Strategi ForskEL- og ForskVE-programmerne

Transkript

1 Til Bestyrelsen Strategi ForskEL- og ForskVE-programmerne 23. april 2013 STV/STV 1. Indledning Energinet.dk administrerer de PSO-finansierede Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogrammer (FUD-programmer) ForskEL og ForskVE. På foranledning af Ministeren for Klima og Energi blev der i 2009 udarbejdet en strategi for programmerne: Strategi for ForskEL- og ForskVE-programmerne. Strategi er en opdatering af den tidligere strategi, så der bedst muligt udføres FUD, som understøtter gennemførelsen af de klima- og energipolitiske mål og målene i den politiske energiaftale fra marts Se afsnit 6. Derudover bidrager programmerne til udvikling af teknologier, som giver vækst og eksportmuligheder. Tidsperspektivet for Strategi er ca. 4 år. Imidlertid pågår der i løbet af 2013 et samordningsarbejde mellem EUDP, ELFORSK og ForskEL/VEprogrammerne. Strategi vil derfor i 2014 blive efterset og justeret i overensstemmelse med det endelige udkomme af denne samordning. 2. Programmernes missioner er en hovedaktør i udviklingen af morgendagens miljøvenlige el-teknologier. Vi støtter projekter inden for elproduktion, el-lagring og integration af vedvarende energi med over hundrede millioner kroner hvert år. ForskEL er et af Danmarks energiforskningsprogrammer sammen sætter vi kursen for fremtidens energi i Danmark. Til gavn for vækst, klima og miljø. Dok _v2, Sag 12/2081 1/17

2 giver de mindre VE-teknologier det afgørende skub fremad, så nye løsninger inden for vedvarende energi bliver markedsparate. Vi gør de nyeste ideer inden for VE-baseret elproduktion til virkelighed. ForskVE er et af Danmarks energiforskningsprogrammer sammen sætter vi kursen for fremtidens energi i Danmark. Til gavn for vækst, klima og miljø. 3. Overblik over Strategi I den kommende fireårige strategiperiode vil ForskEL- og ForskVEprogrammerne have følgende fokus- og indsatsområder: Fokusområder for ForskEL og ForskVE (afsnit 4): Samordning og samarbejde med øvrige energiforskningsprogrammer Fokus på miljø i ForskEL-programmet Yderligere fokus på formidling af resultater Effektvurdering af projekter Styrket dansk deltagelse i internationale projekter Teknologiske hovedindsatsområder for ForskEL (afsnit 5): Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion Teknologiske indsatsområder for ForskVE (afsnit 6): Indsatsområderne udvides til at dække andre produktionsteknologier ud over solceller, bølgekraft og biomaseforgasning samt øvrige teknologier til udbredelse heraf. I afsnit 6, 7 og 8 der kan læses om de energipolitiske mål, samarbejdet med de øvrige energiforskningsprogrammer og baggrunden for ForskEL og ForskVE. 4. Fokusområder for ForskEL og ForskVE I den kommende strategiperiode vil der særligt blive fokuseret på fem områder: 4.1 Samordning og samarbejde med øvrige programmer Samordning af programmerne under KEBMIN Formændene for energiforskningsprogrammerne EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVE under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (KEBMIN) har taget initiativ til at der i foråret 2013 skal ske en samordning mellem programmerne. Dette vil indebære at flest muligt af de administrative procedurer bliver så ens som muligt, indenfor de lovgivningsmæssige rammer som programmerne er Dok _v2, Sag 12/2081 2/17

3 underlagt. Herunder søges udviklet en fælles ansøgningsportal. Målet for samordningen er en øget brugervenlig for programmerne. Derudover vil der også ske en samordning på strategisk niveau, således at programmernes rollefordeling og prioriterede indsatsområder tydeliggøres. Ligesom der vil udvikles en fælles metode til evaluering effektvurdering af programmerne. De samordnede procedurer skal gælde for ForskEL og ForskVE-programmernes 2014 udbud, der åbnes juni Imidlertid forventes etablering af en fælles ansøgningsportal dog først at kunne være på plads til 2015 udbuddet Samarbejde med øvrige energiforskningsprogrammer ForskEL- og ForskVE-programmerne vil i de kommende år arbejde på yderligere at fremme samarbejdet med alle de øvrige programmer (EUDP, ELFORSK, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden). Der har i en årrække været flere fælles samarbejdsrelationer, eksempelvis er der indgået en aftale mellem programmerne om fremover også at fokusere på: Fælles teknologiske indsatsområder se afsnit 8. Udvikling af konsortietankegangen med henblik på samfinansiering af store FUD- og demonstrationsprojekter Smidig sagsbehandling i forbindelse med projekter, der samfinansieres med støttemidler fra EU-programmer. 4.2 Fokus på miljø i ForskEL-programmet Når det gælder anvendelse af VE-teknologier, er området for miljøvurdering hovedsageligt fokuseret på projektudvikling, enkelte teknologier og fysisk planlægning, bl.a. i form af VVM-undersøgelser. Der er dog i de senere år kommet en øget fokus på miljøvurdering af strategier og programmer. Energinet.dk anser det som yderst vigtigt at lave miljøvurdering af den FUD, der laves med støtte fra ForskEL-programmet, på så tidligt et stadie som muligt. Herved sikres, at der dels er relevant information til rådighed i de politiske beslutningsprocesser, og dels at der ikke satses på teknologier, der på et senere tidspunkt viser sig at have store negative miljømæssige konsekvenser. De første år er miljøvurderingen blevet lavet på de projekter, der er blevet prioriteret til støtte ved efterfølgende at rundsende spørgeskemaer til de udvalgte projekter. Men fra og med ForskEL-udbud 2014 overgår miljøvurderingen til at være en fuld integreret del af ansøgningen og udvælgelsesprocessen. Energinet.dk har indledt et samarbejde med Det Danske Center for Miljøvurdering (DCEA) på Aalborg Universitet for at udvikle metoden til årlig miljøvurdering af ForskEL-programmet. Det skal understreges, at det ikke er diskvalificerende for en ansøgning at anføre negative miljøpåvirkninger. Tværtimod er det en fordel for et projekt, hvis der er opmærksomhed på de negative miljøpåvirkninger, især hvis der er opstillet milestones med henblik på at arbejde med løsninger til påvirkningerne. Dok _v2, Sag 12/2081 3/17

4 4.3 Yderligere fokus på formidling af resultater Der formidles bredt omkring de resultater, der opnås med støtte fra programmerne. Formidlingen af resultater fra de støttede projekter sker gennem elektroniske medier samt diverse publikationer og ved offentlige arrangementer. På tilsvarende vis formidles der tydeligt omkring programmernes indsatsområder og virke samt de muligheder der er for at opnå støtte. Programmerne deltager ofte på konferencer og workshops i den anledning. Formidlingsindsatsen prioriteres fortsat højt i denne strategiperiode, og der vil fra programmernes side være fokus på, hvordan formidlingen kan gøres endnu bedre. 4.4 Effektvurdering af projekter Energinet.dk er sammen med Syddansk Universitet vært for et ph.d.-projekt, der omhandler Innovationsprocesser i dansk energiforskning. Ph.d.-projektet afsluttes primo 2013, og der er udarbejdet en særlig vurdering af ForskELprogrammets virke og effekten af projekterne. Energinet.dk vil i samarbejde med forskeren udvikle en generisk model til løbende effektvurdering af alle afsluttede ForskEL- og ForskVE-projekter, herunder evaluering 1-2 år efter afslutning. Dette arbejde vil blive koordineret med og inddraget i forbindelse med udvikling af fælles metoder til effektvurdering af programmerne under KEBMIN. 4.5 Styrket dansk deltagelse i internationale projekter Energinet.dk vil videreføre og forbedre muligheden for danske projekter i at deltage i internationale samarbejder. Dette gøres bl.a. ved en smidig sagsbehandling i forbindelse med top-up finansiering, hvor danske partnere, inden for rammerne af EU s statsstøtteregler, kan få supplerende støtte, når der ansøges om midler fra fx EU s støtteprogrammer. Derudover vil Energinet.dk i det omfang, det er relevant, deltage i samarbejder med andre programadministratorer i udlandet om fx fælles udbud som i ERA Net samarbejder og i øvrigt søge erfaringsudveksling ad den vej. EU s 7. rammeprogram afløses i 2014 af Horizon2020, som skal være en kombination af det nuværende rammeprogram og andre EU-støtteprogrammer. Der er i Horizon2020 lagt op til, at der skal være et mere nært samarbejde med de nationale støtteprogrammer i en ERA NET lignende struktur. Energinet.dk bakker op om Horizon2020 på alle relevante niveauer. 5. Teknologiske indsatsområder for ForskEL ForskEL-programmet støtter udvikling af miljøvenlige elproduktionsteknologier og integration af disse. Projekter støttet af ForskEL skal derfor have en tilknytning til elsystemet. Dok _v2, Sag 12/2081 4/17

5 5.1 Tre hovedindsatsområder For at understøtte udviklingen frem mod de energipolitiske mål vil ForskELprogrammet i den kommende strategiperiode fokusere på tre hovedindsatsområder. Energilagring og sammentænkning af energisystemer SmartGrid og integration af VE Miljøvenlig elproduktion Miljøvenlig elproduktion omhandler primært udvikling af forskellige nye teknologier til elproduktion, mens SmartGrid samt Energilagring og sammentænkning af energisystemer omhandler teknologier og koncepter, der gør det muligt at integrere store mængder vedvarende og fluktuerende elproduktion. Dette er illustreret i nedenstående figur: Integration af vedvarende elproduktion berører imidlertid alle tre indsatsområder og indeholder følgende projekttyper: Projekter, der opbygger/dokumenterer VE-teknologiers mulige systemydelser. Opbygning af den nødvendige viden og/eller de nødvendige komponenter, der gør en given VE-teknologi SmartGrid ready, det vil sige at gøre teknologien i stand til en 2-vejs styring og kommunikation med fremtidens intelligente elsystem. Øgning af viden om produktionsmønster for lettere indpasning i elsystemet, herunder prognoser. Dok _v2, Sag 12/2081 5/17

6 Energilagring & -systemer 5.2 Energilagring og sammentænkning af energisystemer En stadigt større del af den danske energiproduktion vil være baseret på energikilder som vind og sol, der ikke nødvendigvis er til rådighed samtidigt med forbruget. Energilagring og sammentænkning af energisystemer skal sikre, at energien kan omsættes til den energiform, der efterspørges har og nu, det vil sige, hvor prisen er størst, eller hvor den kan lagres til senere brug El til gas (P2G) Omdannelse af el til gas (P2G Power-to-Gas) ved hjælp af elektrolyse kan medvirke til at aftage store mængder el i perioder med høj VE-elproduktion. Gas kan lagres i store mængder (TWh) og over lang tid (måneder) og kan dermed tilføje energisystemet en høj grad af fleksibilitet. Alkalisk elektrolyse er en kendt og industriel kommerciel teknologi, men der er behov for at øge virkningsgraden og billiggøre investeringen ved anvendelse til energiformål. De nyere teknologier SOEC og PEM-elektrolyse, udviklet ud fra brændselscelleteknologi, er ikke kommercielle i stor skala, og kræver udvikling i forhold til levetid, pris og effektivitet. SOEC har potentiale til at kunne anvendes til CO 2 /H 2 O-elektrolyse. Alkalisk elektrolyse til energiformål vurderes at være længst fremme, mens PEM og SOEC befinder sig på udviklingsstadiet og forventes først at være kommercielle efter ForskEL vil fokusere udviklingsindsatsen på celle/stak-niveau på PEM- og SOEC-celler. På systemniveau vil indsatsen ligge på både alkalisk, SOEC og PEM-elektrolyse El til el Flere teknologier muliggør i dag, at el kan lagres og senere bringes tilbage i elektrisk form. Teknologier som store batterier, CAES (Compressed Air Energy Storage) og pumpekraft er alle kommercielt tilgængelige; men relativt dyre. En teknologi som fx faseskiftende metallisk højtemperaturlagring er længere fra kommercialisering, og der udestår stadig en F&U-indsats. ForskEL indsats Der er en udfordring i at øge virkningsgraden i processen ved at bringe el tilbage til el samt reducere prisen for lagring pr. kwh. Der er behov for F&U i forhold til arbejdsbetingelser/operationsmønstre for teknologierne, så de kan tilpasses et fremtidigt elsystem baseret på fluktue- Dok _v2, Sag 12/2081 6/17

7 rende elproduktion og stadig have en fornuftig levetid El til andet Med el til andet har man muligheden for at anvende VE-baseret el i varme og transportsektoren. udvikling. El til varme via både varmepumper (individuelle og store) og elpatroner er modne teknologier. El til transport, primært elbiler og hybrider heraf, er på forbrugssiden (G2V) kommercielt, mens elbiler som kilde til produktion af strøm (V2G) mangler væsentlig forskning og På F&U-siden er der behov for at få udviklet nye og eksisterende teknologier, der kan øge fleksibilitet under hensyntagen til levetid, effektivitet og pris. Emnet elbil til bygning (V2B) er fx et nyt område, der kan overvejes for lokal balancering Polygeneration og integrerede anlæg Med polygeneration menes anlæg, der ud over el kan producere et eller flere andre produkter. Hermed kan produktionen gøres fleksibel og økonomisk optimal. Integrerede anlæg omfatter anlæg, hvor flere forskellige anlæg er sammenbygget i en form for symbiose, hvor de gensidigt nyttiggør restprodukter fra hinanden. Bortset fra kraftvarmeproducerende anlæg findes der ikke kommercielle polygenerationsanlæg. Konceptet kræver nogen udvikling og demonstration. ForskEL støtter kun projekter, hvor der er en sammenhæng til elsystemet, enten i form af elproduktion eller lagring ved konvertering af el til andre energibærere. Dok _v2, Sag 12/2081 7/17

8 Integration af VE 5.3 Smart Grid og Integration af VE Smart Grid omfatter Intelligente elsystemer, der vedrører styring og regulering, markedsdesign, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), og Forbrug, der vedrører aktivering af kunder og (forbrugs)enheder. Integration af VE indgår i alle indsatsområder, men er for overskueligheden medtaget som et indsatsområde under Smart Grid Intelligente elsystemer Styring og regulering af elsystemet sker i dag primært ud fra dogmet om, at produktion skal følge forbrug. Arkitektur og udbygning i henhold til det nye dogme om, at forbrug skal følge produktion, kræver omkostningstunge investeringer og sker derfor kun langsomt. Selve komponenterne i systemet kræver en højere grad af intelligens og er udviklingsmæssigt tættere på kommercialisering. Markedsdesignet af det nordiske marked er velfungerende med det nuværende produktions- og forbrugsmønster. Engrosmarkedet udvikles mod internationale løsninger, mens detailmarkedets udvikling kræver større investeringer og er til dels hæmmet af regulering. IKT er rygraden af de intelligente systemer. Internationalt er der konsensus om familier/serier af de standarder, der skal benyttes. Datasikkerhed og - privacy er relativt nye emner, der skal adresseres. Styring og regulering: Ud fra en Smart Grid-filosofi kræves væsentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter for at sikre elsystemets stabilitet, robusthed og ikke mindst leveringssikkerhed. Mens komponenterne primært har fokus på fortsat udvikling og demonstration af intelligens og reduktion af pris. Markedsdesignet: På den lange bane skal der forskes i helt nye metoder til elmarkedet, mens der på den kortere bane skal bygges videre på eksisterende udviklings- og demonstrationsaktiviteter. Der er specielt behov for at demonstrere nye detailmarkeder med fokus på aktivering af kunder med fleksibelt elforbrug. IKT: Der mangler demonstration og reel implementering af specifikke standarder, ligesom enkelte serier kræver yderligere specificering i såkaldt præstandardiseringsarbejde. Emner som datasikkerhed og privacy kræver nogen udvikling og ikke mindst demonstration, men forventes at kunne indhente megen viden fra fx bank- og teleområdet. Dok _v2, Sag 12/2081 8/17

9 5.3.2 Forbrug Aktivering af kunder inden for private husstande, industrier, serviceerhverv etc. er en væsentlig forudsætning for implementering af Smart Grid. De tekniske løsninger er for nogle kundesegmenter og forbrugsenheder som elbiler og varmepumper næsten kommercielle. Nicher af større forbrugsenheder med potentiale for fleksibelt elforbrug er stadig under afdækning ligesom de sociologiske aspekter omkring aktivering af kunderne. Udviklings- og demonstrationsindsats omkring nye fleksible elforbrugsenheder med væsentligt realistisk potentiale til fx balancering af elsystemet. Fortsat FUD af bl.a. de sociologiske forhold omkring inddragelse af alle typer af kunde, herunder identifikation af barrierer og udvikling af kontrakter mellem leverandør og kunde Integration af vedvarende energi Inverterbaseret produktion: Flere VE-teknologier som solceller, brændselsceller og vindmøller er inverterbaserede (omformning af DC til AC). Invertere er i dag et fuldt ud tilgængeligt kommercielt produkt. Tidligere har inverterbaseret produktion været at betragte som passive komponenter i elsystemet, der udelukkende har leveret aktiv effekt. En inverter kan levere flere forskellige systembærende egenskaber som fx frekvensstøtte, reaktiv effekt, spændingsstøtte mv. Modeller: Vindprognoser er i høj grad kommercielle, men indenfor sol- og bølgeprognoser mangler der stadig en del udvikling. Inverterbaseret produktion: I et fremtidigt VE-baseret elsystem vil en stadig større andel af elforsyningen ske via inverterbaseret produktion. Det afføder et behov for at kunne nyttiggøre de systembærende egenskaber. Mange egenskaber er allerede demonstreret i F&U-sammenhæng. Der udestår dog stadig at demonstrere, at inverterbaseret elproduktion kan levere alle de systembærende tekniske egenskaber for et elsystem uden synkrongeneratorkapacitet. Modeller: Udviklingen af bedre vindprognoser bør kun støttes, hvis projekternes resultater er bredt anvendelige, og dermed ikke udelukkende bruges til at udvikle på et i forvejen kommercielt produkt. Indenfor sol- og bølgeprognoser er der et udviklingsbehov. Dok _v2, Sag 12/2081 9/17

10 Miljøvenlig elproduktion 5.4 Miljøvenlig elproduktion Miljøvenlig elproduktion omhandler udvikling af forskellige elproduktionsmetoder, der ikke er nået til det kommercielle stade endnu. For siliciumbaserede solceller og vindkraft er der tale om kommercielle teknologier. Det væsentligste FUD-behov er derfor indenfor integration af teknologierne. Dog vurderes det, at der stadig er et behov for FUD i offshore vindkraftteknologi og 3. generations solcellekoncepter. Integration af solceller, vindkraft og anden inverterbaseret produktion er beskrevet under SmartGrid. Miljøforbedring af naturgasbaseret kraftvarme har tidligere været et indsatsområde, men der vurderes ikke længere at være behov for en væsentlig FUDindsats indenfor dette område Bioenergi Biomasse er udset til at være den VE-ressource, der skal supplere de fluktuerende VE-kilder. Forbrænding af biomasse er i dag kommercielt, og der vurderes kun at være behov for meget begrænset støtte til dette område fremover. I forbindelse med omstilling af centrale kulkraftværker til suspensionsfyring med biomasse kan der dog være et FUD-behov. Forbehandlingsmetoder til biomasse er et område, hvor der er et vist udviklingspotentiale, og som bliver vigtigt i forbindelse med en øget transport og opbevaring af biomasse. Biogasanlæg er i dag kommercielle, men der er stadig behov for procesmæssige forbedringer. Termisk forgasning befinder sig i dag på det prækommercielle stadie. Flere kraftvarmekoncepter er under demonstration. Forbehandling: Begrænset indsats fra ForskEL, da det er nødvendigt med en klar relation til elsystemet. Biogas: Procesoptimering i forbindelse med kraftvarme. Traditionel opgradering af biogas er ikke relevant i ForskEL. Termisk forgasning: Demonstration og procesoptimering - specielt gasrensning. Forbrænding: Begrænset indsats. Nye og endnu ikke kommercielle teknologier i forbindelse med suspensionsfyring af biomasse kan dog være relevante Affald Affald, der ikke kan udnyttes på anden måde, kan ligesom biomasse supplere de fluktuerende kilder. Dok _v2, Sag 12/ /17

11 Affaldsforbrænding er i dag en kommerciel teknologi, men elvirkningsgraden er relativt lav (16-18 %), og driften er meget ufleksibel i forholdet til elsystemets behov. Nye fleksible og regulerbare koncepter med høj elvirkningsgrad. Forbedring af elvirkningsgrad for konventionelle affaldsforbrændingsteknologier støttes kun i begrænset omfang Brændselsceller Visse typer af brændselsceller er i dag kommercielle på nichemarkeder inden for teleområdet. Andre typer kræver stadig en betydelig FUD-indsats, især for dem der skal målrettes større kraftvarmeanlæg. For både PEM- og SOFC-teknologierne som støttes af ForskEL gælder det, at der vil være fokus på længere levetid, højere effektivitet og billigere fremstilling. Indsatsen skal have en relevans for elsystemet, og således støttes brændselsceller til off-grid markedssegmenter ikke. Ydermere er der behov for fleksibilitet i driften af brændselsceller Bølgekraft Det er fortsat vanskeligt at definere et teknologistade i forhold til samlede anlæg, men med den stadigt stigende fokus på cost of energy forventes dette ændret i løbet af få år. Men endnu vigtigere er det, at udviklingen af bølgekraft i højere grad går imod fokus på komponenter frem for hele anlæg og vil dermed være med til at udvikle "hyldevarer" til bølgekraftbranchen. Dette vil frigøre ressourcer til at fokusere på anlægsspecifikke teknologiske udfordringer. Indsatsen skal fortsat fokuseres mod projekter, der kan være medvirkende til at reducere cost of energy fra bølgekraft. Dette vil betyde direkte støtte til udviklingen af nye og eksisterende anlægstyper, der vurderes at have det største potentiale for at sætte nye standarder for teknologiens formåen, samt af understøttelse af fælles projekter under "partnerskabet for bølgekraft". Dok _v2, Sag 12/ /17

12 5.4.5 Offshore vindkraft Offshore teknologi er i høj grad kommercielt, og referencen for udviklingen derfor veldefineret igennem eksisterende teknologier. På verdensplan er der stor fokus på området, og der foregår en hel del forsknings- og udviklingsaktiviteter. Indsatsen rettes mod projekter, der kan bidrage til at reducere omkostningerne ved den danske offshore-satsning. En væsentlig del af udbygningen vil ske inden for en relativt kort tidshorisont, og derfor satses der særligt på brede samarbejdsprojekter, hvor de primære interessenter, fx ejerne af nutidens og fremtiden vindmølleparker, inddrages aktivt generations solceller Solceller er for de silicium- og tyndfilmsbaserede typer kommercielle eller nærkommercielle. For 3. generationssolceller som fx de polymere- og nanobaserede solceller kræves der stadig en betydelig F&U-indsats. For 3. generationssolceller vil indsatsen fokuseres på øget levetid, forbedret effektivitet samt reduceret pris. Ligeledes er der behov for at tænke i innovative løsninger i forbindelse med installationen og evt. udskiftning af solceller for at reducere anlæggets samlede pris Nye innovative teknologier til miljøvenlig elproduktion Der findes teknologier, der i dag befinder sig på grundforskningsstadiet og umiddelbart er langt fra at være kommercielle. Bliver nogle af disse teknologier relevante i forbindelse med miljøvenlig elproduktion, kan de støttes. 6. Teknologiske indsatsområder for ForskVE ForskVE-programmet yder støtte til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elkapacitet, som anvender vedvarende energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af elektricitet fra VEkilder Ved det politiske energiforlig i marts 2012 blev det besluttet at forlænge Forsk- VE-programmet med fire år for perioden med 25 mio. kr. årligt. Midler i forbindelse med årene 2012 og 2013 er udbudt i Der resterer således midler for årene 2014 og Hvorvidt der herefter sker en forlængelse af ForskVE afventer politisk beslutning. Dok _v2, Sag 12/ /17

13 Fra starten har fokusområderne for ForskVE koncentreret sig omkring udbredelse af teknologierne: Solceller, Bølgekraft og Bioforgasning. Imidlertid er mindre solceller i dag slået igennem på markedet og har fået en relativ stor udbredelse, hvorfor det ikke længere er relevant at støtte etableringen gennem ForskVEprogrammet. Ligeledes har en del forskellige bølgekraft- og biomasseforgasningskoncepter efterhånden fået støtte. Støttebehovet for disse teknologier er således aftaget. Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil der derfor fremover ske en udvidelse af de teknologiområder, der vil blive støttet med ForskVE-midler. Herunder teknologier der er af betydning for udbredelsen af VE-elektricitet. 7. Energiaftalen og Regeringens mål Et bredt flertal af Folketingets partier har den 22. marts 2012 indgået en klima- og energipolitisk aftale, der løber frem til 2020, og som bl.a. indebærer, at vindkraften udbygges, så den i 2020 udgør tæt på 50 % af det nuværende elforbrug. Desuden forventes der gennem forbedrede støttemuligheder at ske en øget udbygning af biogas samt andre ændringer i rammevilkår, der fremmer en øget anvendelse af vedvarende energi. Regeringens langsigtede klima- og energipolitiske mål er beskrevet i Vores energi fra november 2011, og heraf fremgår bl.a. følgende milepæle: - Hele energiforsyningen dækkes af vedvarende energi i El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i Halvdelen af det traditionelle elforbrug dækkes af vind i 2020 Integration af store mængder vindkraft og anden vedvarende energi kræver nyudvikling og omstillinger i hele energisystemet. ForskEL og ForskVE vil indenfor programmernes rammer i den kommende strategiperiode understøtte FUD, der er nødvendig for, at regeringen og forligspartiernes mål kan nås. 8. Samarbejde med de øvrige programmer om fælles indsatser De danske programmer, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden, EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVE støtter alle energiforskning og har i fælleskab identificeret et behov for prioritering af særlige indsatsområder. Dette sker for at sikre en koordineret og styrket indsats inden for områder, hvor der er specielt behov for FUD, for at Danmark kan opfylde de ambitiøse klima-, erhvervs- og energipolitiske målsætninger. Følgende tre indsatsområder er blevet udpeget som områder, hvor der i de kommende år er et særligt behov for en styrket indsats: Smart Grid-teknologier Vind skal levere halvdelen af det danske elforbrug i 2020, og i 2035 skal vedvarende energi erstatte fossil-energi i Dok _v2, Sag 12/ /17

14 elsystemet. Vedvarende energi skal altså integreres i energisystemet i langt højere grad, end vi har været vant til. Produktionen fra vind og sol fluktuerer og stemmer sjældent overens med forbrugsmønstre. Det er derfor vigtigt at introducere nye elforbrug, der kan bidrage til fleksible og intelligente løsninger. Lagring af energi El er en vare som skal bruges, når den bliver produceret. I det eksisterende elsystem er det ikke muligt at gemme store mængder el og bruge den, når behovet opstår. Med mere end 50 % elproduktion fra vind er det ikke i alle situationer muligt at balancere forbrug og produktion alene ved hjælp af udlandsforbindelser og Smart Grid. Der er derfor behov for økonomiske lagringsmetoder til el. Energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi, er det nødvendigt at reducere energitabet i bygninger, så det samlede energiforbrug nedsættes. For ForskEL og ForskVE vil de fælles indsatsområder blive afspejlet i kommende udbud. De to førstnævnte fælles indsatsområder vedrørende Smart Grid og lagring er særdeles relevante for ForskEL og vil indgå som to af de tre hovedindsatsområder for ForskEL, mens det sidstnævnte fælles indsatsområde vedrørende energieffektivisering af bygninger er mindre relevant for ForskEL og ForskVE. Dog kan der i forbindelse med det intelligente elsystem godt være projekter vedrørende energiforbruget i bygninger, der er relevante for elsystemet. Derudover er det aftalt, at programmerne vil samarbejde om: at sikre lovende projekter god fremdrift, herunder fx kontakt til nye finansieringskilder og muligheder i forhold til EU-kilder. at skabe større sammenhæng i finansieringen af store F&U- og demonstrationsprojekter. Fx ved koordineret successiv finansiering fra forskning til marked fra programmerne eller ved sam- eller delfinansiering af et større projekt. Programmernes organisering ændres fremover jf. regeringens innovationsstrategi fra december 2012: Danmark Løsningernes land, Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete initiativer, og regeringen lægger blandt andet op til at etablere et nyt og større råd, der skal samle de aktiviteter, som i dag håndteres af Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden. Ligeledes vil der som nævnt ske en øget samordning af EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVE-programmerne. Samarbejdsfladerne til de øvrige programmer vil således ændres fremover. Dok _v2, Sag 12/ /17

15 9. Baggrund for ForskEL og ForskVE 9.1 Historie PSO FUD-programmet ForskEL blev etableret i 1997 som følge af opdelingen af den danske elsektor i produktion, transport og salg af el. Indtil da blev FUDaktiviteter i elsektoren gennemført af de store selskaber som en del af deres monopolaktiviteter. Produktion og salg af el blev gjort til kommercielle aktiviteter i fri konkurrence, mens transport af el blev opdelt i tre niveauer: De lokale, de regionale og det nationale net. Til at eje, udbygge og drive det nationale net blev Systemansvaret etableret, der bl.a. også fik til opgave at yde støtte til FUD i miljøvenlig elproduktionsteknologier finansieret via PSO-tariffen. Energinet.dk har i efteråret 2012 også overtaget de regionale transmissionsnet. I forbindelse med det politiske energiforlig fra februar 2008 blev det besluttet at igangsætte et fireårigt PSO-finansieret program ForskVE, der støtter udbredelsen af små vedvarende energiteknologier. Ved det seneste energiforlig er det besluttet at forlænge programmet med yderligere fire år. Energinet.dk har i en årrække fra 2008 til 2011 udbudt begrænsede midler til FUD inden for gasområdet via ForskNG-programmet. Grundet et stort behov for FUD inden for gasområdet overvejes det, hvordan ForskNG kan genopstå. 9.2 Programmernes administration Energinet.dk administrerer ForskEL i henhold til Elforsyningsloven (LBEK 279) 29 og Systemansvarsbekendtgørelsen (BEK 891) og ForskVE i henhold til VE-lovens (LBEK 1074) 49. Der udbydes årligt 130 mio. kr. til støtte for forskning, udvikling og demonstration af miljøvenlige elproduktionsteknologier samt integration/indpasning heraf i elsystemet. Der udbydes årligt 25 mio. kr. til støtte for udbredelse af små VEteknologier. Ordningen er tidsbestemt og løber til og med Strategien sætter rammerne for de årlige udbud af ForskEL og ForskVE. Klima-, Energi- og Bygningsministeren godkender den årlige udbudstekst med indsatsområder for ForskEL. Indkomne ansøgninger evalueres af eksterne eksperter fra både ind- og udland, i forhold til relevans, kvalitet, forretningspotentiale og miljøeffekt. Ansøgninger Dok _v2, Sag 12/ /17

16 med forskningsfagligt indhold sendes tillige til udtalelse hos Det Strategiske Forskningsråd. På baggrund af evalueringerne udarbejder Energinet.dk en plan for støtte af prioriterede projekter, der skal godkendes af Energinet.dk s bestyrelse samt af Energistyrelsen. Generelt indkommer der projektansøgninger med en samlet støtteansøgning, der er ca. 3 gange større end det beløb, der er til rådighed. De danske programmer, der støtter energiforskning, har deres fokus på forskellige stadier og forskellige områder i udviklingskæden, se nedenstående figur. ForskEL støtter primært forskning og udvikling, mens ForskVE primært støtter i forbindelse med markedsintroduktionen. Energiforskningsprogrammernes støttemuligheder inden for de enkelte teknologiområder 2013 Energiforskningsprogram EUDP ELFORSK ForskEL ForskVE Vindenergi Bølgeenergi Brint og Brændselsceller Solenergi - til el - til varme Bio og affald - kraftvarme - biobrændstoffer Smart Grid og systemer Energieffektivitet Energilagring Andre teknologier Udviklingsforløb Højde angiver programmets prioritet A U P D M A U P D M A U P D M A U P D M Teknologiens udviklingsforløb A: Anvendt forskning U: Udvikling P: Pilot D: Demonstration M: Markedsmodning De overordnede indsatsområder for ForskEL, ForskVE og ELFORSK bliver årligt godkendt af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Herved sker der løbende en afgrænsning mellem ministeriets programmer (inkl. EUDP), der afvejer hensynet til på den ene side at mindske overlap programmerne imellem, og på den anden side tilgodeser behovet for, at mere tværgående projekter kan støttes i sin helhed under ét program. Administrationen af programmerne foregår i tæt samarbejde med de øvrige energiforskningsprogrammer, så der sikres en god koordinering af de projekter og områder der støttes i Danmark. Ligeledes udgives en fælles årlig FUDrapport, og der afholdes en fælles årlig konference. På baggrund af samordningen af EUDP, ELFORSK samt ForskEL og ForskVEprogrammerne vil der også ske justeringer i administrationen af ForskEL og Dok _v2, Sag 12/ /17

17 ForskVE. Bl.a. indføres der fra 2013 partshøring i forbindelse med evalueringsprocessen. 9.3 Evaluering og anbefalinger til ForskEL-programmet i 2009 På opfordring fra Klima- og Energiministeren blev ForskEL-programmet efter 10 års virke i 2009 evalueret af Alexandra Instituttet, Århus Universitet. Med udgangspunkt i evalueringen formulerede Alexandra Instituttet 9 anbefalinger. Disse anbefalinger indgik i forbindelse med udarbejdelsen af den tidligere Strategi 2010+, og de væsentligste er nu indarbejdet i programmernes administration. Bl.a. er der sat fokus på brugerdreven innovation, og der er udarbejdet vejledninger til ansøgere i, hvordan dette indarbejdes i projekterne. Der er endvidere taget stilling til programmets risikovillighed: Risikovilligheden er større for et forskningsprojekt end for et demonstrationsprojekt. Ligeledes er risikovilligheden relativt stor på det teknologiske, og til dels også på det markedsmæssige område. Derimod er risikovilligheden, hvad angår det projektorganisatoriske relativ lav. Endelig er der udarbejdet et dokument, der beskriver, hvordan det succesfulde FUD-projekt gennemføres, og der vil i den kommende strategiperiode blive arbejdet videre med effektvurdering af projekter. Dokumenterne vedrørende brugerdreven innovation, risikovillighed og succesfaktorer er tilgængelige på I den kommende strategiperiode vil der blive fokuseret yderligere på anbefalinger vedrørende formidling af programmerne og de enkelte projekter, internationalisering samt videreudvikling af konsortietankegangen. Endelig er der, som beskrevet i afsnit 4.4, i forbindelse med et ph.d.-studium på Syddansk Universitet lavet en effektvurdering af de enkelte projekter. I den kommende strategiperiode vil der i samarbejde med forskeren blive arbejdet videre med udvikling af en generisk model for effektvurdering af afsluttede ForskEL-projekter. Dok _v2, Sag 12/ /17