I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG

Transkript

1 I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG

2

3 EJVIND MORTENSEN PROJEKTCHEF, FREDENSBORG KOMMUNE

4 ANNE-METTE GJERAA PROJEKTCHEF, REALDANIA

5 PROGRAM 1. Session Velkomst Karina Sehested & Dorthe Hedensted Lund, seniorforskere Københavns Universitet Henrik Bay, Vandchef, Fredensborg Forsyning Pause Session Kathrine Stefansen, Teamleder, Gladsaxe Kommune Paneldebat Frokost Rundvisning

6 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Hvorfor netværksstyring? Karina Sehested Københavns Universitet IGN Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 6

7 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Hvorfor nye styreformer? Riget fattes penge Store krav til det offentlige Enten gør vi det samme dårligere Eller: vi gør noget nyt og anderledes! Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 7

8 Traditionel offentlig styring Ét centralt styringscentrum Hierarki, regler og ordrer: bureaukrati Specialisering og formalisering Klar ansvarsog opgavefordeling Klar adskillelse mellem offentligt og privat Dias 8

9 New Public Management Effektivitet og konkurrence som styringsprincip Politikere styrer (bestiller), private udfører Kontrakter og aftaler Privat virksomhedslogik i offentlige organisationer Klar adskillelse mellem offentligt og privat Dias 9

10 Netværksstyring Offentlige og private samarbejder: mange former Gensidig afhængighed og fælles problemløsning Forhandling og gensidig tillid Fælles forståelse og konsensus udvikles Ingen klar adskillelse af offentligt og privat Dias 10

11 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Hierarki og netværk Planlægning som: Planer Regulering Hierarki Planlægning som: Strategier Forhandlinger Netværkssamarbejde

12 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Fra koordination til samstyring Traditionel koordination gennem systemer, faste procedurer: vertikal og horisontal Koordination i netværksstyring: Koordination som tilpasning eller samstyring? Hvad folk gør i praksis for at få tingene til at hænge sammen Koordinationsform skifter ift situation Vægt på at danne overlappende relationer og forbindelser (det personbårne) Vægt på at danne fælles mening (historiefortælling) Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 12

13 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Netværksstyring i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Københavns Universitet IGN Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 13

14 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Pointer Tværinstitutionelt samarbejde er svært fordi: 1. Forskellige styringslogikker, som ikke går i spænd, og som er indbygget i love, regler, institutioner og normer om hvad der er det rigtige at gøre 2. Man kommer til at bryde med eksisterende institutionaliserede praksisser og forretningsgange 3. Forskellige interesser, som kan være svære at få til at mødes, særligt når tingene bliver konkrete, og der skal penge på bordet Værktøjer: Opbygning af fælles forståelse, fælles fortælling Dialog, mere dialog, og endnu mere dialog -> gensidig forståelse af de andres rammebetingelser og interesser Forhandling og kompromisser Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 14

15 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning I kommer ikke uden om, at arbejde på tværs - Vand er i centrum og reguleres af mange forskellige organisationer og under mange forskellige regelsæt - Forsyningsselskaber, kommuner, stat, private grundejere, vandsektorlovgivning, vandplaner, vandløbslov, oversvømmelsesrisiko, naturbeskyttelse - Ønske om merværdi og multifunktionalitet: Vandhåndering og byfornyelse/rekreative forbedringer/leg/læring osv. - Ønske om øget bæredygtighed ikke gøre klimaændringer værre end de allerede er Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 15

16 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Eksempel: Forskellige styringslogikker Intro: 3 paradigmer: Forskellige i forhold til: Underliggende normer for effektivitet, relationer mellem partnerne mm, styringssværktøjer, ansvarsog magtfordeling mm. Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 16

17 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Forsyningsvirksomheders styringslogik Vandsektorreform fordi: Omkostningseffektivitet Virksomhed men naturligt monopol, ingen profit -> omringning for at skabe konkurrence -> forsyningssekretariat, benchmarking, prisloft, mm. = NPM Potentielt problem i netværksstyring - Dokumentationskrav: ingen løse ender og det vil der ofte være i netværksprojekter! - Omkostningseffektivt i drift og anlæg - og her regner man ikke merværdi med. Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 17

18 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning I Kokkedal: Visionsfasen Frustration hos både kommune og forsyning. - Projektet var ikke specielt konkret endnu - Set fra forsyningens side ikke et høj-risikoområde - Projektet startede kort tid efter udskilningen, reglerne var under forandring. Tid kan få ting til at modnes. Det har taget lang tid at få tingene på plads med forsyningen. Heldigvis har tiden været der. Det er vigtigt, at man kan sætte sig ind i den anden parts vilkår, man er nødt til at forstå reguleringsregime, beslutningsstrukturer og succeskriterierne hos partnerne. Hvis man vil have et godt samarbejde skal der være gensidig respekt. For at arbejde tværfagligt på en konstruktiv måde, skal man kunne forstå hinanden og hvorfor man siger som man gør. Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 18

19 Den største udfordring i samarbejdet ml. kommune og forsyning Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 19

20 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Å-dalen: Naturintegreret regnvandshåndtering Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 20

21 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning At bryde med eksisterende praksisser og skabe nye Merværdisprojekter: Der er ikke megen erfaring at trække på, hverken teknisk (levetid, drift, funktion) eller organisatorisk - Man gør IKKE det man plejer! At komme ud af siloerne (som der er en årsag til at vi har!) Det er en ny måde at arbejde sammen på. Der er tradition for at arbejde i siloer, men klimatilpasning kræver at vi arbejder tæt sammen på tværs. Det kan vi godt blive bedre til. Rolle- og ansvarsfordelingen er helt central. Det kommer vi til at arbejde videre med. Det kan f.eks. være udvikling af forretningsgange M.M. Andersen, Frederiksberg Kommune Den bedste erfaring fra vores klimatilpasningsprojekt er at blive udfordret på det, vi plejer at gøre A. Berndsen, Middelfart Kommune Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 21

22 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Forskellige interesser er et vilkår - Det skal man forhandle - Hvem repræsenterer man? - Hvordan og overfor hvem står man til ansvar? - Borgerne bredt? Politikere? Beboere og et beboerdemokrati? Forsyningssekretariat? Professionelle standarder? Internt overfor hinanden i netværket? - Man skal kende og forstå hinandens rammevilkår! Det gør dialogen og forhandlingerne lettere! - Lad være med at tro, at det er let! Der behøver ikke være fuld konsensus hele vejen Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 22

23 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Værktøjer Opbygning af fælles forståelse, fælles fortælling Dialog, mere dialog, og endnu mere dialog -> gensidig forståelse af de andres rammebetingelser og interesser. Der er ikke nogen, der kan tvinge andre til noget! Forhandling og kompromisser: Der er ikke nogen, der kan tvinge andre til noget! Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 23

24 Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning Hvis I vil vide mere.. Kokkedal d. 7. juni 2016 Dias 24

25 I fællesskab - erfaringer fra Gladsaxe Kommune Klimatilpasning Kokkedal Teamleder Kathrine Stefansen Klima & Natur, Gladsaxe Kommune

26 Mange samarbejder

27 Samarbejdet med Nordvand

28 Det interne samarbejde

29 Høje Gladsaxe klimakvarter

30 Klimatilpasning i et helt opland

31 Flotte projekter hvad lærte vi

32 Borgerne

33 Grønne veje sammen med borgerne

34 Kommunikationsplan

35 Brug af digitale medier

36 Nyt rådgivende udvalg

37 Boligselskaber

38 Farvel og tak!

39 I Fællesskab, men også hver for sig v. Henrik Bay, Vandchef

40 Planen Projektet/projekterne Erfaringer fra lignende projekter SWOT Forslag til løsninger

42 Fordeling af indsatser i skybrudsplan Tilbageholdelse af vand 30 % afkobling Bortledning (Tekniske anlæg og veje) 42

43

44 Planlægning og samarbejde Klimatilpasningsplan Frederiksberg og København,2012 Konkretiseringsprojekt Frederiksberg og København Øst, 2013 Konkretiseringsprojekt Frederiksberg og Købenavn Vest, 2013 Samarbejde og hydraulik mellem 10 kommuner om Harrestrup Å som skybrudsvej, 2013 Spildevandsplan København og Frederiksberg 2017

45

46

47 Aftalerne Rammeansøgninger medfinansiering med København, 2015 Rammeansøgninger medfinansiering med Frederiksberg parts samarbejdsaftale (FF og FK) 4-parts samarbejdsaftale (FF, FK, HOFOR og Københavns Kommune) 7-parts samarbejdsaftale (+ Nordvand, Gentofte og Gladsaxe) Aftaler med private (medfinansiering eller FF projekter)

49 Erfaringer fra Femern Bælt Politisk opbakning Projekteringslov Anlægslov Bygherre organisation En samlet organisation Stor erfaring Dedikeret et formål Udfordringer 8000 personer Scanlines Kompleks miljølovgivning

51 SWOT Cost benefit analyse Cost effectivenes analyse Samarbejde imellem forsyningsselskaber, kommuner og borgere Politisk opbakning Betydelige midler allokeret

52 SWOT Mulighed for komplet redesign af håndteringen af vand Mulighed for øget værdi i markant del af byrummet synergi (vand plus) Mulighed for at flytte folks forståelse for byen, vand, forsyningsselskaber Mulighed for innovative løsninger og vækst Levetidsforlængelse af medfinansieringsprojekter vil få store positive økonomiske konsekvenser

53 SWOT Angst provokerende at udlicitere > til tredjepart Lang til ekstrem lang realisering Uoverskueligt mange projekter i det dynamiske byrum Mange projekter er indbyrdes afhængige Delmål er vanskelige at realiserer succesen er svært at fejre Succes er når der IKKE er vand på terræn Projekterne vil typisk være aktive mindre end hvert 10 år

54 SWOT Vandsektorloven - 11 Fastholdelse af borgernes og dermed politikernes fokus Stor påvirkning på byen/borgerne (anlægsarbejder, takststigninger samt påbud) Mange interessenter har ikke hydraulisk forståelse Det blå/grønne miljø - forventningsafstemning Mange mennesker + engagerede mennesker = sure mennesker Bygherre har risikoen De forkerte projekter/lokaliteter Den dynamiske flade får en funktion (>10 år) Nye projekttyper => stor læring gennem anlægs- og driftfase

56 Nogle løsninger Samarbejdsaftaler Rammekontrakt Klare aftaler Strategiske hydrauliske samarbejde Konkretisering Hydraulisk anlægsplan Bevidsthed hos borgerne Optimeret vedligehold