Klimatilpasning i Kokkedal proces, organisering og finansieringsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasning i Kokkedal proces, organisering og finansieringsplan"

Transkript

1 Evalueringsbeskrivelse Klimatilpasning i Kokkedal proces, organisering og finansieringsplan Evalueringens formål og succeskriterier I perioden 2013 til 2016 gennemføres en evaluering af Projektet Klimatilpasning Kokkedal med fokus på Projektets forudsætninger i form af proces, organisering, drift og finansiering af klimatilpasning på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører, herunder de almene boligorganisationer. Evalueringen skal ses i sammenhæng med de to øvrige evalueringer af henholdsvis den regnvandstekniske effekt og de sociale effekter. Formålet og succeskriterier for denne del af evalueringen er: Videreformidling af de organisatoriske, processuelle og finansielle erfaringer / viden (behindthe- sceneviden), som ofte savnes i best case eksempler (Evaluerings og formidlingsstrategi). Ydermere er et væsentligt formål med at evaluere gennem hele projektets løbetid, at der skabes læring, sker forventningsafstemning og udveksles erfaringer. Dette er et vigtigt udgangspunkt for at skabe en fælles fortælling, gensidig afhængighed, fælles meningsdannelse og fælles mål blandt aktørerne, hvilket erfaringsmæssigt er vigtigt, for at netværks eller partnerskabsorganiseringer fungerer. Baggrund og teoretisk ramme Projektet Klimatilpasning Kokkedal er skabt ved at koble en række forskellige udviklingsprojekter sammen, igangsat af henholdsvis Fredensborg Kommune, almene boligselskaber og borgergrupper. Disse forskellige udviklingsprojekter har forskellige formål, herunder vitalisering, forskellige boligsociale formål med særlige indsatsområder tilknyttet fx børn og unge, kultur og beskæftigelse, og fysisk renovering af almene boligområder. Da man i 2007 og 2010 oplevede oversvømmelser, blev nedsættelse af oversvømmelsesrisikoen også en central problemstilling for kommunen og de berørte beboere, og der blev lavet dobbeltprofil på Usserød Å og bygget et dige. Alle disse formål skal smelte sammen i en helhedsorienteret løsning i projekt klimatilpasning Kokkedal. Hensigten med at koble de forskellige projekter er at skabe synergi og merværdi mellem de forskellige investeringer (Klimatilpasning Kokkedal, 2012). Det ambitiøse projekt er organiseret som et partnerskab mellem Fredensborg Kommune, Realdania, Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B. Fredensborg Forsyning vil også få en rolle at spille og projektet støttes desuden økonomisk af Lokale og Anlægsfonden. Rådgiverne, som står bag vinderforslaget er Schønherr, Rambøll og BIG. Disse aktører er hovedaktørerne I hvad, vi vil kalde kernenetværket (se figur 1). Desuden inddrages en række øvrige aktører i større eller mindre grad, herunder de lokale borgere, lokale institutioner og virksomheder. 1

2 Schønherr/ Rambøll/BIG Fredens- borg Forsyning Fredensborg Kommune Realdania Boligselskabet AB Hørsholm Kokkedal Boligforeningen 3B Lokale og Anlægsfonden Borgere Insetueoner Figur 1. Projektet er organiseret i et netværk af kerneaktører (partnerskabet og konkurrencevinderne) og en række øvrige aktører med en løsere tilknytning Som sådan kan projektet sættes i relation til det nyeste styringsparadigme indenfor offentlig forvaltning, nemlig New Public Governance (NPG), hvor kernen er, at de offentlige myndigheder danner samarbejdsrelationer med private partnere, interesseorganisationer, borgergrupper mv. for at løfte samfundets komplekse problemer (Osborne, 2010). Netværk og partnerskaber kan dannes for at tilvejebringe ressourcer i form af økonomi, viden eller ideer til at løse en given udfordring, og især når der er tale om borgerinvolvering, for at skabe ejerskab til en politik eller et projekt bl.a. for at lette implementeringen og evt. senere drift. Antagelsen er her, at man i højere grad passer på nye anlæg, byrum eller andet, hvis man selv har været med til at forme dem (Agger, 2005; Agger and Hoffmann, 2008). For at samarbejder i netværk eller partnerskaber opstår og fungerer, kræver det, at der er gensidig afhængighed aktørerne i mellem. Gensidig afhængighed skabes som regel ved erkendelsen af, at en række ressourcer er nødvendige for at gennemføre et projekt/løse et problem, som ingen enkelt aktør råder over alene. I de fleste netværk indenfor fysisk planlægning er der fx behov for politisk autoritet/myndighed for at få politisk opbakning og kunne implementere planer og løsninger, som den offentlige partner i dette tilfælde Fredensborg Kommune leverer. Desuden er der behov for økonomiske ressourcer, som i projekt Klimatilpasning Kokkedal leveres af flere partnere. Der er behov for teknisk viden, som hovedsagligt leveres af rådgivere, forsyning og kommune. Nogle gange er der også behov for yderligere legitimitet og ejerskab i lokalsamfundet, som skabes ved at borgere og fremtidige brugere involveres. Desuden kræver fungerende netværk/partnerskaber et vist mål af ligeværdighed, og ikke mindst at der sker en fælles meningsdannelse, skabes fælles mål og at der dannes fælles spilleregler for samarbejdet (Kickert et al, 1997; Sehested, 2002; Sørensen and Torfing, 2005). Tillid partnerne imellem er også en vigtig forudsætning for succesrigt netværks eller partnerskabssamarbejde (Klijn, 2010; Skelcher, 2005). Dette er ikke naturgivne omstændigheder, som er til stede, når en række forskellige aktører beslutter at danne et formelt partnerskab/netværk, men noget der skal arbejdes med under hele processen. Mange 2

3 netværk opløses eller leverer ikke den forventede synergieffekt fordi der opstår konflikter og/eller magtspil mellem partnerne, partnernes forskellige interesser og dagsordner ikke kan mødes, eller fordi den gensidige afhængighed ikke er tydelig eller stærk nok, til at få partnerne til at finde sammen i et konstruktivt samarbejde (Klijn and Edelenbos, 2007; Sørensen and Torfing, 2007). Man kan dele de forudsætninger, som man skal arbejde med i netværks eller partnerskabsalliancer, op i to spor: Et relationelt og et meningsdannende spor. Det relationelle handler om at skabe regler for interaktionen, fx kontrakter, hvor de formelle forpligtigelser og aktørernes forskellige roller i netværket specificeres eller aftaler om mødehyppighed og form mv. Det meningsdannende spor handler om at skabe en fælles meningsdannelse, hvor alle aktørerne ser sig selv i en samlet historiefortælling, som de er enige om, og hvor der er en fælles opfattelse af målene med netværket/partnerskabet/projektet. Det relaeonelle spor Fx kontrakter og spilleregler Rollefordeling mv. Det meningsdannende spor Fælles fortællinger Fælles retning Figur 2. Der skal arbejdes med forskellige spor i netværk og partnerskaber, hvis de skal fungere I Klimatilpasning Kokkedal arbejdes der først og fremmest med det relationelle spor i de kontrakter som er udarbejdet/udarbejdes mellem Realdania og Fredensborg Kommune og i mellem Fredensborg Kommune og de øvrige aktører, og ikke mindst i den finansieringsnøgle som aftales partnerne i mellem for implementering og drift (her i øvrigt er et link til den regnvandstekniske del af evalueringen). I forbindelse med det meningsdannende spor er begreberne narrativer og storylines brugbare. Disse former for fortællinger er både med til at danne samarbejdsrelationer, men opstår også som en del af samarbejdet. Storylines kan defineres som generative udsagn, som skaber relationer mellem hidtil urelaterede emner (Hajer and Wagenaar, 2003, s.104, vores oversættelse). Funktionen af disse fortællinger er at give mulighed for, at de forskellige aktører kan passe deres viden og erfaringer ind i en politisk debat som en brik i et større puslespil. Fx kobles arkitektonisk viden sammen med sociale aktiviteter til en fortælling om boligsociale indsatser. Eller viden om klimaforandringer kobles sammen med byudvikling til en fortælling om klimatilpasning. Denne form for fortællinger er vigtig, både for at styrke forståelsen af gensidig afhængighed og for at skabe fælles retning og mål i et netværk/partnerskab (Hajer and Wagenaar, 2003). Et vigtigt fokus for evalueringen af proces og organisering er derfor, hvordan partnerne hver især og sammen arbejder med både den relationelle og den meningsskabende del af partnerskabet, og i hvor høj grad det lykkes. 3

4 Oversvø mmelser Kokke- dal på vej Bolig- social indsats "KLIMAelpasning KOKKEDAL" Figur 3. For at samarbejdet kommer til at fungerer, skal der arbejdes med at skabe fælles fortællinger (storylines), hvor hidtil urelaterede emner kobles sammen til en fælles fortælling de forskellige aktører kan koble sig på/finde deres plads i. Koblingen af byudvikling og klimatilpasning i det omfang, som der er ambitioner om i projekt Klimatilpasning Kokkedal er unikt i hvert fald i en dansk kontekst. Tidligere undersøgelser af klimatilpasningsindsatsen i de danske kommuner har vist, at mange tekniske forvaltninger har svært ved bare at inkludere andre dele af forvaltningen i en helhedsorienteret indsats. Dette skyldes blandt andet at klimatilpasning opfattes som noget teknisk, som bedst løses af fagprofessionelle og ingeniører, og hvor det er vanskeligt at mobilisere interesse blandt fx borgere (Hellesen et al, 2011; Lund et al, 2012). Forskellige fagprofessionelle har ofte svært ved at arbejde sammen fordi der på den ene side ikke er tradition for det, og på den anden side fordi det er vanskeligt bl.a. pga. nogle ofte meget fasttømrede forestillinger om, hvad der er det fagligt rigtige at gøre, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med andre fagprofessioners opfattelse. Og fordi der opstår særlige fagsprog, som kræver en indsats for udefrakommende at forstå og oversætte (Ferlie et al, 2005; Sehested, 2011). Bl.a. derfor finder mange kommunale medarbejdere det svært at samarbejde på tværs af sektorer indenfor en kommunal forvaltning omkring klimatilpasning med merværdi (Lund et al, 2012). En anden udfordring, som er specifik for klimatilpasning er usikkerhed både i forhold til hvordan de forventede klimaforandringer manifesterer sig lokalt, og til hvordan og hvor godt nye tiltag, som LAR- løsninger virker. Den manglende sikre viden bevirker at problemopfattelsen blandt aktørerne kan være meget forskellig og medvirker til konflikter i partnerskabet. Centrale udfordringer På baggrund af den eksisterende viden fra netværksstyring og hidtidige erfaringer med klimatilpasning i Danmark kan man derfor identificere nogle centrale udfordringer for proces og organisering: At få skabt fælles meningsdannelse og retning At få skabt synergi mellem aktørernes forskellige ressourcer At få skabt bredt ejerskab At håndtere usikkerhed og foreløbig viden At håndtere de forskellige regelsæt og logikker som er i spil i projektet 4

5 Da kerneaktørerne i projektet er forholdsvis få, vil der forholdsvis nemt blive skabt et ret lukket og elitært netværk omkring processen, som kan være gavnligt for effektivt at kunne træffe beslutninger, men som indebærer en risiko for at afkoble de øvrige aktører, måske især borgere og brugere. Risikoen herved er at projektet ikke forankret lokalt, hvilket kan øge problemer med hærværk og vanskeliggøre den kommende drift. En særlig udfordring bliver derfor: Løbende strategiske overvejelser omkring åbent versus lukket netværksdannelse Analysedesign og aktiviteter: Evalueringen vil benytte sig af følgende metoder til dataindsamling: Interview med hovedaktørerne, dokumentanalyse af eksisterende materiale herunder de indgåede kontrakter og aftaler, baggrundsmaterialet for projektet, konkurrenceprogrammet, vinderforslaget mv. Desuden overvejes det at bruge dagbogformen, hvor centrale aktører fører dagbog over udviklingen i projektet og deres oplevelse heraf, men det kræver at aktørerne vil medvirke. Hvis der er lejlighed til det vil vi også benytte os af mødeobservation. Evalueringen foregår i fire faser: 1. Evalueringsdesign og projektplan, 2. Første evaluering af organisering, 3. Midtvejsevaluering og 4. Slutevaluering og effektmåling. 1. Evalueringsdesign og projektplan: Januar april 2013 a. Fælles udviklingsmøde med de øvrige evalueringsteams b. Udarbejdelse af evalueringsdesign, herunder formål, succeskriterier, analysedesign, rekruttering og synergi med de andre teams, forventet resultat (format, omfang), og økonomisk ramme. 2. Evaluering af organisering 1: April Juni 2013 a. Indsamle og analysere information om projektets forudsætninger herunder de hidtidige erfaringer med projektudvikling, organisering og fælles finansiering i projektet (Forud for konkurrencen og til nu). Dataindsamlingen vil ske i form af interview med partnerskabets hovedaktører, dvs. først og fremmest partnerne fra Fredensborg Kommune, Realdania, de to boligselskaber og Fredensborg forsyning, og hvis det er økonomisk muligt også Lokale og Anlægsfonden og arkitekterne/konsulenterne der forventes at varetage projekteringsopgaver mm. Denne del af evalueringen vil både relatere sig til de konkrete aftaler, der allerede er indgået, men også de forventninger, de enkelte partnere har til projektet som sådan, til organiseringen herunder egen og andres roller og interesser i processen, samarbejdsformer, videndeling, ansvarsfordeling og finansieringsplan. Denne del af evalueringen vil derfor også kunne bidrage til forventningsafstemning parterne i mellem og ikke bare være en evaluering af de hidtidige erfaringer. 3. Midtvejsevaluering: Oktober December 2013 a. Status for projektets organisatoriske rammer: Evaluering af projektets organisering med udgangspunkt i projektets endelige plan: Hvad forudsætter den endelige plan? Hvordan er 5

6 samarbejdet mellem de forskellige partnere organiseret? Hvordan er den fremadrettede proces beskrevet og tænkt ind? Hvilke konsekvenser kan dette evt. medføre for den resterende proces b. Erfaringsopsamling i forhold til drift, organisering og finansiering på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører. Hvordan har organiseringen og samarbejdet fungeret hidtil? Er der noget som skal laves om? Fungerer ansvarsfordelingen tilfredsstillende? Hvilke synergieffekter er der opstået i løbet af samarbejdet? Er der opstået uforudsete problemer? Hvordan er evt. konflikter håndteret? Denne del af evalueringen handler på den ene side om at gøre status over processen hidtil, men også og måske især om, hvor den hidtidige læring og erfaringerne peger hen for det videre forløb. Er der evt. behov for omorganiseringer? 4. Slutevaluering og effektmåling: 2015/2016 a. Status for projektets organisatoriske rammer: Evaluering af projektets organisering med udgangspunkt i projektets endelige plan b. Erfaringsopsamling i forhold til drift, organisering og finansiering på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører. Denne del af evalueringen er rettet mod at opsamle generelle erfaringer opnået igennem hele projektforløbet, og hvordan læringen kan bruges af andre projekter. Forventet resultat: Format og omfang Evaluering af organisering 1 og Midtvejsevalueringen forventes at blive formidlet i notatform og som oplæg for aktørerne. Den samlede evaluering afleveres som en kort rapport på 3040 sider. Bemanding Dorthe Hedensted Lund, Adjunkt, Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning, Københavns Universitet vil være hovedkraften. Dorthe har tidligere arbejdet med kommunal klimatilpasning fra forskellige perspektiver herunder undersøgt hvordan man ser klimatilpasning i de kommunale forvaltninger, blandt politikere både fra kommunalbestyrelser og som er aktive i forsyningsselskabernes bestyrelser og blandt grundejere. Hun har desuden arbejdet med offentligprivate partnerskaber og andre samarbejdsorganiseringer der involverer både offentlige og private aktører indenfor fysisk planlægning især i regi af det store tværfaglige forskningsprojekt CLIPS om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. Karina Sehested, Seniorforsker, Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning, Københavns Universitet vil fungere som faglig sparringspartner undervejs i forløbet. Karina har stor erfaring med offentlig forvaltning og policy studier. De senere år har hendes forskning koncentreret sig om nye organiserings og styreformer i kommuner og regioner med særligt fokus på bypolitik og planlægning. Der forventes et samarbejde med Ph.d.studerende Betina Vind Ebbesen, som har fulgt processen med særligt fokus på brugen af forskellige former for viden og med specialestuderende Charlotte Amalie Malling, som fokuserer på samarbejdet mellem Fredensborg Kommune og forsyning omkring brugen af takstmidler til klimatilpasning. 6

7 Referencer Agger, Annika (2005). Demokrati og deltagelse et borgerperspektiv på kvarterløft (Unpublished thesis. Statens Byggeforskningsinstitut, København. Agger, A. & Hoffmann, B. (2008). Borgerne på banen håndbog for borgerdeltagelse i lokal byudvikling, København: Velfærdsministeriet. Ferlie, E., Fitzgerald, L., Wood, M., & Hawkins, C. (2005). The nonspread of innovations: the mediating role of professionals. The Academy of Management Journal, 48, pp doi: Hajer, M. & Wagenaar, H. (2003). Deliberative Policy Analysis: Understanding Governance in the Network Society, Cambridge: Cambridge University Press. Hellesen, Thomas, Lund, Dorthe Hedensted, Nellemann, Vibeke, and Sehested, Karina (2011). Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik (121). Frederiksberg: Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kickert, W. J. M., Klijn, E. H., & Koppenjan, J. F. M. (1997). Managing Complex Networks. Strategies for the public sector, London: Sage Publications Ltd. Klijn, E. H. and Edelenbos, J. (2007). Metagovernance as Network Management. In Sørensen, E and Torfing, J (Ed), Theories of Democratic Network Governance. (pp ).New York: Palgrave. Klijn, E.H. (2010). Trust in Governance Networks: Looking for conditions for innovative solutions and outcomes. In Osborne, Stephen P. (Ed), The New Public Governance? Merging perspectives on the theory and practice of public governance. (pp ).London and New York: Routledge. Klimatilpasning Kokkedal (2012). Indbudt Projektkonkurrence KLIMAtilpasning KOKKEDAL Fredensborg Kommune: Klimatilpasning Kokkedal. Lund, D. H., Sehested, K., Hellesen, T., & Nellemann, V. (2012). Climate Change Adaptation in Denmark: Enhancement through collaboration and metagovernance. Local Environment: the International Journal of Justice and Sustainability, 17, pp doi: Osborne, S. P. (2010). The New Public Governance? Emerging perspectives on the theory and practice of public governance, London And New York: Routledge. Sehested, K. (2002). Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet?, København: DJØF Publishing. Sehested, K. (2011). Fagprofessionelles rolle i samarbejdsdrevet innovation. In Sørensen, Eva and Torfing, Jacob (Ed), Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. (pp. København: Jurist og Økonomforbundets forlag. Skelcher, C. (2005). PublicPrivate Partnerships and Hybridity. In Ferlie, Evan, Lynn, Lawrence E Jr, and Pollit, Christopher (Ed), The Oxford Handbook of Public Management. (pp ).Oxford & New York: Oxford University Press. 7

8 Sørensen, E. & Torfing, J. (2005). Netværksstyring, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Sørensen, E. and Torfing, J. (2007). Theoretical Approaches to Metagovernance. In Sørensen, E and Torfing, J (Ed), Theories of Democratic Network Governance. (pp ).New York: Palgrave. 8

Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering

Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering -Hvorledes flere partnere i fællesskab skaber klimatilpasning med merværdi Plan - og Klimachef Christian Peter Ibsen, Fredensborg Kommune Adjunkt Dorthe

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Forskningspublikationer

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Forskningspublikationer Ph.d.-studerende Center for Demokratisk Netværksstyring Institut for Samfund og Globalisering Universitetsvej 1, byg. 25.2 4000 Roskilde Danmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk Telefon: 4674-2793 Webside: http://www.ruc.dk/~ahkrogh

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde

Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet

Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Temaer: 1. Hvorfor er innovation på alles læber? 2.

Læs mere

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016 PIXI-udgave af Strategi for Opdateret september 2016 2 Grafisk overblik over indhold Vision Kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen tænker klimatilpasning på nye måder og har forankret en praksis,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne

Læs mere

I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG

I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG EJVIND MORTENSEN PROJEKTCHEF, FREDENSBORG KOMMUNE ANNE-METTE GJERAA PROJEKTCHEF, REALDANIA PROGRAM 1. Session 9.30-11.00 Velkomst Karina Sehested & Dorthe Hedensted

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer PhD Fellow The Department of Society and Globalisation Democratic Network Governance Universitetsvej 1, 25, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark Universitetsvej 1, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Samskabt Politikudvikling

Samskabt Politikudvikling Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector) Samarbejdsdreven innovation er for eksempel når unge

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015

Nye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015 Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne?

Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne? Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne? Oplæg til Workshop om Byledelse 20. maj 2014 Carsten Greve cg.dbp@cbs.dk Forestil dig en mangfoldighed af markante og konstruktive

Læs mere

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen

Læs mere

Sæt skub i samskabelsen

Sæt skub i samskabelsen Sæt skub i samskabelsen KL Kommunikationsdøgn 2016 Dag 1 spor 8 V. Mia Fihl Jeppesen Professionshøjskolen UCC Jeg er optaget af: Samskabelse Kommunikation Processer Kreativitet Praksis Erfaringer: 15

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen ) PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen. Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter

Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen. Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter Disposition 1. Fra suveræn styring til metastyring 2. To metastyringsstrategier

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 RUNDT OM BOLIGSOCIALE INDSATSER Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 Hvad er en boligsocial indsats? En boligsocial

Læs mere

Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.

Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske

Læs mere

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i praksis Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob Torfing

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND Program 13.30 14.30 Oplæg om collective

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde. D. 3. marts 2015. Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet.

Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde. D. 3. marts 2015. Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde D. 3. marts 2015 Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet Dias 1 Dagens spørgsmål Hvorfor skal vi samarbejde om at tilpasse os til fremtidens

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Eva Sørensen Roskilde Universitet Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Ledelse af offentlig innovation

Ledelse af offentlig innovation Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere

STRATEGISK BYLEDELSE for politikere STRATEGISK BYLEDELSE for politikere 1 STRATEGISK BYLEDELSE FOR POLITIKERE strategisk byledelse for politikere er et nyt tværfagligt kompetenceudviklingsprogram, som sætter fokus på strategisk lederskab

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen

Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater. Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen Evalueringer af boligsociale indsatser nogle hovedresultater Vibeke Jakobsen og Christine Lunde Rasmussen 04-11-2016 2 Indhold/disposition Effekterne af de boligsociale indsatser på - beboersammensætningen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere