Forord. Skader eller traumer mod det neurologiske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Skader eller traumer mod det neurologiske"

Transkript

1 Årsskrift 2003

2 Forord Sygekassernes Helsefond har gennem mange år sat fokus på demens og støttet mange initiativer og projekter indenfor området, såvel forskning og klinisk udredning som lokale projekter på plejehjem og andre steder, hvor demente borgere kommer. Fonden valgte derfor at afholde en konference i marts måned i samarbejde med Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, hvor der sattes fokus på nye muligheder for behandling og støtte til demente mennesker og deres pårørende. Konferencens oplæg er skrevet i artikelform, som kan hentes på fondens hjemmeside. Forskerprisen tildeles en yngre forsker, som har gjort sig specielt bemærket indenfor sit felt. Årets prismodtager lever til fulde op til dette krav. Prisen er givet til den 37-årige amerikansk fødte bioingeniør og lektor ved Aalborg Universitet, Kenichi Yoshida. Kenichi Yoshida blev valgt p.g.a. sin spændende og perspektivrige forskning. Siden han kom til Aalborg i 1998, har han præsteret opsigtsvækkende resultater på et område, som man hidtil har anset for fysisk umuligt nemlig at lave "syntetiske" nervetråde som forbinder nerver (eller neurologiske stier), der er beskadiget ved uheld eller andre ulykker med det formål at hjælpe ofrene, der lider af lammelser eller måske er bundet til en kørestol, med at genvinde brugen af de lammede lemmer. Skader eller traumer mod det neurologiske system, som f.eks. efter beskadigelse af rygsøjlen eller ved bestemte trafikuheld kan efterlade personen med lammelser i arme eller ben. Ulykken skader det neurologiske system på en sådan måde, at kommunikationen mellem hjernen og musklerne, der styrer lemmet, bliver afbrudt. I de fleste tilfælde er musklerne og nerverne i armen eller benet fuldstændig normale, men de modtager simpelthen ikke kommandoer fra hjernen, som fortæller dem, at de skal bevæge sig. Sådanne tråde er det lykkedes for Kenichi Yoshida at lave. Indtil nu på dyr, men med så bemærkelsesværdige resultater, at der er grund til at tro, at det senere kan overføres til mennesker. 2

3 Sygekassernes Helsefond har også i 2003 valgt at prioritere bestemte områder, hvor fokus blandt andet har været på alkohol og misbrug og på handicappedes levevilkår, herunder tilgængelighed. I årsskriftet har vi i år valgt at vise eksempler på projekter, der er indenfor de prioriterede områder, men også projekter, der viser bredden i fondens uddelinger. Danmark har en kedelig Europarekord, når det gælder unge menneskers alkoholindtagelse. Helsefonden har støttet forskellige initiativer med det formål at få forbruget ned, herunder undervisningsmateriale og produktion af en film, rettet mod de unge (og deres forældre). Flere projekter er rettet mod unge, der af den ene eller den anden grund har det svært. For eksempel kan det være svært for en bogligt svag eller sent udviklet person at bruge de digitale kommunikationsmidler og man kan derved nemt blive endnu mere marginaliseret. På Havredal gl. Skole har man taget denne udfordring op og opnår gode resultater, hvad der fremgår af artiklen. Skal man bevare eller forbedre sin sundhedstilstand er det nødvendigt, at man følger kost- og livsstilsråd og selv tager ansvar. Det kan imidlertid være svært at gøre alene, og det kan være svært at få alle grupper af befolkningen i tale. Diabetesforeningen har derfor igangsat nogle såkaldte motivationsgrupper for type 2 diabetes. Grupperne mødes en gang ugentlig med en instruktør, som selv har diabetes. Gruppen arbejder på at omsætte den vejledning, der modtages af læger, sygeplejersker og diætister til praktisk kunnen. De foreløbige undersøgelser af projektet viser en god effekt af metoden. Der er artikler fra flere andre projekter, hvis idéer og resultater forhåbentlig kan bruges som inspiration af en lang række aktører indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Bestyrelsen for Sygekassernes Helsefond Formand Inga Skjærris 3

4 Indhold Forord Indholdsfortegnelse Bestyrelse og sekretariat Bestyrelsens beretning Hovedtal regnskab 2003 og bevillinger i tal Bevillingsvirksomhed Formand Inga Skjærris tale ved forskerprisoverrækkelse Forskerprismodtager Kenichi Yoshida, lektor, bioingeniør Aalborg Universitet Forskerprismodtager har præsteret opsigtsvækkende resultater på et område, der hidtil er anset for fysisk umuligt. nemlig at fremstille "syntetiske nervetråde", som forbinder nerver (eller neurologiske stier), der er beskadiget ved uheld eller andre ulykker med det formål at hjælpe ofrene, der lider af lammelser eller måske er bundet til en kørestol, med at genvinde brugen af de lammede lemmer. Projektkoordinator Inge Hyllested: Motivationsgrupper som katalysator for øget egenomsorg hos type 2 diabetikere Når der skal ske livsstilsændringer i forbindelse med forebyggelse har motivationsgrupper vist sig at have en god effekt. Grupperne drøfter egenkontrol, udveksler erfaringer og støtter hinanden i at være mere fysisk aktive, tabe i vægt m.v. Konsulent Elsebeth Kirk Muff, Socialt Udviklingscenter SUS: Vi skal turde se også det vi ikke ønsker at se De seneste år har der været stor opmærksomhed på seksuelle overgreb mod børn. Børn med handicap udgør en særlig risikogruppe. Alligevel fylder denne børnegruppe meget lidt i den danske forskning og i den offentlige indsats på området. Projektleder Pia Christensen: Livshistorie for unge ensomme Livshistoriemetoden anvendes ofte i forhold til svært socialt belastede unge mennesker, der reagerer både destruktivt og selvdestruktivt på disse belastninger. Metoden har hyppigt en god effekt, fordi det at erkende og forlige sig med fortiden, som regel er nødvendigt for at kunne se en fremtid. 4

5 Bestyrelsesformand Ole Schmidt: Det digitale Læringsværksted på Havredal gl. Skole Den hurtige digitale udvikling har mange fordele, men har også nogle skyggesider, hvis man f.eks. er bogligt svag eller sent udviklet. På dette område har Havredal Gl. Skole taget kampen op. Niels Carlsen: Festivand En svømmehal bliver fuldstændig ombygget, så gæsterne i en uge møder et badeunivers, der virker som et sansebombardement af oplevelser og med udfordringer til kropslig udfoldelse. Forstander Jens Hansen og sygeplejefaglig leder Palle-Michael Pedersen, Specialinstitutionen, plejekollektivet på Forchhammervej Antallet af ældre og syge stofafhængige personer har gennem de senere år været stigende. Deres hverdag er præget af mange sygdomsperioder og kroniske lidelser, som medfører problemer med at klare dagligdagen. Der er stigende behov for pleje og omsorg, men et almindeligt plejehjem er ikke løsningen. Koordinator Kirsten Midtgaard, BenzoRådgivningen: Afhængighed af sove- og nervemedicin 38 Sove- og nervemedicin af typen benzodiazepiner er stærkt vanedannende og over mennesker i Danmark skønnes at være langtidsbrugere og afhængige af denne type medicin med store menneskelige og sociale problemer til følge. Konsulent i LVS, Christina B. Larsen: Et solidt måltid, et godt kursus og et bedre liv Væretstedsbrugere fra hele landet deltog i "Det gode Måltid Det gode liv", et kursus for både clean og aktive misbrugere Halfdan Muurholm: Den stangstive ungdom Danmark har Europas suveræne førsteplads, når det drejer sig om unge og alkoholindtagelse både i forhold til kvantum og i forhold til debutalder. 5

6 Bestyrelse og sekretariat 2003 Fhv. borgmester Inga Skjærris, formand, fra 14. maj 2003, næstformand indtil 14. maj Udpeget af Kommunernes Landsforening, for perioden indtil Direktør Carsten Aagaard, næstformand, fra 14. maj Udpeget af Folketinget, for perioden indtil Medlem af Folketinget Else Winther Andersen. Udpeget af Folketinget, for perioden indtil Fhv. medlem af Folketinget Hans Jørgen Jensen, formand indtil 14. maj Udpeget af Folketinget, for perioden indtil Amtsborgmester i Vejle Amt Otto Herskind Jørgensen. Udpeget af Amtsrådsforeningen, for perioden indtil Afdelingschef Anders Lynge Madsen. Udpeget af socialministeren, for perioden indtil Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik. Udpeget af sundhedsministeren, for perioden indtil

7 Sekretariat: Hanne Jervild, direktør Carsten Danielsen Mai-Britt Petersen Annette Gadegaard Sygekassernes Helsefond Amagertorv 13, København K. Hjemmeside: Telefon: Telefax:

8 Bestyrelsens beretning 2003 Sygekassernes Helsefond har i år 2003 uddelt kr. til 167 projekter indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Siden fonden blev grundlagt i 1973 er der således uddelt i alt kr. Den bundne formue udgør kr. i nominel værdi, kursværdien er kr. pr Den frie formue udgør kr. ved årets udgang. Årets forskerpris på kr. blev givet til den 37-årige amerikansk fødte bioingeniør, Kenichi Yoshida, der er lektor ved Aalborg Universitet. Forskerprismodtager har præsteret opsigtsvækkende resultater på et område, som man hidtil har anset for at være fysisk umuligt, nemlig at fremstille "syntetiske" nervetråde, som forbinder nerver (eller neurologiske stier), der er beskadiget ved uheld eller ulykker med det formål at hjælpe ofrene, der lider af lammelser. Prisoverrækkelsen fandt sted på Aalborg Universitet, hvor forskerprismodtager forelæste efter prisoverrækkelsen. Fonden afholdt den 19. marts en velbesøgt konference om demens. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og satte fokus på nye muligheder for behandling af demens samt de sociale og juridiske aspekter af demens. Konferencens oplæg er siden udkommet i hæfteform, hvilket har været meget efterspurgt. Ved bestyrelsesmødet i maj måned konstituerede fondens bestyrelse sig således, at Inga Skjærris afløste Hans Jørgen Jensen som formand. Hans Jørgen Jensen har været formand for Sygekassernes Helsefond siden Hans Jørgen Jensen er fortsat menigt medlem af bestyrelsen. Ny næstformand blev Carsten Aagaard, der er nyudpeget af Folketinget. Carsten Aagaard afløste Inga Skjærris på posten. Der er i 2003 indført en ny struktur, som blandt andet indebærer hyppigere bestyrelsesmøder, hvilket gør at ansøgningerne, bortset fra forskningsområdet, vil kunne behandles løbende, hvorfor ansøgningsfristerne er ophævet. Fondens bestyrelse har også i 2003 prioriteret bestemte områder. Generelt er forskning, forsøg og udvikling i forebyggelse blevet prioriteret, herunder blandt andet hvilke strategier og metoder, der er mest hensigtsmæssige i forhold til bestemte befolkningsgrupper. Af særlige konkrete områder, hvor ny viden, konkrete arbejdsmetoder og/eller nye målgrupper ønskes fremmet, er alkohol og andre former for misbrug, flygtninge- og indvandrerområdet, handicappedes levevilkår, seksuelt misbrug og børns sundhed blevet prioriteret. Inga Skjærris Formand for Sygekassernes Helsefond 8

9 Hovedtal fra årsregnskab 2003 Bevillinger kr. Efterløn og præmie til tidligere sygekassefunktionærer kr. Administration kr. Henlæggelse til bunden kapital kr. Bevillinger 2003 Modtagne Ansøgt Antal Bevilgede Procentvis Procentvis ansøgninger beløb bevilgede beløb bevilling af bevilling af ansøgninger modtagne ansøgt ansøgninger beløb A B C D I alt Skemaet viser, hvor mange ansøgninger, der er realitetsbehandlet af fonden i 2003, hvilke beløb der er ansøgt, hvor stor en andel af det ansøgte beløb, der er imødekommet, samt hvor stort et antal ansøgninger og hvor stort et beløb, der procentvis har kunnet bevilges i forhold til det ansøgte. 9

10 Bevillingsvirksomhed 2003 Ved udgangen af 2003 havde fondens bundne formue en kursværdi på ca. 700 mio. kroner. Det er renterne af denne formue, der uddeles. Fonden kan uddele støtte til 4 forskellige formål indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Fælles for alle formål er, at der ved bedømmelsen lægges vægt på, at det ansøgte projekt udtrykker nytænkning og udvikler ny viden. Der kan ydes støtte til følgende formål: A. Dagcentre, aktivitetshuse, boinstitutioner, institutioner og lignende for ældre, for fysisk og psykisk handicappede samt udsatte grupper i øvrigt. Der lægges vægt på konkrete foranstaltninger, som kan medvirke til genog vedligeholdelsestræning, eller som kan lette og lindre tilværelsen for ældre og handicappede. Det er et krav, at det ansøgte er udtryk for nytænkning eller udvikler ny viden indenfor området. Der stilles som regel krav om medfinansiering fra kommune, amtskommune eller andre. Der kan ikke ydes støtte til boliger, der kan finansieres via boliglovgivning eller anden lovgivning. Ej heller vil der normalt kunne ydes støtte til ny-, til- eller ombygninger, almindeligt inventar, minibusser, sansehaver og lignende. Ansøgningerne behandles løbende. Der må påregnes en behandlingstid på 3 4 måneder. B. Forskning indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Der lægges vægt på, at ansøgningerne har både et socialt og et sundhedsmæssigt sigte, at forskningsprojekterne tilvejebringer nytænkning og ny viden, er anvendelsesorienterede og at gennemførligheden demonstreres. Rent medicinske projekter og grundforskning støttes ikke. Ej heller indkøb af laboratorieudstyr og lignende. Der ydes heller ikke støtte til deltagelse i kongresser, studieophold og lignende. Der er ansøgningsfrist én gang årligt. Ansøgningen skal være fonden i hænde den 1. februar. Der kan forventes svar på ansøgningerne i juni måned samme år. Ansøgningerne skal afleveres i 6 komplette eksemplarer, og ydelse af støtte sker normalt efter forudgående vurdering af det sundheds- og det samfundsvidenskabelige forskningsråd. C. Oplysende virksomhed indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Fonden støtter den form for virksomhed, der retter sig direkte mod borgeren. Der kan bl.a. ydes støtte til pjecer, foldere og kampagner. Der læg- 10

11 ges vægt på, at det ansøgte formål er orienteret mod den enkelte borger, at det ansøgte kan forbedre den enkeltes livssituation eller har forebyggende karakter og at projektet udtrykker nytænkning. Ansøgningerne behandles løbende. Der må påregnes en behandlingstid på 3 4 måneder. D. Udvikling indenfor det sociale og sundhedsmæssige område. Fonden støtter projekter, der har til formål at afprøve nye ideer og metoder eller omfatter nye målgrupper. Der lægges vægt på, at der udvikles ny, konkret og anvendelig viden indenfor området. Ansøgningen og bilag indsendes i 2 komplette eksemplarer og ydelse af støtte sker normalt efter faglig vurdering af konsulenter med praktisk og teoretisk viden indenfor området. Ansøgningerne behandles løbende. Der må påregnes en behandlingstid på 3 4 måneder. Generelt kan der ikke ydes støtte til drift af institutioner eller til forøgelse af driftskapital. Der ydes heller ikke støtte til efter- og videreuddannelse, deltagelse i kongresser, studierejser eller lignende. Sygekassernes Helsefonds bestyrelse har valgt at prioritere bestemte områder i forbindelse med uddeling af støtte. I 2004 er følgende områder prioriteret: Generelt prioriteres forskning i effekter af socialpolitiske og sundhedsmæssige foranstaltninger. Fokus ønskes på effekterne af de forskellige foranstaltninger, set i forhold til de problemer/behov som foranstaltningerne skal løse/afdække hvordan selve gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger har betydning for effekten. Formålet er at kunne optimere og kvalificere indsatserne. Baggrunden er, at man ved meget om hvordan det går bestemte befolkningsgrupper, men ikke så meget om hvorfor. For såvel ovennævnte forskningsemner som for udviklingsprojekter, oplysningsprojekter m.v. prioriteres følgende konkrete emner: Børn og unge i relation til alkohol og misbrug generelt. Herunder børn der vokser op i misbrugsfamilier seksuelt misbrug (for sidste gang i 2004) børn og unge i indvandrer- og flygtningefamilier Handicappedes levevilkår specielt i relation til unge handicappede handicappede flygtninge og indvandrere 11

12 Hvem kan søge: Såvel offentlige som private institutioner, foreninger eller organisationer kan søge. Der kan ikke bevilges personlig støtte til enkeltpersoner uden tilknytning til institution, organisation eller andet fagligt miljø. Der anvendes ansøgningsskemaer, som kan rekvireres hos fonden eller hentes fra fondens hjemmeside: KRAV TIL ANSØGNINGEN GÆLDER ALLE ANSØGNINGER: Formål: Der ønskes en redegørelse for, hvorfor projektet ønskes gennemført og hvad man forventer at opnå. Målgruppe: Den persongruppe, som projektet vedrører. Indhold og arbejdsmetode: Det ønskes beskrevet, hvad man ønsker at undersøge/afprøve/udvikle, og hvorledes man har tænkt sig at gøre det. Projektets relation til eksisterende resultater og metoder skal fremgå, ligesom der gøres rede for, hvorledes projektet adskiller sig i forhold til andre projekter og for nyhedsværdien. Samarbejdspartnere og organisatoriske rammer: Samarbejdes der med offentlige eller private institutioner eller andre, skal det beskrives. ligeledes beskrives organiseringen af det konkrete projekt og af samarbejdet. Plan for analyser, vurdering/evaluering og formidling: Det bør fremgå, hvilke kriterier og metoder, der vil blive anvendt ved analyse og vurdering af data. Ansøgningen skal indeholde en plan for formidling af projektets resultater. Der lægges vægt på, at alle relevante målgrupper med interesse for det pågældende område tilgodeses i formidlingsplanen. Tidsplan: Tidsplanen for det samlede projekt beskrives. Specificeret budget og finansieringsplan for hele projektet: Vedlægges altid. Det skal også fremgå, om der er søgt og modtaget støtte andetsteds fra. Hvis budgettet er ændret i forhold til tidligere indgivet ansøgning, må der gives en begrundelse herfor. Ved genansøgning er en statusrapport en betingelse. 12

13 Formand Inga Skjærris tale ved overrækkelsen af Helsefondens forskerpris 2003 Forestil jer situationen: En ung mand.først i 20 erne..frisk og rask..masser af mod på livet. Han har lige sat sig op på sin motorcykel og nyder turen ud ad landevejen og den følelse af frihed, som mange motorcykelentusiaster så ofte fortæller om. Så pludselig sker det: Han kommer forkert ind i et sving og..ja, ingen kan helt beskrive, hvordan det gik til. Det næste, han selv oplever, er at vågne i en sygehusseng med en mærkelig fornemmelse af følelsesløshed, især i benene. En række vitale nervetråde er revet itu ved ulykken, og han kan ikke mere bevæge sine ben. Sandheden begynder i al sin gru at gå op for den unge mand, som den allerede er gået op for hans familie: Han er dømt til at tilbringe resten af livet i en kørestol! De udsigter, der ellers tegnede så lyse og lovende, ser med ét slag ganske anderledes dystre ud. Kan I forestille jer det? Kan I forestille jer, hvor forfærdelig den erkendelse og den situation i det hele taget må være? De fleste af os kan sikkert godt. Og mange af os oplever formentlig tanken som så skræmmende, at vi prøver at lade være med at tænke den til ende. For tænk nu, hvis det skete for mig eller en af mine nærmeste. Hvordan skulle vi så indrette livet med den nye situation? Svaret er ikke let. Uoverskueligheden og fortvivlelsen vil sikkert dominere. Men hvad nu, hvis der ikke bare var hjælp at hente til at indrette livet på den nye situation! Tænk, hvis man kunne få hjælp til at ændre på selve situationen. Tænk, hvis man kunne give den unge mand førligheden tilbage helt eller bare delvist. Så ville situationen være en ganske anden og se anderledes lys ud. Utopi? Ja, det troede vi indtil vi hørte om Kenichi Yoshida. Han er født af japanske forældre i Los Angeles i Californien for 37 år siden. Her voksede han også op og fik dele af sin uddannelse som bioingeniør i slutningen af 80 erne. Da han herefter skulle søge job, var der ifølge ham selv to veje, han kunne gå: Han kunne gå ind i våbenindustrien og være med til at udvikle missiler. Eller han kunne vælge at bruge sin uddannelse til at hjælpe mennesker, hvis handicap kræver en ganske særlig indsigt i såvel tekniske som biologisk muligheder og forudsætninger. Heldigvis valgte han det sidste. Først ved universitet i Alberta i Canada, og siden april 1998 som lektor ved Center for Sensory-Motor Interaction ved Aalborg Universitet. Og det er her, han har præsteret sin enestående forskning og sine opsigtvækkende resultater, som ser ud til at kunne realisere utopien. Det kan måske lade sig gøre at give lammede mennesker deres førlighed tilbage typisk mennesker, som er blevet lammet efter en ulykke. Ingen har hidtil troet det muligt. For det, der ofte sker ved en sådan ulykke, er, at vitale nerver og nervetråde læderes, så der ikke mere er forbindelse til de muskler, der ellers gør os i stand til at bevæge arme og ben. 13

14 Derfor kan de ikke bevæges. Og derfor kan de aldrig komme til det igen. Med mindre altså man kan lave kunstige nervetråde. Og det er det, der er lykkedes for Kenichi Yoshida. Indtil nu på dyr men med så bemærkelsesværdige resultater, at der er grund til at tro, at det kan overføres til mennesker, når Kenichi Yoshida får mulighed for at fortsætte sin forskning. Det er en forskning, som satser på at erstatte de biologiske nervetråde, som bliver læderet ved trafikuheld eller andre ulykker, med kunstige nervetråde. Det kræver en helt enestående udvikling inden for syntetiske materialer, fordi sådanne tråde skal være ekstremt tynde, bøjelige og holdbare, og de skal kunne lede elektriske impulser. Men ikke nok med det. For at få disse nye, tynde tråde til at virke, forudsættes et unikt kendskab til de signalveje og de signalmåder, der finder sted mellem hjerne og muskler, herunder alle de sensoriske informationer, der er nødvendige for udførelsen af koordinerede bevægelser. Kenichi Yoshida har udvist hidtil uset forståelse og originalitet indenfor disse områder en forståelse, som kan komme til at betyde enestående fremskridt for forbedret førlighed for ofre for trafikuheld og andre ulykker. Jeg er derfor stolt over her i handicapåret, at bestyrelsen for Sygekassernes Helsefond har valgt Kenichi Yoshida som modtager af årets forskerpris. Medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik, der er også er medlem af Helsefondens bestyrelse, overrækker herefter prisen. 14

15 Funktionel elektrisk stimulation Af forskerprismodtager Ken Yoshida, lektor Aalborg Universitet På en klar, kold morgen, kører en 26-årig motorcyklist sin sædvanlige rute til arbejde. I et sving kører han pludseligt over et isglat stykke af vejen, han mister kontrollen med køretøjet og slynges ind mod autoværnet. Gennem resten af dagen svæver han ind og ud af bevidstløshed som i en ond drøm, men vågner senere for at opdage at han hverken kan mærke eller bevæge sine ben. Han er blevet rygmarvsskadet, og står overfor måneder med fysisk og psykisk rehabilitering. Hans liv er forandret med mindsket uafhængighed, tab af mobilitet, og sandsynligvis livsvarigt behov for hjælp. Denne historie er opdigtet, men det vurderes at i Danmark er mennesker rygmarvsskadede med en årlig stigning af tilfælde på mellem personer alene i Danmark. Rygmarvsskader og andre skader på centralnervesystemet kan resultere i funktions-hæmmende paralyser og tab af følesansen. Udover de umiddelbare tab som følge af traume og skader, er der en sekundær progression af forandringer i nervesystem, muskler og knogler som følge af manglende brug af den paralyserede krop. Knogler og muskler begynder at svinde ind. Musklerne mister til sidst deres evne til at kontrahere sig, og nervesystemet under det skadelidte område kommer i ubalance og begynder at sende forkerte signaler. Disse forandringer over tid komplicerer rehabiliteringen og nødvendiggør dyr, kontinuerlig og livslang behandling. Kunstig bro i nervesystemet Skaden i nervesystemet kan betragtes som et sammenbrud i kroppens interne kommunikation mellem hjerne, rygmarv og det perifere nervesystem. Almindeligvis fungerer systemet ovenfor og nedenfor skaden, men kan ikke kommunikere gennem det mellemrum, det beskadigede neurale væv har forårsaget. Vores arbejde på Aalborg Universitet sigter mod at hjælpe med at genoprette nogle af disse ødelagte kommunikationsveje ved hjælp af teknikken Funktionel Elektrisk Stimulation (FES), der bruges som en kunstig bro henover mellemrummet, som derved genopretter noget af den mistede funktion. Forskning indenfor udvikling og klinisk brug af FES systemer er en af hjørnestenene i det arbejde Center for Sansemotorisk Interaktion på Aalborg 15

16 Universitet laver. FES kan genetablere funktioner i paralyserede dele af kroppen ved at sende små elektriske signaler gennem elektroder. Gennem brugen af FES kan ikke kun funktionen, om end den er grov, blive delvist genoprettet, men forandringerne over tid kan forsinkes eller endda vendes. En af hovedsøjlerne i denne kunstige bro i nervesystemet er den neurale-elektriske kontaktflade, elektroden. Ved hjælp af elektroder implanteret i kroppen er der adgang til noget af informationsstrømmen i nervesystemet. Ultimativt påvirker kvaliteten af disse elektroder kvaliteten af den information vi får fra kroppen og kvaliteten af den information vi lægger ind i kroppen. En anden søjle er viden; forståelsen af hvordan man afkoder det kroppen kommunikerer via nervesystemet. På mange måder er kvaliteten af broen dikteret af kvaliteten af disse to søjler. Den aktuelle forskning i min afdeling center for sansemotorik sigter mod at udvide og forfine FES metoden, ved at bedre vores forståelse af de to søjler gennem forskning. Mikrofabrikationsteknikker Et forskningsemne er at forbedre kvaliteten af den neural-elektriske kontaktflade ved at forstå og øge selektiviteten af kontaktfladen. Teoretisk gøres dette ved at opdele antallet af fibre som kontaktfladen påvirker i mange små kontaktflader i stedet for at bruge en stor. At virkeliggøre dette koncept er ikke let, da den store kontaktflade er ca. en halv millimeter lang, og den halve diameter af et menneskehår. De små kontaktflader er ca. en kvart diameter af et menneskehår. For at kunne virkeliggøre mængderne af små kontaktflader har vi brugt mikrofabrikationsteknikker, som oprindeligt er blevet brugt til at producere mikroelektriske apparater, som f.eks. computerchips, og anvendt disse til at fremstille elektrodestrukturer. Yderligere fordele ved mikrofabrikation er at mængder af mindre, mere pålidelige, mere reproducerbare elektroder kan fremstilles. For at forstå kontaktfladens biofysiske egenskaber har vi udviklet en computermodel som viser hvordan elektroden påvirker dens omgivelser. Vi bruger i øjeblikket disse to teknikker af computeranalyse og mikro-fabrikation sammen med eksperimenter for at nå frem til en optimal kontaktflade. Under udviklingen af elektroderne, forventer vi at udnytte muligheden for i in-vivo eksperimenter at studere nervesystemets funktion med større og større indsigt, ikke kun for at få erfaring med elektroderne, men også for at forstå kroppens måde at kommunikere med sig selv på. Udvikling af nye biokontaktflader Et andet område vores afdeling forsker i, er udvikling af nye biokontaktflader. Dette område relaterer til muskler, som har mistet deres nerveforbindelse. Dette forekommer ved at muskler, som var forbundet af nerver, beskadigede ved traumet, degenererede, og derved skabte mellemrummet. I øjeblikket er der ingen måde at nå disse muskler gennem konventionelle FES teknikker, og derfor ingen mulighed for at undgå, at de degenererer. Meto- 16

17 den, der anvendes for at klare dette problem, er baseret på en forståelse af, at en celle normalt aktiveres via mekanismer, som foregår på tværs af dens membran. Vi stræber mod at tilføre muskelcellens membran et protein i nanostørrelse, som kan påvirkes udefra og dermed skabe et kunstigt aktiveringspunkt for cellen. I øjeblikket kan brugeren af FES initiere bevægelse af en ekstremitet ved at tænde på en kontakt med en del af kroppen som han har kontrol over. De mest avancerede FES systemer kan endda opfange intentionen om at bevæge et ben, og ved dette starte stimulationen. Alligevel kan brugeren, selv med disse foranstaltninger, ikke mærke hvilken stilling hans ben befinder sig i. Følesansen bliver ikke genoprettet. Derfor er broen på mange måder kun halvt gennemført. Den fremtidige kurs for vores forskning er rettet mod at knytte de to ender af broen sammen. Vi håber at kunne koble de sensoriske signaler vi opfanger i den paralyserede del af kroppen, og sende dem til hjernen, for derved igen at gøre det muligt for brugeren at kunne mærke sin ekstremitet. Min forskningsfilosofi har været at lære af såvel biologi som ingeniørfaget for at tage små komplementerende skridt frem imod det ultimative mål at kunne hjælpe folk med nedsat motorisk funktion som følge af traume, f.eks. rygmarvsskade eller sygdom i rygmarven, til at genopnå funktion og følelse i deres paralyserede ekstremiteter, så de kan bedre deres livskvalitet. 17

18 Motivationsgrupper som katalysator for øget egenomsorg hos type 2 diabetikere Af Inge Hyllested Projektkoordinator, ernærings- og husholdningsøkonom danskere har fået stillet diagnosen type 2 diabetes. Nyere undersøgelser anslår, at mindst det samme antal har en udiagnosticeret type 2 diabetes, og at op mod 16% af den voksne befolkning har diabetes eller forstadier til diabetes. Inden år 2010 forventes der at være diagnosticerede type 2 diabetikere. Type 2 diabetes er en alvorlig, kronisk sygdom, som i sin udvikling kan resultere i alvorlige skader på kredsløb, øjne, nyrer, nerver og fødder. Risikoen for at udvikle komplikationer til sin type 2 diabetes, kan ved en aktiv egenomsorg nedbringes betragteligt. Det anslås, at diabetes i dag tegner sig for 6 7% af de offentlige sundhedsudgifter, hvoraf 80% netop anvendes til behandling af komplikationer og mindre end 10% til forebyggelse af disse. Ændring af livsstil kan for den enkelte vise sig at være en afgørende faktor i dæmpning af sygdommens lidelser. Ændringer af livsstil i den samlede gruppe af mennesker med type 2 diabetes kan således blive et parameter, der får positive konsekvenser for det samlede offentlige sundhedsbudget. Derfor har Diabetesforeningen i de senere år arbejdet for at finde en model for at inddrage ressourcestærke diabetikere i forebyggende og motiverende arbejde med at hjælpe type 2 diabetikere til at ændre livsstil og fastholde de sunde vaner. Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Motivationsgrupper er et gratis tilbud til mennesker med type 2 diabetes og deres pårørende, der er motiverede for at ændre deres livsstil. Livsstilsændringerne skal hjælpe deltagerne til at forbedre en dårlig regulering af deres diabetes eller vedligeholde en god regulering af sygdommen. En Motivationsgruppe består af 8 12 deltagere, der over en periode på 3 4 måneder mødes én gang om ugen med en instruktør, der selv har erfaring med diabetes. Gruppen arbejder sammen på at omsætte den vejledning, som gives af egen læge, sygeplejerske eller diætist til praktisk kunnen. I gruppen indgår deltagerne faste aftaler med hinanden om at være fysisk aktive og lave sund mad sammen. Gruppen drøfter egenkontrol, udveksler erfaringer og støtter hinanden i at være mere fysisk aktive, tabe i vægt, vedligeholde vægttab, og hvis det er aktuelt, at stoppe med at ryge. Det er instruktørens opgave at motivere og være igangsætter i gruppen, ligesom der ligger en opgave i at få gruppen til at fungere socialt, så samværet bliver levedygtigt udover den periode gruppens officielle program er planlagt til at vare. Der er positive erfaringer for, at mange grupper fortsætter med at mødes på egen hånd udover de 3 4 måneder. Med støtte fra Helsefonden har Diabetesforeningen kunnet etablere et pilot-projekt, hvor konceptet for Motivationsgrupperne har kunnet blive afprøvet og justeret i 5 amter. I hvert af de 5 amter blev der nedsat en følgegruppe af relevante diabetes- 18

19 behandlere (dvs. diabetessygeplejersker fra ambulatorierne, kliniske diætister, praktiserende læger, fodterapeuter) og Diabetesforeningens amtsformand. Følgegruppens opgaver har, gennem pilotprojektet, været at rådgive Diabetesforeningen, så Motivationsgrupperne kunne afvikles koordineret med eventuelt andre eksisterende forebyggelses- og sundhedstiltag og lign. i amtet. Formålet Diabetesforeningens formål med disse grupper har i pilotprojektet været: At afprøve metoden med Motivationsgrupper At afdække behovet for Motivationsgrupper At belyse hvor mange frivillige, kvalificerede instruktører, der kan fremskaffes for at dække behovet At udvikle og afprøve et uddannelsesmateriale, som giver instruktørerne en rigtig ballast At gennemføre forsøget i et koncept, hvor prisen for et 3 4 måneders gruppekursus er så lav, at projektet kan udbygges i et landsdækkende system som led i det offentlige sundhedstilbud. Instruktører I pilotprojektet er der blevet tilbudt Motivationsgrupper og uddannet instruktører i 5 amter: Nordjylland, Viborg, Ringkøbing, Vestsjællands og Storstrøms Amt. Det har vist sig muligt at skaffe velkvalificerede instruktører, men pilotprojektet har også vist, at det tager tid at få instruktører nok til at dække et amts behov. Det har hurtigt vist sig, at der er deltagere til Motivationsgrupperne, når tilbudet ligger inden for de geografiske rammer af lokalområdet. I de områder, hvor Motivationsgrupperne har fungeret godt, og hvor der har været et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag, har der kunne startes grupper 2 4 gange i løbet af pilotprojektets 2 år. Fra september 2002 til foråret 2004 er der i alt gennemført 81 grupper, der har mødtes 1 gang om ugen i min. 12 uger (12 gange). Behovet Behovet for at oprette Motivationsgrupper skal ikke stilles lig med antallet af nyopdagede type 2 diabetikere. Dels vil det ikke være alle nyopdagede type 2 diabetikere, der er motiverede for en livsstilsændring, dels er der andre, som 19

20 ønsker at ændre deres vaner på en anden måde end i en Motivationsgruppe. Deltagere skal derfor findes blandt både nyopdagede og eksisterende type 2 diabetikere, som har indset, at en livsstilsændring er vejen frem i forhold til et fornuftigt forløb med deres diabetes. Dertil kommer, at Motivationsgrupperne med den gruppebaserede proces primært har appel til mennesker, som føler, at det sociale aspekt vil styrke deres egen mulighed for at gennemføre eller fastholde en sundere livsstil. På baggrund af de foreløbige undersøgelser af deltagerne kan der opstilles en forholdsvis tydelig profil af en gennemsnitlig deltager i en Motivationsgruppe. En gennemsnitlig deltager kendetegnes ved at have en kort skolegang, og ingen eller kort uddannelser. Tre-fjerdedel af deltagerne var ikke-erhvervsaktive, og ca. en tredjedel heraf var førtidspensionister. Gennemsnitsalderen for deltagerne ligger i slut-halvtredserne. Med andre ord dækker Motivationsgrupperne et behov overfor en gruppe, som det ellers er svært at komme i kontakt med, når der tales om forebyggelse ved hjælp af livsstilsændringer. Effekten af deltagelse i en Motivationsgruppe De foreløbige undersøgelser af det udbytte, deltagerne får af Motivationsgrupperne, viser, at deltagernes langtidsblodsukker, som er en kritisk faktor i forhold til begrænsning af senkomplikationer, faldt, og faldet var stadig signifikant 7 måneder efter, at de startede i Motivationsgruppen. Effekten på langtidsblodsukkeret var størst for de, der var dårligst reguleret ved start. Med hensyn til vægt var det de mest overvægtige, der tabte sig. Deltagere, der havde mindst fysisk aktivitet inden de startede i Motivationsgrupper, øgede deres aktivitetsniveau mest. Endvidere blev deltagernes oplevelse af problemer i livet med diabetes reduceret og deres selvoplevede kompetence til at udvikle sunde vaner blev større. Udbredelse og fastholdelse af tilbuddet om Motivationsgrupper I 2003 indledte Diabetesforeningen en møderunde til landets amter for at drøfte muligheder for et samarbejde om Motivationsgrupper, som et tilbud til type 2 diabetikerne i amtet. Der forhandles om at opnå en finansieringsform, hvor amterne indgår i et økonomisk partnerskab med henblik på at uddanne instruktører og vedligeholde netværket af instruktører. Alle de amter, hvor spørgsmålet om et partnerskab har været drøftet, ser positivt på et samarbejde. Imidlertid er samarbejdet afhængigt af, at der kan findes penge til det i amternes budgetter. Derfor vil udbredelsen af Motivationsgrupperne til at omfatte hele landet ske gradvist og i etaper, hvor de amter, der først kan finde plads i budgettet, først får mulighed for at tilbyde Motivationsgrupper til amtets type 2 diabetikere. Der er i øjeblikket forhandlinger med 5 amter foruden de 5 amter, som indgik i pilotprojektet. Yderligere oplysninger om Motivationsgrupper for type 2 diabetikere kan ses på eller ved henvendelse til projektkoordinatoren i Diabetesforeningen tlf

21 Vi skal turde se også det vi ikke ønsker at se Af Elsebeth Kirk Muff, Konsulent, Socialt Udviklingscenter SUS En ung pige med psykisk udviklingshæmning bor skiftevis hos sin far og mor, der er skilt. Pigen har ikke nogen verbal kommunikationsform. Hun græder ofte, når hun bliver hentet af den chauffør, der skal køre hende til faderen eller moderen. Forældrene tolker det, som om hun er ked af at skulle afsted. Indtil moderen en dag undrer sig over, at pigens tøj er i uorden, da hun kommer fra faderen. Hun ringer til faderen, der er sikker på, at han har klædt pigen pænt på. Chaufføren indrømmer og dømmes senere for overgrebet. Det sker også i Danmark De seneste år har der været stor opmærksomhed på seksuelle overgreb mod børn. I den sammenhæng tales der ofte om børnegrupper, der befinder sig i særlige risikogrupper. Udenlandsk forskning dokumenterer, at børn med handicap udgør en sådan særlig risikogruppe. Alligevel fylder denne børnegruppe meget lidt i den danske forskning og i den offentlige indsats på området. Der er aldrig lavet danske undersøgelser af omfanget af seksuelle overgreb mod børn (eller voksne) med handicap i Danmark. Og når et seksuelt overgreb anmeldes til politiet, er det ikke en del af almindelig praksis at registrere, om det mulige offer har et handicap. Vi ved derfor ikke, hvor stort problemet er. Men vi ved, at det eksisterer. Ny viden Det vidste man ikke for få år siden. Da Socialt Udviklingscenter SUS i 2000 deltog i en international handicapkonference, kom det som en overraskelse for den danske delegation, at flere præsentationer handlede om seksuelle overgreb mod handicappede mennesker. Og overraskelsen blev ikke mindre af, at flere udenlandske forskere dokumenterede, at børn og voksne med handicap har op til tre gange større risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb end mennesker uden handicap. På det tidspunkt var der ganske enkelt ikke nogen i Danmark, der havde tænkt på børn og voksne med handicap som en særlig risikogruppe. På baggrund af erfaringerne fra konferencen, og med økonomisk støtte fra Socialministeriet, udarbejdede SUS og DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) i 2001 et studie af de udenlandske erfaringer med problemets omfang og karakter. Og med afsæt i den viden har SUS siden, med midler fra blandt andet Socialministeriet, Sygekassernes Helsefond og Landsforeningen LEV, igangsat en række aktiviteter, der især har haft til formål at udbrede viden om, hvordan seksuelle overgreb mod børn og voksne med handicap kan forebygges. På hjemmesiden kan man læse mere om projektet og de forskellige aktiviteter og delprojekter. Men hvorfor udsættes børn og voksne med handicap oftere for seksuelle overgreb? Hvori består den forøgede risiko? Det er nødvendige spørgsmål at finde nogle svar på, når man ønsker at forebygge overgreb. Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at problematikken i alt væsentligt ligner den vi kender i forhold til normalt udviklede børn. Det vil sige, at gerningsmanden ofte er en person som 21

22 offeret kender, og at overgrebet i hovedreglen begås i de omgivelser barnet befinder sig i til daglig. Men når vi taler om børn eller voksne med et handicap, er der nogle særlige forhold, der kan være medvirkende til at forøge risikoen for, at de udsættes for seksuelle overgreb. Et handicap kan forøge sårbarheden Handicap er et bredt begreb, der dækker over mange forskellige former for funktionsnedsættelser. Men oftest medfører et handicap en øget sårbarhed i en eller anden forstand. Hvis man er kørestolsbruger, er det vanskeligt at stikke af. Hvis handicappet medfører nedsatte eller manglende verbale kommunikationsevner, kan det være meget svært at fortælle nogen, at man har brug for hjælp. Hvis man er blind, kan man ikke fortælle, hvor overgrebet fandt sted eller hvordan gerningsmanden så ud etc. Forskellige handicap kan medføre forskellige former for sårbarhed. Og vi ved fra forskningen i overgreb på børn uden handicap, at den, der har overvundet de indre barrierer for at begå et overgreb, oftest vil udvælge sig et offer, der i forvejen er sårbar. Sårbarheden kommer også til udtryk ved, at det at have et handicap for de fleste betyder, at man i højere grad end andre har brug for hjælp og støtte. Både mennesker med syns- og/eller hørenedsættelser, fysiske handicap eller psykisk udviklingshæmning lærer fra de er helt små at tilpasse sig de mennesker, der kan give dem den støtte, de har behov for. Jeg troede alle fædre gjorde sådan ved deres handicappede børn, siger en ung fysisk handicappet kvinde for eksempel i et interview (min oversættelse). Nogen accepterer overgrebet, som den pris der skal betales for omsorg. Samtidig skal man huske på, at de der begår overgrebene, også når det gælder handicappede mennesker, oftest er én, som ofrene holder meget af, og måske er afhængige af. Også af andre grunde kan det være vanskeligt, især for et barn med handicap, at identificere et overgreb. Ubehagelige medicinske undersøgelser er i mange tilfælde en del af livet for børn med handicap. Og når man er vant til at skulle acceptere at blive rørt ved og skulle gøre ting, der ikke er rare, kan det være vanskeligt at lære, hvornår man har ret til at sige nej. Myter og tabuer Når man læser den udenlandske litteratur om overgreb på børn og voksne med handicap, fylder de ovenstående eksempler, hvor der lægges vægt på selve handicappet i forklaringen af den forøgede risiko meget. Det samme gør beskrivelser af, hvordan myter og tabuer omkring børn og voksne med handicap og deres seksualitet, har medvirket til, at man har kunnet undgå at se og erkende problemets eksistens. Nogle af de dominerende myter og tabuer ser ud til at være: Ingen vil begå et seksuelt overgreb mod et menneske, der i forvejen er synligt sårbar på grund af et handicap. Mennesker med psykisk udviklingshæmning er så tolerante. Det føles ikke så slemt for dem. Ingen vil have lyst til at begå et overgreb mod handicappede mennesker. De er ikke seksuelt attraktive. 22

23 Mennesker med psykisk udviklingshæmning blander virkelighed og fantasi sammen. Hvis de fortæller, de har været udsat for et seksuelt overgreb, skal man derfor være meget skeptisk. Hvis et menneske med psykisk udviklingshæmning har været udsat for et seksuelt overgreb, er det bedst ikke at snakke med den berørte om det, da det kan være for traumatisk. Myter opstår oftest som en konsekvens af manglende viden. Både i Danmark og i udlandet har mennesker med handicap indtil 1980 erne boet i store lukkede institutioner. Institutionerne var små samfund i samfundet, med egne læger, frisører etc. De mennesker, der boede der, kom derfor sjældent udenfor institutionens mure eller hegn. Og der var god grobund for at myter kunne trives. I dag bor handicappede mennesker i deres egne boliger og midt i blandt os. Alligevel ser det stadig ud til, at de ovenstående myter eksisterer i et vist omfang. Mange har i hvert fald stadig vanskeligt ved at tro eller turde se at seksuelle overgreb mod børn og voksne med handicap virkelig kan være et problem. Redskaber til at kunne se Den dialog vi i forbindelse med foredrag, kurser, fyraftensmøder og konferencer har haft med medarbejdere fra forskellige tilbud til mennesker med handicap, har synliggjort, at medarbejderne mangler og efterlyser konkrete redskaber til at forebygge overgreb og til at håndtere allerede begåede overgreb. Og at medarbejdernes usikkerhed på, hvordan de skal agere, er en faktor, der i høj grad er medvirkende til at forøge risikoen for, at mennesker med handicap udsættes for overgreb. Og for at overgrebene forsættets gennem en længere periode. For hvis man som medarbejder skal kunne se, at der er blevet begået et seksuelt overgreb, skal man vide, hvilke tegn og signaler man skal være opmærksom på. Udenlandsk forskning dokumenterer, at der i alt væsentligt ikke er forskel på de psykiske følgevirkninger mennesker med og uden handicap har efter et seksuelt overgreb. Adfærdsmæssige ændringer som fx søvnforstyrrelser, indadvendthed, angst eller stærkt seksualiseret adfærd kan også hos et barn eller voksen med handicap skyldes et seksuelt overgreb. Ofte bliver sådanne adfærdsændringer hos et barn med handicap i stedet tolket som et symptom på selve handicappet. Det skyldes en ændring i medicineringen, at barnet bliver drillet eller har smerter som følge af handicappet eller behandlingen. Og vi ser ikke, hvad der er den egentlige årsag til den ændrede adfærd. Behov for at turde se Men det handler ikke kun om at kunne se signaler på et overgreb. Som nævnt handler det i mindst lige så høj grad om at turde se det. En vigtig forudsætning for at 23

24 hjælpe de professionelle, der arbejder på feltet til at turde se problemet, er, at de kan stole på, at nogen kan hjælpe med at håndtere situationen. Da kun meget få seksuelle overgreb mod mennesker med handicap hidtil er blevet erkendt som overgreb, er det de færreste bo- og dagtilbud, kommuner og amter, der har erfaringer med eller har formuleret en egentlig politik for hvordan en mistanke om et overgreb skal håndteres. Så de medarbejdere der ser tegn på overgreb, befinder sig derfor i en meget vanskelig situation. For børn og voksne med handicap kender næsten altid den person, der har begået det seksuelle overgreb mod dem. Det gør medarbejderne derfor med stor sandsynlighed også. Det er svært at anklage et menneske, man kender. Det er svært at fortælle andre om mistanken. Og det er endnu sværere at anklage den man mistænker. For tænk hvis den mistænkte er uskyldig, eller hvis mistanken ikke kan bevises. Samarbejde og udvikling Der tegner sig derfor et tydeligt behov for samarbejde med de forskellige faggrupper om at udvikle metoder til forebyggelse og redskaber til at se og håndtere overgreb. Socialt Udviklingscenter SUS har derfor igangsat et udviklingsprojekt i samarbejde med medarbejdere fra bo- & dagtilbud, specialskoler, fritidshjem samt hjemmevejledninger i et amt og fire kommuner. Via en spørgeskemaundersøgelse vil vi kortlægge den eksisterende viden blandt medarbejderne om problematikken. Og på den baggrund tilrettelægges undervisningsforløb, der skal bibringe medarbejderne relevant viden, og konkrete redskaber til fremover både at kunne og turde se seksuelle overgreb. Projektet, der afsluttes ved udgangen af 2004, er støttet af Socialministeriet, Landsforeningen LEV og Sygekassernes Helsefond. Ny norsk undersøgelse I Norge gennemførte Marit Hoem Kvam i 2001 og 2003 to retrospektive undersøgelser om omfanget af seksuelle overgreb i barndommen blandt voksne, der var henholdsvis døve og blinde/svagtseende. Undersøgelsen blev udformet, så resultaterne kunne sammenlignes med en tidligere undersøgelse af seksuelle overgreb i barndommen mod mennesker uden handicap. I spørgeskemaundersøgelsen angav 44% af de døve og 22% af de blinde/svagtseende mennesker, at de i barndommen havde været udsat for et seksuelt overgreb. I undersøgelsen blandt de uden handicap svarede 14%, at de havde oplevet et overgreb. Undersøgelserne viste desuden en signifikant tendens til, at de overgreb de døve og blinde/svagtseende børn havde været udsat for, var alvorligere i den forstand, at de markant oftere end blandt de ikkehandicappede børn indbefattede samleje. Kvam, H. H. (2001): Seksuelle overgrep mot døve barn. En retrospektiv analyse av situasjonen i barndommen for 421 voksne døve. Oslo: SINTEF rapport. Kvam, H. H. (2003): Seksuelle overgrep mot synshemmede barn i Norge. En retrospektiv analyse av situasjonen i barndommen for 502 voksne blinde og svaksynte. Oslo: SINTEF rapport. 24

25 Livshistorie for unge ensomme Af projektleder Pia Christensen Samtalegrupper for unge er beliggende i Ungdomshuset i Odense, og er et tilbud under kategorien frivilligt socialt arbejde. Tilbuddet henvender sig til unge i alderen år, som føler sig ensomme, anderledes, mobbede m.m. Det var stedets intention om at hjælpe de unge med at finde deres egne ressourcer og øge deres selvværd, der var baggrunden for at skabe livshistorieprojektet. I begyndelsen var det udelukkende unge fra grupperne, der blev interviewet om deres livshistorier, men efterhånden dukker der også unge op, der kun ønsker at fortælle om deres problematikker til én, ligesom projektet benyttes af de fleste af de unge, der står på venteliste til en samtalegruppe. Formål Det er projektets formål.: at forebygge følgerne af social isolation hos unge (lavt selvværd/identitetsproblemer, selvmordsforsøg/tanker, depression/behandlingslammelse) ved at intensivere og styrke arbejdet med at højne de unges selvbevidsthed, identitet og handlemuligheder. at indsamle og formidle viden og erfaringer om livshistorien som redskab til styrkelse af isolerede unges erkendelse og selvudfoldelse at afprøve mulighederne for og udbyttet af et samarbejde med frivillige samtalegruppeledere om brugen af de unges livshistorier. Redskab Det er ønsket, at brugen af livshistorierne foregår således, at de unge selv oplever, at deres livsforløb kan bruges som 25

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Retningslinjer og vejledninger

Retningslinjer og vejledninger Click here to enter text. Retninger og vejledni ng «ed ocaddressci vilcode» Retningslinjer og vejledninger Tildeling af økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne

KURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune 090715 Tilskud til frivilligt socialt arbejde via 18 i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Fokus på frivilligt socialt arbejde I Sundhed og Omsorg At udvikle samarbejdet med frivillige foreninger er en hjørnesten

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

MARTS 2013. Retningslinjer for uddelinger fra Spar Nord Fonden

MARTS 2013. Retningslinjer for uddelinger fra Spar Nord Fonden MARTS 2013 Retningslinjer for uddelinger fra Spar Nord Fonden Retningslinjer for støtte fra Spar Nord Fonden der fremgår af fondens hjemmeside: Fonden ønsker at fremme den videnskabelige og kulturelle

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

ESBJERG LOKALFORENING Esbjerg Kommune. Vinter 2014

ESBJERG LOKALFORENING Esbjerg Kommune. Vinter 2014 ESBJERG LOKALFORENING Esbjerg Kommune Vinter 2014 FOREDRAG VED GENERALFORSAMLINGEN Niels Ejskjær er specialist i Diabetiske senkomplikationer, og han kommer med et oplæg om senkomplikationer på generalforsamlingen

Læs mere

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle

Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle Vejledning om ansøgning til puljerne under det europæiske år for Lige Muligheder for Alle 2007 1. Puljernes formål 2007 er europæisk år for lige muligheder for alle. Målet med året er at øge kendskabet

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere