Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato:"

Transkript

1 Valgte Prioriteter Projekt start dato: Projekt slut dato: Bevilling A: Syddanmark: Regionalfonden: Prioritet 1 - Innovation og viden Vedhæftede filer bilag_miljønetværkernes_klimaprojekt_12a.pdf 1. Information fra Vækstforum Information fra Vækstforum til ansøger kan ses i selve ansøgningen. 2. Valg af indsatsområde og kategori Vælg indsatsområde 1.1 Innovation, videndeling og videnopbygning Vælg kategori 3. Stamoplysninger om ansøger Adgang til viden Projektets navn Vælg CVR el. CPR Miljønetværkernes klimaprojekt for effektiv og intelligent energiudnyttelse CVR CVR/CPR EAN Navn Green Network Adresse Havneparken 2 Postnr By Vejle Telefon Telefax Hjemmeside AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 1

2 Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Regnskabsansvarlig Tegningsberettigede Ansøgers juridiske status Hvis andet, skriv ole dall ole dall dorthe bramsen-clausen Andet forening Projektets adresse (skal kun udfyldes hvis det adskiller sig fra ansøgers adresse) Adresse havneparken 2 Postnr By vejle Ansøgers pengeinstitut Navn Adresse Middelfart Sparekasse Vestre Engvej 1a Postnr By Kontonummer vejle DKK AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 2

3 4. Parter i projektet Part 1 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (max. 10 linjer) Institut for Samfundsudvikling & Planlægning ved Aalborg Universitet er fuld partner i projektet men deltager primært i forhold til en uafhængig, videnskabelig analyse af netværkenes metode og funktioner. Instituttet har gennem en årrække fulgt netværkene og har tidligere deltaget i specielt Green Networks arbejde med strategi-udvikling. Erfaringerne hermed er integreret i dele af instituttets nuværende forskningsaktiviteter og uddannelsestilbud. Navn Vælg CVR el. CPR AAU- Institut for Samfundsudvikling & Planlægning CVR CVR/CPR Adresse Fibigerstraæde 13 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Aalborg Ø Region Nordjylland Arne Remmen Kontaktperson telefon Kontaktperson Part 2 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Er fuld partner og deltager i alle aktiviteter i projektet. Grønt Netværk Sønderjylland har pt. 74 medlemsvirksomheder (A- eller C-medlemsskab) og 3 medlemskommuner (Tønder, Sønderborg, Aabenraa), men dækker hele Sønderjylland iht. servicering af medlemmer. Aabenraa KOmmuneer bopælskommune for netværket (tilsagn indtil 1/6-2012). AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 3

4 Netværket har været etableret siden marts 1999 og har arbjdet med dialogbaseret miljøarbejde lige siden etableringen. Navn Vælg CVR el. CPR Grønt Netværk Sønderjylland CVR CVR/CPR Adresse Plantagevej 4, Bov Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Padborg Region Syddanmark Lydia Nansen Kontaktperson telefon Kontaktperson Part 3 Vælg rolle Partner Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Er fuld partner og deltager i alle aktiviteter i projektet. Miljønetværk Syd har ca. 110 medlemsvirksomheder og 5 medlemskommuner (Billund, Esbjert, Fanø, Varde og Vejen). Netværket blev officielt etableret i juni 1998 og har arbejdet med dialogbaseret miljøarbejde siden denne etablering. Navn Vælg CVR el. CPR Miljønetværk Syd CVR CVR/CPR Adresse Torvegade 74 Postnr By Region Hjemmeside Esbjerg Region Syddanmark AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 4

5 Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Poul Thorn Kontaktperson telefon Kontaktperson Part 4 Vælg rolle Partens relation og rolle i projektet (Max. 10 linjer) Er fuld partner og deltager i alle aktiviteter i projektet. Miljøforum Fyn har ca. 63 medlemsvirksomheder og 7 medlemskommuner (Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Kerteminde, Odense, Svendborg, Ærø). Netværket blev etableret i 1999 og har arbejdet med dialogbaseret miljøarbejde siden denne etablering. Navn Vælg CVR el. CPR Miljøforum Fyn CVR CVR/CPR Adresse Forskerparken 10 Postnr By Region Hjemmeside Kontaktperson fornavn Kontaktperson efternavn Odense M Region Syddanmark wwwmf-fyn.dk Mogens Michael Møller Kontaktperson telefon Kontaktperson 5. Samtlige øvrige netværksdeltagere Netværksdeltager 1 Navn SDU - se partner bilag CVR-nr Netværksdeltager 2 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 5

6 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 3 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 4 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 5 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 6 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 7 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 8 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 9 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 10 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 11 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 6

7 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 12 Navn CVR-nr. Netværksdeltager 13 Navn CVR-nr. Samlet antal netværksdeltagere (inkl. partnere og tilsagnsmodtagere) Samlet antal netværksdeltagere 6 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 7

8 6. Økonomioplysninger om tilsagnsmodtagere (seneste regnskabsår) Tilsagnsmodtager 1 Navn på tilsagnsmodtager 1 Green Network Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) 219 Statusbalance Egenkapital Antal ansatte 6 Tilsagnsmodtager 2 Navn på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - Tilsagnsmodtager 3 Navn på tilsagnsmodtager Nøgletal (1.000 kr.) Resultat (før afskrivning) - Statusbalance - Egenkapital - Antal ansatte - AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 8

9 7. Projektbeskrivelse Resuméet skal kort beskrive projektets formål, hovedaktiviteter og forventede effekter. Resuméet skal kunne læses uafhængigt af resten af ansøgningen. I forbindelse med resuméet gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Kort resumé af projektet (max tegn) De 4 miljønetværk i Region Syddanmark (som udgør 4 af de 6 partnere i projektet) arbejder for miljøforbedringer i regionens virksomheder og institutioner. Metoden er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at virksomhederne og institutionerne udarbejder miljøredegørelser som omfatter en status for virksomhedens miljøpåvirkninger, dens miljømålsætning samt en handlingsplan for nedsættelse af miljøbelastningen hvert 2. eller 3. år. Energiforbrug og nedsættelse heraf indgår i langt de fleste redegørelser som en integreret del af virksomhedens miljøarbejde. Projektet skal præsentere og videreudvikle metoden i forhold til energiforbrug og klimapåvirkning, og gennem et øget fokus bidrage til yderligere tiltag for reduktion af klimapåvirkninger. Projektets målsætning er: at alle miljønetværkenes medlemsvirksomheder i deres miljøredegørelser medtager mål for reduktion af energiforbrug og klimapåvirkning at udvikle et enkelt værktøj til klimatjek for virksomheder, beroende på energieffektivisering og valg af de mest klimavenlige energikilder. at gøre konceptet med miljøredegørelser og dialogbaseret miljøarbejde mere tilgængeligt for andre interesserede, samt gøre arbejdsmetoden synlig for omverdenen i forbindelse med klimakonferencen i Det ansøgte projekt har til formål at bidrage til at knække kurven for virksomheders og institutioners energiforbrug, ved at anvende redegørelseskonceptet til at sætte fokus på energiforbrugets klimabelastning frem til klimatopmødet ultimo De mange virksomheder og institutioner, der er vægtige aktører i projektet, sikrer en stor synlighed og god forankring af projektet. Et andet vigtigt element er, på videnskabeligt grundlag, at vurdere hvilke energimæssige tiltag der også har en stor klimamæssig effekt dette udarbejdes i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU). Endelig vil Aalborg Universitet (AAU) bidrage med en videnskabelig undersøgelse af hvorfor og hvordan det dialogbaserede miljøsamarbejde mellem virksomheder og miljømyndigheder virker i praksis. Aktiviteterne består i: A. en række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, B. udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU. C. eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse, AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 9

10 D. videnskabelig baseret udredning udført af AAU, om den dialogbaserede netværksmetode og E. en fælles præsentation af klimatjek og redegørelsesmetoden op til topmødet. F. Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse Kort beskrivelse af projektets erhvervspolitiske rationale Virksomheder og institutioners dokumenterede klimahensyn kan forventes at blive en konkurrenceparameter når klimamålsætningerne skal opfylydes. Projektet hjælper de involverede virksomheder i at være på forkant med udviklingen. En redegørelse for projektidéen, projektets formål og beskrivelse af projektets hovedaktiviteter. I forbindelse med beskrivelsen af projektets formål og hovedaktiviteter gøres opmærksom på, at eventuelle supplerende rapporter, analyser mv. med fordel kan vedhæftes ansøgningen. Materialet vedhæftes ved at benytte funktionen "Tilføj filer" i menuen til venstre. Projektets formål og hovedaktiviteter Projektets formål Det ansøgte projekt skal medvirke til at knække kurven for virksomheders og institutioners energiforbrug og klimabelastning ved at tilbyde let anvendelige værktøjer til klimatjek og bringe dem i anvendelse i forbindelse med virksomhedernes miljøredegørelsesarbejde. Et vigtigt element er på videnskabeligt grundlag at beskrive hvilke energimæssige tiltag - eksempelvis ved valg af energiforsyning - der også har en væsentlig klimamæssig effekt. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 10

11 I lyset af at virksomheder og institutioner står for en stor del af elforbruget som har været stigende de seneste år, er her der givetvis et stort potentiale for effektiviseringer. Fremstillingsvirksomheder har f.eks. øget elforbruget med over 2 % om året de seneste år. I alt står fremstillingsvirksomheder, energivirksomheder, handels og servicevirksomheder for knap 50 % af CO2 udledningen (Energistyrelsen, 2006) Formidlingen af resultaterne skal motivere andre virksomheder og institutioner til at inddrage klimahensyn gennem dialog baserede miljøsamarbejder. Endvidere vil der ske en samlet formidling af projektet som et handlingsorienteret koncept for klimahensyn i forbindelse med klimatopmødet ultimo De udviklede værktøjer vil efter afprøvning blive stillet til rådighed for virksomheder over hele landet gennem den fælles manual for miljøredegørelser, der koordineres af miljønetværkenes landsdækkende paraplyorganisation, Key2Green. Samtidig er det formålet at vise, at miljønetværk der anvender redegørelsesarbejdet, har et unikt værktøj, der har store potentialer i forhold til at få virksomheder og institutioner til at arbejde målrettet for en nedbringelse af energiforbrug og klimabelastning, og til at fremme en bæredygtig erhvervsudvikling generelt. Både de konkrete eksempler samt den videnskabelige udredning heraf skal formidles bredt i forbindelse med klimakonferencen. Beskrivelse af projektets 5 hovedaktiviteter A) Fokus på energieffektivitet og klima Klimasituationen og de stigende energipriser har rettet opmærksomhed på energiforbruget og klimaeffekten heraf. De tiltag der sættes i gang under denne hovedaktivitet har til formål at sætte fokus på energieffektiviteten i virksomheders og institutioners energiforbrug, herunder specielt det stigende elforbrug som samlet set produceres med stor CO2 udledning per energienhed. Målet er at dette sker uden en produktivitetsnedgang idet en række tiltag kan gennemføres med en relativ kort tilbagebetalingstid med de nuværende energipriser. Medlemsvirksomhederne i miljønetværkene har i næsten alle miljøredegørelser opstillet energiregnskaber og ofte også egentlige CO2 regnskaber. Projektet skal fremme at energiregnskaberne gennemgås af forsynings-selskabernes energirådgivere med henblik på en vurdering af potentialet for effektiviseringer og forslag til konkrete energibesparelser. De konkrete aktiviteter er: 1) Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere med henblik på i fællesskab at tilbyde virksomheder hjælp til at foretage energieffektiviseringer. Der skal tages særlige initiativer til at involvere virksomheder der ikke i forvejen er i kontakt med energirådgiverne. 2) Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere / Miljøproceskonsulenter på til at rådgive og motivere virksomhederne til at inddrage energi- og klimamål i miljøarbejdet. Myndighedernes miljøsagsbehandlere skal opdateres på energiområdet, så de kan motivere og give en indledende vejledning herom. Det skal planlægges sammen med punkt 3. 3) Kurser, seminarer og gå hjem møder om mulighed for at effektivisere energiforbrug og AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 11

12 klimabelastning. Målet er at holde arrangementer for alle typer virksomheder på såvel beslutningstagerniveau som for dem der konkret skal gennemføre forandringerne. 4) En særlig eksklusivklub for medlemmer af miljønetværkene der arbejder systematisk med energiledelse og sætter sig høje mål for reduktion af energiforbrug og klimabelastning. Eksklusiv-klubben skal kunne inspirere til nye banebrydende initiativer og ambitiøse mål. 5) Det enkelte netværk vil søge at motivere sine kommunale medlemmers institutioner til at gå foran på energiområdet som en del af arbejdet med bæredygtighed. Netværkssamarbejdet vil give mulighed for erfaringsudveksling og fælles udvikling af metoder og redskaber til at nå målet 6) Miljønetværkene udveksler artikler og pressemeddelelser med gode eksempler til hvert netværks lokalpresse, egne nyhedsbreve herunder Internettet. 7) Forbedring af netværkernes fælles manual til udarbejdelse af miljøredegørelser med hensyn til nøgletal for energiforbrug og udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Resultatet af hovedaktivitet B) om udarbejdelse af et klimatjek skal indarbejdes i manualen, hvilket skal ske i de arbejdsgrupper der er nedsat til udvikling af manualen i Key2Green. Herved sikres udbredelse og forankring i alle landets miljønetværk. B) Udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU Medens energieffektivisering har indgået i mange miljøredegørelser, har klimahensyn ikke tidligere været inddraget i virksomhedernes miljømålsætninger. Formålet med et "klimatjek" er at give virksomheder og institutioner et let anvendeligt værktøj til at vurdere såvel energirelaterede som andre kilders bidrag til klimabelastning (herunder øvrige klimagasser). Der skal således udarbejdes et værktøj som giver: I. Nøgletal for energirelaterede CO2-udledninger. De nuværende nøgletal i manualen angiver landsdækkende gennemsnitstal, men der findes statistik til udarbejdelse af tal for hvert enkelt kraftvarmeværk. Specificeringerne skal omfatte både teknologier såsom varmepumper og lokale kraftvarmeanlæg samt de konkrete leverandører og forsyningskilder. II. Nøgletal for klimabelastningen fra andre klimagasser såsom methan og CFC-gasser, og der mangler opgørelsesmetoder og nøgletal i de nuværende manualer. Specielt for landbrug er der en udfordring i at opgøre de relevante tal. III. Metoder til vurdering af hvorvidt underleverancers klimaeffekt bør indregnes, herunder f.eks. indkøbte råvarer. IV. Dertil kommer at klimatjekket skal give virksomheden mulighed for at vurdere den faktiske klimaeffekt ved de mange muligheder for køb af klimareduktioner. Det samlede klimatjek skal give virksomheden baggrunden for at kunne opstille realistiske klimamål og tilhørende handlingsplaner. Der er mange ubesvarede spørgsmål relateret til et klimatjek: Hvad med de indkøbte råvarer der indgår i produktionen eller forbrugsstofferne i virksomheder og institutioner kan også udgøre en betragtelig del af klimapåvirkningen og hvornår og hvordan bør AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 12

13 disse kilder indregnes i en virksomheds klimatjek? Uanset om det er praktisk muligt at inddrage disse kilder, bør det fremgå af redegørelserne hvad der evt. ikke er medregnet? Har det faktisk en positiv klimaeffekt at købe bioenergi (træ, halm, affald) eller grøn el fra enten vand og vind? Eller købe andel i en vindmølle? Udnytte spildvarme fra egen produktion lokalt? Hvad hvis man køber energikvoter som deponeres uden at udnyttes? Nytter det at købe del i skovrejsningsprojekter, eller landbrugsomlægninger til CO2 binding? Hvilke krav skal man stille til ovenstående ydelser før netværkene kan anbefale virksomheder at koble sig på, og hvilke skal man helt undgå? Formidling af resultaterne fra denne hovedaktivitet skal dels ske i forbindelse med A så hurtigt som muligt (se milepæle). Men andre fora kan være relevante, f.eks. det danske LCA- netværk, hvor de fleste aktører fortsat har kontakt til hinanden. Endelig kan resultaterne være så opsigtsvækkende, at de kan være relevante at præsentere i forbindelse med aktivitet E. C) Eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse Status og handlingsplan for virksomhedernes og institutionernes energiforbrug har været en del af de miljøredegørelser der er udarbejdet. Alene virksomheder i de syddanske miljønetværker har gennem årene udarbejdet over 1000 miljøredegørelser, hvor projektet især vil fokusere på de nyeste. Formålet med aktivitet C) er at dokumentere hvordan netværksarbejdet og det forpligtende samarbejde mellem virksomheder og myndigheder har givet inspiration til at gennemføre konkrete tiltag på energiområdet, og arbejdet baseres på redegørelserne samt interviews med udvalgte virksomheder. Eksemplerne kan indgå i den videnskabelige udregning i aktivitet D, og omvendt vil de metodiske studier kunne sætte eksemplerne i en forståelsesmæssig ramme. Aktiviteten består konkret i at gennemgå de seneste års redegørelser og samle de mange gode eksempler på effektivisering på energiområdet. Eksemplerne skal beskrives og formidles sammen med resultaterne af de metodiske studie i D. Formen kan være pjecer, artikler samt uddybende præsentationer på Internettet. D) Samme netværk forskellige organisatoriske tilgange; videnskabelig undersøgelse af den dialogbaserede netværksmetode (AAU) Organisationer har forskellige strukturelle og kulturelle baggrunde, hvilket i denne sammenhæng betyder, at der kan forventes forskelle i deres tilgang til intelligent og effektiv energiudnyttelse og til kommunikation og samarbejde i forhold til at understøtte dette. For at øge bevidstheden om, hvordan disse organisatoriske karakteristika influerer på relationerne til de fire syddanske miljønetværk, og få en analyse af hvorfor noget virker for nogle og ikke for andre, så arbejdes der ud fra følgende overordnede spørgsmål: Hvilke forskelle er der i virksomhedernes og de offentlige parters tilgang til intelligent og effektiv ressourceudnyttelse, hvordan har dette influeret på udnyttelsen og bidragene til netværksrelationerne i AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 13

14 de respektive netværks regi, og hvordan kan netværkene tage højde for og udnytte dette i forhold til et specifikt fokus klima og energi? Herunder vil følgende spørgsmål adresseres: Hvad har fokus været i de forskellige offentlige og private organisationer indenfor ressourceudnyttelse hvilke aktiviteter tages op fokuseres der på strategiudvikling, systemudvikling og/eller konkrete projekter? Hvilke barrierer og drivkræfter har de ansvarlige stødt på i arbejdet mod effektiv ressourceudnyttelse, og med hvilken tilgang har de søgt at håndtere problemerne og udnytte potentialerne? Hvilken tradition er der for udveksling, integration og udnyttelse af viden i de forskellige virksomheder og hos de forskellige myndigheder og hvordan indvirker denne tradition på virksomhedens udbytte i netværket? Hvad er motivationen bag de aktiviteter, der tages op hvem og hvor mange er ildsjælene bag aktiviteterne, og hvordan motiveres de øvrige medarbejder til få gennemført og forankret aktiviteterne bredt i organisationerne? Hvor stor er bevidstheden og systematikken omkring de kommunikative aktiviteter, der skal understøtte udvikling og implementering af aktiviteterne indenfor ressourceudnyttelse? Hvorvidt er holdningen til aktiviteterne differentieret i virksomhederne og i de offentlige forvaltninger, og hvordan har dette påvirket aktiviteterne i retning mod en intelligent og effektiv ressourceudnyttelse. Hvilke kompetencer har medarbejderne i virksomhederne haft i forhold til aktiviteterne, og har de offentlige medarbejdere været klædt på til at hjælpe virksomhederne. Har der været et erfaringsgrundlag i netværket af virksomheder, som den enkelte virksomhed kunne trække på i forhold til de aktiviteter der har været fokus på? Hvor systematisk og metodisk er den enkelte virksomhed henholdsvis forvaltning gået til værks i forhold til at sikre en fælles forståelse, en god kommunikation og et godt samarbejde i organisationen og i netværket med henblik på at understøtte aktiviteterne. Hvordan er de organisatoriske og inter-organisatoriske relationer blevet etableret og vedligeholdt, og hvordan har dette indvirket på udvikling og implementering af de konkrete aktiviteter. Hvorvidt er den forståelse og terminologi, der er præsenteret i netværksregi rodfæstet i de enkelte virksomheder henholdsvis myndigheder, og hvorvidt er der forskel på de enkelte virksomheders/myndigheders miljøforståelse og tilgang til at effektivisere ressourceudnyttelsen? På baggrund af ovenstående analyse, der retter sig specielt mod et individ-niveau (mikro), samt eksisterende forskningsresultater, der har fokuseret på meso- og makro-niveau, gives der en række konkrete anbefalinger til, hvordan specielt de fire syddanske netværk kan tage højde for og udnytte de organisatoriske forskelle. Resultaterne bruges fremadrettet i forhold til netværkenes fremtidige fokusering på effektiv og intelligent udnyttelse af energi og energiressourcer. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 14

15 E) Synliggørelse af klimatjek og det dialogbaserede netværksarbejdet Vi må forudse at vi let kan drukne i informationsstrømmen omkring klimakonference, så form og tidspunkt for en synliggørelse af netværksarbejdes resultater skal nøje overvejes. Det er vigtigt at vi samler kræfterne om formidlingen, så vores tiltag bliver synlige. Vores medlemsvirksomheder skal komme til orde og præsentere deres virksomhed og resultater i forhold til bæredygtig virksomhedsdrift med specielt fokus på klimaområdet. De 4 syddanske netværker arbejder på at samle kræfterne om en fælles messe, konference eller lignende på et velvalgt tidspunkt op til klimakonferencen. Region Syddanmark kan blive en vigtig medspiller i planlægningen. De enkelte aktiviteter skal koordineres med Klimaministeriets forslag om landsdækkende aktiviteter, f.eks. marguerit-ruter i forbindelse med klimakonferencen, hvor vores aktiviteter evt. kan indgå. Andre aktører i og udenfor regionen kan også inviteres til samarbejde om de enkelte aktiviteter. F) Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse Dette sker periodevis og ved projektafslutning af Green Network. Evalueringen vil bestå i opgørelse af afholdte arrangementer og antal virksomheder der har gennemgået energi/klimatjek. Ansøgers og centrale parters administrative og økonomiske forudsætninger for at gennemføre projektet De 4 netværkparters forudsætninger for at gennemføre projektet er dokumenteret i flere lignende projektforløb - bl.a. for socialfonden. Især har tilsagnsmodtager gennemført mange lignende projekter, og de såvel de faglige som økonomiske ressoucer der der er nødvendige for at gennemføre projektet er tilstede. De 4 netværker er desuden gennem mange år haft et tæt samarbejde om udvikling af den fælles manual for miljøredegørelser. Kvalifikationerne til at gennemføre de forskningsmæssige dele af projektet er tilstede såvel ved SDU som AAC. Se venligst vedlagte beskrivelse af de 2 parter, herunder til uddybende referencer på internettet. De økonomske forudsætninger for et projekt af denne størrelse af tilstede i de enkelte netværk og uddannelsesinstitutioner. Projektets additionalitet og nyhedsværdi Projeket aktiviteter med hensyn til både klimatjek og dokumentation af den dialogbaserede redegørelsesmetode er begge nyskabelser. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 15

16 Undersøgelsen af hvilket hvilke klimatiltag der virker, er centralt for den videre udvikling på klimaområdet. Undersøgelsen og formidlingen af den dialogbaserede metode i miljøredegørelsesarbejdet vil kunne bruges til vise omverden hvordan klima-ledelse i virksomheder og institutioner kan realiseres i praksis. Udredningsopgaverne samt den praktiske afprøvning heraf villle ikke kunne gennemføres uden tilskud. Ud fra ovenstående redegørelse erklærer ansøger hermed, at projektet opfylder additionalitetskravet Additionalitet Ja, det opfylder additionalitetskravet Projektets informations- og pr-foranstaltninger De planlagte aktiviteter på informationsområdet er: - formidling til virksomheder og myndighedspersoner ved kurser mv - Månedlige pressemeddelelser om projektet, herunder præsentation af resultaterne fra udarbejdelsen af et klimatjek. - Præsentation af succeshistorier til offentligheden (bl.a. internettet og pjecer) om energibesparelser og klimaforbedringer - Præsentation af den dialogbaserede redegørelsesmetode i forbindelse med klimakonferencen - Resultatet af hvilke klimatiltag der virker offentliggøres også ved klimakonferencen Projektets evaluering Projektet vil blive evalueret på: - antallet af afholdte offentlige arrangementer samt - antallet af virksomheder der har udarbejdet et klimatjek i projektperioden - pressebevågenhed ved den afsluttende informationsaktivitet (E) Særligt i forhold til udbudsregler Der vil ikke foregå udbudsvirksomhed. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 16

17 8. Projektets hovedaktiviteter, milepæle og tidsplan Hovedaktiviteter: april august 2008 Aktiviteter og milepæle i de 4 projektperioder: 1:2008-1, 2:2008-2, 3:2009-1, 4: Se selvstændigt bilag med budget og tidsplan. De aktiviteter og milepæle der er relevante indenfor hver af de 4 projektperioder er fremhævet med rødt (og understreget). A) En række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, a. Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere. Her har vi indledt et samarbejde, der skal konkretiseres ved projektstart primo april. b. Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere på til at rådgive og motivere virksomhederne. I løbet af projektets første måned planlægges konkrete, f.eks. kurser og materialer. De første kurser er afvikles sidst i første projektperiode. Kurserne afholdes i de fleste netværk efter nærmere aftale. c. Kurser, seminarer og gå hjem møder for virksomheder. Møderækkes fastlægges ved projektstart, og det tilstræbes at holde arrangementer i alle dele af regionen. De første afvikles i første projektperiode hvor planen for afholdelsen af de øvrige foreligger. Det tilstræbes at holde kurser fordelt over hele projektforløbet, dog med en intensivering når resultaterne af B forligger. d. En særlig eksklusivklub for medlemmer af miljønetværkene der vil gøre en særlig klimaindsats. Aktiviteten planlægges i starten af 1. projektperiode, og det tilstræbes at de første virksomheder kan blive medlem af klubben i samme periode. I de efterfølgende projektperioder afholdes et antal arrangementer hvor medlemmernes behov tilstræbes tilgodeset. e. Det enkelte netværk vil søge at motivere sine kommunale medlemmers institutioner. Dette skal planlægges i tæt samarbejde med kommunernes øvrige klimatiltag. I Green Network har kommunerne en fælles målsætning om at blive bæredygtighedscertificerede senest 2010, og aktiviteten vil naturligt kunne indgå heri. Aktiviteten planlægges i 1. projektperiode, og de første arrangementer afholdes i 2. projektperiode. f. Miljønetværkene udarbejder alle artikler og pressemeddelelse om projektforløbet, og laver fælles pressearbejde for at få bragt historierne. De første bringes ved projektstart, og derefter mindst en gang om måneden i hele projektforløbet. g. Forbedring af netværkernes fælles manual på grundlag af Klimatjek i aktivitet B). Ændring af manualen sker i samarbejde mellem danske miljønetværk i Key2Green, og vil ske snarest muligt efter resultaterne af B) er tilgængelige. B) Udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU/systemanalyse. Aktiviteten igangsættes ved projektstart, og afsluttes i 3. periode. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 17

18 I) Nøgletal til CO2-udledning fra forskellige energianlæg indsamles og præsenteres II) Nøgletal for andre CO2-kilder indsamles og præsenteres III) Metoder til at vurdere CO2-belastning i indkøbte råvarer og underleverancer udarbejdes og præsenteres. IV) Vurdering af klimaeffekt vil køb af forskellige klimareduktioner, udarbejdes og præsenteres. SDU detailplanlægger forløbet og gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter, men det er vigtigt at de enkelte dele afrapporteres løbende til formidling og brug i aktivitet A). C) Eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse, ud fra eksempler. Alle netværk afsætter tid til at indsamle eksempler og kontakte virksomhederne for yderligere informationer. Green Network forstår redigering og udarbejdelse af tekster til formidling i forskellige medier, især Internet og pjecer. Dette gøres i 3. projektperiode. D) Videnskabelig baseret udredning udført af AAU, om den dialogbaserede netværksmetode. Aktivitet: Udarbejdelse af interviewguide baseret på litteraturstudier og møder med de ansvarlige bag de 4 netværk gennemføres i projektperiodens 1. fase. Empiriindsamling og behandling baseret på personinterviews med private & offentlig parter. Gennemføres i projektets 2. fase. Dokumentation i form af dansk afrapportering samt 1 international publikation og deltagelse i konference. Gennemføres i 3. fase. Anbefalinger baseret på cafedialog med netværksparter, og forskningsresultater indenfor organisation og netværk. Projektet afsluttes i 3. fase, men projektpartneren deltager i præsentationen af projektets resultater i aktivitet E i projektets 4. fase. E) Den fælles præsentation af klimatjek og redegørelsesmetoden Aktiviteten starter med planlægning ved projektstart. Der vælges en tovholder blandt de 4 netværk. Hovedaktiviteten sker i 4. projektperiode op til klimatopmødet. Det kan være en konference, messe eller lignende samtidig med en del pressearbejde o.lign. F) Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse sker periodevis og ved projektafslutning af Green Network. Hovedaktiviteter: september februar 2009 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 18

19 Aktiviteter og milepæle i de 4 projektperioder: 1:2008-1, 2:2008-2, 3:2009-1, 4: Se selvstændigt bilag med budget og tidsplan. De aktiviteter og milepæle der er relevante indenfor hver af de 4 projektperioder er fremhævet med rødt (og understreget). A) En række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, a. Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere. Her har vi indledt et samarbejde, der skal konkretiseres ved projektstart primo april. b. Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere på til at rådgive og motivere virksomhederne. I løbet af projektets første måned planlægges konkrete, f.eks. kurser og materialer. De første kurser er afvikles sidst i første projektperiode. Kurserne afholdes i de fleste netværk efter nærmere aftale. c. Kurser, seminarer og gå hjem møder for virksomheder. Møderækkes fastlægges ved projektstart, og det tilstræbes at holde arrangementer i alle dele af regionen. De første afvikles i første projektperiode hvor planen for afholdelsen af de øvrige foreligger. Det tilstræbes at holde kurser fordelt over hele projektforløbet, dog med en intensivering når resultaterne af B forligger. d. En særlig eksklusivklub for medlemmer af miljønetværkene der vil gøre en særlig klimaindsats. Aktiviteten planlægges i starten af 1. projektperiode, og det tilstræbes at de første virksomheder kan blive medlem af klubben i samme periode. I de efterfølgende projektperioder afholdes et antal arrangementer hvor medlemmernes behov tilstræbes tilgodeset. e. Det enkelte netværk vil søge at motivere sine kommunale medlemmers institutioner. Dette skal planlægges i tæt samarbejde med kommunernes øvrige klimatiltag. I Green Network har kommunerne en fælles målsætning om at blive bæredygtighedscertificerede senest 2010, og aktiviteten vil naturligt kunne indgå heri. Aktiviteten planlægges i 1. projektperiode, og de første arrangementer afholdes i 2. projektperiode. f. Miljønetværkene udarbejder alle artikler og pressemeddelelse om projektforløbet, og laver fælles pressearbejde for at få bragt historierne. De første bringes ved projektstart, og derefter mindst en gang om måneden i hele projektforløbet. g. Forbedring af netværkernes fælles manual på grundlag af Klimatjek i aktivitet B). Ændring af manualen sker i samarbejde mellem danske miljønetværk i Key2Green, og vil ske snarest muligt efter resultaterne af B) er tilgængelige. B) Udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU/systemanalyse. Aktiviteten igangsættes ved projektstart, og afsluttes i 3. periode. I) Nøgletal til CO2-udledning fra forskellige energianlæg indsamles og præsenteres II) Nøgletal for andre CO2-kilder indsamles og præsenteres III) Metoder til at vurdere CO2-belastning i indkøbte råvarer og underleverancer udarbejdes og AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 19

20 præsenteres. IV) Vurdering af klimaeffekt vil køb af forskellige klimareduktioner, udarbejdes og præsenteres. SDU detailplanlægger forløbet og gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter, men det er vigtigt at de enkelte dele afrapporteres løbende til formidling og brug i aktivitet A). C) Eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse, ud fra eksempler. Alle netværk afsætter tid til at indsamle eksempler og kontakte virksomhederne for yderligere informationer. Green Network forstår redigering og udarbejdelse af tekster til formidling i forskellige medier, især Internet og pjecer. Dette gøres i 3. projektperiode. D) Videnskabelig baseret udredning udført af AAU, om den dialogbaserede netværksmetode. Aktivitet: Udarbejdelse af interviewguide baseret på litteraturstudier og møder med de ansvarlige bag de 4 netværk gennemføres i projektperiodens 1. fase. Empiriindsamling og behandling baseret på personinterviews med private & offentlig parter. Gennemføres i projektets 2. fase. Dokumentation i form af dansk afrapportering samt 1 international publikation og deltagelse i konference. Gennemføres i 3. fase. Anbefalinger baseret på cafedialog med netværksparter, og forskningsresultater indenfor organisation og netværk. Projektet afsluttes i 3. fase, men projektpartneren deltager i præsentationen af projektets resultater i aktivitet E i projektets 4. fase. E) Den fælles præsentation af klimatjek og redegørelsesmetoden Aktiviteten starter med planlægning ved projektstart. Der vælges en tovholder blandt de 4 netværk. Hovedaktiviteten sker i 4. projektperiode op til klimatopmødet. Det kan være en konference, messe eller lignende samtidig med en del pressearbejde o.lign. F) Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse sker periodevis og ved projektafslutning af Green Network. Hovedaktiviteter: marts august 2009 Aktiviteter og milepæle i de 4 projektperioder: 1:2008-1, 2:2008-2, 3:2009-1, 4: Se selvstændigt bilag med budget og tidsplan. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 20

21 De aktiviteter og milepæle der er relevante indenfor hver af de 4 projektperioder er fremhævet med rødt (og understreget). A) En række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, a. Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere. Her har vi indledt et samarbejde, der skal konkretiseres ved projektstart primo april. b. Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere på til at rådgive og motivere virksomhederne. I løbet af projektets første måned planlægges konkrete, f.eks. kurser og materialer. De første kurser er afvikles sidst i første projektperiode. Kurserne afholdes i de fleste netværk efter nærmere aftale. c. Kurser, seminarer og gå hjem møder for virksomheder. Møderækkes fastlægges ved projektstart, og det tilstræbes at holde arrangementer i alle dele af regionen. De første afvikles i første projektperiode hvor planen for afholdelsen af de øvrige foreligger. Det tilstræbes at holde kurser fordelt over hele projektforløbet, dog med en intensivering når resultaterne af B forligger. d. En særlig eksklusivklub for medlemmer af miljønetværkene der vil gøre en særlig klimaindsats. Aktiviteten planlægges i starten af 1. projektperiode, og det tilstræbes at de første virksomheder kan blive medlem af klubben i samme periode. I de efterfølgende projektperioder afholdes et antal arrangementer hvor medlemmernes behov tilstræbes tilgodeset. e. Det enkelte netværk vil søge at motivere sine kommunale medlemmers institutioner. Dette skal planlægges i tæt samarbejde med kommunernes øvrige klimatiltag. I Green Network har kommunerne en fælles målsætning om at blive bæredygtighedscertificerede senest 2010, og aktiviteten vil naturligt kunne indgå heri. Aktiviteten planlægges i 1. projektperiode, og de første arrangementer afholdes i 2. projektperiode. f. Miljønetværkene udarbejder alle artikler og pressemeddelelse om projektforløbet, og laver fælles pressearbejde for at få bragt historierne. De første bringes ved projektstart, og derefter mindst en gang om måneden i hele projektforløbet. g. Forbedring af netværkernes fælles manual på grundlag af Klimatjek i aktivitet B). Ændring af manualen sker i samarbejde mellem danske miljønetværk i Key2Green, og vil ske snarest muligt efter resultaterne af B) er tilgængelige. B) Udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU/systemanalyse. Aktiviteten igangsættes ved projektstart, og afsluttes i 3. periode. I) Nøgletal til CO2-udledning fra forskellige energianlæg indsamles og præsenteres II) Nøgletal for andre CO2-kilder indsamles og præsenteres III) Metoder til at vurdere CO2-belastning i indkøbte råvarer og underleverancer udarbejdes og præsenteres. IV) Vurdering af klimaeffekt vil køb af forskellige klimareduktioner, udarbejdes og præsenteres. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 21

22 SDU detailplanlægger forløbet og gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter, men det er vigtigt at de enkelte dele afrapporteres løbende til formidling og brug i aktivitet A). C) Eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse, ud fra eksempler. Alle netværk afsætter tid til at indsamle eksempler og kontakte virksomhederne for yderligere informationer. Green Network forstår redigering og udarbejdelse af tekster til formidling i forskellige medier, især Internet og pjecer. Dette gøres i 3. projektperiode. D) Videnskabelig baseret udredning udført af AAU, om den dialogbaserede netværksmetode. Aktivitet: Udarbejdelse af interviewguide baseret på litteraturstudier og møder med de ansvarlige bag de 4 netværk gennemføres i projektperiodens 1. fase. Empiriindsamling og behandling baseret på personinterviews med private & offentlig parter. Gennemføres i projektets 2. fase. Dokumentation i form af dansk afrapportering samt 1 international publikation og deltagelse i konference. Gennemføres i 3. fase. Anbefalinger baseret på cafedialog med netværksparter, og forskningsresultater indenfor organisation og netværk. Projektet afsluttes i 3. fase, men projektpartneren deltager i præsentationen af projektets resultater i aktivitet E i projektets 4. fase. E) Den fælles præsentation af klimatjek og redegørelsesmetoden Aktiviteten starter med planlægning ved projektstart. Der vælges en tovholder blandt de 4 netværk. Hovedaktiviteten sker i 4. projektperiode op til klimatopmødet. Det kan være en konference, messe eller lignende samtidig med en del pressearbejde o.lign. F) Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse sker periodevis og ved projektafslutning af Green Network. Hovedaktiviteter: september december 2009 Aktiviteter og milepæle i de 4 projektperioder: 1:2008-1, 2:2008-2, 3:2009-1, 4: Se selvstændigt bilag med budget og tidsplan. De aktiviteter og milepæle der er relevante indenfor hver af de 4 projektperioder er fremhævet med rødt (og understreget). A) En række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 22

23 klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, a. Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere. Her har vi indledt et samarbejde, der skal konkretiseres ved projektstart primo april. b. Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere på til at rådgive og motivere virksomhederne. I løbet af projektets første måned planlægges konkrete, f.eks. kurser og materialer. De første kurser er afvikles sidst i første projektperiode. Kurserne afholdes i de fleste netværk efter nærmere aftale. c. Kurser, seminarer og gå hjem møder for virksomheder. Møderækkes fastlægges ved projektstart, og det tilstræbes at holde arrangementer i alle dele af regionen. De første afvikles i første projektperiode hvor planen for afholdelsen af de øvrige foreligger. Det tilstræbes at holde kurser fordelt over hele projektforløbet, dog med en intensivering når resultaterne af B forligger. d. En særlig eksklusivklub for medlemmer af miljønetværkene der vil gøre en særlig klimaindsats. Aktiviteten planlægges i starten af 1. projektperiode, og det tilstræbes at de første virksomheder kan blive medlem af klubben i samme periode. I de efterfølgende projektperioder afholdes et antal arrangementer hvor medlemmernes behov tilstræbes tilgodeset. e. Det enkelte netværk vil søge at motivere sine kommunale medlemmers institutioner. Dette skal planlægges i tæt samarbejde med kommunernes øvrige klimatiltag. I Green Network har kommunerne en fælles målsætning om at blive bæredygtighedscertificerede senest 2010, og aktiviteten vil naturligt kunne indgå heri. Aktiviteten planlægges i 1. projektperiode, og de første arrangementer afholdes i 2. projektperiode. f. Miljønetværkene udarbejder alle artikler og pressemeddelelse om projektforløbet, og laver fælles pressearbejde for at få bragt historierne. De første bringes ved projektstart, og derefter mindst en gang om måneden i hele projektforløbet. g. Forbedring af netværkernes fælles manual på grundlag af Klimatjek i aktivitet B). Ændring af manualen sker i samarbejde mellem danske miljønetværk i Key2Green, og vil ske snarest muligt efter resultaterne af B) er tilgængelige. B) Udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU/systemanalyse. Aktiviteten igangsættes ved projektstart, og afsluttes i 3. periode. I) Nøgletal til CO2-udledning fra forskellige energianlæg indsamles og præsenteres II) Nøgletal for andre CO2-kilder indsamles og præsenteres III) Metoder til at vurdere CO2-belastning i indkøbte råvarer og underleverancer udarbejdes og præsenteres. IV) Vurdering af klimaeffekt vil køb af forskellige klimareduktioner, udarbejdes og præsenteres. SDU detailplanlægger forløbet og gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter, men det er vigtigt at de enkelte dele afrapporteres løbende til formidling og brug i aktivitet A). C) Eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse, ud fra eksempler. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 23

24 Alle netværk afsætter tid til at indsamle eksempler og kontakte virksomhederne for yderligere informationer. Green Network forstår redigering og udarbejdelse af tekster til formidling i forskellige medier, især Internet og pjecer. Dette gøres i 3. projektperiode. D) Videnskabelig baseret udredning udført af AAU, om den dialogbaserede netværksmetode. Aktivitet: Udarbejdelse af interviewguide baseret på litteraturstudier og møder med de ansvarlige bag de 4 netværk gennemføres i projektperiodens 1. fase. Empiriindsamling og behandling baseret på personinterviews med private & offentlig parter. Gennemføres i projektets 2. fase. Dokumentation i form af dansk afrapportering samt 1 international publikation og deltagelse i konference. Gennemføres i 3. fase. Anbefalinger baseret på cafedialog med netværksparter, og forskningsresultater indenfor organisation og netværk. Projektet afsluttes i 3. fase, men projektpartneren deltager i præsentationen af projektets resultater i aktivitet E i projektets 4. fase. E) Den fælles præsentation af klimatjek og redegørelsesmetoden Aktiviteten starter med planlægning ved projektstart. Der vælges en tovholder blandt de 4 netværk. Hovedaktiviteten sker i 4. projektperiode op til klimatopmødet. Det kan være en konference, messe eller lignende samtidig med en del pressearbejde o.lign. F) Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse sker periodevis og ved projektafslutning af Green Network. Milepæle: april august 2008 Aktiviteter og milepæle i de 4 projektperioder: 1:2008-1, 2:2008-2, 3:2009-1, 4: Se selvstændigt bilag med budget og tidsplan. De aktiviteter og milepæle der er relevante indenfor hver af de 4 projektperioder er fremhævet med rødt (og understreget). A) En række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, a. Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere. Her har vi indledt et samarbejde, der skal konkretiseres ved projektstart primo april. b. Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere på til at rådgive og motivere virksomhederne. I løbet AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 24

25 af projektets første måned planlægges konkrete, f.eks. kurser og materialer. De første kurser er afvikles sidst i første projektperiode. Kurserne afholdes i de fleste netværk efter nærmere aftale. c. Kurser, seminarer og gå hjem møder for virksomheder. Møderækkes fastlægges ved projektstart, og det tilstræbes at holde arrangementer i alle dele af regionen. De første afvikles i første projektperiode hvor planen for afholdelsen af de øvrige foreligger. Det tilstræbes at holde kurser fordelt over hele projektforløbet, dog med en intensivering når resultaterne af B forligger. d. En særlig eksklusivklub for medlemmer af miljønetværkene der vil gøre en særlig klimaindsats. Aktiviteten planlægges i starten af 1. projektperiode, og det tilstræbes at de første virksomheder kan blive medlem af klubben i samme periode. I de efterfølgende projektperioder afholdes et antal arrangementer hvor medlemmernes behov tilstræbes tilgodeset. e. Det enkelte netværk vil søge at motivere sine kommunale medlemmers institutioner. Dette skal planlægges i tæt samarbejde med kommunernes øvrige klimatiltag. I Green Network har kommunerne en fælles målsætning om at blive bæredygtighedscertificerede senest 2010, og aktiviteten vil naturligt kunne indgå heri. Aktiviteten planlægges i 1. projektperiode, og de første arrangementer afholdes i 2. projektperiode. f. Miljønetværkene udarbejder alle artikler og pressemeddelelse om projektforløbet, og laver fælles pressearbejde for at få bragt historierne. De første bringes ved projektstart, og derefter mindst en gang om måneden i hele projektforløbet. g. Forbedring af netværkernes fælles manual på grundlag af Klimatjek i aktivitet B). Ændring af manualen sker i samarbejde mellem danske miljønetværk i Key2Green, og vil ske snarest muligt efter resultaterne af B) er tilgængelige. B) Udarbejdelse af et klimatjek i samarbejde med SDU/systemanalyse. Aktiviteten igangsættes ved projektstart, og afsluttes i 3. periode. I) Nøgletal til CO2-udledning fra forskellige energianlæg indsamles og præsenteres II) Nøgletal for andre CO2-kilder indsamles og præsenteres III) Metoder til at vurdere CO2-belastning i indkøbte råvarer og underleverancer udarbejdes og præsenteres. IV) Vurdering af klimaeffekt vil køb af forskellige klimareduktioner, udarbejdes og præsenteres. SDU detailplanlægger forløbet og gennemførelsen af de beskrevne aktiviteter, men det er vigtigt at de enkelte dele afrapporteres løbende til formidling og brug i aktivitet A). C) Eksempler på redegørelsesarbejdets virkning med hensyn til energiledelse, ud fra eksempler. Alle netværk afsætter tid til at indsamle eksempler og kontakte virksomhederne for yderligere informationer. Green Network forstår redigering og udarbejdelse af tekster til formidling i forskellige medier, især Internet og pjecer. Dette gøres i 3. projektperiode. D) Videnskabelig baseret udredning udført af AAU, om den dialogbaserede netværksmetode. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 25

26 Aktivitet: Udarbejdelse af interviewguide baseret på litteraturstudier og møder med de ansvarlige bag de 4 netværk gennemføres i projektperiodens 1. fase. Empiriindsamling og behandling baseret på personinterviews med private & offentlig parter. Gennemføres i projektets 2. fase. Dokumentation i form af dansk afrapportering samt 1 international publikation og deltagelse i konference. Gennemføres i 3. fase. Anbefalinger baseret på cafedialog med netværksparter, og forskningsresultater indenfor organisation og netværk. Projektet afsluttes i 3. fase, men projektpartneren deltager i præsentationen af projektets resultater i aktivitet E i projektets 4. fase. E) Den fælles præsentation af klimatjek og redegørelsesmetoden Aktiviteten starter med planlægning ved projektstart. Der vælges en tovholder blandt de 4 netværk. Hovedaktiviteten sker i 4. projektperiode op til klimatopmødet. Det kan være en konference, messe eller lignende samtidig med en del pressearbejde o.lign. F) Projektstyring, koordinering, evaluering samt regnskabsaflæggelse sker periodevis og ved projektafslutning af Green Network. Milepæle: september februar 2009 Aktiviteter og milepæle i de 4 projektperioder: 1:2008-1, 2:2008-2, 3:2009-1, 4: Se selvstændigt bilag med budget og tidsplan. De aktiviteter og milepæle der er relevante indenfor hver af de 4 projektperioder er fremhævet med rødt (og understreget). A) En række tiltag overfor virksomheder og institutioner, for at få fokus på energi- og klimaproblematikken i redegørelsesarbejdet, a. Aftale med forsyningsselskabernes energirådgivere. Her har vi indledt et samarbejde, der skal konkretiseres ved projektstart primo april. b. Klæde myndighedernes miljøsagsbehandlere på til at rådgive og motivere virksomhederne. I løbet af projektets første måned planlægges konkrete, f.eks. kurser og materialer. De første kurser er afvikles sidst i første projektperiode. Kurserne afholdes i de fleste netværk efter nærmere aftale. c. Kurser, seminarer og gå hjem møder for virksomheder. Møderækkes fastlægges ved projektstart, og det tilstræbes at holde arrangementer i alle dele af regionen. De første afvikles i første projektperiode hvor planen for afholdelsen af de øvrige foreligger. Det tilstræbes at holde kurser fordelt over hele projektforløbet, dog med en intensivering når resultaterne af B forligger. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 18. December :14 26

Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato:

Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato: Valgte Prioriteter Projekt start dato: 1-10-2007 Projekt slut dato: 1-11- Bevilling A: Syddanmark: Socialfonden: Prioritet 2 - Udvidelse af arbejdsstyrken Vedhæftede filer Ingen 1. Information fra Vækstforum

Læs mere

Green Network. Dorthe Bramsen Clausen Vejle Kommune. Energi; energieffektivisering

Green Network. Dorthe Bramsen Clausen Vejle Kommune. Energi; energieffektivisering Bilag 26a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.718.550 kr. 1.718.550 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service Bilag 25a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.799.264 kr. 1.799.264 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister. FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

HVAD ER GREEN NETWORK?

HVAD ER GREEN NETWORK? 1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2011 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND VÆKSTHUSMIDTJYLLAND

1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND VÆKSTHUSMIDTJYLLAND ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Konkurrencemidler, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.2 Etablering og udvikling af nye virksomheder 1.2.2 Finansiering

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt for at sikre fortsat

Læs mere

Valgte Prioriteter. Break Break 1. Information fra Vækstforum. Break Break 2. Valg af indsatsområde og kategori

Valgte Prioriteter. Break Break 1. Information fra Vækstforum. Break Break 2. Valg af indsatsområde og kategori Valgte Prioriteter Projekt start dato: 1-10-2010 Projekt slut dato: 1-12-2011 Bevilling A: Bornholm: Regionalfonden: Prioritet 1 - Innovation og viden Vedhæftede filer Ingen Break Break 1. Information

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

1. ADMINISTRATIONSOPLYSNINGER

1. ADMINISTRATIONSOPLYSNINGER D E T L O K A L E B E S K Æ F T I G E L S E S R Å D F O R AAR H U S Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema 1. ADMINISTRATIONSOPLYSNINGER 1.1 Ansøger Her angives hvem, der søger bevillingen, her under

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet

Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet ANSØGNINGSVEJLEDNING 15. oktober 2013 J.nr. 3401/1001-6635 Ref. BJK Ansøgning om tilskud fra den grønne superpulje på Klima-, Energi- og Bygningsområdet - Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

TAL NO.17 SYDDANMARK I. Hjælp til de grønne regnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.17 SYDDANMARK I. Hjælp til de grønne regnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.17 Hjælp til de grønne regnskaber Region Syddanmark står bag den første kortlægning af CO 2 -udledning på kommuneplan. Det kan hjælpe de syddanske

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Break Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden. 1.3.

Break Break. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond. Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden. 1.3. ANSØGNINGSSKEMA: Den Europæiske Regionalfond Bornholm, Regionalfonden, Prioritet 1 - Innovation og viden Indsatsområde: Kategori: 1.3 Anvendelse af ny teknologi 1.3.2 Adgang til viden Ansøgte grunddata

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.

Læs mere

Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans

Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans Før du begynder at udfylde den elektroniske ansøgning, anbefaler vi, at du skriver denne vejledning ud og gennemlæser

Læs mere

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr.

Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000 kr. 1.600.000 kr. Bilag 21b Indstillingsskema til vækstforum Oprindelig ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond 0 kr. 0 kr. Den Europæiske Regionalfond 0 kr. 0 kr. Regionale erhvervsudviklingsmidler 1.600.000

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Mulighedernes Nordjylland

Mulighedernes Nordjylland Mulighedernes Nordjylland Ansøgningsskema til små projekter Dette ansøgningsskema bruges til ansøgning om støtte til projekter med et budget på højest 500.000 kr., men på mindst 100.000 kr. (bagatelgrænse).

Læs mere

Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune

Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune Opstart på Carbon20 projektet i Ballerup Kommune Carbon20 projektet har til formål at udbygge samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med henblik på, at flere virksomheder vil reducere deres udledning

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato: 1-3-2009

Valgte Prioriteter. 1. Information fra Vækstforum. 2. Valg af indsatsområde og kategori. 3. Stamoplysninger om ansøger. Projekt start dato: 1-3-2009 Valgte Prioriteter Projekt start dato: 1-3-2009 Projekt slut dato: 29-2-2012 Bevilling A: Syddanmark: Regionalfonden: Prioritet 1 - Innovation og viden Vedhæftede filer Bilag vedr. initiativ 4-7.doc Budget

Læs mere

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 27. september 2011 Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse 2012-2014 Byggeriets Arbejdsmiljøbus er en mobil konsulenttjeneste, som har til formål at formidle god arbejdsmiljøpraksis og viden om udvikling

Læs mere

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12.

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12. Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12. september 2017 September 2017 Energistyrelsen Program for mødet 1. Introduktion og

Læs mere

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen

Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen ERHVERVSKLIMAPANELET Afrapportering fra det strategiske partnerskab for klimaansvar i detailhandlen Oplæg til mødet i Erhvervsklimapanelet Marts 2009 Baggrund Det strategiske partnerskab for klimaansvar

Læs mere

J.nr.: 09/5571 Projektnavn: Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier (BIV) Ansøger: Afdeling for Kommunesamarbejde Adresse:

J.nr.: 09/5571 Projektnavn: Brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier (BIV) Ansøger: Afdeling for Kommunesamarbejde Adresse: Bilag 20b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 5.994.416,50 kr. 5.994.416,50 kr. Ansøger

Læs mere

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders

Læs mere

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013 VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning Vejle 14. januar 2013 De 4 syddanske VEU-centre VEU-center Syd Kommuner: Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Tønder VEU-center Fyn Kommuner: Odense,

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn]

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Navn og hjemsted 1 Fondens navn er [skriv navn på fonden] Fondens hjemsted er [skriv hjemstedskommune for fonden] Fonden er stiftet af Assens, Billund,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA) Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002 763 850 Kontaktperson: Christian

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Energisynskonsulenter

Energisynskonsulenter ANSØGNING Energisynskonsulenter ANSØGNINGSSKEMA Navn: Adresse: Postnr. og by: Virksomhed: Adresse: Postnr. og by: CVR- nr.: Er De ansat? Selvstændig? Søger på A-niveau? B-niveau? Underskrift: Dato: (Med

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne

Læs mere

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Indhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser

Indhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektleder Jens Dolin, Institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE Øster Voldgade 3 1350 København K Telefon: +45 353-20420 Telefon

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Ikke til stede: Lars Kilhof

Læs mere

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 20.06.13 kl. 16:30 i mødelokale 1 Medlemmer: Hans Barlach (C) Brian Hemmingsen (A) Battal Kücükavci (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Side 2 af 6 Hjælpetekst til felt 18: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående oplysninger om ansøger 18. Postadresse (evt. fortsat) Hjælpetekst til felt 19: Udfyldes kun hvis afvigelse fra ovenstående

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere