Strategi ForskEL- og ForskVE-programmerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi 2014+ ForskEL- og ForskVE-programmerne"

Transkript

1 Til Bestyrelsen Strategi ForskEL- og ForskVE-programmerne 23. april 2013 STV/STV 1. Indledning Energinet.dk administrerer de PSO-finansierede Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer (FUD-programmer) ForskEL og ForskVE. På foranledning af Ministeren for Klima og Energi blev der i 2009 udarbejdet en strategi for programmerne: Strategi for ForskEL- og ForskVE-programmerne. Strategi er en opdatering af den tidligere strategi, så der bedst muligt udføres FUD, som understøtter gennemførelsen af de klima- og energipolitiske mål og målene i den politiske energiaftale fra marts Se afsnit 6. Derudover bidrager programmerne til udvikling af teknologier, som giver vækst og eksportmuligheder. Tidsperspektivet for Strategi er ca. 4 år. Imidlertid pågår der i løbet af 2013 et samordningsarbejde mellem EUDP, ELFORSK og ForskEL/VEprogrammerne. Strategi vil derfor i 2014 blive efterset og justeret i overensstemmelse med det endelige udkomme af denne samordning. 2. Programmernes missioner er en hovedaktør i udviklingen af morgendagens miljøvenlige el-teknologier. Vi støtter projekter inden for elproduktion, el-lagring og integration af vedvarende energi med over hundrede millioner kroner hvert år. ForskEL er et af Danmarks energiforskningsprogrammer sammen sætter vi kursen for fremtidens energi i Danmark. Til gavn for vækst, klima og miljø. Dok _v2, Sag 12/2081 1/17

2 giver de mindre VE-teknologier det afgørende skub fremad, så nye løsninger inden for vedvarende energi bliver markedsparate. Vi gør de nyeste ideer inden for VE-baseret elproduktion til virkelighed. ForskVE er et af Danmarks energiforskningsprogrammer sammen sætter vi kursen for fremtidens energi i Danmark. Til gavn for vækst, klima og miljø. 3. Overblik over Strategi I den kommende fireårige strategiperiode vil ForskEL- og ForskVEprogrammerne have følgende fokus- og indsatsområder: Fokusområder for ForskEL og ForskVE (afsnit 4): Samordning og samarbejde med øvrige energiforskningsprogrammer Fokus på miljø i ForskEL-programmet Yderligere fokus på formidling af resultater Effektvurdering af projekter Styrket dansk deltagelse i internationale projekter Teknologiske hovedindsatsområder for ForskEL (afsnit 5): Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion Teknologiske indsatsområder for ForskVE (afsnit 6): Indsatsområderne udvides til at dække andre produktionsteknologier ud over solceller, bølgekraft og biomaseforgasning samt øvrige teknologier til udbredelse heraf. I afsnit 6, 7 og 8 der kan læses om de energipolitiske mål, samarbejdet med de øvrige energiforskningsprogrammer og baggrunden for ForskEL og ForskVE. 4. Fokusområder for ForskEL og ForskVE I den kommende strategiperiode vil der særligt blive fokuseret på fem områder: 4.1 Samordning og samarbejde med øvrige programmer Samordning af programmerne under KEBMIN Formændene for energiforskningsprogrammerne EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVE under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN) har taget initiativ til at der i foråret 2013 skal ske en samordning mellem programmerne. Dette vil indebære at flest muligt af de administrative procedurer bliver så ens som muligt, indenfor de lovgivningsmæssige rammer som programmerne er Dok _v2, Sag 12/2081 2/17

3 underlagt. Herunder søges udviklet en fælles ansøgningsportal. Målet for samordningen er en øget brugervenlig for programmerne. Derudover vil der også ske en samordning på strategisk niveau, således at programmernes rollefordeling og prioriterede indsatsområder tydeliggøres. Ligesom der vil udvikles en fælles metode til evaluering effektvurdering af programmerne. De samordnede procedurer skal gælde for ForskEL og ForskVE-programmernes 2014 udbud, der åbnes juni Imidlertid forventes etablering af en fælles ansøgningsportal dog først at kunne være på plads til 2015 udbuddet Samarbejde med øvrige energiforskningsprogrammer ForskEL- og ForskVE-programmerne vil i de kommende år arbejde på yderligere at fremme samarbejdet med alle de øvrige programmer (EUDP, ELFORSK, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden). Der har i en årrække været flere fælles samarbejdsrelationer, eksempelvis er der indgået en aftale mellem programmerne om fremover også at fokusere på: Fælles teknologiske indsatsområder se afsnit 8. Udvikling af konsortietankegangen med henblik på samfinansiering af store FUD- og demonstrationsprojekter Smidig sagsbehandling i forbindelse med projekter, der samfinansieres med støttemidler fra EU-programmer. 4.2 Fokus på miljø i ForskEL-programmet Når det gælder anvendelse af VE-teknologier, er området for miljøvurdering hovedsageligt fokuseret på projektudvikling, enkelte teknologier og fysisk planlægning, bl.a. i form af VVM-undersøgelser. Der er dog i de senere år kommet en øget fokus på miljøvurdering af strategier og programmer. Energinet.dk anser det som yderst vigtigt at lave miljøvurdering af den FUD, der laves med støtte fra ForskEL-programmet, på så tidligt et stadie som muligt. Herved sikres, at der dels er relevant information til rådighed i de politiske beslutningsprocesser, og dels at der ikke satses på teknologier, der på et senere tidspunkt viser sig at have store negative miljømæssige konsekvenser. De første år er miljøvurderingen blevet lavet på de projekter, der er blevet prioriteret til støtte ved efterfølgende at rundsende spørgeskemaer til de udvalgte projekter. Men fra og med ForskEL-udbud 2014 overgår miljøvurderingen til at være en fuld integreret del af ansøgningen og udvælgelsesprocessen. Energinet.dk har indledt et samarbejde med Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) på Aalborg Universitet for at udvikle metoden til årlig miljøvurdering af ForskEL-programmet. Det skal understreges, at det ikke er diskvalificerende for en ansøgning at anføre negative miljøpåvirkninger. Tværtimod er det en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milestones med henblik på at arbejde med løsninger til påvirkningerne. Dok _v2, Sag 12/2081 3/17

4 4.3 Yderligere fokus på formidling af resultater Der formidles bredt omkring de resultater, der opnås med støtte fra programmerne. Formidlingen af resultater fra de støttede projekter sker gennem elektroniske medier samt diverse publikationer og ved offentlige arrangementer. På tilsvarende vis formidles der tydeligt omkring programmernes indsatsområder og virke samt de muligheder der er for at opnå støtte. Programmerne deltager ofte på konferencer og workshops i den anledning. Formidlingsindsatsen prioriteres fortsat højt i denne strategiperiode, og der vil fra programmernes side være fokus på, hvordan formidlingen kan gøres endnu bedre. 4.4 Effektvurdering af projekter Energinet.dk er sammen med Syddansk Universitet vært for et ph.d.-projekt, der omhandler Innovationsprocesser i dansk energiforskning. Ph.d.-projektet afsluttes primo 2013, og der er udarbejdet en særlig vurdering af ForskELprogrammets virke og effekten af projekterne. Energinet.dk vil i samarbejde med forskeren udvikle en generisk model til løbende effektvurdering af alle afsluttede ForskEL- og ForskVE-projekter, herunder evaluering 1-2 år efter afslutning. Dette arbejde vil blive koordineret med og inddraget i forbindelse med udvikling af fælles metoder til effektvurdering af programmerne under KEBMIN. 4.5 Styrket dansk deltagelse i internationale projekter Energinet.dk vil videreføre og forbedre muligheden for danske projekter i at deltage i internationale samarbejder. Dette gøres bl.a. ved en smidig sagsbehandling i forbindelse med top-up finansiering, hvor danske partnere, inden for rammerne af EU s statsstøtteregler, kan få supplerende støtte, når der ansøges om midler fra fx EU s støtteprogrammer. Derudover vil Energinet.dk i det omfang, det er relevant, deltage i samarbejder med andre programadministratorer i udlandet om fx fælles udbud som i ERA Net samarbejder og i øvrigt søge erfaringsudveksling ad den vej. EU s 7. rammeprogram afløses i 2014 af Horizon2020, som skal være en kombination af det nuværende rammeprogram og andre EU-støtteprogrammer. Der er i Horizon2020 lagt op til, at der skal være et mere nært samarbejde med de nationale støtteprogrammer i en ERA NET lignende struktur. Energinet.dk bakker op om Horizon2020 på alle relevante niveauer. 5. Teknologiske indsatsområder for ForskEL ForskEL-programmet støtter udvikling af miljøvenlige elproduktionsteknologier og integration af disse. Projekter støttet af ForskEL skal derfor have en tilknytning til elsystemet. Dok _v2, Sag 12/2081 4/17

5 5.1 Tre hovedindsatsområder For at understøtte udviklingen frem mod de energipolitiske mål vil ForskELprogrammet i den kommende strategiperiode fokusere på tre hovedindsatsområder. Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion Miljøvenlig elproduktion omhandler primært udvikling af forskellige nye teknologier til elproduktion, mens SmartGrid samt Energilagring og sammentænkning af energisystemer omhandler teknologier og koncepter, der gør det muligt at integrere store mængder vedvarende og fluktuerende elproduktion. Dette er illustreret i nedenstående figur: Integration af vedvarende elproduktion berører imidlertid alle tre indsatsområder og indeholder følgende projekttyper: Projekter, der opbygger/dokumenterer VE-teknologiers mulige systemydelser. Opbygning af den nødvendige viden og/eller de nødvendige komponenter, der gør en given VE-teknologi SmartGrid ready, det vil sige at gøre teknologien i stand til en 2-vejs styring og kommunikation med fremtidens intelligente elsystem. Øgning af viden om produktionsmønster for lettere indpasning i elsystemet, herunder prognoser. Dok _v2, Sag 12/2081 5/17

6 Energilagring & -systemer 5.2 Energilagring og sammentænkning af energisystemer En stadigt større del af den danske energiproduktion vil være baseret på energikilder som vind og sol, der ikke nødvendigvis er til rådighed samtidigt med forbruget. Energilagring og sammentænkning af energisystemer skal sikre, at energien kan omsættes til den energiform, der efterspørges har og nu, det vil sige, hvor prisen er størst, eller hvor den kan lagres til senere brug El til gas (P2G) Omdannelse af el til gas (P2G Power-to-Gas) ved hjælp af elektrolyse kan medvirke til at aftage store mængder el i perioder med høj VE-elproduktion. Gas kan lagres i store mængder (TWh) og over lang tid (måneder) og kan dermed tilføje energisystemet en høj grad af fleksibilitet. Alkalisk elektrolyse er en kendt og industriel kommerciel teknologi, men der er behov for at øge virkningsgraden og billiggøre investeringen ved anvendelse til energiformål. De nyere teknologier SOEC og PEM-elektrolyse, udviklet ud fra brændselscelleteknologi, er ikke kommercielle i stor skala, og kræver udvikling i forhold til levetid, pris og effektivitet. SOEC har potentiale til at kunne anvendes til CO 2 /H 2 O-elektrolyse. Alkalisk elektrolyse til energiformål vurderes at være længst fremme, mens PEM og SOEC befinder sig på udviklingsstadiet og forventes først at være kommercielle efter ForskEL vil fokusere udviklingsindsatsen på celle/stak-niveau på PEM- og SOEC-celler. På systemniveau vil indsatsen ligge på både alkalisk, SOEC og PEM-elektrolyse El til el Flere teknologier muliggør i dag, at el kan lagres og senere bringes tilbage i elektrisk form. Teknologier som store batterier, CAES (Compressed Air Energy Storage) og pumpekraft er alle kommercielt tilgængelige; men relativt dyre. En teknologi som fx faseskiftende metallisk højtemperaturlagring er længere fra kommercialisering, og der udestår stadig en F&U-indsats. ForskEL indsats Der er en udfordring i at øge virkningsgraden i processen ved at bringe el tilbage til el samt reducere prisen for lagring pr. kwh. Der er behov for F&U i forhold til arbejdsbetingelser/operationsmønstre for teknologierne, så de kan tilpasses et fremtidigt elsystem baseret på fluktue- Dok _v2, Sag 12/2081 6/17

7 rende elproduktion og stadig have en fornuftig levetid El til andet Med el til andet har man muligheden for at anvende VE-baseret el i varme og transportsektoren. udvikling. El til varme via både varmepumper (individuelle og store) og elpatroner er modne teknologier. El til transport, primært elbiler og hybrider heraf, er på forbrugssiden (G2V) kommercielt, mens elbiler som kilde til produktion af strøm (V2G) mangler væsentlig forskning og På F&U-siden er der behov for at få udviklet nye og eksisterende teknologier, der kan øge fleksibilitet under hensyntagen til levetid, effektivitet og pris. Emnet elbil til bygning (V2B) er fx et nyt område, der kan overvejes for lokal balancering Polygeneration og integrerede anlæg Med polygeneration menes anlæg, der ud over el kan producere et eller flere andre produkter. Hermed kan produktionen gøres fleksibel og økonomisk optimal. Integrerede anlæg omfatter anlæg, hvor flere forskellige anlæg er sammenbygget i en form for symbiose, hvor de gensidigt nyttiggør restprodukter fra hinanden. Bortset fra kraftvarmeproducerende anlæg findes der ikke kommercielle polygenerationsanlæg. Konceptet kræver nogen udvikling og demonstration. ForskEL støtter kun projekter, hvor der er en sammenhæng til elsystemet, enten i form af elproduktion eller lagring ved konvertering af el til andre energibærere. Dok _v2, Sag 12/2081 7/17

8 Integration af VE 5.3 Smart Grid og Integration af VE Smart Grid omfatter Intelligente elsystemer, der vedrører styring og regulering, markedsdesign, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), og Forbrug, der vedrører aktivering af kunder og (forbrugs)enheder. Integration af VE indgår i alle indsatsområder, men er for overskueligheden medtaget som et indsatsområde under Smart Grid Intelligente elsystemer Styring og regulering af elsystemet sker i dag primært ud fra dogmet om, at produktion skal følge forbrug. Arkitektur og udbygning i henhold til det nye dogme om, at forbrug skal følge produktion, kræver omkostningstunge investeringer og sker derfor kun langsomt. Selve komponenterne i systemet kræver en højere grad af intelligens og er udviklingsmæssigt tættere på kommercialisering. Markedsdesignet af det nordiske marked er velfungerende med det nuværende produktions- og forbrugsmønster. Engrosmarkedet udvikles mod internationale løsninger, mens detailmarkedets udvikling kræver større investeringer og er til dels hæmmet af regulering. IKT er rygraden af de intelligente systemer. Internationalt er der konsensus om familier/serier af de standarder, der skal benyttes. Datasikkerhed og - privacy er relativt nye emner, der skal adresseres. Styring og regulering: Ud fra en Smart Grid-filosofi kræves væsentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter for at sikre elsystemets stabilitet, robusthed og ikke mindst leveringssikkerhed. Mens komponenterne primært har fokus på fortsat udvikling og demonstration af intelligens og reduktion af pris. Markedsdesignet: På den lange bane skal der forskes i helt nye metoder til elmarkedet, mens der på den kortere bane skal bygges videre på eksisterende udviklings- og demonstrationsaktiviteter. Der er specielt behov for at demonstrere nye detailmarkeder med fokus på aktivering af kunder med fleksibelt elforbrug. IKT: Der mangler demonstration og reel implementering af specifikke standarder, ligesom enkelte serier kræver yderligere specificering i såkaldt præstandardiseringsarbejde. Emner som datasikkerhed og privacy kræver nogen udvikling og ikke mindst demonstration, men forventes at kunne indhente megen viden fra fx bank- og teleområdet. Dok _v2, Sag 12/2081 8/17

9 5.3.2 Forbrug Aktivering af kunder inden for private husstande, industrier, serviceerhverv etc. er en væsentlig forudsætning for implementering af Smart Grid. De tekniske løsninger er for nogle kundesegmenter og forbrugsenheder som elbiler og varmepumper næsten kommercielle. Nicher af større forbrugsenheder med potentiale for fleksibelt elforbrug er stadig under afdækning ligesom de sociologiske aspekter omkring aktivering af kunderne. Udviklings- og demonstrationsindsats omkring nye fleksible elforbrugsenheder med væsentligt realistisk potentiale til fx balancering af elsystemet. Fortsat FUD af bl.a. de sociologiske forhold omkring inddragelse af alle typer af kunde, herunder identifikation af barrierer og udvikling af kontrakter mellem leverandør og kunde Integration af vedvarende energi Inverterbaseret produktion: Flere VE-teknologier som solceller, brændselsceller og vindmøller er inverterbaserede (omformning af DC til AC). Invertere er i dag et fuldt ud tilgængeligt kommercielt produkt. Tidligere har inverterbaseret produktion været at betragte som passive komponenter i elsystemet, der udelukkende har leveret aktiv effekt. En inverter kan levere flere forskellige systembærende egenskaber som fx frekvensstøtte, reaktiv effekt, spændingsstøtte mv. Modeller: Vindprognoser er i høj grad kommercielle, men indenfor sol- og bølgeprognoser mangler der stadig en del udvikling. Inverterbaseret produktion: I et fremtidigt VE-baseret elsystem vil en stadig større andel af elforsyningen ske via inverterbaseret produktion. Det afføder et behov for at kunne nyttiggøre de systembærende egenskaber. Mange egenskaber er allerede demonstreret i F&U-sammenhæng. Der udestår dog stadig at demonstrere, at inverterbaseret elproduktion kan levere alle de systembærende tekniske egenskaber for et elsystem uden synkrongeneratorkapacitet. Modeller: Udviklingen af bedre vindprognoser bør kun støttes, hvis projekternes resultater er bredt anvendelige, og dermed ikke udelukkende bruges til at udvikle på et i forvejen kommercielt produkt. Indenfor sol- og bølgeprognoser er der et udviklingsbehov. Dok _v2, Sag 12/2081 9/17

10 Miljøvenlig elproduktion 5.4 Miljøvenlig elproduktion Miljøvenlig elproduktion omhandler udvikling af forskellige elproduktionsmetoder, der ikke er nået til det kommercielle stade endnu. For siliciumbaserede solceller og vindkraft er der tale om kommercielle teknologier. Det væsentligste FUD-behov er derfor indenfor integration af teknologierne. Dog vurderes det, at der stadig er et behov for FUD i offshore vindkraftteknologi og 3. generations solcellekoncepter. Integration af solceller, vindkraft og anden inverterbaseret produktion er beskrevet under SmartGrid. Miljøforbedring af naturgasbaseret kraftvarme har tidligere været et indsatsområde, men der vurderes ikke længere at være behov for en væsentlig FUDindsats indenfor dette område Bioenergi Biomasse er udset til at være den VE-ressource, der skal supplere de fluktuerende VE-kilder. Forbrænding af biomasse er i dag kommercielt, og der vurderes kun at være behov for meget begrænset støtte til dette område fremover. I forbindelse med omstilling af centrale kulkraftværker til suspensionsfyring med biomasse kan der dog være et FUD-behov. Forbehandlingsmetoder til biomasse er et område, hvor der er et vist udviklingspotentiale, og som bliver vigtigt i forbindelse med en øget transport og opbevaring af biomasse. Biogasanlæg er i dag kommercielle, men der er stadig behov for procesmæssige forbedringer. Termisk forgasning befinder sig i dag på det prækommercielle stadie. Flere kraftvarmekoncepter er under demonstration. Forbehandling: Begrænset indsats fra ForskEL, da det er nødvendigt med en klar relation til elsystemet. Biogas: Procesoptimering i forbindelse med kraftvarme. Traditionel opgradering af biogas er ikke relevant i ForskEL. Termisk forgasning: Demonstration og procesoptimering - specielt gasrensning. Forbrænding: Begrænset indsats. Nye og endnu ikke kommercielle teknologier i forbindelse med suspensionsfyring af biomasse kan dog være relevante Affald Affald, der ikke kan udnyttes på anden måde, kan ligesom biomasse supplere de fluktuerende kilder. Dok _v2, Sag 12/ /17

11 Affaldsforbrænding er i dag en kommerciel teknologi, men elvirkningsgraden er relativt lav (16-18 %), og driften er meget ufleksibel i forholdet til elsystemets behov. Nye fleksible og regulerbare koncepter med høj elvirkningsgrad. Forbedring af elvirkningsgrad for konventionelle affaldsforbrændingsteknologier støttes kun i begrænset omfang Brændselsceller Visse typer af brændselsceller er i dag kommercielle på nichemarkeder inden for teleområdet. Andre typer kræver stadig en betydelig FUD-indsats, især for dem der skal målrettes større kraftvarmeanlæg. For både PEM- og SOFC-teknologierne som støttes af ForskEL gælder det, at der vil være fokus på længere levetid, højere effektivitet og billigere fremstilling. Indsatsen skal have en relevans for elsystemet, og således støttes brændselsceller til off-grid markedssegmenter ikke. Ydermere er der behov for fleksibilitet i driften af brændselsceller Bølgekraft Det er fortsat vanskeligt at definere et teknologistade i forhold til samlede anlæg, men med den stadigt stigende fokus på cost of energy forventes dette ændret i løbet af få år. Men endnu vigtigere er det, at udviklingen af bølgekraft i højere grad går imod fokus på komponenter frem for hele anlæg og vil dermed være med til at udvikle "hyldevarer" til bølgekraftbranchen. Dette vil frigøre ressourcer til at fokusere på anlægsspecifikke teknologiske udfordringer. Indsatsen skal fortsat fokuseres mod projekter, der kan være medvirkende til at reducere cost of energy fra bølgekraft. Dette vil betyde direkte støtte til udviklingen af nye og eksisterende anlægstyper, der vurderes at have det største potentiale for at sætte nye standarder for teknologiens formåen, samt af understøttelse af fælles projekter under "partnerskabet for bølgekraft". Dok _v2, Sag 12/ /17

12 5.4.5 Offshore vindkraft Offshore teknologi er i høj grad kommercielt, og referencen for udviklingen derfor veldefineret igennem eksisterende teknologier. På verdensplan er der stor fokus på området, og der foregår en hel del forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indsatsen rettes mod projekter, der kan bidrage til at reducere omkostningerne ved den danske offshore-satsning. En væsentlig del af udbygningen vil ske inden for en relativt kort tidshorisont, og derfor satses der særligt på brede samarbejdsprojekter, hvor de primære interessenter, fx ejerne af nutidens og fremtiden vindmølleparker, inddrages aktivt generations solceller Solceller er for de silicium- og tyndfilmsbaserede typer kommercielle eller nærkommercielle. For 3. generationssolceller som fx de polymere- og nanobaserede solceller kræves der stadig en betydelig F&U-indsats. For 3. generationssolceller vil indsatsen fokuseres på øget levetid, forbedret effektivitet samt reduceret pris. Ligeledes er der behov for at tænke i innovative løsninger i forbindelse med installationen og evt. udskiftning af solceller for at reducere anlæggets samlede pris Nye innovative teknologier til miljøvenlig elproduktion Der findes teknologier, der i dag befinder sig på grundforskningsstadiet og umiddelbart er langt fra at være kommercielle. Bliver nogle af disse teknologier relevante i forbindelse med miljøvenlig elproduktion, kan de støttes. 6. Teknologiske indsatsområder for ForskVE ForskVE-programmet yder støtte til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elkapacitet, som anvender vedvarende energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af elektricitet fra VEkilder Ved det politiske energiforlig i marts 2012 blev det besluttet at forlænge Forsk- VE-programmet med fire år for perioden med 25 mio. kr. årligt. Midler i forbindelse med årene 2012 og 2013 er udbudt i Der resterer således midler for årene 2014 og Hvorvidt der herefter sker en forlængelse af ForskVE afventer politisk beslutning. Dok _v2, Sag 12/ /17

13 Fra starten har fokusområderne for ForskVE koncentreret sig omkring udbredelse af teknologierne: Solceller, Bølgekraft og Bioforgasning. Imidlertid er mindre solceller i dag slået igennem på markedet og har fået en relativ stor udbredelse, hvorfor det ikke længere er relevant at støtte etableringen gennem ForskVEprogrammet. Ligeledes har en del forskellige bølgekraft- og biomasseforgasningskoncepter efterhånden fået støtte. Støttebehovet for disse teknologier er således aftaget. Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil der derfor fremover ske en udvidelse af de teknologiområder, der vil blive støttet med ForskVE-midler. Herunder teknologier der er af betydning for udbredelsen af VE-elektricitet. 7. Energiaftalen og Regeringens mål Et bredt flertal af Folketingets partier har den 22. marts 2012 indgået en klima- og energipolitisk aftale, der løber frem til 2020, og som bl.a. indebærer, at vindkraften udbygges, så den i 2020 udgør tæt på 50 % af det nuværende elforbrug. Desuden forventes der gennem forbedrede støttemuligheder at ske en øget udbygning af biogas samt andre ændringer i rammevilkår, der fremmer en øget anvendelse af vedvarende energi. Regeringens langsigtede klima- og energipolitiske mål er beskrevet i Vores energi fra november 2011, og heraf fremgår bl.a. følgende milepæle: - Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i Halvdelen af det traditionelle elforbrug dækkes af vind i 2020 Integration af store mængder vindkraft og anden vedvarende energi kræver nyudvikling og omstillinger i hele energisystemet. ForskEL og ForskVE vil indenfor programmernes rammer i den kommende strategiperiode understøtte FUD, der er nødvendig for, at regeringen og forligspartiernes mål kan nås. 8. Samarbejde med de øvrige programmer om fælles indsatser De danske programmer, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden, EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVE støtter alle energiforskning og har i fælleskab identificeret et behov for prioritering af særlige indsatsområder. Dette sker for at sikre en koordineret og styrket indsats inden for områder, hvor der er specielt behov for FUD, for at Danmark kan opfylde de ambitiøse klima-, erhvervs- og energipolitiske målsætninger. Følgende tre indsatsområder er blevet udpeget som områder, hvor der i de kommende år er et særligt behov for en styrket indsats: Smart Grid-teknologier Vind skal levere halvdelen af det danske elforbrug i 2020, og i 2035 skal vedvarende energi erstatte fossil-energi i Dok _v2, Sag 12/ /17

14 elsystemet. Vedvarende energi skal altså integreres i energisystemet i langt højere grad, end vi har været vant til. Produktionen fra vind og sol fluktuerer og stemmer sjældent overens med forbrugsmønstre. Det er derfor vigtigt at introducere nye elforbrug, der kan bidrage til fleksible og intelligente løsninger. Lagring af energi El er en vare som skal bruges, når den bliver produceret. I det eksisterende elsystem er det ikke muligt at gemme store mængder el og bruge den, når behovet opstår. Med mere end 50 % elproduktion fra vind er det ikke i alle situationer muligt at balancere forbrug og produktion alene ved hjælp af udlandsforbindelser og Smart Grid. Der er derfor behov for økonomiske lagringsmetoder til el. Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi, er det nødvendigt at reducere energitabet i bygninger, så det samlede energiforbrug nedsættes. For ForskEL og ForskVE vil de fælles indsatsområder blive afspejlet i kommende udbud. De to førstnævnte fælles indsatsområder vedrørende Smart Grid og lagring er særdeles relevante for ForskEL og vil indgå som to af de tre hovedindsatsområder for ForskEL, mens det sidstnævnte fælles indsatsområde vedrørende energieffektivisering af bygninger er mindre relevant for ForskEL og ForskVE. Dog kan der i forbindelse med det intelligente elsystem godt være projekter vedrørende energiforbruget i bygninger, der er relevante for elsystemet. Derudover er det aftalt, at programmerne vil samarbejde om: at sikre lovende projekter god fremdrift, herunder fx kontakt til nye finansieringskilder og muligheder i forhold til EU-kilder. at skabe større sammenhæng i finansieringen af store F&U- og demonstrationsprojekter. Fx ved koordineret successiv finansiering fra forskning til marked fra programmerne eller ved sam- eller delfinansiering af et større projekt. Programmernes organisering ændres fremover jf. regeringens innovationsstrategi fra december 2012: Danmark Løsningernes land, Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete initiativer, og regeringen lægger blandt andet op til at etablere et nyt og større råd, der skal samle de aktiviteter, som i dag håndteres af Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden. Ligeledes vil der som nævnt ske en øget samordning af EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVE-programmerne. Samarbejdsfladerne til de øvrige programmer vil således ændres fremover. Dok _v2, Sag 12/ /17

15 9. Baggrund for ForskEL og ForskVE 9.1 Historie PSO FUD-programmet ForskEL blev etableret i 1997 som følge af opdelingen af den danske elsektor i produktion, transport og salg af el. Indtil da blev FUDaktiviteter i elsektoren gennemført af de store selskaber som en del af deres monopolaktiviteter. Produktion og salg af el blev gjort til kommercielle aktiviteter i fri konkurrence, mens transport af el blev opdelt i tre niveauer: De lokale, de regionale og det nationale net. Til at eje, udbygge og drive det nationale net blev Systemansvaret etableret, der bl.a. også fik til opgave at yde støtte til FUD i miljøvenlig elproduktionsteknologier finansieret via PSO-tariffen. Energinet.dk har i efteråret 2012 også overtaget de regionale transmissionsnet. I forbindelse med det politiske energiforlig fra februar 2008 blev det besluttet at igangsætte et fireårigt PSO-finansieret program ForskVE, der støtter udbredelsen af små vedvarende energiteknologier. Ved det seneste energiforlig er det besluttet at forlænge programmet med yderligere fire år. Energinet.dk har i en årrække fra 2008 til 2011 udbudt begrænsede midler til FUD inden for gasområdet via ForskNG-programmet. Grundet et stort behov for FUD inden for gasområdet overvejes det, hvordan ForskNG kan genopstå. 9.2 Programmernes administration Energinet.dk administrerer ForskEL i henhold til Elforsyningsloven (LBEK 279) 29 og Systemansvarsbekendtgørelsen (BEK 891) og ForskVE i henhold til VE-lovens (LBEK 1074) 49. Der udbydes årligt 130 mio. kr. til støtte for forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige elproduktionsteknologier samt integration/indpasning heraf i elsystemet. Der udbydes årligt 25 mio. kr. til støtte for udbredelse af små VEteknologier. Ordningen er tidsbestemt og løber til og med Strategien sætter rammerne for de årlige udbud af ForskEL og ForskVE. Klima-, Energi- og Bygningsministeren godkender den årlige udbudstekst med indsatsområder for ForskEL. Indkomne ansøgninger evalueres af eksterne eksperter fra både ind- og udland, i forhold til relevans, kvalitet, forretningspotentiale og miljøeffekt. Ansøgninger Dok _v2, Sag 12/ /17

16 med forskningsfagligt indhold sendes tillige til udtalelse hos Det Strategiske Forskningsråd. På baggrund af evalueringerne udarbejder Energinet.dk en plan for støtte af prioriterede projekter, der skal godkendes af Energinet.dk s bestyrelse samt af Energistyrelsen. Generelt indkommer der projektansøgninger med en samlet støtteansøgning, der er ca. 3 gange større end det beløb, der er til rådighed. De danske programmer, der støtter energiforskning, har deres fokus på forskellige stadier og forskellige områder i udviklingskæden, se nedenstående figur. ForskEL støtter primært forskning og udvikling, mens ForskVE primært støtter i forbindelse med markedsintroduktionen. Energiforskningsprogrammernes støttemuligheder inden for de enkelte teknologiområder 2013 Energiforskningsprogram EUDP ELFORSK ForskEL ForskVE Vindenergi Bølgeenergi Brint og Brændselsceller Solenergi - til el - til varme Bio og affald - kraftvarme - biobrændstoffer Smart Grid og systemer Energieffektivitet Energilagring Andre teknologier Udviklingsforløb Højde angiver programmets prioritet A U P D M A U P D M A U P D M A U P D M Teknologiens udviklingsforløb A: Anvendt forskning U: Udvikling P: Pilot D: Demonstration M: Markedsmodning De overordnede indsatsområder for ForskEL, ForskVE og ELFORSK bliver årligt godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Herved sker der løbende en afgrænsning mellem ministeriets programmer (inkl. EUDP), der afvejer hensynet til på den ene side at mindske overlap programmerne imellem, og på den anden side tilgodeser behovet for, at mere tværgående projekter kan støttes i sin helhed under ét program. Administrationen af programmerne foregår i tæt samarbejde med de øvrige energiforskningsprogrammer, så der sikres en god koordinering af de projekter og områder der støttes i Danmark. Ligeledes udgives en fælles årlig FUDrapport, og der afholdes en fælles årlig konference. På baggrund af samordningen af EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVEprogrammerne vil der også ske justeringer i administrationen af ForskEL og Dok _v2, Sag 12/ /17

17 ForskVE. Bl.a. indføres der fra 2013 partshøring i forbindelse med evalueringsprocessen. 9.3 Evaluering og anbefalinger til ForskEL-programmet i 2009 På opfordring fra Klima- og Energiministeren blev ForskEL-programmet efter 10 års virke i 2009 evalueret af Alexandra Instituttet, Århus Universitet. Med udgangspunkt i evalueringen formulerede Alexandra Instituttet 9 anbefalinger. Disse anbefalinger indgik i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere Strategi 2010+, og de væsentligste er nu indarbejdet i programmernes administration. Bl.a. er der sat fokus på brugerdreven innovation, og der er udarbejdet vejledninger til ansøgere i, hvordan dette indarbejdes i projekterne. Der er endvidere taget stilling til programmets risikovillighed: Risikovilligheden er større for et forskningsprojekt end for et demonstrationsprojekt. Ligeledes er risikovilligheden relativt stor på det teknologiske, og til dels også på det markedsmæssige område. Derimod er risikovilligheden, hvad angår det projektorganisatoriske relativ lav. Endelig er der udarbejdet et dokument, der beskriver, hvordan det succesfulde FUD-projekt gennemføres, og der vil i den kommende strategiperiode blive arbejdet videre med effektvurdering af projekter. Dokumenterne vedrørende brugerdreven innovation, risikovillighed og succesfaktorer er tilgængelige på I den kommende strategiperiode vil der blive fokuseret yderligere på anbefalinger vedrørende formidling af programmerne og de enkelte projekter, internationalisering samt videreudvikling af konsortietankegangen. Endelig er der, som beskrevet i afsnit 4.4, i forbindelse med et ph.d.-studium på Syddansk Universitet lavet en effektvurdering af de enkelte projekter. I den kommende strategiperiode vil der i samarbejde med forskeren blive arbejdet videre med udvikling af en generisk model for effektvurdering af afsluttede ForskEL-projekter. Dok _v2, Sag 12/ /17

ForskEL indsatsområder 2011

ForskEL indsatsområder 2011 Til Klima- og Energiministeriet Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen ForskEL indsatsområder 2011 Resume 28. april 2010 KBE Energinet.dk udbyder PSO F&U-programmet ForskEL-udbud i 2011 med henblik

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 25. april 2013/JBH ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist 1 2. Energipolitiske mål 2 3. Hvad kan der søges støtte til? 2 4. Indsatsområder 3 5. Hvem kan søge? 4 6. Hvor meget

Læs mere

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014

ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 25. april 2013/JBH ForskEL- og ForskVE-udbud 2014 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist 1 2. Energipolitiske mål 2 3. Hvad kan der søges støtte til? 2 4. Indsatsområder 3 5. Hvem kan søge? 4 6. Hvor meget

Læs mere

ForskEL- og ForskVE-udbud 2015

ForskEL- og ForskVE-udbud 2015 ForskEL- og ForskVE-udbud 2015 6. marts 2014 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist 1 2. Energipolitiske mål 2 3. Hvad kan der søges støtte til? 2 4. Indsatsområder 3 5. Hvem kan søge? 4 6. Hvor meget kan

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Udbudstekst og indsatsområder 2009

Udbudstekst og indsatsområder 2009 Til Ansøgere i ForskEL-programmet Udbudstekst Udbudstekst og indsatsområder 2009 26. juni 2008 KBE/DGR Resume Energinet.dk vil med udbud 2009 mere aktivt benytte PSO F&U-programmet ForskEL til at understøtte

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE Niels Ejnar Helstrup forskningskoordinator, Energinet.dk neh@energinet.dk Forligsteksten fra 21. februar 2008 Små VE-teknologier: Der afsættes 25 mio. kr. om året i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling

Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration i Energinet.dk baner vejen for den grønne omstilling Strategi for FUD i Energinet.dk Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-00157-18 Rapporten

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Slide 1 Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP) Støtte til VE i fjernvarmen EUDP programmet Processen Kriterier og beslutning Mette Cramer Buch Slide 2 Et godt tilbud! Energiforligets

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration Energi teknologi Overblik over støtteordninger Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration indholdsfortegnelse 03 Introduktion 04 Dansk Energi ELFORSK 05 EUDP Energiteknologisk Udviklings- og

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2015 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 2.1 Målsætninger for ForskEL og ForskVE 15 3 2.2 Udmøntning af ForskEL 15 og ForskVE 15 4 3. Miljøvurdering i

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-05240-2. Rapporten kan downloades på: www.energinet.

ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-05240-2. Rapporten kan downloades på: www.energinet. ForskEL-udbud 2016 ForskEL udbud 2016 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15-05240-2 Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk/da/forskning/ Foto: Jørgen Schytte 2 Indhold 1. Formål og ansøgningsfrist...

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1

Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskVE udbud 2014-1 1. november 2013 KBE/KBE Energinet.dk administrerer

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

Vindenergi - og vinderenergi

Vindenergi - og vinderenergi Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010 Inger Pihl Byriel Forskningskoordinator Energinet.dk ipb@energinet.dk Uafhængighed h af fossile brændsler Hvad angår

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11

2. September 2010. Bilag 1. Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet. Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1 Energi 2050 udviklingsspor for energisystemet 2. September 2010 Dok. 42329/10, Sag 10/3378 1/11 Bilag 1: forudsætning, metode og afgrænsninger... 3 1.1 Forudsætninger og metode... 3 1.1.1 Energitjenester...

Læs mere

Sammentænkning af energisystemerne

Sammentænkning af energisystemerne Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015

Indholdsfortegnelse. Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 Til Bestyrelsen for Energinet.dk Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Plan for udmøntning af indsatsområder under ForskEL-udbud 2015 29. oktober 2014 IPB/IPB Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

ForskEL udbud 2007 fra Energinet.dk - bilag 1 med teknologibeskrivelser

ForskEL udbud 2007 fra Energinet.dk - bilag 1 med teknologibeskrivelser Til Publicering juni 2006 ForskEL udbud 2007 fra Energinet.dk - bilag 1 med teknologibeskrivelser 5. april 2006 kbe/kbe Energinet.dk skal i henhold til elforsyningslovens 29 sikre, at der udføres sådanne

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

bêüîéêîëâäáã~ëíê~íéöáéå=eqéâåçäçöáìçîáâäáåöf=

bêüîéêîëâäáã~ëíê~íéöáéå=eqéâåçäçöáìçîáâäáåöf= DI Energibranchen Den 11. september 2008 Dagsordenens pkt. 5 = bêüîéêîëâäáã~ëíê~íéöáéå=eqéâåçäçöáìçîáâäáåöf= NK fåçëíáääáåö= Det indstilles, at bestyrelsen drøfter de overordnede linjer i Energinet.dk's

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-

Læs mere

ForskEL udbud 2017 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15/ Rapporten kan downloades på:

ForskEL udbud 2017 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15/ Rapporten kan downloades på: ForskEL-udbud 2017 ForskEL udbud 2017 Udkommer kun i en elektronisk version. Dok nr. 15/05240-23 Rapporten kan downloades på: www.energinet.dk/da/forskning/ Foto: Danish AirPhotot 2 Indhold 1. Formål og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013

Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013 Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013

Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Miljøvurdering af ForskEL-program 2013 Indhold Indledning 2 ForskEL-programmets mål og udmøntningen af ForskEL 13 3 Vurdering af projekternes direkte miljøpåvirkninger 4 Vurdering af projekternes bidrag

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg

Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Støtteordninger til udvikling af ny bioenergiteknologi og afsætning af anlæg Seminar: Seminar: Biomass af biomasse partnerships Jan and Bünger opportunities in Denmark Termisk omsætning EUDP/Energistyrelsen

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere