Nye tider nye pædagoger. Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider nye pædagoger. Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse"

Transkript

1 Nye tider nye pædagoger Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse

2 Uddannelse der forpligter Den pædagogiske profession er rygraden i den danske velfærdsmodel. Pædagoger repræsenterer viden, værdier og en tradition, der er vigtig for vores opfattelse af den myndige og selvstændige borger. Og for relationen mellem professionelle og borgere i det danske samfund. Når studerende starter på pædagoguddannelsen bliver de en del af et vigtigt samfundsmæssigt projekt. De skal vedligeholde og udvikle det pædagogiske arbejde inden for rammerne af en velfærdsmodel under forandring. De studerende tager ikke en pædagoguddannelse udelukkende for deres egen skyld. De tager den, fordi de vil noget med andre mennesker. De sætter pris på relationen mellem mennesker uanset deres forudsætninger og de har noget for med fællesskabet. Projektet er langt større end den enkelte studerendes liv og karriere. Og det forpligter både de studerende og pædagoguddannelsen. Nye svar på nye spørgsmål Det er vigtigt, at pædagoguddannelsen udvikler sig i takt med samfundet. Pædagoguddannelsen har eksisteret i mange år, og har altid formået at give nye svar på nye spørgsmål. Det er der også brug for lige nu, hvor den danske velfærdsmodel er under opbrud. Ideer og principper vi kender fra velfærdsmodellen om universalisme, professionalisme og solidaritet udfordres i et langt mere globaliseret og konkurrencepræget samfund. Pædagoguddannelsen har de ressourcer, der skal til, for at nyformulere sit faglige grundlag i en kontekst under forandring. Formål med Tænketanken At tilvejebringe relevante analyser og undersøgelser om fremtidens kompetencebehov for pædagoger. At give anbefalinger til en ny fælles studieordning for Pædagoguddannelsen i VIA. En studieordning, der skaber grundlag for et stærkere samarbejde mellem uddannelsessteder. Og som samtidig sikrer lokal profilering og et stærkt lokalt engagement i pædagoguddannelsen. At fremme en offentlig og professionsrettet debat omkring pædagoguddannelsen og pædagogisk arbejde. Nye krav til pædagoger Ifølge Tænketankens analyser oplever pædagoger lige nu: Stigende krav om innovative løsninger og metoder målrettet konkrete, individuelle behov. Stigende krav om transparens i pædagogisk arbejde. Indsatsen skal begrundes og dokumenteres, så det bliver synligt, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Øgede krav om specialiserede kompetencer og målrettet viden. Mere fokus på politisk besluttede krav om bestemte effekter af det pædagogiske arbejde. Øget forandringshastighed. Krav om stadig mere kvalificeret samarbejde med brugere, pårørende, andre professionelle og frivillige. Krav om at kunne lede og stå i spidsen for pædagogiske processer. Den direkte personlige relation til brugerne fylder mindre i hverdagen. Men er samtidig mere værdsat. Det pædagogiske arbejde i stigende omfang bliver præget af kulturmøder, multikulturalisme og transnationale aktiviteter. Det er Tænketankens vurdering, at pædagoguddannelsen bedst kan forberede de studerende til disse udfordringer gennem fokus på: En stærk innovativ faglighed. Træning i analytisk/kritisk refleksion. Forberedelse på en mere netværksorienteret og samskabende tilgang til pædagogisk arbejde. Det vil sikre selvstændige, handlekraftige og målrettede pædagoger, der samtidig bidrager til at analysere og udvikle det pædagogiske arbejde i samarbejde med andre. Tænketanken har sideløbende arbejdet med en national følgegruppe, der har gennemført en større evaluering af pædagoguddannelsen. Det forventes, at der kommer en ny bekendtgørelse for pædagoguddannelsen i Danmark i nærmeste fremtid derfor har tænketanken arbejdet relativt frit i relation til bekendtgørelsens bestemmelser. Tænketanken har ikke forholdt sig til uddannelsens rammefaktorer angående praktikkens organisering, specialiseringsmuligheder eller uddannelsens ressourcegrundlag.

3 Fokus på faglighed Forandringer på det pædagogiske arbejdsmarked udfordrer pædagoguddannelsen. Pædagogik kan ikke sættes på en formel. Pædagoger skal udvikle en professionel dømmekraft, som gør dem handlekraftige i en mangfoldighed af situationer. Derfor skal det faglige grundlag være i orden, både når det gælder viden, metode og etik. Pædagoguddannelsen skal baseres på viden fra udvikling, innovation og forskning. De studerende skal møde den bedste og nyeste viden fra udvikling og forskning. Og de skal lære videnskabelige og udviklingsorienterede arbejdsformer, så de kan arbejde kvalificeret med viden og vidensudvikling. Samtidig skal der være fokus på det normative og etiske udgangspunkt, så pædagoger kan begrunde deres praksis med etiske overvejelser. Det vil styrke og udvikle deres pædagogiske praksis. Ligesom det vil gøre de studerende parate til videreuddannelse. Kritisk og udviklende uddannelse Pædagogik handler om at skabe rammer for det gode liv i dets mangfoldighed. Pædagogisk arbejde handler om at skabe betingelser for læring, udvikling og omsorg gennem relationer til andre mennesker. Pædagogisk arbejde handler om at alle, uanset forudsætninger, har ret til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. En uddannelse baseret på dokumenteret viden, kreativitet og etik er afgørende for at uddanne pædagoger, der kan handle fagligt, selvstændigt og kompetent. Og sikre en kritisk og udviklende tilgang til praksis. Det skal læres, opøves og forfines i studietiden på pædagoguddannelsen. Det er vigtigt for Tænketanken at betone, at pædagoger gennem uddannelsen bliver deltagere i en profession med eget værdi- og vidensgrundlag, og i lige så høj grad bliver i stand til at samskabe og samarbejde med andre uanset om det er brugere, pårørende, andre professioner, forskere, forvaltninger eller frivillige. Samskabelse kan både forstås abstrakt og konkret. Der kan være tale om et samspil og om at skabe et konkret produkt eller proces sammen. Meget pædagogisk arbejde rummer æstetiske udtryk, kreativitet og fysisk aktivitet sammen med andre. Samskabelse rummer også et væsentligt socialt engagement, idet samspillet altid har et formål. Pædagoger har noget for med andre og sig selv samskabelsen skal bringe udviklingen frem. Pædagoger samarbejder med andre professionelle, andre faggrupper, frivillige, forskere med videre. Praksis samskabes i dette rum. Derfor handler det om at udvikle og bevare den professionelle integritet og samtidig sætte den i spil over for andre. Samskabelse har eksplicit fokus på innovation der skal findes nye løsninger på velfærdsopgaverne. Viden og uddannelse samskabes i mødet mellem en række kontekster. Den samskabende pædagog udfordrer pædagoguddannelsens indhold, forløb og didaktik og medfører nye relationer mellem pædagoguddannelsen og omgivelserne. Der skal udvikles nye læringsrum, nye relationer mellem undervisere og studerende og et langt mere forpligtende samarbejde med pædagoguddannelsens aftagere. Tænketanken har kaldt det en netværksbaseret pædagoguddannelse. Pædagoger skaber noget med andre Den co-producerende eller samskabende pædagog er blevet en fælles overskrift for Tænketankens anbefalinger. Fordi begrebet rummer flere vigtige pointer: Pædagoger arbejder skabende sammen med andre. Der er altid andre mennesker involveret i pædagogisk arbejde. Og de gør noget sammen de udvikler sig selv og hinanden.

4 Anbefalinger til en fælles studieordning: I udviklingen af en ny fælles studieordning anbefaler Tænketanken at sætte fokus på: A. PÆDAGOGISK ARBEJDE SOM SAMFUNDSPROJEKT Anbefalinger: Pædagoguddannelsen bygger på et vidensgrundlag og en tradition, som de studerende skal have en grundig indføring i. Studerende skal både opnå en væsentlig viden inden for fag og fagområder, og tilegne sig metodiske kompetencer i vidensproduktion, udviklingsarbejde og innovation. Det er vigtigt, at de studerende kan arbejde selvstændigt med faglige pædagogiske problemstillinger og udfordringer. Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen skal tilrettelægges så de studerende i nogle undervisningsforløb arbejder med påtrængende problemstillinger fra praksis. Det ruster og motiverer dem til at være centrale aktører i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Der kan tages udgangspunkt i problemstillinger formuleret af praksis, oplevede problemstillinger fra praktikperioder og problemstillinger fra tværfaglige forløb mv. Der kan i den forbindelse arbejdes med projektorganisering og med casepædagogik. Pædagoguddannelsen skal kontinuerligt sætte de studerende i situationer, hvor de udvikler deres professionelle dømmekraft. Situationer hvor de tvinges til at kombinere viden og konkrete vurderinger, etik og dannelse. Det vil give dem en øget bevidsthed om kontekst og handlemuligheder. Pædagoger skal kunne handle på et fagligt grundlag. en vis grad af fleksibilitet i gennemførelsen af forløbene. Det giver de studerende mulighed for selvstændigt at profilere deres uddannelse i forskellige retninger. På den måde arbejdes der eksplicit frem mod, at de studerende opbygger en pædagogfaglig identitet set som et samfundsmæssigt projekt, der rækker ud over den enkelte studerendes liv og uddannelse. Det er vigtigt, at dette projekt bliver meget tydeligt for den studerende allerede fra første studiedag. En sådan tilgang til uddannelsen betyder, at de studerende hele tiden møder feltets aktuelle udfordringer, og at uddannelsen løbende forholder sig hertil. På den måde kan uddannelsen fastholde et aktuelt og tidssvarende vidensgrundlag. Vigtige kompetencemål: Professionel dømmekraft som både rummer handle- og analytiske kompetencer. Kompetence i at se pædagogisk arbejde i dets samfundsmæssige kontekst. Der skal udvikles eksamens- og bedømmelsesformer, der vurderer den professionelle dømmekraft i forhold til komplekse problemstillinger fra praksis. Alt dette forudsætter, at en ny studieordning har en bevidst tilgang til uddannelsens progression, hvor der stilles stigende krav til de studerendes arbejde med uddannelsens indhold og metoder uden at det går ud over uddannelsens fleksibilitet, tværfaglighed og de studerendes valgmuligheder. Derfor anbefaler Tænketanken, at uddannelsen opbygges i længere, sammenhængende faglige forløb. Nogle især defineret af pædagoguddannelsens faglige identitet andre hvor den faglige identitet bringes i spil med forskellige aktører og fagligheder. Der skal være

5 B. DEN SAMSKABENDE PÆDAGOG Anbefalinger: Pædagogisk arbejde foregår altid sammen med andre. Der er et paradoks i, at pædagoger i stigende grad arbejder alene men samtidig former den enkelte pædagog altid sin praksis i samspil med andre. Ikke mindst de pågældende brugere, men også pårørende, forvaltninger, andre professionelle, frivillige, med videre. Samskabningsblomsten forvaltning videnscenter og forskning uddannelsesinstitutioner interesseorganisationer pædagogiske institutioner uddannelse frivillige andre professioner Mere forskning i praksis skal være med til at øge vores viden om det gode pædagogiske arbejde, det gode børneliv og hvilke politiske dagsordener, der tegner det samfund pædagoger arbejder i Jan Kampmann I samarbejdet foregår der til stadighed udvikling af metoder, praksisformer og ny viden. Det er vigtigt, at de studerende gennem uddannelsen bringes i stand til at håndtere udvikling af metoder, værdigrundlag og viden i denne kontekst. Helst i tæt samarbejde med undervisere og forskere. Det forudsætter, at der eksperimenteres med traditionelle grænser i uddannelsen - dvs. grænserne mellem klasselokalet, videncentrene, praktikstederne, de andre uddannelser, fagene og forskellige nationer. En netværksorganiseret pædagoguddannelse. Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen eksperimenterer med en række forhold som led i udviklingen af en ny studieordning: Kan noget af undervisningen foregå i og sammen med de pædagogiske institutioner som konkrete projekter med inddragelse af pædagoger og undervisere? Kan videnscentre/udviklingsarbejde foregå i et dynamisk samarbejde med undervisningen, så de studerende er aktive deltagere i udviklingsprocesserne? Kan praktikken organiseres anderledes, så den studerende får mulighed for at møde flere pædagogiske felter og nye udfordringer herunder samarbejde med andre professioner, frivillige med videre? Kan der gennemføres bachelorprojekter på tværs af uddannelserne? Kan et samarbejde med forskningsfeltet blive en mere aktiv del af undervisningen? Kan eksamen foregå i og sammen med en pædagogisk institution? Kan frivillige deltage i undervisningen og kan de studerende lave frivilligt arbejde som en del af studiet? Kan dele af undervisningen eller praktikken foregå i udlandet eller kan undervisningen gennemføres med udenlandske studerende?

6 C. DET DIDAKTISKE SAMSPIL Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen er forpligtiget til at skabe rum med plads til at eksperimentere i en samskabende praksis mellem mindst to af samskabningsblomstens aktører. Blomsten er dynamisk, og der opstår hele tiden nye knopper og nye aktører i samskabelsesprocessen. Disse anbefalinger forudsætter, at der skal udvikles nye forpligtende samarbejdsformer mellem uddannelse, forskningsinstitutioner og praksisfeltet. Tænketanken anbefaler, at der indgås forpligtende partnerskaber mellem pædagoguddannelsen og aftagerfeltet, så det bliver mere tydeligt, at uddannelsesopgaven er et fælles ansvar. Praktikstederne skal forpligtes til at have uddannede praktikvejledere. Tænketanken anbefaler, at omfanget af tværgående udvikling og forskning inden for det pædagogiske felt øges betydeligt. Der skal gives øgede ressourcer til professionshøjskolerne til udvikling og forskning og det skal organiseres således, at studerende og undervisere involveres og opnår kompetenceudvikling. Tænketanken anbefaler desuden, at linjefagene prioriteres og styrkes i en kommende studieordning, da de spiller en særlig rolle i samskabelsesprocesserne. Vigtige kompetencemål: Eksperimenterende og samskabende kompetencer (fornyelseskompetence). Kompetence i udvikling, forskning og innovation. Kompetence i samarbejde på tværs af kulturer og vidensområder. Fokus på mod, nysgerrighed og kreativitet. Anbefalinger: De studerende bliver yngre, de har mindre erfaring fra pædagogiske kontekster, når de starter, og flere har en ungdomsuddannelse som grundlag for optagelsen på uddannelsen. De ønsker tydeligere krav i studieforløbet, og klare tilbagemeldinger på deres studiemæssige arbejde. Tænketanken anbefaler, at de studerende får flere valgmuligheder i løbet af deres uddannelse. (Det vurderes på grundlag af Tænketankens analyse af På vej mod professionerne. Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser delrapport om pædagoger i komparativt perspektiv af Gitte Sommer Harrits, august 2011.) Det er vigtigt, at de studerende fra første studiedag bliver bevidste om og aktive medspillere i deres uddannelse. Derfor anbefaler Tænketanken, at der indgås en symbolsk kontrakt mellem uddannelsesstedet og den studerende i forhold til gensidige forventninger. Hvad forventer vi af dig som studerende? Og hvad forventer du af uddannelsen? Den symbolske kontrakt skal understrege det forpligtende samarbejde mellem uddannelse og studerende, der er basalt for en videregående uddannelse. De studerende har deltagelsespligt og studiet tilrettelægges ud fra en forudsætning om, at studieaktiviteterne kræver en arbejdsuge svarende til fuld tid. Til gengæld skal der være masser af tid og rum i studiet til, at de studerendes ideer og initiativer kan komme til fuld udfoldelse. Uddannelsen skal være en øvebane for de studerendes analyser, ideer og eksperimenter.

7 Tænketanken anbefaler, at Studieaktivitetsmodellen anvendes som gennemgående og dynamisk redskab for uddannelsens tilrettelæggelse. Studiet tilrettelægges i hele studieuger med en variation af undervisningsformer. (Studieaktivitetsmodellen er udviklet af UC rektorkollegiet og kan findes her - Studieaktivitetsmodellen sikrer: Større spredning af forskellige aktiviteter på den enkelte studiedag igangsat af underviserne. Planlagt og skemalagt gruppestudietid og projektarbejde. Underviserne skal sikre et didaktisk samspil mellem undervisning, praksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Praktikinstitutionernes uddannelsesopgave er at være øjenåbner i forhold til faglige udviklingsmuligheder i den enkelte institution. At skabe øverum i hverdagen til at kunne rammesætte udvikling, læring og omsorg. Uddannelsen skal være opmærksom på muligheder for samarbejde med og inddragelse af frivillige institutioner og organisationer, samt kulturinstitutioner. Pædagoguddannelsen er forpligtet på at skabe et levende og udfordrende studiemiljø, der er baseret på engagerede undervisere, samt det nyeste og mest opdaterede vidensgrundlag. Det didaktisk sampil er præget af gensidighed, kritiske og udviklende dialoger og undervisning. Undervisningen er ikke baseret på bestemte didaktiske principper, men på bevidste og besluttede principper målrettet de konkrete studieaktiviteter. Samme form for gensidighed og transparens, der også skal præge de pædagogstuderendes didaktiske og pædagogiske samspil med deres brugere (her kaldet institutionsdidaktik). En variation af tilrettelæggelsesformer vil samtidig betyde, at nye grupper af studerende måske kan rekrutteres til uddannelsen. Vigtige kompetencemål: Institutionsdidaktisk kompetence. Studie- og informationskompetence. Fokus på engagement og medansvar.

8 Tænketanken har arbejdet med fem spørgsmål 1. Hvilke udfordringer møder pædagogen på fremtidens pædagogiske arbejdsmarked? 2. Hvilke kernekompetencer har pædagogen brug for i fremtiden? 3. Hvad kendetegner fremtidens studerende? Motivation, ressourcer og forudsætninger? 4. Hvordan kan pædagoguddannelsen tilrettelægges, så nyuddannede pædagoger både bliver kritiske, reflekterende og handlekraftige? 5. Hvordan kan pædagoguddannelsen kvalificere videngrundlaget og en sund kritisk debat om pædagogens praksis? Tænketanken for fremtidens pædagoguddannelse i VIA Tænketanken er nedsat med det formål at give anbefalinger til en kommende fælles studieordning for en fælles pædagoguddannelse i VIA. Tænketanken har bestået af aftagere, forskere, faglige organisationer, studerende, undervisere og ledere fra pædagoguddannelsen i VIA University College. Alle med store visioner for fremtidens pædagoguddannelse. Denne tekst indeholder de vigtigste fælles budskaber fra tænketanken.

9 Det bliver meget nemmere for de studerende at sammensætte deres uddannelse med valgtilbud fra de forskellige pædagoguddannelser i VIA. Det giver en bredere fagpalette og større mulighed for specialisering, Claus Haugaard, pædagogstuderende i Ikast.

10 Pædagogisk arbejde handler om, at alle uanset forudsætninger, har ret til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund Pædagoger skal være mere bevidste om, hvad der ligger til grund for de beslutninger, der har betydning for deres praksis. Pædagoger har været vant selv at være eksperter i egen praksis. Men i de sidste ti år er ekspertisen og beslutningskompetencerne lagt over til kommunerne, der i dag er mere dagsordensættende for praksis i institutionerne, Jan Kampmann, professor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter.

11 Samskabelse Samskabelse kan både forstås abstrakt og konkret. Der er tale om samspil og om at skabe et konkret produkt eller proces sammen. Samskabelse, co-produktion og co-creation er introduceret af samfundsforskere for processer, hvor forskellige aktører indgår i skabelsen af innovative løsninger på velfærdsopgaver. Samskabelse eller co-produktion involverer typisk aktører fra forskellige organisatoriske tilknytninger. Der kan være tale om samarbejde på tværs af sektorer, professioner, institutioner, men også om samarbejdet mellem borgere og professionelle. Der er tale om en mere ligeværdig og netværksbaseret tilgang til samarbejdet. Og der er eksplicit fokus på innovation.

12 03773, marh Medlemmer af Tænketanken: Tænketanken har arbejdet i perioden 1. marts juli 2012 Jan Kampmann, professor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Martin Bayer, institutleder, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet Benny Lihme, redaktør, Social Kritik Dorte Mortensen, fhv. personale og kvalitetschef, Fonden Kanonen Preben Siggaard, forvaltningschef, Center for Børn og Forebyggelse, Herning Kommune Heinz Jacob, centerchef, Psykiatri og Social, Region Midtjylland Line Hundebøl, Socialpædagogisk Landsforbund Jonna Uhre, BUPL Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og Udviklingschef, VIA University College Esben Hulgård, lektor, VIA University College Torben Munkholm, lektor, VIA University College Jens Kristian Hansen, adjunkt, VIA University College Hanne Kusk, lektor, VIA University College Brian Lassen, lektor, VIA University College Trine Holck Grundahl, lektor, VIA University College Gert Oluf Hansen, lektor, VIA University College Lene Skeel, lektor, VIA University College Christian Nielsen Gjesthede, studerende, VIA University College Anders Øster Larsen, studerende, VIA University College Karina Juul Nielsen, studerende VIA University College Marlene Rasmussen, studerende, VIA University College Inge Gori, uddannelsesleder, VIA University College Jens Norup Simonsen, uddannelsesleder, VIA University College Torsten Thorstensen, uddannelsesleder, VIA University College Stefan Mossalski, uddannelsesleder, VIA University College Ulrik Andersen, fhv. uddannelsesleder, VIA University College Peter Møller Pedersen, uddannelseschef, VIA University College Desuden har Trine Sumborg og Mette Lyager, begge VIA University College, været tillknyttet som konsulenter.

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation

01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske relation 01 PLS vejleder om: 1. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske relation PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Studieordning. VIA Pædagoguddannelsen. 30. juni 2014. Godkendt efter indstilling fra Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen

Studieordning. VIA Pædagoguddannelsen. 30. juni 2014. Godkendt efter indstilling fra Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen Studieordning VIA Pædagoguddannelsen 30. juni 2014 Godkendt efter indstilling fra Uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen Kære studerende Velkommen til pædagoguddannelsen i VIA. Vi glæder os til at

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Praktikbeskrivelse for Pædagoguddannelsen. Eltang skole og børnehave Dagtilbud. 4. Praktik periode

Praktikbeskrivelse for Pædagoguddannelsen. Eltang skole og børnehave Dagtilbud. 4. Praktik periode Praktikbeskrivelse for Pædagoguddannelsen Eltang skole og børnehave Dagtilbud 4. Praktik periode Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Email: Hjemmesideadresse: Institutionsleder:

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddan dig til pædagog. Pædagoguddannelsen Jydsk i århus

Uddan dig til pædagog. Pædagoguddannelsen Jydsk i århus Uddan dig til pædagog Pædagoguddannelsen Jydsk i århus www.viauc.dk/jydsk Pædagoguddannelsen Jydsk Du får varierede arbejds- og karrieremuligheder. Du bliver uddannet som professionel pædagog med et væld

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere