbejdet med livshistorie påbegyndes. Disse beskrivelser, har forsat det mål at skabe en følelse af identitet hos den unge, men også at skabe en mening i det liv, der aktuelt leves. I det problemfelt der beskrives i forhold til det liv, der leves, kan der forekomme konkrete problemstillinger, der fylder så meget i den unges liv, at der må sættes et primært fokus på disse, for at skabe rum og overskud, til et dybere personligt udviklingsarbejde. Typisk er der tale om angsttilstande med varierende udspring, f.eks. stemmer. Men også 31

34 stresstilstande, f.eks. som følge af dårlig økonomi, kan fylde så meget, at der ikke er plads til andet. At skabe mening Når beskrivelsen af det liv der leves er på plads, kædes facetterne sammen og der søges en mening med, hvorfor den unges aktuelle livssituation er som den er. Det beskrevne problemfelt afstemmes med livshistorien i forhold til hvornår problemet opstod og i hvilken sammenhæng. Dette arbejde knytter sig til erkendelsesfasen. I en systematisk gennemgang af livshistorien er det ofte muligt at skabe helt eller delvis mening i det levede liv og i de problemer og i det symptombillede, der er karakteristisk for den enkelte. Her er det meget væsentligt at have fokus på den unges oplevelse af sin egen historie, med henblik på at kunne ændre forstyrrende narrativer, i det omfang det giver mening. I mange tilfælde er det sådan, at livshistorien skal gennemarbejdes flere gange, da der ofte er fortrængninger og ting som den unge ikke har tillagt betydning, eller ting som den unge kommer i tanke om via associationer gennem andre fortællinger. Andre gange er meningen gemt i andre facetter af det levede liv. Når der arbejdes med at skabe mening i det liv der leves, er det væsentligt at den indsigt og sandhed man søger, er på den unges betingelser. Det vil sige, at det er det, som giver mening for den unge, der gælder. Om personalet ser en anden sammenhæng, eller en anden sandhed, i det beskrevne end den unge, er dette uvedkommende. Det primære er nærheden, nysgerrigheden og interessen. Man vil komme i situationer hvor den unge danner en mening i det beskrevne, som er så langt fra personalets livsanskuelser, at personalet kan blive nødt til at sætte sig ind i de emner, som danner meningen for den unge. Drømmen om det gode liv Når der er skabt en mening, eller en forståelse af det levede liv, som den unge har inderliggjort og accepteret, sættes fokus på drømmen om det gode liv. Hvilke dele af drømmen er umiddelbart realiserbare og hvilke dele af drømmen, er et udtryk for en dybere liggende mening. Dette er nyorienteringsfasen. Her kan det give god mening at lave visualiseringsøvelser over de temaer, der fremgår af den unges drøm. F.eks. hvis den unge drømmer om at være opdagelsesrejsende, kan en visualisering af dette, skabe en opmærksomhed på nogle grundfølelser, der kan udleves på anden vis. F.eks. i et job som stewardesse eller som turistquide. Dette kan til tider bevidstgøre indre værdier, der skal integreres i den bevægelse den unge skal gøre, væk fra det som holder dem fast. I arbejdet med drømme, er det ikke ualmindeligt, at de drømme de unge præsenterer, er det man kan kalde betingede drømme. Det vil sige at det er drømme der er en direkte afspejling af den verden, der omgiver den unge. Disse drømme har typisk temaer som bolig, 32

35 uddannelse, job, kæreste, familie og børn. Disse drømme vil ofte være lette at sætte handling på. Dog skal man sikre sig, at den unge har indre opbakning til drømmen om det gode liv. Det vil sige at drømmen gøres levende i den unge. F.eks. kan drømmen om egen bolig blive levende, ved at den unge forestiller sig indretning, farve på væggene, gardiner, m.v. Nogle betingede drømme strander i den proces, hvor de skal gøres levende. Dette hænger sammen med, at drømmen ikke er reel og at der ikke er indre opbakning til denne. Disse drømme er den unges forsøg på at tilpasse sig og at være en del af samfundet som han/ hun oplever dette. Drømme kan også have afsæt i både mareridt og problemfelt. Det har sin egen logik, at mennesker, der oplever at de udlever deres eget værste mareridt, har en drøm om et liv, der er diametralt modsat. F.eks. vil et menneske som i sit mareridt har fattigdom og som i det liv der leves, reelt er fattig, drømme om at være rig, eller økonomisk uafhængig. På samme måde kan et menneske der i sit problemfelt har beskrevet angst eller stemmer, drømme om at være fri for angst og fri for stemmer. Det sker at man møder en ung, der fastholder at han eller hun ingen drømme har. Årsagerne til dette kan være mange og komplekse. Dog har den unge på et tidspunkt i sit liv haft drømme, ligesom der også lægger nutidige forestillinger om et fremtidigt liv. Her skal der til tider arbejdes meget kreativt, for at få den unge til at italesætte sig selv, ud fra drømme og forestillinger om fremtiden. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at den unges drømme om det gode liv, aktiveres gennem at sætte fokus på de nære relationer og deres betydning i et fremtidsperspektiv, oplevelsen af at have et aktivt liv hvor den unge bruger sig selv og at livet som helhed giver mening i forhold til den unges stræben efter det gode liv. Når mennesker lever deres drøm, oplever de en overensstemmelse indadtil, der giver en dyb følelse af tilfredshed. Denne tilfredshed kan gøre, at målet i sig selv blive mindre vigtigt. Denne tænkning findes også i orientalsk filosofi, hvor der findes ordsprog der beskriver, at et menneskes mål for livet, er mindre vigtig, end den vej de skal gå, for at nå det. Derfor er det væsentligt, at det alene er de mål den unge formulere, der omsættes i handling, uanset om det bare utopiske forestillinger. For på vejen mod målet opstår der ofte operationelle visioner. Hvad skal forandres En drøm kan være meget kompleks og indeholde mange delelementer. Den unge prioriterer elementer i sin drøm og der snakkes om hvad der er umiddelbart realiserbart og hvad som kræver en mere detaljeret plan. Herefter rettes opmærksomheden mod, hvad det er som forhindrer, at drømmen udleves. Det levede liv inddrages i denne betragtning med fokus på hvad som skal forandres for, at drømmen om det gode liv kan realiseres. På den 33

36 måde bliver mange af de facetter der beskriver den aktuelle virkelighed til parametre der kan justeres på. F.eks. hvis problemfeltet beskriver ensomhed og drømmen beskriver et rigt socialt liv, kan det give god mening at skabe en forandring i den facet der handler om netværk. Hvilken forandring og hvordan defineres af den unge. Det samme gælder økonomi. Hvis den unge i virkeligheden mangler penge og fremtiden beskriver en økonomisk ubekymrethed, så kan det give mening at snakke om f.eks. et arbejde, eller anden form for indtægtskilde. Drømmen operationaliseres i en række mål med tilhørende delmål, med udgangspunkt i det, som den unge prioriterer. Den unge udarbejder en plan for hvad der skal ske, i samarbejde med personale og bestemmer derudover suverænt, hvem der skal hjælpe og hvem der skal støtte. Herefter defineres første skridt. Problemer/indre barrierer Ofte har mennesker indre barrierer de ikke kan overvinde uden hjælp. Disse barrierer, kan have mange udspring og mange temaer. Årsagerne til disse barrierer kan være alt fra traumer, seksuelle overgreb, til vold, eksistentielle kriser, misbrug og massive omsorgssvigt. Problemfeltet er ofte et udtryk for de indre barrierer et menneske har. I det omfang at et ungt menneske har en barriere, der ikke kan overvindes ved egen hjælp, kan det give mening at have egentlige terapeutiske samtaler. Det vil sige at der laves en aftale om en konkret opgave. Personalet træder ud af konsulentfunktionen og arbejder terapeutisk, hvis det er, hvad den unge ønsker, eller en anden personale træder til og arbejder med den konkrete opgave. Evt. inddrages ekstern faglighed i det omfang at den unge måtte ønske dette. Der vil så være et forløb hvor den unge inderliggør den del af sig selv, der har været hæmmet af den indre barriere, før planen om det gode liv kan sættes i værk. Det problemfelt, der er beskrevet i forhold til det liv, der aktuelt leves, er ofte et udtryk for disse indre barrierer. Det er væsentligt at dette arbejde foregår i et miljø, der er anerkendende, kærligt og tålmodigt. Men også et miljø, som er insisterende og har modet til at forstyrre, stille krav og sætte grænser. 34