Region Hovedstaden. Livet med KOL Region Hovedstaden, Livet med KOL. Viden og gode råd til dig og dine pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden. Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013. Livet med KOL. Viden og gode råd til dig og dine pårørende"

Transkript

1 Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013 Region Hovedstaden Livet med KOL Viden og gode råd til dig og dine pårørende

2 Kolofon Foto Jesper Glyrskov, fotograf / Vibeke Sode, diætist / Gitte Stage, diætist / Maiken Beck, diætist Grafik Region H Design / Pjecen er en revision af publikationen KOL-Rehabilitering, 2008 (SIKS-projektet). Arbejdsgruppe Rikke Høgsbro Holm, Sygeplejerske, Forebyggelsescenter, Østerbro Birgitte M. Hansen, Klinisk diætist, Forebyggelsescenter, Østerbro Marie Lavesen, Sygeplejerske, Nordsjællands Hospital, Hillerød Birgitte Palm, Fysioterapeut, Forebyggelsescenter, Østerbro Vibeke Sode, Klinisk diætist, Center for Kræft og Sundhed, København Helle Hilding-Nørkær, Region Hovedstaden Lene Schack-Nielsen, Region Hovedstaden Marianne Kofod Mogensen, Konsulent, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Mette Davidsen, Projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

3 Indhold Forord 05 Hvad er KOL? 06 Symptomer på KOL 06 Hvordan konstateres KOL 07 Lungernes funktion 08 Åndenød 10 Hvad kan forværre dine symptomer 12 Akut forværring 12 Angst og åndenød 14 Vejrtrækningsteknikker 15 Stillinger der kan aflaste din åndenød 16 Behandling 18 Rygeophør 18 Medicin 20 Iltbehandling i hjemmet 21 Dagligdagen med KOL 22 Fysisk aktivitet og træning 22 Hosteteknikker 23 PEP-fløjte 24 Afslapning 25 KOL, kropsvægt og mad 26 KOL og sex 32 Rejser og forsikring 34 Hvordan bruger du kræfterne bedst i din hverdag 35 Dit møde med sundhedsvæsenet 37 Forberedelse til lægebesøg og lignende 37 Pårørende 39 Gode råd til dig med KOL 39 Om at være pårørende til et menneske med KOL 39 Gode råd til dig som pårørende 40 Din personlige handleplan/huskeliste 41 Et eksempel på en handleplan 42 Min handleplan 43 Få mere at vide 44 Hjemmesider 44 Patientforeninger 44 Bilag 45 Ordliste 45 Klassifikation af KOL sværhedsgrad 46 Medicinvirkning og bivirkninger 47 Hjemmelavet koldskål 50 Åndenødsskala 50 Egne noter 51

4

5 Forord I denne pjece vil du og dine pårørende kunne genopfriske emner, som er blevet gennemgået i KOL-rehabiliteringsforløbet. Målet med et rehabiliteringsforløb er at få viden og redskaber, som kan hjælpe dig og din familie til at leve et så godt liv med KOL som muligt. I rehabiliteringsforløbet har du måske fået præsenteret muligheden for at lave en personlig handleplan. Denne plan kan bruges til at overveje, hvordan du fastholder nye vaner, og hvordan du udnytter dine kræfter og ressourcer bedst muligt, både på gode og mindre gode dage. Bagerst i denne pjece er der sider, du kan bruge til at lave din egen handleplan. I pjecen er de enkelte emner kort beskrevet og til slut er der ofte enkle instruktioner eller gode råd. Pjecen indeholder ikke alt, hvad der kan være relevant at vide om KOL, men der er henvisninger til materialer og hjemmesider med uddybende information, hvor du og dine pårørende kan læse mere. Region Hovedstaden

6 Hvad er KOL? Hvad er KOL? KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom % af de mennesker som får stillet diagnosen KOL er rygere eller tidligere rygere. Du kan dog også få KOL, selvom du aldrig har røget. At sygdommen er kronisk betyder, at den ikke forsvinder igen. Obstruktiv betyder, at luftvejene er forsnævrede, så det kræver mere energi og større muskelarbejde at trække vejret end normalt. Det typiske tegn på KOL er åndenød. Åndenød skyldes dels beskadiget lungevæv (emfysem) og dels en kronisk betændelsestilstand (inflammation) i bronkierne. Se ordliste s. 45. Bronkitis Astma Emfysem = store lunger KOL Der er forskel på KOL og astma KOL og astma er ikke den samme sygdom, selvom symptomerne kan minde om hinanden. Ved astma kan en korrekt medicinering ofte fjerne symptomerne og normalisere lungefunktionen. Ved KOL bliver lungefunktionen ikke normal trods medicin. Medicinen kan hjælpe med at mindske symptomer og risikoen for forværringer i sygdommen. Nogle mennesker med astma kan med årene udvikle KOL og dermed have en kombination af de to sygdomme. Symptomer på KOL Åndenød du bliver forpustet, når du anstrenger dig fysisk. Med tiden kan åndenøden optræde ved mindre og mindre anstrengelse. Hoste og slim mange hoster og danner slim ved KOL. De fleste vil dog opleve, at det bliver mindre, når de stopper med at ryge. Kort om KOL Ved KOL er lungefunktionen altid nedsat. Ved rygeophør mindskes det accelererede fald i lungefunktionen ofte. Sygdommen er snigende og udvikler sig over mange år. Mange har derfor KOL uden at vide det. Det vigtigste symptom på KOL er åndenød ved anstrengelse. 6

7 Hvad er KOL? Fletchers kurve Lungefunktion (% af FEV 1 ved 25 års alderen) Alder Invaliditet Død Rygere disponeret overfor lungelidelser Aldrig røget eller ikke disponeret for lungesygdom Ryger disponeret for lungesygdom, rygestop som 45-årig (mild KOL) Ryger disponeret for lungesygdom, rygestop som 65-årig (svær KOL) Kurven viser udviklingen af lungefunktionen (FEV 1 i % af forventet). Rygere, som er følsomme overfor tobakkens skadelige effekt, mister deres lungefunktion hurtigere end ikke-rygere. Ved rygeophør vil faldet i lungefunktionen hos mange efterfølgende være i samme takt, som hos en ikke-ryger. Uanset tidspunkt i sygdomsforløb er det aldrig for sent at holde op med at ryge. Kurven kan også illustrere, hvorfor nogle mennesker først oplever at få symptomer flere år efter, de er stoppet med at ryge. Hvordan konstateres KOL? Lægen stiller diagnosen KOL ved at lave en lungefunktionsmåling kaldet spirometri. Målingen viser, hvor meget luft du samlet kan puste ud (FVC) og hvor meget luft du kan puste ud i det første sekund (FEV 1 ) af din udånding. Sidstnævnte værdi siger noget om, hvor meget din lungefunktion er nedsat i forhold til, hvad man, ud fra et gennemsnit, kan forvente af en person med dit køn, din alder og højde. Hoste og åndenød kan også være symptomer på andre lunge- og hjertesygdomme. Så for at udelukke, at du ikke fejler andre sygdomme, får du ofte taget blodprøver og lavet en røntgenundersøgelse af dine lunger. Du kan også få undersøgt dit hjerte med et hjertekardiogram (EKG) eller ultralydsscanning (EKKO). Sværhedsgrader Alt efter hvor nedsat lungefunktionen er i forhold til den forventede værdi (FEV 1 i % af forventet) inddeles KOL i mild, moderat, svær og meget svær KOL. Sværhedsgraden vurderes også på symptomer og forværringer (se bilag s. 46). Lungefunktionen giver ikke nødvendigvis et mål for, hvad du kan. Det er individuelt, hvordan den enkelte oplever lungefunktionsnedsættelsen. Eksempelvis vil to personer med svær KOL, have forskellige opfattelser af, hvad de kan i hverdagen. Jo bedre din fysiske form er, jo mindre besværet vil du som regel føle dig. KOL findes i fire sværhedsgrader Mild KOL (grad 1) Moderat KOL (grad 2) Svær KOL (grad 3) Meget svær KOL (grad 4) Over 80 % af den forventede lungefunktion Mellem 50 og 80 % af den forventede lungefunktion Mellem 30 og 50 % af den forventede lungefunktion Under 30 % af den forventede lungefunktion Ovenstående opdeling er fra: 7

8 Hvad er KOL? Lungernes funktion Lungernes funktion Lungerne er en del af vores vejrtrækningssystem. Systemet består af næse, svælg, luftrør og bronkier (de yderste grene af luftvejene). Som tegningen viser, deler luftrøret sig i to bronkier, som går ud til hver sin lunge. Bronkierne deler sig i flere og finere grene. Mest af alt minder bronkierne om et omvendt træ med stamme og grene. Luftrør og bronkier er indvendig beklædt med en slimhinde, hvorpå der sidder små fimrehår, som er dækket af et tyndt lag slim. Slim og fimrehår fanger bakterier og støv og andre partikler, der kommer ned i lungerne. Fimrehårene fungerer som en slags transportbånd, der sørger for, at slim, bakterier og partikler bliver skubbet op igen, hvorefter man synker det eller spytter det ud. Lungernes vigtigste opgave er at transportere ilt fra indåndingen over i blodet og efterfølgende udskille affaldsstoffet kuldioxid ved udåndingen. Når du trækker vejret ind, transporteres ilten gennem luftrør og bronkier ned til alveolerne (lungeblærerne) og over i blodet. Det iltede blod føres til hjertet, som pumper det iltede blod ud til alle kroppens organer, muskler og celler. Affaldsstoffet kuldioxid transporteres med blodet tilbage til lungerne og udåndes. Alveoler Svælg Strubehovedet Luftrøret Bronkier Hvordan påvirker KOL dine luftveje? Når du har KOL bliver slimhinden i luftvejene irriteret og fortykket (inflammation). Der dannes mere slim end normalt, og de små fimrehår ødelægges, så det bliver sværere at skubbe slimet op mod svælget. Det ekstra slim giver hoste og kan medføre infektioner fordi slimet kan danne grobund for bakterier. 8

9 Hvad er KOL? Bronkierne forsnævres. De små bronkier holdes normalt åbne af et netværk af elastiske tråde. Men når de elastiske tråde bliver ødelagt, falder bronkierne sammen, som et telt uden barduner. Det føles sværere og kræver flere kræfter at trække vejret. Syge og raske alveoler Vejrtrækning hos mennesker med KOL sammenlignet med raske Når vi trækker vejret bruger vi musklerne mellem ribbenene og den store mellemgulvsmuskel (diafragma). Nogle gange bruger vi også musklerne på halsen og i skulderpartiet. Mennesker med KOL bruger mere energi og muskelkraft til at trække vejret ind og specielt til at puste ud, end dem som ikke har KOL. Syge Raske Hos mennesker med KOL kan lungerne sammenlignes med en papirpose. Hvis man puster luft i en papirpose og derefter slipper for åbningen, vil posen blive stående med luft i og det kræver energi at få luften ud. De små alveoler yderst i lungerne (lungeblærer) ødelægges. Det betyder, at det samlede areal hvor ilten og kuldioxiden udveksles bliver mindre og dermed fungerer lungerne dårligere. Når iltindholdet i blodet falder, forsøger kroppen at kompensere ved at trække vejret hurtigere. I nogle tilfælde er den hurtige vejrtrækning ikke nok til at opretholde iltniveauet, og der kan være behov for ilttilskud. Åndenød er dog ikke nødvendigvis tegn på iltmangel. Åndenøden skyldes i de fleste tilfælde, det ekstra arbejde musklerne skal yde pga. den øgede modstand i luftvejene. Hos raske mennesker kan lungerne sammenlignes med en ballon, der pustes op, når vi trækker vejret ind. Ballonens elasticitet gør, at luften kommer ud af sig selv. Derfor bruges der ikke så meget energi på udåndingen. 9

10 Åndenød Åndenød Åndenød er tæt forbundet med det at have KOL. Det er derfor vigtigt at vide, hvorfor åndenød opstår og hvordan du kan håndtere den. Åndenød er ikke nødvendigvis tegn på iltmangel, men skyldes ofte ekstra muskelarbejde. Du kan opleve åndenød ved Fysisk aktivitet Angst, indre uro, ensomhed eller vrede Kulde, blæst, fugt Lugte, røg/os fra omgivelserne Stramt tøj Begyndende infektion OBS Det er ikke farligt at blive forpustet, når du er fysisk aktiv. Men du skal ikke blive så forpustet, at du får det dårligt. Hvis du bliver svimmel, får kvalme og/eller det sortner for øjnene, skal du holde en pause. Åndenød kan også være symptom på hjerteproblemer eller lav blodprocent. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen, hvis din åndenød ændrer karakter eller ikke bliver bedre ved dine sædvanlige tiltag. Dit liv med åndenød Den måde du oplever åndenøden på, kan have betydning for både dit fysiske, psykiske og sociale liv. Nogle gange vil du kunne mærke en øget puls, at du er mere træt, har smerter i musklerne, og at du har svært ved at bevæge dig. Åndenøden kan også betyde, at du bliver bekymret for din situation og føler angst, når du ikke kan få vejret eller ved tanken om ikke at kunne. Måske kan åndenøden gøre, at du får svært ved at besøge andre mennesker eller føre længere samtaler. Disse oplevelser er almindelige og forståelige. Du kan selv gøre noget for at leve bedst muligt med disse symptomer i hverdagen. 10

11 Åndenød Vejrskifte, parfume, stearinlys, røg, vrede, bil-og mados kan forværre din åndenød. 11

12 Åndenød Hvad kan forværre dine symptomer? Du kan opleve, at følelser eller udefrakommende faktorer kan forværre dine symptomer. Det kan være stressede situationer, forurening (rygning, stearinlys, røg og stegeos), vejrforandringer (kulde, varme, høj luftfugtighed og blæst) og stærke lugte (parfume og rengøringsmidler). Prøv at være opmærksom på, hvilke faktorer, der kan forværre netop din åndenød og forsøg at undgå dem. Gode råd Sørg for at være aktiv, men i dit eget tempo. Planlæg din dag. Tag den tid, der er nødvendig for, at du kan løse dagligdagens opgaver. Lær at genkende situationer, der kan give åndenød, så du kan være forberedt og ved, hvordan de kan håndteres. Brug vejrtrækningsteknikker og afspænding. Tal med andre om, hvordan du har det. Gode råd Undgå så vidt muligt situationer, der stresser dig. Undgå stærke lugte og røg. Vær opmærksom på parfume i vaskepulver og rengøringsmidler med duft. Fortæl dine venner og familie, hvad der kan forværre din åndenød, og hvordan de kan tage hensyn til dig. Selv om vejret kan genere dig, er det vigtigt at komme ud og holde sig i gang. Planlæg eventuelt aktiviteter i forhold til vejrudsigten. Akut forværring Du kan opleve perioder, hvor dine symptomer bliver værre. Hvis forværringen varer ved i flere dage og du har behov for ekstra behandling kaldes det en exacerbation. En forværring beskrives også som en opblussen af sygdommen og kan skyldes en infektion i luftvejene. Gentagne forværringer og infektioner kan betyde et hurtigere fald i lungefunktionen. Forskning tyder på, at nogle mennesker med KOL har større risiko for at få forværringer end andre. 12

13 Åndenød Tegn på forværring Ændring i slimets farve til gul-grønt Slimet tiltager i mængde Feber Øget åndenød med pibende og hivende vejrtrækning Hyppigere anfald af åndenød Øget hoste Øget træthed Trang til at sidde op og sove pga. åndenød Dårligere nattesøvn pga. hoste og åndenød OBS Behandlingsplan Nogle mennesker med KOL har sammen med deres læge eller speciallæge lavet en behandlingsplan. Det kan være en god ide, da behandlingsplanen kan give overblik over, hvad du skal gøre, og hvilken medicin du skal tage, hvis du oplever en begyndende forværring. Du kan også selv overveje, gerne i samarbejde med dine pårørende, hvad dine handlemuligheder er. For at huske dem kan du skrive dem ind i handleplanen bagerst i pjecen. Det kan tage lang tid at komme sig efter en forværring. Derfor er det vigtigt, at du kender tegnene på en forværring, så du kan reagere hurtigt. Mange er tilbøjelige til at vente lidt for længe med at kontakte lægen i håbet om, at symptomerne går over af sig selv. HUSK- jo før, du reagerer på tegn på forværring, jo mildere og kortere sygdomsforløb vil du ofte opleve Slims farveskala. Det er en god idé at vide, hvilken farve dit slim normalt har, følge udviklingen under en forværring og reagere ved ændringer. 13

14 Åndenød Angst og åndenød Angst og åndenød hænger tæt sammen og kan gensidigt forstærke hinanden. Vejrtrækning og det at kunne få vejret er tæt forbundet med selve det at leve. Det betyder, at man kan gribes af angst i forsøget på at få mere luft. Angst-åndenødscirklen Angst Åndenød Når du bliver angst eller får åndenød, trækker du vejret hurtigere og mere overfladisk. Den hurtigere vejrtrækning betyder, at det bliver svært at nå at puste den brugte luft ud. Det vil sige gammel luft, hvor ilten er opbrugt. Denne brugte luft fylder i lungerne, så der ikke bliver plads til ny luft med ilt. Vejrtrækningsmusklerne skal derfor arbejde hårdere for at få den få nye luft ind og den gamle ud. Dette øger åndenøden, gør musklerne trætte og svækker kræfterne. Hvad kan andre gøre for at hjælpe mig? Fortæl andre, hvilken hjælp du har brug for. Nogle vil gerne være alene, når de har det skidt, mens andre gerne vil have selskab. Derfor er det vigtigt at lave nogle aftaler med dine pårørende om, hvordan de bedst kan hjælpe dig i en åndenødssituation. Lav disse aftaler på et tidspunkt, hvor du har det godt. Aftagende kræfter Træthed Øget åndenød Overfladisk vejrtrækning Vejrstrækningsmusklerne arbejder hårdere. Vejrtrækning ved åndenødsanfald Det er en god ide at træne de forskellige vejrtrækningsteknikker dagligt, så du ved anfald er helt fortrolig med teknikkerne. På den måde ved du, hvilken teknik og hvilken siddestilling eller stående stilling, der fungerer bedst for dig. Det er også en god ide at få familie eller venner til at træne vejrtrækningsteknikkerne med dig, så de bedre kan støtte dig ved anfald. 14

15 Åndenød Vejrtrækningsteknikker Fløjtemund vejrtrækningen Åndenød er et symptom, som du sandsynligvis vil opleve før eller siden ved mere eller mindre anstrengelse. Åndenød kan være meget ubehagelig, men er ikke skadeligt i sig selv. Forskellige teknikker kan hjælpe dig til at få kontrol over din vejrtrækning og dermed: Mindske din åndenød. Mindske din angst. Sørge for at du bruger færre kræfter på at trække vejret. Få mere luft ned i lungerne. Øge dine muligheder for at være fysisk aktiv. Træk vejret gennem næsen, når du kan. Herved filtreres luften, samtidig med den varmes op og fugtes, inden den kommer ned i lungerne. Det kan være specielt vigtigt på kolde dage. Hvis ikke du kan trække vejret gennem næsen, fx i forbindelse med åndenød, træk da vejret gennem munden. Øv dig gerne i at trække vejret gennem næsen, når du ikke har åndenød. 1. Træk vejret gennem næsen. 2. Spids munden som hvis du skal fløjte ( fløjte-mund ). 3. Pust langsomt ud, mens du bibeholder fløjte-mund. Prøv at bruge dobbelt så lang tid på at ånde ud, som du bruger på at trække vejret ind. 4. Gentag indtil din vejrtrækning bliver mere rolig. 15

16 Åndenød Vejrtrækning med mellemgulvet Godt råd Svælg Strubehovedet Luftrøret Mellemgulvet Mellemgulvet er en flad hvælvet muskel, som adskiller brystkassen og bughulen/maven. Mellemgulvet trækker sig sammen, når du trækker vejret ind. Derved bliver der mere plads til lungerne, som fyldes med luft. Det kan være en god idé at øve de forskellige teknikker på tidspunkter, hvor du har det godt, så de bliver en naturlig del af din måde at håndtere åndenød på. Stillinger der kan aflaste din åndenød Når du oplever åndenød kan det hjælpe at finde en stilling, som understøtter din vejrtrækning og mindsker din åndenød. Find den stilling, der passer dig bedst og brug vejtrækningsteknikkerne. 1. Slap af i skuldrene/sænk dem. 2. Læg en hånd på maven under ribbenene. 3. Lav en vejrtrækning ind gennem næsen og mærk, hvordan din mave skubbes frem. 4. Spænd mavemusklerne. 5. Pust ud gennem fløjte-mund og mærk, hvordan maven igen bliver mindre. 6. Gentages ikke mere end tre gange i træk. Gentag gerne flere gange dagligt. OBS: Brug ikke for stor kraft til at puste ud, da man godt kan blive svimmel. Bliver du svimmel, så træk vejret normalt et par gange. Vejrtrækning med brystkassens muskler 1. Slap af i skuldrene/sænk dem. 2. Placer dine hænder på brystkassen i hver side. 3. Mærk hvordan din brystkasse bliver større og mindre under vejrtrækning ind gennem næsen, og gennem fløjte-mund. 16

17 Åndenød Hvad kan jeg selv gøre, når jeg oplever åndenød? Det handler om at finde en måde, som kan hjælpe dig med at kontrollere angsten og åndenøden i hverdagen. Forsøg at kontrollere din vejrtrækning ved at bruge mere tid på udåndingen. Fokuser på vejrtrækningen gennem særlige vejrtrækningsteknikker. Prøv at bruge fløjte-mund teknik, så du får den gamle luft pustet langsomt ud og der bliver plads til den nye luft. Det kan nemlig føles som om luften ikke kan komme ind. Få andre til at trække vejret med dig. Lyt til musik eller se TV for at blive afledt. Forslag til hjælp fra pårørende ved åndenødsanfald Pårørende kan hjælpe dig til at koncentrere dig om din vejrtrækning, så den bliver mere rolig. Pårørende kan hjælpe dig til at ændre stilling, så vejrtrækningen bliver lettere og åndenøden mindskes. Pårørende kan forsøge at aflede dig (musik, tv, samtale mm.). Pårørende kan tale roligt og langsomt - være støttende, evt. berolige dig ved berøring. Kende din behovsmedicin, hvor den er og hvordan den bruges. 17

18 Før overvejelse Behandling Behandling Rygeophør De skader der er sket i lungerne pga. rygning kan ikke genoprettes, men når du stopper med at ryge, nedsætter du risikoen for yderligere skade. Den hurtige nedbrydning af lungevæv og yderligere forringelse af lungefunktionen bremses og risikoen for infektioner reduceres. Den vigtigste behandling er derfor rygeophør. Forandringscirklen Overvejelse Beslutning Nogle mennesker oplever det, som en meget svær proces at stoppe med at ryge, mens andre opdager, at det ikke er så svært, som de havde regnet med. Lykkes det første gang er det rigtig godt, og lykkes det ikke, har du fået en masse erfaringer, der giver nyttig viden ved næste forsøg. Jo flere gange du prøver, jo større chance er der for at det lykkes. I tobak findes der bl.a. stoffet nikotin, som giver en afhængighed. Nikotin kan dulme og stimulere fysiske og psykiske reaktioner i kroppen. Derfor vænner mange rygere sig til i hverdagen at bruge rygning både til at stimulere og slappe af. Som led i rygeophør må du derfor finde alternative måder at klare hverdagens udfordringer på. VEDLIGEHOLD Tilbage fald Handling Forbredelse Det er svært og tager tid at ændre vaner. Det er en proces, med forskellige stadier. Ofte skal der flere forsøg til. derfor din læge rådgive dig i planlægningen af dit rygestop. Du kan få god hjælp til rygestop hos det kommunale forebyggelses- og sundhedscenter. Det er rigtig svært at holde op med at ryge, for din krop har udviklet en afhængighed af den nikotin, der findes i cigaretter. En kombination af motivation, nikotinprodukter eller afvænningsmedicin giver oftere succes end ønske og vilje alene. Lad 18

19 Behandling Rygestop - hvad er vigtigt at tænke på? Beslutningen om rygeophør skal være din egen. Brug familie, venner og naboer til at bakke dig op. Find netop din motivation for rygeophør. Lær dine rygevaner at kende og prøv at ændre de vaner, du forbinder med rygning. Har du prøvet at holde op før, så tænk over, hvad der gik godt og hvornår det var svært. Brug disse erfaringer, når du prøver igen. Brug nikotinerstatninger eller medicinsk behandling som hjælp i en periode. Det øger dine chancer for at blive røgfri. Har du røget, når du var stresset, så prøv at finde andre måder at slappe af på. Søg hjælp hos Stop-linien, dit nærmeste apotek eller din kommune. 19

20 Behandling Tal med din læge om Medicin Den medicin og behandling du skal have afhænger af dine symptomer og sygdommens sværhedsgrad. Medicinen virker bedre for nogle end andre. Du skal derfor hele tiden være i dialog med din læge om den behandling, du får. Det er ikke altid man kan måle en effekt af medicinen. Men ved ændring i medicin kan du selv være opmærksom på, om du i din hverdag kan flere ting, bliver mindre forpustet eller kan gøre nogle ting i længere tid, inden du har behov for en pause. En beskrivelse af de forskellige typer medicin kan ses i bilag s. 47. Ved en akut forværring af din KOL vil du ofte få en kortvarig kur med tablet prednisolon. Prednisolon er et binyrebarkhormon, som skal mindske den inflammation, der kan komme i slimhinden. En forværring kan også behandles med antibiotika. Det vil ofte være tilfældet, hvis du har feber over 38 grader, dit slim har skiftet farve til mere gul/grøn og din almentilstand er påvirket. Mærker du ikke en bedring efter nogle dages behandling kan det være en god idé at kontakte din læge igen med henblik på en eventuel ændring i behandlingen. Influenza- og evt. pneumokokvaccination. Undersøgelse for knogleskørhed. Behov for kalktilskud og D-vitamin. Muligheden for en behandlingsplan ved forværring. Gode råd til inhalationsteknik Pust helt ud, inden du suger på din pulverinhalator (eks. turbohaler, discos, breezehaler eller handihaler). Sæt mundstykket mellem tænderne og slut læberne tæt om det. Stå op eller sid ned med rank ryg, når du suger på din inhalator. Hold vejret i 10 sekunder efter inhalationen. Skyl altid munden grundigt eller børst tænder efter du har taget din forebyggende medicin (inhalationssteroid). Brug spacer, når du bruger inhalationsmedicin som aerosol. Få undersøgt om, du tager din inhalationsmedicin korrekt - ellers virker medicinen ikke. En sygeplejerske, apoteket, din læge eller lungeambulatoriet kan vejlede dig. Se videoklip på min.medicin.dk Sørg for at have ekstra inhalationsmedicin hjemme. Hvis du har svært ved at tage din inhalationsmedicin, kan du få hjælp af hjemmeplejen. 20

21 Behandling Iltbehandling i hjemmet Hos nogle mennesker med svær eller meget svær KOL kan udvekslingen af ilt og kuldioxid i lungerne være så nedsat, at der opstår iltmangel i kroppen. Iltmangel belaster alle kroppens organer, herunder hjerne, hjerte og nyrer, desuden svækkes musklerne. Derfor kan det være nødvendigt med permanent iltbehandling i hjemmet. Bruges ilten efter ordinationen kan behandlingen forbedre din livskvalitet og din overlevelse. Ilten ordineres af en læge. For at finde den rette iltdosis tages en blodprøve fra pulsåren i dit håndled. Denne prøve kaldes en A-punktur (arterie-punktur). Ud fra den mængde af ilt og kuldioxid du har i blodet ordinerer lægen, hvor mange liter ilt, du skal have. Jo mere du bruger ilten, jo bedre. Du skal bruge ilten mindst 16 timer i døgnet og gerne 24 timer i døgnet. Ved iltbehandling må du ikke ryge. Dels fordi ilten ikke optages optimalt i kroppen og effekten af behandlingen dermed reduceres. Dels fordi ilten nærer ild, og dermed risiko for brand, når du bruger åben ild. oftest bruges en iltkoncentrator, som opkoncentrerer ilt fra den almindelige luft. Dette kaldes et stationært system. Derudover er der mulighed for at få transportable iltflasker, når du skal ud af hjemmet. Symptomer på iltmangel kan være: Du har åndenød. Du er afkræftet. Du er tung i hovedet. Din hukommelse er svækket. Du har svært ved at koncentrere dig. Dine ben føles tunge med ophobet væske. Gener ved iltbehandling Iltbehandling kan i enkelte tilfælde sløve vejrtrækningen og dermed føre til en ophobning af kuldioxid i kroppen. Symptomer på øget ophobning af kuldioxid i blodet er bl.a. hovedpine og sløvhed. Iltbehandling kan hos nogle give tørre slimhinder. Man kan forsøge at afhjælpe det ved at smøre med ikke-oliebaseret creme eller bruge saltvandsspray i næsen. Sørg også for at drikke rigeligt med væske. Du får leveret et iltsystem hjemme hos dig, hvor du får ilten via en slange i næsen (iltbrille). Der findes flere forskellige iltsystemer, bl.a. flydende ilt, men 21

22 Dagligdagen med KOL Dagligdagen med KOL Fysisk aktivitet og træning Det er vigtigt at motionere og være fysisk aktiv hver dag. Jo bedre fysisk form du er i, des bedre kan du klare hverdagen med KOL. Dit kredsløb bliver bedre, og dine muskler bliver stærkere. Det vil ofte betyde, at du bliver mindre forpustet, når du anstrenger dig, og du kommer dig lettere over perioder med forværringer af din KOL. At blive forpustet Det er sundt og ikke farligt at blive forpustet, når du anstrenger dig. Du har presset dig selv tilstrækkeligt ved fysisk aktivitet, når du vurderer din åndenød til 4-7 på Borgs skala. Borg CR10 Skala er en generel skala, udviklet til at måle din subjektive oplevelse af eksempelvis åndenød. Vurder din åndenød ved at vælge det tal, der svarer til, hvordan du rent faktisk oplever og føler din åndenød. Vær så oprigtig og spontan som muligt og forsøg ikke at undervurdere eller overvurdere. Har du anstrengt dig så meget, at din åndenød bliver ubehagelig, kan du holde en pause og benytte dig af en vejrtrækningsteknik. Borg CR10 skala* 0 0,3 0,5 0,7 1 1,5 2 2, * Overhovedet ingen Ekstremt svag Meget svag Svag Moderat Stærk Meget stærk Ekstremt stærkt Absolut maksimun Knap mærkbart Let Tung Makimal Højeste mulige Skala som ved træning eller i hverdagen kan bruges til at vurdere din oplevelse af åndenød. * Borg CR10 skala Gunner Borg 1982, Godkendt dansk oversættelse af G. Borg

23 Dagligdagen med KOL Hvad kan du gøre i din hverdag? Gå en tur i rask tempo. Cykle. Danse. Gå på trapper. Rejse og sætte dig i et halvt minut 1-3 gange dagligt. Tag ½ l vandflaske i hver hånd og løfte dem over hovedet. Armstrækningsøvelser med hænderne placeret på væggen foran dig. Bøj og stræk armene. Find inspiration til øvelser, du kan lave hjemme på eller du kan være fysisk aktiv på andre måder i et tempo, som gør dig meget forpustet. Træn kondition og muskelstyrke Træningen skal indeholde aktiviteter, som gør dig forpustet. På den måde forbedrer du din udholdenhed, så du fx. kan gå i længere tid. Dette kaldes konditionstræning. Træningsprogrammet skal også indeholde styrketrækning, som er øvelser, der forbedrer din muskelstyrke i både ben og overkrop. Styrketræningen skal være så hård, at du ikke kan tage mere end gentagelser to gange, med et minuts pause imellem. Kan du tage flere gentagelser, skal du sætte belastningen lidt op. Træning på hold Udover den almindelige daglige motion, er det en god ide, at du træner mere målrettet et par gange om ugen. Du kan træne på hold med andre lungesyge, hvor dit behov tilgodeses. Find inspiration til mulige træningssteder via Klik på sundhed og livsstil og derefter sundheds- og forebyggelsestilbud. Hosteteknikker Slimet i lungerne kan genere din vejrtrækning. Når slimet er hostet op, bliver det lettere at trække vejret. Det er vigtigt at drikke rigeligt for at undgå, at slimet bliver så sejt, at det ikke kan hostes op. Drik evt. noget varmt, før du bruger hosteteknikkerne. Undgå at hoste i små stød, det er spild af kræfter og giver åndenød. Hvis der kun er lidt slim i dine lunger, skal du ikke fortsætte med at hoste. Træn gerne nedenstående teknikker dagligt. Teknikkerne er med til at holde lungerne fri for slim, spare på kræfterne og forebygge lungebetændelse, som kan opstå pga. ophobning af slim i lungerne. 23

24 Dagligdagen med KOL Du kan evt. få udleveret en PEP-fløjte af en lungefysioterapeut, hvis du har meget slim, som du har svært ved at hoste op eller føler dig afkræftet i forbindelse med en forværring af sygdommen. Den kraftige udåndningsteknik 1. Sæt dig på en stol med begge fødder på gulvet. 2. Læn dit hoved lidt fremad. 3. Lav en dyb indånding med mellemgulvet. 4. Lav en kraftig udånding, mens du holder munden vidt åben som hvis du skulle dugge på et spejl. 5. Afslut med et host, der transporterer det løsnede slim op mod svælget. Slimet synkes eller spyttes ud. 6. Gentag teknikken to eller tre gange, da du ellers vil blive for træt. PEP-fløjte PEP står for positive expiratory pressure - altså positivt tryk ved udånding. En PEP-fløjte øger modstanden på din udånding. Den modstand du har i dine luftveje nedsættes og du hjælpes til at puste mere luft ud. Du kommer til at trække vejret dybere og kommer lettere af med den slim, som ellers kan være svær at hoste op. Modstanden i din PEP-fløjte skal være indstillet korrekt. Dette gøres om regel under en indlæggelse eller ved et ambulant besøg på hospitalet. Har du ikke en PEP-fløjte kan du også bruge et sugerør, som du puster bobler med i et glas vand. En PEP-fløjte kan hjælpe dig med at komme af med det slim, der kan være svært at hoste op. 24

25 Dagligdagen med KOL Afslapning Afslapning kan hjælpe dig til at trække vejret langsommere og nedsætte din krops behov for ilt. Samtidig bliver blodomløbet i hænder og fødder forbedret. Afslapningsøvelser kan også hjælpe dig til at kontrollere din vejrtrækning og blive bedre til at kunne falde i søvn. Afslapningsøvelse Sæt dig i en god stol med armlæn og gerne med fødderne oppe. Læg dig eventuelt ned. Gør dig det behageligt med fx en pude i nakken og et tæppe omkring kroppen. Luk øjnene. Lav nogle dybe vejrtrækninger. Træk vejret langsomt ind gennem næsen og pust ud med fløjte-mund. Brug dobbelt så lang tid på at ånde ud, som du bruger på indåndingen. Lyt evt. til noget rolig musik. Tænk på noget rart. Du kan også købe CD er med afslapningsøvelser, hvor du bliver guidet igennem øvelsen. 25

26 Dagligdagen med KOL KOL, kropsvægt og mad Det er vigtigt, at din ernæringstilstand er god, så du har noget at stå imod med ved forværring, indlæggelse m.m. God ernæringstilstand vil sige, at du hverken vejer for meget eller for lidt. Ved at udregne dit BMI (Body Mass Index) kan du vurdere, om din vægt er passende. Hvis du udregner dit BMI, får du et fingerpeg om, du vejer for lidt, for meget eller om din vægt er passende. For en person, der vejer 60 kilo og er 160 cm høj, vil regnestykket se sådan ud: Ernæringstilstand - udregn dit BMI Vægt i kilo (60) Højde x højde i meter (1,6 x 1,6) Dit BMI bør ligge på Raske: 18,5-25 KOL-patienter under 65 år: KOL-patienter over 65 år: = BMI (23,4) Er dit BMI over 30 vil du måske have gavn af at tabe dig. Tal først med din læge. Er det under 21, er du undervægtig, og vil have gavn af at øge vægten. Ældre skal være særlig opmærksomme på, at vægten ikke falder. Har du KOL, kan det være uhensigtsmæssigt for dig, både hvis du vejer for meget og for lidt. Forebyg vægttab Mange mennesker med KOL kan på et tidspunkt tabe sig i vægt uden det er planlagt. Der kan være perioder med nedsat appetit, hvor man glemmer at spise eller appetitten er væk på grund af sygdom. Vægttab under sygdom betyder, at du taber lige så mange muskler som fedt. Ved tab af muskelvæv, daler funktionsniveauet, og der er flere daglige gøremål, som du måske ikke længere har kræfter til. Det muskelvæv, som er tabt, kan være svært at gendanne. De fleste mennesker med KOL har derfor ikke godt af at tabe sig heller ikke hvis de er let overvægtige. Hvis du begynder at tabe dig eller planlægger et vægttab, er det en god idé at tale med din læge eller en diætist. 26

27 Dagligdagen med KOL Forslag til dagens måltider når du har en lille appetit og skal øge din vægt. 27

28 Dagligdagen med KOL Gode råd hvis du gerne vil gå op i vægt eller undgå at tabe dig mere Spis 5-8 små måltider om dagen med ekstra fedt og sukker. Drik mælk, koldskål, juice og saft i stedet for vand. Spar på brød, frugt og grønt fråds med pålæg. Spis ekstra kød, fisk, æg og mejeriprodukter. Vælg bløde retter, som er lette at spise (kartoffelmos, farsretter, supper, omelet, grød m.m.). Bed sundhedspersonalet om at hjælpe dig med at spise nok, hvis du bliver indlagt. Husk en vitaminpille hver dag. Proteinbehov ved KOL Kroppen bruger protein til at opbygge muskelmasse. Når du har KOL, og specielt når din vægt skal øges, har din krop brug for næsten dobbelt så meget protein som raske, ca. 1,5 g. protein pr. kilo kropsvægt. (1,5 g x din vægt). Selvom du har et normalt eller forhøjet BMI kan dit proteinbehov godt være øget. Dette er specielt tilfældet, hvis du er i behandling med Prednisolon. Prøv derfor at spise proteiner til dagens hovedmåltider. Proteiner findes især i madvarer som: Kød, fisk, æg, ost, bønner og linser. Gode råd til at øge proteinindtaget Skriv ned, hvad du spiser og drikker på en dag. Der skal være proteiner ved alle måltider, også mellemmåltider. Proteinrige mellemmåltider kunne fx være: Brød med kødpålæg, skære-, smøre-, ryge-, eller hytteost, fiskepålæg, hummus m.m. Yoghurt, ymer, fromage frais, skyr, græsk yoghurt. Diverse fromager. Protein-drikke, færdiglavede eller hjemmelavede. Koldskål, se opskrift på hjemmelavet koldskål i bilag side 50. Fråds med pålægget, gerne 3-4 skiver mager pålæg på ½ stk. brød. Fråds med kødet til den varme mad. Drikke med energi Hvis appetitten er lille, kan det være lettere at drikke sig til den nødvendige energi og protein. Vand, te og kaffe har ingen energi og fylder derfor kun maven op. Begræns derfor disse drikke i den periode, hvor du skal tage på. 28

29 Dagligdagen med KOL Prøv at spise proteiner til alle dagens hovedmåltider, når du har KOL. 29

30 Dagligdagen med KOL Ideer til kalorieholdige drikke Kærnemælk eller koldskål med fløde Kakao, gerne med flødeskum Mælkekaffe varm mælken op med pulverkaffe, smag til med sukker eller brun farin Sødmælk Juice Sodavand Gode råd, hvis du skal tabe dig Hvis du er meget overvægtig og lider af svær åndenød, kan et vægttab medvirke til at mindske din åndenød. Vægttabet skal ske i kombination med fysisk træning for at undgå, at du taber muskler i stedet for fedt. Sørg også for at få tilstrækkeligt med proteiner fra kød, fisk, æg og mælkeprodukter. 8 kostråd ved god appetit 1. Spis mere frugt og grønt 6 om dagen dvs. 300 g frugt og 300 g grøntsager om dagen. 2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. 3. Spis fuldkorn som rugbrød, havregryn, fuldkornsbrød, brune ris eller fuldkornspasta hver dag. 4. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager, eller undlad det helt. 5. Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød. 6. Spis varieret, men spis ikke for meget. Mange drikkevarer er gode kilder til protein. Hvis du drikker en liter mælk eller mælkeprodukt får du 35 gram protein. Vær opmærksom på at kaffe, vand og saftevand er meget energifattige og derfor er ringe kilder til energi og protein. 7. Sluk tørsten i vand. 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. 30

31 Dagligdagen med KOL Forslag til dagens måltider når du har en normal appetit og skal holde din vægt. 31

32 Dagligdagen med KOL KOL og sex KOL påvirker mange aspekter af dagliglivet. Dette indebærer for nogle mennsker med KOL også, at sexlivet påvirkes. Måske oplever du, at det kan være svært at gennemføre et samleje, fordi du har åndenød og hoste. Medicinbivirkninger kan også være af betydning. Binyrebarkhormoner, blodtryksnedsættende medicin og antidepressive lægemidler kan give rejsningsproblemer samt hæmme kvinders seksuelle funktion. Måske føler du dig utiltrækkende blandt andet på grund af forandret udseende, kropslugt og mindre fysisk formåen. Det kan også være, at du ikke har samme lyst til sex som din partner. En eventuel ændret rollefordeling, som følge af sygdom, kan også påvirke jeres seksuelle forhold. Men seksualitet kan være andet end samleje. Det er vigtigt også at tænke på nærhed og kærtegn. Tal med hinanden Fysisk træning øger den fysiske udholdenhed og forbedrer evnen til at gennemføre et samleje. Der er større sandsynlighed for at gennemføre et samleje uden angstanfald, hvis man har kontrol over vejrtrækningen. Hvis samleje ikke er en mulighed, er det for de fleste mennesker med KOL og deres partnere vigtigt, at der stadig er plads til at vise ømhed og at udveksle kærtegn. Gode råd Find energisparende samlejestillinger. Brug vejrtrækningsteknikker. Vælg at have samleje på de tidspunkter af dagen, hvor du har det bedst. Tal med lægen om eventuelle problemer og om hvorvidt det kan skyldes noget i din medicin, der måske kan ændres. Tag noget behovsmedicin, inden du skal have samleje. Tal med din partner, så I kan undgå misforståelser og skuffelser over manglende indfriede forventninger. Alle mennesker har behov for nærhed, kærlighed og omsorg. 32

33 Dagligdagen med KOL Energibesparende samlejestillinger Kvinden er lungesyg Manden er lungesyg 33

34 Dagligdagen med KOL Rejser og forsikring For at få en god rejse er det vigtigt at forberede rejsen i god tid. Du skal være opmærksom på, at der gælder andre forsikringsregler ved udlandsrejser, når man er kronisk syg. Også selvom det kun er en kort tur til et naboland. Er du iltbruger eller har KOL i svær/ meget svær grad kan det være nødvendigt at spørge din læge til råds, før du planlægger en rejse. Det kan være en god idé at medbringe en medicinliste og et notat om din diagnose, sværhedsgrad og behandling på engelsk. Udgifter til behandling af den offentlige rejsesygesikring dækkes ikke, hvis det med rimelighed kunne forventes, at sygdommen kunne medføre et behov for behandling. Det er rejseforsikringens læger, og ikke din egen, som vurderer situationen. Det betyder bl.a., at hvis du har været indlagt eller fået skiftet medicin for nylig, kan du risikere ikke at være dækket. Det kan derfor være en god idé at få en forhåndsgodkendelse, som du selv skal betale. Forhåndsgodkendelsen kan være din sikkerhed for, at du er forsikret ved forværring af din sygdom. Se mere om rejseforsikring på www. sos.dk og Får du behov for at søge læge eller bliver du indlagt, mens du er på rejse i et EU-land, kontakt altid SOS s alarmcentral på tlf Nummeret står bag på dit gule sundhedskort. Når du planlægger din rejse, kan følgende spørgsmål måske være til hjælp: Kan jeg planlægge rejsen, så jeg kan rejse i ro og mag uden stress? Hvordan er muligheder/begrænsninger i forhold til det ønskede rejsemål? Er der meget varmt? Er der koldt? Hvilke afstande er der til seværdigheder? Er der gode transportmidler? Hvordan er terrænet? Hvordan er det med røg og dufte på rejsestedet og under selve rejsen? Skal jeg have ekstra medicin med i tilfælde af forværring? Skal der laves særlige aftaler med egen læge? Skal jeg have et blåt sygesikringsbevis? Er jeg dækket af forsikringen ved sygdom? 34

35 Dagligdagen med KOL Hvordan bruger du kræfterne bedst i din hverdag? Nogle dage har du flere kræfter end andre. Der kan være dage eller tidspunkter, hvor daglige gøremål som personlig hygiejne, oprydning, madlavning, indkøb og sociale aktiviteter er sværere at overskue. Det kan være nyttigt at overveje, hvordan du kan økonomisere med dine kræfter, så du også har overskud til de aktiviteter, som betyder noget for dig. Inspiration til, hvordan dine eventuelt begrænsede kræfter kan bruges bedst muligt. Planlæg din dag Fordel dine aktiviteter over dagen. Sæt tid af til træning. God fysisk form gør det lettere at få hverdagen til at fungere. Arbejd i dit eget tempo. Indlæg pauser i løbet af dagen. Tag evt. din behovsmedicin 5-10 minutter før, du skal lave en aktivitet, der kan give åndenød. Spar på kræfterne Hold pauser og brug vejrtrækningsteknikker. Ved fysisk hårdt arbejde som støvsugning eller græsslåning, kan du tage lidt ad gangen eller få hjælp af andre. Brug hjælpemidler. Eksempelvis bord med hjul til at flytte ting, gribetang til at samle ting op fra gulvet, skohorn og strømpepåtager. Brug rigtig løfteteknik. Løft med lårmusklerne. Undgå at bøje, vride og strække dig, da det giver lungerne mindre plads og belaster ryggen. Minimer armbevægelser. Undgå lave stole og senge. Få evt. en elevationsbund i sengen. Undgå at gøre ting som giver åndenød. Få en god hvilestol eller hvil på sengen/sofaen. Personlig hygiejne Luft ud på badeværelset før og efter bad. Overvej at få badetaburet, gribehåndtag og toiletforhøjer. Tør dig med små håndklæder eller tag badekåbe på i stedet for at bruge store badehåndklæder. I køkkenet Sid ned til køkkenarbejdet. Få en stol, der kan justeres i højden. Placer de køkkenting du bruger hyppigst tæt på din arbejdsplads. Dagens måltider Fordel dagens måltider, så du ikke spiser for store portioner ad gangen. Spis flere mindre måltider i stedet for færre større. Kroppen bruger ilt til at fordøje maden. Jo større portioner, jo større risiko for åndenød. 35

36 Dagligdagen med KOL Lav enkle måltider, som ikke kræver for meget energi i køkkenet. Du skal bruge dine kræfter på at spise i stedet for at lave mad. Lav større portioner og frys ned eller køb færdigretter og brug mikrobølgeovn til tilberedning. Herved kan madlavningen foregå så let som muligt på mindre gode dage. På gaden En rollator giver støtte, når du går, men kan også bruges til at transportere varer i, og til at sidde på, når du har behov for en pause. En el-cykel gør det muligt at fortsætte med at cykle trods åndenød. En el-scooter giver frihed til at komme længere omkring. En kørestol kan være praktisk til fx ture med familien. 36

37 Dit møde med sundhedsvæsenet Dit møde med sundhedsvæsenet Det er en god idé at forberede sig før samtalen med lægen eller sygeplejersken, for at få mest muligt ud af den afsatte tid. Som patient eller pårørende er det vigtigt at få svar på de spørgsmål, I har. Det kan være en god idé at tage en person med, som både kan støtte dig, supplere med oplysninger om dig og være med til at huske, hvad lægen, sygeplejersken eller andre sundhedsprofessionelle fortæller. Patient og sundhedspersonale arbejder mod det samme mål. Nemlig at sørge for den bedst mulige behandling for det enkelte menneske med KOL. Se mere på Forberedelse til lægebesøg og lignende Før samtalen Skriv en liste over de bekymringer eller problemer, du gerne vil tale om. Når du skriver dem ned, husker du bedre at få det hele med. Beslut dig til, hvilke bekymringer eller problemer, der er vigtigst og start med dem. Det er ikke altid realistisk at nå det hele. Tag al din medicin med. Fortæl hvordan og hvor ofte du tager den. Også naturmedicin. Sig eventuelt ved tidsbestillingen, at du har flere problemstillinger, som du vil drøfte med lægen. Under samtalen Fortæl åbent hvordan du har det. Sundhedspersonalet har en faglig viden men kender ikke lige præcis dit behov og din historie. Vær ærlig hvis du ikke har fulgt anvisningen fra sidst og forklar hvorfor. Lægen eller andre sundhedsprofessionelle kan dernæst foretage justeringer af behandlingen og komme med alternative forslag til, hvad du kan gøre. Spørg om det du ikke forstår. Der findes ingen dumme spørgsmål. Gentag vigtige oplysninger for at sikre, at du har forstået dem rigtigt. Giv gerne din læge og sygeplejerske tilbagemeldinger. Både hvis du er tilfreds og utilfreds med behandlingen. 37

38 Dit møde med sundhedsvæsenet Det kan du forvente af lægen og de øvrige sundhedsprofessionelle At de lytter til, hvordan du har det, og til hvordan og hvor hyppigt dine symptomer viser sig. At de spørger til din åndenød, og hvordan du håndterer din sygdom i dagligdagen sammen med din familie. At lægen og sygeplejersken spørger til hvilken medicin du tager og hvordan du tager den. At du får tjekket din inhalationsteknik. At de spørger dig, om du fortsat ryger, motionerer og om du ofte kommer ud fra hjemmet. At sygeplejersken/diætisten vil tale med dig om, hvad du spiser. Hvis du har tabt dig i vægt før eller under indlæggelsen, kan der lægges en plan sammen med dig for, hvordan du kan tage på igen. At lægen sørger for, at du får foretaget relevante undersøgelser. At lægen tilrettelægger en plan for din medicinske behandling. Din indlæggelse Nogle mennesker med KOL vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb blive indlagt på hospitalet. Det er ikke ualmindeligt, at det efterfølgende tager tid at komme ovenpå igen. Det er derfor vigtigt, at du får ordentlig information om, hvad du skal gøre, når du kommer hjem. Når du skal udskrives, skal du sikre dig information om: Hvor du skal henvende dig, hvis du får det dårligt. Om der er ændret i din sædvanlige medicin. En opdateret medicinliste. Bestil eventuelt ny medicin. Om der er bestilt hjemmehjælp eller en hjemmesygeplejerske og om der er lavet en aftale for hvornår de kommer. Hvor du skal henvende dig, hvis aftalen med hjemmesygeplejersken ikke holder. Hvornår du skal til ambulant kontrol, hvis dette er relevant. Hvorvidt din egen læge har fået besked om din indlæggelse og den behandling der er iværksat og hvordan den skal følges op. Om der er udarbejdet og sendt en genoptræningsplan til kommunen. Hvorvidt du skal henvises til nogle kommunale forebyggelsestilbud. 38

39 Pårørende Pårørende Fortæl familie og venner, hvilken betydning KOL har for netop dig. Det kan være svært at forstå, at du den ene dag kan gøre ting, som du måske ikke kan den næste. Dette er ikke udtryk for, at du er doven eller mangler vilje, men en naturlig del af sygdommen, hvor der er gode dage og mindre gode dage. Ofte kan tingene stadig gøres, hvis bare det foregår i dit tempo og med de pauser, du behøver. Gode råd til dig med KOL Tal åbent om de følelser, tanker og bekymringer, der opstår, når familien rammes af kronisk sygdom. Både misforståede hensyn og manglende hensyn kan måske afhjælpes, hvis dine pårørende har viden om KOL. Fortæl dine pårørende, hvordan du gerne vil hjælpes både i dagligdagen og ved åndenødsanfald. Tal med dine pårørende om dine behov og ønsker på et tidspunkt, hvor du har det godt. Om at være pårørende til et menneske med KOL Når et medlem af familien bliver kronisk syg, påvirker det hele familien og specielt de nærmeste. Måske oplever du skyldfølelse over fortsat at kunne lave aktiviteter, som den syge ikke længere kan. Måske kan du ikke lide at forlade hjemmet, hvis der nu skulle ske noget. Måske giver du afkald på ting, du gerne ville af hensyn til den syge. Måske bliver du usikker på, hvor meget du skal tage over i forhold til den syge. Det kan være svært at finde grænsen for, hvor stor en del af ansvaret for den syge og dennes behandling, du skal påtage dig. Det kan være vigtigt, at du som pårørende på trods af de ændrede roller og bekymringer for den syge en gang imellem holder fri fra din rolle, som den der skal hjælpe. Herved får du mulighed for at samle overskud til igen at være den givende. 39

40 Pårørende Gode råd til dig som pårørende Pas på, ikke at gøre den syge passiv og overtage alt ansvar. Du skal selvfølgelig hjælpe og støtte, men den syge må også tage ansvar for sit eget liv. Lær om vejrtrækningsteknikkerne og medicinen, så du kan hjælpe den syge, når han eller hun får et anfald af åndenød. Tal med den syge om, hvordan han eller hun helst vil have, at du støtter og hjælper i hverdagen, også når der kommer en forværring. Vælg et tidspunkt, hvor den syge har det godt og har overskud. Prøv at tale så åbent som muligt om tanker, følelser og udfordringer ved livet med kronisk sygdom, selvom det måske nogle gange kan være svært. 40

41 Din personlige handleplan Din personlige handleplan/huskeliste Overvej hvordan du kan forebygge forværringer og bedst kan leve med din KOL i hverdagen. Skriv ned, hvad der er bedst for dig på både gode og mindre gode dage. Handleplanen er din personlige opskrift på, hvordan du bedst kan leve i hverdagen. Både på de dage hvor du har det godt og på de dage, hvor du af forskellige årsager har det mindre godt. Der kan også være perioder, hvor din KOL er i en egentlig forværring over flere dage. Her råder vi dig til at tale med din læge om evt. at få lavet en medicinsk behandlingsplan, som du kan inddrage i din handleplan. Handleplanen kan inddeles i følgende afsnit: 1. Dage, hvor du har det godt. 2. Dage, hvor du har det mindre godt med flere og kraftigere symptomer. 3. Perioder, hvor du har det dårligt over flere dage. 4. Du kan også lave et fjerde punkt, som indeholder det, du skal huske ved særlige lejligheder. Det kan være en god ide at skrive handleplanen ned, så du altid har handlemulighederne lige ved hånden. Det giver også mulighed for at overveje, hvad der er bedst for dig. Du kan bruge de tomme sider i denne pjece til formålet. Lav også gerne en liste med telefonnumre på de personer, du kan få brug for at kontakte på dage, hvor du har det dårligt. 41

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL Et bedre liv med KOL En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL indholdsfortegnelse Et bedre liv med KOL Om KOL side Din egen KOL-bog... 5 Flere og flere får KOL... 6 KOL

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOL?... 4 Symptomer ved KOL...

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D Hvis du har åndenød, kan du og

Læs mere

Træthed. hos patienter med kræft

Træthed. hos patienter med kræft Træthed hos patienter med kræft Information og vejledning til patienten og patientens familie/venner om livets muligheder og begrænsninger med lidelsen træthed Side 02 Udarbejdet af sygeplejersker fra

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Indholdsfortegnelse Hvad er iltmangel?... 3 Iltbehandling... 5 Iltudstyr - fordele og ulemper... 7 Gener ved iltbehandling... 9 Rejse med ilt... 11 Iltbehandling

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indholdsfortegnelse Hvad er KOL?.........................................................................................

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl..

Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Du/I har bestilt tid til en kostvejledning den, kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til mig senest 3 dage før, vi skal mødes. Udfyld spørgeskemaet så godt du kan

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere