Nye tider nye pædagoger. Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider nye pædagoger. Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse"

Transkript

1 Nye tider nye pædagoger Anbefalinger fra Tænketank om Fremtidens Pædagoguddannelse

2 Uddannelse der forpligter Den pædagogiske profession er rygraden i den danske velfærdsmodel. Pædagoger repræsenterer viden, værdier og en tradition, der er vigtig for vores opfattelse af den myndige og selvstændige borger. Og for relationen mellem professionelle og borgere i det danske samfund. Når studerende starter på pædagoguddannelsen bliver de en del af et vigtigt samfundsmæssigt projekt. De skal vedligeholde og udvikle det pædagogiske arbejde inden for rammerne af en velfærdsmodel under forandring. De studerende tager ikke en pædagoguddannelse udelukkende for deres egen skyld. De tager den, fordi de vil noget med andre mennesker. De sætter pris på relationen mellem mennesker uanset deres forudsætninger og de har noget for med fællesskabet. Projektet er langt større end den enkelte studerendes liv og karriere. Og det forpligter både de studerende og pædagoguddannelsen. Nye svar på nye spørgsmål Det er vigtigt, at pædagoguddannelsen udvikler sig i takt med samfundet. Pædagoguddannelsen har eksisteret i mange år, og har altid formået at give nye svar på nye spørgsmål. Det er der også brug for lige nu, hvor den danske velfærdsmodel er under opbrud. Ideer og principper vi kender fra velfærdsmodellen om universalisme, professionalisme og solidaritet udfordres i et langt mere globaliseret og konkurrencepræget samfund. Pædagoguddannelsen har de ressourcer, der skal til, for at nyformulere sit faglige grundlag i en kontekst under forandring. Formål med Tænketanken At tilvejebringe relevante analyser og undersøgelser om fremtidens kompetencebehov for pædagoger. At give anbefalinger til en ny fælles studieordning for Pædagoguddannelsen i VIA. En studieordning, der skaber grundlag for et stærkere samarbejde mellem uddannelsessteder. Og som samtidig sikrer lokal profilering og et stærkt lokalt engagement i pædagoguddannelsen. At fremme en offentlig og professionsrettet debat omkring pædagoguddannelsen og pædagogisk arbejde. Nye krav til pædagoger Ifølge Tænketankens analyser oplever pædagoger lige nu: Stigende krav om innovative løsninger og metoder målrettet konkrete, individuelle behov. Stigende krav om transparens i pædagogisk arbejde. Indsatsen skal begrundes og dokumenteres, så det bliver synligt, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Øgede krav om specialiserede kompetencer og målrettet viden. Mere fokus på politisk besluttede krav om bestemte effekter af det pædagogiske arbejde. Øget forandringshastighed. Krav om stadig mere kvalificeret samarbejde med brugere, pårørende, andre professionelle og frivillige. Krav om at kunne lede og stå i spidsen for pædagogiske processer. Den direkte personlige relation til brugerne fylder mindre i hverdagen. Men er samtidig mere værdsat. Det pædagogiske arbejde i stigende omfang bliver præget af kulturmøder, multikulturalisme og transnationale aktiviteter. Det er Tænketankens vurdering, at pædagoguddannelsen bedst kan forberede de studerende til disse udfordringer gennem fokus på: En stærk innovativ faglighed. Træning i analytisk/kritisk refleksion. Forberedelse på en mere netværksorienteret og samskabende tilgang til pædagogisk arbejde. Det vil sikre selvstændige, handlekraftige og målrettede pædagoger, der samtidig bidrager til at analysere og udvikle det pædagogiske arbejde i samarbejde med andre. Tænketanken har sideløbende arbejdet med en national følgegruppe, der har gennemført en større evaluering af pædagoguddannelsen. Det forventes, at der kommer en ny bekendtgørelse for pædagoguddannelsen i Danmark i nærmeste fremtid derfor har tænketanken arbejdet relativt frit i relation til bekendtgørelsens bestemmelser. Tænketanken har ikke forholdt sig til uddannelsens rammefaktorer angående praktikkens organisering, specialiseringsmuligheder eller uddannelsens ressourcegrundlag.

3 Fokus på faglighed Forandringer på det pædagogiske arbejdsmarked udfordrer pædagoguddannelsen. Pædagogik kan ikke sættes på en formel. Pædagoger skal udvikle en professionel dømmekraft, som gør dem handlekraftige i en mangfoldighed af situationer. Derfor skal det faglige grundlag være i orden, både når det gælder viden, metode og etik. Pædagoguddannelsen skal baseres på viden fra udvikling, innovation og forskning. De studerende skal møde den bedste og nyeste viden fra udvikling og forskning. Og de skal lære videnskabelige og udviklingsorienterede arbejdsformer, så de kan arbejde kvalificeret med viden og vidensudvikling. Samtidig skal der være fokus på det normative og etiske udgangspunkt, så pædagoger kan begrunde deres praksis med etiske overvejelser. Det vil styrke og udvikle deres pædagogiske praksis. Ligesom det vil gøre de studerende parate til videreuddannelse. Kritisk og udviklende uddannelse Pædagogik handler om at skabe rammer for det gode liv i dets mangfoldighed. Pædagogisk arbejde handler om at skabe betingelser for læring, udvikling og omsorg gennem relationer til andre mennesker. Pædagogisk arbejde handler om at alle, uanset forudsætninger, har ret til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. En uddannelse baseret på dokumenteret viden, kreativitet og etik er afgørende for at uddanne pædagoger, der kan handle fagligt, selvstændigt og kompetent. Og sikre en kritisk og udviklende tilgang til praksis. Det skal læres, opøves og forfines i studietiden på pædagoguddannelsen. Det er vigtigt for Tænketanken at betone, at pædagoger gennem uddannelsen bliver deltagere i en profession med eget værdi- og vidensgrundlag, og i lige så høj grad bliver i stand til at samskabe og samarbejde med andre uanset om det er brugere, pårørende, andre professioner, forskere, forvaltninger eller frivillige. Samskabelse kan både forstås abstrakt og konkret. Der kan være tale om et samspil og om at skabe et konkret produkt eller proces sammen. Meget pædagogisk arbejde rummer æstetiske udtryk, kreativitet og fysisk aktivitet sammen med andre. Samskabelse rummer også et væsentligt socialt engagement, idet samspillet altid har et formål. Pædagoger har noget for med andre og sig selv samskabelsen skal bringe udviklingen frem. Pædagoger samarbejder med andre professionelle, andre faggrupper, frivillige, forskere med videre. Praksis samskabes i dette rum. Derfor handler det om at udvikle og bevare den professionelle integritet og samtidig sætte den i spil over for andre. Samskabelse har eksplicit fokus på innovation der skal findes nye løsninger på velfærdsopgaverne. Viden og uddannelse samskabes i mødet mellem en række kontekster. Den samskabende pædagog udfordrer pædagoguddannelsens indhold, forløb og didaktik og medfører nye relationer mellem pædagoguddannelsen og omgivelserne. Der skal udvikles nye læringsrum, nye relationer mellem undervisere og studerende og et langt mere forpligtende samarbejde med pædagoguddannelsens aftagere. Tænketanken har kaldt det en netværksbaseret pædagoguddannelse. Pædagoger skaber noget med andre Den co-producerende eller samskabende pædagog er blevet en fælles overskrift for Tænketankens anbefalinger. Fordi begrebet rummer flere vigtige pointer: Pædagoger arbejder skabende sammen med andre. Der er altid andre mennesker involveret i pædagogisk arbejde. Og de gør noget sammen de udvikler sig selv og hinanden.

4 Anbefalinger til en fælles studieordning: I udviklingen af en ny fælles studieordning anbefaler Tænketanken at sætte fokus på: A. PÆDAGOGISK ARBEJDE SOM SAMFUNDSPROJEKT Anbefalinger: Pædagoguddannelsen bygger på et vidensgrundlag og en tradition, som de studerende skal have en grundig indføring i. Studerende skal både opnå en væsentlig viden inden for fag og fagområder, og tilegne sig metodiske kompetencer i vidensproduktion, udviklingsarbejde og innovation. Det er vigtigt, at de studerende kan arbejde selvstændigt med faglige pædagogiske problemstillinger og udfordringer. Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen skal tilrettelægges så de studerende i nogle undervisningsforløb arbejder med påtrængende problemstillinger fra praksis. Det ruster og motiverer dem til at være centrale aktører i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. Der kan tages udgangspunkt i problemstillinger formuleret af praksis, oplevede problemstillinger fra praktikperioder og problemstillinger fra tværfaglige forløb mv. Der kan i den forbindelse arbejdes med projektorganisering og med casepædagogik. Pædagoguddannelsen skal kontinuerligt sætte de studerende i situationer, hvor de udvikler deres professionelle dømmekraft. Situationer hvor de tvinges til at kombinere viden og konkrete vurderinger, etik og dannelse. Det vil give dem en øget bevidsthed om kontekst og handlemuligheder. Pædagoger skal kunne handle på et fagligt grundlag. en vis grad af fleksibilitet i gennemførelsen af forløbene. Det giver de studerende mulighed for selvstændigt at profilere deres uddannelse i forskellige retninger. På den måde arbejdes der eksplicit frem mod, at de studerende opbygger en pædagogfaglig identitet set som et samfundsmæssigt projekt, der rækker ud over den enkelte studerendes liv og uddannelse. Det er vigtigt, at dette projekt bliver meget tydeligt for den studerende allerede fra første studiedag. En sådan tilgang til uddannelsen betyder, at de studerende hele tiden møder feltets aktuelle udfordringer, og at uddannelsen løbende forholder sig hertil. På den måde kan uddannelsen fastholde et aktuelt og tidssvarende vidensgrundlag. Vigtige kompetencemål: Professionel dømmekraft som både rummer handle- og analytiske kompetencer. Kompetence i at se pædagogisk arbejde i dets samfundsmæssige kontekst. Der skal udvikles eksamens- og bedømmelsesformer, der vurderer den professionelle dømmekraft i forhold til komplekse problemstillinger fra praksis. Alt dette forudsætter, at en ny studieordning har en bevidst tilgang til uddannelsens progression, hvor der stilles stigende krav til de studerendes arbejde med uddannelsens indhold og metoder uden at det går ud over uddannelsens fleksibilitet, tværfaglighed og de studerendes valgmuligheder. Derfor anbefaler Tænketanken, at uddannelsen opbygges i længere, sammenhængende faglige forløb. Nogle især defineret af pædagoguddannelsens faglige identitet andre hvor den faglige identitet bringes i spil med forskellige aktører og fagligheder. Der skal være

5 B. DEN SAMSKABENDE PÆDAGOG Anbefalinger: Pædagogisk arbejde foregår altid sammen med andre. Der er et paradoks i, at pædagoger i stigende grad arbejder alene men samtidig former den enkelte pædagog altid sin praksis i samspil med andre. Ikke mindst de pågældende brugere, men også pårørende, forvaltninger, andre professionelle, frivillige, med videre. Samskabningsblomsten forvaltning videnscenter og forskning uddannelsesinstitutioner interesseorganisationer pædagogiske institutioner uddannelse frivillige andre professioner Mere forskning i praksis skal være med til at øge vores viden om det gode pædagogiske arbejde, det gode børneliv og hvilke politiske dagsordener, der tegner det samfund pædagoger arbejder i Jan Kampmann I samarbejdet foregår der til stadighed udvikling af metoder, praksisformer og ny viden. Det er vigtigt, at de studerende gennem uddannelsen bringes i stand til at håndtere udvikling af metoder, værdigrundlag og viden i denne kontekst. Helst i tæt samarbejde med undervisere og forskere. Det forudsætter, at der eksperimenteres med traditionelle grænser i uddannelsen - dvs. grænserne mellem klasselokalet, videncentrene, praktikstederne, de andre uddannelser, fagene og forskellige nationer. En netværksorganiseret pædagoguddannelse. Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen eksperimenterer med en række forhold som led i udviklingen af en ny studieordning: Kan noget af undervisningen foregå i og sammen med de pædagogiske institutioner som konkrete projekter med inddragelse af pædagoger og undervisere? Kan videnscentre/udviklingsarbejde foregå i et dynamisk samarbejde med undervisningen, så de studerende er aktive deltagere i udviklingsprocesserne? Kan praktikken organiseres anderledes, så den studerende får mulighed for at møde flere pædagogiske felter og nye udfordringer herunder samarbejde med andre professioner, frivillige med videre? Kan der gennemføres bachelorprojekter på tværs af uddannelserne? Kan et samarbejde med forskningsfeltet blive en mere aktiv del af undervisningen? Kan eksamen foregå i og sammen med en pædagogisk institution? Kan frivillige deltage i undervisningen og kan de studerende lave frivilligt arbejde som en del af studiet? Kan dele af undervisningen eller praktikken foregå i udlandet eller kan undervisningen gennemføres med udenlandske studerende?

6 C. DET DIDAKTISKE SAMSPIL Tænketanken anbefaler, at pædagoguddannelsen er forpligtiget til at skabe rum med plads til at eksperimentere i en samskabende praksis mellem mindst to af samskabningsblomstens aktører. Blomsten er dynamisk, og der opstår hele tiden nye knopper og nye aktører i samskabelsesprocessen. Disse anbefalinger forudsætter, at der skal udvikles nye forpligtende samarbejdsformer mellem uddannelse, forskningsinstitutioner og praksisfeltet. Tænketanken anbefaler, at der indgås forpligtende partnerskaber mellem pædagoguddannelsen og aftagerfeltet, så det bliver mere tydeligt, at uddannelsesopgaven er et fælles ansvar. Praktikstederne skal forpligtes til at have uddannede praktikvejledere. Tænketanken anbefaler, at omfanget af tværgående udvikling og forskning inden for det pædagogiske felt øges betydeligt. Der skal gives øgede ressourcer til professionshøjskolerne til udvikling og forskning og det skal organiseres således, at studerende og undervisere involveres og opnår kompetenceudvikling. Tænketanken anbefaler desuden, at linjefagene prioriteres og styrkes i en kommende studieordning, da de spiller en særlig rolle i samskabelsesprocesserne. Vigtige kompetencemål: Eksperimenterende og samskabende kompetencer (fornyelseskompetence). Kompetence i udvikling, forskning og innovation. Kompetence i samarbejde på tværs af kulturer og vidensområder. Fokus på mod, nysgerrighed og kreativitet. Anbefalinger: De studerende bliver yngre, de har mindre erfaring fra pædagogiske kontekster, når de starter, og flere har en ungdomsuddannelse som grundlag for optagelsen på uddannelsen. De ønsker tydeligere krav i studieforløbet, og klare tilbagemeldinger på deres studiemæssige arbejde. Tænketanken anbefaler, at de studerende får flere valgmuligheder i løbet af deres uddannelse. (Det vurderes på grundlag af Tænketankens analyse af På vej mod professionerne. Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser delrapport om pædagoger i komparativt perspektiv af Gitte Sommer Harrits, august 2011.) Det er vigtigt, at de studerende fra første studiedag bliver bevidste om og aktive medspillere i deres uddannelse. Derfor anbefaler Tænketanken, at der indgås en symbolsk kontrakt mellem uddannelsesstedet og den studerende i forhold til gensidige forventninger. Hvad forventer vi af dig som studerende? Og hvad forventer du af uddannelsen? Den symbolske kontrakt skal understrege det forpligtende samarbejde mellem uddannelse og studerende, der er basalt for en videregående uddannelse. De studerende har deltagelsespligt og studiet tilrettelægges ud fra en forudsætning om, at studieaktiviteterne kræver en arbejdsuge svarende til fuld tid. Til gengæld skal der være masser af tid og rum i studiet til, at de studerendes ideer og initiativer kan komme til fuld udfoldelse. Uddannelsen skal være en øvebane for de studerendes analyser, ideer og eksperimenter.

7 Tænketanken anbefaler, at Studieaktivitetsmodellen anvendes som gennemgående og dynamisk redskab for uddannelsens tilrettelæggelse. Studiet tilrettelægges i hele studieuger med en variation af undervisningsformer. (Studieaktivitetsmodellen er udviklet af UC rektorkollegiet og kan findes her - Studieaktivitetsmodellen sikrer: Større spredning af forskellige aktiviteter på den enkelte studiedag igangsat af underviserne. Planlagt og skemalagt gruppestudietid og projektarbejde. Underviserne skal sikre et didaktisk samspil mellem undervisning, praksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Praktikinstitutionernes uddannelsesopgave er at være øjenåbner i forhold til faglige udviklingsmuligheder i den enkelte institution. At skabe øverum i hverdagen til at kunne rammesætte udvikling, læring og omsorg. Uddannelsen skal være opmærksom på muligheder for samarbejde med og inddragelse af frivillige institutioner og organisationer, samt kulturinstitutioner. Pædagoguddannelsen er forpligtet på at skabe et levende og udfordrende studiemiljø, der er baseret på engagerede undervisere, samt det nyeste og mest opdaterede vidensgrundlag. Det didaktisk sampil er præget af gensidighed, kritiske og udviklende dialoger og undervisning. Undervisningen er ikke baseret på bestemte didaktiske principper, men på bevidste og besluttede principper målrettet de konkrete studieaktiviteter. Samme form for gensidighed og transparens, der også skal præge de pædagogstuderendes didaktiske og pædagogiske samspil med deres brugere (her kaldet institutionsdidaktik). En variation af tilrettelæggelsesformer vil samtidig betyde, at nye grupper af studerende måske kan rekrutteres til uddannelsen. Vigtige kompetencemål: Institutionsdidaktisk kompetence. Studie- og informationskompetence. Fokus på engagement og medansvar.

8 Tænketanken har arbejdet med fem spørgsmål 1. Hvilke udfordringer møder pædagogen på fremtidens pædagogiske arbejdsmarked? 2. Hvilke kernekompetencer har pædagogen brug for i fremtiden? 3. Hvad kendetegner fremtidens studerende? Motivation, ressourcer og forudsætninger? 4. Hvordan kan pædagoguddannelsen tilrettelægges, så nyuddannede pædagoger både bliver kritiske, reflekterende og handlekraftige? 5. Hvordan kan pædagoguddannelsen kvalificere videngrundlaget og en sund kritisk debat om pædagogens praksis? Tænketanken for fremtidens pædagoguddannelse i VIA Tænketanken er nedsat med det formål at give anbefalinger til en kommende fælles studieordning for en fælles pædagoguddannelse i VIA. Tænketanken har bestået af aftagere, forskere, faglige organisationer, studerende, undervisere og ledere fra pædagoguddannelsen i VIA University College. Alle med store visioner for fremtidens pædagoguddannelse. Denne tekst indeholder de vigtigste fælles budskaber fra tænketanken.

9 Det bliver meget nemmere for de studerende at sammensætte deres uddannelse med valgtilbud fra de forskellige pædagoguddannelser i VIA. Det giver en bredere fagpalette og større mulighed for specialisering, Claus Haugaard, pædagogstuderende i Ikast.

10 Pædagogisk arbejde handler om, at alle uanset forudsætninger, har ret til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund Pædagoger skal være mere bevidste om, hvad der ligger til grund for de beslutninger, der har betydning for deres praksis. Pædagoger har været vant selv at være eksperter i egen praksis. Men i de sidste ti år er ekspertisen og beslutningskompetencerne lagt over til kommunerne, der i dag er mere dagsordensættende for praksis i institutionerne, Jan Kampmann, professor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter.

11 Samskabelse Samskabelse kan både forstås abstrakt og konkret. Der er tale om samspil og om at skabe et konkret produkt eller proces sammen. Samskabelse, co-produktion og co-creation er introduceret af samfundsforskere for processer, hvor forskellige aktører indgår i skabelsen af innovative løsninger på velfærdsopgaver. Samskabelse eller co-produktion involverer typisk aktører fra forskellige organisatoriske tilknytninger. Der kan være tale om samarbejde på tværs af sektorer, professioner, institutioner, men også om samarbejdet mellem borgere og professionelle. Der er tale om en mere ligeværdig og netværksbaseret tilgang til samarbejdet. Og der er eksplicit fokus på innovation.

12 03773, marh Medlemmer af Tænketanken: Tænketanken har arbejdet i perioden 1. marts juli 2012 Jan Kampmann, professor, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Martin Bayer, institutleder, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet Benny Lihme, redaktør, Social Kritik Dorte Mortensen, fhv. personale og kvalitetschef, Fonden Kanonen Preben Siggaard, forvaltningschef, Center for Børn og Forebyggelse, Herning Kommune Heinz Jacob, centerchef, Psykiatri og Social, Region Midtjylland Line Hundebøl, Socialpædagogisk Landsforbund Jonna Uhre, BUPL Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og Udviklingschef, VIA University College Esben Hulgård, lektor, VIA University College Torben Munkholm, lektor, VIA University College Jens Kristian Hansen, adjunkt, VIA University College Hanne Kusk, lektor, VIA University College Brian Lassen, lektor, VIA University College Trine Holck Grundahl, lektor, VIA University College Gert Oluf Hansen, lektor, VIA University College Lene Skeel, lektor, VIA University College Christian Nielsen Gjesthede, studerende, VIA University College Anders Øster Larsen, studerende, VIA University College Karina Juul Nielsen, studerende VIA University College Marlene Rasmussen, studerende, VIA University College Inge Gori, uddannelsesleder, VIA University College Jens Norup Simonsen, uddannelsesleder, VIA University College Torsten Thorstensen, uddannelsesleder, VIA University College Stefan Mossalski, uddannelsesleder, VIA University College Ulrik Andersen, fhv. uddannelsesleder, VIA University College Peter Møller Pedersen, uddannelseschef, VIA University College Desuden har Trine Sumborg og Mette Lyager, begge VIA University College, været tillknyttet som konsulenter.

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst

Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020. Velfærdsuddannelser i vækst Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T 41 89 70 00 www.ucc.dk UCC 2020 Velfærdsuddannelser i vækst UCC 2020 VELFÆRDSUDDANNELSER I VÆKST Velfærdsprofessionerne under forandring. Krav

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Referat Dato 24. november 2011

Referat Dato 24. november 2011 Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Dato: 23. november Tid: 9:00-12:00 Sted: Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Campus Horsens,

Læs mere

Den gode uddannelsesinstitution

Den gode uddannelsesinstitution Den gode uddannelsesinstitution LSE NE UDDAN PRAKTIK Pædagog En guide for praktikvejledere og ledere Haderslev kommune modtager hvert år mellem 50 60 pædagogstuderende i lønnede praktikforløb af et halvt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. Bring ideas to life VIA University College Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. 1 Bring ideas to life VIA University College Dagsorden 15.30 17.30 - Velkomst og præsentation - Ny

Læs mere

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo Dato: 27/11 2013 Ref. Lars Haase Indhold Indledning... 1 Fordeling af de studerende i CenterCampo... 2 Forbesøget... 2 Roller og ansvar... 3 Vejledning...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning. VIA Pædagoguddannelsen

Studieordning. VIA Pædagoguddannelsen Studieordning VIA Pædagoguddannelsen 20. august 2015 Kære studerende Velkommen til pædagoguddannelsen i VIA. Vi glæder os til at samarbejde med dig om din uddannelse. Som studerende på pædagoguddannelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A.

Survey. Bioanalytiker - evaluering af hele udd Forfatter: Kathrine Eriksen. Publiceret: :44:46. Beskrivelse: N/A. Survey Bioanalytiker - evaluering af hele udd. 2010 Forfatter: Kathrine Eriksen Publiceret: 25-01-2010 09:44:46 Beskrivelse: N/A Forventet: 19 Påbegyndt: 10 Færdiggjort: 10 1 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50

Uddannelsesplan for pædagog studerende. Boenheden Højtoftevej 50 Uddannelsesplan for pædagog studerende Boenheden Højtoftevej 50 Med denne beskrivelse vil vi byde dig velkommen, som pædagogstuderende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om, hvem vi er,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere