Det gode liv på kanten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode liv på kanten"

Transkript

1 Planstrategi 2012 Udviklingsstrategi 2012 Det gode liv på kanten JUNI 2012 LEMVIG KOMMUNE

2 Indledning Forord Udviklingsstrategi 2012 Med Udviklingsstrategi 2012 ønsker kommunal bestyrelsen at vise sin vision for en fremadrettet og positiv udvikling for Lemvig Kommune. I Udviklingsstrategien fremfører kommunalbestyrelsen sit bud på en samlet vision for kommunens udvikling samt en udpegning af 8 strategiske indsatsområder, som kræver særlig fokus i de kommende år. Under hvert indsatsområde findes kommunal bestyrelsens særlige indsatser, som vil være væsentlige at få gennemført de kommende år. I Udviklingsstrategi 2012 har kommunalbestyrelsen fokus på, at fortælle om de indsatser vi allerede gør, og hvordan vi styrker dem! Opbakning til vision og indsatser Lemvig Kommunes bidrag til en positiv udvikling kan og må ikke stå alene. Kommunalbestyrelsen har en klar forventning om, at kommunens borgere, virksomheder og foreninger vil deltage i arbejdet med at realisere visionen. På vegne af Lemvig Kommunalbestyrelse Erik Flyvholm, Borgmester Behov for udvikling Her i det nordvestjyske hjørne har vi helt særlige udfordringer, som påvirker kommunens borgere, virksomheder og foreninger. Udkantsområde, affolkning og manglende vækst er begreber, der ofte forbindes med vores del af regionen. Alt for sjældent fortælles om, hvor udviklingsorienterede og effektive vort landbrug og fiskeri er, hvor godt vi lever i små og mindre by samfund, eller hvor meget arbejde og betænksomhed vi lægger i at udvikle og udnytte vor kommune på bæredygtig vis. Billeder er fra Lemvig Kommunes billedarkiv, Lemvig-Thyborøn Turistforening og Løkkes Maskinfabrik Vision Det gode liv på kanten

3 Indholdsfortegnelse Strategiske indsatsområder 2 Tværgående indsatsområder 3 Erhverv 4 Turisme 6 Energi & klimatilpasning 8 Arbejdsmarked & Uddannelse 10 Børn til fremtiden 12 Byernes udvikling 14 Attraktive landsbyer & landdistrikter 16 Friluftsliv, natur og landskab 18 Udvikling & Udfordringer 20 Kort 21 Hidtidig planlægning 22 Kommuneplan Lemvig Kommune er placeret på kanten af Danmark, herude hvor Vesterhav og Limfjord mødes. Her lever vi af og i pagt med den barske, smukke og frodige natur i en harmonisk sammenhørighed, hvor hvert enkelt individ tæller, og hvor vi med alles bidrag lever det gode liv. Sådan vil vi gerne høre beskrivelsen af os selv og af Lemvig Kommune.

4 Strategiske indsatsområder Erhverv Turisme Energi & klimatilpasning Arbejdsmarked & uddannelse Det gode liv på kanten Børn til fremtiden Byernes udvikling Attraktive landsbyer & landdistrikter Friluftsliv, natur og landskab 2

5 Tværgående indsatsområder Sundhed & velvære Lemvig Kommunens borgere er sunde med mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker. Lemvig kommune ønsker med en samlet sundheds indsats at øge folkesundheden samt medvirke til at skabe rammer for et sundt liv. Det gøres bl.a. ved at sundhedsfremmeog forebyggelsestiltag bliver tilbudt, hvor kommunen har indflydelse på borgernes muligheder for at træffe sunde valg og leve sundt i hverdagen. Det er for eksempel i skolen, på arbejdspladsen, i beskæftigelsestilbuddet, trafikken og rekreative offentlige områder. Byens rum skal fremme det sunde valg. Der skal være sikre og sunde transportmuligheder. Kommunikation & markedsføring Lemvig Kommune ønsker at fremstå som åben og tilgængelig i forhold til egne borgere, og dem som gæster eller flytter til kommunen. En åben og velfungerende kommunikation er afgørende for, hvordan kommunen opfattes. Det gælder både i forhold til den enkelte borger, lokale virksomheder og samarbejdspartnere og i forhold til Lemvig Kommunes generelle image. Vi skal gøre en særlig indsats for, at nye borgere og virksomheder, som ikke har deres vante gang i Lemvig Kommune, mødes med åbenhed og dialog om kommunens værdier. Vi skal sikre, at kommunens image udbygges omkring de særlige kvaliteter og styrker, som kommunen rummer, og som giver livsglæde til dets borgere. Kvaliteter vi gerne vil være kendte for indadtil og udadtil. Derfor er det vigtigt, at vi alle bidrager til, at vi i både i ord og handling møder vores omverden med åbenhed og gæstfrihed. Kunstnerliv og kulturelle fællesskaber Mange bliver overraskede over Lemvig Kommunes mangfoldige kulturliv: Museer og gallerier af høj kvalitet, herlige koncerter, et levende bibliotek og medrivende foredrag og debatter overalt i kommunen. Mere end ét hundrede foreninger bidrager til et levende kultur- og fritidsliv. Og ånden er, at hvis vi mangler noget, så laver vi det. Skal det være af international standard, så laver vi det. Skal vi pleje talentmassen i håndbold, så muliggør vi det. I Lemvig kommune er der højt til loftet og rigtig mange aktive borgere. Vi er værter for andre, vi drager omsorg for andre, og vi udvikler nye sjove aktiviteter sammen med andre. Lemvig kommune gør sig umage for at samarbejde med borgeren om initiativer og vil i fremtiden blive endnu bedre til at bruge borgernes kraft og iderigdom. Så vil du tage ansvar og have indflydelse til gengæld, så er det her, du vil være. Erhverv Turisme Energi & klimatilpasning Arbejdsmarked & uddannelse Børn til fremtiden Byernes udvikling Attraktive landsbyer & landdistrikter Friluftsliv, natur og landskab Lokal Agenda 21 Ifølge planlovens 33a skal kommunalbestyrelsen inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en redegørelse for strategien for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Udviklingsstrategi 2012 rummer kommunalbestyrelsens strategi for en bæredygtig udvikling. 3

6 Erhverv Der er og skal være gode vilkår for at drive succesrigt erhverv i Lemvig Kommune. Først og fremmest for landbrug og industrier, der forstår at bruge af naturens ressourcer underlagt bæredygtige vilkår. Vi har og skal fortsat have stort fokus på at skabe kvalitet i både produkter og services. Eksisterende styrkepositioner inden for særligt fødevarer og energi skal udbygges, og vi skal være gode til at hjælpe nye virksomheder i gang. Aktiv erhvervsudvikling I Lemvig Kommune kender vi værdien af arbejdspladser som grundlaget for vækst og fremgang. Vi vil derfor arbejde aktivt med erhvervsudvikling, og da vi også ønsker at sikre et godt miljø for næste generation, vil vi gøre dette med fokus på bæredygtighed. Fødevarer I Lemvig Kommune har vi en selvforståelse af at være et madland med et stort potentiale for at producere kvalitetsfødevarer. Lemvig Kommune er primært landbrugsland. Vi vil i de kommende år se, hvorledes flere og flere landbrug bliver mere og mere effektive og producerer fødevarer af høj kvalitet. Lemvig Kommune har naturlige forudsætninger for en alsidig fødevareproduktion. Udover landbruget giver havet og fjorden os fisk af bedste kvalitet. Fiskerierhvervets konkurrenceevne forudsætter evnen til at håndtere så mange værdi skabende processer omkring fisken som muligt. Vi tager gerne førertrøjen på, og i samarbejde med andre medvirker vi til at skabe et erhverv, der er på forkant med udviklingen og udnytter vores kompetencer og ressourcer til at skabe nye forretningsmuligheder. På land er det vigtigt at skabe øget værdi for vores fødevareproduktion. Der skal være fokus på dem, som ønsker og formår at forædle deres produkter og søger en øget afsætning både i og uden for kommunen. Det er ikke kun et spørgsmål om rammer, det er også udtryk for, at der skal gøres en aktiv indsats for at understøtte udviklingen. Industri I Lemvig kommune har vi mange små industrivirksomheder og enkelte store. Disse skal vi fastholde og samtidig understøtte samarbejdet mellem dem for derved bedre at kunne håndtere de udfordringer, som deres erhverv står overfor. Det er samtidig vigtigt, at vores industri har nem og lige adgang til relevant viden inden for deres område, så deres produkter fortsat kan produceres her konkurrencedygtigt. Energi Verden står over for en grøn revolution, der fordrer en stigende grad af selvforsyning, mere energieffektivitet og en øget anvendelse af vedvarende og C02 venlige energikilder. Lemvig kommunes placering ved havet giver gode muligheder for at udnytte vind som energi. Landbruget producerer råvarerne til energifremstilling, og havet rummer mulighed for både bølger og alger. Vi skal sikre os, at afkastet fra investeringer i energi kommer os selv til gavn. Samtidig skal vi udnytte vores muligheder erhvervsmæssigt - ikke bare til vores egen energiproduktion, men også til at skabe en teknologisk udvikling lokalt, der kan omsættes i nye produkter og nye markedsmuligheder. Infrastruktur Muligheden for at fremme kommunens erhvervsudvikling er i høj grad afhængig af den infrastruktur, der binder virksomheder sammen med ressourcer og marked. I Lemvig Kommune skal vi arbejde for, at vores store erhvervsområder betjenes bedst muligt med trafikal infrastruktur. Udvidelser omkring Thyborøn Havn skal understøttes af et vejnet, der kan håndtere flere og større lastvogne, hvis gods afsættes uden for kommunen. Iværksættere Samtidig er vi bevidste om, at fremtidens nye virksomheder skal skabes her af vores egne evner og gåpåmod. Iværksætteren skal derfor støttes med den bedste råd givning og de bedst mulige rammer. Kommunen skal gå forrest med en smidig sagsgang omkring nystartede virksomheder. Vi skal gøre det lettere at være iværksætter. 4

7 Indsatser Madlandet i Vest Lemvig Kommune vil sikre, at fødevareproducenter får de bedst mulige rammer at udvikle sig inden for gennem netværk, kompetenceudvikling, nye produkter og forretningsmodeller. Vestkystens fiskeriklynge konsumfisk I konsumfisk er de mest betydende fiskeriaktører på vestkysten samlet i et stort netværk med henblik på at lave fælles erhvervsprojekter om alt fra afsætning til logistik samt kompetence- og produktudvikling Kontaktmæglerprojektet Lemvig Kommune ønsker, at vore virksomheder får en nem og lige adgang til viden. Derfor er kommunen gået sammen med Regionen og kommunerne omkring os for at sikre at relevant viden bliver tilgængelig. Der er særlig fokus på samarbejder med studerende og at få højtuddannede ansat. Vokseværket Små virksomheder falder ofte igennem erhvervsservicesystemet. Derfor er der sat særlig fokus på at opsøge dem og sætte dem i gang med deres udviklingsprojekter. Bæredygtig vækst og nye arbejdspladser Erhvervsvirksomheder og foreninger har sagt ja til at komme med gode ideer, der kan skabe erhvervsudvikling i Lemvig Kommune. Til det formål er der foreløbigt nedsat to klynger, der arbejder med henholdsvis energi og fødevarer. Madlandet i vest Vestkystens fiskeriklynge - konsumfisk Kontaktmæglerprojektet Vokseværket Bæredygtig vækst og nye arbejdspladser 5

8 Turisme Som turist skal det være naturligt at holde sin ferie i Lemvig Kommune. For her tilbydes et alsidigt ferieophold med udfoldelsesmulighed for både den aktive og afslappede feriegæst. Naturen og landskabet er for nogle en legeplads og for andre et afsides fristed. I Lemvig Kommune skal der være plads til det hele. Vores ydelser for turismen skal være mere alsidig og af høj kvalitet, og vi skal øge antallet af overnatninger i kommunen. Noget for enhver smag Lemvig Kommune har masser af plads i en meget varieret natur, der har potentiale for alle slags oplevelser, uanset om gæsten er til vand eller land. Det potentiale skal vi have udviklet. Vi vil tilbyde mere end de fleste til de gæster, der besøger kommunen. Vi vil arbejde for, at de vil vælge netop vores område at ud forske og udnytte nogle af de mange aktivitetstilbud, som området byder på. Samtidig vil vi gøre noget for dem, som forventer lidt mere af deres ferie. Oplevelser til vands Vores område byder på nogle af de mest fantastiske strande langs Vestkysten, og samtidig er man tæt på den rolige og tilgængelige Limfjord. Det giver mulighed for et utal af aktiviteter, som næsten kun fantasien sætter grænser for, og som vi skal udvikle til glæde for både egne borgere og gæsterne. Oplevelser til lands Til lands har vi en spændende natur, hvis særlige landskaber mange steder kan føres tilbage til istiden, og hvis historier venter på at blive fortalt. Vi har oplevet dramatiske historiske begivenheder, som kan forvandles til gode fortællinger og seværdige attraktioner. Særligt her får vi brug for, at vores egne borgere d eltager med deres historier og store viden om det område, de bor i og er stolte af. På stier i landskabet opleves natur og kultur på nærmeste hold. Vandreture i klitlandskabet, kanoture med bævere i Flynder Å eller cykelture fra kysten til Klosterheden giver rig mulighed for at opleve og være aktiv. Lemvig Kommune vil understøtte muligheden for at bruge vores natur rekreativt, de steder hvor det er muligt. Noget godt at spise Vores satsning på lokale fødevarer kan give ekstraordinære oplevelser, hvis vi udvikler de muligheder for afsætning, som turismen giver. Der skal derfor arbejdes for at give erhvervet den nødvendige viden og rammerne for at udvikle sig - og meget gerne i et samarbejde. Et godt sted at sove Vores sommerhuse, campingpladser, vandrehjem og hoteller ligger attraktivt og giver turisten et rigt udvalg af overnatningsmuligheder. Det store fokus på miljø og energi, samtidig med en øget efterspørgsel efter komfort, giver nogle pejlemærker for, hvordan fremtidens overnatning vil se ud. Vi skal holde øje med udviklingen og sikre os, at denne viden bliver formidlet til vores overnatningssteder. Hvordan hører gæsten om det Turisme og markedsføring hænger sammen. Nye medier giver nye muligheder for at sprede budskaber. De muligheder skal udnyttees. Vi skal være bevidste om, at der skal noget ekstra til for at blive valgt som destination. Det er derfor nødvendigt, at der er et øget fokus på produktudvikling, og at produkterne kombineres, så det bliver nemt for gæsten at vælge oplevelser og overnatninger i en samlet pakke for enhver sans. Kulturoplevelser I Lemvig Kommune har vi gennem mange år udviklet de små kulturelle oplevelser. Det er en selvfølge for egnens borgere at deltage som frivillig i for eksempel Biohuset eller Bovbjerg Fyr. Det er en vigtig del af kommunen og en vigtig del af vores kulturarv. Her er kultur ikke noget man går til det er noget, man er en del af. Og vi skal lære af vores naboer mod syd - ikke kopiere dem. Når større arrangementer afholdes i, for eksempel, Herning skal vi ikke konkurrere, men i stedet stå klar med overnatningsmuligheder og direkte busforbindelser m.v. 6

9 Indsatser North Sea Living Projektet har fokus på at udvikle et oplevelsescenter for erhverv og turisme, der både skal udvikle fødevarer, såvel som skabe et set-up for oplevelser der binder havet sammen med fjorden. Udvikling af koncepter for fødevareudvikling Vi ønsker, at vores turister får øget mulighed for at smage på de gode lokale råvarer. Derfor går vi efter at skabe nye smagsoplevelser for turisten sammen med producenten. Flere produkter og mere service til turisten I samarbejde med turistforeningen ønsker vi, at der bliver sat mere fokus på innovation, markedsføring og service med det formål at øge både antallet af gæster og den enkeltes omsætning. Vi har derfor sat de tre indsatser forrest i vores samarbejde og gjort dem målbare. Mersalg i Limfjorden I Lemvig synes vi, at Limfjorden har et stort udviklingspotentiale. Vi er derfor gået samarbejde med andre Limfjordskommuner om at udvikle turismen. Lemvig Havn udvikles Omdannelse af Lemvig Havn fra barsk industri- og fiskerihavn til en mere rekreativ havn med indbydende opholdssteder, restauranter på havnekajen, ny gæstehavn for lystbåde samt en hel række af aktive pladser langs strand- og havnekant. Projektet blev opstartet i North Sea Living Udvikling af koncepter for fødevareudvikling Flere produkter og mere service til turister Mersalg i Limfjorden Lemvig Havn Udvikles 7

10 Energi & klimatilpasning Vi har allerede vist, at vi tør gå først på energiområdet med både biogasanlæg og vindmøller. I fremtiden skal vi fortsat tackle, de klimaudfordringer vi har og får ved at gå forrest og gøre det synligt for alle. Fremtiden byder på flere krav til vores energiproduktion til vores bygninger samt til vores klimaløsninger. Lemvig Kommune skal fastholde sin position i førertrøjen og fortsat være med til at udvikle fremtidens løsninger. Klimaændringers betydning Klimaets forandringer har og får betydelig påvirkning på måden, vi indretter os. Lemvig Kommune skal aktivt søge at forbedre, hvor vi kan og tilpasse os til de ændringer, som sker i forbindelse hermed. I Lemvig Kommune ser vi to veje at gå som reaktion på klimaforandringer. Gennem strategiske og konkrete energisatsninger både for individer og for fællesskabet kan vi medvirke til at nedbringe forurenende udledning. Ved forskellige klimatilpasningstiltag kan vi indrette vores havne, byer og landskaber, således at klimaets forandringer indtænkes i deres udformning for at undgå uønsket belastning. Klimatilpasning Klimaforandringer forstærker behovet for, at vi som kommune planlægger for nødvendige tilpasninger. De lavtliggende områder omkring Harboøre er særligt udsatte, og Lemvig Kommune er pt. ved at gennemføre en miljø- og klimatilpasningsplan for området. Dette arbejde skal sikre den fremtidige brug af området. Omkring Lemvig Havn arbejdes der også med en sikring imod højvande i Limfjorden, og i forbindelse med et evt. ådalsprojekt i oplandet til Lemvig sø, vil man forsøge at håndtere bagvand fra oplandet. Derudover vil Lemvig Kommune løbende indarbejde klimatilpasninger i kommunens planlægning: for eksempel spildevandsplanlægning og kommuneplanlægning. Energi Der er frisk og stærk vestenvind samt store og frodige arealer i Lemvig Kommune. Her gribes disse muligheder til omdannelse af energi i form af vindmølleenergi og energi fra hhv. biomasse og biogas. Andelen af den vedvarende energi i kommunen udgør i dag omring 38 % (2009), så Lemvig Kommune er godt på vej i forhold til, at 35 % af hele Danmarks energiforsyning i 2020 skal være omstillet til vedvarende energi, og at det i 2050 skal være 100 %. Den vedvarende energi i Lemvig Kommune stammer især fra de mange vindmøller, men til kraftvarme bruges også både biomasse og biogas. Lemvig Biogasanlæg er et stort og velfungerede biogasanlæg, som omdanner gylle og andet affald til biogas. Harboøre Varmeværk har et forgasnings anlæg, som er det anlæg i verden, der har flest driftstimer bag sig. Lemvig Kommune er ved at udarbejde en energistrategi. Heri skal det besluttes, hvorledes kommunen kan arbejde hen imod fuldstændig omstilling til vedvarende energi, hvor det tænkes, at andre vedvarende energiformer end vind, biomasse og biogas også skal i spil. Med så mange energiprojekter i kommunen er det afgørende for Lemvig Kommunes markedsføring, at disse forhold gøres alment kendte. Vi modtager ofte besøg fra andre kommuner, Folketinget samt virksomheder, der vil se, hvordan det er, vi arbejder her. Det skal vi have mere af. 8

11 Indsatser Energistrategi Udarbejdelse af energistrategien med anvisning om, hvorledes den vedvarende energi i kommune kan udbygges og hvilket mål, der skal opstilles i forhold til, at kommunen i større grad kan anvende vedvarende energi. Biogas, biomasse og flisforgasning Vindmølleplan Der er igangsat en ekstra indsat i forhold til udbygning af biogasområdet, hvor Lemvig Kommune er med i et nordisk EU-projekt fra , som bidrager til en øget indsat inden for området. Lemvig Kommune skal spille en mere aktiv rolle i viderudvikling af forgasningsteknologien med udgangspunkt i Harboøre Varmeværk. Lemvig Kommune har allerede en vindmølleplan, hvor realiseringen af denne, særligt udskiftning af eksisterende vindmøller til større og mere effektive, vil øge vindmølleenergien betydeligt. Tillige er der påbegyndt et arbejde med at revurdere den eksisterende vindmølleplan. I 2009 blev 90 % af kommunens lokale elforbrug dækket af vindkraft, hvor en realisering af den eksisterende vindmølleplan vil øge dette til omkring 280 %. Varmeforsyningen Der er blevet udarbejdet en samlet varmeplan for Lemvig Kommune, hvor der nu skal arbejdes videre med anbefalingerne i planen. Dette er for eksempel et skift til andre brændsler på naturgasfyrede kraftvarmeværker, at individuelle naturgasforbrugere tilsluttes fjernvarme, at forbrugere, som ligger udenfor fjernvarmeområder, omstiller til vedvarende energiformer, og at der generelt sker en reduktion af varmeforbruget ved for eksempel bedre isolering af bygninger. Energistrategi Biogas, biomasse og flisforgasning Varmeforsyningen 9

12 Arbejdsmarked & Uddannelse Vi er og har været dygtige til at tilpasse os efterspørgslen efter uddannelse og arbejdskraft i lokalområdet. Omstillingen på arbejdsmarkedet indebærer reduktion af traditionelle erhverv, og nye tider skaber nye behov, som vi vil imødekomme gennem fokuseret strategisk guidning af unge, af ledige og af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Eksistensen af videnarbejdspladser og videregående uddannelsespladser er særdeles gavnligt for at løfte uddannelsesniveauet. Lemvig Kommune vil skabe samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner på alle niveauer. Engagement er vores tradition Her har vi en arbejdsstyrke, som ikke overgås i arbejdsmoral i andre landsdele. En virksomhed i Lemvig Kommune regner med medarbejdernes fulde engagement. Trækket går igen i fritidslivet, så her kan en virksomhed regne med at medarbejderne medvirker aktivt til at skabe værdi for virksomheden. Vores indsats skal vise nye medarbejdere, at her kan man få lov til at udfolde sine kompetencer i fuld udstrækning. Her på egnen får en medarbejder stort ansvar og mulighed for at levere varen. Omstilling er oplagt for os Lemvig kommune er karakteriseret af handelsfolk, iværksættere og selvstændige. Grundomkostningerne her er tilpas lave til, at de inovative tør tage en chance og satse på succes. Arbejdsmarkedet består af traditionelle små virksomheder indenfor landbrug, fiskeri, smedefag mv. I fremtiden vil vi sikre, at der dertil er arbejdskraft, som kan bidrage med viden og kreativitet til de små virksomheder, og som kan være med til at udvikle den kreative sektor indenfor reklame, turisme og kunsthåndværk. Her har den kreative sektor jordforbindelse. Tryghed er vores grundlag Vi træffer valg hele tiden; nogle medfører store omvæltninger - andre ikke. Fælles for beslutningerne er, at vi forbliver i trygge rammer. Vores omgivelser er rimeligt overskuelige, så valget mellem pendling eller arbejde i nærområdet virker rimeligt tilgængelige. Grundlaget er, at familien og hjemmefronten fungerer. Når man vælger at begive sig ud i efteruddannelse eller voksen uddannelse, kan man samtidig med uddannelsen se sit konkrete arbejdsmarked. For eksempel rekrutteres en del af Lemvig kommunes lærere fra læreruddannelsen i Nørre Nissum, og undervejs i uddannelsen har de haft enestående tæt kontakt til skoler og elever. Muligheder får vi ved at stille krav Vi stiller krav til os selv, samfundet stiller krav til os, og vi stiller krav til samfundet. Det er ikke altid nemt at levere 100 %, og det er ikke alle, der har selvtillid til at tro på, at det netop er deres evner, arbejdsmarkedet har behov for. Vi skal selv gøre en indsats for at kunne levere vores bedste, ligesom kommunen skal bistå med at nå det mål, og virksomhederne, bestående som opstående, lever op til deres sociale ansvar. Vi er stærkest sammen, og ved hele tiden at stille krav, kan vi udvikle os sammen. Det vestjyske samfund er således baseret på ingredienser som venlighed, hjælpsomhed, flid, foretagsomhed, handelstalent, ærlighed, sparsommelighed og humoristisk sans. Det kan lyde så gammeldags som en beskrivelse frabegyndelsen af 1800 tallet, men hvis man omskriver ordene til nudansk, så venlig bliver til responsiv, foretagsomhed til dynamik og sparsommelighed til cost controlling, lyder det pludselig som en moderne virksomhed. (fra Vestjysk særpræg og vestjyske værdier, Ellen Damgaard, Lemvig Museum i FRAM 1999 (Fra Ringkøbing Amts museer) 10

13 Indsatser Den årlige beskæftigelsesplan Lemvig Kommune vedtager hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring de af beskæftigelsesministeren vedtagne indsatsområder. I planen forholder Lemvig Kommune sig til de nationale og regional målsætninger, og der tages stilling til konkrete indsatser for det følgende år Den årlige beskæftigelsesplan 11

14 Børn til fremtiden Vi er på vej i livet. Vi øver os i samarbejde og problemløsning. Vi gør os klar til arbejdsmarkedet ved at udvide vores grundlæggende kompetencer, innovationsevne og kreativitet. Vores fritid er fuld af læring og aktiviteter. Vi lever med traditioner i trygge omgivelser og har overskud til at lade os inspirere af, hvad der foregår i verden. Vi har rødder, og ved hvorfra vi kommer, og vi har vinger der giver lyst og mod til at begive sig ud i verden, indgå i nye sammenhænge og skabe nye relationer. De voksne her har blik for alles potentiale og sørger for, at vejen fra de trygge, hjemlige rammer til dagpleje og vuggestue og videre herfra er til at finde. Partnerskaber mellem dynamiske uddannelser Vi har et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af uddannelsestilbud. Børn, unge og deres familier oplever glidende overgange fra dagtilbud til skole og videre til ungdomsuddannelse. I Lemvig kommune er vi meget tæt på at opfylde målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdoms uddannelse. Læreruddannelsens samarbejde med folkeskolerne er for billedlig; underviserne i skolerne får maksimal inspiration fra den nyeste viden, og de lærerstuderende fra Nørre Nissum er godt rustet til den undervisning, de skal ud i. Også skolerne samarbejder stadig tættere ved at gøre brug af hinandens ideer og faglige styrkepositioner. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal i endnu højere grad end i dag bruge hinanden. Vi vil arbejde for, at børn og unge fra Lemvig Kommune kender erhvervslivets udfordringer og formår at tænke innovativt i forhold til løsningen af dem. På den måde kan de unge tage kvalificerede beslutninger om deres vej igennem uddannelsessystemet og videre til arbejdsmarkedet. Tidlig indsats Vokser du op i Lemvig, får du ikke lov til at komme særligt langt ud af et sidespor. Vi er optaget af, at du udvikler selvværd, selvtillid og sunde vaner. Vi har fuldt fokus på din trivsel og tager affære, hvis noget ikke er, som det bør være. Udfordringer for alle børn og unge Lemvig Kommune har fokus på sundhedsfremmende og f orebyggende indsatser på børne- og ungeområdet med familien som omdrejningspunkt. Det er et ønske at påvirke børnene til at få gode og sunde vaner tidligt i deres liv, at skabe rammer for at børn og unge kan tage de sunde valg. Børn i Lemvig Kommune skal have rum, hvor de kan bevæge sig åndeligt og fysisk. Dagtilbud, skoler og ungdoms uddannelser udfordrer børn og unge, så de strækker sig til det yderste. Vi vil arbejde for cykelstier til samtlige folkeskoler i kommunen, og vi vil arbejde for, at børnene bruger dem. Hver landsby og institution skal have uderum med muligheder for fysisk udfoldelse for både børn og voksne. (Endnu) flere frivillige Alle børn i Lemvig Kommune oplever fællesskabet og glæden ved den helt rigtige fritidsbeskæftigelse. Børnenes forældre engagerer sig i foreningerne, som tilbyder børn og unge en aktiv fritid. Det er nemt og enkelt at danne sig et overblik over alle tilbuddene også dem i nabosognet. Lemvig Kommune er rig på foreninger, der gør det muligt at dyrke næsten en hvilken som helst interesse. Har vi det ikke allerede; så skaber vi det. Det er digitalt I Lemvig Kommune uddanner skolerne børn og unge til at være kreative, innovative, problemløsende og gode til samarbejde - og gerne med inddragelse af digitale medier. I Lemvig Kommune har vi rammerne, så børn, unge og voksne i dagtilbud og skole, arbejde og fritid kan anvende mulighederne i digitaliseringens tidsalder. Vi har en digital it-infrastruktur, som gør det hurtigt at up- og downloade programmer, undervisnings materialer, film og spil, og som gør det nemt for børn og unge at markedsføre deres ideer for alverden. 12

15 Indsatser Byer for børn I Lemvig by og i lokalområderne er der gode opvækstvilkår for børn, og der er forskellige dagtilbudsformer, der kan tilgodese de fleste familiers behov. Der bygges om, der bygges til, og der bygges nyt alt efter de udfordringer, der er for Lemvig Kommunes børnefamilier. Gode vilkår for frivillige Lemvig Kommune var ikke den samme uden frivillig arbejdskraft. Det tætte samarbejde med egnens ildsjæle vil fortsætte, så der fortsat er mangfoldige tilbud i idrætslivet, blandt spejderne, for de kreative fag og alt andet, som børn og voksne vil engagere sig i. Gode uddannelsesmiljøer for unge Elever i Lemvig Kommunes skoler har rum, hvor de kan bevæge sig både åndeligt og fysisk. Folkeskolerne arbejder sammen med ungdomsuddannelser om at udfordre børn og unge, så de strækker sig til det yderste. Gode rammer for design og kunst Mange kunstnere og designere har valgt at bo og virke i Lemvig Kommune. Lemvig Kommune vil gøre det muligt at designere og kunstnere samarbejder med dagtilbud og skoler i kreative og innovative processer. Sund mad i skolerne Det er Lemvig kommunes mål at skabe rammer for skolemåltidet som en del af børn og unges madkultur og sunde spisevaner. Igennem tæt samarbejde med skolerne vil der arbejdes målrettet med skolebodernes udvalg og sikre mættende og sunde alternativer til alle skoleelever. Udfordringer for alle Udvikling af børn og unges kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde ligger Lemvig Kommune meget på sinde. Nye rammer for musikskolen, entreprenørskab i folkeskolerne og udviklingsprojekter i folkeskolens fag er eksempler på indsatser, der skaber udfordringer for alle Byer for børn Sund mad i skolerne 13

16 Byernes udvikling Med en stadig større andel af befolkningen, er kommunens byer en afgørende drivkraft for udviklingen af kommunens vision. Vi har flere stærke bysamfund, og vi kan blive endnu stærkere. Mødet med kommunens byer skal for nye borgere være en sund og udadvendt oplevelse, som lokker med aktiviteter, og som er attraktiv for det moderne menneske, der vil bo i Lemvig Kommune på fuld- eller deltid. Det gode liv findes også i byerne. Byernes udfordringer I byerne er det gode liv noget andet end det gode liv vi finder på landet. Her er der nemmere adgang til kultur- og fritidstilbud, arbejds pladser og butikker. Cyklen tages frem når man skal rundt i byen, og der er ikke langt til noget. De 4 store byer - Lemvig, Thyborøn, Harboøre og Nørre Nissum - rummer tilsammen ca. halvdelen af befolk ningen og er markant større end andre byer i kommunen. Alligevel er der store forskelle på disse 4 byer. Thyborøn, Harboøre og Nørre Nissum oplever i disse år fraflytning. Tendenserne viser, at med sådan en udvikling bliver det sværere at opretholde servicetilbud, bygninger forfalder, og byerne bliver langsomt truet på deres eksistens. Vi står altså overfor at må træffe en række beslutninger. Hvordan opretholder vi de store byer, samtidigt med at vi ikke har de samme folketal? Byen som drivkraft Byernes stedbundne kvaliteter skal synliggøres, og vi skal arbejde for at mindske fraflytningen gennem fokuseret at vurdere, hvad der kan forbedres. Og det er en opgave, som vi alle sammen har et ansvar for. Nogle steder kan byerne ændres fysisk. Et eksempel på dette er allerede er igangsat med område fornyelsesprojekter i Thyborøn og Harboøre, men i andre sammenhænge skal vi drøfte, hvad vi er gode til, og hvad vi vil være gode til i fremtiden. Vi skal sammen vurdere, hvordan vi skaber grobund for initiativer, der understøtter vore større byer. Lemvig by er i denne sammenhæng noget for sig selv. Med sin placering i bunden af Lem Vig, trygt presset ind i en grøn og frodig ådal, findes her muligheder for det gode liv, som ikke ses mange steder i landet. Det smukke handelsstrøg i centrum viser, at her er et bymæssigt potentiale, der på sin vis rækker langt ud over kommunegrænsen. Dette angår såvel bosætning som turisme, handel, kultur og friluftsliv. Lemvig by må gå forrest med at vise, at her kan skabes aktiviteter for alle aldre med udfoldelsesmulighed på og ved fjorden. Vi skal simpelthen blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi omgiver os med, og fælles gøre dem til en del af vores identitet. Attraktive og bæredygtige boliger Byernes rummelighed i forhold til nye boliger er vidt forskellige. Thyborøn har sin naturlige begrænsning med vand til stort set alle sider, hvor de resterende tre større byer har bedre mulighed for nye boligudlæg. Særligt i og omkring Lemvig by er der mulighed for at udvikle attraktive boliggrunde. Lemvig Kommune ser et stort potentiale i det bæredygtige byggeri. Både for boliger og for erhverv er der store fordele at hente ved at investere i løsninger, som på sigt både kan spare penge og undgå unødig anvendelse af energi. Det er også et aktiv for tilflyttere og nybyggere, der ser kvaliteter i sunde huse baseret på bæredygtige værdier. Kommunens udbygger sit cykel- og stisystem med henblik på at understøtte muligheder for at transportere sig uden at bruge benzin. Samtidigt er stierne et sundt alternativ til de små ture eller til rekreative fornøjelse. Vi skal sikre, at vore børn er trygge i trafikken, når de cykler til og fra skole. Attraktive aktive byrum I byerne skal der findes plads til, at vi kan udfolde os. Der skal være områder, som vi er stolte af at vise frem. Og vi har mange muligheder for at gøre allerede eksisterende byrum mere inddragende for byernes borgere og gæster. Omgivelser og forløb i byerne fortæller om byens historie eller helt særlige udfordring. Vinden og vandet i Thyborøn giver en helt speciel følelse af at være i en by, der altid har været og vil være underlagt naturens luner. Det er en kvalitet. Bjergbanen i Lemvig med sit helt unikke forløb, og møde med Lemvig by i bunden og for toppen af ådalen. Det er også en kvalitet. 14

17 Indsatser Cykeltiplan Områdefornyelse Cykelstiplan for Lemvig Kommunes udbygning af cykelstinet fortsætter og bidrager med en eller flere nye cykelstier hvert år. Thyborøn og Harboøre har de seneste år oplevet byfornyelse omkring centrale pladser og stræk i de større byer. Behovet for udvikling af byernes udseende er fortsat nødvendigt, og der planlægges allerede for områdefornyelse i Nørre Nissum. Pleje og forskønnelse af offentlige arealer Kommunen kan med en særlig indsats for pleje og forskønnelse sætte en fremadrettet dagsorden for mange synlige og tilgængelige arealer i kommunen. Fokus for denne indsats er beplantning og forskønnelse af areler som er synlige i bybilledet som for eksempel torve og indfaldsveje til de større byer. Lemvig Havns udvikling Omdannelse af Lemvig Havn fra barsk industri- og fiskerihavn til en mere nutidig havn med erhverv, indbydende opholdssteder, restauranter på havnekajen, ny gæstehavn for lystbåde samt en hel række af aktive pladser langs strand- og havnekant. Projekt blev opstartet i Nye attraktive boligudlæg Lemvig Kommune vil de kommende år udlægge særligt attraktive områder til nye boliger i forbindelse med kommunens større byer. Udpegningen af disse arealer vil foregå i Kommuneplan 25. Det forventes, at udlæggene vil indeholde udsigtsgrunde, skovgrunde og storparceller. Lemvig Bjergbane Midtjyske jernbaners bjergbane på Lemvig bys vestlige ådalsskråning er noget helt særligt. Som bindeled mellem station og havn, rummer banen fantastiske muligheder som et særkende for Lemvig by. Banen skal sikres, og der skal mulliggøres rekreative og sunde aktiviteter i forbindelse med bjergbanens forløb. Indsatser omkring det fysiske miljø ved skoler Det fysiske miljø omkring og på skoler er væsentlig for vore børns sundhed og sikkerhed. Vi skal invitere, til at flere cykler til skolerne, og vi skal have flere gode pladser i forbindelse med skoleområderne, som inviterer til leg og bevægelse. Bosætningsstrategi Indsatsen for tiltrækning af nye borgere skal koordineres. I Lemvig Kommunes bosætningsstrategi vurderes hvilke særlige indsatser, der skal gøre for at tiltrække nye til kommunen Cykelstiplan Områdefornyelse Lemvig Havns udvikling Nye attraltive boligudlæg Bosætningsstrategi 15

18 Attraktive landsbyer & landdistrikter Med mange små bysamfund og spredt bebyggelse fordelt over det meste af kommunen, er vi særligt udfordret, når det gælder at have gode muligheder for os der bor her og de som vi gerne vil trække hertil. Natur, landbrug og småbyer er naboer hvilket beviser, at erhvervs-, bosætnings- og naturhensyn ikke er modspillere. Vi skal understøtte initiativer for forskønnelse og sammenhængskraft imellem bebyggelserne, og sikre at vi kan tilbyde det gode liv på landet. Forandringer skal mødes Over halvdelen af kommunens borgere bor i små og mellemstore landsbyer eller i det åbne land. Landsbyerne er spredt over det meste af kommunen og har de seneste år oplevet udpræget affolkning som i resten af landet. De store landsbyer klarer sig relativ godt, mens de mindre landsbyer og beboelse i landdistrikterne gennemgår en voldsom forandring. Sammenfattende præges området af nogle gode, men små lokalsamfund - flere steder med sunde og driv kraftigt foreningsarbejder. Grundet affolkningen bliver udtrykket i byerne rodet og flere steder uattraktivt, og forladte bygninger forfalder. I landdistrikter ses samme tendens i både forladte landbrugsejendomme og boliger i det åbne land. Lokalt samarbejde og initiativ Det er desværre ikke realistisk at forestille sig en væsentlig samlet udbygning af den offentlige service i de mindste lokalsamfund. Indsatsen bør derfor prioriteres således, at den koncentreres om fastholdelse og udvikling i de lokalsamfund, der er velfungerende i dag og støtte der, hvor lokale kræfter selv er parate til at gøre en indsats for at vende udviklingen. At bo på landet Det at bo i landsbyen eller i det åbne land tiltrækker mange. Stærke lokale kræfter, nærhed til natur, frihed til at bestemme selv er et udpluk af de værdier, der beskriver det gode liv i Lemvig Kommune. Og det skal vi fortsat kunne have her. Vi skal hjælpe hinanden til at understøtte de kræfter, der vil det gode, for den levemåde vi har valgt. Nogle steder skal vi gribe ind - for eksempel med nedrivning af bygninger, fornyelse af veje og pladser eller med øget fokus på sunde og grønne stier og aktiviteter. Andre steder kan man selv, og her skal vi først hjælpe, når vi spørges. At bo på landet er også den moderne levemåde. Hjemme arbejdsplads, selvforsynende med energi og varme, sunde valg i kost og i omgivelser. Det eftertragtes mere end nogensinde. Vi skal muliggøre, at det gode liv kan være traditionelt og moderne, og at det kan lade sig gøre her på kanten af Danmark. 16

19 Indsatser Fastholdelse af boliger i det åbne land Lemvig Kommune ønsker at fastholde den eksisterende kultur for bebyggelse i det åbne land med mulighed for at bo i tidssvarende boliger på landet. Dette kræver en fortsat indsats med nedrivning af dårlige boliger og en ny indsats for at skabe tidssvarende forhold for nye eller renoverede boliger på landet. Dette vil kræve samarbejde med staten. 2. bolig er i Lemvig Kommune Mange vælger at have en bolig nr. 2. For at opretholde standarden i det byggede miljø, særligt i landdistrikter, giver det god mening at drøfte, om bopælspligten skal håndhæves alle steder. Ophævelse af bopælspligten kan medvirke til at øge kvaliteten for både eksisterende og kommende indbyggere i Lemvig Kommunes landområder. Områdefornyelse Som i de større byer er områdefornyelse nødvendigt i flere af de små bysamfund. I Bækmarksbro er flere tiltag allerede iværksat på både Brogade og ved Tangsøcenteret. Der arbejdes i øjeblikket for at Lemvig Kommune i den nærmeste fremtid også opstarter område fornyelse i Bøvlingbjerg. Bedre digital infrastruktur Stiplan binder vores byer og landdistrikter sammen for alle En væsentlig betingelse for at kunne leve det gode og moderne liv i landdistrikterne er, at også her er der en effektiv forbindelse til internet og mobilnet. Lemvig Kommune vil i sammenhæng med bl.a. gravearbejder undersøge muligheder for at forbedre den digitale infrastruktur Cykelstiplan for Lemvig Kommunes udbygning af cykelstinet fortsætter og bidrager med en eller flere nye cykelstier hvert år. I landdistrikter prioriteres stier mellem byer for at øge sammenhængskraften byerne imellem. Øget adgang og nærhed til natur og friluftsoplevelser Som en del af at have mulighed for at leve det gode liv, skal vi gøre naturoplevelser og friluftsliv til en større del af vores hverdag. Ved for eksempel at plante bynær skov, forbinde byer og eksisterende naturkvaliteter med stinet, etablere kælkebakker og meget andet er det muligt at give den enkelte adgang til gode og sunde oplevelser Områdefornyelse Cykelstiplan 17

20 Friluftsliv, natur og landskab Kommunens varierede landskab og barske natur er områdets største salgsartikel. Vi skal derfor være endnu bedre til at benytte naturen og landskabet som ramme for nye rekreative oplevelser, sports- og friluftsaktiviteter. Et stærkere og mere varieret udbud af friluftstilbud i en tilgængelig natur skal sikre, at Lemvig Kommune fremover bliver endnu mere attraktiv at besøge og bosætte sig i. Naturlige potentialer Lemvig Kommune er beriget med store mængder af natur. Vores natur er vild, næsten uspoleret og meget varieret. Vi har dybe smeltevandsdale, kuperede morænelandskaber, flade hedesletter, enorme nåletræsplantager, strande, klit landskaber, Vesterhavet, Nissum Fjord i vest og Limfjorden i nordøst. For os der bor her, er det klare lys, det varierede landskab og frisk luft i overflod en naturlig del af hverdagslivet og det er netop dét, der begejstrer og betager de gæster, der besøger vores område. I Lemvig Kommune har vi alle mulighederne for at skabe et bredt og unikt tilbud af udfordrende, varierende, og spændende udvalg af rekreative friluftstilbud, til glæde for lokale og turister, der søger autentiske oplevelser. Højsæson hele året og nye arbejdspladser Hvis frilufts- og oplevelsesturisme fremover skal danne en del af indtægtsgrundlaget i Lemvig Kommune, skal udbuddet af tilbud forøges udover de aktiviteter, der forbindes med strand, sommer og sol. Den del er naturligvis vigtig, men vi bør have øget fokus på aktiviteter og tilbud, der forlænger turist sæsonen, og som gør området attraktivt at bo og opholde sig i. Ved at øge tilgængelighed og brugen af områdets natur, vil vi tiltrække flere til at søge til Lemvig Kommune for at dyrke friluftsliv og få naturoplevelser. En styrkelse heraf vil for eksempel kunne skabe nye og alternative jobs og uddannelsesmuligheder, igennem guideture, udlejning af udstyr, salg af instruktørtimer, restaurantbesøg og meget andet. Det brede friluftsliv Friluftstilbud er en fælles betegnelse for de rekreative aktiviteter, der afvikles i naturen og som naturligvis er på naturens betingelser. Ophold og brug af områdets natur og landskab skal være dét, der skaber værdi for aktiviteterne, og som gør netop Lemvig kommune attraktiv at besøge. Friluftsliv i Lemvig Kommune skal indeholde en bred vifte af tilbud og aktiviteter for en lige så bred vifte af personer. Friluftsliv skal være alt fra pensionistens svampetur, surferentusiastens kamp imod Vesterhavets bølger, en tysker i en havkajak, en far og en søn på fisketur, ægteparret på sejlbåden og til spejderens forkullede snobrød ved lejrbålet. I Lemvig Kommune skal vi være endnu bedre til at markedsføre os som frilufts- og oplevelseskommune. Vi skal tilbyde et unikt sted for lokale og turister, der ønsker at få pulsen op, mærke adrenalinen pumpe, eller bare trænger til ro, fordybelse og rekreation Lemvig skal mærkes i krop og sjæl og vi skal skabe rammerne! Den vestjyske naturidentitet og mentalitet I Lemvig Kommune er naturen og landskabet en levevej for mange. Her bruger vi naturen som en del af en aktiv livsstil, og for de fleste er naturen med til at skabe stor livskvalitet. Adgangen til naturen er en del af vores fælles mentalitet. Når vi lever i og af naturen til daglig, er der også en fare for, at vi glemmer hvor smuk en egn vi egentlig bor i. Ved at øge fokus på områdets mange nuværende og kommende natur og friluftstilbud, vil det forhåbentlig føre til, at området tilføres en merværdi igennem øget glæde og stolthed over at bo i her på kanten til Danmark. 18

21 Indsatser Friluftsstrategi 2013 Rekreati v i nf ra st r u kt u r på Vestkysten Forlængelse af højsæson Der skal udarbejdes en målrettet friluftsstrategi, hvori kommunes potentialer for bedre friluftsfaciliteter og naturoplevelser kortlægges og prioriteres. Strategien skal være et arbejdsredskab, der sikrer, at Udviklingsstrategiens mål og visioner bliver til konkrete og praktiske løsningsforslag. Der skal skabes en bedre rekreativ infrastruktur i vestlandet fra Thorsminde til Thyborøn. Attraktioner og oplevelsesmuligheder skal kædes sammen med sommerhusområderne Ferring, Vejlby og Vrist. Færdiggørelse af cykelstien, Nordsøruten, vil danne rygraden i projektet, der også vil omfatte vandreruter og nye muligheder for oplevelser og ophold. Lemvig forbindes med sol, sommer, vand og strand. Etablering af et ride stinet, genopretning af skibakken, langrendsspor på golfbanen, flere eller bedre mountainbikeruter og vandrespor, fokus på surf hotspot samt etablering af et friluftscenter er eksempler på alternative aktiviteter, der kan gøre Lemvig Kommune mere attraktiv at bo i eller besøge året rundt. Bynære oplevelser Det store i det små Der skal skabes endnu flere bynære friluftstilbud, som eksempelvis Kløverstien, Naturrum, friluftsfitnees, mountainbike, dykker- eller løberuter gerne tæt på områder, hvor vi i forvejen bor eller opholder os. Lemvig Kommune skal i størst mulig omfang støtte projekter, der er lokalt forankret, og som gro nedefra. Bæverstien i Bækmarksbro eller Nissum Fjord Netværks nye veje til Nissum Fjord er gode eksempler på sådanne projekter! De blå områder Naturcenter Klosterheden Hest i nordvest De mange åbenlyse potientialer for mere friluftsliv i fjordene, på havnen, i søer og vandløb bør styrkes og udbygges. Eksempelvis kunne udlejning af vandcykler, kanoer, kajakker, surf brædder, fiskejoller, eller etablering af dykkerruter til eksempelvis vrag eller bunkers ved vestkysten øge bruge og tilgængeligheden af de blå områder. Ydermere vil områdets renere og søer og vandløb kunne benyttes kommercielt til lystfiskeri gerne via projekt havørred Limfjorden. Der skal etableres et samlet udgangspunkt for skovtursgæsten og udeskolen i nordenden af Klosterheden. Centeret skal samle undervisningslokaler, skovlegepladser, shelters, og rekreative oplevelser i en klynge og være udgangspunkt for organiseret friluftsliv, enkeltmandssport, undervisning m.m. Det igangværende arbejde med at skabe et sammenhængende net af faciliteter og stier til brug for lokale og turister med heste, skal føres ud i livet. Stinettet skal indirekte styrke lokale stutteriers mulighed for indtjening, samtidig med at der tiltrækkes en ny gruppe af turister til området. 19

22 Udvikling & udfordringer Befolkningsudvikling Lemvig kommune har i perioden 1. januar 2006 til 1. januar 2011 oplevet et fald på 1000 borgere; dvs. fra til borgere. Et tal der svarer til cirka 4 % af kommunens borgere eller 200 borgere om året. Fordelt på aldersgrupper ses det, at der bliver færre unge og flere ældre. De tre seneste år alene er gruppen af 0-19 faldet med 14% (-822 personer) mens gruppen af personer på 70 og over er steget med 10% (+298 personer). At der bliver flere og flere ældre, er en tendens, der ses i hele landet. Flere af kommunens byer oplever fald i indbyggertallene. I Lemvig og Bækmarksbro er der en lille stigning, mens der i Lomborg, Gudum og Bøvlingbjerg kun er moderat fald. Thyborøn, Harboøre og Nørre Nissum har oplevet relativt store fald i indbyggertal og det virker bekymrende, at tre af kommunes største byer mister borgere. Byernes udvikling i indbyggertal Også kommunens landdistrikt har oplevet et faldende befolkningstal, hvor der i dag findes 468 færre indbyggere. Til højre ses hvorledes kommunens og byer over 200 indbyggere har udviklet sig i perioden 1. januar 2006 til 1. januar Befolkningsprognose for Lemvig Kommune. Det forventes at udviklingen i befolkningstal for Lemvig Kommune følger kurven som vist på grafen til højre. Dvs., at der i 2040 ca. er i Lemvig Kommune. Udviklingsstrategien understøtter en udvilkling som gerne modvirker tendensen med færre indbyggere, men først og fremmest indretter kommunen samtidigt med at vi bliver færre. 20 Fysiske tiltag Forskellige steder i kommunen bliver der foretaget indsatser, for at forbedre de boliger og byer vi bor i. Det har været væsentligt at få politisk fokus på forbedringer i kvaliteten af torve og pladser samt nedslidte områder og bygninger. Områdefornyelse: I tre af kommunens byer er og bliver der udført områdefornyelse efter byfornyelsesloven. I Thyborøn, Harboøre og Bækmarksbro er der gjort en særlig indsats for at skabe bedre sammenhæng og kvalitet både fysisk og visuelt. Her er flere strøg, pladser og veje blevet fornyet og fremstår i dag som venlige, sammenhængende og gode byrum. Indsatspuljemidler er brugt til både sanering af kondem nerede bygninger samt som renoveringsstøtte til byggeri. Målet med indsatsen er at få ryddet op i gamle faldefærdige bygninger, samt forbedre de bygninger, der trænger til renovering. En indsats, der sammen med områdefornyelsen, er med til at forskønne områder i det åbne land og byerne i Lemvig Kommune. Udvikling af Lemvig Havn: I disse år omdannes Lemvig Havn fra en klassisk fiskeri- og industrihavn til en havn med helt andre oplevelser. Lemvig Kommune ønsker at havnen opleves i sammenhæng med byen og at der findes destinationer på havnen for både kommunens gæster og borgere. Udover et fokus på rekreativ udnyttelse af Lemvig Havn skal havnen være tidssvarende. Både i forhold til fremtidige vandstandsstigninger, og til hvorledes havnen skal kunne bruges.

23 Kort 21

24 Hidtidig planlægning Planlægning siden Kommuneplan Planstrategi 2007 for Lemvig Kommune blev vedtaget den 26. marts Formålet med denne var først og fremmest at opstille forudsætningerne for samlingen af de tidligere kommuneplaner for Thyborøn-Harboøre og Lemvig kommuner. Dette skete med vedtagelse af Kommuneplan for Lemvig Kommune. Kommuneplantillæg og Lokalplaner Vedtagne kommuneplantillæg og lokalplaner siden vedtagelsen af Kommuneplan ses af nedenstående tabel. Det ses af tabellen, at fokus i den fysiske planlægning har været på udvikling af attraktive bolig- og sommerhusområder samt på enkelte andre projekter. Den gældende kommuneplan blev vedtaget den 7. oktober Der er efterfølgende blevet vedtaget 4 kommuneplantillæg og 9 lokalplaner til realisering af lokale projekter under kommuneplanen. Lokalplan KP-tillæg Navn 121a For landsbycenter Ferring 131 Nr. 4 Nyt boligområde ved Østvangen Bækmarksbro 132 For et boligområde, Vristvej, Harboøre 136 Sommerhusområde i Trans 138 Sommerhusområde ved Gjeller Odde, Lemvig 141 Sommerhusområde ved Doblervej, Vejlby Klit 146 Område til off. og rekrative formål ved Bøvling Fri- og Idrætsefterskole, Bøvlingbjerg 147 For et område mellem Østebrogade og Voldgade 148 Nr. 5 Isværkskajen i Lemvig Havn 150 Nr. 2 For et vindmølleormåde sydvest for Bækmarksbro 151 Nr. 3 Bevarende lokalplan for Langerhuse 156 Nr. 6 Bovbjerg Badehotel 158 Nr. 7 Forsøgsvindmøller på Thyborøn Sydhavn 161 Daginstitution i Bækmarksbro Nr. 1 VVM-redegørelse for industri med særlige beliggenhedskrav - Rønland/Cheminova A/S 22

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud [I bunden] Kampagnelogo og slogan Hvordan ser DET GODE LIV ud i Ballerup Kommune i 2020? Giv os dit bud Giv

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Udvalgsarbejde i Temagrupper.

Udvalgsarbejde i Temagrupper. Udvalgsarbejde i Temagrupper. Målsætning for udvalgsarbejdet. Lokalrådet har til opgave at udarbejde plan for lokalområdet. Gruppernes tema forslag skal være centrale elementer i denne plan. Lokalrådet

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program

Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program Landdistrikternes Fællesråd afholdt udviklingsseminar 28. oktober 2011 i Thyregod Kursuscenter, med følgende program 09.30 Registrering og morgenkaffe 10.00 Velkommen til seminar og gennemgang af program

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere