Eksportmarkeder i Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksportmarkeder i Tyskland"

Transkript

1 .... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer....

2 Forord Tyskland har altid været Danmarks vigtigste handelspartner og aftager ca. 18 % af den samlede danske eksport (2009). Danske virksomheder er ligesom tyske virksomheder meget eksportorienteret og i besiddelse af mange innovative, kreative og højteknologiske kompetencer, som er efterspurgte på det tyske marked. Derudover er store kulturelle ligheder mellem nabolandende og danske virksomheder har et positivt ry med til at gøre det tyske marked til en naturlig del af ekspansionsstrategien og det første skridt ud i globaliseret verden. Tyskland er blandt verdens største eksportører og det nyder allerede mange danske virksomheder godt af i dag. På det seneste har den tyske økonomi endnu engang overrasket eksperterne positivt: I andet kvartal 2010 var produktionen 2,2 pct. højere end i første kvartal. I forhold til andet kvartal 2009 voksede økonomien med 4,1 pct. Efter offentliggørelsen af disse tal opjusterede økonomerne deres forventninger for 2010 til mere end 3 pct. Hvem er vi Dansk-Tyske Handelskammer rådgiver danske virksomheder, som gerne vil ind på eller udvide deres aktiviteter på det tyske marked. Handelskammeret består af såvel danske som tyske medarbejdere med dybdegående markedskendskab kombineret med et bredt netværk og gode kontakter inden for både dansk og tysk erhvervsliv gør os i stand til at finde den rigtige fremgangsmåde for netop jeres virksomhed. Vi følger markedsudviklingen i både Tyskland og Danmark og arbejder tæt sammen med faglige organisationer, myndigheder, forbund og fagmesser. Vi kender den tyske forretningskultur og hjælper med at overvinde de sproglige barrierer. Tilpasset kundes behov gennemfører vi alt fra markedsstudier til match-making arrangementer, herunder udvælgelse og kontaktering af potentielle handelspartnere, malings samt oversættelses- og tolkebistand. På de følgende sider kan du læse om mulighederne på vigtige tyske markeder. Ved yderlige spørgsmål er du velkommen til at kontakte os personligt enten per , telefonisk eller besøge vores hjemmeside på Jf. afsnit 7 for kontaktoplysninger på Dansk-Tysk Handelskammerets medarbejdere. København, september

3 Indholdsfortegnelse 1 Energi- og miljøindustrien Bioenergi Solcelleindustrien Solvarmeindustrien Vindindustrien Fødevareindustrien Maskin-, automobil- og aerospaceindustrien Maskinindustrien Automobilindustrien Aerospaceindustrien IT, telekommunikation og elektronik Sikkerhedsteknologi Sundhedssektoren Medicinsk bioteknologi Medicinalteknologi Farmaindustrien Kontaktpersoner eksportrådgivning

4 1 Energi- og miljøindustrien Tyskland er verdens førende land, når det gælder om at satse på bæredygtige teknologier. Den tyske regering har ambitiøse mål: CO 2 -udslippet skal reduceres med 270 mio. tons indtil 2020, og dette skal primært opnås ved at satse på vedvarende energikilder. Disse bestræbelser har været medvirkende til, at den tyske energi- og miljøbranche har gennemgået en rivende udvikling. Tyskland er førende i verden inden for solceller og vindenergi. Den vedvarende energiandel af det samlede energiforbrug i Tyskland udgjorde 9,5 % i Samme år omsatte branchen for 30,7 mia., eksporterede for 12 mia. og investerede 13 mia. i den indenlandske energi- og miljøindustri. Branchen beskæftiger over medarbejdere. Tyskland har en målsætning om at være førende i verden inden for vedvarende energiteknologi og har sat sig som mål at nå en andel på 18 % af det samlede energiforbrug i Dette skal støttes af indenlandske investeringer på 200 mia. og en stærk eksportandel med en eksportvolumen på 80 mia.. Derudover er målsætningen for 2050, at halvdelen af Tysklands primære energiforbrug skal komme fra vedvarende ressourcer. EU, den tyske forbundsregering, de tyske regionale og lokale myndigheder samt forsyningsvirksomheder har iværksat mere end 900 tilskudsprogrammer for at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder og energieffektive teknologier. Der er i dag især fokus på følgende teknologier: Biogas og brændselsceller, solceller, offshore vindmølleparker og solenergidrevne klimaanlæg. 1.1 Bioenergi Det tyske marked for bioenergi omsætter for 10 mia. og beskæftiger medarbejdere. Tysklands forbrug af bioenergi var på 128 TWh i 2007, og dermed var landet den største forbruger i Europa med en markedsandel på over 16 % af det samlede bioenergiforbrug for alle EU-lande. Bioenergi dækker 7 % af brændselsforbruget, 6 % af varmeforbruget og 4 % af elforbruget. For perioden 2004 til 2007 er det årlige forbrug af biobrændsel vokset med 64 %. Forbruget af elektricitet og varme fra bioenergi har ligeledes været præget af tocifrede årlige vækstrater, henholdsvis 35 % for elforbruget og 15 % for varmeforbruget. Bioenergiindustrien skal opnå en dækning på 18 % af elforbruget og 15 % af varmeforbruget frem til Derudover har anden generations biobrændsel også en fremtrædende rolle. Den tyske forbundsregering forfølger en strategi, som går ud på at iblande en minimumsandel af biobrændsel i konventionelle brændstoffer (diesel og benzin). Det skal 3

5 bidrage til at sænke udledningen af drivhusgasser på transportsiden. Bioetanol E85 og anden generations biobrændsler er fritaget for afgifter frem til 2015, og der er skattelettelser for helt rene biobrændsler. Den tyske lovgivning for vedvarende energi (EEG Erneuerbare Energien Gesetz) tilbyder favorable tilskud til elektricitet produceret med biomasse. Med hensyn til varmeproduktion har den tyske regering indført obligatorisk brug af vedvarende energi til opvarmning af nyopførte bygninger i henhold til EEG- lovgivningen. 1.2 Solcelleindustrien Det tyske solcellemarked er det største i Europa, og alt tyder på at den fremtidige efterspørgsel på solceller også vil være størst her. Tyskland er det land, der har installeret flest solceller 3,8 GWp i Ligeledes er 42 % (9,8 GWp) af verdens samlede solcellekapacitet installeret i Tyskland, og den tyske solcelleindustri beskæftiger medarbejdere og omsatte for 8,6 mia. (2009). Derudover omsatte underleverandører til solcelleindustrien for 2 mia., alt imens solcelleindustrien og underleverandørbranchen investerede 1,76 mia. i udbygning og modernisering af produktionsapparatet. Den vigtigste drivkraft for det stærke tyske solcellemarked er lovgivningen for vedvarende energi (EEG Erneuerbare Energien Gesetz), som bl.a. garanterer operatørerne af solcelleanlæg, installeret fra juli til september, favorable tilskudsordninger i 20 år (25,02 til 34,05 cent / kwh). Anlæg installeret i perioden fra oktober til december kan se frem til et tilskud på 24,26 33,03 cent / kwh i 20 år. Solcelleanlæg installeret på tage med en kapacitet på op til 500 kwp kan derudover få en bonus oveni tilskuddet, som gives til elektricitet fra solceller til eget forbrug. Det største marked på solcelleområdet består af anlæg under 100 kwp. Disse anlæg udgjorde i % af den samlede installerede kapacitet, og det er hovedsagligt anlæg, som ejes af private brugere. 1.3 Solvarmeindustrien Tyskland er Europas største solvarmemarked og huser samtidig en af de førende solvarmeindustrier i verden. Der er samlet set installeret 9 GWth solvarme i Tyskland, svarende til mere end 40 % af Europas samlede solvarmekapacitet. Deraf var 1,13 GWth nyinstalleret kapacitet i Der er i alt 1,35 mio. solvarmeanlæg i Tyskland med en samlet overflade på 12,9 mio. m 2, som forsyner private hjem med varme. Den tyske solvarmeindustri omsatte for 1,2 mia. i 2009 og branchen beskæftiger over medarbejdere. 4

6 Stigende olie- og gaspriser, stigende kundebevidsthed i forhold til vedvarende energi og den tyske forbundsregerings tilskudsprogrammer er drivkræfterne bag et voksende tysk hjemmemarked - Europas største marked for solvarme-applikationer. 1.4 Vindindustrien Tyskland er et af verdens største vindenergimarkeder. 16 % af den globalt installerede vindenergikapacitet er installeret i Tyskland. Landet er også i besiddelse af en af verdens stærkeste vindenergiindustrier og kunne i 2009 registrere en vækst på 15 %. Ved udgangen af 2009 var den total installerede vindenergikapacitet MW, og der blev produceret 38 mia. kwh. Vindenergi er den mest udbredte vedvarende energikilde i Tyskland, og den tegner sig for 7,5 % af det samlede tyske elforbrug. Industrien beskæftiger ca mennesker. Der blev installeret omkring 60 MW offshore vindkapacitet i Tyskland i 2009, og der planlægges opførelse af en lang række offshore vindmølleparker. Tyskland er i stigende grad blevet et af de stærkeste vindenergimarkeder i verden, hvilket understreges af tilstedeværelsen af verdens største vindmølleproducenter på det tyske marked. Europa dominerer det globale vindenergimarked med en andel på 47,9 % af den totalt installerede kapacitet i Heraf stod Tyskland for en andel på hele 16,2 %. Den samlede globale vindenergikapacitet er på MW, hvoraf MW blev installeret i I 2020 forudsiges en global kapacitet på MW. Den globale omsætning nåede op på 50 mia. i 2009, sammenlignet med 40 mia. det foregående år. Vindenergimarkedet er et globalt marked, og Europa er især førende på offshore området 99 % af alle havvindmøller står i Europa. Markedsundersøgelser viser, at Tyskland sammen med USA og Kina udgør det vigtigste vindmarked i fremtiden. Tysklands vindenergiindustri er derudover særdeles eksportorienteret med en andel på 80 % af den samlede tyske produktion. Derfor spiller Tyskland også en vigtig rolle i forhold til Europas mål på vindenergiområdet. Der forudsiges investeringer i omegnen af 45 mia. i den tyske vindenergiindustri indtil 2030, hovedsagligt til offshore projekter. Der er en fælles politisk og offentlig forståelse for den fremtidige udvikling af vindenergiområdet i Tyskland. Det ambitiøse mål for vedvarende energi gennemføres inden for rammerne af den tyske lovgivning for vedvarende energi (EEG Erneuerbare Energien Gesetz), som har til formål at øge andelen af vedvarende energi i forbindelse med elektricitetsforbruget til mindst 30 % inden udgangen af Denne lovgivning har været særdeles fremmende for vindenergiindustrien, og garanterer fordelagtige tilskuds- og bonusordninger i 20 år. Alt efter geografisk placering tilbyder EEG et tilskud på mellem 9,20 og 5,02 cent ( ) per produceret kwh. Derudover er der en bonusordning i forbindelse med investering i integration af vindenergi i elnettet på 0,5 cent ( ) per kwh. Tilskuds- og bonusordningerne er underlagt en årlig degression på 1 %. 5

7 For at nå målene for vedvarende energikilder har det tyske miljøministerium (BMU - Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit) beregnet en nødvendig offshore vindenergikapacitet på omkring MW i Ved brugen af havvindmøller kan der profiteres af høje tariffer svarende til 15 cent ( ) per produceret kwh de første 12 år eller længere, afhængig af hvor vanskelig den geografiske placering er. Dette er indført for at imødekomme den store risiko og det arbejde, der er ved at installere havvindmøller. Efter endt periode er tilskuddet 3,5 cent ( ) per kwh. Den årlige degression er på 5 % fra Derudover er der et lovmæssigt krav til operatørerne af elnettet om at sørge for tilslutning af offshore parker. 2 Fødevareindustrien Mere end 82 mio. forbrugere gør det tyske fødevaremarked til det største i Europa. I 2009 omsatte detailsalget fødevarer for 162 mia.. En anden vigtig salgskanal er engrosleveringsservice (63,3 mia. ) samt eksportandelen (39,3 mia. ). Den tyske fødevareindustri er den fjerde største industri i Tyskland og omsatte for 149,1 mia. i Industrien er især præget af små og mellemstore virksomheder, i alt virksomheder med ansatte. De største fødevaresektorer er kødindustrien (22,5 %), mejeriprodukter (15,2 %), konfekturevarer (9,2 %) og alkoholiske drikkevarer (8,6 %). Fødevaresektoren genererede i 2009 en omsætning på 39,3 mia., og deraf var eksportandelen 26,4 %. 83 % af eksporten går til andre EU-medlemslande. Tyskland er ikke kun blandt verdens største fødevareeksportører, men er også et af de vigtigste markeder for produkter fra andre lande. Der blev således importeret forarbejdede fødevarer og råvarer for i alt 57 mia. i Analyser forudsiger en moderat stigning i væksten på 1 % for 2010, især med stigende tendenser inden for fødevareområderne convenience, sundhed og wellness. Fødevaresektoren har vist sig at være meget robust i kølvandet på den globale finanskrise, hvor både produktion og salgsvolumen har været stabile. Kødprodukter, konfekture, bagværk og ikke-alkoholiske drikkevarer har tilmed oplevet en fremgang i salget. Derudover har området for engros leveringsservice vist sig at være meget stabilt sammenlignet med andre europæiske markeder (Spanien og England), og der spås gode vækstmuligheder. 6

8 Mejeriprodukter Tyskland er Europas største marked for mejeriprodukter. Den årlige mælkeproduktion ligger på 28,6 mio. tons per år, hvilket på verdensplan placerer Tyskland på en 6. plads. Der omsættes for 18,2 mia., og der er over ansatte i ca. 100 tyske mejerivirksomheder. Dette gør mejeriindustrien til den andenstørste i den tyske fødevaresektor. Den tyske mejeriindustri anses stadig for at være meget fragmenteret. Den består af overvejende små og mellemstore virksomheder. Der forudses dog en tiltagende konsolidering, ligesom der spås internationale virksomheder gode muligheder for at etablere sig på det tyske mejerimarked. Mejeriindustrien er en af de mest innovative i fødevaresektoren, især i forbindelse med integrering af nye teknologier. Mejeriindustrien har været hurtig til at reagere på forbrugernes stigende efterspørgsel efter funktionelle fødevarer. Der en generel trend på det tyske marked, med lovende vækstmuligheder, hen imod sundheds- og wellnessfødevarer - ikke kun for mejeriprodukter med funktionelle ingredienser, men også for producenter som fokuserer på naturlige ingredienser, herunder tilsætning af kalcium og fedtreducering i jogurt og desserter. Bageriprodukter Med 85 kg pr. person er Tyskland det land i verden, der konsumerer mest brød. Tyskland er også det land i Europa, der producerer flest brød og boller, og er den tredje største producent af bagværk. Industrien solgte for 10,2 mia. i 2008 (en stigning på 8,2 % i forhold til 2007) og producerede 6,3 mio. tons brød. Selvom det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med bageriprodukter i Tyskland har været faldende i en årrække, forbliver industrien meget differentieret, især bestående af SMV er og multinationale virksomheder. Håndværksmæssigt fremstillede brød og boller står for 62 % af det tyske brødmarked, efterfulgt af industrielt fremstillede produkter (32,3 %) og in-store bagerier (5,7 %). Håndværksfremstillede produkter bliver i voksende omfang erstattet af industrielle produkter. In-store bagerier forventes også at få stadig større udbredelse. Yderligere lovende vækstpotentialer kan være niche og trend-produkter såsom sydlandsk inspirerede produkter, glutenfri produkter og convenience bagværk. Det forventes, at det tyske marked for brød og boller vil vokse med 8,1 % frem til Drikkevarer Tyskland er det største marked for ikke-alkoholiske og alkoholiske drikkevarer i Europa. I 2009 blev der solgt for 10,8 mia. ikke-alkoholiske drikkevarer i detailhandlen. Mineralvand (3,8 mia. ), koffeinholdige drikkevarer (2 mia. ) og frugtjuice (1,4 mia. ) har de højeste markedsandele. På markedet for drikkevarer er der overgennemsnitlige vækstrater for 7

9 produkter som energidrikke (32,3 %), koffeinholdige drikkevarer (5,3 %) og iskaffe (4,8 %). Tyskland er Europas førende marked for alkoholiske drikkevarer mere end 20 % af de konsumerede alkoholiske drikkevarer i Europa bliver indtaget i Tyskland. Med mere end 56 % markedsandele er øl og alkoholsodavand det største undersegment, efterfulgt af vin (22,9 %) og spiritus (20,7 %). På trods af tilstedeværelsen af et større antal internationale aktører på det tyske marked for ikke-alkoholiske drikkevarer, er markedet meget differentieret og er præget af et stort og stadigt voksende sortiment. Også markedet for alkoholiske drikkevarer er meget differentieret, hvor de førende virksomheder kun står for 1/4 af det totale salg. Dette gør det tyske drikkevaremarked til et eftertragtet marked for niche og value-added produkter. Det meget fragmenterede marked betyder, at mange produktsegmenter og undersegmenter såsom frugtjuice tilsat vitaminer, smoothies, beriget vand og økologiske drikkevarer stadig er på udviklingsstadiet. Nye virksomheder på markedet har muligheder for at opnå succes i mindre skala ved at fokusere på sundhed og unikke produktionsmetoder. Vækstsegmenter på det alkoholiske marked er øl, blandede drinks, vodka, frugt-brandies, men også alkoholfrie øl er i vækst. En stigende efterspørgsel har også medført øget salg af økologiske vine og spiritus. Konfekture og snacks Markedsvolumen ligger på 12,2 mia. og branchen er kendetegnet ved et højt innovativt niveau og relativ nem adgang til nye (produkt-)markeder. Førende segmenter er kakao- og chokoladeprodukter (6,3 mia. ), high-end bagværk (2,3 mia. ) og sukkerkonfekt (1,7 mia. ). Det årlige forbrug per indbygger ligger på 30 kg, svarende til 111. Markedet for konfekture og snaks er overordnet set fragmenteret og kan groft deles op i to, hvor tre markedsaktører har en markedsandel på næsten 50 %. Mærkevarer viste sig at være kriseresistente i 2009 og havde en vækst på 2,2 %. Salgsværdien af snacks steg hele 10,1 % og 5,4 % især kartoffelchips. Andre vækstsegmenter er sundheds- og wellnessprodukter, som er opstået som følge af en stigende efterspørgsel på fedtfrie produkter, eller som har lavt sukkerindhold eller er sukkerfrie herunder funktionelle fødevarer. Kød og pølser Kød- og pølseindustrien er det største segment inden for fødevareindustrien. I 2008 havde segmentet en omsætning på 35,2 mia.. De største afsætningsområder er svinekød (20.9 mia. ), oksekød (4,7 mia. ) og kylling (4,6 mia. ). Kød- og pølseindustrien klarede sig stabilt igennem krisen takket være et højt forbrug i befolkningen. 8

10 Den tyske kød- og pølseindustri er kendetegnet ved en aktiv konsolideringstendens. De tre største aktører i branchen tegner sig for 60 % af alle slagtede svin. Discountbutikkerne er blevet den vigtigste distributionskanal for kød (35 %) og pølser (47 %). Den seneste udvikling på markedet er kendetegnet ved et øget salg af færdigpakkede kødprodukter (+5,7 % i 2009), fjerkræprodukter (4,3 % stigning i 2009) og fedtreducerede færdigpakkede kødprodukter med en markedsandel på 18 %. Selv om økologisk produceret kød og pølser forblev nichemarkeder i 2009, har producenterne igen måttet udvide deres produktion af økologiske produkter for at kunne efterkomme forbrugerefterspørgslen. Frugt og grønt Tysklands frugt- og grøntsagsmarked nyder stor interesse fra udenlandske producenter. Kun 1/5 af det samlede forbrug er indenlandsk dyrket. Salg af forarbejdede frugter og grøntsager (undtagen frugtsaft) er vokset med 10 % og rundede en omsætning på 5,1 mia. i Kartoffelprodukter tegner sig for 1,1 mia. og agurk-produkter for 0,7 mia.. Det tyske frugt- og grøntsagsmarked er stærkt fragmenteret, selvom flere virksomheder efterhånden indgår i en konsolideringsfase. Med markedsvolumen 54 % er discountkæderne den vigtigste distributionskanal for friske frugter og grøntsager i Tyskland. Selv om tyske forbrugere i stigende grad er sundhedsbevidste er forbruget af frisk frugt og grøntsager i en europæisk sammenhæng relativ lavt. Det gennemsnitlige forbrug per person ligger årligt på 84 kg frugt og 64 kg grøntsager. Nuværende forbrugertendenser omfatter convenienceprodukter, herunder færdigpakket frugt, grøntsager og salater. Selv om det tyske frugt- og grøntsagsmarked har oplevet et fald i priserne i de seneste år, har indførelsen af en fælles EU-norm på markedsføringsområdet gjort afsætningen nemmere i Tyskland. 3 Maskin-, automobil- og aerospaceindustrien 3.1 Maskinindustrien Den tyske maskinindustri havde en samlet omsætning på 205 mia. og en vækst på næsten 8 % i Dog blev industrien ramt af den globale økonomiske krise i 2009, men har efterhånden stabiliseret sig igen. Maskinindustrien har en stærk indenlandsk efterspørgsel, som udgør omkring 100 mia.. Dette skyldes især Tysklands stærke industrielle struktur virksomheder er en del af maskinindustriens værdikæde, og sektoren beskæftiger mere end mennesker. Den tyske maskinindustri er en af de mest innovative i verden der investeres mere end 5 mia. i forskning hvert år og 28 % af alle patenter på maskinområdet i verden er registreret af tyske virksomheder. 9

11 Maskinindustrien leverer til velkendte produktionssværvægtere inden for automobil-, elektronik-, kemi- og fødevareindustrien. Mere end virksomheder med omkring 2,5 millioner ansatte er aktive i disse fire sektorer, og tegner sig for en samlet omsætning på 740 mia.. Behovet for hightech-maskiner og udstyr i disse industrier er nøglen til overlevelse i en global verden, og vil fortsætte med at vokse i fremtiden. Den nuværende udvikling på markedet viser, at efterspørgslen på produktionseffektive og energieffektive maskiner har været stærkt stigende de seneste år. Tyskland har også en stærk industri, når det kommer til fremtidsteknologier på miljø- og energiområdet. Elektronik er en af verdens hurtigst voksende industrier med en gennemsnitlig vækst på 7 % på verdensplan de seneste 10 år. Tyskland vil fortsat være førende på high-end-produkter af komplekse komponenter. Næsten højtuddannede medarbejdere genererer en samlet omsætning på 175 milliarder. I forbindelse med nye teknologier såsom fladskærme, fleksible displays og printet elektronik vil der altid være brug for nye maskiner og automationssystemer. En anden vigtig industrigren for Tyskland og maskinindustrien er kemiindustrien, som omsætter for 140 mia.. Hele 60 højteknologiske kemiparker i Tyskland gør brug af maskinindustriens produkter, herunder raffinaderier. 1/3 af den europæiske kemiindustris investeringsstrømme foregår i Tyskland. En kraftig konkurrence blandt detailmarkedets aktører har ført til en høj grad af automatisering i fødevareproduktionen. De vigtigste fødevareområder er bagværk, drikkevarer, mejeriprodukter, konfekture og snacks, samt kød og pølser. Industrien for vedvarende energi er en af de højteknologiske industrier, som er præget af størst vækst. Tyskland er en af verdens førende producenter af solceller, vindenergi og biobrændsel. Prognoser forudser en lys fremtid for den tyske vedvarende energiindustri, idet de indenlandske investeringer forventes at nå 200 mia., og eksporten 80 mia. i Traditionelt er også automobilindustrien et marked med mange muligheder for maskinindustrien. 3.2 Automobilindustrien Den tyske automobilindustri tegner sig for 32 % af alle producerede biler på verdensplan, og 20 % af alle nye indregistreringer i EU. Omkring 5,5 mio. personbiler, erhvervskøretøjer, lastbiler og over busser blev fremstillet på tyske fabrikker i 2008 en tredjedel af Europas produktionskapacitet. Tyskland er hjemsted for hele 48 OEM (original equipment manufacturer) samlingsfabrikker, hvilket åbner mangfoldige forretningsmuligheder for underleverandører. Bilproducenter og underleverandører omsatte for 288 mia. i medarbejdere er beskæftiget i automobilindustrien - hvoraf omkring 40 % er beskæftiget hos underleverandører. Etablerede leverandører har mulighed for at få adgang til talrige automobilproducenter og deres respektive beslutningscentre, 10

12 samlingsfabrikker samt produktionsfaciliteter. Intet andet land i Europa har en tilsvarende koncentration af forskning og udvikling, levering, fremstilling samt produktion inden for automobilbranchen, hvorfor det tyske automobilmarked tilbyder mange forretningsmuligheder for underleverandørbranchen. Tyske bilproducenter har forpligtet sig til at levere CO 2 -reduktioner, og EU-kommissionen har fastsat et mål for 2012 om, at nye biler ikke må producere mere end 130 g/km, hvilket bl.a. skal opnås via bedre kørselsteknologi. En yderligere reduktion på 10 g/km er planlagt gennem andre teknologiske forbedringer, samt øget brug af biobrændsel. Automobilindustrien bygger på landets mangeårige erfaring inden for miljøteknologi for at sikre en førende position inden for alle områder af bæredygtig mobilitet. Denne fremgangsmåde udmønter sig i en stærk efterspørgsel efter innovative produkter, som bidrager til at forbedre brændstoføkonomien og energieffektiviteten. Producenter af generatorer, batterier, leverandører af avancerede materialer (herunder letmetaller og kompositmaterialer) samt producenter af elektroniske systemer har unikke forretningsmuligheder i Tyskland. 3.3 Aerospaceindustrien Aerospaceindustrien er en af Tysklands mest innovative industrier. Industrien vil fremover være præget af betydelig vækst, og det forventes at fly i løbet af de næste 20 år vil blive sat i drift for at imødekomme den globale efterspørgsel. Industrien har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 9 % siden 1990 erne og omsætter nu i omegnen af 20,2 mia. og beskæftiger medarbejdere. Industrien udgøres af mere end 155 virksomheder inklusive relaterede institutioner og organisationer % af de årlige indtægter går til forskning og udvikling. Tilstedeværelsen af producenter af både civile og militære fly i Tyskland byder på mange muligheder for investorer og underleverandører, især på områder som flyinteriør, motorer eller letvægtskonstruktioner. Tyske flyproducenter søger nye teknologier og løsninger for at efterkomme "Vision 2020", et program, som skal nedbringe den europæiske luftfartsindustris emissioner og støj og samtidig øge kapaciteten. Aerospace er en industri, som oplever stigende efterspørgsel. I løbet af de næste 20 år vil der være en efterspørgsel på cirka nye civile luftfartøjer på verdensplan. Desuden vil der være en stigende efterspørgsel efter rumfartsteknologi, teknologi relateret til miljø- og sikkerhedsområdet samt global overvågningsteknologi. Industrien intensiverer især sine bestræbelser på at begrænse den fremtidige miljøpåvirkning. Den tyske luft- og rumfartsindustri har intensiveret bestræbelserne på en fremtidig begrænsning af miljøpåvirkningerne, som allerede har ført en vis forskningssucces med sig i forhold til brændstoføkonomi samt alternative brændsler. En vigtig målsætning for industrien er at bygge flyvemaskiner i 2020, som genererer 50 % mindre kuldioxid, 11

13 begrænser kvælstofudslippet med 80 %, samt reducerer støjen med 50 % i forhold til fly bygget i IT, telekommunikation og elektronik IKT-sektoren er innovationsmotor for 80 % af Tysklands vigtigste brancher (automobilbranchen, meditech og den logistiske sektor). Med en årlig markedsvolumen på 135 mia. og en arbejdsstyrke på ansatte er IKT-industrien en af de største økonomiske sektorer i Tyskland. Yderligere er der ansat IKT specialister i andre industrigrene. Den tyske IKT-industri er den femte største i verden med en markedsandel på 5,5 %, efter USA (29 %), Japan (10,4 %), Kina (6,5 %) og UK (5,8 %). I EU er IKT-industrien den anden største med 18,9 % efter UK med en markedsandel på 19,9 %. Der er mere end tyske virksomheder, der beskæftiger sig med IKT-industrien. Små og mellemstore virksomheder har en stærk tilstedeværelse i alle sektorer, herunder IThardware, telekommunikationshardware & serviceydelser samt software & IT-services. Der er over 90 %, eller , tyske virksomheder som er aktive på området software & ITservices. Den mest markante tendens på markedet er sammensmeltningen af IT- og software-industrien med andre mere traditionelle industrier - såsom automobil- og bioteknologiindustrien. Tysklands IKT-industri består af fire segmenter - softwaremarkedet, IT-tjenester, IT-udstyr og hardware samt telekommunikation. Tysklands softwaremarked er blandt Europas førende og oplevede i 2009 en vækst på 5 %, hvor softwaremarkedet omsatte for 15 mia. i Tyskland er en af de største eksportører af softwareløsninger på verdensplan. Ca virksomheder i Tyskland er aktive på softwareområdet. Nye områder for investering og vækst omfatter næste generations ERP-programmer (Enterprise Resource Planning), åbne platforme og software såsom Software as a Service (SaaS) og serviceorienterede arkitekturer (SOA). Karakteristisk for det tyske softwaremarked er den stærke tilstedeværelse af små og mellemstore virksomheder. Tyskland har det næststørste marked for IT-tjenester i EU. Markedet omsatte for 32,8 mia. i 2008, og de to største sektorer er projektstyring og outsourcing-services. Disse to sektorer forventes at vokse yderligere i fremtiden. Der er samtidig en tendens til, at store opgaver ikke mere udelukkende går til en enkelt udbyder, men fordeles blandt flere udbydere med hver sit specialeområde. Denne kendsgerning gør, at internationale virksomheder har mulighed for at få adgang til markedet. Det tyske marked for IT-udstyr og hardware omsatte for i alt 19,4 mia. i Trods faldende gennemsnitspriser domineres markedet af små og mellemstore 12

14 virksomheder. Bærbare pc'er har den største markedsandel med 25 % og den højeste vækstrate. Forbrugerelektronik genererede en omsætning på mere end 13 mia. i 2009 og er dermed EU's største. 18 % er Tysklands markedsandel på området for telekommunikation i EU og omsatte for 55,9 mia. i Mobildata og internettjenester er blandt de hurtigst voksende sektorer, og derudover investeres der 10 mia. i bredbåndsnettet de næste 10 år. 5 Sikkerhedsteknologi Sektoren for sikkerhedsteknologi oplever voksende efterspørgsel. Pga. branchens vækstpotentiale er det en branche, som den tyske regering satser på via en national Hightech strategi. Den tyske sikkerhedsbranche har et stærkt brand og eksporterer til hele verden. Industrien omsatte for 20,3 mia. i 2008, et tal som forventes at stige til 31 mia. frem til Sikkerhedsområderne identifikation, autentifikation og biometri er fremtidens markante vækstområder. Andre vækstområder er sikring mod tyveri, indbrud og overfald. Sikkerhedsteknologier oplever ligeledes voksende efterspørgsel i andre tyske kernebrancher, såsom bilindustrien, telekommunikation, transport og logistik samt i banksektoren. Det tyske marked for sikkerhedsteknologi kan opdeles i otte delmarkeder. Flere af disse delmarkeder forventer en kraftig vækst i fremtiden. Segmentet IT-sikkerhed består af IT-produkter og tjenesteydelser, som dækker alt inden for det sikkerhedsmæssige aspekt, herunder også den rådgivende funktion. Markedet for ITsikkerhed omsatte for 4,7 mia. i 2008, og der forventes en omsætningsstigning til 10,6 mia. i Systemer, teknologier og serviceydelser til beskyttelse mod tyveri, indbrud og angreb omsatte for 7,1 mia. i 2008 og er den største sektor inden for den tyske sikkerhedsbranche. I 2015 forventes omsætningen at runde 9,5 mia.. Især det private sikkerhedsmarked kan i takt med den teknologiske udvikling se frem til store afsætningsmuligheder de kommende år. Området for videoovervågning forventes at vokse, herunder IP-netværkskamera, hvor der forventes årlige vækstrater på 50 %. Derudover spås markedet for autonome robotsystemer vækstrater på 30 %. Systemer, teknologier og serviceydelser til informering og kommunikering af trusler er et marked der omsatte for 2 mia. i 2008 og forventes at vokse til 2,3 mia. i Især området for det såkaldte event management, som blandt andet indebærer evakueringsteknologi og videoovervågning er stærkt. Et andet vigtigt område er infrastrukturbeskyttelse, herunder kontrolcentre og forvaltningssystemer. 13

15 Markedet for udstyr til civilt sikkerhedspersonale omfatter blandt andet sikkerhedstøj og funktionelle kommunikationsløsninger til politi, brandvæsen, redningstjeneste og private sikkerhedsvirksomheder. Markedet omsatte for 1,9 mia. i 2008 og forventer en vækst til 2,3 mia. frem til Området for systemer, teknologier og serviceydelser til beskyttelse mod ildebrand, gas og røg omfatter alle komponenter, udstyr og systemer i forbindelse med brandbeskyttelse og udstyr til nødsituationer. I 2008 omsatte området for 1,6 mia., og forventningerne frem til 2015 er en omsætning på 2 mia.. Markedet for identifikation, autentifikation og biometri omfatter identificering af personer i forbindelse med grænsekontrol (lufthavne, havne og banegårde), politiområdet, e-handel og generelle adgangskontrolsystemer. 920 mio. omsatte markedet for i 2008, og det forventes at omsætte for 1,7 mia. i Produktområder som adgangskontrolsystemer, biometriske identificeringskort og forfalskningssikrede systemer vil indtil 2015 vokse med henholdsvis 7 %, 15 % og 10 %. Kontrol og erkendelse af farlige substanser er et segment der omfatter alle komponenter og systemer til at identificere og klassificere farlige substanser. Produkterne bliver hyppigst anvendt i lufthavne, havne og banegårde. Omsætningen var i 2008 på 850 mio. og vil stige til 1,2 mia. i Der forventes stigende efterspørgsel på højtudviklede kemiske og biologiske systemer. Undersøgelse og retsmedicin er et marked, som omsætter for 800 mio.. Frem til 2015 forventes omsætningen at sige til 920 mio.. På området for sikkerhedsteknologier findes der også andre vigtige teknologiske segmenter, som ikke er direkte knyttet til den sikkerhedsteknologiske sektor, men som påvirker branchen i høj grad, såsom måling og sensorteknologi, RFID (Radio Frequency Identification) og biometri. Måling og sensorteknologier har en andel på ca. 30 % af det internationale marked og har oplevet en årlig vækst på 10 % de sidste 10 år. De vigtigste teknologiske trends omfatter miniatureapplikationer, sensor arrays (elektroniske næser) og intelligente sensorer, hvis mange muligheder gør markedet meget innovativt og konkurrencedygtigt. RFID (Radio Frequency Identification) er en automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og fjernmodtagelse af data ved brug af anordninger kaldet RFID tags. Denne metode bliver brugt i mange forskellige brancher og er med til at gøre operative processer mere effektive. Fremtidstrends på området er integrerede ekstrafunktioner, udvidede forbindelsesmuligheder samt systemer, der er selvforsynende med energi. 14

16 Biometriteknologier bliver anvendt til at udvikle nye applikationer, bl.a. inden for banksektoren, detailhandlen og adgangskontrolteknologier. Genkendelse af fingeraftryk er den vigtigste teknologi, men også ansigtsgenkendelse har udviklet sig stærkt de seneste år. 6 Sundhedssektoren Den tyske sundhedssektor er en af verdens førende. Med Europas største befolkning, har Tyskland også det største marked inden for sundhedssektoren. Et marked, der i takt med en aldrende befolkning vokser og som hele tiden kræver nye og bedre produkter. Den tyske regerings politiske mål er at bibeholde den højst mulige kvalitative standard og samtidigt sikre, at sundhedsvæsnet hænger sammen økonomisk. Systemer og udstyr hjælper hospitaler og andre brugere af medicinalprodukter med at opnå dette mål. 6.1 Medicinsk bioteknologi I perioden steg indtjeningen hos de tyske bioteknologiske virksomheder med knap 40 %. Det svarer til en årlig vækstrate på 9 %. Det, der kendetegner det tyske biotekmarked er især talrige små og mellemstore virksomheder, som er meget innovative. De fleste virksomheder har færre end 30 medarbejdere og kun 1 % har flere end 300 medarbejdere. Medicinsk bioteknologi er en af de vigtigste bioteknologiske industrier i Tyskland. Ca. 44 % af disse virksomheder udvikler ny medicin eller diagnosetester til både mennesker og dyr. 37 % af virksomhederne kan ikke tilordnes et specifikt segment. Et signifikant antal af disse virksomheder er servicevirksomheder til den bioteknologiske industri og leverandører til andre biotekvirksomheder. De resterende virksomheder har enten fokus rettet mod bioinformatik, agrikultur og/eller industriel bioteknologi. Dertil kommer en stor gruppe af virksomheder, som har store medicinske afdelinger for bioteknologi. I Tyskland henter industrier, der arbejder inden for farmaceutisk og medicinsk udstyr samt andre relaterede bioteknologiske industrier, hhv. 56 og 65 % af deres indtægter fra eksport. Den tyske sundhedssektor er et attraktivt marked med vækstmuligheder. Den stigende levealder har resulteret i en stigning af kroniske og aldersrelaterede sygdomme. Bedre sundhedsoplysninger har styrket forbrugernes efterspørgsel efter medicinske produkter og terapi. Tyskland er det land i verden, der bruger flest penge på sundhed. Ca. 90 % af alle tyskere er forsikret via en offentlig sygekasse. Disse sygekasser spiller en vigtig rolle når det kommer til placeringen af sundhedssektorens midler. De resterende 10 % er forsikret hos en privat sygeforsikring. I 2008 blev 161 mia. øremærket til den offentlige sygekasseforsikringssektor. Af disse midler blev 15 % anvendt på medicinsk behandling, 33 % på hospitalsbehandlinger og 18 % på medicin. 15

17 Al receptpligtig medicin anvendt i ambulant patientpleje udskrives af læger og bliver udleveret på et af Tysklands apoteker. Det tyske marked er præget af mange små og privatejede apoteker. Patienterne skal selv betale 10 % af medicinens pris, dog ikke mere end 10 euro. Apotekerne køber som regel deres medicin hos en grossistgruppe. Grossisternes og apotekernes margin er lovmæssigt fastsat og udregnet på baggrund af tidligere producenters priser. For øjeblikket er 419 biomedicinske produkter under klinisk udvikling, heraf beskæftiger 162 projekter sig med monoklonale antistoffer. Siden 2007 har branchen oplevet en vækst på 18 % Branchens vækstdriver er molekylær diagnose, og molekylær diagnostisk er det mest lovende in vitro diagnose undersegment i Tyskland og har en markedsandel på 10 % svarende til 2 mia. af det samlede diagnosemarked i Tyskland. Molekylær diagnostik omfatter fagområder lige fra forebyggelse til terapi. Individuel medicin er en tendens, der spås at vinde markant frem i forhold til det voksende marked for molekylær diagnostik. Et af de molekylære diagnostikmarkeder, gendiagnostik omsætter alene for 134 mia. i Tyskland. Tyskland er blandt de fem største nationer i verden, som udfører flest kliniske forsøg, og her er der et markant, fremtidigt vækstpotentiale. Mens datakvaliteten ligger i samme størrelsesorden som USA er omkostningerne op til 50 % lavere i Tyskland. Tysklands kernekompetence eller konkurrencemæssige fordel ligger i kombinationen af lave omkostninger og et højt niveau af ekspertise og kvalitet. De kliniske forsøg udføres for eksempel på et af de 45 universitetshospitaler og 118 kliniske institutter, som er involveret i kliniske forsøg. Udviklingen af e-kliniske forsøg er allerede nu en trend, som man ser i Tyskland. Tyskland er også på nuværende tidspunkt i centrum for en ny generation af bioteknologiske virksomheder, der udgør en potentiel kundemålgruppe for e-kliniske teknologiske leverandører. Dette gør Tyskland til et ideelt marked for leverandører, der vil introducere e-kliniske forsøgsprodukter på markedet. Tysklands bioklynger er et godt eksempel herpå, og de er vigtige nye teknologiske impulsgivere. Tysklands biotekindustri er opdelt i regionale klynger, og der findes mere end 25 industrirelevante klynger. Heraf er de største placeret omkring München, Berlin, Heidelberg og i Nordrhein-Westfalen. 6.2 Medicinalteknologi Den tyske medicinalteknologiske industri er kendetegnet ved dens alsidighed. Et stort spektrum af tilgængelige produkter dækker alt lige fra medicinsk udstyr, medicintekniske hjælpemidler og udstyr til forebyggelsesbrug, diagnosticering og terapi samt rehabilitering. Ca. 15 % af den tyske medicinalteknologiske industri er beskæftiget inden for forskning og udvikling med stigende tendens. Bortset fra et par få store virksomheder er industrien stærkt præget af mellemstore virksomheder 95 % af samtlige virksomheder har færre end 250 medarbejdere. Den tyske medicinalindustri ligger spredt ud over hele Tyskland. Der findes klynger i følgende områder: Hamborg/Kiel/Lübeck, Berlin, München, Karlsruhe/Pforzheim og Tuttlingen/Tübingen. 16

18 Der spås især muligheder på markedet for miniaturisering af teknologier, som skal føre til nye anvendelsesområder inden for medicinalprodukter. Anvendelsen af nanoteknologi i medicinalindustrien forventes at revolutionere den medicinske praksis. Nye, hidtil ukendte værktøjer forventes at lette og fremskynde diagnosticering og kontrol af behandlinger. Regenerativ medicin er blot et af de områder, der nyder godt af finansiel støtte fra den tyske stat. Forskning i væv, biomaterialer og intelligente implantater er blot nogle af de områder, som tiltrækker opmærksomhed. Telemedicin og integreret pleje kræver nye løsninger, hvilket danske virksomheder kan udnytte. En effektiv anvendelse af it-løsninger i moderne medicinalteknologi bliver mere og mere betydningsfuld. Det er et mål i den tyske sundhedsreform at støtte den stigende integration mellem udbydere af pleje og forskellige systemer anvendt i diagnosticering og behandling af patienter. Fjernkontrolleret rutineovervågning af patienter med kroniske sygdomme vil revolutionere den medicinske behandling inden for specifikke områder. Det vil være til fordel for patienter i mindre befolkede områder. Tyske læger tilbyder i stadig højere grad individualiserede plejeservices såsom medicinsk kosmetisk behandling, som kræver mere specifikke medicinteknologiske produkter. Derudover er flere og flere patienter villige til at bidrage til betaling af specialbehandlinger og generelle wellness-behandlinger. 6.3 Farmaindustrien Tyskland er Europas største marked for farmaceutiske produkter og den anden største på verdensplan. På producentsiden rangerer Tyskland blandt verdens fem største producenter af farmaceutiske produkter og i top-2 inden for biologiske lægemidler. I 2008 slog salget af farmaceutiske produkter alle rekorder på det tyske marked, og industriens omsætning rundede 4,4 mia. svarende til en stigning på 10 % i forhold til året før. Den tyske farmaindustri er en af verdens mest effektive, og de producerende industrier anses for at være blandt de industrier med størst fremtidigt potentiale. En konstant stigning i antallet af investeringer, medarbejdere og midler til forskning og udvikling vidner om, at de farmaceutiske virksomheder stadig betragter Tyskland som et af verdens mest attraktive steder. Produktionen af farmaceutiske produkter i Tyskland er kontinuerligt stigende og industrien eksporterer mere end 55 %. Industrien er præget af såvel mindre, ofte familieejede virksomheder samt store multinationale aktører. Foruden konventionelle farmaceutiske produkter udgør naturmedicin en betydelig del af det tyske lægemiddelmarked. Homøopati og urtemedicin vinder indpas og spiller specielt en rolle inden for selvmedicinering. 17

19 Der er en høj koncentration af kliniske forsøgscentre, et stort antal patienter og lave omkostninger i forbindelse med kliniske forsøg. Fordelene i Tyskland giver forsøgsresultater af høj kvalitet. Farmaceutiske produkter, der er parate til godkendelse i Tyskland (og Europa) kan blive solgt på det tyske marked, når de har modtaget den tyske marketinggodkendelse. Farmavirksomheder kan selv fastsætte deres priser, og der er ingen offentlig instans, der udstikker regler om prisfastsættelse. 7 Kontaktpersoner eksportrådgivning Dansk-Tysk Handelskammer rådgiver danske virksomheder, som gerne vil ind på eller udvide deres aktiviteter på det tyske marked. Handelskammeret har et dybdegående markedskendskab i Danmark og Tyskland, et bredt netværk i begge lande og gode kontakter inden for både dansk og tysk erhvervsliv. Vi gennemfører alt fra markedsstudier til matchmaking arrangementer, herunder udvælgelse af og kontakt til potentielle handelspartnere, malings samt oversættelses- og tolkebistand. Mette-Kathrine Kundby Tlf.: Peggy Huth Tlf.: Claus Kirchner Tlf.: Dansk-Tysk Handelskammer Serivce ApS Kongens Nytorv 26, 3. sal 1050 København K Web: 18

... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer...

... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer... ... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer... Forord Tyskland har altid været Danmarks vigtigste handelspartner og aftager ca. 18 % af den samlede danske eksport (2009). Derudover er Tyskland

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

EKSPORTBAROMETER 2013

EKSPORTBAROMETER 2013 DANSK-TYSK HANDELSKAMMERS EKSPORTBAROMETER 2013 Dansk-Tysk Handelskammer DANSKE EKSPORTØRER TROR PÅ FREMTIDEN De danske eksportører forventer, at deres eksport til Tyskland stiger i 2014. Det viser Dansk-Tysk

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger APRIL 2009 LANDEANALYSER Japan Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Forventet BNP vækst på -6,4 pct. i 2009 I 2008 har Japan haft en mild recession med en negativ BNP

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012 En printervenlig PDF-version finder du HER Januar 2012 Deutsch Abonnement Tilmeld dig Legal & Tax Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Members Update Arrangementer 25. Januar 2012 Handelskammerets nytårsreception

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark Siemens 2011 Siemens globalt og i Danmark Siemens Aktiv i tre sektorer Omsætning efter region Healthcare 93 mia DKK Energy 190 mia DKK 16% 29% 7,7 % 33% 6% 45% 49% Cross-Sector aktiviteter 36 mia DKK Industry

Læs mere

Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd

Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Maskineksporten til Tyskland går frem i nord, men stagnerer i syd Det har længe været kendt, at der er et stort uudnyttet eksportpotentiale i Sydtyskland set med danske briller. Dansk Metal satte fokus

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Introduktion til vindkraft

Introduktion til vindkraft DANSIS-møde 4. oktober 2006 Niels Raben DONG Energy Project Manager, M. Sc. E.E. Section Renewables Disposition DONG Energy og vindkraft Vindkraft et situationsbillede Vindkraft udfordringerne 2 DONG Energy

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN. Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar.

FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN. Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar. FORSKELLEN LIGGER I DETALJEN Vigtigste konkurrencemæssige fordele ved LG Solar. FINANSIEL STYRKE HVORDAN ER DEN AKTUELLE SITUATION INDEN FOR SOLAR-INDUSTRIEN? Markedet for solarenergi ændrer sig væsentligt.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling OKTOBER 2011 LANDEANALYSER Tyskland Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Tysk økonomi er vokset kraftigt efter de kriseprægede år 2008 og 2009. Det skyldes især at den

Læs mere

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods

Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods 1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Sverige! Vores købedygtige nabo

Sverige! Vores købedygtige nabo Underoverskrift (MetaUM str. 16) Sverige! Vores købedygtige nabo kør over broen Mette Ehlers Mikkelsen, Handelschef, Danmarks Ambassade, Stockholm Veje Til Vækst, 15. November 2012 Svenske brands Svenske

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale 1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere