Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Transkript

1 Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør se meget alvorligt på denne redegørelse, da teksten både virker forvirrende og selvmodsigende på mange punkter. Vores politikkere har jo ikke en jordisk chance for at se hvad der er op eller ned på baggrund af denne redegørelse. Redegørelsen prøver på at retfærdiggøre at TNGG skal til at eksportere en hel masse råsten til forarbejdning i et andet land. Man vil tillade, at forædling ikke sker i Grønland men i et andet land. Dette vil vi som små skala operatører, på det kraftigste tage afstand fra. Vi vil ikke være med til, at der sendes arbejde til andre lande. Samtidigt med at man ser TNGG værende det "gode" eksempel, så kræver man af små skala operatørerne, at disse skal have oparbejdet hele industrikæden her i Grønland. Det vil vi godt. Men hvorfor skal vi som små skala operatører have mere besværlige betingelser end hvad der kræves af udenlandske selskaber? Specifikke kommentarer til teksten: Side 4: Når man nævner at småskalarettighedshaverne får bedre muligheder for at øge deres viden på smykkestensområdet. Hvor der bl.a. nævnes gemmologi. Kan vi(småskalarettighedshavere) få støtte til at gennemgå gemmologikurser? Side 4: Markedsføringsstrategi. Grønlandske smykkesten, udvundet og forarbejdet af lokale har i sig selv en meget stor markedsværdi. Der findes på nuværende tidspunkt ingen andre rubin forhandlere i verdenen, der kan sige hvor deres rubiner kommer fra. Derfor vil en registrering og "stempling" af det der eksporteres fra småskalarettighedeshaverne, være en stor hjælp til småskala erhvervet. På nuværende tidspunkt er der flere internationale organisationer, bl.a. fairtrade, der gerne vil støtte op omkring af salg af grønlandsk forarbejdede smykkesten. Der er udarbejdet en rapport på engelsk, der beskriver en model til hvordan hele systemet med loven, skatter osv. kan sættes op. Man kunne måske starte med at få rapporten oversat til et andet sprog? Inclusive-Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 5-6: Sandsynligvis mere pga. at showet Ice Cold Gold har været vist på Discovery channel. TNG's historiske tilstedeværelse, har ikke været positivt, set i småskala operatørers øjne. Det kan dog være at dette ændrer sig. Dette afhænger af hvordan TNG, fremtidigt, vil gebærde sig i Grønland. Side 6: Vi tror ikke at der er mange små skala operatører der vil starte ud med at 49% af deres venture, kommer til at blive ejet af Greenland Venture. Hvis man kunne lave en anden opsætning for denne støtteordning, er der måske flere der vil benytte sig af muligheden. Side 6: Smykkestensfaget er ideel til ufaglært arbejde. At lære at slibe og polere smykkesten er ikke den store videnskab og kan læres umiddelbart hurtigt. At kunne begå sig i naturen er noget man som lokal, lærer fra barnsben gennem oplæring fra de ældre. Derfor er det også underligt at man har en paragraf 33 Side 1 af 7

2 stk. 3 der bl.a. siger "..Rettighedshaveren skal have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed". Fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, kan af forskellige personer, fortolkes forskelligt. Samt hvorfor står der i loven at man skal have penge for at tjene penge? Som man i redegørelsen selv har fundet ud af, så findes der en stor gruppe ufaglærte personer i Grønland, der kan aktiveres i dette erhverv. Små skala ordningen er god nok for mellem større operationer, som det vores firma repræsenterer. Men der mangles lovgivning for den større gruppe af mennesker der er ufaglærte og ikke skal ud med de store maskiner, for at hente et stykke af deres land, og tjene penge på dette stykke. Fiskere har deres hemmeligheder omkring hvor de har deres fiskesteder. Det samme bør gælde for de mindre operationer. Hvis virksomheden er så stor, at man skal ud med maskiner eller andet der kan skade miljøet, skal man selvfølgelig begynde at udfylde ansøgningsskemaer og det hele skal registreres. Her er små skala ordningen og det der registreres rimeligt, som det efterhånden er blevet. Hvis man kunne få den sidste del af lovgivningen på plads, mht. at få lavet en lovgivning der beskytter "rygsækkerne/historiske sten", vil dette også have en positiv indflydelse på det, set fra et markedsføringsprincip. Grønland vil internationalt set være et foregangsland mht. ordnede forhold i forhold til sin befolkning. Man vil endvidere være meget tæt på at kunne nikke ja til alle punkter, beskrevet i FJA rapporten Inclusive-Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 6-7: At en stor procentdel er kvinder og børn samt at fattigdom har en stor korrelation til småskalaminedrift, betyder jo blot, at der andre steder i verdenen, ikke er ordnende forhold omkring erhvervet. Hvis Grønland får lavet de rette love og regler, vil dette ikke blive et problem i Grønland. Selvom vi mener at identifikation af diverse smykkesten bør læres til børn, allerede i folkeskolen. Side 7: For at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er det vigtigt at vi får dannet os nogle erfaringer. Dvs. at vi får solgt nogle sten på forskellige messer og få vurderet mange forarbejdede smykkesten, rundt omkring i verdenen. Som der også nævnes i denne rapport, så kan Grønland ikke sidestilles med andre lande, hvor der hersker dårlige forhold, kvinde og børnearbejdere osv. Side 7-8: Man bør derfor tillade at lokale kan hente tugtupit i områder, hvor udenlandske selskaber har koncessionsområde, på andre mineraler. Markedsføring sker ved at man får produktet ud på markedet og gør det eftertragtet. Man opbygger et kundegrundlag. Vi kan kun vinde penge ved at forbedre loven for den lokale grønlænder i det her game. Side 8: Vi er meget enige i at en certificeringsordning er nødvendigt, for at kunne brande grønlandske smykkesten som værende et bæredygtigt produkt. Dette kan gøres på flere forskellige måder i forskellige niveauer. Side 8: Når der nævnes "visse smykketyper" kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien, bør man også nævne, at det kun bør være lav kvalitets smykkesten man sender udenlands. Samt at hvis man anvender denne mulighed, at man så også mister en del af den markedsføring der hedder "et bæredygtigt produkt". Dette hænger sammen med den certificeringsordning man skal have lavet. Grønlandsk udvundet, grønlandsk forarbejdet, grønlandsk solgt, burde kunne certificeres, for sig. Det er et lille stykke papir. Da den gældende lovgivning, samt FJA rapporten nævnt tidligere, begge skal registrere alle smykkesten der sendes ud af landet, kan man i denne ombæring, lige få lavet en slags standard papirstykke med selvstyrets Side 2 af 7

3 logo, der siger at denne sten er som beskrevet. På engelsk, så denne kan være med til at øge den solgte stens værdi. Side 9: Det er fint at man har inkluderet tiltag i IBA aftaler. Men man burde måske være lidt mere fleksibel på dette område. Kompetence udvikling blandt lokale kunne effektiviseres, ved f.eks. at afholde kurserne i de større byer også. Dette vil sikkert resultere i et højere deltager antal pr. kursus afholdt af de udenlandske selskaber. Side 10: I stedet for at udlægge områder til småskala projekter, bør man i lovgivningen sige at alle smykkesten skal forbeholdes lokalbefolkningen. Den gældende aftale med TNG, ses allerede som værende et mærkeligt tiltag, rundt omkring i verdenen. Smykkesten er noget småskala operatører skal afvikle i de forskellige lande. Sådan er det ude i den store verden. Man finder det mærkeligt at der er et større firma (TNG) der prøver at industrialisere en smykkestensproduktion. Ved at industrialisere en smykkesten/ædelsten, mister man en del af værdien, da der i denne branche, er et romantiseret forhold til produktet. At industrialisere produktet, vil derfor også resultere i lavere værdiansættelser. Små skala operatørernes priser vil derfor umiddelbart ikke kunne sidestilles med produkter fra f.eks. TNG. Side 10: I stedet for at undersøge fordele og ulemper ved et certificeringssytem i Grønland, bør man gå i gang med at få udarbejdet en certificeringsordning. For vores skyld kan det være lige meget med den skønsmæssige værdiansættelse. Det skal vi nok selv sørge for, da vores interesse ligger i at sælge vores sten, så dyrt som muligt. Hvis vi skal sælge vores produkter til en høj pris, har vi brug for et certificeringssystem der siger at dette produkt er udvundet i Grønland, forarbejdet i Grønland af lokale, uden brug af børnearbejdere. At produktet kommer fra Grønland og at det er sket i henhold til Grønlandsk lovgivning. Dette kan være et stykke papir med selvstyrets logo på, der siger at dette produkt er fra Grønland. Side 12: Smykkestensproduktion bør udelukkende være et lokalt grønlandsk anliggende. Derfor finder vi det ikke ønskværdigt, at der kommer udenlandsk investeringer på området, da vi gerne ser at alle indtægter der genereres i forbindelser med små skala aktiviteter, skal tilfalde grønland. Side 12-13: Grønlænderne har boet i dette land i mange år. Vi har ikke brug for, at efterforskningsselskaber kommer og siger hvor vi skal lede. Vi skal nok selv lede og finde forekomsterne. GEUS har lavet et stort forarbejde til dette formål. Dette kunne man starte med. Vi ønsker ikke, at der kommer flere efterforskningsselskaber til landet. Det vi har brug for er en lovgivning der beskytter alle, store som små. Side 19: Selvom hjemmemarkedet kan være en hjælp til at starte med, bør dette ikke være målet. Det bør handle om at få udenlandsk valuta til Grønland, fra salg af smykkesten, udvundet og forarbejdet af grønlænderne selv. Side 20: Rubin og tugtupit bør udnævnes som Grønlands nationale sten. I disse 2 mineral typer ligger nemlig den største potentielle økonomiske værdi. Samt at der findes uanede mængder af disse 2 mineraltyper i Grønland. Dette er set i forhold til resten af verdenen. I resten er verdenen er der ca. 52 rubinforekomster. I Qeqertarsuatsiaat området alene, vurderes der til at være ca. 100 rubinforekomster. Men at der umiddelbart er en større mængde af materialet, gør at man bør besinde sig. Der skal være nok til os alle, i mange år og generationer. Side 3 af 7

4 Side 23: Vi synes ikke at man fra myndighedernes side behøver at bekymre sig om, at små skala operatører, tager eneret på områder, hvor der måske ikke er forekomster. Det må være små skala operatørernes eget ansvar. Om man vil betale 1000 kr. for et område, man ikke har besøgt endnu. Side 23: I stedet for at hyre dyre geologer til at kortlægge ved hjælp af dyre helikoptere, kan man få befolkningen til at kortlægge, gratis. Små skala uden eneret kunne udvides til at man fik lov til at køre med ATV i terræn, med netop henblik på kortlægning og prospektering. ATV'erne skal være på bælter, for ikke at sætte aftryk i naturen ved kortlægningen. Side 23: Vi er ikke enige i følgende sætning: "Der er mange aspekter og udfordringer, som gør sig gældende for at en småskala mine kan blive en succes." Hvis lovgivningen gav lov til at små kunne blive store, og pga. globalisering/internettet, har næsten hver person, jo adgang til hele markedet. Det kræver ikke de store investeringer for lokale, at etablere sig som både, udvinder og forarbejder, før salg af et produkt der kan eksporteres. I denne proces vil en facetmaskine være det dyreste man vil skulle investere i. Side 23: Man taler meget om minedrift og småskala projekter som værende det samme. Småskala drift kan sagtens være en enkelt person der tager ud med en spade eller hammer og mejsel, og finder rubiner man kan forarbejde og sælge. Denne gruppe bør beskyttes i lovgivningen. Denne gruppe vil jo aldrig kunne gøre et nævneværdigt tiltag på naturen. Side 24: Meget godt med at man åbenbart har forbedringer i tankerne. Hvis man alligevel tænker på at stille slibefaciliteter til rådighed, kunne man måske også overveje instalationer til brug af kemikalier? Der er dog brug for en oparbejdning af viden og kunnen i de forskellige fag forbundet med forarbejdning af smykkesten. Her ville det være godt med kurser til lokale, af internationalt anderkendte slibere. Der vil kunne lære processen med forarbejdning til lokale, som så vil kunne lære det videre til kommende generationer. Det vil derfor kunne ses som en "engangs-investering". Side 25-26: Derfor det er vigtig med udvikling af viden og ekspertise i området i befolkningen. Ved forarbejdning af råsten vil man forøge materialets værdi mange gange. Forædlingsprocesser bør foregå i Grønland. Der kan dog være tilfælde hvor købere er udenlandske juvelerbutikker der allerede betaler en høj pris for råvarer, der vil kunne accepteres. Pga. at materialet skal indgå i juvelerbutikkens smykkesortiment, kan kunden her kræve at købe råsten. Man bør dog prøve at opnå at alle de bedste kvalitets sten forarbejdes i Grønland. Side 26-27: Da man på nuværende tidspunkt har udsendte med til de forskellige messer der er rundt omkring i verdenen, har man vel efterhånden fået en del bekendte de forskellige steder. Her tænkes på bl.a. American Gem Trade Association. Måske kunne man aftale noget med dem om at få arrangeret nogle boder, når man engang kan fremvise en større mængde, god kvalitets, forarbejdede smykkesten? En delegation af adskillelige små skala operatører, fra Grønland, arrangeret af selvstyret. Side 27: 8.1: Sikke noget vås. Som om at hele kabalen ikke kan gå op, hvis ikke man først kortlægger forekomsterne? Lad de lokale lokalisere de forskellige forekomster. Hvorfor skal man fra selvstyret blande sig i dette. Når man vil sælge et stykke rubin, siger man det til selvstyret for at opnå eksporttilladelse. Hvis man vil få en eksporttilladelse fra selvstyret, skal man sige hvor det er fra. Men selvstyret skal holde disse oplysninger, hemmelige for befolkningen. Ellers er det som at give en fiskers hemmelige fiskested ud til alle andre. I det fine skema man har fået sat sammen kan man se at man allerede ved hvordan man sliber. At Side 4 af 7

5 værdifulde smykkesten står i "Nye produkter" kolonnen har jo noget at gøre med at der findes ingen der hidtil nu har fået udnyttelsestilladelser, af småskala rettighederne. (Vi har først lige fået det og er meget spændte på at se hvad der er under overfladen). Side 29: Det er godt nok ikke mange linjer den har fået. "Nye produkter på eksisterende markeder". Heri ligger den potentiel største økonomiske gevinst. Der er adskillelige der kan slibe og polere rubiner og safirer. Der findes eksisterende markeder. Det eneste der mangles er tilladelser til at kunne opgrave gode kvalitets rubiner og sælge disse. Alene i AGTA's gemshow, sælges der facetterede og polerede smykkesten for ca. 1 milliarder us dollars på en måned. Et potentielt stort marked for lille/store Grønland. Side 29-30: Vi er ikke enige i, at vi som små skala operatører kan drage fordel af TNGG's salgserfaringer. De vil altid være et udenlandsk firma der kommer ind til et andet land og udvinder noget af det meste værdifulde råvare, der findes på denne jord. Vi vil som små skala operatører ikke sættes i forbindelse med TNGG, af princip og forventede markedsværdiforringelser af vores forarbejdede sten. TNGG vil sende god kvalitets råsten til udlandet til forarbejdning og derved tillade en væsentlig værdiforøgelse, andet steds end Grønland. Dette vil vi ikke sættes i forbindelse med. Vi kritisere på det kraftigste denne form for udnyttelse af Grønlands ressourcer. Dette er tabt arbejdskraft i Grønland, samt tab af en stor fortjeneste man ellers vil have ved forædlelse af råvaren lokalt. Side 30: 8.2 Som man starter ud med at sige. "Jo flere led i industrikæden, der gennemføres.." Der kan endvidere sættes spørgsmåltegn ved om det virkeligt er billigere at sende råsten til udlandet til forarbejdning. Den teknologiske udvikling gør jo at der f.eks. findes perlemaskiner, polermaskiner, automatiske facetmaskiner osv. Måske man skulle satse på fremtiden og uddanne folk der kan håndtere sådanne moderne værktøjer. Automatiske facetmaskiner kræver bl.a. at man er bekendt med Cad software programmer. Hvorfor begynder man at tale om TNGG i dette afsnit. De er ikke små skala operatører. De prøver at gøre små skala aktiviteter industrielt og bør ikke sidestilles med små skala operatører, af hensyn til markedsføringsværdi og forskellighed i forventede forarbejdningsprocesser. Side 31: Der findes et stort marked for facetslibede smykkesten. Det vil sige at tabel 4 kan vise et andet billede end hvad der kan forventes i den virkelige verden. Det er en ideel model for en smykkestensindustri. At man har udbygget alle del af en kæde fra udvinding til smykke. Dette vil som tiden går, efterhånden selv opstå. Man vil som små skala operatør, gerne sælge til kunder efter stadiet man kalder for "Forarbejdning" i tabel 4. At gå ude i naturen og samle en rubin op og facettere og polere denne, kræver kun raske ben og en facetmaskine. Resten er kommunikation og kan opnås til ingen penge. Det er ikke sværere end det er og vi finder det lidt mærkeligt at man prøver at give et kompliceret billede af en industri man ellers har haft udsendte til. Side 32: Gode tiltag. Men vi finder det lidt mærkeligt at man vil prøve at promovere Grønlands geologiske smykkestensforekomster til udenlandske selskaber. Er det ikke noget vi selv skal afvikle og være 100 % ejere af? Vi mener at selvstyrets tilstedeværelse ved messerne bør handle om at registrere de salg, små skala operatørerne foretager. Samt at vise for omverdenen at man som regering står bag deres befolkning og små skala operatører. Dette vil nemlig kunne være med til at forøge markedsværdien p åde solgte sten. Bæredygtighed. Side 32: God ide med fælles hjemmeside. Side 5 af 7

6 Side 33: Vi vil helst ikke sidestilles med TNGG. Side 33: I loven står der jo at salg skal ske i henhold til markedspriser. Er det forkert at man har brugt følgende formulering i redegørelsen: "Uanset myndighedens uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse er smykkestenens reelle pris, den pris, der aftales på det private marked mellem den grønlandske småskalarettighedshaver som udbyder og de individuelle aftagere."? Side 33-34: I har jo allerede oprettet en certificering i henhold til "Karakteristika og mineralogi". De eksisterende certifikater skal sådan set bare oversættes til engelsk, da der ikke er ret mange rundt omkring i verdenen der taler dansk. "Branding" certificering, kan jo være et lille stykke papir med selvstyrets logo, hvori der står at denne sten er udvundet, forarbejdet og sælges af lokale. Side 34: "Forarbejdning, i form af fx cabochon-slibning og facetslibning, hvor sidstnævnte vil kræve et længere kursus,..." Nej det kræver ikke længerevarende kurser. Hvorfor prøver man at gøre sværere end det egentligt er? Side 35: Tabel 5. Igen har man i værdikæden indlemmet smykkeindfatning, selvom der er et meget stort marked for facetterede og polerede sten. Hvorfor er man interesseret i at gøre det mere besværligt end det er? Det er rigtigt at en ideel industrikæde vil indeholde en indfatnings-delkæde. Dette vil nok også opstå hen ad vejen. Men denne behøves i bund og grund ikke nævnes i denne opstartsfase. Det er noget der hen ad vejen vil oprette sig selv. Det er egentligt meget mærkeligt, at man for små skala operatørerne, nærmest vil have, at der skal produceres færdige smykker, når man samtidigt tillader, at udenlandske selskaber kan sende flere tons til udlandet til forarbejdning. Man tillader at udenlandske selskaber kan få lavet værdiforøgelsen andetsteds end i Grønland. Hvorimod man for små skala operatører, nærmest ser ud til at ville kræve en hel industrikæde færdigt, før man i det hele taget får lov til at sætte en spade i jorden og grave noget materiale op. I kan gøre det bedre. Ved at give bedre rettigheder til jeres befolkning i stedet for at gøre det utroligt let for udenlandske selskaber. Side 36: Hvorfor vil man overfor små skala operatørerne kræve at stenene før salg skal bearbejdes til en grad der gør at Grønland ikke mister indtjeningsmuligheder, og samtidigt accepterer at udenlandske firmaer som TNGG kan eksportere en stor mængde råsten og lade forædling ske andet steds? Skal man være udlændinge for at få de nemme veje til salg af Grønlands undergrund? Side 36-37: Eksisterende regler gør ikke, at den fastboende befolkning har en mere simpel adgang til udnyttelse og efterforskning af mineralske råstoffer i Grønland. Paragraf 45 begrænser istedet for at give muligheder som man i teksten prøver at sige. En små skala tilladelse uden eneret, kan ikke bruges til noget som helst. Her kommer kr's grænsen jo til at spille ind. Altså paragraf 45. En små skala tilladelse uden eneret giver ikke befolkningen ret til, at opsamle f.eks. en diamant eller rubin, hvis man skulle være så heldig at finde en, på f.eks. en jagttur. Grønlænderne må ikke samle værdifulde mineraler op, uden en små skala tilladelse med eneret. En små skala tilladelse med eneret, giver kun ret til, at man kan anvende håndholdte redskaber til udnyttelse. Det er ikke rigtigt, at man har skrevet, at en små skala tilladelse uden eneret, giver tilladelse til at bruge håndholdte hjælpemidler. Hvis en små skala tilladelse uden eneret giver tilladelse til, at bruge håndholdte hjælpemidler, har man fra departementets side overgivet forkerte oplysninger til os. Side 6 af 7

7 Side 37: En små skala tilladelse giver ikke automatisk ret til, at kunne sprænge og bruge maskiner i området. Igen fortæller man ukorrekte betingelser videre til landets lovgivende forsamling. Dette er da en alvorlig sag? Lidt længere nede i teksten siger man jo også at der skal søges om anvendelse af maskiner i områder med små skala tilladelse med eneret. Vil det sige at man må sprænge så snart man har fået enerets tilladelse? Dette er jo ikke rigtigt. Side 38: Igen, hvorfor kræver man mere af den lokale befolkning i forhold til f.eks. TNGG? TNGG skal jo hvert år eksportere flere millioner råsten til forarbejdning andetssteds end i Grønland. Man kræver lidt af udenlandske selskaber, men man kræver meget i forhold til lokalbefolkningen. Det burde være den anden vej rundt. Side 39: Så siger man lige pludselig her til sidst, at man vil kræve, at små skala operatører også sælger en andel råsten. Det giver jo ikke mening mht. resten af teksten, hvor man nærmest kræver af små skala operatørerne, skal have oprettet alle industrikæderne, før man kan komme igang. Det lyder som om at man på en eller anden måde prøver at retfærdiggøre, at TNGG skal til at eksportere en hel masse råsten. Side 41-42: Vi vil ikke sidestilles eller have noget at gøre med TNGG, på det officielle plan. Tilknytning til dette selskab kan resultere i at vi som små skala operatører får mindre betaling for de sten vi kommer til at sælge. Industriprodukter vil altid være billigere end lokal forarbejdet materialer. I hvertfald hvis man skal følge den globale tendens der siger at følgende er godt: bæredygtighedsprincipper og fairtrade standarder. Afsluttende kommentarer Det er en ommer. Vi vil som små skala operatører ikke sættes i forbindelse med, et udenlandsk selskab, der har til hensigt at lade forædling af vores naturlige ressourcer ske andet steds end i Grønland. Vi finder det som små skala operatører, ikke bæredygtigt, at man vil sende flere tons højværdi råvarer ud af landet for, at forædle råvaren andetsteds. Dette vil resultere i, at man som land, mister en stor økonomisk indtægt. Vi vil som små skala operatører ikke gå med til, at der skal ske råstens eksport af god kvalitets højværdi mineraler. Vi finder det yderst mærkværdigt at man taler om, at slutproduktet først kan nå markedet efter, at facetterede og polerede sten er indfattet. Der findes et kæmpe eksisterende marked for smykkesten, der er facetterede og polerede uden at være indfattede. Er det en bevidst handling at man har undladt og nævne dette marked? Med venlig hilsen Ilannguaq L. Olsen Arktisk ingeniør og administrerende direktør i små skala virksomheden Ice Cold Gems Side 7 af 7