ALTERNATIV ENERGI 7. SEMESTERS RAPPORT PÅ BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALTERNATIV ENERGI 7. SEMESTERS RAPPORT PÅ BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN"

Transkript

1 2014 ALTERNATIV ENERGI 7. SEMESTERS RAPPORT PÅ BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN Forfatter: Thomas Pallesen Vejleder: Søren Frederiksen Via University College, Campus Horsens

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: ALTERNATIV ENERGI VEJLEDER: SØREN FREDERIKSEN FORFATTER: THOMAS PALLESEN DATO/UNDERSKRIFT: 20/10-14 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): 15 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Denne rapport er skrevet som en del af mit 7. semestres afsluttende speciale som bygningskonstruktør. Rapporten omhandler alternative energiformer, og er rettet mod brug i det offentlige. Siden 1974 hvor vi danskere oplevede vores første oliekrise, har vi haft et stigende behov og interesse for alternative energiformer. Desuden har vi i efterhånden mange år haft fokus på den enorme CO 2 udledning der dagligt sker på vores jordklode, og konsekvenserne heraf bliver til stadighed diskuteret. Det er blevet mere og mere tydeligt, hvor vigtigt det er, at vi bliver stadig mere selvforsynende samtidig med at CO 2 udledningen reduceres. Det undre mig i den forbindelse at det stadig er sjældent, at jeg ser offentlige bygninger, der gør brug af alternativ energi. Med denne rapport har jeg styrket min viden om, hvordan alternativ energi kan bruges i det offentlige, for at påvirke Danmarks uafhængighed i opadgående retning og udledningen af CO 2 i nedadgående retning. Tak til de fagpersoner der har stillet deres viden til rådighed. Tak til Majbrit Hanne Rasmussen, leder af Børnehaven Skovhuset. 1

4 Abstract As a part of my education as Constructions Architect, I have made this thesis. My thesis has focus on alternative energy on public buildings. My problem statement is: How are the features of solar cells, solar panels and geothermal energy? Sub Question 1: Which advantages and disadvantages can be described by the use of these renewable forms of energy? Sub Question 2: How can the three renewable forms of energy be used in the kindergarten Skovhuset Renewable energy is a huge subject so I will only investigate the features, and look at the advantages and disadvantages. I will make my thesis realistic by using the kindergarten Skovhuset as an example. My main conclusion is that we have to do an effort to reduce the CO 2 pollution, this can only be done by subsidizes the renewable energy forms. 2

5 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract... 2 Billedliste Indledning Solceller Udseende på solceller Montering Inverter Levetid Solfanger Udseende Montering Levetid Jordvarme Udseende Montering Levetid Sol i Danmark Delkonklusion Fordele og ulemper ved alternativ energi Alternativ energi i daginstitutionen Skovhuset Forudsætninger ved valg af vedvarende energi Forslag til valg af vedvarende energi Delkonklusion Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag

6 Billedliste Figur Billedtekst Side 1 En husstands komplette anlæg 6 2 Solceller på tag 8 3 Solceller på stativ på mark 8 4 Inverter 9 5 Solfangerens opvarmning af varmtvandsbeholderen 10 6 Solfangerens opbygning 12 7 Vandret jordvarmeanlæg 14 8 Lodret jordvarmeanlæg 15 9 Antal solskinstimer i Danmark Forventet el produktion Det oprindelige arkitektforslag på Skovhuset Plantegning af Skovhuset incl. jordvarmeslanger Skovhuset med solceller, solfanger og jordvarmeanlæg 21 4

7 1. Indledning Denne rapport er en del af 7. semesters afsluttende speciale på Bygningskonstruktøruddannelsen. Der er i dag mange mulighederne for at bruge alternativ energi som energitilskud. Jeg vil i denne rapport undersøge tre forskellige alternative energiformer. Disse er jordvarme, solfanger og solceller. Jeg har valgt disse tre former for alternativ energi, da de er de mest almindelige brugte til offentlige bygninger. I denne rapport gennemgås, hvordan disse tre alternative energiformer bedst kan udnyttes og integreres i offentlige bygninger, og hvad man egentlig kan opnå ved at bruge alternative energisystemer. Da offentlige bygninger er et meget bredt begreb i forhold til størrelse, arkitektonisk udformning og energi forbrug, vil jeg i denne rapport tage udgangspunkt i en specifik offentlig bygning. I mit afgangsprojekt skal jeg projektere en daginstitution, som jeg har fået via min praktikplads i 6. semester hos Birch og Svenning i Horsens. De lavede tilbage i 2009 et arkitektforslag til Horsens Kommune på opførsel af en ny daginstitution på 1.244m 2 beliggende i Østbirk, daginstitutionen hedder Skovhuset. De vandt ikke udbuddet, derfor er der ikke arbejdet videre med dette fra deres side. Dette projekt vil jeg arbejde med i min projektering. Derfor har jeg valgt at bruge daginstitutionen som eksempel i denne rapport. Rapporten vil være opbygget af afsnit hvor funktionen af de tre valgte energiformer vil blive gennemgået. Herefter vil jeg se på fordele og ulemper ved hver energikilde, og hvordan de forskellige alternative energiformer kan supplere hinanden. Til sidst vil det blive belyst, hvordan de tre former for alternativ energi kan passe ind i Skovhuset. Min problemformulering skal lyde således: Hvordan er funktionen af solceller, solfanger og jordvarme? Underspørgsmål 1: Hvilke fordele og ulemper er der ved disse alternative energiformer? Underspørgsmål 2: Hvordan kan de tre alternative energiformer integreres i daginstitutionen Skovhuset? Udover de spørgsmål der stilles i problemformuleringen, vil der være andre relevante aspekter at have med i overvejelserne inden valg af alternativ energi. For eksempel er økonomi en væsentlig faktor, og der findes tilskudsordninger indenfor alternativ energi, men jeg vil ikke komme nærmere ind på dette område. Rapporten er således afgrænset til alene at se på funktioner, fordele og ulemper og holde dette op imod daginstitutionen Skovhuset. Rapporten vil blive baseret på information hentet hos fagligt anerkendte kilder. Denne information suppleres med min egen empiri i form af kvalitative data, det vil jeg gøre ved at 5

8 kontakte daginstitutionen Skovhuset samtt relevante fagpersoner. Ved denne fremgangsmåde kan den indsamlede information holdes op imod den faktiske virkelighed. 2. Solceller I dette afsnit ses på solcellernes funktion, f udseende, montering ogg levetid. Et solcelleanlæg er et anlæg, som kan bruges til at producere strøm. Ved at have sådan et anlæg vil der kunne spares på den energi, som kommer fra elselskabet. På P sigt giverr dette en økonomisk gevinst, hvilket jeg vil uddybe senere i rapporten. Dertil kommer den d miljømæssige gevinst, at solens energi udnyttes i stedet for at bruge nogen form for fossilt brændsel til at lave strøm med. Nedfor på figur 1 ses hvordan solcellerne viaa en samleboks tilsluttes inverteren. Inverteren fører energiproduktionen videre til bygningen, ogg såfremt der er en overproduktion føres denne videre til elselskabet. Figur 1 En husstands komplette anlægg Ved køb af solcelleanlæg er der flere f parametre, der skal tages i betragtning, da kvaliteten af de anlæg, der findes på markedet, kan være meget varierende. Solcellernee laves som paneler og fås i standardmål i mange størrelser, f.eks. på 1,3 m 2, mål 1610 x 810 x 34mm 1. Panelerne kan også bestilles i skræddersyede mål, men m det vil have en øgende 1 kort og godt 11793/ 6

9 effekt på prisen. Solcellerne kan monteres stort set alle steder, men af praktiske årsager monteres de fleste på tage, det er både pladsbesparende og det sted, hvor der typisk er den største mulighed for at solens stråler rammer. Solceller kan monteres på tage, facader og stativer. I Danmark skal hældningen være mellem 15 og 90 grader og orienteringen helst mellem sydøst og sydvest. Et solbeskinnet sydvendt tag med en hældning på 40 grader er det mest optimale 2. Det er vigtigt at bevoksning, der kaster skygger på anlægget fjernes. Hvis bare et hjørne af panelet rammes af skygge, vil hele det pågældende panel ikke være funktionsdygtigt. Langt de fleste solcelleanlæg består af solcellemoduler, hvor hvert modul består af 6 rækker af små celler delt op i 3 sektioner med 2 rækker celler i hver sektion. Hvert modul er forbundet fortløbende. Hvis en enkel af cellerne sætter ud, påvirker det hele sektionen. Ligesom hvis en enkelt pære i juletræskæden ikke virker, så holder hele kæden op med at lyse. Det er altså lige meget, om det er en lille skygge, der kun dækker en lille del af sektionen eller en stor skygge, der dækker meget. Ydelsen for sektionen er tabt uanset hvad. Mange moduler leveres dog i dag med en funktion, at hvis en sektion ikke leverer strøm, vil denne blive kortsluttet, således at en lille skygge ikke blokere hele modulet Udseende på solceller Der findes tre forskellige typer af solceller. Den ene er poly krystallinske celler som er kendetegnet ved at have et spil af blåligt skær i overfladen. Den anden form for solcelle er mono krystallinske solcellepaneler, som er mere ensfarvet, og har en karakteristisk hvid plet ved samlingen. Denne hvide plet kan dog skjules, hvis der ved monteringen benyttes en sort bagplade. Den tredje type er en tyndfilm solcellepanel, der typisk har en mere ensartet overflade. Tyndfilmssolceller kender vi fra lommeregner, som kun er afhængig af meget lidt lys. Deres udseende kendes på at den har en mørk homogen overflade, som faktisk kan blive så tynd, at den kan bruges til at tone ruder. Tyndfilms solcellepanel kan fås i flere afskygninger, men er knap så effektiv, og kræver derfor noget større areal (bilag 1). Til solcelleanlæg monteret på tag, benyttes typisk mono krystalinske og poly krystalinske solceller 3, da de fortsat kan lave strøm, når der er overskyet, men dog ikke som tyndfilms solceller. Effekten på tyndfilmssolceller er dog lidt lavere end krystalinske solceller, men de er til gengæld mere effektive i gråvejr. På figur 2 ses et eksempel på hvordan et solcelleanlæg på tag kan se ud. 2 kort og godt 11793/ 3 gbrcdb2m2aoo0eqsjabmeqdkiactzyzkpn_fgndeqrz_86ygj9roch9viddwawst3boca1hw_wcb 7

10 Figur 2 solceller på tag Der er også den mere pladskrævende mulighed, at montere solcellerne på en åben mark. Dette kan være relevant for at eliminere påvirkningen af skygger, eller ved anlæg med en produktion og dermed størrelse, der overstiger muligheden for at bruge taget. Når man vælger at bruge solceller på en åben mark, skal pladerne monteres på et stativ. Stativet skal være lavet af galvaniseret stål for at opnå længst mulig levetid. Stativet bruges til at give pladerne den mest optimale hældning på Fordelen ved at montere solcellerne på marken er, at man kan lave stativet, så det kan dreje sig efter solen. På denne måde vil anlægget selv kunne regulere hældning og orientering, således at solens energi udnyttes bedst muligt hele tiden. Der er lavet en undersøgelse der viser, at produktionen kan stige op til 40 % om året, ved at benytte et drejbart stativ (bilag 1). Herunder ses et billede af et solcelle anlæg på stativ, der er drejbart, figur 3. Figur 3 Solceller på stativ på mark 2.2. Montering Ved montering af solcelleanlæg på tag, skal der laves beregninger på hvorvidt tagkonstruktionen kan bære det påtænkte solcelleanlæg. Solcellerne bliver monteret i en ramme fra fabrikken, og rammen bliver fastgjort til taget. Rammen fastgøres til taget ved hjælp af skinner, der kan justeres. Det er her vigtigt, at de huller som bliver lavet i taget i forbindelse med fastgørelsen, efterfølgende bliver tætnet. Hvis tætningen er mangelfuld, så vil regnvandet i værste tilfælde finde ind i tagkonstruktionen, med skimmelsvamp og råd til følge. 8

11 2.3. Inverter Foruden panelerne skal der opsættes en inverter. En inverter har til formål at omdanne solcellerens strøm fra jævnspænding til vekselspænding, så det kan tilsluttes el nettet. Såfremt anlægget i en periode har en overproduktion af strøm, kan denne levereres til elværket. På figur 4 ses hvordan en inverter ser ud, og det giver en fornemmelse af, hvor meget den fylder. Figur 4 Inverter Inverteren skal monteres et sted, hvor den er tilgængelig, da den har et display, som viser produktionsinformation. Inverteren laver en smule støj, men ikke mere end omkring 35db, hvilket svarer til det samme som et køleskab. Inverteren kan fint placeres i et skur eller lignende Levetid Som nævnt ovenfor påvirkes solcelleanlæggets ydeevne af slitage. Et solcelleanlæg med krystallisk opbygning vil efter ca år kun yde 80 % på grund af ældningsprocessen, men levetiden er omkring 40 år 4. Hvis der vælges et tyndfilms anlæg, så skal man regne med at levetiden er noget kortere, på omkring 20 25år. Og at ydelsen falder betragteligt hurtigere på grund af ældningsprocessen, men investeringen i tyndfilmsanlæg er dog lidt billigere. Inverteren, som skal bruges uanset hvilket anlæg der købes, har en levetid på omkring 6 10 år. Inverteren skal altså skiftes i løbet at solcelleanlæggets levetid. 4 9

12 Et af de vigtige parametre er levetiden, både på paneler og Inverter. Udover levetiden så er det vigtigt at medregne anlæggets slitage som har en påvirkning af ydeevnen. Både solcellerne og inverteren er teknik som slides. 3. Solfanger I dette afsnit ses på solfangernes funktion, udseende, montering og levetid. Der findes overordnet set to typer solfanger, den ene type er rørsolfanger, og den anden er plansolfanger. Deres grundlæggende funktion er ens. Plansolfangeren er knap så effektiv som rørsolfangeren, dette opvejes dog prismæssigt ved at plansolfangeren er billigere end rørsolfangeren. Jeg gennemgår i dette afsnit rørsolfangeren, idet det er denne type, der typisk vælges i dag 5. Hvilken type der er mest rentabel er endnu ikke vist, da levetiden er usikker. Deres udseende er ikke ens og dette kan også spille ind ved valget af rør eller plansolfanger. Når jeg i resten af dette afsnit skriver solfanger, så henvises til rørsolfanger. Solfanger er som solceller lavet til at optage varme fra solens stråler. Forskellen er her, at hvor solcellerne producerer strøm, så producere solfangerne varmt vand. Solfangerens primære funktion er at opvarme brugsvand, og såfremt der er overskudsvarme, kan denne bruges som tilskud til den eksisterende opvarmning af bygningen. Før der investeres i sådan et anlæg, skal der være klarhed over det årligt behov for varmt vand. Ud fra behovet dimensioneres et anlæg. Se figur 5 af solfangerens kredsløb nedenfor. Figur 5 Solfangerens opvarmning af varmtvandsbeholderen 5 pdf 10

13 Solfangerne kan ligesom solcellerne placeres på et tag eller på åben mark. For at opnå mest mulig udnyttelse af solens stråler, vil et stativ på åben mark være at foretrække, da det er ca. 40 % mere effektivt, når det kan dreje sig efter solen. Dette vil ikke kunne lade sig gøre på taget på huset. Selv om det er det bedste at montere anlægget på en åben mark, så er bestemt heller ikke dårligt at montere det på det taget. Når anlægget monteres på taget, er det ofte fordi, det er pladsbesparende. For mest optimal udnytteles af solfangeren, så skal de helst stå stik mod syd og have en hældning på 30 0 til Hvis disse betingelser overholdes, vil der opleves en god udnyttelse af solfangerene. Det er også ved solfangerne vigtigt, at der ikke er træer og lignende, der kaster skygger på anlægget, da dette vil nedsætte produktionen. Installeret effekt, altså solfangernes produktion, bestemmes på basis af arealet, og om det kan placeres på taget eller på marken, med fokus på den mest optimale hældning. Det er forudsat, at solvarmeanlæggene er nogenlunde korrekt dimensioneret i forhold til forbruget. Typisk giver 1 m 2 solfanger en årlig produktion på 500 kwh. Hvis vi antager, at anlægget har en levetid på 20 år, vil den samlede produktion for 1m² solfanger være kwh. Hvis vi holder den 20 årige produktion på imod, hvad der ville bruges, såfremt den samme mængde el skulle produceres ved hjælp af olie, og 1L olie svarer til 10kWh, ville regne stykket give 1.000L olie (bilag2) Udseende Solfanger består af moduler af sammensatte rør. Ved at man laver dem i moduler gør, at det er nemmere at montere systemet, og det vil betyde, at monteringstiden vil blive kortere. Modulerne er lavet, så de kan håndteres manuelt på et tag. Solfanger er opbygget på sådan måde, at solfangerrørene er det udvendige glas. Inde i solfangerrøret er der et solvarmerør. Solvarmerøret er hult og lufttomt næsten lige som solfangerrøret. Systemet fungerer ved at solfangerrørets varme overføres til solvarmerøret, hvor der er rent vand tilsat nogle specielle tilsætningsstoffer. Kogepunktet for vandet inde i solvarmerørene er afhængig af det aktuelle lufttryk for at få størst mulig udnyttelse af varmen som sol strålerne leverer. For eksempel er der ved havets overflade et normalt tryk. Ved et normalt tryk vil vandet koge ved 100 grader celsius. Derimod vil vand, der koges på toppen af et bjerg, have et lavere kogepunkt, fordi lufttrykket er lavere. Med lufttrykket i mente, har man været i stand at lave solfangerrørene sådan, at der er lavt tryk inde i dem, det betyder så at kogepunktet er allerede ved 30 0 celsius 6. Det vil sige at, solfangerne kan producere varmt vand hurtigere, end hvis der havde været et normalt lufttryk. Når vandet koger i rørene, omdannes det til damp. Dampen bliver 100 grader varmt og stiger til toppen af solvarmerøret. Her afgives varmen til det omkringliggende vandrør. Når dampen afkøles, omdannes det atter til væske, som løber ned i bunden af varmerøret. Denne proces starter forfra igen og igen. På figur 6 ses en tegning af hvordan processen foregår. 6 om solvarme/hvordan virker et solroer 11

14 Figur 6 Solfangerens opbygning Når vandet er varmt nok i topppen af solfangerrørene, vil en pumpe automatisk starte op, så vandet kan løbe ned til en varmtvandsbeholder, for at varme brugsvandet op. Ved overproduktion vil man kunne overføre varmen til gulvvarme, radiator eller jordvarme Montering Montering af solfanger kan gøres på mange måder. De fleste solfangere, som bliver solgt her hjemme, bliver monteret på taget, det er den smarteste måde hvad angår plads. Det er i den henseende vigtig, at tagfladen som solfangerne skal monteres på vender så tæt mod syd som muligt. Montering af solfangerene forgår med et specielt stativ, som skrues fast ned gennem taget og ind i lægten. Derefter føres rørene ud gennem taget og monteres i solfangerene. Fordelen ved at solfangeranlægget monteres på taget er desuden, at der ofte ikke er så langt at trække rørene, og derved minskes varmetabet. En anden måde at montere solfanger på er ved at benytte et galvaniseret stativ, som er fritstående på grunden. Ulempen ved stativet er dog, at mange mener, at det er grimt at se på, og som oftest skal der søges en byggetilladelse for at få lov til at stille det op. En helt tredje mulighed er at få solfangerne integreret som et hegn, og dette er noget kønnere at se på. 12

15 3.3. Levetid Levetiden på solfanger afhænger af hvilket anlæg man vælger. Men typisk er den forventede levetid for et solvarmeanlæg ca. 20 år, dog kan varmtvandsbeholderen og hjælpeudstyr som pumper have en kortere levetid, normalt på år. Anskaffelse af et solvarmeanlæg vil økonomisk være særlig fordelagtigt, hvis det installeres, samtidig med en udskiftning af f.eks. den gamle varmtvandsbeholder, en ældre oliekedel eller ved omstilling fra elvarme til andre former for opvarmning. 4. Jordvarme Det er i dag muligt at udnytte den varme, som der er i jorden hele året rundt. Det gøres ved hjælp af et jordvarmeanlæg. I dette afsnit ses på jordvarmens funktion, udseende, montering og levetid. Der er to forskellige måder at etablere jordvarmeanlæg på, det kan gøres vandret eller lodret, dette vil blive nærmere beskrevet i afsnittet montering. Et jordvarmeanlæg er et ret omkostningsfuldt anlæg at etablere, da der skal føres slanger i jorden, og i den forbindelse er der en del gravearbejde. For eksempel skal der graves mange meter render til slangerne for at få kunne opnå den mængde energi, som skal til for at varme en bygning op. Netop gravearbejdet gør at udgiften til anlægget er større end ved solcelle og solfangeranlæg. Den varme, som findes i jorden, udnyttes ved hjælp af slangerne. Slangerne indeholder vand, og dette vand bliver varmet op til den temperatur, som jorden har. Derefter bliver det pumpet ind i bygningen. Inde i bygningen er der etableret en varmepumpe, som er med til at få temperaturen i vandet til at stige, således at det kan bruges til opvarmning af bygningen. Varmepumpen er en nødvendighed, simpelthen fordi det er den, som er med til at få varmen i vandet hævet til ca. 55 grader. Herefter kan vandet bruges til opvarmning af bygningen. I rigtig kolde perioder er det ikke altid nok med jordvarmen, så derfor bliver der også monteret et varmelegeme. Varmelegemet sætter i gang, hvis varmepumpen ikke er i stand til at varme vandet højt nok op. Ved at dimensionere anlægget rigtig fra starten, minimeres brugen af varmelegemet og dermed el udgiften hertil. Den bedste fordeling af varmen i bygningen er ved brug af radiatorvarme har brug for at temperaturen i vandet er ca. 60 grader. Essensen i at bruge jordvarme er, at vandtemperaturen gulvvarme, da gulvvarme kan nøjes en temperatur på omkring grader. Hvorimod kun varmes op til det nødvendige. Hvis vandet varmes unødigt op, vil der være en unødvendig udgift til drift at varmelegemet Udseende Et jordvarmeanlæg består af et varmepumpeanlæg, som er monteret inde i et teknikrum. Anlægget fylder ikke mere end et fjernvarmeanlæg. Selve anlægget er et vand til vand anlæg, som er med til at øge vandets temperatur, så det kan bruges til at varme huset op. 13

16 Fra varmepumpeanlægget og ud er der monteret plastslanger, som bliver ført ned i jorden. Slangerne bliver ført i såkaldte render, som bliver gravet ned i en meters dybde. På den måde opnås effekt af den varme, som jorden har lageret i løbet af sommeren. Jordvarmeslangerne er et enstrengssystem, hvor vandet kommer koldt fra varmepumpen, og føres en tur rundt nede i jorden, for at optage varmen og derefter vende tilbage til varmepumpen. Som beskrevet tidligere er varmepumpeanlægget med til at få temperaturen hævet, da vandet er ca. 10 0, når det kommer ind fra jorden. Det vil sige, at varmepumpe anlægget hjælper med at få temperaturen til at stige til max På den måde kan det bruges til varme i radiatorerne og gulvvarme. Der er brug for 55 0, såfremt varmen skal bruges til radiatorvarme. Det er en fordel hvis huset er bygget med mest muligt gulvarme, da fremløbstemperaturen kun skal være omkring 35 0 for at være i stand til at varme bygning op. Dette anlæg har den store æstetiske fordel, at det meste af anlægget er usynligt, da det er gravet ned i jorden og fungerer som et fjernvarmeanlæg. Se figur 7 af vandret jordvarmeanlæg nedenfor. Figur 7 Vandret jordvarmeanlæg 4.2. Montering Ved etablering af jordvarmeanlæg er et vandret anlæg at foretrække. Ved vandret etablering menes at slangerne ligger i render ca. en meter nede i jorden. Dette er alene muligt, såfremt der er et stort nok areal, set i forhold til hvor mange m 2 der skal kunne opvarmes. Den vandrette etablering foretrækkes fremfor lodret etablering, da det er det billigste at etablere. Grunden til, at det er dyrere at etablere et lodret jordvarmeanlæg, findes blandt andet i, at der i så fald skal bruges specielt maskinel. Såfremt lodret etablering er nødvendig, bores der huller lodret langt ned i jorden, hvor rørene så vil blive trukket se figur 8. På denne måde er der altså mulighed for at få et jordvarmeanlæg, også selvom der ikke er ret meget plads at gøre med. 14

17 Figur 8 Lodret jordvarmeanlæg Uanset hvilket metode man bruger, skal der altid tages analyser af jorden, så der kan ses, om jorden er egnet til et jordvarmeanlæg. Ved lodret boring går man i hovedtræk efter at finde vandførende lag, da det er med til at forsyne til varmen Levetid Når levetiden på jordvarmen skal beskrives, så er der flere faktorer, som man må se på. Der er for eksempel varmepumpe anlægget, som står i teknikrummet. Dette anlæg har lidt kortere levetid end de slanger som er ned gravet i haven, levetiden på varmepumpen vil være imellem år 7. Hvad angår slangerne i haven, så regner man med, at de vil kunne holde i 50 år 8, men dette er der ikke nogen form for dokumentation for, da man ikke har anlæg som er så gamle endnu. I princippet vil plastikslangerene ikke kunne forgå, da de ligger nedgravet, og dermed ikke er udsat for nogen form for sol eller lys, som ellers har stor indflydelse for nedbrydningen af plast. Den måde som slangerne kan blive nedbrudte på, er ved vandets flow og dermed slitage af røret. 7 Udtalelse af SVK energi, Bo Carelsen 8 Udtalelse af SVK energi, Bo Carlsen 15

18 5. Sol i Danmark I de forgående afsnit er beskrevet forskellige parametre, som vi kan bruge til at optimere produktionen af alternativ energi, f.eks. ved at dreje anlæggene i bedst mulig retning. Men der er også parametre, som vi ikke har indflydelse på, såsom antallet af de solskinstimer vi har i Danmark. Nedenfor i figur 9, ses en graf over det gennemsnitlige antal solskinstimer i Danmark, fordelt over 1 år 9. Figur 9 Antal solskinstimer i Danmark Når disse solskinstimer omregnes til el-produktion, vil det se ud som på figur 10 nedenfor indstraaling placering.asp?nodeid= indstraaling placering.asp?nodeid=43 16

19 Figur 10 Forventet el produktion Af graferne ses tydeligt, at produktionen varierer meget over et kalenderår. Der produceres mest fra forår til efterår. 6. Delkonklusion Når der overvejes brug af alternativ energi, er der mange forskellige muligheder i form af udseende, montering og levetid. Det er vigtigt at overveje alle parametrene, for at vurdere, hvad der bedst svarer sig i den enkelte kontekst. Energiproduktionen vil variere afhængig af solskinstimer. Solceller og solfangere producere mest fra forår til efterår. Solceller og solfangere producerer derimod ikke meget i vintermånederne, men her er jordvarmen et godt supplement. Om det er muligt at bruge en blanding af de tre beskrevet former, for at give en optimal udnyttelse af solens energi, vil være afhængig af den konkrete situation. 7. Fordele og ulemper ved alternativ energi Vi har årligt ca solskinstimer her i Danmark 11. Årets korteste dag er omkring 7 timer og den længste er omkring 17 timer. Det er en stor fordel, at vi kan bruge solvarmen i mange henseender, det kan både bruges til elektricitet og varmt vand

20 For at få den bedste udnyttelse af anlægget bør spildet fra en eventuel overskudsproduktion være så lille som muligt. Hvis solfangeren producerer mere varme end der er brug for i varmvandsbeholderen, så kan man udnytte det varme vand direkte i boligen som opvarmning af for eksempel gulvvarme og radiatorvarme. Udover at bruge solceller, solfanger og jordvarme hver for sig er der mulighed for at kombinere de tre typer anlæg. For eksempel er det en fordel om sommeren, at solfangeren kan varme jorden op, på den måde kommer jorden til at virke som et batteri i kraft af, at varmen lagres. Når det senere på året bliver vinter, vil man kunne få et bedre udbytte af jordvarmen, og på den måde gøre driften billigere. Der er regnet på, hvor meget CO 2 udledning en husstand vil kunne reducere årligt. En gennemsnitlig husstand vil kunne reducere CO 2 udslippet med 20 %, ved at benytte sig af vedvarende energier 12. Når et kulkraftværk producerer 1KWh energi udledes 1kg CO 2. Når et gasværk producerer 1KWh energi udledes 450g CO 2. I disse to senarier vil det være muligt at spare 20 % CO 2 udledning. En af de få ulemper ved etablering af vedvarende energi, er prisen. Det er en bekostelig etableringsudgift, men på sigt vil anlægget tjene sig selv hjem. Som tidligere beskrevet vil jeg ikke gå i dybden med dette emne. En anden ulempe er at anlæggene er pladskrævende, dog vil der ofte være ved offentlige byggerier være god plads enten på tagene eller på medhørende areal. Ligesom der på selv små boliger kan findes løsninger. 8. Alternativ energi i daginstitutionen Skovhuset Jeg vil det følgende beskrive hvordan Solceller, solvarme og jordvarme kan tilføjes daginstitutionen Skovhuset. Det oprindelige arkitektforslag på Skovhuset er mit udgangspunkt og ses her på figur 11. Figur 11 Det oprindelige arkitektforslag på "Skovhuset" 12 om solvarme/hvordan virker et solroer 18

21 Det allerførste der skal gøres, inden alternativ energi vælges til daginstitutionen, er at se i lokalplanen, om der er noget til at hindre herfor. Daginstitution Skovhuset er en oplagt bygning at tage fat i, da den ligger rigtig godt for at etablere alternativ energi. På grunden tilhørende Skovhuset vil der kunne etableres jordvarmeanlæg, da der er rigeligt med areal til nedgravning af jordvarmeslangerene. På figur 12 nedenfor ses en plantegning af Skovhuset med et eksempel på hvor jordslangerne kan graves ned. Der er intet til hindre for, at der kan leges ovenpå arealet med slanger f.eks. kunne der sagtens ligge en cykelbane til børnene. Dog vil det af praktiske hensyn være bedst at blivende legeredskaber får en plads, hvor der ikke er varmeslanger under. Det vil være upraktisk at flytte legeredskaber, for at kunne grave ned til slangerne, såfremt der skulle blive et behov herfor. Figur 12 Plantegning af "Skovhuset" incl. jordvarmeslanger Ligeledes er der ovenlys på taget af daginstitutionen, her er det oplagt at montere solceller og solfanger. Der vil således kunne spares på udgifterne til varme og elektricitet. Endelig vil jeg pointere, at børnehavens travle timer er i dagtimerne. Dermed stemmer de timer, hvor der er mest brug for energi overens med, at det er i disse timer, der er den største produktion Forudsætninger ved valg af vedvarende energi Inden indkøb af vedvarende energiløsninger er det vigtig, at der beregnes det forventede strømforbrug og varmeforbrug til den 1.244m 2 store daginstitution. For at få oplyst institutionens samlede forbrug har jeg haft kontakt med Skovhusets afdelingsleder Majbrit Hanne Rasmussen. 19

22 Majbrit oplyser at institutionens årlige strømforbrug er kwh og det årlige varmeforbrug er kwh. Det optimale solcelleanlæg at investere i er et anlæg, der ikke producerer mere energi end der er brug for til bygningens drift. Hvis anlægget har en overproduktion, vil strømmen fra solcellerne blive sendt til elværket, og der modregnes for den leveret strøm, dog ikke til samme pris som ved et forbrug fra elværket. Det er således ikke rentabelt at have et overdimensioneret anlæg blot for at producere overskudsstrøm til el værket. I modsætning til solcellerne så vil overproduktion fra solfanger kunne bruges i form af gulvvarme eller radiatorvarme. Hvis der ikke er brug for opvarmning i bygningen, vil overskudsproduktionen i stedet kunne føres ud i jordvarmeslangerene. På den måde er solfangerene er med til at tilføre jorden ekstra varme. I kraft af at solfangeren er med til at øge varmen i jorden, så vil jordvarme slangerne kunne få større udbytte ved at jorden er nogle få grader højere. Dette vil reducere strømforbruget til varmepumpen som er med til at øge varmen fra jordvarmeslangerene, så det kan bruges til opvarmning af bygningen Forslag til valg af vedvarende energi Forbruget i institutionen Skovhuset kan dækkes af alternativ energi på flere måder, i det følgende har jeg valgt at gennemgå én af måderne. Strømbehovet dækkes af: 173 stk. Solcellepaneler som på et gennemsnitligt solår vil give et samlet tilskud på kwh, størrelse 99 x 165cm. Jeg har kontaktet Solar Panels som har hjulpet mig med udregningen (bilag 3). Varmt brugsvand og en mindre del af opvarmningen dækkes af: 40 m 2 solfanger. Da der er tale om en daginstitution kan almindelige udregninger for parcelhuse ikke bruges. Jeg har derfor kontaktet en specialist fra SVK Energi for at finde en løsning der passer præcist til mit projekt. Han kom frem til at der skal bruges 2 x 300L brugsvandsbeholder, til opvarmning af dette skal der bruges 20 m 2 solfanger. Da det også er tiltænkt, at der skal bruges energi fra solfangerne til hjælp til opvarmning af bygningen, er der regnet med det dobbelte solfagerareal, altså 40 m 2. Da de valgte solfangers størrelse er x 1.940mm, skal der i alt bruges 21 stk. Den resterende del af opvarmning dækkes af: m. jordslange samt varmepumpe på 44 kw. Denne udregning er lavet i samarbejde med SVK Energi, Bo Carlsen, på basis af at bygningens størrelse er på 1.200m 2. Der skal bruges 35 kwh pr. m 2, hvilket er den almindelige standard for denne type bygning. For at vise hvordan Skovhuset ville kunne have set ud med alternativ energi, såfremt det var dette arkitektforslag, der var blevet valgt, har jeg tegnet institutionen med de tre alternative 20

23 energiformer, som jeg har lavet udregninger på overfor: solceller, solfanger og jordvarmeanlæg. Se figur 13 nedenfor. Figur 13 Skovhuset med solceller, solfanger og jordvarmeanlæg 8.3. Delkonklusion Efter min mening vil det være oplagt at vælge alternativ energi til daginstitutionen. Det vil endda være en god ide at vælge alle tre muligheder for alternativ energi. Grunden til at vælge denne løsning er, at der er nok plads på taget og de tre muligheder spiller godt sammen. Når det er sommer, producerer solcellerne en hel del strøm, dette vil erstatte brugen af strøm fra elværket. Det strøm som er sparet i denne periode, vil man kunne reducere i prisen som varmepumpen bruger til at varme vandet ekstra op, når det kommer ind fra jorden. Solfangeren vil kunne være med til at varme brugsvandet op. Ved overproduktion kan solfangerene overføre varmen til jorden og dermed hjælpe jorden til at blive varmere, så varmepumpen kan minimere energiforbruget. Alle tre energiformer understøtter hinanden, på den måde vil udbyttet blive optimalt. Det vil ikke kun være besparende, men også rigtig godt for miljøet. 21

24 9. Konklusion Hvad angår bæredygtighed, er det vigtigt at være bevist om, at de fossile brændstoffer ikke varer evigt. Derfor er det nødvendigt, at vi finder og bruger alternative energikilder. Samtidig er det vigtigt for vores klima at minimere udslippet at CO 2. Det er dermed i vores alles interesse at prioritere alternativ energi. Denne rapport viser at de gennemgåede løsninger være en god og nødvendig investering. Desværre er vi meget styret af økonomien ved investering i anlægget, her skal der gøres nogle overvejelse og undersøges om der kan gives tilskud. Så vidt jeg kan gennemskue er det meget svært at få rentabilitet i alternativ energi uden en eller anden form for offentligt tilskud. 22

25 10. Perspektivering Ens for elvarme og oliefyr er, at man er afhængig af fossile brændstoftyper som olie, kul og koks. Verdens oliebeholdning vil en dag ophøre, da det er noget som vi henter op fra undergrunden og disse depoter vil efterhånden blive tømt. Ligeledes er det med kul og koks, dette er også noget, som vi graver ud fra jorden, hvorefter energiselskaberne bruger det, så de kan forsyne os med strøm og varmt vand. Efterhånden som udbuddet af fossile brændstoffer mindskes, vil principperne for udbud og efterspørgsel gøre at priserne på fossile brændstoffer vil stige. Emnet har de senere årtier fået mere og mere politisk fokus, både hvad angår priserne og ikke mindst vores CO 2 udledning. Dertil kommer de politiske trusler omkring lukning af forsyninger, senest har vi set Rusland bruge sådanne trusler. Både privat og erhvervslivet er blevet og vil fortsat blive inddraget for at omlægges vores forbrug, væk fra de fossile brændstoffer. 23

26 Kildeliste Internetsider: indstraaling placering.asp?nodeid=43, set den lige%20solfangere.pdf, set den set den aspx, set den

27 Bilag Bilag 1: Midtsol Bilag 2: Solar Panels Bilag 3: Fakta om solvarme 25

28 Bilag 1 Solceller hvad er op og ned Midtsol Aps i Ryslinge giver i en række artikler svar på dine spørgsmål omkring solceller. Ingeniør Karsten Rasmussen kommer i artiklerne rundt om økonomi, lovgivning, teknik og miljø. Læserne er altid velkomne til at få uddybet svarene og artiklerne ved at se på eller ved at kontakte virksomheden. 3.Hvilket anlæg skal jeg vælge? Tjah, det er lidt som at spørge hvilken bil skal jeg købe. Jeg ved personligt godt hvad jeg vil vælge, men det behøver ikke være det endegyldige svar for alle. Teknisk set Har du nok sydvendt areal tagflade og ingen udluftningskanaler, skorstene, træer, eller flagstænger der skygger på noget tidspunkt af dagen (også de næste 25 år), og du kan leve med udseende, kvalitet og garanti på det tilbudte, ser jeg ikke noget problem i at du vælger et anlæg med serielt forbundne paneler næsten uanset hvor det kommer fra. Blot inverteren er på Energinet's positivliste, da den ellers ikke må forbindes til elnettet. De fleste panelproducenter giver en "ydelsesgaranti". Men tænk måske lige over hvordan du vil kontrollere om solpanel nummer 14 yder optimalt, når alle paneler er serielt forbundne. Skulle du være så heldig at opdage at panelet ikke fungerer korrekt, er det de fleste forhandlere tilbyder, at panelet skal sendes retur til fabrikanten (typisk Kina),og testes, før de evt. vil give dig en ny. Inverteren er den del der arbejder hårdest i et traditionelt anlæg. Her er vigtigt at kende eksakt pris, garanti og levetid. Nogle invertere har kun 6 10 års forventet levetid, og det er oftest den langt dyreste komponent i hele systemet. Det skal med i betragtning når der sammenlignes pris. Har man f.eks. øst og vest vendte tagflader, bør man som minimum, vælge en inverter med mindst 2 kredse.man kan som regel tilkøbe en datalogger til systemet, men den kan naturligvis kun give informationer om hele strengen af solcellepaneler og ikke det enkelte panel. Har man et anlæg som Midtsol's, kan man sætte inverteren til internet. Her vil man kunne følge ydelsen fra hver enkelt MPPT på sin PC eller en APP på sin smartphone, og man vil nemt kunne se om et enkelt panel ikke yder sit bedste. Kvalitet Kvaliteten af et anlæg er meget svær at vurdere, der er jo ingen der vil sige at de sælger dig et dårligt anlæg. Det behøver ikke nødvendigvis være god eller dårlig kvalitet fordi et panel er lavet henholdsvis Tyskland eller Kina. Man kan få både dårlig og god kvalitet

29 overalt. Et fingerpeg er at kigge efter hvor lang garanti gives der på inverter og fangere. Her kan man, stort set, se bort fra den "ydelsesgaranti" leverandøren tilbyder. Det giver naturligvis en ide om kvaliteten af den silicium der er brugt, om der f.eks. loves 80% ydelse efter 20 år eller 25 år, men det siger ikke noget om ramme, elektronik og indkapsling. Og hvor lang levetid forventes der af f.eks. inverteren, og afspejler det sig så, i den lovede garantiperiode. Udseende kan være en vigtig faktor. Poly krystallinske celler har typisk mere 'spil', og er blålige. Mono krystallinske solcellepaneler er mere ensfarvede, og har en karakteristisk hvid plet ved samlingen med mindre det er monteret med sort bagplade. Tyndfilm solcellepaneler har typisk en mere ensartet overflade, og kan fås i utallige afskygninger, men kræver desværre et noget større areal. Rammen, der ligger omkring solcellepaneler, kan være rå aluminium, eller sort. Endelig er der også mulighed for at have en "tracker" hvor panelerne er monteret på en drejebar enhed som drejer efter solen. Det giver ca. 40% højere ydelse, men de fleste steder pynter det ikke ligefrem at have sådant et apparat på kvadratmeter stående i forhaven. Montering Man må gerne selv lave alt, undtaget er dog at tilslutte inverteren til el tavlen. Her skal man sikre sig at det er en autoriseret elektriker der udfører opgaven og melder det til forsyningsselskabet. Det kan godt virke lidt bizart at man gerne må ligge på taget og rode med kabler med en spænding på 800V, men det er rent faktisk tilladt. Kan ens måler ikke "løbe baglæns" skal elselskabet skifte den uden beregning. Er du ikke selv er super handyman, ville jeg også kigge på hvem der monterer tingene på taget. En tømrer til den side af opgaven virker som det oplagte valg. Det kan godt være et firma har en mand der kan det hele, men hvad nu hvis der begynder at trække fugt ned gennem taget, eller der ligger fygesne på loftet til næste vinter... Priser Med de regler der er i dag, hvor man kan trække hele anlægget fra i skat, er anlægsprisen mindre betydende i forhold til kvaliteten. Det kan godt være at man på kort sigt kan spare måske 10 eller kr. Men da denne prisforskel kan trækkes fra bliver den reelle besparelse måske , og glæden ved at have sparet er nok kortere end glæden ved at finde ud af at et anlæg i bedre kvalitet har tjent kr mere hjem set over anlæggets levetid. Du kan på vores hjemmeside læse yderligere, og læse artiklerne fra de foregående uger der omhandler økonomien og teknikken i solcelleanlæg.

30 Bilag 2 Anlæg/anvendelse Solfanger areal m2 Installeret effekt kw Besparelse B kwh/m2 k 1 m 2 solfanger = liter olie Solvarme / > 500 fjernvarme Mellemstore anlæg > 350 > Solvarmeanlæggets ydelse (se Faktablad G4 "Solvarmeydelse") giver anledning til en energibesparelse på installationsstedet. Installation af solvarme kan ofte - udover selve solvarmeydelsen og besparelsen direkte relateret til denne - give anledning til ekstra besparelser. F.eks. vil man ofte dimensionere solvarmeanlægget således, at det omtrent kan levere hele varmebehovet v om sommeren, hvorved kedlen kan holdes slukket i denne periode. Dette giver anledning til at kedlens tomgangstab yderligere spares i denne periode. Ved de fleste installationer erstatter solvarme- og anlægget endvidere en varmtvands-beholder varmetabett fra denne beholder spares også. Solvarmeanlægget forårsager dog også et mindre elforbrug til at drive solvarmeanlæggets pumpe. Dette el-forbrug kompenseres dog ofte til en vis v grad af, at den eksisterende varmeinstallation har et mindre el-forbrug, f.eks. ved at en gaskedel kører mindre efter installationn af solvarme. Energistyrelse har fastsat standardværdier for bl.a. solvarmeanlægs energibesparelser, se næste side og: DK/ForbrugOgBesparelser/EnergiselskabernesSparein dsats/reglerforopgorelserogdokumentation/opgoere lsestandardvaerdier/sider/forside.aspx Individuelle 2-10 brugsvandsanlæg i ældre varmeanlæg Individuelle 2-10 brugsvandsanlæg i moderne varmeanlæg Individuelle kombi anlæg i ældre varmeanlæg Individuelle kombi-5 varmeanlæg Svømmebadsanlæg > anlæg i moderne (uafdækket plastsolfanger) 1, , , , > Typiske energibesparelser som følge af solvarmeudnyttelse ved forskellige anvendelser og i forskellige anlæg. Installeret effekt bestemmes påå basis af arealet, idet det generelt gælder af 1 m 2 solfanger svarer til 0,7 kw installeret effekt. Det er forudsat at solvarmeanlæggene er nogenlunde korrekt dimensioneret i forhold til forbruget. Det ses i tabellen at solvarme (bortset t fra svømmebads-anlæg) typisk giver en årlig å besparelse på 500 kwh/m2. Med en levetid påå 20 år fås: 1 m2 solfanger = kwh Da en liter olie (eller en m 3 gas) svarer til ca. c 10 kwh, producerer 1 m 2 solfanger hvadd der svarer til omkring liter olie (eller m 3 gas) i denne levetid.

31 Energistyrelsen Standardværdier - fra "Resultat-ark" - januar 2011 Solvarme Solvarme Anlægstype Solvarme i nyt kedelanlæg kun brugsvand Nettobesparelse kwh/m pr. år 428 Solvarme i nyt kedelanlæg brugsvand og radiatorvarme 252 Solvarme i gammelt kedelanlæg kun brugsvand 780 Solvarme i gammelt kedelanlæg brugsvand og radiatorvarme 376 Solvarme Installering af væghængt luftsolfanger (forvarmning af udeluft) 150 Hvis man har flere informationer om anlæggets orientering og anvendelse, kan man benytte værdierr fra en mere detaljeret tabel. I denne mere detaljerede tabel t er varmebesparelsen for f.eks. et mindre brugsvandsanlæg med optimal orientering og installeret i et nyt kedelanlæg: 5288 kwh/m 2. Der er for nylig lavet en undersøgelse af solvarmeanlægs besparelser: DTU.BYG R238 -Solvarmeanlægs energibesparelser, Simon Furbo, Resultater herfra er sammenlignet med Energistyrelsens standardværdier fra skemaet ovenfor - noget tyder på at standardværdierne for kombi-anlæg er lidtt i underkanten. Energibesparelser BV-anlæg 1500 ENS-ny-kedel ENS-gml-kedel Målt(-kedeludsk.) ) Middel +2A -2A Energibesparelser Kombi-anlægg 1500 ENS-ny-kedel ENS-gml-kedel Målt(+kedeludsk.) Målt(-kedeludsk.) Middel +2A -2A ra ij O Energibesparelser fra DTU. BYG R238 sammenlignet medd Energistyrelsen "Standardværdier" "Målt (-kedeludsk.)" er besparelser for solvarmeanlæg installeret i eksisterende kedelanlæg. "Målt (+ +kedeludsk.)" er besparelserr for solvarmeanlæg installeret i forbindelse med udskiftning af kedel. Her er værdierne i rapporten fratrukket enn estimeret gennemsnitlig besparelse som følge af kedeludskiftning påå ca kwh (i h.t. "ENS standardværdier forr kedeludskiftning"). +2A og -2 er hhv. plus og minus 2 gange g standardafvigelse på målingerne - det ses at spredningen/usikkerheden er betydelig. ENS-ny-kedel og ENS-gml-kedel er standardværdies er i h.t. skema ovenfor.

32 Bilag 3

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning Metrotile LightPOwer Med solen som målet Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg på tagflader eller facader, der vender tilnærmelsesvist

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Varmepumpe Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hvornår bør du overveje en varmepumpe? En varmepumpe er typisk en god forretning, hvis du i dag opvarmer med olie eller el og bor i et område uden fjernvarme.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nyportstræde 32 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. april 2014 Til den 22. april 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning

Med solen som målet. Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning Metrotile LightPOwer Med solen som målet Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! den lette tagløsning Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at vi

Læs mere

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1 Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme Få det hurtige overblik over, hvad solens stråler kan byde på af hjælp til fritidshusets opvarmning 1 L.DK/PLUS Solenergi. Hvad enten man er til små eller

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Egernets Kvarter 22 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2013 Til den 16. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning

Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Med solen som målet. den lette tagløsning Skal du have nyt tag..? Så tænk grønt og gør en god investering! Metrotile LightPOwer Med solen som målet den lette tagløsning 2 Med solen som målet Da verden omkring os og vejrlige forandringer gør at

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg på tagflader eller facader,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Engvej 17B 8370 Hadsten Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. juli 2015 Til den 28. juli 2025. Energimærkningsnummer 311126637

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport VAB afd. 85-Herrestrup - Ringtoften 3 Ringtoften 3 4571 Grevinge Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. november 2012 Til

Læs mere

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD

NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER GODE RÅD NÅR DU VIL OPSÆTTE SOLCELLER København C02-neutral i 2025 København Kommune skal være CO2-neutral i 2025. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor gerne hjælpe københavnerne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gåsebanken 17 4681 Herfølge Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2013 Til den 5. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Primulavej 9 8800 Viborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. marts 2016 Til den 11. marts 2026. Energimærkningsnummer 311164053

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Tuevej 5 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. juni 2015 Til den 22. juni 2025. Energimærkningsnummer 311120600

Læs mere

...ER ENIGE OM, AT DER ER...

...ER ENIGE OM, AT DER ER... ...ER ENIGE OM, AT DER ER......GOD BRUGERØKONOMI I SOLVARME VED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER SOLVARME ER EN ÅBENLYS FORDEL I FORBINDELSE MED UDSKIFTNING AF KEDEL ELLER BEHOLDER INSTALLATØRENS KUNDERÅDGIVNING

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstemarksvej 50 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Thorvaldsvej 1A - 1D Thorvaldsvej 1A 5471 Søndersø Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. februar 2013 Til den 14. februar

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Holger Drachmanns Vej 19 9900 Frederikshavn Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. december 2015 Til den 3. december 2025.

Læs mere

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk

NOTAT. Dato: 28.02.2013. Vedr.: Solceller på Stilling Skole. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk NOTAT Dato: 28.02.2013 Vedr.: Solceller på Stilling Skole Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg www.skanderborg.dk Byg & Ejendom Dir. tlf.: 8794 7715 Fax: 8689 1596 Knudsvej 34 8680 Ry Skanderborg

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dageløkkevej 3 3050 Humlebæk Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. april 2013 Til den 28. april 2020. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF

Beslutning 10. Kondenserende kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Beslutning 10 kedler beslutning 10 i henhold til oplæg fra EOF Gas 24 Gaskedler / Udskiftning af gaskedel Standardhus for gasopvarmede huse Generelle forudsætninger vedr. gaskedler Forudsætninger for den

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport VAB afd. 110-Yderby, Nordgårdsvej 1C-1E Nordgårdsvej 1C 4583 Sjællands Odde Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet

Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet Gas Kondenserende gaskedel med solfangere tilkoblet Gaskedel og solvarme i ét Den bedste opvarmning Der findes mange opvarmningstyper, nogle er meget energibesparende, nogle er baseret på vedvarende energi

Læs mere

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur. Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability)

(Kilde: The European Commission s Joint Research Centre, Institute for Environment and Sustainability) Er der virkelig sol nok i Danmark Selv om vi ikke synes det, så er der masser af solskin i Danmark. Faktisk så meget, at du skal langt ned i Sydtyskland for at få mere. Derfor er konklusionen, at når solceller

Læs mere

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme

NOTAT. Hvidovre Friluftsbad solvarme NOTAT Hvidovre Friluftsbad solvarme MULTIHUSET Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Ejendomsafdelingen Energikonsulent: Per Bæk Nielsen Dato: 23. marts 2015/pnv Da Hvidovre Friluftsbad

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Trønninge Mose 3 4420 Regstrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. januar 2013 Til den 31. januar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rostrup Byvej 22 9510 Arden Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. marts 2014 Til den 25. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Det er stadig en SUPER INVESTERING at montere solceller på taget af villaen eller sommerhuset

Det er stadig en SUPER INVESTERING at montere solceller på taget af villaen eller sommerhuset Det er stadig en SUPER INVESTERING at montere solceller på taget af villaen eller sommerhuset Sig farvel til elregningen én gang for alle Udnyt vores GRATIS og vedvarende energikilde : Solen Danmarkspaneler

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning.

SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark. Gratis varme, ventilation, affugtning. SILVAN Solenergi. Vacuum luftsolfanger. I samarbejde med ANS SOLVARME Udviklet og produceret i Danmark Gratis varme, ventilation, affugtning. SV VacPipe. SV VacPipe er udviklet til boliger, større bygninger,

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Krebsen 54-96 Krebsen 54 5700 Svendborg Bygningernes energimærke: Gyldig fra 12. marts 2015 Til den 12. marts 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Sognevej 4 4600 Køge Bygningens energimærke: Gyldig fra 27. februar 2013 Til den 27. februar 2023. Energimærkningsnummer 310027342

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Heibergsvænge 1A 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. februar 2016 Til den 5. februar 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

Projekt solvarmebeviser

Projekt solvarmebeviser Projekt solvarmebeviser Også god økonomi for små solvarmeanlæg! Energi & Miljøafdelingen Overordnet indsats energi- & miljø: Innovation og udvikling af energi- og miljøsektoren Opsamle/koordinere viden

Læs mere