Inspirationsforløb i faget matematik i klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6."

Transkript

1 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse

2 Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet 4 Relationsmodellen 5 Planlægningsfasen 6 Elevforudsætning 6 Evaluering 6 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet 8 Valg af undervisningsaktiviteter 11 Undervisningsdifferentiering 11 Gennemførelsesfase 13 Evalueringsfase 16 2 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

3 Indledning Inspirationsforløbet beskriver planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb ud fra læringsmålstyret undervisning. Undervisningsforløbet er opbygget efter den didaktiske ramme for læringsmålstyret undervisning. Du kan læse mere i vejledningen om læringsmålstyret undervisning i folkeskolen på htpp://ffm.emu.dk /laeringsmaalstyret-undervisning. Undervisningsforløbet er udarbejdet af et konsortium bestående af UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Pædagogik og Læring (DPU), Aarhus Universitet, i samarbejde med Undervisningsministeriet. Inspirationsforløbene er udgivet af Undervisningsministeriet, Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 3

4 Undervisningsforløbet Undervisningsforløbet beskriver læringsmålstyret undervisning i faget matematik i en 6. klasse, hvor der arbejdes med stofområdet statistik og sandsynlighed. Området giver gode muligheder for, at eleverne tilegner sig dele af modellerings-, hjælpemiddel- og kommunikationskompetencerne. Eleverne samler i forløbet data om deres eget liv og sammenligner dem med data fra en fiktiv 6. klasses blog på Skoleblogs.dk. Forløbet indeholder fem moduler. Mål for forløbet Forløbet tager udgangspunkt i følgende Fælles Mål for klasse: Der er tre aktive verber i færdighedsmålene: Tolke, gennemføre og sammenligne. I elevernes egen undersøgelse sikres det, at verberne kommer i spil i den nævnte rækkefølge. De tre udvalgte kompetencer er medspillere i arbejdet med de faglige begreber. Ved at anbringe forløbet i rammen med Skoleblogs får eleverne mulighed for at sætte de faglige begreber og kompetencerne i samspil på en motiverende måde med både en klar afsender og en synligt defineret modtager. Undervisningsforløbet udfoldes kronologisk. Målstyret undervisning planlægges og gennemføres ud fra relationsmodellen. Matematiske kompetencer Modellering Hjælpemiddel Kommunikation Stofområder Statistik og sandsynlighed Eleven kan sammenligne datasæt ud fra hyppigheder, frekvenser og enkle statistiske deskriptorer. Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser. Eleven kan anvende enkle matematiske modeller. Eleven kan vælge hjælpemidler efter formål. Eleven kan kommunikere varieret med og om matematik. 4 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

5 Relationsmodellen Nedenfor ses et uddrag af de fire faktorer i læringsmålstyret undervisning i undervisningsforløbet. Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Læringsmål for undervisningsforløbet Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Evaluering Eleverne kan formulere spørgsmål og lave kategorier til egen Eleverne udvælger en artikel fra bloggen, som de ønsker at anvende til sammenligning med deres egen klasse. Eleverne formulerer spørgsmål og laver kategorier til deres egen Eleven planlægger og gennemfører undersøgelse med flere spørgsmål i forskellige kategorier. Modulet sluttes med fælles samtale i klassen, hvor der drøftes og gives eksempler på gode, brugbare spørgsmål, og det drøftes, hvilke opgaver der gav problemer. Eleverne udfører pilotundersøgelse i deres egen gruppe og retter efterfølgende på baggrund af de erfaringer, de gør i den aktivitet.

6 Planlægningsfasen Stofområdet statistik giver gode muligheder for, at eleverne tilegner sig dele af modellerings-, hjælpemiddel- og kommunikationskompetencerne. Modelleringskompetencen tager udgangspunkt i elevernes hverdagserfaringer, og statistiske data bearbejdes med deskriptorer og diagrammer, som kræver brug af hjælpemidler til formidlingen ofte med anvendelse af digitale værktøjer. I formidlingen af resultaterne af de statistiske resultater anvendes kommunikationskompetencen. Gennem egne undersøgelser kan eleverne sammenligne data, der vedrører deres eget liv, med data fra en såkaldt helt almindelig dansk 6. klasse i denne situation fiktivt beskrevet via en Easy Paper på Skoleblogs. Her har NørreSkole6c oprettet en blog, hvor de anvender statistik til at undersøge forskellige forhold i deres egen klasse. Eleverne har her bl.a. undersøgt, hvor langt de har til skole, hvilke fritidsinteresser de har, og i hvilke måneder de har fødselsdag. Resultaterne af undersøgelserne beskrives i artikler på bloggen. Elevforudsætning Elever har arbejdet med emnet tidligere i skoleforløbet, så det forudsættes, at eleverne: - Har nogen erfaring med at anvende grafiske fremstillinger af data og har kendskab til pinde- og cirkeldiagrammer. - Har anvendt deskriptorerne mindsteværdi, størsteværdi og typetal. - Kan anvende og tolke matematiske resultater i forhold til enkle hverdagssituationer. - Har erfaring med og kan anvende digitale værktøjer til undersøgelser, enkle tegninger og beregninger. - Kan kommunikere mundtligt og visuelt i matematik samt vise matematisk tænkning med uformelle skriftlige noter og tegninger. Evaluering Forløbets første modul giver læreren mulighed for at skaffe sig indblik i kunnen og viden hos den enkelte elev via formativ vurdering. Eleverne gennemlæser artikler på bloggen og udvælger en, de ønsker at fremlægge for klassen. Gennem forberedelse af denne præsentation benytter eleverne sig af deres viden og kunnen inden for området. I denne præsentation får vi fokus på, i hvor høj grad eleverne anvender de begreber, de har med som forudsætning for dette forløb. Ved præsentation af artiklen har læreren fokus på elevernes brug af fagsprog, der indikerer kendskab 6 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

7 til begreber som data, hyppighed og anvendelse af deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde og typetal. Ved præsentation stiller læreren spørgsmål som oplæg til samtale i klassen, fx: Er der forskel på pinde- og cirkeldiagram, og hvorfor tror I, der i denne undersøgelse er valgt det ene frem for det andet? Hvilke informationer giver data, som er angivet i et skema? Hvad betyder mindre end 2 søskende i gennemsnit, og hvordan er det beregnet? Hvordan kan vi finde frem til, hvor mange der er med i undersøgelsen? Hvor mange går der i klassen? Kan vi ud fra cirkeldiagrammet se, hvor mange der har været med i undersøgelsen? Hvis der står, at pigerne sms er 65 % og drengene 35 %, er det så rigtigt, at pigerne sms er cirka dobbelt så meget som drengene? Hvad betyder frekvens? En af grupperne havde valgt at arbejde med undersøgelsen Hvem går til hvad?. De undersøger, hvor mange der går til fodbold, gymnastik, svømning osv., men finder undervejs ud af, at det med disse data giver ikke mening at finde deskriptorer. Gruppen drøfter, hvordan de skulle have spurgt for at kunne beregne, hvor mange forskellige sportsgrene, en elev i gennemsnit går til. Læreren har fokus på elevernes overvejelser af, hvilke undersøgelser eleverne i 6.c på NørreSkole har foretaget for at frembringe data, hvordan data er bearbejdet, og hvordan eleverne har bearbejdet disse data til artikler. Også nu er læreren opmærksom på elevernes anvendelse af faglige begreber i præsentationerne. Hvis eleverne ikke benytter de statistiske deskriptorer i deres præsentation, kan læreren efterfølgende vælge at arbejde med udvalgte deskriptorer. Det kan gøres ved, at hver gruppe arbejder med en af deskriptorerne og derefter fremlægger for klassen. I samtalesituationen får eleverne afdækket et eventuelt behov for at få kendskab til begreber, så forløbets mål giver mening for eleverne. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 7

8 Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet I tilknytning til hvert af forløbets læringsmål er formuleret tegn på forskellige grader af målop- fyldelse. Tegnene er knyttet til de konkrete aktiviteter, der er i forløbet. Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan aflæse og forklare fordelingen af data i et pindediagram. Eleverne kan aflæse og forklare fordelingen af data i et cirkeldiagram. Eleverne kan anvende mindsteværdi, størsteværdi og typetal i beskrivelse af diagram. Eleverne kan læse multimodale tekster. Tegn på læring Eleven beskriver fordeling af data i et pindediagram/cirkeldiagram. Eleven beskriver data ud fra den grafiske fremstilling og anvender særlige kendetegn ved data som typetal, mindsteværdi og størsteværdi i beskrivelsen. Eleven beskriver data ud fra den grafiske fremstilling og relaterer til særlige kendetegn ved data som typetal, mindsteværdi og størsteværdi i beskrivelsen. Eleven redegør for, hvilke diagrammer der er bedst egnede til at beskrive de aktuelle data. Eleverne kan formulere spørgsmål og lave kategorier til egen Eleven planlægger og gennemfører undersøgelse med enkelte spørgsmål og enkle kategorier. Eleven planlægger og gennemfører undersøgelse med få spørgsmål og forskellige kategorier. Eleven planlægger og gennemfører undersøgelse med flere spørgsmål og forskellige kategorier.»» Eleven planlægger og gennemfører undersøgelse med flere spørgsmål og forskellige typer af kategorier og redegør for udvælgelsen af kategorier. 8 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

9 Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan sortere data, udvælge diagrammer og relevante deskriptorer til beskrivelse af egen Eleverne kan udføre de valgte diagrammer med digitalt værktøj. Tegn på læring Eleven sorterer data og anvender hyppighed til beskrivelse af data. Eleven anvender digitalt værktøj til opstilling af hyppighed/ frekvenstabel. Eleven sorterer data og anvender hyppighed/frekvens til beskrivelse af data. Eleven finder enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde og typetal. Eleven sorterer data og anvender hyppighed/frekvens til beskrivelse af data. Eleven finder enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal, median og gennemsnit. Eleven sorterer data og anvender hyppighed/frekvens til beskrivelse af data. Eleven finder enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal, median og gennemsnit samt anvender diagrammer til formidling af data. Eleven redegør for valg af deskriptorer og egnede hjælpemidler til formålet. Eleverne kan sammenligne egen undersøgelse med anden tilsvarende Eleverne kan udvælge relevante ligheder og forskelle. Eleverne kan forberede præsentation af egen Eleven sammenligner lige store datasæt ved hyppigheder og/eller ved pindediagram. Eleven angiver enkelt lighed og/eller forskel på datasæt. Eleven sammenligner datasæt af forskellig størrelse ved brug af frekvens samt pindediagram/cirkeldiagram. Eleven angiver enkelt lighed og/eller forskel på datasæt. Eleven sammenligner datasæt af forskellig størrelse ved brug af frekvens samt pindediagram/cirkeldiagram. Eleven angiver flere ligheder og/eller forskelle på datasæt og benytter enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal. Eleven sammenligner datasæt ved begrundet valg af hyppighed, frekvens, pindediagram og cirkeldiagram. Eleven anvender enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal, median og gennemsnit i angivelse af ligheder og/eller data.»» Eleven kan redegøre for valg af deskriptorer og egnede hjælpemidler i forhold til formålet. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 9

10 Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan præsentere egen Eleverne kan præsentere sammenligning af egen undersøgelse med tilsvarende Eleverne kan benytte fagsprog i præsentationen. Eleverne kan forklare ligheder og forskelle i sammenligningen. Tegn på læring Eleven præsenterer egen undersøgelse ved at sortere data og opstille hyppigheder. Eleven præsenterer egen undersøgelse ved at sortere data og lave en grafisk fremstilling med pindediagram/cirkeldiagram. Eleven præsenterer egen undersøgelse ved at sortere data og lave en grafisk fremstilling med pindediagram/cirkeldiagram. Eleven anvender enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal, median og gennemsnit til sin præsentation. Eleven præsenterer egen undersøgelse ved at sortere data og lave en grafisk fremstilling med pindediagram og/eller cirkeldiagram. Eleven anvender enkle deskriptorer som mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal, median og gennemsnit til sin præsentation. Eleven anvender enkle deskriptorer til at tolkning af undersøgelse og/eller til sammenligning med anden Eleverne kan formulere spørgsmål og lave kategorier til egen Eleverne kan sortere data, udvælge diagrammer og relevante deskriptorer til beskrivelse af egen Eleverne kan præsentere egen Eleverne kan beskrive og designe udvalgte diagrammer ved hjælp af digitale værktøjer. Eleven præsenterer egen undersøgelse udelukkende med det valgte diagram eller skema. Undersøgelsens resultater kommenteres ikke. Eleven præsenterer egen undersøgelse med udvalgt diagram eller skema, og der inddrages relevante deskriptorer i denne præsentation. Eleven præsenterer egen undersøgelse med udvalgt diagram eller skema. Relevante deskriptorer inddrages og tolkning formidles i hverdagssprog. Eleven kan beskrive indhold i diagrammer. Eleven kan udføre et enkelt pinde- og cirkeldiagram i digitalt værktøj. Eleven kan designe diagram med relevante enheder, titler m.v. i digitalt værktøj. Eleverne kan arbejde med multimodale tekster. Eleven kan arbejde med tekst og diagram i sammenhæng. Eleven kan redegøre for sammenhæng mellem tekst og diagram.»» Eleven kan formidle en artikel, hvor der indgår tekst, diagram og illustration. 10 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

11 Valg af undervisningsaktiviteter For at opnå de opstillede mål, som de er beskrevet i afsnittet Gennemførselsfasen, skal eleverne først læse og tolke NørreSkoles6c s beskrivelse af sig selv med statistiske begreber på deres skoleblog. Teksterne her er multimodale, da de består af forskellige typer tekst i samspil med diagrammer. En del af iscenesættelsen kunne være at læse et par af artiklerne igennem sammen for på den måde at sikre sig, at eleverne via den faglige læsning har forstået indholdet. For at nå de opstillede mål her skal eleverne derefter i grupper tolke tekster og diagrammer i udvalgte artikler. Derefter skal eleverne selv iværksætte tilsvarende undersøgelser med samme eller andre temaer. På vej mod målet med disse undersøgelser skal eleverne foretage en lille pilotundersøgelse blandt gruppens medlemmer. Den skal Modul 2 afdække, om spørgsmålet forstås, og om de kategorier, eleverne har valgt, er egnede til at give et klart indtryk af det valgte tema. Undersøgelserne skal bearbejdes med statistiske begreber og hjælpemidler for derefter at blive kommunikeret i en tilsvarende skoleblog. Skoleblogs tilbyder mange forskellige udtryksmuligheder, men det vil nok være naturligt at vælge webavis af hensyn til kravet om sammenligning. En skoleblog kan gøres tilgængelig på forskellige niveauer, men uanset hvilket der bliver valgt, stilles der præcise krav til de artikler, eleverne vælger at lægge ind. Det betyder, at der sammen med anvendelsen af begreber og diagrammer stilles krav til sproget om korrekthed og præcision. Det er afgørende, at de, der kommunikeres til, ikke er i tvivl om budskabet. En gruppe elever har lavet et spørgeskema med overskriften Hvad er dit yndlingsfag? De har angivet dansk, matematik, engelsk og andet som svarmuligheder. Pilotundersøgelsen giver ét svar på matematik(!) og fire på andet. De fire, der svarer andet viser sig efterfølgende at dække over hjemkundskab, og eleverne indser, at de i deres endelige undersøgelse er nødt til at angive flere svarmuligheder. Når I skal skrive jeres egen skoleblog, så er det vigtigt, at I skriver, så alle kan forstå det. I kan lave den statistiske undersøgelse og beskrivelse, men det nytter ikke, at I bare skriver fx typetallet er 7, for det forstår hr. og fru Danmark ikke. Så husk også at skrive i hverdagssprog i jeres artikel. Lærer Undervisningsdifferentiering Undersøgelserne, som eleverne tager udgangspunkt i, er eksempler fra en meget simpel præsentation. Der er et enkelt diagram (pindeeller cirkeldiagram) til præsentation med både frekvenstabel, diagram og deskriptorer som eksempelvis typetal, gennemsnit m.v. Det giver eleverne mulighed for at vælge en undersøgelse til den første præsentation i Modul 1, inden for deres nærmeste udviklingszone. På bloggen findes en præsentation af de væsentligste deskriptorer og begreber, og denne kan bruges både som opslagsværk og til elevernes selvstændige fordybelse i begreberne. Forløbet foregår ved veksling mellem gruppearbejde, præsentation og klassedialog. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 11

12 Iscenesættelserne, med udgangspunkt i elevernes egne valgte undersøgelser, inviterer til elevmedbestemmelse og understøtter elevernes udvikling af egen læringskompetence, idet de får skærpet opmærksomhed på egne læringsmål. Herved gives mulighed for både at skabe progression i elevernes læring og for at differentiere undervisningen. Både gruppearbejdet og præsentationerne gør det muligt for læreren at vejlede differentieret og stille spørgsmål til eleverne på flere niveauer. 12 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

13 Gennemførelsesfase Læringsaktiviteterne indledes med fælles introduktion i hvert af modulerne, der alle indeholder iscenesættelse, aktiviteter og fællesgørelse. Iscenesættelsen indeholder introduktion med de tre elementer: Det som I skal lære i dette modul er Derfor skal I arbejde med Når I er færdige med modulet, skal I kunne Gennem læsning af artiklerne, undersøgelserne og fællesgørelserne præsenterer læreren forløbets begreber. Undervejs i forløbet sikrer læreren, at indholdet sprogliggøres, og at fagsproget tilbydes gennem dialog med eleverne i arbejdet med aktiviteterne. I forløbets midterste moduler arbejder eleverne i grupper. Her bruger de begreberne til at tilrettelægge og udføre undersøgelser, som de kan sammenligne med klassen på bloggen det kan være i forhold til en af de eksisterende, eller det kan være en anden Ved den sidste præsentation er der særlig fokus på diskussion af forskelle i begrebernes betydning. Det er vigtigt, at oplægget til arbejdet formuleres på en sådan måde, at det er opgaven i sig selv, der på samme tid kræver og motiverer til, at eleverne lærer de statistiske begreber og anvender de matematiske kompetencer. Efter forløbet skal eleverne kunne sammenligne datasæt ud fra hyppigheder, frekvenser, samt de statistiske deskriptorer mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal og gennemsnit. Eleverne skal kunne gøre rede for begreberne og bruge dem til at beskrive forskelle og ligheder mellem datasæt. Modul 1 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Eleverne kan aflæse og forklare fordelingen af data i et pindediagram. Eleverne kan aflæse og forklare fordelingen af data i et cirkeldiagram. Eleverne kan anvende mindsteværdi, størsteværdi og typetal i beskrivelse af diagram. Eleverne kan læse multimodale tekster. Iscenesættelse Undervisningen starter med et fælles oplæg, hvor skolebloggen og dens indhold præsenteres. Forløbets samlede mål og målet for dette modul præsenteres for eleverne. Aktiviteter Eleverne læser alle artikler på bloggen, og indholdet diskuteres, emnerne genkendes og sammenholdes med egne erfaringer. Hver gruppe udvælger en artikel og afsøger teksten for relevante informationer. Fokus er her på læsning og sammenkædning af tekst og data. Eleverne forbereder en præsentation med forklaring og tolkning af artiklens fremstilling af data og den tilhørende tekst. Hvis teksten indeholder deskriptorer, inddrages disse i præsentationen. Fællesgørelse Grupperne præsenterer den valgte undersøgelse for klassen. Der kan være flere grupper, der har valgt at præsentere samme undersøgelse, det skærper blot elevernes og lærerens opmærksomhed på, hvad der præsenteres, hvilke informationer der kan tolkes ud af artiklen osv. Læreren stiller uddybende spørgsmål, sammenholder forskellige elevudsagn osv. (se under afsnittet om evaluering). Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 13

14 Modul 2 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Eleverne kan formulere spørgsmål og lave kategorier til egen Iscenesættelse Undervisningen tager udgangspunkt i en undersøgelse, som læreren har tilrettelagt, så eleverne får erfaring med nødvendigheden af overvejelser om formulering af spørgsmål og kategorier i deres egen Aktiviteter Eleverne udvælger en artikel fra bloggen, som de ønsker at anvende til sammenligning med deres egen klasse. Eleverne formulerer spørgsmål og laver kategorier til deres egen Eleverne udfører pilotundersøgelse i deres egen gruppe og retter efterfølgende på baggrund af de erfaringer, undersøgelsen gav dem. Fællesgørelse Modulet sluttes med fælles samtale i klassen, hvor der drøftes og gives eksempler på gode, brugbare spørgsmål og spørgsmål, der gav problemer. Modul 3 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Eleverne kan sortere data, udvælge diagrammer og relevante deskriptorer til beskrivelse af egen Eleverne kan udføre de valgte diagrammer med et digitalt værktøj. Iscenesættelse Eleverne præsenteres for målet for modulet, og via fælles samtale om deskriptorerne gøres der rede for, hvordan de bestemmes, og hvilken information de giver om data. Aktiviteter Eleverne skal lave en statistisk beskrivelse af data. Data ordnes og sorteres efter kategori eller størrelse. Der udvælges diagramtype og deskriptorer. Der vælges hjælpemiddel til udførsel af diagrammer. Eleverne skriver artikel om deres egen undersøgelse til klassens blog. Fællesgørelse Sammenhæng mellem type af data og mulig beskrivelse drøftes. Grupperne gør rede for de erfaringer, de har gjort sig og problemer, de er stødt ind i. Et eksempel på et problem kan være, at en gruppe har lavet en undersøgelse udelukkende med kategorivariable og efterfølgende har forsøgt at beregne gennemsnittet. 14 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

15 Modul 4 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Eleverne kan sammenligne egen undersøgelse med anden tilsvarende Eleverne kan udvælge relevante ligheder og forskelle. Eleverne kan forberede præsentation af egen Iscenesættelse Undervisningen starter med en fælles samtale om at sammenligne undersøgelser med udgangspunkt i spørgsmål som: Hvad er vigtigt at få med, og hvordan kan vi formidle dette? Hvordan sætter vi det ind i kontekst? Hvad vil det sige at formidle en statistisk undersøgelse? Hvad kræver det af læseren og af formidleren? Aktiviteter Eleverne forbereder sammenligning af deres undersøgelse med den udvalgte fra bloggen. Hvilke forskelle og ligheder kan de beskrive? Sammenligningen skal indgå i elevernes egen artikel på bloggen. Fællesgørelse Fællesgørelse foregår dels i grupperne omkring de enkelte artikler og dels i den fælles samtale omkring det aktuelle indhold i bloggen. Krav og forventninger til præsentation af undersøgelserne repeteres. Modul 5 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Eleverne kan præsentere gruppens egen Eleverne kan præsentere sammenligning af egen undersøgelse med tilsvarende Fællesgørelse Hele modulet er fællesgørelse. Klassens egen blog er nu klar til præsentation. Hver gruppe præsenterer/formidler deres artikel. Læreren stiller uddybende spørgsmål, sammenholder forskellige elevudsagn og sætter på denne måde fokus på de opstillede læringsmål. Eleverne kan benytte fagsprog i præsentationen. Eleverne kan forklare ligheder og forskelle i sammenligningen. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 15

16 Evalueringsfase Gennem præsentationer, klassesamtaler og dialog synliggøres elevens læring. Læreren får herigennem indblik i det lærte. Læreren vurderer gennem første præsentation, om eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for selv at lave en undersøgelse, og om de er i stand til at benytte udvalgte deskriptorer i deres præsentation. På denne baggrund justerer læreren forløbet med gennemgang af begreberne og udførsel af diagrammer ved hjælp af digitale værktøjer. Datawall Til støtte for elevernes eget indblik i det lærte udarbejdes en såkaldt datawall. Læringsmålene for hvert modul omsættes til færdighedsmål for eleverne. Efter hvert modul noterer eleverne med et kryds i det relevante felt, om de har fået mere viden. Der kan godt sættes mere end ét kryds i hvert felt for at tilkendegive, at man efter modul 2 ved mere om et givet begreb end efter modul 1. Nu er der 10 minutter tilbage. Det betyder, I skal sætte X på datatavlen, hvis I har fået mere viden, end I havde før. Har I for eksempel lært at beregne, og har I lært at tolke, så skal I sætte et kryds. Hvis ikke, sætter I ikke noget kryds. Lærer 16 Inspirationsforløb i faget matematik i klasse

17 Elevlogbog Fra Sisses og Freyas logbog Vi har lavet videre på vores matematik emne i målstyret undervisning i statistik. Vi har næsten fået skrevet det hele ind i Word, og er derfor snart klar til at sætte det ind på hjemmesiden, som Ritter har gjort klar til os. Vi synes, at det er en sjov, spændende og udfordrende opgave, fordi den er anderledes, på den måde at vi skal sætte det ind på en hjemmeside, hvor alle kan se det, og fordi at vi ikke har så lang tid til det, som vi plejer at have. Vi har nået rimelig meget på kort tid ved dette emne, vi har hen af vejen lært hvad både mindste og største værdi, mindste værdi er det tal, der er færrest af, og største værdien er den, der er flest af, fx 4, 4, 7, 1, 1, 1. Her er mindsteværdien 7, fordi der kun er en af den, og største værdien er 1, fordi at der er flest 1 ere. Vi har også lært, hvad typetallet er, det er det tal, der kommer mest fx 1, 3, 5, 2, 2. Her er typetallet 2, fordi at det er det tal der bliver nævnt flest gange. Fra Benjamins logbog Det var sjovt at arbejde med målstyret undervisning, fordi man har nogle få mål for hvert modul, og man får kun opgaver, som passer til målene i modulet. Vi skulle lave en kladde til en undersøgelse, som vi senere skulle gå i dybden med. Det var hyggeligt, da Mikael var på besøg. Vi skulle fremlægge vores kladde for klassen, inklusive Tina og Mikael, og de spurgte ind til, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde og hjalp os lidt på vej. I og med man kun får opgaver, som passer til målene i modulet, lærer man nemmere og hurtigere de ting, man skal kunne, når man er færdig med modulet. Nogle af målene var lidt svære, men man lærte dem hurtigt. Inspirationsforløb i faget matematik i klasse 17

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Arbejdsplan generel Tema 4: Statistik

Arbejdsplan generel Tema 4: Statistik Arbejdsplan generel Tema 4: Statistik Formål: Eleverne skal få kendskab til og kunne forklare forskellige begreber inden for det statistiske emne. Der bliver alene arbejdet med enkelobservationer. Grupperede

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Huskeliste Printark. U4 Tastetider U5 Hvor hurtigt regner du? E4 Begreber og fagord - Statistik. Materialer. Mobiltelefon Stopur

Huskeliste Printark. U4 Tastetider U5 Hvor hurtigt regner du? E4 Begreber og fagord - Statistik. Materialer. Mobiltelefon Stopur Statistik - Lærervejledning Om kapitlet I dette kapitel om statistik skal eleverne arbejde med statistik og lære at indsamle, beskrive, bearbejde og præsentere store mængder af tal og data. I kapitlet

Læs mere

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015 Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 At I får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen indblik i didaktiske forskeres anbefalinger til undervisningen i statistik

Læs mere

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 opstille og synliggøre læringsmål knyttet til repræsentation og symbolbehandling på forskellige klassetrin udvikle og vurdere undervisningsaktiviteter

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

9 Statistik og sandsynlighed

9 Statistik og sandsynlighed 9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Enkeltobservationer: kunne skabe overblik over statistisk materiale og anvende udvalgte

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Statistik og sandsynlighedsregning

Statistik og sandsynlighedsregning Statistik og sandsynlighedsregning DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Indhold og mål Mål At I får får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen får indblik i didaktiske

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning Tirsdag 2. september 2014, Hørsholm Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. UCC Videreuddannelse, Programmet Læring og Didaktik Mål med

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Modellering med Målskytten

Modellering med Målskytten Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl.

Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Mindmaps og begrebsudvikling i matematik i 6.kl. Målsætning: Lærermål: At observere på og udvikle brugen af mindmaps i forbindelse med begrebsudvikling og evaluering af matematiske begreber i matematik

Læs mere

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå.

Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Statistik er at behandle en stor mængde af tal, så de bliver lettere at overskue og forstå. Hvis man fx samler de karakterer, der er givet til en eksamen i én stor bunke (se herunder), kan det være svært

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 11. Denne

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer.

Statistik. Kvartiler og middeltal defineres forskelligt ved grupperede observationer og ved ikke grupperede observationer. Statistik Formålet... 1 Mindsteværdi... 1 Størsteværdi... 1 Ikke grupperede observationer... 2 Median og kvartiler defineres ved ikke grupperede observationer således:... 2 Middeltal defineres ved ikke

Læs mere

statistik og sandsynlighed

statistik og sandsynlighed brikkerne til regning & matematik statistik og sandsynlighed trin 2 preben bernitt brikkerne statistik og sandsynlighed 2 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-20-6 2004 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse

Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse Inspirationsforløb i faget dansk i 5.-6. klasse Fortællertyper og fortællerpositioner i fiktionstekster et inspirationsforløb om litteraturundervisning i 5. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Middelværdi med mere... 76 Hyppighed og frekvens... 77 Diagrammer... 78 Hvilket diagram er bedst?... 80 Grupperede observationer...

Middelværdi med mere... 76 Hyppighed og frekvens... 77 Diagrammer... 78 Hvilket diagram er bedst?... 80 Grupperede observationer... Statistik Middelværdi med mere... 76 Hyppighed og frekvens... 77 Diagrammer... 78 Hvilket diagram er bedst?... 80 Grupperede observationer... 81 Statistik Side 75 Når man skal holde styr på mange oplysninger,

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Statistikkompendium. Statistik

Statistikkompendium. Statistik Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik

Læs mere

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Ringsted, 17.-18. september, 2015

Ringsted, 17.-18. september, 2015 Ringsted, 17.-18. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det synlige

Læs mere

Læseplan for matematik. 10. klasse

Læseplan for matematik. 10. klasse Læseplan for matematik 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Matematiske kompetencer 4 Tal og algebra 6 Geometri og måling 7 Statistik og måling 8 Tværgående emner Sproglig udvikling

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere