Klimatilpasning i Kokkedal proces, organisering og finansieringsplan
|
|
- Ole Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsbeskrivelse Klimatilpasning i Kokkedal proces, organisering og finansieringsplan Evalueringens formål og succeskriterier I perioden 2013 til 2016 gennemføres en evaluering af Projektet Klimatilpasning Kokkedal med fokus på Projektets forudsætninger i form af proces, organisering, drift og finansiering af klimatilpasning på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører, herunder de almene boligorganisationer. Evalueringen skal ses i sammenhæng med de to øvrige evalueringer af henholdsvis den regnvandstekniske effekt og de sociale effekter. Formålet og succeskriterier for denne del af evalueringen er: Videreformidling af de organisatoriske, processuelle og finansielle erfaringer / viden (behindthe- sceneviden), som ofte savnes i best case eksempler (Evaluerings og formidlingsstrategi). Ydermere er et væsentligt formål med at evaluere gennem hele projektets løbetid, at der skabes læring, sker forventningsafstemning og udveksles erfaringer. Dette er et vigtigt udgangspunkt for at skabe en fælles fortælling, gensidig afhængighed, fælles meningsdannelse og fælles mål blandt aktørerne, hvilket erfaringsmæssigt er vigtigt, for at netværks eller partnerskabsorganiseringer fungerer. Baggrund og teoretisk ramme Projektet Klimatilpasning Kokkedal er skabt ved at koble en række forskellige udviklingsprojekter sammen, igangsat af henholdsvis Fredensborg Kommune, almene boligselskaber og borgergrupper. Disse forskellige udviklingsprojekter har forskellige formål, herunder vitalisering, forskellige boligsociale formål med særlige indsatsområder tilknyttet fx børn og unge, kultur og beskæftigelse, og fysisk renovering af almene boligområder. Da man i 2007 og 2010 oplevede oversvømmelser, blev nedsættelse af oversvømmelsesrisikoen også en central problemstilling for kommunen og de berørte beboere, og der blev lavet dobbeltprofil på Usserød Å og bygget et dige. Alle disse formål skal smelte sammen i en helhedsorienteret løsning i projekt klimatilpasning Kokkedal. Hensigten med at koble de forskellige projekter er at skabe synergi og merværdi mellem de forskellige investeringer (Klimatilpasning Kokkedal, 2012). Det ambitiøse projekt er organiseret som et partnerskab mellem Fredensborg Kommune, Realdania, Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B. Fredensborg Forsyning vil også få en rolle at spille og projektet støttes desuden økonomisk af Lokale og Anlægsfonden. Rådgiverne, som står bag vinderforslaget er Schønherr, Rambøll og BIG. Disse aktører er hovedaktørerne I hvad, vi vil kalde kernenetværket (se figur 1). Desuden inddrages en række øvrige aktører i større eller mindre grad, herunder de lokale borgere, lokale institutioner og virksomheder. 1
2 Schønherr/ Rambøll/BIG Fredens- borg Forsyning Fredensborg Kommune Realdania Boligselskabet AB Hørsholm Kokkedal Boligforeningen 3B Lokale og Anlægsfonden Borgere Insetueoner Figur 1. Projektet er organiseret i et netværk af kerneaktører (partnerskabet og konkurrencevinderne) og en række øvrige aktører med en løsere tilknytning Som sådan kan projektet sættes i relation til det nyeste styringsparadigme indenfor offentlig forvaltning, nemlig New Public Governance (NPG), hvor kernen er, at de offentlige myndigheder danner samarbejdsrelationer med private partnere, interesseorganisationer, borgergrupper mv. for at løfte samfundets komplekse problemer (Osborne, 2010). Netværk og partnerskaber kan dannes for at tilvejebringe ressourcer i form af økonomi, viden eller ideer til at løse en given udfordring, og især når der er tale om borgerinvolvering, for at skabe ejerskab til en politik eller et projekt bl.a. for at lette implementeringen og evt. senere drift. Antagelsen er her, at man i højere grad passer på nye anlæg, byrum eller andet, hvis man selv har været med til at forme dem (Agger, 2005; Agger and Hoffmann, 2008). For at samarbejder i netværk eller partnerskaber opstår og fungerer, kræver det, at der er gensidig afhængighed aktørerne i mellem. Gensidig afhængighed skabes som regel ved erkendelsen af, at en række ressourcer er nødvendige for at gennemføre et projekt/løse et problem, som ingen enkelt aktør råder over alene. I de fleste netværk indenfor fysisk planlægning er der fx behov for politisk autoritet/myndighed for at få politisk opbakning og kunne implementere planer og løsninger, som den offentlige partner i dette tilfælde Fredensborg Kommune leverer. Desuden er der behov for økonomiske ressourcer, som i projekt Klimatilpasning Kokkedal leveres af flere partnere. Der er behov for teknisk viden, som hovedsagligt leveres af rådgivere, forsyning og kommune. Nogle gange er der også behov for yderligere legitimitet og ejerskab i lokalsamfundet, som skabes ved at borgere og fremtidige brugere involveres. Desuden kræver fungerende netværk/partnerskaber et vist mål af ligeværdighed, og ikke mindst at der sker en fælles meningsdannelse, skabes fælles mål og at der dannes fælles spilleregler for samarbejdet (Kickert et al, 1997; Sehested, 2002; Sørensen and Torfing, 2005). Tillid partnerne imellem er også en vigtig forudsætning for succesrigt netværks eller partnerskabssamarbejde (Klijn, 2010; Skelcher, 2005). Dette er ikke naturgivne omstændigheder, som er til stede, når en række forskellige aktører beslutter at danne et formelt partnerskab/netværk, men noget der skal arbejdes med under hele processen. Mange 2
3 netværk opløses eller leverer ikke den forventede synergieffekt fordi der opstår konflikter og/eller magtspil mellem partnerne, partnernes forskellige interesser og dagsordner ikke kan mødes, eller fordi den gensidige afhængighed ikke er tydelig eller stærk nok, til at få partnerne til at finde sammen i et konstruktivt samarbejde (Klijn and Edelenbos, 2007; Sørensen and Torfing, 2007). Man kan dele de forudsætninger, som man skal arbejde med i netværks eller partnerskabsalliancer, op i to spor: Et relationelt og et meningsdannende spor. Det relationelle handler om at skabe regler for interaktionen, fx kontrakter, hvor de formelle forpligtigelser og aktørernes forskellige roller i netværket specificeres eller aftaler om mødehyppighed og form mv. Det meningsdannende spor handler om at skabe en fælles meningsdannelse, hvor alle aktørerne ser sig selv i en samlet historiefortælling, som de er enige om, og hvor der er en fælles opfattelse af målene med netværket/partnerskabet/projektet. Det relaeonelle spor Fx kontrakter og spilleregler Rollefordeling mv. Det meningsdannende spor Fælles fortællinger Fælles retning Figur 2. Der skal arbejdes med forskellige spor i netværk og partnerskaber, hvis de skal fungere I Klimatilpasning Kokkedal arbejdes der først og fremmest med det relationelle spor i de kontrakter som er udarbejdet/udarbejdes mellem Realdania og Fredensborg Kommune og i mellem Fredensborg Kommune og de øvrige aktører, og ikke mindst i den finansieringsnøgle som aftales partnerne i mellem for implementering og drift (her i øvrigt er et link til den regnvandstekniske del af evalueringen). I forbindelse med det meningsdannende spor er begreberne narrativer og storylines brugbare. Disse former for fortællinger er både med til at danne samarbejdsrelationer, men opstår også som en del af samarbejdet. Storylines kan defineres som generative udsagn, som skaber relationer mellem hidtil urelaterede emner (Hajer and Wagenaar, 2003, s.104, vores oversættelse). Funktionen af disse fortællinger er at give mulighed for, at de forskellige aktører kan passe deres viden og erfaringer ind i en politisk debat som en brik i et større puslespil. Fx kobles arkitektonisk viden sammen med sociale aktiviteter til en fortælling om boligsociale indsatser. Eller viden om klimaforandringer kobles sammen med byudvikling til en fortælling om klimatilpasning. Denne form for fortællinger er vigtig, både for at styrke forståelsen af gensidig afhængighed og for at skabe fælles retning og mål i et netværk/partnerskab (Hajer and Wagenaar, 2003). Et vigtigt fokus for evalueringen af proces og organisering er derfor, hvordan partnerne hver især og sammen arbejder med både den relationelle og den meningsskabende del af partnerskabet, og i hvor høj grad det lykkes. 3
4 Oversvø mmelser Kokke- dal på vej Bolig- social indsats "KLIMAelpasning KOKKEDAL" Figur 3. For at samarbejdet kommer til at fungerer, skal der arbejdes med at skabe fælles fortællinger (storylines), hvor hidtil urelaterede emner kobles sammen til en fælles fortælling de forskellige aktører kan koble sig på/finde deres plads i. Koblingen af byudvikling og klimatilpasning i det omfang, som der er ambitioner om i projekt Klimatilpasning Kokkedal er unikt i hvert fald i en dansk kontekst. Tidligere undersøgelser af klimatilpasningsindsatsen i de danske kommuner har vist, at mange tekniske forvaltninger har svært ved bare at inkludere andre dele af forvaltningen i en helhedsorienteret indsats. Dette skyldes blandt andet at klimatilpasning opfattes som noget teknisk, som bedst løses af fagprofessionelle og ingeniører, og hvor det er vanskeligt at mobilisere interesse blandt fx borgere (Hellesen et al, 2011; Lund et al, 2012). Forskellige fagprofessionelle har ofte svært ved at arbejde sammen fordi der på den ene side ikke er tradition for det, og på den anden side fordi det er vanskeligt bl.a. pga. nogle ofte meget fasttømrede forestillinger om, hvad der er det fagligt rigtige at gøre, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med andre fagprofessioners opfattelse. Og fordi der opstår særlige fagsprog, som kræver en indsats for udefrakommende at forstå og oversætte (Ferlie et al, 2005; Sehested, 2011). Bl.a. derfor finder mange kommunale medarbejdere det svært at samarbejde på tværs af sektorer indenfor en kommunal forvaltning omkring klimatilpasning med merværdi (Lund et al, 2012). En anden udfordring, som er specifik for klimatilpasning er usikkerhed både i forhold til hvordan de forventede klimaforandringer manifesterer sig lokalt, og til hvordan og hvor godt nye tiltag, som LAR- løsninger virker. Den manglende sikre viden bevirker at problemopfattelsen blandt aktørerne kan være meget forskellig og medvirker til konflikter i partnerskabet. Centrale udfordringer På baggrund af den eksisterende viden fra netværksstyring og hidtidige erfaringer med klimatilpasning i Danmark kan man derfor identificere nogle centrale udfordringer for proces og organisering: At få skabt fælles meningsdannelse og retning At få skabt synergi mellem aktørernes forskellige ressourcer At få skabt bredt ejerskab At håndtere usikkerhed og foreløbig viden At håndtere de forskellige regelsæt og logikker som er i spil i projektet 4
5 Da kerneaktørerne i projektet er forholdsvis få, vil der forholdsvis nemt blive skabt et ret lukket og elitært netværk omkring processen, som kan være gavnligt for effektivt at kunne træffe beslutninger, men som indebærer en risiko for at afkoble de øvrige aktører, måske især borgere og brugere. Risikoen herved er at projektet ikke forankret lokalt, hvilket kan øge problemer med hærværk og vanskeliggøre den kommende drift. En særlig udfordring bliver derfor: Løbende strategiske overvejelser omkring åbent versus lukket netværksdannelse Analysedesign og aktiviteter: Evalueringen vil benytte sig af følgende metoder til dataindsamling: Interview med hovedaktørerne, dokumentanalyse af eksisterende materiale herunder de indgåede kontrakter og aftaler, baggrundsmaterialet for projektet, konkurrenceprogrammet, vinderforslaget mv. Desuden overvejes det at bruge dagbogformen, hvor centrale aktører fører dagbog over udviklingen i projektet og deres oplevelse heraf, men det kræver at aktørerne vil medvirke. Hvis der er lejlighed til det vil vi også benytte os af mødeobservation. Evalueringen foregår i fire faser: 1. Evalueringsdesign og projektplan, 2. Første evaluering af organisering, 3. Midtvejsevaluering og 4. Slutevaluering og effektmåling. 1. Evalueringsdesign og projektplan: Januar april 2013 a. Fælles udviklingsmøde med de øvrige evalueringsteams b. Udarbejdelse af evalueringsdesign, herunder formål, succeskriterier, analysedesign, rekruttering og synergi med de andre teams, forventet resultat (format, omfang), og økonomisk ramme. 2. Evaluering af organisering 1: April Juni 2013 a. Indsamle og analysere information om projektets forudsætninger herunder de hidtidige erfaringer med projektudvikling, organisering og fælles finansiering i projektet (Forud for konkurrencen og til nu). Dataindsamlingen vil ske i form af interview med partnerskabets hovedaktører, dvs. først og fremmest partnerne fra Fredensborg Kommune, Realdania, de to boligselskaber og Fredensborg forsyning, og hvis det er økonomisk muligt også Lokale og Anlægsfonden og arkitekterne/konsulenterne der forventes at varetage projekteringsopgaver mm. Denne del af evalueringen vil både relatere sig til de konkrete aftaler, der allerede er indgået, men også de forventninger, de enkelte partnere har til projektet som sådan, til organiseringen herunder egen og andres roller og interesser i processen, samarbejdsformer, videndeling, ansvarsfordeling og finansieringsplan. Denne del af evalueringen vil derfor også kunne bidrage til forventningsafstemning parterne i mellem og ikke bare være en evaluering af de hidtidige erfaringer. 3. Midtvejsevaluering: Oktober December 2013 a. Status for projektets organisatoriske rammer: Evaluering af projektets organisering med udgangspunkt i projektets endelige plan: Hvad forudsætter den endelige plan? Hvordan er 5
6 samarbejdet mellem de forskellige partnere organiseret? Hvordan er den fremadrettede proces beskrevet og tænkt ind? Hvilke konsekvenser kan dette evt. medføre for den resterende proces b. Erfaringsopsamling i forhold til drift, organisering og finansiering på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører. Hvordan har organiseringen og samarbejdet fungeret hidtil? Er der noget som skal laves om? Fungerer ansvarsfordelingen tilfredsstillende? Hvilke synergieffekter er der opstået i løbet af samarbejdet? Er der opstået uforudsete problemer? Hvordan er evt. konflikter håndteret? Denne del af evalueringen handler på den ene side om at gøre status over processen hidtil, men også og måske især om, hvor den hidtidige læring og erfaringerne peger hen for det videre forløb. Er der evt. behov for omorganiseringer? 4. Slutevaluering og effektmåling: 2015/2016 a. Status for projektets organisatoriske rammer: Evaluering af projektets organisering med udgangspunkt i projektets endelige plan b. Erfaringsopsamling i forhold til drift, organisering og finansiering på tværs af kommunale sektorer, forsyningsselskaber og øvrige aktører. Denne del af evalueringen er rettet mod at opsamle generelle erfaringer opnået igennem hele projektforløbet, og hvordan læringen kan bruges af andre projekter. Forventet resultat: Format og omfang Evaluering af organisering 1 og Midtvejsevalueringen forventes at blive formidlet i notatform og som oplæg for aktørerne. Den samlede evaluering afleveres som en kort rapport på 3040 sider. Bemanding Dorthe Hedensted Lund, Adjunkt, Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning, Københavns Universitet vil være hovedkraften. Dorthe har tidligere arbejdet med kommunal klimatilpasning fra forskellige perspektiver herunder undersøgt hvordan man ser klimatilpasning i de kommunale forvaltninger, blandt politikere både fra kommunalbestyrelser og som er aktive i forsyningsselskabernes bestyrelser og blandt grundejere. Hun har desuden arbejdet med offentligprivate partnerskaber og andre samarbejdsorganiseringer der involverer både offentlige og private aktører indenfor fysisk planlægning især i regi af det store tværfaglige forskningsprojekt CLIPS om samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. Karina Sehested, Seniorforsker, Institut for Geovidenskaber og Naturforvaltning, Københavns Universitet vil fungere som faglig sparringspartner undervejs i forløbet. Karina har stor erfaring med offentlig forvaltning og policy studier. De senere år har hendes forskning koncentreret sig om nye organiserings og styreformer i kommuner og regioner med særligt fokus på bypolitik og planlægning. Der forventes et samarbejde med Ph.d.studerende Betina Vind Ebbesen, som har fulgt processen med særligt fokus på brugen af forskellige former for viden og med specialestuderende Charlotte Amalie Malling, som fokuserer på samarbejdet mellem Fredensborg Kommune og forsyning omkring brugen af takstmidler til klimatilpasning. 6
7 Referencer Agger, Annika (2005). Demokrati og deltagelse et borgerperspektiv på kvarterløft (Unpublished thesis. Statens Byggeforskningsinstitut, København. Agger, A. & Hoffmann, B. (2008). Borgerne på banen håndbog for borgerdeltagelse i lokal byudvikling, København: Velfærdsministeriet. Ferlie, E., Fitzgerald, L., Wood, M., & Hawkins, C. (2005). The nonspread of innovations: the mediating role of professionals. The Academy of Management Journal, 48, pp doi: Hajer, M. & Wagenaar, H. (2003). Deliberative Policy Analysis: Understanding Governance in the Network Society, Cambridge: Cambridge University Press. Hellesen, Thomas, Lund, Dorthe Hedensted, Nellemann, Vibeke, and Sehested, Karina (2011). Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik (121). Frederiksberg: Skov & Landskab, Københavns Universitet. Kickert, W. J. M., Klijn, E. H., & Koppenjan, J. F. M. (1997). Managing Complex Networks. Strategies for the public sector, London: Sage Publications Ltd. Klijn, E. H. and Edelenbos, J. (2007). Metagovernance as Network Management. In Sørensen, E and Torfing, J (Ed), Theories of Democratic Network Governance. (pp ).New York: Palgrave. Klijn, E.H. (2010). Trust in Governance Networks: Looking for conditions for innovative solutions and outcomes. In Osborne, Stephen P. (Ed), The New Public Governance? Merging perspectives on the theory and practice of public governance. (pp ).London and New York: Routledge. Klimatilpasning Kokkedal (2012). Indbudt Projektkonkurrence KLIMAtilpasning KOKKEDAL Fredensborg Kommune: Klimatilpasning Kokkedal. Lund, D. H., Sehested, K., Hellesen, T., & Nellemann, V. (2012). Climate Change Adaptation in Denmark: Enhancement through collaboration and metagovernance. Local Environment: the International Journal of Justice and Sustainability, 17, pp doi: Osborne, S. P. (2010). The New Public Governance? Emerging perspectives on the theory and practice of public governance, London And New York: Routledge. Sehested, K. (2002). Netværksstyring i byer. Hvad med planlægningen og demokratiet?, København: DJØF Publishing. Sehested, K. (2011). Fagprofessionelles rolle i samarbejdsdrevet innovation. In Sørensen, Eva and Torfing, Jacob (Ed), Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor. (pp. København: Jurist og Økonomforbundets forlag. Skelcher, C. (2005). PublicPrivate Partnerships and Hybridity. In Ferlie, Evan, Lynn, Lawrence E Jr, and Pollit, Christopher (Ed), The Oxford Handbook of Public Management. (pp ).Oxford & New York: Oxford University Press. 7
8 Sørensen, E. & Torfing, J. (2005). Netværksstyring, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Sørensen, E. and Torfing, J. (2007). Theoretical Approaches to Metagovernance. In Sørensen, E and Torfing, J (Ed), Theories of Democratic Network Governance. (pp ).New York: Palgrave. 8
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereKlimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering
Klimaprojekt Kokkedal -Samarbejder og medfinansiering -Hvorledes flere partnere i fællesskab skaber klimatilpasning med merværdi Plan - og Klimachef Christian Peter Ibsen, Fredensborg Kommune Adjunkt Dorthe
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimatilpasning Kokkedal Lund, Dorthe Hedensted; Sehested, Karina. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Klimatilpasning Kokkedal Lund, Dorthe Hedensted; Sehested, Karina Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for
Læs mereVandet er Kokkedals fremtid
Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset
Læs mereVELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING
VELKOMMEN MERVÆRDI I BYUDVIKLING VELKOMST v. Programchef Jørgen Dreyer, Fredensborg Kommune PROGRAM 11.15 KOMMUNEN SOM FACILITATOR OG MEDSPILLER v. direktør ELLEN HØJGAARD JENSEN, Dansk Byplanlaboratorium
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereVANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania
VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereAt udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen
At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 8. Februar, 2018 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereDigital formidling - med udgangspunkt i Ting. 16. september 2010 5. og sidste møde
Digital formidling - med udgangspunkt i Ting 16. september 2010 5. og sidste møde Morgensang Dagens program Partnerskaber Gaveboden er åben Danskernes Digitale Bibliotek Netværk Evaluering evalueringsskema
Læs mereByledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab
Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen
Læs mereSPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning
SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver
Læs mereUddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Forskningspublikationer
Ph.d.-studerende Center for Demokratisk Netværksstyring Institut for Samfund og Globalisering Universitetsvej 1, byg. 25.2 4000 Roskilde Danmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk Telefon: 4674-2793 Webside: http://www.ruc.dk/~ahkrogh
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereMission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste
Læs mereSamskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing
Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne
Læs mereInnovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing
Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereI DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan
2 I DENNE UDGAVE Epicuro-byerne i aktion! Byerne om den lokale træning Epicuro international træning Lokal tilpasningsplan Pilottest og monitoreringsplan EPICURO-BYERNE I AKTION! Nu hvor The Urban Resilience
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereHvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet
Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Temaer: 1. Hvorfor er innovation på alles læber? 2.
Læs mereI FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG
I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG EJVIND MORTENSEN PROJEKTCHEF, FREDENSBORG KOMMUNE ANNE-METTE GJERAA PROJEKTCHEF, REALDANIA PROGRAM 1. Session 9.30-11.00 Velkomst Karina Sehested & Dorthe Hedensted
Læs mereTillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!
Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves! September 2018 www.ballerup.dk Politikerne skal have tillid til ledelse Ledelseskommissionens budskaber: Politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors
Læs mereUsserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser
Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi
Læs mereOMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt
OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen
Læs mereSamskabt Politik i den Almene Boligsektor
Samskabt Politik i den Almene Boligsektor Jacob Torfing Nyborg, 23. august, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på styrkelsen af det politiske lederskab Vores samfund står over for
Læs mereKunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen
Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen Tine Rostgaard Institut for Statskundskab Aalborg Universitet DGS national konference 2015 Ny fokus på tillidsbaseret styring og samarbejdsdrevet
Læs mereSamskabt Politikudvikling
Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle
Læs mereFundraising strategi
Fundraising strategi 2018-20 Indledning Når kommunen samarbejder med en fond skal både fondens målsætninger, samt kommunens egne ambitioner og visioner opfyldes. Fredensborg Kommune har generelt en ambitiøs
Læs mereOpstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs mereKlimatilpasning - Realdanias interesse i havvand. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania
Klimatilpasning - Realdanias interesse i havvand Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Hvem er vi? Realdania er en fondslignende filantropisk forening med medlemsdemokrati Vi skaber livskvalitet
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereNGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer
NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereREGN & BYER Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen
Projektchef Pelle Lind Bournonville, Realdania Kontorchef Katrine Rafn, Miljøstyrelsen Sekretariatsleder, Søren Møller Christensen HVORFOR? VANDPLUS - fælles kampagne 2013-2015 Er klimatilpasning med merværdi
Læs mereUddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer
PhD Fellow The Department of Society and Globalisation Democratic Network Governance Universitetsvej 1, 25, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark Universitetsvej 1, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereProjektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor
Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor (CLIPS Collaborative Innovation in the Public Sector) Samarbejdsdreven innovation er for eksempel når unge
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereStillings- og personprofil. Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune
Stillings- og personprofil Specialist til støttet byggeri Haderslev Kommune September 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34 34 www.haderslev.dk
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereHvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?
Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk
Læs mereSæt skub i samskabelsen
Sæt skub i samskabelsen KL Kommunikationsdøgn 2016 Dag 1 spor 8 V. Mia Fihl Jeppesen Professionshøjskolen UCC Jeg er optaget af: Samskabelse Kommunikation Processer Kreativitet Praksis Erfaringer: 15
Læs mereEva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs merePIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016
PIXI-udgave af Strategi for Opdateret september 2016 2 Grafisk overblik over indhold Vision Kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen tænker klimatilpasning på nye måder og har forankret en praksis,
Læs mereBoligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder
Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder Bydelskonference Greve Nord Louise Aner Institut for Socialt Arbejde Profil Adjunkt på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Indgår i evalueringen
Læs mereNye veje med dokumentation. SOFU årskursus 2015
Nye veje med dokumentation SOFU årskursus 2015 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering Blikket er på at skabe viden
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereEU's vejledninger om klima
EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager
Læs mereSamarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Læs mereModel-tilgang til partnerskaber
Udviklingsstrategi Vejle - UCL Model-tilgang til partnerskaber Input til drøftelse i arbejdsgruppe 8. november 2018 Kristian Mondrup Ønsket bevægelse Fra ad hoc aktiviteter til strategisk partnerskab/
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereNye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen. Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter
Nye relationer mellem borgere og politikere og betydningen for organiseringen af forvaltningen Eva Sørensen Roskilde Universitetscenter Disposition 1. Fra suveræn styring til metastyring 2. To metastyringsstrategier
Læs mereOffentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne?
Offentlige-private partnerskaber: hvad er meningen? hvad er erfaringerne? Oplæg til Workshop om Byledelse 20. maj 2014 Carsten Greve cg.dbp@cbs.dk Forestil dig en mangfoldighed af markante og konstruktive
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereBæredygtig inklusion gennem community dannelse
Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereLokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereInvitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer
Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereHvordan skaber idrætsanlæg offentlig værdi?
11. september 2019 Hvordan skaber idrætsanlæg offentlig værdi? Carsten Greve Institut for Organisation Cagr.ioa@cbs.dk Twitter: @cgrevecbs Disposition 1. Hvorfor fokus på offentlig værdiskabelse? 2. Hvad
Læs mereSundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereMeningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6.
Meningsfulde fællesskaber også for mennesker med handicap? Meningsfulde fællesskaber også for kommuner og civilsamfund? 6. september 2016 Nedslagspunkter Frivillig faglighed ramme og proces Mulige teoretiske
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereHåndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende
Læs mereKOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning
KOMPETENCEFORSYNINGmidt 2.0 Temaer og metoder i følgeforskningen Kick-off konference, Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mere