Nye tider nye pædagoger. Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse

Transkript

1 Nye tider nye pædagoger Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse

2 Uddannelse der forpligter Den pædagogiske profession er rygraden i den danske velfærdsmodel. Pædagoger repræsenterer viden, værdier og en tradition, der er vigtig for vores opfattelse af den myndige og selvstændige borger. Og for relationen mellem professionelle og borgere i det danske samfund. Når studerende starter på pædagoguddannelsen bliver de en del af et vigtigt samfundsmæssigt projekt. De skal vedligeholde og udvikle det pædagogiske arbejde inden for rammerne af en velfærdsmodel under forandring. De studerende tager ikke en pædagoguddannelse udelukkende for deres egen skyld. De tager den, fordi de vil noget med andre mennesker. De sætter pris på relationen mellem mennesker uanset deres forudsætninger og de har noget for med fællesskabet. Projektet er langt større end den enkelte studerendes liv og karriere. Og det forpligter både de studerende og pædagoguddannelsen. Nye svar på nye spørgsmål Det er vigtigt, at pædagoguddannelsen udvikler sig i takt med samfundet. Pædagoguddannelsen har eksisteret i mange år, og har altid formået at give nye svar på nye spørgsmål. Det er der også brug for lige nu, hvor den danske velfærdsmodel er under opbrud. Ideer og principper vi kender fra velfærdsmodellen om universalisme, professionalisme og solidaritet udfordres i et langt mere globaliseret og konkurrencepræget samfund. Pædagoguddannelsen har de ressourcer, der skal til, for at nyformulere sit faglige grundlag i en kontekst under forandring. Formål med Tænketanken At tilvejebringe relevante analyser og undersøgelser om fremtidens kompetencebehov for pædagoger. At give anbefalinger til en ny fælles studieordning for Pædagoguddannelsen i VIA. En studieordning, der skaber grundlag for et stærkere samarbejde mellem uddannelsessteder. Og som samtidig sikrer lokal profilering og et stærkt lokalt engagement i pædagoguddannelsen. At fremme en offentlig og professionsrettet debat omkring pædagoguddannelsen og pædagogisk arbejde. Nye krav til pædagoger Ifølge Tænketankens analyser oplever pædagoger lige nu: Stigende krav om innovative løsninger og metoder målrettet konkrete, individuelle behov. Stigende krav om transparens i pædagogisk arbejde. Indsatsen skal begrundes og dokumenteres, så det bliver synligt, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Øgede krav om specialiserede kompetencer og målrettet viden. Mere fokus på politisk besluttede krav om bestemte effekter af det pædagogiske arbejde. Øget forandringshastighed. Krav om stadig mere kvalificeret samarbejde med brugere, pårørende, andre professionelle og frivillige. Krav om at kunne lede og stå i spidsen for pædagogiske processer. Den direkte personlige relation til brugerne fylder mindre i hverdagen. Men er samtidig mere værdsat. Det pædagogiske arbejde i stigende omfang bliver præget af kulturmøder, multikulturalisme og transnationale aktiviteter. Det er Tænketankens vurdering, at pædagoguddannelsen bedst kan forberede de studerende til disse udfordringer gennem fokus på: En stærk innovativ faglighed. Træning i analytisk/kritisk refleksion. Forberedelse på en mere netværksorienteret og samskabende tilgang til pædagogisk arbejde. Det vil sikre selvstændige, handlekraftige og målrettede pædagoger, der samtidig bidrager til at analysere og udvikle det pædagogiske arbejde i samarbejde med andre. Tænketanken har sideløbende arbejdet med en national følgegruppe, der har gennemført en større evaluering af pædagoguddannelsen. Det forventes, at der kommer en ny bekendtgørelse for pædagoguddannelsen i Danmark i nærmeste fremtid derfor har tænketanken arbejdet relativt frit i relation til bekendtgørelsens bestemmelser. Tænketanken har ikke forholdt sig til uddannelsens rammefaktorer angående praktikkens organisering, specialiseringsmuligheder eller uddannelsens ressourcegrundlag.

3 Fokus på faglighed Forandringer på det pædagogiske arbejdsmarked udfordrer pædagoguddannelsen. Pædagogik kan ikke sættes på en formel. Pædagoger skal udvikle en professionel dømmekraft, som gør dem handlekraftige i en mangfoldighed af situationer. Derfor skal det faglige grundlag være i orden, både når det gælder viden, metode og etik. Pædagoguddannelsen skal baseres på viden fra udvikling, innovation og forskning. De studerende skal møde den bedste og nyeste viden fra udvikling og forskning. Og de skal lære videnskabelige og udviklingsorienterede arbejdsformer, så de kan arbejde kvalificeret med viden og vidensudvikling. Samtidig skal der være fokus på det normative og etiske udgangspunkt, så pædagoger kan begrunde deres praksis med etiske overvejelser. Det vil styrke og udvikle deres pædagogiske praksis. Ligesom det vil gøre de studerende parate til videreuddannelse. Kritisk og udviklende uddannelse Pædagogik handler om at skabe rammer for det gode liv i dets mangfoldighed. Pædagogisk arbejde handler om at skabe betingelser for læring, udvikling og omsorg gennem relationer til andre mennesker. Pædagogisk arbejde handler om at alle, uanset forudsætninger, har ret til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. En uddannelse baseret på dokumenteret viden, kreativitet og etik er afgørende for at uddanne pædagoger, der kan handle fagligt, selvstændigt og kompetent. Og sikre en kritisk og udviklende tilgang til praksis. Det skal læres, opøves og forfines i studietiden på pædagoguddannelsen. Det er vigtigt for Tænketanken at betone, at pædagoger gennem uddannelsen bliver deltagere i en profession med eget værdi- og vidensgrundlag, og i lige så høj grad bliver i stand til at samskabe og samarbejde med andre uanset om det er brugere, pårørende, andre professioner, forskere, forvaltninger eller frivillige. Samskabelse kan både forstås abstrakt og konkret. Der kan være tale om et samspil og om at skabe et konkret produkt eller proces sammen. Meget pædagogisk arbejde rummer æstetiske udtryk, kreativitet og fysisk aktivitet sammen med andre. Samskabelse rummer også et væsentligt socialt engagement, idet samspillet altid har et formål. Pædagoger har noget for med andre og sig selv samskabelsen skal bringe udviklingen frem. Pædagoger samarbejder med andre professionelle, andre faggrupper, frivillige, forskere med videre. Praksis samskabes i dette rum. Derfor handler det om at udvikle og bevare den professionelle integritet og samtidig sætte den i spil over for andre. Samskabelse har eksplicit fokus på innovation der skal findes nye løsninger på velfærdsopgaverne. Viden og uddannelse samskabes i mødet mellem en række kontekster. Den samskabende pædagog udfordrer pædagoguddannelsens indhold, forløb og didaktik og medfører nye relationer mellem pædagoguddannelsen og omgivelserne. Der skal udvikles nye læringsrum, nye relationer mellem undervisere og studerende og et langt mere forpligtende samarbejde med pædagoguddannelsens aftagere. Tænketanken har kaldt det en netværksbaseret pædagoguddannelse. Pædagoger skaber noget med andre Den co-producerende eller samskabende pædagog er blevet en fælles overskrift for Tænketankens anbefalinger. Fordi begrebet rummer flere vigtige pointer: Pædagoger arbejder skabende sammen med andre. Der er altid andre mennesker involveret i pædagogisk arbejde. Og de gør noget sammen de udvikler sig selv og hinanden.

4 Anbefalinger til en fælles studieordning: I udviklingen af en ny fælles studieordning anbefaler Tænketanken at sætte fokus på: A. PÆDAGOGISK ARBEJDE SOM SAMFUNDSPROJEKT Anbefalinger: Pædagoguddannelsen bygger på et vidensgrundlag og en tradition, som de studerende skal have en grundig indføring i. Studerende skal både opnå en væsentlig viden inden for fag og fagområder, og tilegne sig metodiske kompetencer i vidensproduktion, udviklingsarbejde og innovation. Det er vigtigt, at de studerende kan arbejde selvstændigt med faglige pædagogiske problemstillinger og udfordringer. Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen skal tilrettelægges så de studerende i nogle undervisningsforløb arbejder med påtrængende problemstillinger fra praksis. Det ruster og motiverer dem til at være centrale aktører i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Der kan tages udgangspunkt i problemstillinger formuleret af praksis, oplevede problemstillinger fra praktikperioder og problemstillinger fra tværfaglige forløb mv. Der kan i den forbindelse arbejdes med projektorganisering og med casepædagogik. Pædagoguddannelsen skal kontinuerligt sætte de studerende i situationer, hvor de udvikler deres professionelle dømmekraft. Situationer hvor de tvinges til at kombinere viden og konkrete vurderinger, etik og dannelse. Det vil give dem en øget bevidsthed om kontekst og handlemuligheder. Pædagoger skal kunne handle på et fagligt grundlag. en vis grad af fleksibilitet i gennemførelsen af forløbene. Det giver de studerende mulighed for selvstændigt at profilere deres uddannelse i forskellige retninger. På den måde arbejdes der eksplicit frem mod, at de studerende opbygger en pædagogfaglig identitet set som et samfundsmæssigt projekt, der rækker ud over den enkelte studerendes liv og uddannelse. Det er vigtigt, at dette projekt bliver meget tydeligt for den studerende allerede fra første studiedag. En sådan tilgang til uddannelsen betyder, at de studerende hele tiden møder feltets aktuelle udfordringer, og at uddannelsen løbende forholder sig hertil. På den måde kan uddannelsen fastholde et aktuelt og tidssvarende vidensgrundlag. Vigtige kompetencemål: Professionel dømmekraft som både rummer handle- og analytiske kompetencer. Kompetence i at se pædagogisk arbejde i dets samfundsmæssige kontekst. Der skal udvikles eksamens- og bedømmelsesformer, der vurderer den professionelle dømmekraft i forhold til komplekse problemstillinger fra praksis. Alt dette forudsætter, at en ny studieordning har en bevidst tilgang til uddannelsens progression, hvor der stilles stigende krav til de studerendes arbejde med uddannelsens indhold og metoder uden at det går ud over uddannelsens fleksibilitet, tværfaglighed og de studerendes valgmuligheder. Derfor anbefaler Tænketanken, at uddannelsen opbygges i længere, sammenhængende faglige forløb. Nogle især defineret af pædagoguddannelsens faglige identitet andre hvor den faglige identitet bringes i spil med forskellige aktører og fagligheder. Der skal være

5 B. DEN SAMSKABENDE PÆDAGOG Anbefalinger: Pædagogisk arbejde foregår altid sammen med andre. Der er et paradoks i, at pædagoger i stigende grad arbejder alene men samtidig former den enkelte pædagog altid sin praksis i samspil med andre. Ikke mindst de pågældende brugere, men også pårørende, forvaltninger, andre professionelle, frivillige, med videre. Samskabningsblomsten forvaltning videnscenter og forskning uddannelsesinstitutioner interesseorganisationer pædagogiske institutioner uddannelse frivillige andre professioner Mere forskning i praksis skal være med til at øge vores viden om det gode pædagogiske arbejde, det gode børneliv og hvilke politiske dagsordener, der tegner det samfund pædagoger arbejder i Jan Kampmann I samarbejdet foregår der til stadighed udvikling af metoder, praksisformer og ny viden. Det er vigtigt, at de studerende gennem uddannelsen bringes i stand til at håndtere udvikling af metoder, værdigrundlag og viden i denne kontekst. Helst i tæt samarbejde med undervisere og forskere. Det forudsætter, at der eksperimenteres med traditionelle grænser i uddannelsen - dvs. grænserne mellem klasselokalet, videncentrene, praktikstederne, de andre uddannelser, fagene og forskellige nationer. En netværksorganiseret pædagoguddannelse. Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen eksperimenterer med en række forhold som led i udviklingen af en ny studieordning: Kan noget af undervisningen foregå i og sammen med de pædagogiske institutioner som konkrete projekter med inddragelse af pædagoger og undervisere? Kan videnscentre/udviklingsarbejde foregå i et dynamisk samarbejde med undervisningen, så de studerende er aktive deltagere i udviklingsprocesserne? Kan praktikken organiseres anderledes, så den studerende får mulighed for at møde flere pædagogiske felter og nye udfordringer herunder samarbejde med andre professioner, frivillige med videre? Kan der gennemføres bachelorprojekter på tværs af uddannelserne? Kan et samarbejde med forskningsfeltet blive en mere aktiv del af undervisningen? Kan eksamen foregå i og sammen med en pædagogisk institution? Kan frivillige deltage i undervisningen og kan de studerende lave frivilligt arbejde som en del af studiet? Kan dele af undervisningen eller praktikken foregå i udlandet eller kan undervisningen gennemføres med udenlandske studerende?

6 C. DET DIDAKTISKE SAMSPIL Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen er forpligtiget til at skabe rum med plads til at eksperimentere i en samskabende praksis mellem mindst to af samskabningsblomstens aktører. Blomsten er dynamisk, og der opstår hele tiden nye knopper og nye aktører i samskabelsesprocessen. Disse anbefalinger forudsætter, at der skal udvikles nye forpligtende samarbejdsformer mellem uddannelse, forskningsinstitutioner og praksisfeltet. Tænketanken anbefaler, at der indgås forpligtende partnerskaber mellem pædagoguddannelsen og aftagerfeltet, så det bliver mere tydeligt, at uddannelsesopgaven er et fælles ansvar. Praktikstederne skal forpligtes til at have uddannede praktikvejledere. Tænketanken anbefaler, at omfanget af tværgående udvikling og forskning inden for det pædagogiske felt øges betydeligt. Der skal gives øgede ressourcer til professionshøjskolerne til udvikling og forskning og det skal organiseres således, at studerende og undervisere involveres og opnår kompetenceudvikling. Tænketanken anbefaler desuden, at linjefagene prioriteres og styrkes i en kommende studieordning, da de spiller en særlig rolle i samskabelsesprocesserne. Vigtige kompetencemål: Eksperimenterende og samskabende kompetencer (fornyelseskompetence). Kompetence i udvikling, forskning og innovation. Kompetence i samarbejde på tværs af kulturer og vidensområder. Fokus på mod, nysgerrighed og kreativitet. Anbefalinger: De studerende bliver yngre, de har mindre erfaring fra pædagogiske kontekster, når de starter, og flere har en ungdomsuddannelse som grundlag for optagelsen på uddannelsen. De ønsker tydeligere krav i studieforløbet, og klare tilbagemeldinger på deres studiemæssige arbejde. Tænketanken anbefaler, at de studerende får flere valgmuligheder i løbet af deres uddannelse. (Det vurderes på grundlag af Tænketankens analyse af På vej mod professionerne. Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser delrapport om pædagoger i komparativt perspektiv af Gitte Sommer Harrits, august 2011.) Det er vigtigt, at de studerende fra første studiedag bliver bevidste om og aktive medspillere i deres uddannelse. Derfor anbefaler Tænketanken, at der indgås en symbolsk kontrakt mellem uddannelsesstedet og den studerende i forhold til gensidige forventninger. Hvad forventer vi af dig som studerende? Og hvad forventer du af uddannelsen? Den symbolske kontrakt skal understrege det forpligtende samarbejde mellem uddannelse og studerende, der er basalt for en videregående uddannelse. De studerende har deltagelsespligt og studiet tilrettelægges ud fra en forudsætning om, at studieaktiviteterne kræver en arbejdsuge svarende til fuld tid. Til gengæld skal der være masser af tid og rum i studiet til, at de studerendes ideer og initiativer kan komme til fuld udfoldelse. Uddannelsen skal være en øvebane for de studerendes analyser, ideer og eksperimenter.

7 Tænketanken anbefaler, at Studieaktivitetsmodellen anvendes som gennemgående og dynamisk redskab for uddannelsens tilrettelæggelse. Studiet tilrettelægges i hele studieuger med en variation af undervisningsformer. (Studieaktivitetsmodellen er udviklet af UC rektorkollegiet og kan findes her - Studieaktivitetsmodellen sikrer: Større spredning af forskellige aktiviteter på den enkelte studiedag igangsat af underviserne. Planlagt og skemalagt gruppestudietid og projektarbejde. Underviserne skal sikre et didaktisk samspil mellem undervisning, praksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Praktikinstitutionernes uddannelsesopgave er at være øjenåbner i forhold til faglige udviklingsmuligheder i den enkelte institution. At skabe øverum i hverdagen til at kunne rammesætte udvikling, læring og omsorg. Uddannelsen skal være opmærksom på muligheder for samarbejde med og inddragelse af frivillige institutioner og organisationer, samt kulturinstitutioner. Pædagoguddannelsen er forpligtet på at skabe et levende og udfordrende studiemiljø, der er baseret på engagerede undervisere, samt det nyeste og mest opdaterede vidensgrundlag. Det didaktisk sampil er præget af gensidighed, kritiske og udviklende dialoger og undervisning. Undervisningen er ikke baseret på bestemte didaktiske principper, men på bevidste og besluttede principper målrettet de konkrete studieaktiviteter. Samme form for gensidighed og transparens, der også skal præge de pædagogstuderendes didaktiske og pædagogiske samspil med deres brugere (her kaldet institutionsdidaktik). En variation af tilrettelæggelsesformer vil samtidig betyde, at nye grupper af studerende måske kan rekrutteres til uddannelsen. Vigtige kompetencemål: Institutionsdidaktisk kompetence. Studie- og informationskompetence. Fokus på engagement og medansvar.

8 Tænketanken har arbejdet med fem spørgsmål 1. Hvilke udfordringer møder pædagogen på fremtidens pædagogiske arbejdsmarked? 2. Hvilke kernekompetencer har pædagogen brug for i fremtiden? 3. Hvad kendetegner fremtidens studerende? Motivation, ressourcer og forudsætninger? 4. Hvordan kan pædagoguddannelsen tilrettelægges, så nyuddannede pædagoger både bliver kritiske, reflekterende og handlekraftige? 5. Hvordan kan pædagoguddannelsen kvalificere videngrundlaget og en sund kritisk debat om pædagogens praksis? Tænketanken for fremtidens pædagoguddannelse i VIA Tænketanken er nedsat med det formål at give anbefalinger til en kommende fælles studieordning for en fælles pædagoguddannelse i VIA. Tænketanken har bestået af aftagere, forskere, faglige organisationer, studerende, undervisere og ledere fra pædagoguddannelsen i VIA University College. Alle med store visioner for fremtidens pædagoguddannelse. Denne tekst indeholder de vigtigste fælles budskaber fra tænketanken.

9 Det bliver meget nemmere for de studerende at sammensætte deres uddannelse med valgtilbud fra de forskellige pædagoguddannelser i VIA. Det giver en bredere fagpalette og større mulighed for specialisering, Claus Haugaard, pædagogstuderende i Ikast.

10 Pædagogisk arbejde handler om, at alle uanset forudsætninger, har ret til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund Pædagoger skal være mere bevidste om, hvad der ligger til grund for de beslutninger, der har betydning for deres praksis. Pædagoger har været vant selv at være eksperter i egen praksis. Men i de sidste ti år er ekspertisen og beslutningskompetencerne lagt over til kommunerne, der i dag er mere dagsordensættende for praksis i institutionerne, Jan Kampmann, professor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter.

11 Samskabelse Samskabelse kan både forstås abstrakt og konkret. Der er tale om samspil og om at skabe et konkret produkt eller proces sammen. Samskabelse, co-produktion og co-creation er introduceret af samfundsforskere for processer, hvor forskellige aktører indgår i skabelsen af innovative løsninger på velfærdsopgaver. Samskabelse eller co-produktion involverer typisk aktører fra forskellige organisatoriske tilknytninger. Der kan være tale om samarbejde på tværs af sektorer, professioner, institutioner, men også om samarbejdet mellem borgere og professionelle. Der er tale om en mere ligeværdig og netværksbaseret tilgang til samarbejdet. Og der er eksplicit fokus på innovation.

12 03773, marh Medlemmer af Tænketanken: Tænketanken har arbejdet i perioden 1. marts juli 2012 Jan Kampmann, professor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Martin Bayer, institutleder, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet Benny Lihme, redaktør, Social Kritik Dorte Mortensen, fhv. personale og kvalitetschef, Fonden Kanonen Preben Siggaard, forvaltningschef, Center for Børn og Forebyggelse, Herning Kommune Heinz Jacob, centerchef, Psykiatri og Social, Region Midtjylland Line Hundebøl, Socialpædagogisk Landsforbund Jonna Uhre, BUPL Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og Udviklingschef, VIA University College Esben Hulgård, lektor, VIA University College Torben Munkholm, lektor, VIA University College Jens Kristian Hansen, adjunkt, VIA University College Hanne Kusk, lektor, VIA University College Brian Lassen, lektor, VIA University College Trine Holck Grundahl, lektor, VIA University College Gert Oluf Hansen, lektor, VIA University College Lene Skeel, lektor, VIA University College Christian Nielsen Gjesthede, studerende, VIA University College Anders Øster Larsen, studerende, VIA University College Karina Juul Nielsen, studerende VIA University College Marlene Rasmussen, studerende, VIA University College Inge Gori, uddannelsesleder, VIA University College Jens Norup Simonsen, uddannelsesleder, VIA University College Torsten Thorstensen, uddannelsesleder, VIA University College Stefan Mossalski, uddannelsesleder, VIA University College Ulrik Andersen, fhv. uddannelsesleder, VIA University College Peter Møller Pedersen, uddannelseschef, VIA University College Desuden har Trine Sumborg og Mette Lyager, begge VIA University College, været tillknyttet som konsulenter.