Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement"

Transkript

1 Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør se meget alvorligt på denne redegørelse, da teksten både virker forvirrende og selvmodsigende på mange punkter. Vores politikkere har jo ikke en jordisk chance for at se hvad der er op eller ned på baggrund af denne redegørelse. Redegørelsen prøver på at retfærdiggøre at TNGG skal til at eksportere en hel masse råsten til forarbejdning i et andet land. Man vil tillade, at forædling ikke sker i Grønland men i et andet land. Dette vil vi som små skala operatører, på det kraftigste tage afstand fra. Vi vil ikke være med til, at der sendes arbejde til andre lande. Samtidigt med at man ser TNGG værende det "gode" eksempel, så kræver man af små skala operatørerne, at disse skal have oparbejdet hele industrikæden her i Grønland. Det vil vi godt. Men hvorfor skal vi som små skala operatører have mere besværlige betingelser end hvad der kræves af udenlandske selskaber? Specifikke kommentarer til teksten: Side 4: Når man nævner at småskalarettighedshaverne får bedre muligheder for at øge deres viden på smykkestensområdet. Hvor der bl.a. nævnes gemmologi. Kan vi(småskalarettighedshavere) få støtte til at gennemgå gemmologikurser? Side 4: Markedsføringsstrategi. Grønlandske smykkesten, udvundet og forarbejdet af lokale har i sig selv en meget stor markedsværdi. Der findes på nuværende tidspunkt ingen andre rubin forhandlere i verdenen, der kan sige hvor deres rubiner kommer fra. Derfor vil en registrering og "stempling" af det der eksporteres fra småskalarettighedeshaverne, være en stor hjælp til småskala erhvervet. På nuværende tidspunkt er der flere internationale organisationer, bl.a. fairtrade, der gerne vil støtte op omkring af salg af grønlandsk forarbejdede smykkesten. Der er udarbejdet en rapport på engelsk, der beskriver en model til hvordan hele systemet med loven, skatter osv. kan sættes op. Man kunne måske starte med at få rapporten oversat til et andet sprog? Inclusive-Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 5-6: Sandsynligvis mere pga. at showet Ice Cold Gold har været vist på Discovery channel. TNG's historiske tilstedeværelse, har ikke været positivt, set i småskala operatørers øjne. Det kan dog være at dette ændrer sig. Dette afhænger af hvordan TNG, fremtidigt, vil gebærde sig i Grønland. Side 6: Vi tror ikke at der er mange små skala operatører der vil starte ud med at 49% af deres venture, kommer til at blive ejet af Greenland Venture. Hvis man kunne lave en anden opsætning for denne støtteordning, er der måske flere der vil benytte sig af muligheden. Side 6: Smykkestensfaget er ideel til ufaglært arbejde. At lære at slibe og polere smykkesten er ikke den store videnskab og kan læres umiddelbart hurtigt. At kunne begå sig i naturen er noget man som lokal, lærer fra barnsben gennem oplæring fra de ældre. Derfor er det også underligt at man har en paragraf 33 Side 1 af 7

2 stk. 3 der bl.a. siger "..Rettighedshaveren skal have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed". Fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, kan af forskellige personer, fortolkes forskelligt. Samt hvorfor står der i loven at man skal have penge for at tjene penge? Som man i redegørelsen selv har fundet ud af, så findes der en stor gruppe ufaglærte personer i Grønland, der kan aktiveres i dette erhverv. Små skala ordningen er god nok for mellem større operationer, som det vores firma repræsenterer. Men der mangles lovgivning for den større gruppe af mennesker der er ufaglærte og ikke skal ud med de store maskiner, for at hente et stykke af deres land, og tjene penge på dette stykke. Fiskere har deres hemmeligheder omkring hvor de har deres fiskesteder. Det samme bør gælde for de mindre operationer. Hvis virksomheden er så stor, at man skal ud med maskiner eller andet der kan skade miljøet, skal man selvfølgelig begynde at udfylde ansøgningsskemaer og det hele skal registreres. Her er små skala ordningen og det der registreres rimeligt, som det efterhånden er blevet. Hvis man kunne få den sidste del af lovgivningen på plads, mht. at få lavet en lovgivning der beskytter "rygsækkerne/historiske sten", vil dette også have en positiv indflydelse på det, set fra et markedsføringsprincip. Grønland vil internationalt set være et foregangsland mht. ordnede forhold i forhold til sin befolkning. Man vil endvidere være meget tæt på at kunne nikke ja til alle punkter, beskrevet i FJA rapporten Inclusive-Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 6-7: At en stor procentdel er kvinder og børn samt at fattigdom har en stor korrelation til småskalaminedrift, betyder jo blot, at der andre steder i verdenen, ikke er ordnende forhold omkring erhvervet. Hvis Grønland får lavet de rette love og regler, vil dette ikke blive et problem i Grønland. Selvom vi mener at identifikation af diverse smykkesten bør læres til børn, allerede i folkeskolen. Side 7: For at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er det vigtigt at vi får dannet os nogle erfaringer. Dvs. at vi får solgt nogle sten på forskellige messer og få vurderet mange forarbejdede smykkesten, rundt omkring i verdenen. Som der også nævnes i denne rapport, så kan Grønland ikke sidestilles med andre lande, hvor der hersker dårlige forhold, kvinde og børnearbejdere osv. Side 7-8: Man bør derfor tillade at lokale kan hente tugtupit i områder, hvor udenlandske selskaber har koncessionsområde, på andre mineraler. Markedsføring sker ved at man får produktet ud på markedet og gør det eftertragtet. Man opbygger et kundegrundlag. Vi kan kun vinde penge ved at forbedre loven for den lokale grønlænder i det her game. Side 8: Vi er meget enige i at en certificeringsordning er nødvendigt, for at kunne brande grønlandske smykkesten som værende et bæredygtigt produkt. Dette kan gøres på flere forskellige måder i forskellige niveauer. Side 8: Når der nævnes "visse smykketyper" kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien, bør man også nævne, at det kun bør være lav kvalitets smykkesten man sender udenlands. Samt at hvis man anvender denne mulighed, at man så også mister en del af den markedsføring der hedder "et bæredygtigt produkt". Dette hænger sammen med den certificeringsordning man skal have lavet. Grønlandsk udvundet, grønlandsk forarbejdet, grønlandsk solgt, burde kunne certificeres, for sig. Det er et lille stykke papir. Da den gældende lovgivning, samt FJA rapporten nævnt tidligere, begge skal registrere alle smykkesten der sendes ud af landet, kan man i denne ombæring, lige få lavet en slags standard papirstykke med selvstyrets Side 2 af 7

3 logo, der siger at denne sten er som beskrevet. På engelsk, så denne kan være med til at øge den solgte stens værdi. Side 9: Det er fint at man har inkluderet tiltag i IBA aftaler. Men man burde måske være lidt mere fleksibel på dette område. Kompetence udvikling blandt lokale kunne effektiviseres, ved f.eks. at afholde kurserne i de større byer også. Dette vil sikkert resultere i et højere deltager antal pr. kursus afholdt af de udenlandske selskaber. Side 10: I stedet for at udlægge områder til småskala projekter, bør man i lovgivningen sige at alle smykkesten skal forbeholdes lokalbefolkningen. Den gældende aftale med TNG, ses allerede som værende et mærkeligt tiltag, rundt omkring i verdenen. Smykkesten er noget småskala operatører skal afvikle i de forskellige lande. Sådan er det ude i den store verden. Man finder det mærkeligt at der er et større firma (TNG) der prøver at industrialisere en smykkestensproduktion. Ved at industrialisere en smykkesten/ædelsten, mister man en del af værdien, da der i denne branche, er et romantiseret forhold til produktet. At industrialisere produktet, vil derfor også resultere i lavere værdiansættelser. Små skala operatørernes priser vil derfor umiddelbart ikke kunne sidestilles med produkter fra f.eks. TNG. Side 10: I stedet for at undersøge fordele og ulemper ved et certificeringssytem i Grønland, bør man gå i gang med at få udarbejdet en certificeringsordning. For vores skyld kan det være lige meget med den skønsmæssige værdiansættelse. Det skal vi nok selv sørge for, da vores interesse ligger i at sælge vores sten, så dyrt som muligt. Hvis vi skal sælge vores produkter til en høj pris, har vi brug for et certificeringssystem der siger at dette produkt er udvundet i Grønland, forarbejdet i Grønland af lokale, uden brug af børnearbejdere. At produktet kommer fra Grønland og at det er sket i henhold til Grønlandsk lovgivning. Dette kan være et stykke papir med selvstyrets logo på, der siger at dette produkt er fra Grønland. Side 12: Smykkestensproduktion bør udelukkende være et lokalt grønlandsk anliggende. Derfor finder vi det ikke ønskværdigt, at der kommer udenlandsk investeringer på området, da vi gerne ser at alle indtægter der genereres i forbindelser med små skala aktiviteter, skal tilfalde grønland. Side 12-13: Grønlænderne har boet i dette land i mange år. Vi har ikke brug for, at efterforskningsselskaber kommer og siger hvor vi skal lede. Vi skal nok selv lede og finde forekomsterne. GEUS har lavet et stort forarbejde til dette formål. Dette kunne man starte med. Vi ønsker ikke, at der kommer flere efterforskningsselskaber til landet. Det vi har brug for er en lovgivning der beskytter alle, store som små. Side 19: Selvom hjemmemarkedet kan være en hjælp til at starte med, bør dette ikke være målet. Det bør handle om at få udenlandsk valuta til Grønland, fra salg af smykkesten, udvundet og forarbejdet af grønlænderne selv. Side 20: Rubin og tugtupit bør udnævnes som Grønlands nationale sten. I disse 2 mineral typer ligger nemlig den største potentielle økonomiske værdi. Samt at der findes uanede mængder af disse 2 mineraltyper i Grønland. Dette er set i forhold til resten af verdenen. I resten er verdenen er der ca. 52 rubinforekomster. I Qeqertarsuatsiaat området alene, vurderes der til at være ca. 100 rubinforekomster. Men at der umiddelbart er en større mængde af materialet, gør at man bør besinde sig. Der skal være nok til os alle, i mange år og generationer. Side 3 af 7

4 Side 23: Vi synes ikke at man fra myndighedernes side behøver at bekymre sig om, at små skala operatører, tager eneret på områder, hvor der måske ikke er forekomster. Det må være små skala operatørernes eget ansvar. Om man vil betale 1000 kr. for et område, man ikke har besøgt endnu. Side 23: I stedet for at hyre dyre geologer til at kortlægge ved hjælp af dyre helikoptere, kan man få befolkningen til at kortlægge, gratis. Små skala uden eneret kunne udvides til at man fik lov til at køre med ATV i terræn, med netop henblik på kortlægning og prospektering. ATV'erne skal være på bælter, for ikke at sætte aftryk i naturen ved kortlægningen. Side 23: Vi er ikke enige i følgende sætning: "Der er mange aspekter og udfordringer, som gør sig gældende for at en småskala mine kan blive en succes." Hvis lovgivningen gav lov til at små kunne blive store, og pga. globalisering/internettet, har næsten hver person, jo adgang til hele markedet. Det kræver ikke de store investeringer for lokale, at etablere sig som både, udvinder og forarbejder, før salg af et produkt der kan eksporteres. I denne proces vil en facetmaskine være det dyreste man vil skulle investere i. Side 23: Man taler meget om minedrift og småskala projekter som værende det samme. Småskala drift kan sagtens være en enkelt person der tager ud med en spade eller hammer og mejsel, og finder rubiner man kan forarbejde og sælge. Denne gruppe bør beskyttes i lovgivningen. Denne gruppe vil jo aldrig kunne gøre et nævneværdigt tiltag på naturen. Side 24: Meget godt med at man åbenbart har forbedringer i tankerne. Hvis man alligevel tænker på at stille slibefaciliteter til rådighed, kunne man måske også overveje instalationer til brug af kemikalier? Der er dog brug for en oparbejdning af viden og kunnen i de forskellige fag forbundet med forarbejdning af smykkesten. Her ville det være godt med kurser til lokale, af internationalt anderkendte slibere. Der vil kunne lære processen med forarbejdning til lokale, som så vil kunne lære det videre til kommende generationer. Det vil derfor kunne ses som en "engangs-investering". Side 25-26: Derfor det er vigtig med udvikling af viden og ekspertise i området i befolkningen. Ved forarbejdning af råsten vil man forøge materialets værdi mange gange. Forædlingsprocesser bør foregå i Grønland. Der kan dog være tilfælde hvor købere er udenlandske juvelerbutikker der allerede betaler en høj pris for råvarer, der vil kunne accepteres. Pga. at materialet skal indgå i juvelerbutikkens smykkesortiment, kan kunden her kræve at købe råsten. Man bør dog prøve at opnå at alle de bedste kvalitets sten forarbejdes i Grønland. Side 26-27: Da man på nuværende tidspunkt har udsendte med til de forskellige messer der er rundt omkring i verdenen, har man vel efterhånden fået en del bekendte de forskellige steder. Her tænkes på bl.a. American Gem Trade Association. Måske kunne man aftale noget med dem om at få arrangeret nogle boder, når man engang kan fremvise en større mængde, god kvalitets, forarbejdede smykkesten? En delegation af adskillelige små skala operatører, fra Grønland, arrangeret af selvstyret. Side 27: 8.1: Sikke noget vås. Som om at hele kabalen ikke kan gå op, hvis ikke man først kortlægger forekomsterne? Lad de lokale lokalisere de forskellige forekomster. Hvorfor skal man fra selvstyret blande sig i dette. Når man vil sælge et stykke rubin, siger man det til selvstyret for at opnå eksporttilladelse. Hvis man vil få en eksporttilladelse fra selvstyret, skal man sige hvor det er fra. Men selvstyret skal holde disse oplysninger, hemmelige for befolkningen. Ellers er det som at give en fiskers hemmelige fiskested ud til alle andre. I det fine skema man har fået sat sammen kan man se at man allerede ved hvordan man sliber. At Side 4 af 7

5 værdifulde smykkesten står i "Nye produkter" kolonnen har jo noget at gøre med at der findes ingen der hidtil nu har fået udnyttelsestilladelser, af småskala rettighederne. (Vi har først lige fået det og er meget spændte på at se hvad der er under overfladen). Side 29: Det er godt nok ikke mange linjer den har fået. "Nye produkter på eksisterende markeder". Heri ligger den potentiel største økonomiske gevinst. Der er adskillelige der kan slibe og polere rubiner og safirer. Der findes eksisterende markeder. Det eneste der mangles er tilladelser til at kunne opgrave gode kvalitets rubiner og sælge disse. Alene i AGTA's gemshow, sælges der facetterede og polerede smykkesten for ca. 1 milliarder us dollars på en måned. Et potentielt stort marked for lille/store Grønland. Side 29-30: Vi er ikke enige i, at vi som små skala operatører kan drage fordel af TNGG's salgserfaringer. De vil altid være et udenlandsk firma der kommer ind til et andet land og udvinder noget af det meste værdifulde råvare, der findes på denne jord. Vi vil som små skala operatører ikke sættes i forbindelse med TNGG, af princip og forventede markedsværdiforringelser af vores forarbejdede sten. TNGG vil sende god kvalitets råsten til udlandet til forarbejdning og derved tillade en væsentlig værdiforøgelse, andet steds end Grønland. Dette vil vi ikke sættes i forbindelse med. Vi kritisere på det kraftigste denne form for udnyttelse af Grønlands ressourcer. Dette er tabt arbejdskraft i Grønland, samt tab af en stor fortjeneste man ellers vil have ved forædlelse af råvaren lokalt. Side 30: 8.2 Som man starter ud med at sige. "Jo flere led i industrikæden, der gennemføres.." Der kan endvidere sættes spørgsmåltegn ved om det virkeligt er billigere at sende råsten til udlandet til forarbejdning. Den teknologiske udvikling gør jo at der f.eks. findes perlemaskiner, polermaskiner, automatiske facetmaskiner osv. Måske man skulle satse på fremtiden og uddanne folk der kan håndtere sådanne moderne værktøjer. Automatiske facetmaskiner kræver bl.a. at man er bekendt med Cad software programmer. Hvorfor begynder man at tale om TNGG i dette afsnit. De er ikke små skala operatører. De prøver at gøre små skala aktiviteter industrielt og bør ikke sidestilles med små skala operatører, af hensyn til markedsføringsværdi og forskellighed i forventede forarbejdningsprocesser. Side 31: Der findes et stort marked for facetslibede smykkesten. Det vil sige at tabel 4 kan vise et andet billede end hvad der kan forventes i den virkelige verden. Det er en ideel model for en smykkestensindustri. At man har udbygget alle del af en kæde fra udvinding til smykke. Dette vil som tiden går, efterhånden selv opstå. Man vil som små skala operatør, gerne sælge til kunder efter stadiet man kalder for "Forarbejdning" i tabel 4. At gå ude i naturen og samle en rubin op og facettere og polere denne, kræver kun raske ben og en facetmaskine. Resten er kommunikation og kan opnås til ingen penge. Det er ikke sværere end det er og vi finder det lidt mærkeligt at man prøver at give et kompliceret billede af en industri man ellers har haft udsendte til. Side 32: Gode tiltag. Men vi finder det lidt mærkeligt at man vil prøve at promovere Grønlands geologiske smykkestensforekomster til udenlandske selskaber. Er det ikke noget vi selv skal afvikle og være 100 % ejere af? Vi mener at selvstyrets tilstedeværelse ved messerne bør handle om at registrere de salg, små skala operatørerne foretager. Samt at vise for omverdenen at man som regering står bag deres befolkning og små skala operatører. Dette vil nemlig kunne være med til at forøge markedsværdien p åde solgte sten. Bæredygtighed. Side 32: God ide med fælles hjemmeside. Side 5 af 7

6 Side 33: Vi vil helst ikke sidestilles med TNGG. Side 33: I loven står der jo at salg skal ske i henhold til markedspriser. Er det forkert at man har brugt følgende formulering i redegørelsen: "Uanset myndighedens uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse er smykkestenens reelle pris, den pris, der aftales på det private marked mellem den grønlandske småskalarettighedshaver som udbyder og de individuelle aftagere."? Side 33-34: I har jo allerede oprettet en certificering i henhold til "Karakteristika og mineralogi". De eksisterende certifikater skal sådan set bare oversættes til engelsk, da der ikke er ret mange rundt omkring i verdenen der taler dansk. "Branding" certificering, kan jo være et lille stykke papir med selvstyrets logo, hvori der står at denne sten er udvundet, forarbejdet og sælges af lokale. Side 34: "Forarbejdning, i form af fx cabochon-slibning og facetslibning, hvor sidstnævnte vil kræve et længere kursus,..." Nej det kræver ikke længerevarende kurser. Hvorfor prøver man at gøre sværere end det egentligt er? Side 35: Tabel 5. Igen har man i værdikæden indlemmet smykkeindfatning, selvom der er et meget stort marked for facetterede og polerede sten. Hvorfor er man interesseret i at gøre det mere besværligt end det er? Det er rigtigt at en ideel industrikæde vil indeholde en indfatnings-delkæde. Dette vil nok også opstå hen ad vejen. Men denne behøves i bund og grund ikke nævnes i denne opstartsfase. Det er noget der hen ad vejen vil oprette sig selv. Det er egentligt meget mærkeligt, at man for små skala operatørerne, nærmest vil have, at der skal produceres færdige smykker, når man samtidigt tillader, at udenlandske selskaber kan sende flere tons til udlandet til forarbejdning. Man tillader at udenlandske selskaber kan få lavet værdiforøgelsen andetsteds end i Grønland. Hvorimod man for små skala operatører, nærmest ser ud til at ville kræve en hel industrikæde færdigt, før man i det hele taget får lov til at sætte en spade i jorden og grave noget materiale op. I kan gøre det bedre. Ved at give bedre rettigheder til jeres befolkning i stedet for at gøre det utroligt let for udenlandske selskaber. Side 36: Hvorfor vil man overfor små skala operatørerne kræve at stenene før salg skal bearbejdes til en grad der gør at Grønland ikke mister indtjeningsmuligheder, og samtidigt accepterer at udenlandske firmaer som TNGG kan eksportere en stor mængde råsten og lade forædling ske andet steds? Skal man være udlændinge for at få de nemme veje til salg af Grønlands undergrund? Side 36-37: Eksisterende regler gør ikke, at den fastboende befolkning har en mere simpel adgang til udnyttelse og efterforskning af mineralske råstoffer i Grønland. Paragraf 45 begrænser istedet for at give muligheder som man i teksten prøver at sige. En små skala tilladelse uden eneret, kan ikke bruges til noget som helst. Her kommer kr's grænsen jo til at spille ind. Altså paragraf 45. En små skala tilladelse uden eneret giver ikke befolkningen ret til, at opsamle f.eks. en diamant eller rubin, hvis man skulle være så heldig at finde en, på f.eks. en jagttur. Grønlænderne må ikke samle værdifulde mineraler op, uden en små skala tilladelse med eneret. En små skala tilladelse med eneret, giver kun ret til, at man kan anvende håndholdte redskaber til udnyttelse. Det er ikke rigtigt, at man har skrevet, at en små skala tilladelse uden eneret, giver tilladelse til at bruge håndholdte hjælpemidler. Hvis en små skala tilladelse uden eneret giver tilladelse til, at bruge håndholdte hjælpemidler, har man fra departementets side overgivet forkerte oplysninger til os. Side 6 af 7

7 Side 37: En små skala tilladelse giver ikke automatisk ret til, at kunne sprænge og bruge maskiner i området. Igen fortæller man ukorrekte betingelser videre til landets lovgivende forsamling. Dette er da en alvorlig sag? Lidt længere nede i teksten siger man jo også at der skal søges om anvendelse af maskiner i områder med små skala tilladelse med eneret. Vil det sige at man må sprænge så snart man har fået enerets tilladelse? Dette er jo ikke rigtigt. Side 38: Igen, hvorfor kræver man mere af den lokale befolkning i forhold til f.eks. TNGG? TNGG skal jo hvert år eksportere flere millioner råsten til forarbejdning andetssteds end i Grønland. Man kræver lidt af udenlandske selskaber, men man kræver meget i forhold til lokalbefolkningen. Det burde være den anden vej rundt. Side 39: Så siger man lige pludselig her til sidst, at man vil kræve, at små skala operatører også sælger en andel råsten. Det giver jo ikke mening mht. resten af teksten, hvor man nærmest kræver af små skala operatørerne, skal have oprettet alle industrikæderne, før man kan komme igang. Det lyder som om at man på en eller anden måde prøver at retfærdiggøre, at TNGG skal til at eksportere en hel masse råsten. Side 41-42: Vi vil ikke sidestilles eller have noget at gøre med TNGG, på det officielle plan. Tilknytning til dette selskab kan resultere i at vi som små skala operatører får mindre betaling for de sten vi kommer til at sælge. Industriprodukter vil altid være billigere end lokal forarbejdet materialer. I hvertfald hvis man skal følge den globale tendens der siger at følgende er godt: bæredygtighedsprincipper og fairtrade standarder. Afsluttende kommentarer Det er en ommer. Vi vil som små skala operatører ikke sættes i forbindelse med, et udenlandsk selskab, der har til hensigt at lade forædling af vores naturlige ressourcer ske andet steds end i Grønland. Vi finder det som små skala operatører, ikke bæredygtigt, at man vil sende flere tons højværdi råvarer ud af landet for, at forædle råvaren andetsteds. Dette vil resultere i, at man som land, mister en stor økonomisk indtægt. Vi vil som små skala operatører ikke gå med til, at der skal ske råstens eksport af god kvalitets højværdi mineraler. Vi finder det yderst mærkværdigt at man taler om, at slutproduktet først kan nå markedet efter, at facetterede og polerede sten er indfattet. Der findes et kæmpe eksisterende marked for smykkesten, der er facetterede og polerede uden at være indfattede. Er det en bevidst handling at man har undladt og nævne dette marked? Med venlig hilsen Ilannguaq L. Olsen Arktisk ingeniør og administrerende direktør i små skala virksomheden Ice Cold Gems Side 7 af 7

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Indhold 1 Sammenfatning og konklusion...

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Minedrift i lille skala kom godt i gang

Minedrift i lille skala kom godt i gang Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Minedrift i lille skala kom godt i gang (småskala small scale) Kvarsit med Grønlandit Licenskort over Grønland. De blå og røde markeringer

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt

Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt 2013 Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt 12-09-2013 Side 1 af 17 Forord.... 3 Foreningen 16. August... 4 Miljø/Tailings:... 5 Second opinion.... 6 Markedsvilkår.... 9 Bæredygtighedsprincipper....

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Jensen Group 04.10.2012 1

Jensen Group 04.10.2012 1 Jensen Group 75 år siden 1. generation reparations værksted 52 år siden 2. generation første produkt i vaskeri industrien 15 år siden 3. generation komplette vaskerier, verdens omspændende netværksorganisation

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq

Nuuk d. 02. januar 2012. Departementet for Uddannelse og Forskning. Postboks 1029. 3900 Nuuk. Palle Christiansen, Naalakersuisoq Nuuk d. 02. januar 2012 Til: Departementet for Uddannelse og Forskning Postboks 1029 3900 Nuuk Att.: Cc.: Palle Christiansen, Naalakersuisoq Mikael Kristensen, Departementschef Jesper V. Nielsen, AC Fuldmægtig

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.

19. november 2009 EM 2009/120. 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. 19. november 2009 EM 2009/120 Problemstillinger råstofloven: 1) Afgift for overdragelse af rettigheder til efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer. I oktober i år kunne pressen berette, at

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked.

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Presentation for workshop hos DELTA 09/01/2013 Barbara Scheel / barage@um.dk Service = fuwu Kinesiske forbrugere forventer

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.1 Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 4.2 Variable omkostninger Materialer i alt 90,00 kr. Timeløn pr. produkt 26,00 kr. + Kapacitetsomkostninger

Læs mere

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE. www.prowood.dk

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE. www.prowood.dk www.prowood.dk BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE Specialprodukter i træ Pro-Wood producerer alle former for specialprodukter i træ efter kundens idé og behov. Vi fremstiller for eksempel nye

Læs mere

Siumut Tryghed - Udvikling

Siumut Tryghed - Udvikling Siumut Tryghed - Udvikling Folketingsvalget 2015 Forord 18. juni 2015 skal vi sætte vores kryds til Folketinget. Siumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et

Læs mere

Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal. For. True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt

Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal. For. True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt Hvidbog Høringssvar fra Høringsportal For True North Gems Aappaluttoq Rubin og Pink Safir Projekt Udarbejdet af True North Gems Version 02. Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Høringssvar relateret til

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

SeqiNuki. Logo design 1. Logo overvejelser

SeqiNuki. Logo design 1. Logo overvejelser Grafisk Design Opsætningsmetode Tilbage i 2013 fik jeg besøg af en af klodens flinkeste mennesker: Thomas. Han ønskede starte egen virksomhed, ved siden af hans fuldtids job. Han ville gøre en forskel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Certificering af juletræer og pyntegrønt G LO BALG.A.P. The Global Partnership for Good Agricultural Practice

Certificering af juletræer og pyntegrønt G LO BALG.A.P. The Global Partnership for Good Agricultural Practice Certificering af juletræer og pyntegrønt G LO BALG.A.P. The Global Partnership for Good Agricultural Practice GLOBALG.A.P. er en oprindelig tysk privat verdensomspændende organisation, der har udviklet

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015 Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren November 2015 Håndværksrådet inviterer i samarbejde med Eksportrådet din virksomhed med på et fælles eksportfremstød til Taiwan for

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Facebook guide for begyndere

Facebook guide for begyndere Facebook guide for begyndere Facebook er stor Facebook er ikke bare kraftfuldt. Det er fleksibelt. Ligegyldigt hvilken type virksomhed du kører, er der nok af forskellige markedførings-muligheder som du

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

DAMRC nyhedsbrev 1 / 2015

DAMRC nyhedsbrev 1 / 2015 DAMRC nyhedsbrev 1 / 2015 Dette DAMRC nyhedsbrev må videresendes til alle interesserede, men kun gengives efter aftale med Direktør Klaus Bonde Ørskov kbo@damrc.com Hvis du er interesseret i at høre mere

Læs mere

Kapitel 23 International distribution

Kapitel 23 International distribution Kapitel 23 International distribution Opgave 23.1 1. Hvad kaldes den vækststrategi, som Top-Toy ønsker at gøre brug af? Top-Toy ønsker at udvide salget til flere eksportmarkeder. Der er derfor tale om

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems

Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (Social Impact Assessment, SIA) af Aappaluttoq rubinmine-projektet for True North Gems Inc. (i overensstemmelse med BMP Guidelines vedr. SIA af

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Afstem forventningerne Vi ved det, og det er så simpelt. Lyt til din kunde og afstem forventningerne - og alligevel går det galt - kunden klager og er ikke tilfreds med den forventede kvalitet. Sådan kan

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Din virksomheds internationale website. Eksport

Din virksomheds internationale website. Eksport Din virksomheds internationale website Eksport Din virksomheds internationale website Denne guide skal hjælpe dig med at sikre, at din virksomheds website også fremstår professionelt, når sproget er et

Læs mere

Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering

Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering [Type text] Mamut Business Software Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering 1 Intrastatregistrering og rapportering Indhold Intrastat... 3 Indstillinger for Intrastat... 4 Intrastatregistrering...

Læs mere

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab

Microsoft Partner Awards 2009 AWARD WINNER. Mamut. Partnerprogram. Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Microsoft Partner Awards W O R L D W I D E 2009 AWARD WINNER Mamut Partnerprogram Komplette løsninger Mest for pengene Brugervenlig Service Kundskab Enestående forretningsmuligheder som Mamut Partner I

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

WOODKID. The Golden Age. Banner Projekt - 1 Semester, CPH Business, MUL-A13E. Casper Birch Buchberg, Natahlie Heiden & Sebastian Nyholm

WOODKID. The Golden Age. Banner Projekt - 1 Semester, CPH Business, MUL-A13E. Casper Birch Buchberg, Natahlie Heiden & Sebastian Nyholm WOODKID The Golden Age Banner Projekt - 1 Semester, CPH Business, MUL-A13E Casper Birch Buchberg, Natahlie Heiden & Sebastian Nyholm Projektbeskrivelse Vi har designet og animeret tre forskellige bannere

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning

Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning 26. november 2011 Hvem er vi? Dania Regnskab er et dansk selskab som er beliggende i centrum af København. Vi har erfaring tilbage fra år 2005 med at

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

E-MÆRKETS MARKEDSFØRINGSPAKKE

E-MÆRKETS MARKEDSFØRINGSPAKKE E-MÆRKETS MARKEDSFØRINGSPAKKE Velkommen til e-mærkets markedsføringspakke! Markedsføringspakken er skabt som en inspirationskilde til arbejdet med at fortælle om jeres engagement i e-mærket og den ekstra

Læs mere

Standardløsninger. er sjældent værdiskabende. Grundlaget for det hele. s. 32-37 TEMA

Standardløsninger. er sjældent værdiskabende. Grundlaget for det hele. s. 32-37 TEMA TEMA: PAPIR tekst: CARINA KRÚNUFJALL MILLING (ckm@ga.dk) foto: HYLDAGER FOTOGRAFI TEMA Grundlaget for det hele s. 32-37 Jo, man kan trykke på mange ting, men for de fleste er det fortsat papir, der er

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

til optagelsesprøven på PBA i Smykker, Teknologi og Business 2012

til optagelsesprøven på PBA i Smykker, Teknologi og Business 2012 til optagelsesprøven på PBA i Smykker, Teknologi og Business 2012 Temaet for optagelsesprøven er: Mødet mellem det moderne smykkefelt & 3D printeren. Forord For at kunne klare sig i smykkebrancen i dag

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere