Klimabyen for fremtiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimabyen for fremtiden"

Transkript

1 Klimabyen for fremtiden 1

2 Klimabyen for fremtiden Frederiksberg skal være en klimaby for fremtiden. Det er en af de fire hjørnestene i Frederiksbergstrategien. Klimabyen for fremtiden omfatter tre mål, som er: Den klimatilpassede by, Den CO²-neutrale by og Bæredygtig mobilitet Det vi forstår ved den klimatilpassede by er, at vi minimerer risikoen for oversvømmelser og følgeskader og gør byen sundere ved at fremme grønne og blå elementer. Vi gør byen robust ved at vælge helhedsorienterede og fleksible løsninger, der kan justeres, hvis klimaet bliver anderledes end forventet. Klimatilpasningen integreres i kommunens øvrige planlægning og byudvikling, så løsningerne opfylder flere formål, og vi opnår synergi, ligesom vi får mere ud af investeringerne. For at opnå målet om den klimatilpassede by skal vi: Gennemføre en langsigtet, helhedsorienteret klimatilpasning i samarbejde med Frederiksberg Forsyning samt andre kommuner og forsyningsselskaber. Indsatsen baseres på en kombination af lokale og tværkommunale sammenhængende løsninger, der transporterer, forsinker, nedsiver og opmagasinerer regnvand. Styrke samarbejdet med vidensinstitutioner, beboerforeninger og erhvervsliv om tiltag, der kan forebygge oversvømmelser og samtidig inddrage borgere og virksomheder i planlægning af konkrete, lokale løsninger. Klimatilpasning er en central del af målsætningerne i Frederiksbergstrategien, og derfor arbejder kommunen målrettet med klimatilpasning, så Frederiksberg kan håndtere de hyppigere skybrud og varmere somre. Klimatilpasningsindsatsen indebærer, at der skal udvikles innovative miljø- og klimaløsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne, og som er særligt velegnede til tætte byområder som Frederiksberg så Frederiksberg bliver et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Der er nogle særlige forhold, der gør sig gældende på Frederiksberg: Frederiksberg har en stor bygningsmasse, og en høj befæstelsesgrad, så derfor er der begrænsede muligheder for at nedsive vandet lokalt Frederiksberg ligger på en bakke omkranset af Københavns Kommune på alle sider, og derfor er Frederiksberg afhængig af, at vandet kan ledes gennem København 2

3 Mål og strategier for klimatilpasning I forlængelse af Frederiksbergstrategien lavede Frederiksberg Kommune i 2012 en klimatilpasningsplan, der indeholder langsigtede mål og strategier for kommunens klimatilpasning. Målet er at gøre Frederiksberg robust, så byen hurtigt kan blive funktionsdygtig igen, når skybrud har sat den under pres og påvirket byens og kommunens funktion. Konkret er målene: At der højst må stå 10 cm vand på terræn under en 100-års regn i For at nå dette mål skal skybrudsprojekterne i hhv. rammeansøgningen til Forsyningssekretariatet (2015) og skybrudskonkretiseringsplanerne ( ) implementeres. At 30 procent af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år. For at nå dette mål skal der bl.a. etableres m² grønne tage inden for 20 år. At varmeøeffekten skal mindskes. For at nå dette mål skal der etableres flere grønne og blå elementer i byen (fx vejtræer, grønne tage og vand på overfladen har en kølende effekt, fordi vandet opsuger varmen og derefter leder varmen væk, når det fordamper) Overordnet bliver indsatser til håndtering af regnvand prioriteret efter følgende hierarki, medmindre lokale forhold (som fx pladskrav, forurening, mv.) forhindrer det: 1. Anvendelse af regnvand som lokal ressource (omfatter fx genbrug, nedsivning, fordampning og overfladisk magasinering) 2. Afledning af regnvand (omfatter fx underjordiske bassiner og rør, skybrudsledninger) I forbindelse med udarbejdelsen af skybrudskonkretiseringsplanerne i tog kommunen og forsyningen i fællesskab hul på planlægningen af de mange projekter. I rammeansøgningen fra 2015 er overfladeprojekterne blevet kvalificeret gennem udvikling af typologier, som kategoriserer projekterne i skybrudsveje, skybrudsledninger, forsinkelsespladser og forsinkelsesveje. Desuden er der i rammeansøgningen foretaget en vurdering af kapaciteten i de enkelte projekter. 3

4 Hydraulisk sammenhæng Klimatilpasningen og skybrudsindsatsen skal tage højde for, at Frederiksberg ligger på en bakke, og at vandet fordeler sig i fire såkaldte deloplande, som er naturligt skabt af Frederiksbergs topografi, og som byen derfor er inddelt i. Vandhåndteringen inden for hvert af de fire deloplande består af en række gensidigt afhængige, sammenhængende projekter. Klimatilpasningsprojekterne hænger således sammen i et større hydraulisk system, der er styrende for vandhåndteringen på de forskellige dele af Frederiksberg. Nogle af de mange sammenhængende projekter leder vandet ad skybrudsveje, -tunneler eller -ledninger. Andre bremser vandet og forsinker det undervejs i bassiner, forsinkelsesveje eller arealer til central forsinkelse. Endelig er der en lang række grønne veje, der forsinker, nedsiver og efterfølgende leder dele af vandet videre til større såkaldte skybrudsgrene. Hvis de politiske målsætninger for Frederiksberg skal opfyldes, er det pga. den hydrauliske sammenhæng nødvendigt at prioritere indsatserne. Opstrøms skal vandet forsinkes, så det ikke løber ned og belaster lavereliggende områder, og nedstrøms skal vandet transporteres væk, så det ikke opstuves og skaber oversvømmelser. Overordnet prioriteres forsinkelses- og nedsivningsprojekter opstrøms, selv om borgere og erhvervsdrivende i de højtliggende områder ikke umiddelbart oplever problemer med oversvømmelser, fordi der her kan opnås størst mulig effekt hurtigst muligt. 4

5 Ydermere prioriteres overfladeprojekter frem for projekter i jorden, både fordi overfladeprojekterne er billigere, og fordi de kan skabe merværdi i form af blå-grønne elementer på overfladen. Merværdien ved disse blå-grønne elementer er sundere rammer, der bidrager til en bedre livskvalitet i hverdagen. Desuden vil de mange blå-grønne åndehuller styrke og videreudvikle Frederiksbergs særlige identitet som en smuk, grøn og oplevelsesrig by og fastholde Frederiksberg som en attraktiv destination i hovedstaden. Derfor består skybrudsindsatsen af en lang række overfladeprojekter, der kobles sammen med ledninger i jorden, hvorved der skabes et sammenkoblet net af projekter, der hydraulisk er forbundne. Frederiksberg er inddelt i fire deloplande, der hver især munder ud i en af de fire skybrudsgrene, der skal lede store dele af vandet fra Frederiksberg ud af kommunen mod recipienter som Damussøen, Svanemøllebugten eller Københavns Havn. Der kan imidlertid ikke transporteres vand ad disse skybrudsgrene, før tunnelerne er anlagt. Disse skybrudsgrene forventes at være klar til ibrugtagning i Et eksempel på den hydrauliske sammenhæng er i Vodroffsvej-området, hvor det ikke nytter at etablere en skybrudsvej på de øvre dele af Danasvej, før systemet længere nede mod søerne er klar til at tage imod vandet og lede det videre ud i Sankt Jørgens Sø/Vesterbrotunnelen. Et andet eksempel, på hvordan den hydrauliske sammenhæng er styrende, er Fuglebakkekvarteret, hvor skybrudsvejen på Egernvej ikke kan etableres, før der er skabt forbindelse til Grøndalsparken. 5

6 Implementering og erfaringsopsamling Frederiksberg skal i løbet af de næste 20 år realisere skybrudsprojekter til en samlet værdi af 2,2 milliarder kroner. Frederiksberg har lavet en langsigtet strategi, og finansieringen er på plads nu skal projekterne implementeres, så strategien bliver realiseret. Klimatilpasningsprojekterne gennemføres i etaper, hvilket først og fremmest kræver, at Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning hvert år vedtager en pakke af projekter, som de ønsker at realisere. Mængden af projekter i en projektpakke kan variere. Den løbende vurdering og prioritering af, hvilke projekter der skal gennemføres, og hvornår de skal gennemføres, er bestemt af tre prioriterede hensyn: Hydraulisk sammenhæng, økonomisk effektivitet og byudvikling. Disse tre hensyn skal afvejes og tilgodeses i klimatilpasningsindsatsen, så der opnås en samfundsøkonomisk optimal løsning, der opfylder målene i klimatilpasningsplanen og lever op til visionerne i Frederiksbergstrategien. Arbejdet med klimatilpasning er forbundet med nogle usikkerheder. For det første er det en væsentlig usikkerhed, at klimaet og dermed også byens behov ændrer sig over tid. Derfor prioriterer og anvender Frederiksberg fleksible løsninger, så skybrudsprojekterne løbende kan samtænkes med byens behov og tilpasses fremtidens klima. For det andet er klimatilpasning et relativt nyt fagområde, og klimatilpasning indebærer anvendelse af nye teknologier. Derfor vil der i takt med implementeringen af de mange projekter blive genereret viden og erfaringer, der skal opsamles, fastholdes og udnyttes. Erfaringerne med klimatilpasning vil skabe mulighed for løbende at optimere arbejdsprocesser, så projekterne kan implementeres hurtigere, billigere og mere effektivt, og samtidig vil erfaringerne skabe muligheder for innovation, der kan omsættes til vækst. Gennem anvendelse og udvikling af viden vil klimatilpasnings- og skybrudsindsatsen understøtte målsætningen i Frederiksbergstrategien, om at Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby. Behov for nye samarbejder, planer og processer Klimatilpasningsprojekterne kræver løbende planlægning, koordinering og samtænkning med andre projekter både på Frederiksberg og i forhold til andre kommuner og forsyningsselskaber. Planlægningen af klimatilpasningsprojekterne er styret af de prioriterede hensyn til hydraulisk sammenhæng, økonomisk effektivitet og byudvikling, der skaber behov for løbende koordinering med andre typer projekter på Frederiksberg. Herudover skal der løbende koordineres på tværs af kommunegrænser, fordi Frederiksberg indgår i en række forpligtende samarbejder, der har indflydelse på, hvor meget vand der kan transporteres ud af kommunen, og til hvilken pris. Endelig skaber medfinansieringsbekendtgørelsen nogle lovgivningsmæssige rammer for økonomien, der kræver løbende koordinering med Frederiksberg Forsyning. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning kan ikke håndtere udfordringen alene. Projekterne kræver, at kommunen, forsyningen, borgerne og den private sektor arbejder sammen om at skabe gode løsninger, der både tilgodeser de klimamæssige udfordringer, bidrager til grønne vækstmuligheder for den private sektor og styrker den blå-grønne by. 6

7 Klimatilpasningsprojekter som Sankt Jørgens Sø, Grøndalen og Bispeengen m.fl. skal håndtere vand fra flere kommuner, og derfor skal de realiseres som fællesprojekter mellem kommunerne og deres forsyningsselskaber. Disse fællesprojekter er meget omfattende, fordi de er meget omkostningstunge, og fordi de skal realiseres over årtier, hvilket skaber behov for at formalisere samarbejdet på tværs af kommunerne. Herudover kan private aktører på Frederiksberg gennemføre selvstændige projekter sammen med forsyningen. Derfor har Frederiksberg Kommune etableret formelle samarbejder med Frederiksberg Forsyning, Københavns Kommune og HOFOR samt en række andre kommuner og forsyningsselskaber. Dette er et led i den risikostyring, der er nødvendig som følge af klimaændringer, anvendelse af nye teknologier og den meget lange realiseringsfase. Samarbejdsaftalerne indeholder en overordnet erklæring om og forpligtelse til koordinering af og samarbejde om realisering af klimatilpasningsprojekter og skybrudsledninger. I aftalerne forpligter parterne sig også til en løbende styring og optimering af projektøkonomien i de fællesfinansierede klimatilpasningsprojekter, hvilket giver øget investeringssikkerhed. Aftalerne er essentielle for at sikre en overordnet robust, fleksibel og langsigtet afvandingsplan for hele hovedstadsområdet og er dermed også af stor betydning for klimatilpasningen af byen. Udvikling af nye standarder De mange planlægningsmæssige hensyn og anvendelsen af nye teknologier, der skal implementeres og driftes på nye måder, nødvendiggør, at der udvikles nye standarder for alle dele af arbejdet med klimatilpasningsprojekterne, så implementeringen af de mange projekter bliver funderet på systematiseret viden om planlægning, anlæg og drift. 7

8 Planlægning Planlægningen af klimatilpasningsprojekter vil følge et årshjul, der er under udarbejdelse på baggrund af de første pilotprojekter, der er anlagt og har stået sin prøve i byens rum, fx på Helenevej. Som led i planlægningen udarbejdes årligt en statusrapport for klimatilpasningsindsatsen til brug for kommunens politikere og forsyningens bestyrelse. Herefter sker der en prioritering, hvor kommunen og forsyningen prioriterer og igangsætter projektpakker og under hensyn til klimatilpasningsplanen, rammeansøgningen og øvrig byudvikling. Tæt koordinering og samarbejde med Frederiksberg Forsyning er et vigtigt led i denne prioritering. Derefter indgår udvalgte projektforslag i årets budgetforhandlinger. Anlæg Anlægsfasen for de enkelte klimatilpasningsprojekter kan variere fra få måneder til flere år afhængigt af projekternes størrelse og kompleksitet. Alle klimatilpasningsprojekter vil dog følge en fast proces og en række standarder for at sikre, at de tekniske og administrative processer forløber smidigt og effektivt. Kommunen og forsyningen forelægges anlægsforslag for de enkelte projekter, herunder detaljeret budget, redegørelse for hydraulisk kapacitet, æstetik og rekreativ funktion mv. til politisk godkendelse. Forud for projektering af anlægsprojekter er en borgerdialog, som vil iværksættes i forbindelse med kvalificering af projekterne. Under projektering myndighedsgodkendes og detaljeres projekterne, hvorefter anlægsfasen kan finde sted. Efter endt anlægsfase udarbejdes en afrapportering med opgørelse af regnskab til Forsyningssekretariatet, hvoraf det fremgår, at klimatilpasningsprojektet er omkostningseffektivt sammenholdt med et traditionelt kloakprojekt under jorden. Hvert år afrapporteres til 2-parts-samarbejdet, og resultatet offentliggøres i den årlige statusrapport. Drift Drift af klimatilpasningsprojekter kræver mere årvågenhed end traditionelle projekter. Dels er det vigtigt, at anlæggene løbende overvåges og vedligeholdes, så den hydrauliske funktion opretholdes, når skybruddet kommer. Dels er det vigtigt, at der hurtigt rengøres, så skybrudsanlægget er funktionsdueligt igen. 8

9 En vigtig del af driften er at monitorere allerede implementerede projekter, så viden og erfaringer med klimatilpasning kan samles op og bringes ind i kommende projekter. På den måde skal klimatilpasningsteamet sikre, at arbejdet med klimatilpasning løbende optimeres, så det kan udføres omkostningseffektivt og med maksimal hydraulisk effekt. Hvert år afrapporteres til 2-parts-samarbejdet, og resultatet offentliggøres i den årlige statusrapport. 9

10 Vi er godt i gang Her følger et overblik over vigtige aktiviteter i de senere års indsats for at klimatilpasse Frederiksberg: År Planer Projekter Aftaler 2012 Klimatilpasningsplan En strategisk plan for klimatilpasningsog skybrudsindsatsen. Her udpeges højrisikoområder, og der opstilles mål og handlestrategier for indsatsen Skybrudskonkretiseringsplan (Frederiksberg ØST) En konkretisering af klimatilpasningsplanen, der indeholder skitseforslag til, hvordan regnvand kan transporteres og tilbageholdes på overfladen på Frederiksberg Øst Skybrudskonkretiseringsplan (Frederiksberg VEST) En konkretisering af klimatilpasningsplanen, der indeholder skitseforslag til, hvordan regnvand kan transporteres og tilbageholdes på overfladen på Frederiksberg Vest. Helenevej Kommunalt medfinansierings-projekt Harrestrup Å-aftalen Samarbejdsaftale om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å. Indgået af seks forsyningsselskaber og ti kommuner Lindevangsparken Kommunalt medfinansierings-projekt. Lindevansparken var et såkaldt VANDPLUS projekt, der blev udført i samarbejde med Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen. Rådmand Steins Allé Kommunalt medfinansierings-projekt Klimatilpasningsprojekt i Zoologisk Have: Tasmanien Privat medfinansieringsprojekt mellem Zoologisk Have og Frederiksberg Forsyning Rammekontrakt mellem FF og FK 7-partsaftalen Samarbejdsaftale mellem fire kommuner og tre forsyningsselskaber 4-partsaftalen Samarbejdsaftale mellem FF, FK, KK og HOFOR 2-partsaftalen Samarbejdsaftale mellem FF og FK 2016 Rammeansøgningen Ansøgning til Forsyningssekretariatet om 56 skybruds-projekter, hvoraf fire af dem er puljer. I alt er der ca. 200 enkeltstående projekter. Madvigs Allé Kommunalt medfinansierings-projekt og cykelstiprojekt Mariendalsvej Kommunalt medfinansierings-projekt Ærøvej Kommunalt medfinansierings-projekt Skolen på Duevej kommunalt medfinansierings-projekt. Skolegårdsrenoveringen er også et skybrudsprojekt. 10

11 Oversigtskort, kommunale og private skybrudsdelprojekter 11

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune Samarbejde mellem forsyning og kommune Erfaringer fra Københavns Kommune Margit Lund Christensen, HOFOR Palle D. Sørensen, Center for Park og Natur Grøn og blå by Samarbejde mellem forsyning og kommune

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

7 PARTS AFTALE. mellem

7 PARTS AFTALE. mellem 7 PARTS AFTALE mellem KØBENHAVNS KOMMUNE, FREDERIKSBERG KOMMUNE, GLADSAXE KOMMUNE, GENTOFTE KOMMUNE, HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S, FREDERIKSBERG KLOAK A/S, & NORDVAND A/S om koordinering af Fælles klimatilpasningsprojekter

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Bilag til indstilling om Klimatilpasningsplan BMU 24. september 2012

Bilag til indstilling om Klimatilpasningsplan BMU 24. september 2012 Nedenstående skema indeholder forslag til ændringer og besvarelse af spørgsmål i relation til forslag til Klimatilpasningsplan som blev drøftet i By- og Miljøudvalget den 27. august 2012. Side 7-8 Forslag

Læs mere

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen

Politisk drejebog. - Implementering af klimatilpasningsplanen Politisk drejebog - Implementering af klimatilpasningsplanen Baggrund Alle skybrudskonkretiseringerne er nu vedtaget. Med skybrudskonkretiseringerne er der valgt en overordnet metode for skybrudssikringen

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale? Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

En historisk investering

En historisk investering Anne-Mette Gjeraa Projektchef, Realdania Dansk Vand Konference 2015 Tirsdag den 17. november En historisk investering I Danmark skal vi over de kommende 10-20 år investere 30-40 milliarder kroner i klimatilpasning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Indhold. Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4. Risikokort 5. Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6

Indhold. Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4. Risikokort 5. Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6 1 Dato: 05. november 2015 2 Indhold Klimatilpasning og skybrudssikring af Frederiksberg 4 Risikokort 5 Medfinansieringsdelprojekter, oversigtskort 6 Projektbeskrivelser Frederiksberg Vest 7 Projektbeskrivelser

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d.

Aftale. Klimatilpasning i Rudersdal Kommune. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11405 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN

SPILDEVANDSPLAN SPILDEVANDSPLAN 2018-2030 BAGGRUNDSNOTAT -PROCES OG FOKUSPUNKTER VISION Uddrag fra FrederiksbergStrategien, Klimaby for fremtiden Frederiksberg skal være et bæredygtigt byområde, der er CO2 neutralt, godt

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi Hvad er samfundsøkonomiske analyser og hvad skal vi med dem?

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning 1 Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning Jeppe Sikker Jensen, Udviklingschef, COWI 1 Baggrund Naturstyrelsen ønskede et simplet og brugervenligt regneværktøj til beregning af samfundsøkonomiske

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde. D. 3. marts 2015. Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet.

Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde. D. 3. marts 2015. Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Klima uden grænser: Det nødvendige samarbejde D. 3. marts 2015 Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet Dias 1 Dagens spørgsmål Hvorfor skal vi samarbejde om at tilpasse os til fremtidens

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG

I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG I FÆLLESSKAB - MEN OGSÅ HVER FOR SIG EJVIND MORTENSEN PROJEKTCHEF, FREDENSBORG KOMMUNE ANNE-METTE GJERAA PROJEKTCHEF, REALDANIA PROGRAM 1. Session 9.30-11.00 Velkomst Karina Sehested & Dorthe Hedensted

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL! AF UFFE GANGELHOF, SWECO DANMARK 1 2015-12-01 Agenda Klimatilpasning

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Innovative klimaløsninger

Innovative klimaløsninger Innovative klimaløsninger - udfordringer og samarbejder set fra en kommunal synsvinkel Danish Water Forum, tirsdag den 30. april Ved Philip Hartmann, By- og Miljødirektør, Gladsaxe Kommune Agenda Hvad

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering

Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Håndtering af skybrud og hverdagsregn ved nybyggeri og renovering Niels-Arne Jensen Chefkonsulent Analyse & Udvikling Københavns Ejendomme Ørestad Skole 1 Agenda Udgangspunktet Erfaringer fra skybrud Plangrundlag

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning jcr@niras.dk IDA 28-10-13 Klimatilpasning - får vi det hele med? 1 Vandets veje IDA 28-10-13 Klimatilpasning

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE

KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE KLIMATILPASNING I OFFENTLIG PRIVAT SAMARBEJDE DE JURIDISKE RAMMER FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKTER Advokat, Line Markert Den 5. marts 2014 PROGRAM side 2 15.00: Velkomst 15.10: Den juridiske ramme Line Markert,

Læs mere

Vejledning om klimatilpasningsprojekter

Vejledning om klimatilpasningsprojekter Vejledning om klimatilpasningsprojekter Marts 2016 SIDE 2 KAPITEL 1 KLIMATILPASNINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om klimatilpasningsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere