Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Råstoffer 10. juni 2015 Høringstype: Redegørelse-rapporter Departement: Råstofdepartement"

Transkript

1 Høringssvar afgivet af små skala operatørerne "Ice Cold Gems" i forbindelse med "Redegørelse om samfundsmæssig perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv" Generelt kommentar: Man bør se meget alvorligt på denne redegørelse, da teksten både virker forvirrende og selvmodsigende på mange punkter. Vores politikkere har jo ikke en jordisk chance for at se hvad der er op eller ned på baggrund af denne redegørelse. Redegørelsen prøver på at retfærdiggøre at TNGG skal til at eksportere en hel masse råsten til forarbejdning i et andet land. Man vil tillade, at forædling ikke sker i Grønland men i et andet land. Dette vil vi som små skala operatører, på det kraftigste tage afstand fra. Vi vil ikke være med til, at der sendes arbejde til andre lande. Samtidigt med at man ser TNGG værende det "gode" eksempel, så kræver man af små skala operatørerne, at disse skal have oparbejdet hele industrikæden her i Grønland. Det vil vi godt. Men hvorfor skal vi som små skala operatører have mere besværlige betingelser end hvad der kræves af udenlandske selskaber? Specifikke kommentarer til teksten: Side 4: Når man nævner at småskalarettighedshaverne får bedre muligheder for at øge deres viden på smykkestensområdet. Hvor der bl.a. nævnes gemmologi. Kan vi(småskalarettighedshavere) få støtte til at gennemgå gemmologikurser? Side 4: Markedsføringsstrategi. Grønlandske smykkesten, udvundet og forarbejdet af lokale har i sig selv en meget stor markedsværdi. Der findes på nuværende tidspunkt ingen andre rubin forhandlere i verdenen, der kan sige hvor deres rubiner kommer fra. Derfor vil en registrering og "stempling" af det der eksporteres fra småskalarettighedeshaverne, være en stor hjælp til småskala erhvervet. På nuværende tidspunkt er der flere internationale organisationer, bl.a. fairtrade, der gerne vil støtte op omkring af salg af grønlandsk forarbejdede smykkesten. Der er udarbejdet en rapport på engelsk, der beskriver en model til hvordan hele systemet med loven, skatter osv. kan sættes op. Man kunne måske starte med at få rapporten oversat til et andet sprog? Inclusive-Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 5-6: Sandsynligvis mere pga. at showet Ice Cold Gold har været vist på Discovery channel. TNG's historiske tilstedeværelse, har ikke været positivt, set i småskala operatørers øjne. Det kan dog være at dette ændrer sig. Dette afhænger af hvordan TNG, fremtidigt, vil gebærde sig i Grønland. Side 6: Vi tror ikke at der er mange små skala operatører der vil starte ud med at 49% af deres venture, kommer til at blive ejet af Greenland Venture. Hvis man kunne lave en anden opsætning for denne støtteordning, er der måske flere der vil benytte sig af muligheden. Side 6: Smykkestensfaget er ideel til ufaglært arbejde. At lære at slibe og polere smykkesten er ikke den store videnskab og kan læres umiddelbart hurtigt. At kunne begå sig i naturen er noget man som lokal, lærer fra barnsben gennem oplæring fra de ældre. Derfor er det også underligt at man har en paragraf 33 Side 1 af 7

2 stk. 3 der bl.a. siger "..Rettighedshaveren skal have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund for den pågældende udnyttelsesvirksomhed". Fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, kan af forskellige personer, fortolkes forskelligt. Samt hvorfor står der i loven at man skal have penge for at tjene penge? Som man i redegørelsen selv har fundet ud af, så findes der en stor gruppe ufaglærte personer i Grønland, der kan aktiveres i dette erhverv. Små skala ordningen er god nok for mellem større operationer, som det vores firma repræsenterer. Men der mangles lovgivning for den større gruppe af mennesker der er ufaglærte og ikke skal ud med de store maskiner, for at hente et stykke af deres land, og tjene penge på dette stykke. Fiskere har deres hemmeligheder omkring hvor de har deres fiskesteder. Det samme bør gælde for de mindre operationer. Hvis virksomheden er så stor, at man skal ud med maskiner eller andet der kan skade miljøet, skal man selvfølgelig begynde at udfylde ansøgningsskemaer og det hele skal registreres. Her er små skala ordningen og det der registreres rimeligt, som det efterhånden er blevet. Hvis man kunne få den sidste del af lovgivningen på plads, mht. at få lavet en lovgivning der beskytter "rygsækkerne/historiske sten", vil dette også have en positiv indflydelse på det, set fra et markedsføringsprincip. Grønland vil internationalt set være et foregangsland mht. ordnede forhold i forhold til sin befolkning. Man vil endvidere være meget tæt på at kunne nikke ja til alle punkter, beskrevet i FJA rapporten Inclusive-Gemstone-Industry-in-Greenland-for-publication.pdf Side 6-7: At en stor procentdel er kvinder og børn samt at fattigdom har en stor korrelation til småskalaminedrift, betyder jo blot, at der andre steder i verdenen, ikke er ordnende forhold omkring erhvervet. Hvis Grønland får lavet de rette love og regler, vil dette ikke blive et problem i Grønland. Selvom vi mener at identifikation af diverse smykkesten bør læres til børn, allerede i folkeskolen. Side 7: For at kunne indsnævre de bedste markeder for grønlandske smykkesten, er det vigtigt at vi får dannet os nogle erfaringer. Dvs. at vi får solgt nogle sten på forskellige messer og få vurderet mange forarbejdede smykkesten, rundt omkring i verdenen. Som der også nævnes i denne rapport, så kan Grønland ikke sidestilles med andre lande, hvor der hersker dårlige forhold, kvinde og børnearbejdere osv. Side 7-8: Man bør derfor tillade at lokale kan hente tugtupit i områder, hvor udenlandske selskaber har koncessionsområde, på andre mineraler. Markedsføring sker ved at man får produktet ud på markedet og gør det eftertragtet. Man opbygger et kundegrundlag. Vi kan kun vinde penge ved at forbedre loven for den lokale grønlænder i det her game. Side 8: Vi er meget enige i at en certificeringsordning er nødvendigt, for at kunne brande grønlandske smykkesten som værende et bæredygtigt produkt. Dette kan gøres på flere forskellige måder i forskellige niveauer. Side 8: Når der nævnes "visse smykketyper" kan produceres væsentligt billigere i lavtlønslande i Asien, bør man også nævne, at det kun bør være lav kvalitets smykkesten man sender udenlands. Samt at hvis man anvender denne mulighed, at man så også mister en del af den markedsføring der hedder "et bæredygtigt produkt". Dette hænger sammen med den certificeringsordning man skal have lavet. Grønlandsk udvundet, grønlandsk forarbejdet, grønlandsk solgt, burde kunne certificeres, for sig. Det er et lille stykke papir. Da den gældende lovgivning, samt FJA rapporten nævnt tidligere, begge skal registrere alle smykkesten der sendes ud af landet, kan man i denne ombæring, lige få lavet en slags standard papirstykke med selvstyrets Side 2 af 7

3 logo, der siger at denne sten er som beskrevet. På engelsk, så denne kan være med til at øge den solgte stens værdi. Side 9: Det er fint at man har inkluderet tiltag i IBA aftaler. Men man burde måske være lidt mere fleksibel på dette område. Kompetence udvikling blandt lokale kunne effektiviseres, ved f.eks. at afholde kurserne i de større byer også. Dette vil sikkert resultere i et højere deltager antal pr. kursus afholdt af de udenlandske selskaber. Side 10: I stedet for at udlægge områder til småskala projekter, bør man i lovgivningen sige at alle smykkesten skal forbeholdes lokalbefolkningen. Den gældende aftale med TNG, ses allerede som værende et mærkeligt tiltag, rundt omkring i verdenen. Smykkesten er noget småskala operatører skal afvikle i de forskellige lande. Sådan er det ude i den store verden. Man finder det mærkeligt at der er et større firma (TNG) der prøver at industrialisere en smykkestensproduktion. Ved at industrialisere en smykkesten/ædelsten, mister man en del af værdien, da der i denne branche, er et romantiseret forhold til produktet. At industrialisere produktet, vil derfor også resultere i lavere værdiansættelser. Små skala operatørernes priser vil derfor umiddelbart ikke kunne sidestilles med produkter fra f.eks. TNG. Side 10: I stedet for at undersøge fordele og ulemper ved et certificeringssytem i Grønland, bør man gå i gang med at få udarbejdet en certificeringsordning. For vores skyld kan det være lige meget med den skønsmæssige værdiansættelse. Det skal vi nok selv sørge for, da vores interesse ligger i at sælge vores sten, så dyrt som muligt. Hvis vi skal sælge vores produkter til en høj pris, har vi brug for et certificeringssystem der siger at dette produkt er udvundet i Grønland, forarbejdet i Grønland af lokale, uden brug af børnearbejdere. At produktet kommer fra Grønland og at det er sket i henhold til Grønlandsk lovgivning. Dette kan være et stykke papir med selvstyrets logo på, der siger at dette produkt er fra Grønland. Side 12: Smykkestensproduktion bør udelukkende være et lokalt grønlandsk anliggende. Derfor finder vi det ikke ønskværdigt, at der kommer udenlandsk investeringer på området, da vi gerne ser at alle indtægter der genereres i forbindelser med små skala aktiviteter, skal tilfalde grønland. Side 12-13: Grønlænderne har boet i dette land i mange år. Vi har ikke brug for, at efterforskningsselskaber kommer og siger hvor vi skal lede. Vi skal nok selv lede og finde forekomsterne. GEUS har lavet et stort forarbejde til dette formål. Dette kunne man starte med. Vi ønsker ikke, at der kommer flere efterforskningsselskaber til landet. Det vi har brug for er en lovgivning der beskytter alle, store som små. Side 19: Selvom hjemmemarkedet kan være en hjælp til at starte med, bør dette ikke være målet. Det bør handle om at få udenlandsk valuta til Grønland, fra salg af smykkesten, udvundet og forarbejdet af grønlænderne selv. Side 20: Rubin og tugtupit bør udnævnes som Grønlands nationale sten. I disse 2 mineral typer ligger nemlig den største potentielle økonomiske værdi. Samt at der findes uanede mængder af disse 2 mineraltyper i Grønland. Dette er set i forhold til resten af verdenen. I resten er verdenen er der ca. 52 rubinforekomster. I Qeqertarsuatsiaat området alene, vurderes der til at være ca. 100 rubinforekomster. Men at der umiddelbart er en større mængde af materialet, gør at man bør besinde sig. Der skal være nok til os alle, i mange år og generationer. Side 3 af 7

4 Side 23: Vi synes ikke at man fra myndighedernes side behøver at bekymre sig om, at små skala operatører, tager eneret på områder, hvor der måske ikke er forekomster. Det må være små skala operatørernes eget ansvar. Om man vil betale 1000 kr. for et område, man ikke har besøgt endnu. Side 23: I stedet for at hyre dyre geologer til at kortlægge ved hjælp af dyre helikoptere, kan man få befolkningen til at kortlægge, gratis. Små skala uden eneret kunne udvides til at man fik lov til at køre med ATV i terræn, med netop henblik på kortlægning og prospektering. ATV'erne skal være på bælter, for ikke at sætte aftryk i naturen ved kortlægningen. Side 23: Vi er ikke enige i følgende sætning: "Der er mange aspekter og udfordringer, som gør sig gældende for at en småskala mine kan blive en succes." Hvis lovgivningen gav lov til at små kunne blive store, og pga. globalisering/internettet, har næsten hver person, jo adgang til hele markedet. Det kræver ikke de store investeringer for lokale, at etablere sig som både, udvinder og forarbejder, før salg af et produkt der kan eksporteres. I denne proces vil en facetmaskine være det dyreste man vil skulle investere i. Side 23: Man taler meget om minedrift og småskala projekter som værende det samme. Småskala drift kan sagtens være en enkelt person der tager ud med en spade eller hammer og mejsel, og finder rubiner man kan forarbejde og sælge. Denne gruppe bør beskyttes i lovgivningen. Denne gruppe vil jo aldrig kunne gøre et nævneværdigt tiltag på naturen. Side 24: Meget godt med at man åbenbart har forbedringer i tankerne. Hvis man alligevel tænker på at stille slibefaciliteter til rådighed, kunne man måske også overveje instalationer til brug af kemikalier? Der er dog brug for en oparbejdning af viden og kunnen i de forskellige fag forbundet med forarbejdning af smykkesten. Her ville det være godt med kurser til lokale, af internationalt anderkendte slibere. Der vil kunne lære processen med forarbejdning til lokale, som så vil kunne lære det videre til kommende generationer. Det vil derfor kunne ses som en "engangs-investering". Side 25-26: Derfor det er vigtig med udvikling af viden og ekspertise i området i befolkningen. Ved forarbejdning af råsten vil man forøge materialets værdi mange gange. Forædlingsprocesser bør foregå i Grønland. Der kan dog være tilfælde hvor købere er udenlandske juvelerbutikker der allerede betaler en høj pris for råvarer, der vil kunne accepteres. Pga. at materialet skal indgå i juvelerbutikkens smykkesortiment, kan kunden her kræve at købe råsten. Man bør dog prøve at opnå at alle de bedste kvalitets sten forarbejdes i Grønland. Side 26-27: Da man på nuværende tidspunkt har udsendte med til de forskellige messer der er rundt omkring i verdenen, har man vel efterhånden fået en del bekendte de forskellige steder. Her tænkes på bl.a. American Gem Trade Association. Måske kunne man aftale noget med dem om at få arrangeret nogle boder, når man engang kan fremvise en større mængde, god kvalitets, forarbejdede smykkesten? En delegation af adskillelige små skala operatører, fra Grønland, arrangeret af selvstyret. Side 27: 8.1: Sikke noget vås. Som om at hele kabalen ikke kan gå op, hvis ikke man først kortlægger forekomsterne? Lad de lokale lokalisere de forskellige forekomster. Hvorfor skal man fra selvstyret blande sig i dette. Når man vil sælge et stykke rubin, siger man det til selvstyret for at opnå eksporttilladelse. Hvis man vil få en eksporttilladelse fra selvstyret, skal man sige hvor det er fra. Men selvstyret skal holde disse oplysninger, hemmelige for befolkningen. Ellers er det som at give en fiskers hemmelige fiskested ud til alle andre. I det fine skema man har fået sat sammen kan man se at man allerede ved hvordan man sliber. At Side 4 af 7

5 værdifulde smykkesten står i "Nye produkter" kolonnen har jo noget at gøre med at der findes ingen der hidtil nu har fået udnyttelsestilladelser, af småskala rettighederne. (Vi har først lige fået det og er meget spændte på at se hvad der er under overfladen). Side 29: Det er godt nok ikke mange linjer den har fået. "Nye produkter på eksisterende markeder". Heri ligger den potentiel største økonomiske gevinst. Der er adskillelige der kan slibe og polere rubiner og safirer. Der findes eksisterende markeder. Det eneste der mangles er tilladelser til at kunne opgrave gode kvalitets rubiner og sælge disse. Alene i AGTA's gemshow, sælges der facetterede og polerede smykkesten for ca. 1 milliarder us dollars på en måned. Et potentielt stort marked for lille/store Grønland. Side 29-30: Vi er ikke enige i, at vi som små skala operatører kan drage fordel af TNGG's salgserfaringer. De vil altid være et udenlandsk firma der kommer ind til et andet land og udvinder noget af det meste værdifulde råvare, der findes på denne jord. Vi vil som små skala operatører ikke sættes i forbindelse med TNGG, af princip og forventede markedsværdiforringelser af vores forarbejdede sten. TNGG vil sende god kvalitets råsten til udlandet til forarbejdning og derved tillade en væsentlig værdiforøgelse, andet steds end Grønland. Dette vil vi ikke sættes i forbindelse med. Vi kritisere på det kraftigste denne form for udnyttelse af Grønlands ressourcer. Dette er tabt arbejdskraft i Grønland, samt tab af en stor fortjeneste man ellers vil have ved forædlelse af råvaren lokalt. Side 30: 8.2 Som man starter ud med at sige. "Jo flere led i industrikæden, der gennemføres.." Der kan endvidere sættes spørgsmåltegn ved om det virkeligt er billigere at sende råsten til udlandet til forarbejdning. Den teknologiske udvikling gør jo at der f.eks. findes perlemaskiner, polermaskiner, automatiske facetmaskiner osv. Måske man skulle satse på fremtiden og uddanne folk der kan håndtere sådanne moderne værktøjer. Automatiske facetmaskiner kræver bl.a. at man er bekendt med Cad software programmer. Hvorfor begynder man at tale om TNGG i dette afsnit. De er ikke små skala operatører. De prøver at gøre små skala aktiviteter industrielt og bør ikke sidestilles med små skala operatører, af hensyn til markedsføringsværdi og forskellighed i forventede forarbejdningsprocesser. Side 31: Der findes et stort marked for facetslibede smykkesten. Det vil sige at tabel 4 kan vise et andet billede end hvad der kan forventes i den virkelige verden. Det er en ideel model for en smykkestensindustri. At man har udbygget alle del af en kæde fra udvinding til smykke. Dette vil som tiden går, efterhånden selv opstå. Man vil som små skala operatør, gerne sælge til kunder efter stadiet man kalder for "Forarbejdning" i tabel 4. At gå ude i naturen og samle en rubin op og facettere og polere denne, kræver kun raske ben og en facetmaskine. Resten er kommunikation og kan opnås til ingen penge. Det er ikke sværere end det er og vi finder det lidt mærkeligt at man prøver at give et kompliceret billede af en industri man ellers har haft udsendte til. Side 32: Gode tiltag. Men vi finder det lidt mærkeligt at man vil prøve at promovere Grønlands geologiske smykkestensforekomster til udenlandske selskaber. Er det ikke noget vi selv skal afvikle og være 100 % ejere af? Vi mener at selvstyrets tilstedeværelse ved messerne bør handle om at registrere de salg, små skala operatørerne foretager. Samt at vise for omverdenen at man som regering står bag deres befolkning og små skala operatører. Dette vil nemlig kunne være med til at forøge markedsværdien p åde solgte sten. Bæredygtighed. Side 32: God ide med fælles hjemmeside. Side 5 af 7

6 Side 33: Vi vil helst ikke sidestilles med TNGG. Side 33: I loven står der jo at salg skal ske i henhold til markedspriser. Er det forkert at man har brugt følgende formulering i redegørelsen: "Uanset myndighedens uforpligtende skønsmæssig værdiansættelse er smykkestenens reelle pris, den pris, der aftales på det private marked mellem den grønlandske småskalarettighedshaver som udbyder og de individuelle aftagere."? Side 33-34: I har jo allerede oprettet en certificering i henhold til "Karakteristika og mineralogi". De eksisterende certifikater skal sådan set bare oversættes til engelsk, da der ikke er ret mange rundt omkring i verdenen der taler dansk. "Branding" certificering, kan jo være et lille stykke papir med selvstyrets logo, hvori der står at denne sten er udvundet, forarbejdet og sælges af lokale. Side 34: "Forarbejdning, i form af fx cabochon-slibning og facetslibning, hvor sidstnævnte vil kræve et længere kursus,..." Nej det kræver ikke længerevarende kurser. Hvorfor prøver man at gøre sværere end det egentligt er? Side 35: Tabel 5. Igen har man i værdikæden indlemmet smykkeindfatning, selvom der er et meget stort marked for facetterede og polerede sten. Hvorfor er man interesseret i at gøre det mere besværligt end det er? Det er rigtigt at en ideel industrikæde vil indeholde en indfatnings-delkæde. Dette vil nok også opstå hen ad vejen. Men denne behøves i bund og grund ikke nævnes i denne opstartsfase. Det er noget der hen ad vejen vil oprette sig selv. Det er egentligt meget mærkeligt, at man for små skala operatørerne, nærmest vil have, at der skal produceres færdige smykker, når man samtidigt tillader, at udenlandske selskaber kan sende flere tons til udlandet til forarbejdning. Man tillader at udenlandske selskaber kan få lavet værdiforøgelsen andetsteds end i Grønland. Hvorimod man for små skala operatører, nærmest ser ud til at ville kræve en hel industrikæde færdigt, før man i det hele taget får lov til at sætte en spade i jorden og grave noget materiale op. I kan gøre det bedre. Ved at give bedre rettigheder til jeres befolkning i stedet for at gøre det utroligt let for udenlandske selskaber. Side 36: Hvorfor vil man overfor små skala operatørerne kræve at stenene før salg skal bearbejdes til en grad der gør at Grønland ikke mister indtjeningsmuligheder, og samtidigt accepterer at udenlandske firmaer som TNGG kan eksportere en stor mængde råsten og lade forædling ske andet steds? Skal man være udlændinge for at få de nemme veje til salg af Grønlands undergrund? Side 36-37: Eksisterende regler gør ikke, at den fastboende befolkning har en mere simpel adgang til udnyttelse og efterforskning af mineralske råstoffer i Grønland. Paragraf 45 begrænser istedet for at give muligheder som man i teksten prøver at sige. En små skala tilladelse uden eneret, kan ikke bruges til noget som helst. Her kommer kr's grænsen jo til at spille ind. Altså paragraf 45. En små skala tilladelse uden eneret giver ikke befolkningen ret til, at opsamle f.eks. en diamant eller rubin, hvis man skulle være så heldig at finde en, på f.eks. en jagttur. Grønlænderne må ikke samle værdifulde mineraler op, uden en små skala tilladelse med eneret. En små skala tilladelse med eneret, giver kun ret til, at man kan anvende håndholdte redskaber til udnyttelse. Det er ikke rigtigt, at man har skrevet, at en små skala tilladelse uden eneret, giver tilladelse til at bruge håndholdte hjælpemidler. Hvis en små skala tilladelse uden eneret giver tilladelse til, at bruge håndholdte hjælpemidler, har man fra departementets side overgivet forkerte oplysninger til os. Side 6 af 7

7 Side 37: En små skala tilladelse giver ikke automatisk ret til, at kunne sprænge og bruge maskiner i området. Igen fortæller man ukorrekte betingelser videre til landets lovgivende forsamling. Dette er da en alvorlig sag? Lidt længere nede i teksten siger man jo også at der skal søges om anvendelse af maskiner i områder med små skala tilladelse med eneret. Vil det sige at man må sprænge så snart man har fået enerets tilladelse? Dette er jo ikke rigtigt. Side 38: Igen, hvorfor kræver man mere af den lokale befolkning i forhold til f.eks. TNGG? TNGG skal jo hvert år eksportere flere millioner råsten til forarbejdning andetssteds end i Grønland. Man kræver lidt af udenlandske selskaber, men man kræver meget i forhold til lokalbefolkningen. Det burde være den anden vej rundt. Side 39: Så siger man lige pludselig her til sidst, at man vil kræve, at små skala operatører også sælger en andel råsten. Det giver jo ikke mening mht. resten af teksten, hvor man nærmest kræver af små skala operatørerne, skal have oprettet alle industrikæderne, før man kan komme igang. Det lyder som om at man på en eller anden måde prøver at retfærdiggøre, at TNGG skal til at eksportere en hel masse råsten. Side 41-42: Vi vil ikke sidestilles eller have noget at gøre med TNGG, på det officielle plan. Tilknytning til dette selskab kan resultere i at vi som små skala operatører får mindre betaling for de sten vi kommer til at sælge. Industriprodukter vil altid være billigere end lokal forarbejdet materialer. I hvertfald hvis man skal følge den globale tendens der siger at følgende er godt: bæredygtighedsprincipper og fairtrade standarder. Afsluttende kommentarer Det er en ommer. Vi vil som små skala operatører ikke sættes i forbindelse med, et udenlandsk selskab, der har til hensigt at lade forædling af vores naturlige ressourcer ske andet steds end i Grønland. Vi finder det som små skala operatører, ikke bæredygtigt, at man vil sende flere tons højværdi råvarer ud af landet for, at forædle råvaren andetsteds. Dette vil resultere i, at man som land, mister en stor økonomisk indtægt. Vi vil som små skala operatører ikke gå med til, at der skal ske råstens eksport af god kvalitets højværdi mineraler. Vi finder det yderst mærkværdigt at man taler om, at slutproduktet først kan nå markedet efter, at facetterede og polerede sten er indfattet. Der findes et kæmpe eksisterende marked for smykkesten, der er facetterede og polerede uden at være indfattede. Er det en bevidst handling at man har undladt og nævne dette marked? Med venlig hilsen Ilannguaq L. Olsen Arktisk ingeniør og administrerende direktør i små skala virksomheden Ice Cold Gems Side 7 af 7

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: [dag]. [måned] 2012 EM 2012/xxx Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydninger herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Ændringsforslag. til. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) 23. november 2009 EM 2009/120 Ændringsforslag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling.

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Indhold 1 Sammenfatning og konklusion...

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv

Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Redegørelse om samfundsmæssige perspektiver for udvikling af et grønlandsk smykkestenserhverv Råstofdepartementet og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Indhold 1 Sammenfatning og konklusion...

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked.

Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Hvordan siger man Service på kinesisk? - erfaringer fra det kinesiske marked. Presentation for workshop hos DELTA 09/01/2013 Barbara Scheel / barage@um.dk Service = fuwu Kinesiske forbrugere forventer

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Jensen Group 04.10.2012 1

Jensen Group 04.10.2012 1 Jensen Group 75 år siden 1. generation reparations værksted 52 år siden 2. generation første produkt i vaskeri industrien 15 år siden 3. generation komplette vaskerier, verdens omspændende netværksorganisation

Læs mere

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. september 2012 EM 2012/112. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. september 2012 EM 2012/112 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Underleverandørers Internationale markedsekspansion. Poul Houman Andersen

Underleverandørers Internationale markedsekspansion. Poul Houman Andersen Underleverandørers Internationale markedsekspansion Poul Houman Andersen Hvad er en underleverandør En underleverandør producerer ydelser 1) på baggrund af ordregivers specifikationer 2) som indgår i ordregiverens

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007

Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

International kaffe-indkøbspolitik

International kaffe-indkøbspolitik nternational kaffe-indkøbspolitik Version: Juli 2016 Vores målsætning Enkelt, ansvarsbevidst, pålidelig: mere end 100 år har traditionelle købmandsværdier dannet grundlag for ALDs vedvarende succes. Vores

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi august 2013 Skjal 1: Tilráðingar 2013 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Grønlandi 17. 22. august 2013 Rekommandation nr. 1/2013 Vestnordisk Råd har, den 20. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Valutaterminskontrakter

Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter Valutaterminskontrakter bliver mere og mere brugt indenfor landbruget. De kan både bruges til at afdække en valutarisiko, men også til at opnå en gevinst på en ændring i en given

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

ANSØGNING om Finansieringsstøtte til produktudvikling

ANSØGNING om Finansieringsstøtte til produktudvikling NAALAKKERSUISUT GRØNLANDS SELVSTYRE GOVERNMENT OF GREENLAND Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ministry

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Landsresultat. Resultater fra Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen

Landsresultat. Resultater fra Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen Resultater fra Borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen Landsresultat 1.1 Hvem skal tage ansvar for, at vi er sunde? Samfundet skal hjælpe med til at opdrage os til en sund livsstil fra barnsben af 79,5

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt

Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt 2013 Foreningen 16. August Høringssvar til TNG Aappaluttoq projekt 12-09-2013 Side 1 af 17 Forord.... 3 Foreningen 16. August... 4 Miljø/Tailings:... 5 Second opinion.... 6 Markedsvilkår.... 9 Bæredygtighedsprincipper....

Læs mere

Konkurrenceforvridende aftale mellem marinehjemmeværnet og Dansk Center for Havforskning

Konkurrenceforvridende aftale mellem marinehjemmeværnet og Dansk Center for Havforskning Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del Bilag 165 Offentligt FOGA ApS Trafikhavnskaj 19 DK 6700 Esbjerg Telefon: +45 75 45 11 44 E mail: fish.info@foga.dk Fax: +45 75 45 11 76 Website: www.foga.dk Folketingets

Læs mere

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Jens Baadsgaard Pedersen, EnviDan Hands on erfaring med markedsudvikling i Vietnam, Thailand, Malaysia, Philippinerne og Kina! og som Eksportforberedelseskonsulent

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) Navn på universitet i udlandet: Gent Universitet Land: Belgien Periode: Fra: 9/2 2012 Til:9/7 2012

Læs mere

Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning

Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning Vi kan tilbyde dig en international regnskabsløsning 26. november 2011 Hvem er vi? Dania Regnskab er et dansk selskab som er beliggende i centrum af København. Vi har erfaring tilbage fra år 2005 med at

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Erhvervsøkonomi 2. delprøve. Eksamen, juni Onsdag den 11. juni 2008 kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Erhvervsøkonomi 2. delprøve. Eksamen, juni Onsdag den 11. juni 2008 kl Side 1 af 5 sider Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Erhvervsøkonomi 2. delprøve Eksamen, juni 2008 Onsdag den 11. juni 2008 kl. 14.00-18.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder bøger, noter,

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Etisk leverandørstyring

Etisk leverandørstyring Etisk leverandørstyring - Håndværksrådet er din rådgiver Rice a/s har gennem længere tid arbejdet tæt sammen med Håndværksrådets CSR-konsulenter, hvor vi har fået professionel assistance til at videreudvikle

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq

Råstofaktiviteter. - Forslag til en strategi- & handlingsplan. Kommune Kujalleq Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 1 2 Råstofaktiviteter - Forslag til en strategi- & handlingsplan Kommune Kujalleq Maj 2014 3 4 Forord I april 2013

Læs mere