Eksportmarkeder i Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksportmarkeder i Tyskland"

Transkript

1 .... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer....

2 Forord Tyskland har altid været Danmarks vigtigste handelspartner og aftager ca. 18 % af den samlede danske eksport (2009). Danske virksomheder er ligesom tyske virksomheder meget eksportorienteret og i besiddelse af mange innovative, kreative og højteknologiske kompetencer, som er efterspurgte på det tyske marked. Derudover er store kulturelle ligheder mellem nabolandende og danske virksomheder har et positivt ry med til at gøre det tyske marked til en naturlig del af ekspansionsstrategien og det første skridt ud i globaliseret verden. Tyskland er blandt verdens største eksportører og det nyder allerede mange danske virksomheder godt af i dag. På det seneste har den tyske økonomi endnu engang overrasket eksperterne positivt: I andet kvartal 2010 var produktionen 2,2 pct. højere end i første kvartal. I forhold til andet kvartal 2009 voksede økonomien med 4,1 pct. Efter offentliggørelsen af disse tal opjusterede økonomerne deres forventninger for 2010 til mere end 3 pct. Hvem er vi Dansk-Tyske Handelskammer rådgiver danske virksomheder, som gerne vil ind på eller udvide deres aktiviteter på det tyske marked. Handelskammeret består af såvel danske som tyske medarbejdere med dybdegående markedskendskab kombineret med et bredt netværk og gode kontakter inden for både dansk og tysk erhvervsliv gør os i stand til at finde den rigtige fremgangsmåde for netop jeres virksomhed. Vi følger markedsudviklingen i både Tyskland og Danmark og arbejder tæt sammen med faglige organisationer, myndigheder, forbund og fagmesser. Vi kender den tyske forretningskultur og hjælper med at overvinde de sproglige barrierer. Tilpasset kundes behov gennemfører vi alt fra markedsstudier til match-making arrangementer, herunder udvælgelse og kontaktering af potentielle handelspartnere, malings samt oversættelses- og tolkebistand. På de følgende sider kan du læse om mulighederne på vigtige tyske markeder. Ved yderlige spørgsmål er du velkommen til at kontakte os personligt enten per , telefonisk eller besøge vores hjemmeside på Jf. afsnit 7 for kontaktoplysninger på Dansk-Tysk Handelskammerets medarbejdere. København, september

3 Indholdsfortegnelse 1 Energi- og miljøindustrien Bioenergi Solcelleindustrien Solvarmeindustrien Vindindustrien Fødevareindustrien Maskin-, automobil- og aerospaceindustrien Maskinindustrien Automobilindustrien Aerospaceindustrien IT, telekommunikation og elektronik Sikkerhedsteknologi Sundhedssektoren Medicinsk bioteknologi Medicinalteknologi Farmaindustrien Kontaktpersoner eksportrådgivning

4 1 Energi- og miljøindustrien Tyskland er verdens førende land, når det gælder om at satse på bæredygtige teknologier. Den tyske regering har ambitiøse mål: CO 2 -udslippet skal reduceres med 270 mio. tons indtil 2020, og dette skal primært opnås ved at satse på vedvarende energikilder. Disse bestræbelser har været medvirkende til, at den tyske energi- og miljøbranche har gennemgået en rivende udvikling. Tyskland er førende i verden inden for solceller og vindenergi. Den vedvarende energiandel af det samlede energiforbrug i Tyskland udgjorde 9,5 % i Samme år omsatte branchen for 30,7 mia., eksporterede for 12 mia. og investerede 13 mia. i den indenlandske energi- og miljøindustri. Branchen beskæftiger over medarbejdere. Tyskland har en målsætning om at være førende i verden inden for vedvarende energiteknologi og har sat sig som mål at nå en andel på 18 % af det samlede energiforbrug i Dette skal støttes af indenlandske investeringer på 200 mia. og en stærk eksportandel med en eksportvolumen på 80 mia.. Derudover er målsætningen for 2050, at halvdelen af Tysklands primære energiforbrug skal komme fra vedvarende ressourcer. EU, den tyske forbundsregering, de tyske regionale og lokale myndigheder samt forsyningsvirksomheder har iværksat mere end 900 tilskudsprogrammer for at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder og energieffektive teknologier. Der er i dag især fokus på følgende teknologier: Biogas og brændselsceller, solceller, offshore vindmølleparker og solenergidrevne klimaanlæg. 1.1 Bioenergi Det tyske marked for bioenergi omsætter for 10 mia. og beskæftiger medarbejdere. Tysklands forbrug af bioenergi var på 128 TWh i 2007, og dermed var landet den største forbruger i Europa med en markedsandel på over 16 % af det samlede bioenergiforbrug for alle EU-lande. Bioenergi dækker 7 % af brændselsforbruget, 6 % af varmeforbruget og 4 % af elforbruget. For perioden 2004 til 2007 er det årlige forbrug af biobrændsel vokset med 64 %. Forbruget af elektricitet og varme fra bioenergi har ligeledes været præget af tocifrede årlige vækstrater, henholdsvis 35 % for elforbruget og 15 % for varmeforbruget. Bioenergiindustrien skal opnå en dækning på 18 % af elforbruget og 15 % af varmeforbruget frem til Derudover har anden generations biobrændsel også en fremtrædende rolle. Den tyske forbundsregering forfølger en strategi, som går ud på at iblande en minimumsandel af biobrændsel i konventionelle brændstoffer (diesel og benzin). Det skal 3

5 bidrage til at sænke udledningen af drivhusgasser på transportsiden. Bioetanol E85 og anden generations biobrændsler er fritaget for afgifter frem til 2015, og der er skattelettelser for helt rene biobrændsler. Den tyske lovgivning for vedvarende energi (EEG Erneuerbare Energien Gesetz) tilbyder favorable tilskud til elektricitet produceret med biomasse. Med hensyn til varmeproduktion har den tyske regering indført obligatorisk brug af vedvarende energi til opvarmning af nyopførte bygninger i henhold til EEG- lovgivningen. 1.2 Solcelleindustrien Det tyske solcellemarked er det største i Europa, og alt tyder på at den fremtidige efterspørgsel på solceller også vil være størst her. Tyskland er det land, der har installeret flest solceller 3,8 GWp i Ligeledes er 42 % (9,8 GWp) af verdens samlede solcellekapacitet installeret i Tyskland, og den tyske solcelleindustri beskæftiger medarbejdere og omsatte for 8,6 mia. (2009). Derudover omsatte underleverandører til solcelleindustrien for 2 mia., alt imens solcelleindustrien og underleverandørbranchen investerede 1,76 mia. i udbygning og modernisering af produktionsapparatet. Den vigtigste drivkraft for det stærke tyske solcellemarked er lovgivningen for vedvarende energi (EEG Erneuerbare Energien Gesetz), som bl.a. garanterer operatørerne af solcelleanlæg, installeret fra juli til september, favorable tilskudsordninger i 20 år (25,02 til 34,05 cent / kwh). Anlæg installeret i perioden fra oktober til december kan se frem til et tilskud på 24,26 33,03 cent / kwh i 20 år. Solcelleanlæg installeret på tage med en kapacitet på op til 500 kwp kan derudover få en bonus oveni tilskuddet, som gives til elektricitet fra solceller til eget forbrug. Det største marked på solcelleområdet består af anlæg under 100 kwp. Disse anlæg udgjorde i % af den samlede installerede kapacitet, og det er hovedsagligt anlæg, som ejes af private brugere. 1.3 Solvarmeindustrien Tyskland er Europas største solvarmemarked og huser samtidig en af de førende solvarmeindustrier i verden. Der er samlet set installeret 9 GWth solvarme i Tyskland, svarende til mere end 40 % af Europas samlede solvarmekapacitet. Deraf var 1,13 GWth nyinstalleret kapacitet i Der er i alt 1,35 mio. solvarmeanlæg i Tyskland med en samlet overflade på 12,9 mio. m 2, som forsyner private hjem med varme. Den tyske solvarmeindustri omsatte for 1,2 mia. i 2009 og branchen beskæftiger over medarbejdere. 4

6 Stigende olie- og gaspriser, stigende kundebevidsthed i forhold til vedvarende energi og den tyske forbundsregerings tilskudsprogrammer er drivkræfterne bag et voksende tysk hjemmemarked - Europas største marked for solvarme-applikationer. 1.4 Vindindustrien Tyskland er et af verdens største vindenergimarkeder. 16 % af den globalt installerede vindenergikapacitet er installeret i Tyskland. Landet er også i besiddelse af en af verdens stærkeste vindenergiindustrier og kunne i 2009 registrere en vækst på 15 %. Ved udgangen af 2009 var den total installerede vindenergikapacitet MW, og der blev produceret 38 mia. kwh. Vindenergi er den mest udbredte vedvarende energikilde i Tyskland, og den tegner sig for 7,5 % af det samlede tyske elforbrug. Industrien beskæftiger ca mennesker. Der blev installeret omkring 60 MW offshore vindkapacitet i Tyskland i 2009, og der planlægges opførelse af en lang række offshore vindmølleparker. Tyskland er i stigende grad blevet et af de stærkeste vindenergimarkeder i verden, hvilket understreges af tilstedeværelsen af verdens største vindmølleproducenter på det tyske marked. Europa dominerer det globale vindenergimarked med en andel på 47,9 % af den totalt installerede kapacitet i Heraf stod Tyskland for en andel på hele 16,2 %. Den samlede globale vindenergikapacitet er på MW, hvoraf MW blev installeret i I 2020 forudsiges en global kapacitet på MW. Den globale omsætning nåede op på 50 mia. i 2009, sammenlignet med 40 mia. det foregående år. Vindenergimarkedet er et globalt marked, og Europa er især førende på offshore området 99 % af alle havvindmøller står i Europa. Markedsundersøgelser viser, at Tyskland sammen med USA og Kina udgør det vigtigste vindmarked i fremtiden. Tysklands vindenergiindustri er derudover særdeles eksportorienteret med en andel på 80 % af den samlede tyske produktion. Derfor spiller Tyskland også en vigtig rolle i forhold til Europas mål på vindenergiområdet. Der forudsiges investeringer i omegnen af 45 mia. i den tyske vindenergiindustri indtil 2030, hovedsagligt til offshore projekter. Der er en fælles politisk og offentlig forståelse for den fremtidige udvikling af vindenergiområdet i Tyskland. Det ambitiøse mål for vedvarende energi gennemføres inden for rammerne af den tyske lovgivning for vedvarende energi (EEG Erneuerbare Energien Gesetz), som har til formål at øge andelen af vedvarende energi i forbindelse med elektricitetsforbruget til mindst 30 % inden udgangen af Denne lovgivning har været særdeles fremmende for vindenergiindustrien, og garanterer fordelagtige tilskuds- og bonusordninger i 20 år. Alt efter geografisk placering tilbyder EEG et tilskud på mellem 9,20 og 5,02 cent ( ) per produceret kwh. Derudover er der en bonusordning i forbindelse med investering i integration af vindenergi i elnettet på 0,5 cent ( ) per kwh. Tilskuds- og bonusordningerne er underlagt en årlig degression på 1 %. 5

7 For at nå målene for vedvarende energikilder har det tyske miljøministerium (BMU - Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit) beregnet en nødvendig offshore vindenergikapacitet på omkring MW i Ved brugen af havvindmøller kan der profiteres af høje tariffer svarende til 15 cent ( ) per produceret kwh de første 12 år eller længere, afhængig af hvor vanskelig den geografiske placering er. Dette er indført for at imødekomme den store risiko og det arbejde, der er ved at installere havvindmøller. Efter endt periode er tilskuddet 3,5 cent ( ) per kwh. Den årlige degression er på 5 % fra Derudover er der et lovmæssigt krav til operatørerne af elnettet om at sørge for tilslutning af offshore parker. 2 Fødevareindustrien Mere end 82 mio. forbrugere gør det tyske fødevaremarked til det største i Europa. I 2009 omsatte detailsalget fødevarer for 162 mia.. En anden vigtig salgskanal er engrosleveringsservice (63,3 mia. ) samt eksportandelen (39,3 mia. ). Den tyske fødevareindustri er den fjerde største industri i Tyskland og omsatte for 149,1 mia. i Industrien er især præget af små og mellemstore virksomheder, i alt virksomheder med ansatte. De største fødevaresektorer er kødindustrien (22,5 %), mejeriprodukter (15,2 %), konfekturevarer (9,2 %) og alkoholiske drikkevarer (8,6 %). Fødevaresektoren genererede i 2009 en omsætning på 39,3 mia., og deraf var eksportandelen 26,4 %. 83 % af eksporten går til andre EU-medlemslande. Tyskland er ikke kun blandt verdens største fødevareeksportører, men er også et af de vigtigste markeder for produkter fra andre lande. Der blev således importeret forarbejdede fødevarer og råvarer for i alt 57 mia. i Analyser forudsiger en moderat stigning i væksten på 1 % for 2010, især med stigende tendenser inden for fødevareområderne convenience, sundhed og wellness. Fødevaresektoren har vist sig at være meget robust i kølvandet på den globale finanskrise, hvor både produktion og salgsvolumen har været stabile. Kødprodukter, konfekture, bagværk og ikke-alkoholiske drikkevarer har tilmed oplevet en fremgang i salget. Derudover har området for engros leveringsservice vist sig at være meget stabilt sammenlignet med andre europæiske markeder (Spanien og England), og der spås gode vækstmuligheder. 6

8 Mejeriprodukter Tyskland er Europas største marked for mejeriprodukter. Den årlige mælkeproduktion ligger på 28,6 mio. tons per år, hvilket på verdensplan placerer Tyskland på en 6. plads. Der omsættes for 18,2 mia., og der er over ansatte i ca. 100 tyske mejerivirksomheder. Dette gør mejeriindustrien til den andenstørste i den tyske fødevaresektor. Den tyske mejeriindustri anses stadig for at være meget fragmenteret. Den består af overvejende små og mellemstore virksomheder. Der forudses dog en tiltagende konsolidering, ligesom der spås internationale virksomheder gode muligheder for at etablere sig på det tyske mejerimarked. Mejeriindustrien er en af de mest innovative i fødevaresektoren, især i forbindelse med integrering af nye teknologier. Mejeriindustrien har været hurtig til at reagere på forbrugernes stigende efterspørgsel efter funktionelle fødevarer. Der en generel trend på det tyske marked, med lovende vækstmuligheder, hen imod sundheds- og wellnessfødevarer - ikke kun for mejeriprodukter med funktionelle ingredienser, men også for producenter som fokuserer på naturlige ingredienser, herunder tilsætning af kalcium og fedtreducering i jogurt og desserter. Bageriprodukter Med 85 kg pr. person er Tyskland det land i verden, der konsumerer mest brød. Tyskland er også det land i Europa, der producerer flest brød og boller, og er den tredje største producent af bagværk. Industrien solgte for 10,2 mia. i 2008 (en stigning på 8,2 % i forhold til 2007) og producerede 6,3 mio. tons brød. Selvom det samlede antal virksomheder, der beskæftiger sig med bageriprodukter i Tyskland har været faldende i en årrække, forbliver industrien meget differentieret, især bestående af SMV er og multinationale virksomheder. Håndværksmæssigt fremstillede brød og boller står for 62 % af det tyske brødmarked, efterfulgt af industrielt fremstillede produkter (32,3 %) og in-store bagerier (5,7 %). Håndværksfremstillede produkter bliver i voksende omfang erstattet af industrielle produkter. In-store bagerier forventes også at få stadig større udbredelse. Yderligere lovende vækstpotentialer kan være niche og trend-produkter såsom sydlandsk inspirerede produkter, glutenfri produkter og convenience bagværk. Det forventes, at det tyske marked for brød og boller vil vokse med 8,1 % frem til Drikkevarer Tyskland er det største marked for ikke-alkoholiske og alkoholiske drikkevarer i Europa. I 2009 blev der solgt for 10,8 mia. ikke-alkoholiske drikkevarer i detailhandlen. Mineralvand (3,8 mia. ), koffeinholdige drikkevarer (2 mia. ) og frugtjuice (1,4 mia. ) har de højeste markedsandele. På markedet for drikkevarer er der overgennemsnitlige vækstrater for 7

9 produkter som energidrikke (32,3 %), koffeinholdige drikkevarer (5,3 %) og iskaffe (4,8 %). Tyskland er Europas førende marked for alkoholiske drikkevarer mere end 20 % af de konsumerede alkoholiske drikkevarer i Europa bliver indtaget i Tyskland. Med mere end 56 % markedsandele er øl og alkoholsodavand det største undersegment, efterfulgt af vin (22,9 %) og spiritus (20,7 %). På trods af tilstedeværelsen af et større antal internationale aktører på det tyske marked for ikke-alkoholiske drikkevarer, er markedet meget differentieret og er præget af et stort og stadigt voksende sortiment. Også markedet for alkoholiske drikkevarer er meget differentieret, hvor de førende virksomheder kun står for 1/4 af det totale salg. Dette gør det tyske drikkevaremarked til et eftertragtet marked for niche og value-added produkter. Det meget fragmenterede marked betyder, at mange produktsegmenter og undersegmenter såsom frugtjuice tilsat vitaminer, smoothies, beriget vand og økologiske drikkevarer stadig er på udviklingsstadiet. Nye virksomheder på markedet har muligheder for at opnå succes i mindre skala ved at fokusere på sundhed og unikke produktionsmetoder. Vækstsegmenter på det alkoholiske marked er øl, blandede drinks, vodka, frugt-brandies, men også alkoholfrie øl er i vækst. En stigende efterspørgsel har også medført øget salg af økologiske vine og spiritus. Konfekture og snacks Markedsvolumen ligger på 12,2 mia. og branchen er kendetegnet ved et højt innovativt niveau og relativ nem adgang til nye (produkt-)markeder. Førende segmenter er kakao- og chokoladeprodukter (6,3 mia. ), high-end bagværk (2,3 mia. ) og sukkerkonfekt (1,7 mia. ). Det årlige forbrug per indbygger ligger på 30 kg, svarende til 111. Markedet for konfekture og snaks er overordnet set fragmenteret og kan groft deles op i to, hvor tre markedsaktører har en markedsandel på næsten 50 %. Mærkevarer viste sig at være kriseresistente i 2009 og havde en vækst på 2,2 %. Salgsværdien af snacks steg hele 10,1 % og 5,4 % især kartoffelchips. Andre vækstsegmenter er sundheds- og wellnessprodukter, som er opstået som følge af en stigende efterspørgsel på fedtfrie produkter, eller som har lavt sukkerindhold eller er sukkerfrie herunder funktionelle fødevarer. Kød og pølser Kød- og pølseindustrien er det største segment inden for fødevareindustrien. I 2008 havde segmentet en omsætning på 35,2 mia.. De største afsætningsområder er svinekød (20.9 mia. ), oksekød (4,7 mia. ) og kylling (4,6 mia. ). Kød- og pølseindustrien klarede sig stabilt igennem krisen takket være et højt forbrug i befolkningen. 8

10 Den tyske kød- og pølseindustri er kendetegnet ved en aktiv konsolideringstendens. De tre største aktører i branchen tegner sig for 60 % af alle slagtede svin. Discountbutikkerne er blevet den vigtigste distributionskanal for kød (35 %) og pølser (47 %). Den seneste udvikling på markedet er kendetegnet ved et øget salg af færdigpakkede kødprodukter (+5,7 % i 2009), fjerkræprodukter (4,3 % stigning i 2009) og fedtreducerede færdigpakkede kødprodukter med en markedsandel på 18 %. Selv om økologisk produceret kød og pølser forblev nichemarkeder i 2009, har producenterne igen måttet udvide deres produktion af økologiske produkter for at kunne efterkomme forbrugerefterspørgslen. Frugt og grønt Tysklands frugt- og grøntsagsmarked nyder stor interesse fra udenlandske producenter. Kun 1/5 af det samlede forbrug er indenlandsk dyrket. Salg af forarbejdede frugter og grøntsager (undtagen frugtsaft) er vokset med 10 % og rundede en omsætning på 5,1 mia. i Kartoffelprodukter tegner sig for 1,1 mia. og agurk-produkter for 0,7 mia.. Det tyske frugt- og grøntsagsmarked er stærkt fragmenteret, selvom flere virksomheder efterhånden indgår i en konsolideringsfase. Med markedsvolumen 54 % er discountkæderne den vigtigste distributionskanal for friske frugter og grøntsager i Tyskland. Selv om tyske forbrugere i stigende grad er sundhedsbevidste er forbruget af frisk frugt og grøntsager i en europæisk sammenhæng relativ lavt. Det gennemsnitlige forbrug per person ligger årligt på 84 kg frugt og 64 kg grøntsager. Nuværende forbrugertendenser omfatter convenienceprodukter, herunder færdigpakket frugt, grøntsager og salater. Selv om det tyske frugt- og grøntsagsmarked har oplevet et fald i priserne i de seneste år, har indførelsen af en fælles EU-norm på markedsføringsområdet gjort afsætningen nemmere i Tyskland. 3 Maskin-, automobil- og aerospaceindustrien 3.1 Maskinindustrien Den tyske maskinindustri havde en samlet omsætning på 205 mia. og en vækst på næsten 8 % i Dog blev industrien ramt af den globale økonomiske krise i 2009, men har efterhånden stabiliseret sig igen. Maskinindustrien har en stærk indenlandsk efterspørgsel, som udgør omkring 100 mia.. Dette skyldes især Tysklands stærke industrielle struktur virksomheder er en del af maskinindustriens værdikæde, og sektoren beskæftiger mere end mennesker. Den tyske maskinindustri er en af de mest innovative i verden der investeres mere end 5 mia. i forskning hvert år og 28 % af alle patenter på maskinområdet i verden er registreret af tyske virksomheder. 9

11 Maskinindustrien leverer til velkendte produktionssværvægtere inden for automobil-, elektronik-, kemi- og fødevareindustrien. Mere end virksomheder med omkring 2,5 millioner ansatte er aktive i disse fire sektorer, og tegner sig for en samlet omsætning på 740 mia.. Behovet for hightech-maskiner og udstyr i disse industrier er nøglen til overlevelse i en global verden, og vil fortsætte med at vokse i fremtiden. Den nuværende udvikling på markedet viser, at efterspørgslen på produktionseffektive og energieffektive maskiner har været stærkt stigende de seneste år. Tyskland har også en stærk industri, når det kommer til fremtidsteknologier på miljø- og energiområdet. Elektronik er en af verdens hurtigst voksende industrier med en gennemsnitlig vækst på 7 % på verdensplan de seneste 10 år. Tyskland vil fortsat være førende på high-end-produkter af komplekse komponenter. Næsten højtuddannede medarbejdere genererer en samlet omsætning på 175 milliarder. I forbindelse med nye teknologier såsom fladskærme, fleksible displays og printet elektronik vil der altid være brug for nye maskiner og automationssystemer. En anden vigtig industrigren for Tyskland og maskinindustrien er kemiindustrien, som omsætter for 140 mia.. Hele 60 højteknologiske kemiparker i Tyskland gør brug af maskinindustriens produkter, herunder raffinaderier. 1/3 af den europæiske kemiindustris investeringsstrømme foregår i Tyskland. En kraftig konkurrence blandt detailmarkedets aktører har ført til en høj grad af automatisering i fødevareproduktionen. De vigtigste fødevareområder er bagværk, drikkevarer, mejeriprodukter, konfekture og snacks, samt kød og pølser. Industrien for vedvarende energi er en af de højteknologiske industrier, som er præget af størst vækst. Tyskland er en af verdens førende producenter af solceller, vindenergi og biobrændsel. Prognoser forudser en lys fremtid for den tyske vedvarende energiindustri, idet de indenlandske investeringer forventes at nå 200 mia., og eksporten 80 mia. i Traditionelt er også automobilindustrien et marked med mange muligheder for maskinindustrien. 3.2 Automobilindustrien Den tyske automobilindustri tegner sig for 32 % af alle producerede biler på verdensplan, og 20 % af alle nye indregistreringer i EU. Omkring 5,5 mio. personbiler, erhvervskøretøjer, lastbiler og over busser blev fremstillet på tyske fabrikker i 2008 en tredjedel af Europas produktionskapacitet. Tyskland er hjemsted for hele 48 OEM (original equipment manufacturer) samlingsfabrikker, hvilket åbner mangfoldige forretningsmuligheder for underleverandører. Bilproducenter og underleverandører omsatte for 288 mia. i medarbejdere er beskæftiget i automobilindustrien - hvoraf omkring 40 % er beskæftiget hos underleverandører. Etablerede leverandører har mulighed for at få adgang til talrige automobilproducenter og deres respektive beslutningscentre, 10

12 samlingsfabrikker samt produktionsfaciliteter. Intet andet land i Europa har en tilsvarende koncentration af forskning og udvikling, levering, fremstilling samt produktion inden for automobilbranchen, hvorfor det tyske automobilmarked tilbyder mange forretningsmuligheder for underleverandørbranchen. Tyske bilproducenter har forpligtet sig til at levere CO 2 -reduktioner, og EU-kommissionen har fastsat et mål for 2012 om, at nye biler ikke må producere mere end 130 g/km, hvilket bl.a. skal opnås via bedre kørselsteknologi. En yderligere reduktion på 10 g/km er planlagt gennem andre teknologiske forbedringer, samt øget brug af biobrændsel. Automobilindustrien bygger på landets mangeårige erfaring inden for miljøteknologi for at sikre en førende position inden for alle områder af bæredygtig mobilitet. Denne fremgangsmåde udmønter sig i en stærk efterspørgsel efter innovative produkter, som bidrager til at forbedre brændstoføkonomien og energieffektiviteten. Producenter af generatorer, batterier, leverandører af avancerede materialer (herunder letmetaller og kompositmaterialer) samt producenter af elektroniske systemer har unikke forretningsmuligheder i Tyskland. 3.3 Aerospaceindustrien Aerospaceindustrien er en af Tysklands mest innovative industrier. Industrien vil fremover være præget af betydelig vækst, og det forventes at fly i løbet af de næste 20 år vil blive sat i drift for at imødekomme den globale efterspørgsel. Industrien har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på 9 % siden 1990 erne og omsætter nu i omegnen af 20,2 mia. og beskæftiger medarbejdere. Industrien udgøres af mere end 155 virksomheder inklusive relaterede institutioner og organisationer % af de årlige indtægter går til forskning og udvikling. Tilstedeværelsen af producenter af både civile og militære fly i Tyskland byder på mange muligheder for investorer og underleverandører, især på områder som flyinteriør, motorer eller letvægtskonstruktioner. Tyske flyproducenter søger nye teknologier og løsninger for at efterkomme "Vision 2020", et program, som skal nedbringe den europæiske luftfartsindustris emissioner og støj og samtidig øge kapaciteten. Aerospace er en industri, som oplever stigende efterspørgsel. I løbet af de næste 20 år vil der være en efterspørgsel på cirka nye civile luftfartøjer på verdensplan. Desuden vil der være en stigende efterspørgsel efter rumfartsteknologi, teknologi relateret til miljø- og sikkerhedsområdet samt global overvågningsteknologi. Industrien intensiverer især sine bestræbelser på at begrænse den fremtidige miljøpåvirkning. Den tyske luft- og rumfartsindustri har intensiveret bestræbelserne på en fremtidig begrænsning af miljøpåvirkningerne, som allerede har ført en vis forskningssucces med sig i forhold til brændstoføkonomi samt alternative brændsler. En vigtig målsætning for industrien er at bygge flyvemaskiner i 2020, som genererer 50 % mindre kuldioxid, 11

13 begrænser kvælstofudslippet med 80 %, samt reducerer støjen med 50 % i forhold til fly bygget i IT, telekommunikation og elektronik IKT-sektoren er innovationsmotor for 80 % af Tysklands vigtigste brancher (automobilbranchen, meditech og den logistiske sektor). Med en årlig markedsvolumen på 135 mia. og en arbejdsstyrke på ansatte er IKT-industrien en af de største økonomiske sektorer i Tyskland. Yderligere er der ansat IKT specialister i andre industrigrene. Den tyske IKT-industri er den femte største i verden med en markedsandel på 5,5 %, efter USA (29 %), Japan (10,4 %), Kina (6,5 %) og UK (5,8 %). I EU er IKT-industrien den anden største med 18,9 % efter UK med en markedsandel på 19,9 %. Der er mere end tyske virksomheder, der beskæftiger sig med IKT-industrien. Små og mellemstore virksomheder har en stærk tilstedeværelse i alle sektorer, herunder IThardware, telekommunikationshardware & serviceydelser samt software & IT-services. Der er over 90 %, eller , tyske virksomheder som er aktive på området software & ITservices. Den mest markante tendens på markedet er sammensmeltningen af IT- og software-industrien med andre mere traditionelle industrier - såsom automobil- og bioteknologiindustrien. Tysklands IKT-industri består af fire segmenter - softwaremarkedet, IT-tjenester, IT-udstyr og hardware samt telekommunikation. Tysklands softwaremarked er blandt Europas førende og oplevede i 2009 en vækst på 5 %, hvor softwaremarkedet omsatte for 15 mia. i Tyskland er en af de største eksportører af softwareløsninger på verdensplan. Ca virksomheder i Tyskland er aktive på softwareområdet. Nye områder for investering og vækst omfatter næste generations ERP-programmer (Enterprise Resource Planning), åbne platforme og software såsom Software as a Service (SaaS) og serviceorienterede arkitekturer (SOA). Karakteristisk for det tyske softwaremarked er den stærke tilstedeværelse af små og mellemstore virksomheder. Tyskland har det næststørste marked for IT-tjenester i EU. Markedet omsatte for 32,8 mia. i 2008, og de to største sektorer er projektstyring og outsourcing-services. Disse to sektorer forventes at vokse yderligere i fremtiden. Der er samtidig en tendens til, at store opgaver ikke mere udelukkende går til en enkelt udbyder, men fordeles blandt flere udbydere med hver sit specialeområde. Denne kendsgerning gør, at internationale virksomheder har mulighed for at få adgang til markedet. Det tyske marked for IT-udstyr og hardware omsatte for i alt 19,4 mia. i Trods faldende gennemsnitspriser domineres markedet af små og mellemstore 12

14 virksomheder. Bærbare pc'er har den største markedsandel med 25 % og den højeste vækstrate. Forbrugerelektronik genererede en omsætning på mere end 13 mia. i 2009 og er dermed EU's største. 18 % er Tysklands markedsandel på området for telekommunikation i EU og omsatte for 55,9 mia. i Mobildata og internettjenester er blandt de hurtigst voksende sektorer, og derudover investeres der 10 mia. i bredbåndsnettet de næste 10 år. 5 Sikkerhedsteknologi Sektoren for sikkerhedsteknologi oplever voksende efterspørgsel. Pga. branchens vækstpotentiale er det en branche, som den tyske regering satser på via en national Hightech strategi. Den tyske sikkerhedsbranche har et stærkt brand og eksporterer til hele verden. Industrien omsatte for 20,3 mia. i 2008, et tal som forventes at stige til 31 mia. frem til Sikkerhedsområderne identifikation, autentifikation og biometri er fremtidens markante vækstområder. Andre vækstområder er sikring mod tyveri, indbrud og overfald. Sikkerhedsteknologier oplever ligeledes voksende efterspørgsel i andre tyske kernebrancher, såsom bilindustrien, telekommunikation, transport og logistik samt i banksektoren. Det tyske marked for sikkerhedsteknologi kan opdeles i otte delmarkeder. Flere af disse delmarkeder forventer en kraftig vækst i fremtiden. Segmentet IT-sikkerhed består af IT-produkter og tjenesteydelser, som dækker alt inden for det sikkerhedsmæssige aspekt, herunder også den rådgivende funktion. Markedet for ITsikkerhed omsatte for 4,7 mia. i 2008, og der forventes en omsætningsstigning til 10,6 mia. i Systemer, teknologier og serviceydelser til beskyttelse mod tyveri, indbrud og angreb omsatte for 7,1 mia. i 2008 og er den største sektor inden for den tyske sikkerhedsbranche. I 2015 forventes omsætningen at runde 9,5 mia.. Især det private sikkerhedsmarked kan i takt med den teknologiske udvikling se frem til store afsætningsmuligheder de kommende år. Området for videoovervågning forventes at vokse, herunder IP-netværkskamera, hvor der forventes årlige vækstrater på 50 %. Derudover spås markedet for autonome robotsystemer vækstrater på 30 %. Systemer, teknologier og serviceydelser til informering og kommunikering af trusler er et marked der omsatte for 2 mia. i 2008 og forventes at vokse til 2,3 mia. i Især området for det såkaldte event management, som blandt andet indebærer evakueringsteknologi og videoovervågning er stærkt. Et andet vigtigt område er infrastrukturbeskyttelse, herunder kontrolcentre og forvaltningssystemer. 13

15 Markedet for udstyr til civilt sikkerhedspersonale omfatter blandt andet sikkerhedstøj og funktionelle kommunikationsløsninger til politi, brandvæsen, redningstjeneste og private sikkerhedsvirksomheder. Markedet omsatte for 1,9 mia. i 2008 og forventer en vækst til 2,3 mia. frem til Området for systemer, teknologier og serviceydelser til beskyttelse mod ildebrand, gas og røg omfatter alle komponenter, udstyr og systemer i forbindelse med brandbeskyttelse og udstyr til nødsituationer. I 2008 omsatte området for 1,6 mia., og forventningerne frem til 2015 er en omsætning på 2 mia.. Markedet for identifikation, autentifikation og biometri omfatter identificering af personer i forbindelse med grænsekontrol (lufthavne, havne og banegårde), politiområdet, e-handel og generelle adgangskontrolsystemer. 920 mio. omsatte markedet for i 2008, og det forventes at omsætte for 1,7 mia. i Produktområder som adgangskontrolsystemer, biometriske identificeringskort og forfalskningssikrede systemer vil indtil 2015 vokse med henholdsvis 7 %, 15 % og 10 %. Kontrol og erkendelse af farlige substanser er et segment der omfatter alle komponenter og systemer til at identificere og klassificere farlige substanser. Produkterne bliver hyppigst anvendt i lufthavne, havne og banegårde. Omsætningen var i 2008 på 850 mio. og vil stige til 1,2 mia. i Der forventes stigende efterspørgsel på højtudviklede kemiske og biologiske systemer. Undersøgelse og retsmedicin er et marked, som omsætter for 800 mio.. Frem til 2015 forventes omsætningen at sige til 920 mio.. På området for sikkerhedsteknologier findes der også andre vigtige teknologiske segmenter, som ikke er direkte knyttet til den sikkerhedsteknologiske sektor, men som påvirker branchen i høj grad, såsom måling og sensorteknologi, RFID (Radio Frequency Identification) og biometri. Måling og sensorteknologier har en andel på ca. 30 % af det internationale marked og har oplevet en årlig vækst på 10 % de sidste 10 år. De vigtigste teknologiske trends omfatter miniatureapplikationer, sensor arrays (elektroniske næser) og intelligente sensorer, hvis mange muligheder gør markedet meget innovativt og konkurrencedygtigt. RFID (Radio Frequency Identification) er en automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og fjernmodtagelse af data ved brug af anordninger kaldet RFID tags. Denne metode bliver brugt i mange forskellige brancher og er med til at gøre operative processer mere effektive. Fremtidstrends på området er integrerede ekstrafunktioner, udvidede forbindelsesmuligheder samt systemer, der er selvforsynende med energi. 14

16 Biometriteknologier bliver anvendt til at udvikle nye applikationer, bl.a. inden for banksektoren, detailhandlen og adgangskontrolteknologier. Genkendelse af fingeraftryk er den vigtigste teknologi, men også ansigtsgenkendelse har udviklet sig stærkt de seneste år. 6 Sundhedssektoren Den tyske sundhedssektor er en af verdens førende. Med Europas største befolkning, har Tyskland også det største marked inden for sundhedssektoren. Et marked, der i takt med en aldrende befolkning vokser og som hele tiden kræver nye og bedre produkter. Den tyske regerings politiske mål er at bibeholde den højst mulige kvalitative standard og samtidigt sikre, at sundhedsvæsnet hænger sammen økonomisk. Systemer og udstyr hjælper hospitaler og andre brugere af medicinalprodukter med at opnå dette mål. 6.1 Medicinsk bioteknologi I perioden steg indtjeningen hos de tyske bioteknologiske virksomheder med knap 40 %. Det svarer til en årlig vækstrate på 9 %. Det, der kendetegner det tyske biotekmarked er især talrige små og mellemstore virksomheder, som er meget innovative. De fleste virksomheder har færre end 30 medarbejdere og kun 1 % har flere end 300 medarbejdere. Medicinsk bioteknologi er en af de vigtigste bioteknologiske industrier i Tyskland. Ca. 44 % af disse virksomheder udvikler ny medicin eller diagnosetester til både mennesker og dyr. 37 % af virksomhederne kan ikke tilordnes et specifikt segment. Et signifikant antal af disse virksomheder er servicevirksomheder til den bioteknologiske industri og leverandører til andre biotekvirksomheder. De resterende virksomheder har enten fokus rettet mod bioinformatik, agrikultur og/eller industriel bioteknologi. Dertil kommer en stor gruppe af virksomheder, som har store medicinske afdelinger for bioteknologi. I Tyskland henter industrier, der arbejder inden for farmaceutisk og medicinsk udstyr samt andre relaterede bioteknologiske industrier, hhv. 56 og 65 % af deres indtægter fra eksport. Den tyske sundhedssektor er et attraktivt marked med vækstmuligheder. Den stigende levealder har resulteret i en stigning af kroniske og aldersrelaterede sygdomme. Bedre sundhedsoplysninger har styrket forbrugernes efterspørgsel efter medicinske produkter og terapi. Tyskland er det land i verden, der bruger flest penge på sundhed. Ca. 90 % af alle tyskere er forsikret via en offentlig sygekasse. Disse sygekasser spiller en vigtig rolle når det kommer til placeringen af sundhedssektorens midler. De resterende 10 % er forsikret hos en privat sygeforsikring. I 2008 blev 161 mia. øremærket til den offentlige sygekasseforsikringssektor. Af disse midler blev 15 % anvendt på medicinsk behandling, 33 % på hospitalsbehandlinger og 18 % på medicin. 15

17 Al receptpligtig medicin anvendt i ambulant patientpleje udskrives af læger og bliver udleveret på et af Tysklands apoteker. Det tyske marked er præget af mange små og privatejede apoteker. Patienterne skal selv betale 10 % af medicinens pris, dog ikke mere end 10 euro. Apotekerne køber som regel deres medicin hos en grossistgruppe. Grossisternes og apotekernes margin er lovmæssigt fastsat og udregnet på baggrund af tidligere producenters priser. For øjeblikket er 419 biomedicinske produkter under klinisk udvikling, heraf beskæftiger 162 projekter sig med monoklonale antistoffer. Siden 2007 har branchen oplevet en vækst på 18 % Branchens vækstdriver er molekylær diagnose, og molekylær diagnostisk er det mest lovende in vitro diagnose undersegment i Tyskland og har en markedsandel på 10 % svarende til 2 mia. af det samlede diagnosemarked i Tyskland. Molekylær diagnostik omfatter fagområder lige fra forebyggelse til terapi. Individuel medicin er en tendens, der spås at vinde markant frem i forhold til det voksende marked for molekylær diagnostik. Et af de molekylære diagnostikmarkeder, gendiagnostik omsætter alene for 134 mia. i Tyskland. Tyskland er blandt de fem største nationer i verden, som udfører flest kliniske forsøg, og her er der et markant, fremtidigt vækstpotentiale. Mens datakvaliteten ligger i samme størrelsesorden som USA er omkostningerne op til 50 % lavere i Tyskland. Tysklands kernekompetence eller konkurrencemæssige fordel ligger i kombinationen af lave omkostninger og et højt niveau af ekspertise og kvalitet. De kliniske forsøg udføres for eksempel på et af de 45 universitetshospitaler og 118 kliniske institutter, som er involveret i kliniske forsøg. Udviklingen af e-kliniske forsøg er allerede nu en trend, som man ser i Tyskland. Tyskland er også på nuværende tidspunkt i centrum for en ny generation af bioteknologiske virksomheder, der udgør en potentiel kundemålgruppe for e-kliniske teknologiske leverandører. Dette gør Tyskland til et ideelt marked for leverandører, der vil introducere e-kliniske forsøgsprodukter på markedet. Tysklands bioklynger er et godt eksempel herpå, og de er vigtige nye teknologiske impulsgivere. Tysklands biotekindustri er opdelt i regionale klynger, og der findes mere end 25 industrirelevante klynger. Heraf er de største placeret omkring München, Berlin, Heidelberg og i Nordrhein-Westfalen. 6.2 Medicinalteknologi Den tyske medicinalteknologiske industri er kendetegnet ved dens alsidighed. Et stort spektrum af tilgængelige produkter dækker alt lige fra medicinsk udstyr, medicintekniske hjælpemidler og udstyr til forebyggelsesbrug, diagnosticering og terapi samt rehabilitering. Ca. 15 % af den tyske medicinalteknologiske industri er beskæftiget inden for forskning og udvikling med stigende tendens. Bortset fra et par få store virksomheder er industrien stærkt præget af mellemstore virksomheder 95 % af samtlige virksomheder har færre end 250 medarbejdere. Den tyske medicinalindustri ligger spredt ud over hele Tyskland. Der findes klynger i følgende områder: Hamborg/Kiel/Lübeck, Berlin, München, Karlsruhe/Pforzheim og Tuttlingen/Tübingen. 16

18 Der spås især muligheder på markedet for miniaturisering af teknologier, som skal føre til nye anvendelsesområder inden for medicinalprodukter. Anvendelsen af nanoteknologi i medicinalindustrien forventes at revolutionere den medicinske praksis. Nye, hidtil ukendte værktøjer forventes at lette og fremskynde diagnosticering og kontrol af behandlinger. Regenerativ medicin er blot et af de områder, der nyder godt af finansiel støtte fra den tyske stat. Forskning i væv, biomaterialer og intelligente implantater er blot nogle af de områder, som tiltrækker opmærksomhed. Telemedicin og integreret pleje kræver nye løsninger, hvilket danske virksomheder kan udnytte. En effektiv anvendelse af it-løsninger i moderne medicinalteknologi bliver mere og mere betydningsfuld. Det er et mål i den tyske sundhedsreform at støtte den stigende integration mellem udbydere af pleje og forskellige systemer anvendt i diagnosticering og behandling af patienter. Fjernkontrolleret rutineovervågning af patienter med kroniske sygdomme vil revolutionere den medicinske behandling inden for specifikke områder. Det vil være til fordel for patienter i mindre befolkede områder. Tyske læger tilbyder i stadig højere grad individualiserede plejeservices såsom medicinsk kosmetisk behandling, som kræver mere specifikke medicinteknologiske produkter. Derudover er flere og flere patienter villige til at bidrage til betaling af specialbehandlinger og generelle wellness-behandlinger. 6.3 Farmaindustrien Tyskland er Europas største marked for farmaceutiske produkter og den anden største på verdensplan. På producentsiden rangerer Tyskland blandt verdens fem største producenter af farmaceutiske produkter og i top-2 inden for biologiske lægemidler. I 2008 slog salget af farmaceutiske produkter alle rekorder på det tyske marked, og industriens omsætning rundede 4,4 mia. svarende til en stigning på 10 % i forhold til året før. Den tyske farmaindustri er en af verdens mest effektive, og de producerende industrier anses for at være blandt de industrier med størst fremtidigt potentiale. En konstant stigning i antallet af investeringer, medarbejdere og midler til forskning og udvikling vidner om, at de farmaceutiske virksomheder stadig betragter Tyskland som et af verdens mest attraktive steder. Produktionen af farmaceutiske produkter i Tyskland er kontinuerligt stigende og industrien eksporterer mere end 55 %. Industrien er præget af såvel mindre, ofte familieejede virksomheder samt store multinationale aktører. Foruden konventionelle farmaceutiske produkter udgør naturmedicin en betydelig del af det tyske lægemiddelmarked. Homøopati og urtemedicin vinder indpas og spiller specielt en rolle inden for selvmedicinering. 17

19 Der er en høj koncentration af kliniske forsøgscentre, et stort antal patienter og lave omkostninger i forbindelse med kliniske forsøg. Fordelene i Tyskland giver forsøgsresultater af høj kvalitet. Farmaceutiske produkter, der er parate til godkendelse i Tyskland (og Europa) kan blive solgt på det tyske marked, når de har modtaget den tyske marketinggodkendelse. Farmavirksomheder kan selv fastsætte deres priser, og der er ingen offentlig instans, der udstikker regler om prisfastsættelse. 7 Kontaktpersoner eksportrådgivning Dansk-Tysk Handelskammer rådgiver danske virksomheder, som gerne vil ind på eller udvide deres aktiviteter på det tyske marked. Handelskammeret har et dybdegående markedskendskab i Danmark og Tyskland, et bredt netværk i begge lande og gode kontakter inden for både dansk og tysk erhvervsliv. Vi gennemfører alt fra markedsstudier til matchmaking arrangementer, herunder udvælgelse af og kontakt til potentielle handelspartnere, malings samt oversættelses- og tolkebistand. Mette-Kathrine Kundby Tlf.: Peggy Huth Tlf.: Claus Kirchner Tlf.: Dansk-Tysk Handelskammer Serivce ApS Kongens Nytorv 26, 3. sal 1050 København K Web: 18

... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer...

... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer... ... Eksportmarkeder i Tyskland Dansk-Tysk Handelskammer... Forord Tyskland har altid været Danmarks vigtigste handelspartner og aftager ca. 18 % af den samlede danske eksport (2009). Derudover er Tyskland

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012

Tysk økonomi vokser med en procent i 2012 En printervenlig PDF-version finder du HER Januar 2012 Deutsch Abonnement Tilmeld dig Legal & Tax Tilmeld dig News & Jobs Afbestil Members Update Arrangementer 25. Januar 2012 Handelskammerets nytårsreception

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

REJSEARBEJDERE. DK. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg.

REJSEARBEJDERE. DK. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 218 Offentligt REJSEARBEJDERE. DK 6. april 2011. Til Klima og Energiminister Lykke Friis og Folketingets Energipolitiske Udvalg. Bemærkninger og spørgsmål

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige i 2013

Markedsmuligheder i Sverige i 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige i 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige BNP/indbygger:

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015

Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren. November 2015 Invitation til: Fremstød for danske kompetencer til fødevaresektoren November 2015 Håndværksrådet inviterer i samarbejde med Eksportrådet din virksomhed med på et fælles eksportfremstød til Taiwan for

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige, 2013

Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Forretningskultur Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige, 2013

Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Underoverskrift (MetaUM str. 16) Markedsmuligheder i Sverige, 2013 Oplæg ved Handelschef Mette Ehlers Mikkelsen Den Danske Ambassade i Stockholm Brugt med tilladelse fra PEJ GRUPPEN Sverige BNP/capita,

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI

GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI GPS FOUR FORRETNINGS- STRATEGI Med GPS Four har vi en ambitiøs strategi og et stærkt værktøj, som kan sikre, at vi holder fast i retning og mål. Målene i GPS Four er klare: vi vil sætte yderligere fart

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi

Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi Skriftlig eksamen i Afsætningsstrategi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Afstem forventningerne Vi ved det, og det er så simpelt. Lyt til din kunde og afstem forventningerne - og alligevel går det galt - kunden klager og er ikke tilfreds med den forventede kvalitet. Sådan kan

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere