Forslag til Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan. Vind med vandet

Transkript

1 Forslag til Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Vind med vandet

2 Offentliggørelse Horsens Byråd har den 22.april godkendt forslag til tillæg nr. 1 til Horsens Kommuneplan Forinden offentliggørelsen af forslaget har der været foretaget en forudgående indkaldelse af ideer og kommentar, jf. planlovens 23c. Forslag til tillæg nr. 1 skal offentligt fremlægges i mindst 8 uger, jf. bestemmelserne i planlovens 24. Forslag til tillæg nr. 1 er fremlagt fra den 14. maj 2014 til den 6. august 2014 og kan ses på Horsens Kommunes hjemmeside: Det er også muligt at se forslag til tillæg nr. 1 i Borgerservice på Rådhuset. Din kommentar Hvis du har synspunkter eller ændringsforslag til tillæg nr. 1, kan disse sendes til teknikogmiljo@ horsens.dk eller sendes med brev til Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens senest den 6. august Byrådet vil derefter igen tage stilling til kommuneplantillægget og de indsendte bemærkninger og indsigelser. Svar på indkomne indsigelser vil blive fremsendt efter Byrådets endelige stillingtagen til planen. Planloven Jf. planlovens 12 stk. 2 og 3 kan kommunalbestyrelsen i visse tilfælde modsætte sig udstykning og bebyggelse samt ændret areal anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 nr. 3 er planen miljøvurderet. Miljøvurderingen kan ses ved henvendelse til Teknik og Miljø. Klagevejledning Miljøvurdering Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan kun retlige spørgsmål påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed. Klageberettigede er alle omfattet af Planlovens 59. Kommunalbestyrelsens miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer kan først påklages efter endelig vedtagelse af planen. Klage skal være skriftlig og sendes til Horsens Kommune pr. teknikogmiljo@horsens. dk eller til Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens. Horsens Kommune videresender herefter klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget af Horsens Kommune inden 4 uger fra datoen for planens offentliggørelse og ved kontortids ophør. Planen forventes offentliggjort efteråret Det er en betingelse for klagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klagenævnet vil efter modtagelse af en klage sende en opkrævning på gebyret. Natur- 2

3 og Miljøklagenævnet påbegynder først behandlingen af en klage, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage eller, hvis klagen afvises. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www. nmkn.dk. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planforslagets eller miljøvurderingens lovlighed for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra datoen for planforslagets offentliggørelse (senest den 14. november 2014).. Kommuneplantillægget Jf. planlovens 58 stk. 1, nr. 4 kan der klages over planens lovlighed, herunder den lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed. Klagen skal være modtaget senest den 11. juni En klage skal være skriftlig og sendes i Horsens Kommune, Teknik og Miljø, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens eller pr. til teknikogmiljo@ horsens.dk. Horsens Kommune videresender herefter klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for klagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Klagenævnet vil efter modtagelse af en klage sende en opkrævning på gebyret. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage eller hvis klagen afvises. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www. nmkn.dk. Ønskes afgørelsen vedrørende miljøvurdering eller planforslagets lovlighed afprøvet ved domstol, skal det ske senest den 14. november Yderligere oplysninger Hvis forslag til tillæg nr. 1 giver anledning til spørgsmål, kan du henvende dig til Horsens Kommune, Teknik og Miljø, sagsbehandler Vibeke Holdt på telefon eller teknikogmiljo@horsens.dk. Teknik og Miljø, maj

4 Indhold Forord 5 Målsætning 6 Retningslinjer 7 Redegørelse 8 Horsens Kommunes hidtidige indsats 8 Hvem har ansvaret? 10 Risikobilledet 11 Baggrund og forudsætninger 11 Hvordan er kortene udarbejdet - og hvad viser de? 15 Sandsynlighedskort 19 Værdikort 20 Risikokort 21 Grundvand 22 Spildevand - serviceniveau 22 Udpegning af risikoområder 25 Kendte oversvømmelsesområder 31 Handlingsplan 34 Prioritering af fokusområder 34 Det videre arbejde 36 Forhold til anden planlægning 37 Bilag Bilag 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Bilag 2 Grundvandskort for det fremtidige klimabeskrivelse og fremstilling Bilag 3 Miljøvurderingrapport Kolofon: Redaktion: Teknik og Miljø, Byplan, Natur Layout: Byplan Foto: Horsens Kommune, hvor intet andet er angivet Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. 1992/KD Kort- og Matrikelstyrelsen 4

5 Forord Det usædvanligt kraftige skybrud, der ramte København i sommeren 2011 og den kraftige stormflod der ramte især Roskilde- og Isefjord i december 2013, er konkrete eksempler på, hvordan ekstreme vejrhændelser har konsekvenser for infrastruktur og boliger. De samlede forsikringsudbetalinger efter skybrud i Danmark i 2011 beløb sig til ca. 5 mia. kr. Horsens Kommune har også oplevet ekstremhændelser. Heldigvis ikke i samme omfang som i København - endnu, men alligevel nok til at blive mindet om svaghederne ved en lavtliggende, fjordnær by. Stormfloden, der ramte Horsens Fjord i 2006 svarede til en ca. 20-års hændelse, altså en stormflod, som man statistisk kan forvente vil ske hvert 20. år. For at imødegå skader fra flere ekstremhændelser har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgået en aftale om klimatilpasning, der forpligter alle kommuner til at udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse og som vil skabe overblik over og prioritere indsatsen. Klimatilpasningsplanerne skal udarbejdes som del af kommuneplanen. I Horsens Kommune udarbejdes klimatilpasningsplanen som et tillæg til kommuneplanen. Sammenhæng med kommuneplan 2013 Siden vedtagelse af kommuneplan 2009 har Horsens kommune arbejdet udfra følgende målsætninger vedrørende klimatilpasning i afsnittet klimaforandringer, som er genvedtaget i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2013: nedbringe årsagerne til klimaforandringer ved at reducere udslippet af drivhusgasser minimere konsekvenserne af klimaforandringerne inddrage hensynet til miljø og klima i alle beslutninger. Kommunen har arbejdet ud fra en to-strenget strategi. Den ene del lægger vægt på at reducere udslippet af drivhusgasser, den anden del at afhjælpe de forventede konsekvenser af klimaændringerne gennem en overordnet planlægning for klimatilpasning. Hovedvægten af første del er indarbejdet i den Strategiske Energiplan, der blev vedtaget af Byrådet i maj Dette kommuneplantillæg omhandler de udfordringer vi kan forvente klimaændringerne vil give i form af oversvømmelse fra stormflod, havvandsstigning og øgede regnmængder, i overensstemmelse med aftalen mellem KL og Miljøministeriet. 5

6 Mål og retningslinjer Forslag til målsætning Klimatilpasningsprojekter skal indeholde sidegevinster i form af øget naturindhold, forbedrede rekreative forhold mv. Redegørelse De øgede mængder vand i form af stigende havvandstand, stigende grundvandsstand og større regnmængder er en trussel, som vi skal beskytte os imod. Det er samtidig en mulighed for at skabe kvalitet i form af blandt andet nye naturområder og rekreative tilbud. Dette kan gøres ved at udnytte, at vandet skal holdes tilbage og bruge det til at skabe søer, oversvømmede enge, spændende byrum, forbedre sammenhængen mellem by og landskab og mellem Horsens by og fjord mv. 6

7 Mål og retningslinjer Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Forslag til retningslinjer Klimatilpasningsprojekter skal udformes, så de fremmer naturindhold, menneskelig udfoldelse og æstetiske forhold Redegørelse Klimatilpasning handler ikke alene om at løse problemer med oversvømmelse, men at sætte vandet i spil på en positiv måde. Vi skal derfor videreudvikle den traditionelle måde at håndtere regnvand på, og der er efterhånden mange gode eksempler i ind- og udland, som vi kan lade os inspirere af. Ved løsninger af de udfordringer som det stigende havniveau og de øgede regnmængder giver, skal der gøres rede for, hvordan naturindhold og rekreative hensyn samt den æstetiske/landskabelige udformning er indarbejdet. Samfundets vigtigste funktioner skal kunne opretholdes under skybrud og oversvømmelse Redegørelse Beredskabsplanen skal til enhver tid være opdateret, så strømforsyning, rensningsanlæg mv. fungerer, og så overordnede veje er farbare for brand- og redningskøretøjer. Regnvand skal nedsives, hvor det giver mening Redegørelse For at nedsætte belastningen på regnvandsledningerne skal regnvand nedsives lokalt, hvis det er muligt. Hvis dette skal fraviges, skal der gøres rede for, hvorfor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt. Nedsivningen skal ikke nødvendigvis foregå på den enkelte grund, men indenfor lokalområdet. For at øge naturindholdet skal regnvandsbassinnerne udformes som naturlignende søer eller vådområder. Det skal sikres, at naturtilstanden ikke hindrer funktionen som teknisk anlæg. Som en overordnet strategi i kommunen er det hensigten, at udlægge grønne korridorer langs vandløb og som afgrænsning af byer og bebyggelser. De grønne korridorer skal sikre adgangen til de rekreative områder og samtidig anvendes til håndtering af vand. Nogle steder som overløbsarealer for vandløbene, andre steder til regnvandsopsamling fra de omgivende bebyggelser. På denne måde skal håndtering af vandet forstærke de rekreative værdier i de enkelte dele af kommunen og indgå i en helhedsløsning. Endelig skal forslag til initiativer som udarbejdes i projektet Landmand som vandforvalter, indarbejdes, hvor det er muligt, og hvor det giver mening. Byvækstområder skal være sikret mod oversvømmelse og opstigende grundvand. Redegørelse Bebyggelser på havnen og andre kystnære steder, skal placeres i en højde, så de sikres mod havstigning og stormflod indtil min. en 100-årshændelse i Modelberegningen i dag for dette er kote 2,6 DVR90. I udpegningen af byudviklings- eller omdannelsesområder - og sikringen af eksisterende områder, - skal der tænkes i vandets muligheder og potentialer det pågældende sted. Byvækstområder skal lokaliseres og indrettes efter bedst tilgængelig viden om grundvandsstanden, så problemer med opstigende grundvand så vidt muligt undgås terrænnært. Der henvises desuden til retningslinjerne i kommuneplanens afsnit om lavbundsarealer. 7

8 Risikobilledet Baggrund og forudsætninger Klimaet verden over og i Danmark I løbet af de sidste 100 år er den globale gennemsnits temperatur på jorden steget med 0,7 0 C. Hvis temperaturstigningen på jorden forsætter, vil temperaturen i år 2100 være steget med 4,6 0 C, forudser FN s klima-panel IPCC. Der er blandt eksperter bred enighed om, at der er en sammenhæng mellem den stigende temperatur (globale opvarmning) og den stigende CO 2 -koncentration skabt af menneskelige aktiviteter. Den globale opvarmning vil i fremtiden afføde en række ændringer i klimaet verden over. Allerede nu ser vi konsekvenser af klimaforandringer ved bl.a. gletsjere, der smelter, en øget frekvens af orkaner og kraftigere nedbør. I Danmark får vi i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med flere ekstremer. Danmark kan således forvente mere regn, særligt om vin- teren, og om sommeren får vi formentlig både længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Temperaturen i Danmark vil stige. Særligt forventes mildere vintre, hvilket bl.a. betyder, at planternes vækstsæson bliver forlænget. Somrene vil blive varmere, og der kan komme flere og længere hede- og varmebølger. Vi vil sandsynligvis se en stigning i stormstyrken specielt over Nordsøen. Antagelserne om de fremtidige ændringer i vindklimaet i Danmark er dog generelt mere usikre end for temperatur og nedbør. Der forventes desuden en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Den forventede udvikling i nogle af vejrets nøgletal. Til fremskrivning er benyttet A1B-scenariet 8

9 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Vores byer er i dag ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede regnmængder og slet ikke skybrudshændelser, som vi vil komme til at opleve oftere. Den stigende havvandsstand vil på sigt give udfordringer i fjorde og kystområder, hvor de mere ekstreme stormflodhændelser giver problemer allerede i dag. I det åbne land er der fare for at søer og vandløb går over deres bredder med risiko for at skade afgrøder og anlæg. Klimascenarie Et klimascenarie forudser det fremtidige drivhusgasudslip ud fra antagelser om udviklingen i bl.a. befolkning, økonomi og teknologi. FN har opstillet 4 hovedscenarier A1 (A1B), A2, B1 og B2 I forbindelse med kommunernes udarbejdelse af klimatilpasningsplanerne, anbefaler staten at kommunerne tager udgangspunkt i A1B-scenariet frem mod år A1B-scenariet er et middel-scenario, dvs, at det hverken er særlig optimistisk eller pessimistisk. A1B-scenariet forudsætter at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser topper omkring år 2050, hvorefter de falder. Det forudsætter en hurtig økonomisk vækst og et befolkningstal på global plan, der kulminerer midt i århundredet. Scenariet forudsætter, at nye og mere effektive teknologier indenfor energi og ligende hurtigt tages i brug, og at der anvendes en blanding af fossile og ikke-fossile energikilder. Mere og kraftigere regnvejr I dag er årsmiddelnedbøren i Horsens Kommune ca. 750 mm. I år 2050 forventes årsmiddelnedbøren at være steget med 7 % dvs. en årsmiddelnedbør på ca. 800 mm. Frem mod år 2100 forventes årsmiddelnedbøren at være steget med 14 %, dvs. en årsmiddelnedbør på ca. 850 mm. Vedstående figur viser udviklingen i temperatur og nedbør i Danmark fra år 1870 og frem til i dag. Ligesom den gennemsnitlige nedbør ændrer sig vil den globale opvarmning sandsynligvis også medføre ændringer i såvel hyppigheden som intensiteten af skybrud i Danmark. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873 og Danmarks årsnedbør siden Den blå kurve repræsenterer gennemsnittet over 9 år. 9

10 Risikobilledet De fleste husker disse skybrudshændelser, som er sket indenfor de seneste år. I København 2011 faldt der 135 mm indenfor 2 timer, som oversvømmede kældre og gav trafikale problemer. I Billund 2010 faldt der 74 mm i løbet af 1½ time, som kortvarigt lukkede lufthavnen. Det hidtil største skybrud var i 2007, hvor der faldt 142 mm i Gråsten, og hvor hovedvejen mellem Gråsten og Sønderborg skyllede væk. Skybrud Ved skybrud falder der mindst 15 mm regn på 30 minutter. Det fører ikke nødvendigvis til oversvømmelse. Omvendt kan det godt føre til oversvømmelse, selv om der ikke er tale om skybrud. Hvis der f.eks. falder 10 mm regn pr. 30 min i 4 timer, er det ikke skybrud, men det kan alligevel give oversvømmelser. Nedbør ved skybrud: 15 mm på en halv time Gennemsnitlig nedbør i Danmark pr. måned: 63,75 mm Gennemsnitlig nedbør i Danmark pr. år: 712 mm Gennemsnitlig nedbør i Horsens Kommune pr. år: 750 mm Intensiteten af skybrudshændelser forventes gennemsnitlig at stige med ca. 7 % i år 2050, og med ca. 23 % i år De forventede ændringer i nedbørsmønsteret i Danmark vil påvirke både by og land, økosystemer og infrastruktur som kloakker, veje og jernbaner. Flere kraftige nedbørshændelser vil stille nye krav til f.eks. dimensioneringen af kloakker og til lokal håndtering af regnvand for at håndtere de stigende vandmasser. Havvandet stiger Når den globale temperatur stiger, stiger temperaturen i verdenshavene også. Den opvarmede vand udvider sig, og det får vandstanden til at stige. DMI og GEUS vurderer at havniveauet omkring Danmark vil stige mellem 0,2 og 1,4 m i dette århundrede. DMI anbefaler at man i risikovurdering anvender en endnu højere stigning i vandstand. Horsens Kommune har derfor antaget at vandstanden i Horsens Fjord stiger med 1 m indtil år DMI s bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra landhævning. Den sorte kurve viser middelværdien, mens det mørke og lyseblå areal viser usikkerheden henholdsvis globalt og omkring Danmark. Kilde: DMI 10

11 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Når middelvandstanden i havet stiger, kan den maksimale vandstand ved stormfloder forventes at vokse nogenlunde tilsvarende. Det bedste bud på vandstanden ved en 50-års stormflodshændelse i fremtiden er derfor vandstanden ved en 50-års-hændelse plus den forventede stigning i middelvandstanden. I Horsens vil det svare til en vandstand på 2,4 m i 2050 mod 2,0 m i dag. Usikkerheder Forudsigelserne om klimaændringerne er usikre, især for ændringerne på længere sigt. Der kommer løbende ny viden, og modellerne for fremtidens klima forbedres. Det er derfor vigtigt at lave planlægning, som er robust over for usikkerheder og lave robuste løsninger. 11

12 Redegørelse Horsens Kommunes hidtidige indsats Horsens Kommunes udfordringer De primære udfordringerne i Horsens kommune er oversvømmelser i forbindelse med stormflod samt oversvømmelse fra vandløb ved skybrud, vedvarende regn og tøbrud. Arealer langs fjorden, Havnen og arealer i midtbyen langs Bygholm Å og Dagnæs Bæk er især truet ved stormflod. Derudover kan arealer langs vandløbene være truet, f. eks i Hatting, Søvind og Horsens Nord ved Hansted Å ved skybrud. I nyere tid kan nævnes stormfloden i november 2006, hvor vandet i Horsens Fjord steg til kote 1,70. Det betød blandt andet, at Bilka blev lukket før tid, da man frygtede, at folk ellers ikke ville kunne køre væk derfra i deres biler. Den store transformerstation på Emilies Plads, der forsyner en stor del af Horsens midtby med strøm, blev sikret med sandsække, og vand der sivede ind i stationen, blev pumpet væk. En mulig løsning er, at bygge en sluse ved udløbet af Bygholm Å og hæve havnearealerne for at beskytte de lavtliggende dele af byen mod oversvømmelser fra stormflod i fjorden. Der kan dog også være andre løsningsmuligheder. Hvad har vi hidtil gjort for at forhindre oversvømmelser? Bygholm Å Bygholm Å er det vandløb, der mest direkte kan skabe problemer i Horsens by. Bygholm Sø er en kunstig opstemmet sø, hvor en sluse ved Schüttesvej kan lukke mere eller mindre vand ud i åens videre løb gennem byen. I år 2000 blev der anlagt et omløbstryg og slusen blev forbedret, således at det er nemmere at styre og regulere vandstanden i søen og gennemstrømningen i Bygholm Å gennem byen. Der er dog grænser for, hvor meget vand søen kan rumme, før den løber over Schüttesvej, og videre ned i byen. Vest for motorvejen er der anlagt et 120 ha stort vådområde langs Bygholm Å, der kan forsinke en stor mængde vand, inden det kommer til Bygholm Sø. Hvis der bliver behov for en bedre regulering, kan der evt. etableres vådområder, så der tilbageholdes yderligere mere vand end i dag. En anden mulighed kan være at tilbageholde vand på jorderne, inden det når til ådalen. Det kan også vise sig, at der kan være behov for at tilbageholde regnvand i byen, inden det ledes ned til åen. St. og Ll. Hansted Å Ved St. Hansted Å er der anlagt tre store vådområder. Tilsammen dækker de et areal på 130 ha og sikrer, at vandet tilbageholdes inden det når Nørrestrand, og at oversvømmelserne sker indenfor kontrollerede områder. St. og Ll. Hansted Å berører i mindre grad byområder end Bygholm Å, men de er til gengæld meget vandholdige. De projekter, der er udført, er først og fremmest lavet for at minimere udledning af kvælstof til Horsens Fjord, men sikrer samtidig mod oversvømmelser, tilfører øget naturindhold og forbedrer de rekreative tilbud. Der er planer om at lave et nyt vådområde ved Tholstrup og at genskabe Gedved Sø. Disse initiativer er også planlagt af hensyn til kvælstofudledningen, men vil desuden forsinke vandet yderligere inden det når Horsens by. Slusen ved Stensballe Sund er blevet forhøjet for at beskytte Nørrestrand mod højvande i fjorden. 12

13 Redegørelse Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Projekter under planlægning Genskabelse af Gedved Sø Vådområde nord for Tolstrup Dagnæs Bæk Arealer langs Dagnæs Bæk er også truet af oversvømmelse under stormflod. Det er ligeledes en mulighed, at bygge en sluse ved udløbet til Horsens Fjord for at sikre, at højvande i fjorden ikke skal oversvømme arealer i byen. Vedrørende de øvrige vandløb i kommunen, se afsnittet oversvømmelseskort fra vandløb side 17. Landmanden som vandforvalter Horsens Kommune deltager i et projekt, hvor formålet er at afdække mulighederne for, at landmanden med sin viden om afvandingsforhold, og ved at stille jorde til rådighed for kontrollerede oversvømmelser og vandophobning, kan medvirke til at hindre eller formindske oversvømmelser af mere sårbare arealer. Vådområde ved Hansted Å - er udført Vådområde ved golfbanen - er udført Vådområdet Egebjerg Enge - er udført Vådområde på nord og sydsiden af St. Hansted Å - er udført Højvandssluse ved Nørrestrand - er udført Det forventes, at arbejdet vil resultere i et katalog over initiativer, som medvirker til at holde vandet tilbage, indtil der igen er plads til det i vandløbene og derved mindske presset nedstrøms. I projektet deltager Videncentret for Landbrug, Aarhus Universitet, GEUS, Dansk Hydraulisk Institut, Orbicon, 2 landbrugsrådgivningsfirmaer og 2 kommuner udover Horsens Kommune. Omløbsstryg og forbedret sluse - er udført Påtænkte projekter Havnearealerne hæves så de udgør et dige Sluseport i Bygholm Å Dæmning mellem lossepladsen og sydsiden af Horsens Fjord med højvandssluse 13

14 Redegørelse Hvem har ansvaret? Når skybruddet eller stormfloden kommer, og vandet begynder at løbe de forkerte steder hen, er det med at være forberedt. Men hvem har ansvaret for at forebygge eller afhjælpe skader? Kommunens ansvar Horsens Kommune har ansvar for alle fælles anlæg, offentlige arealer, kommunens veje, kommunale institutioner samt offentlige ledningsanlæg. Service og Beredskab, Politi og Beredskabsstyrelsen har ansvaret for at pumpe vand væk fra kritiske offentlige steder, omlægge trafikken og tage hånd om vitale dele af den kommunale service. Det kan f. eks være at bistå med at sikre, at børn fra oversvømmede institutioner kan passes andre steder, at ældre evakueres og ved udbringning af mad og medicin til de, der har behov. Service og Beredskab er ydermere ansvarlig for at yde en forsvarlig akut indsats, hvis situationen er til fare for mennesker, samfundsmæssige værdier eller miljøet. Der vil ofte være behov for en prioritering af indsatserne, således at situationer, hvor mennesker er i fare har førsteprioritet. Forsyningsselskabets ansvar Horsens Vand A/S har ansvar for afledning af den del af regnvandet, som ledes til forsyningens afløbssystem fra befæstede arealer, tage, veje, fortove mv. Afløbssystemet skal have en kapacitet, så det lever op til det serviceniveau, der er fastsat i Spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastsætter, at kloaksystemet skal kunne klare en 5-årshændelse i separatkloakerede områder og en 10-års hændelse, hvor der er fælleskloakeret. Der er indregnet en overkapacitet i ledningsnettet, som beskrevet på s. 22. Horsens Vand A/S har ikke ansvaret for eksempelvis vand i kældre, det er ejerens eget ansvar. Det gælder både spildevand og regnvand. Det er ikke muligt at udbygge kloaksystemet, så det kan klare en hvilken som helst regn. Det vil kræve meget store rør og bassiner og vil blive alt for dyrt. Der vil derfor være situationer, hvor kloakken ikke kan rumme al regnvandet, som derfor vil stuve op over terræn. Det er de situationer, vi skal forberede os på med beredskab og ved at klimasikre bygninger og anlæg, der ligger hvor vandet samler sig eller strømmer af. Grundejerens ansvar Grundejer, husejer, virksomhedsejer m.fl. har selv ansvaret for den del af afløbssystemet, der ligger på egen matrikel. Det gælder både i fælles- og separatkloakerede oplande. Grundejer skal især være opmærksom hvis nærområdet tidligere har været oversvømmet eller hvis bygningerne ligger lavt. I så fald vil der efter al sandsynlighed kunne ske oversvømmelser igen. Borgere, foreninger, institutioner og virksomheder opfordres til at gennemgå deres ejendom, for at finde ud af om bygninger og afløb kan modstå de kommende udfordringer. Hjælp til selvhjælp montere højvandslukke på afløb, der blokerer for indtrængende kloakvand terrænregulere eller forhøje kanter ved lyskasser og kældernedgange begrænse faste belægninger, så mest muligt regnvand kan sive ned i jorden Du kan finde flere gode råd på 14

15 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Hvordan er klimakortene udarbejdet- og hvad viser de? Horsens Kommune har udarbejdet følgende kort for at få et overblik over oversvømmelser fra vandløb, stormflod og nedbør og hvilke konsekvenser dette vil have: Sandsynlighedskort, der viser, hvor der vil ske oversvømmelser fra vandløb, nedbør og hav i Værdikort, der viser hvor i kommunen, der er områder, der indeholder værdier, der skal passes særligt på ved oversvømmelse. Det drejer sig f.eks om sygehus, plejehjem, renseanlæg, transformatorstationer og andet, hvor der er menneskeliv på spil, noget der kan skabe forurening, sætte samfundet i stå eller ødelægge store materielle værdier. Risikokort. Sandsynlighedskortet og værdikortet er ganget sammen (Risiko = Sandsynlighed X Værdi), og viser om der er stor eller lille konsekvens ved oversvømmelse indenfor oversvømmelsestruede områder. Hvordan kortene er lavet, er beskrevet på de følgende sider, hvor de også er vist i et større målestoksforhold. En mere detaljeret beskrivelse af kortene og deres fremstilling kan ses i Bilag 1, Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling, der ligger som et selvstændigt hæfte. Sandsynlighedskortet viser, hvor der vil ske oversvømmelser fra vandløb, nedbør og hav i 2050 Sandsynlighedskort Sandsynlighedskort 5 års hændelse (p = 0,2) 10 års hændelse (p = 0,1) 20 års hændelse (p = 0,05) 50 års hændelse (p = 0,02) 100 års hændelse (p = 0,01) Værdikortet viser et samlet billede af konsekvenser for mennesker, natur og miljø, samfund og økonomi ved oversvømmelse. Risikokort Risikokort Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Nogen risiko Lille risiko Værdikort Tegnforklaring Værdikortlægning: total (vægtet) >4 Risikokortet er en kombination af værdikort og sandsynlighedskort. Kortet giver et billede af, hvor der er områder med stor værdi, der også har stor risiko for oversvømmelse. Obs! Kortene er vejledende. Der er mange usikkerheder i det materiale, der er baggrund for dem. De giver derfor kun et overordnet et billede af, hvad der kan ske ved et voldsomt skybrud eller en stormflod. 15

16 Risikobilledet Hvordan kortene er udarbejdede Sandsynlighedskort, se side 19 Sandsynlighedskortet er lavet med følgende indhold: Oversvømmelse fra stormflod Oversvømmelse fra nedbør Oversvømmelse fra vandløb De 3 kort er lagt oven på hinanden. Hvis der har været overlap mellem kortene, er den højeste sandsynlighed valgt. De 3 kort er ikke vist i denne plan, det er alene sandsynlighedskortet. Eksempel: Hvis et område oversvømmes af havet ved en 5 års hændelse og af nedbør ved en 20 års hændelse, har området fået en sandsynlighed for en 5 års hændelse. Sandsynlighedskortet viser således oversvømmelse fra hhv. vandløb, nedbør og havet ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelse i Oversvømmelser fra kloaknettet er ikke medtaget i sandsynlighedskortet. Det skyldes, at kloaknettet i 2050 forventes at være renoveret i forhold til i dag. Spildevandskortlægningen er lavet ud fra det nuværende kloaknet, og giver derved ikke et retvisende billede af en oversvømmelse i Oversvømmelseskort for stormflod Oversvømmelseskortet for stormflod viser hvilke områder, der kan blive oversvømmet kortvarigt ved en stormflodshændelse. Havvandsstigning Horsens Kommune antager at havvandet vil stige 1 m inden for de næste 100 år. Denne antagelse er taget på baggrund af DMI anbefaling (se afsnit havvandet stiger ). I 2050 antages havvandsstanden at være 40 cm højere end i dag. Stormflod Vandstanden ved de valgte stormflodshændelser (5, 10, 20, 50 og 100 år) for 2010 er beregnet statistisk ud fra historiske hændelser. Stormflodshændelse års hændelse 1,4 m 1,8 m 10-års hændelse 1,6 m 2,0 m 20-års hændelse 1,8 m 2,1 m 50-års hændelse 2,0 m 2,4 m 100-års hændelse 2,0 m 2,6 m Skemaet viser vandstanden under stormflodshændelser i dag (2010) og i år Vandstanden ved de 5 valgte stormflodshændelser i 2050, er den beregnede vandstand for 2010 plus den forventede havstigning, dvs. 40 cm i Kortet viser ikke noget om, hvor lang tid vandet forventes at stå så højt Oversvømmelseskort for nedbør Oversvømmelseskortet for nedbør viser hvor regnvandet samler sig i lavninger i terrænet. Kortet er lavet på baggrund af Region Midt s skybrudskort. Regnhændelser 2010 Klimafaktor ( 5-års 29 mm 1,11 46 mm regnhændelse 10-års 34 mm 1,14 54 mm regnhændelse 20-års 39 mm 1,15 69 mm regnhændelse 50-års 60 mm 1, mm regnhændelse 100-års 91 mm 1, mm regnhændelse Skemaer viser regnmængderne for en 4 timers regn i år 2010 og 2050 og klimafaktorerne for de 5 regnhændelser. 1)

17 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Regnmængden ved de valgte nedbørshændelser for 2010, er beregnet statistisk ud fra historiske nedbørshændelser. Klimafaktoren er den procentdel, som det forventes, at nedbøren ændrer sig pga. klimaændringerne. I oversvømmelseskortet for nedbør har vi fjernet 50 mm regn, som vi forventer løber til spildevandssystemet, stiller sig i ujævnheder og nedsiver. Kortet viser ikke, hvor lang tid vandet forventes at være på terræn. Oversvømmelseskort for vandløb Oversvømmelseskortet for vandløb viser hvilke arealer der kan forventes at blive oversvømmet ved en vandstandsstigning i vandløbene i forbindelse med regn. Vandstanden i vandløbene ved de 5 valgte oversvømmelseshændelser for 2010 er beregnet statistisk ud fra historiske hændelser ved en målestation ved Voervadsbro i Gudenåen Hansted Å, Gudenå, Mattrup Å, Ørskov Bæk, Øl-sted Å, Bygholm Å og Hatting Bæk er kortlagt. De resterende vandløb i kommunen vil efterfølgende blive kortlagt. Oversvømmelses hændelser 5-års regnhændelse 10-års regnhændelse 20-års regnhændelse 50-års regnhændelse 100-års regnhændelse 2010 Klimafaktor (1) ,9 m 1,11 1,0 m (1,0m) (2) 1,0 m 1,14 1,25 m 1,0 m 1,15 1,25 m 1,25 m 1,17 1,5 m 1,5 m 1,18 1,8 m (1,5 m) (3) Skemaet viser vandstanden ved 5 oversvømmelseshændelser for vandløb (5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser) i dag (år 2010) og i 2050, samt klimafaktorerne. Klimafaktoren er den samme som for regn. (1) Klimafaktorerne er fra Naturstyrelsens vejledning, klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. (2) Data for en 5-års hændelse i år 2010 vises som 1,0 m, da kortmaterialet kun viser vandstandsstigning fra 1-1,5 m. (3) Data for en 100-års hændelse i år 2050 vises som 1,5 m, da kortmaterialet kun viser vandstandsstigning fra 1-1,5 m. Værdikortet, se side 20 Værdikortet viser de økonomiske, menneskelige, natur- og miljømæssige og samfundsmæssige omkostninger/tab ved oversvømmelser. Horsens Kommune har værdisat omkostningerne eller tabet ved oversvømmelse af bebyggelse til forskelligt formål, veje, jernbaner, forsyningsanlæg og andre tekniske anlæg samt kultur- og naturområder. Analysen af konsekvenser ved oversvømmelse er udført for følgende temaer mennesker natur og miljø samfund økonomi Temaerne er vurderet i forhold til følgende: Mennesker De menneskelige omkostninger ved oversvømmelse ved påvirkning af sundhed og sikkerhed, samt sociale omkostninger f. eks forringet levestandard. Natur og Miljø Omkostninger ved skader fra oversvømmelser på naturområder, samt omkostninger ved forurening forårsaget af oversvømmelse. 17

18 Risikobilledet Samfund De samfundsmæssige omkostninger ved forstyrrelse, forringelse eller tab forårsaget af oversvømmelser (f.eks. påvirkning af transportsystemet, tekniske anlæg, naturområder, erhvervsområder, fortidsminder mv.). Økonomi De økonomiske omkostninger ved skader fra oversvømmelser på bygninger og landbrugsarealer. Konsekvensen for de 4 temaer er vurderet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 angiver lille konsekvens og 5 angiver stor konsekvens. Den økonomiske omkostning er kun vurderet på bygninger, kældre og landbrugsareal. På bygninger er der sat en skadesværdi på 0,5 mio. kr. pr 150 m 2. På kældre er der sat en skadesværdi på 0,1 mio. kr. pr. 150 m 2. For landbrugsarealer er der sat et afgrødetab til 0,55 kr. pr m 2. Værdikortet er et samlet kort for de 4 temaer med følgende vægtning af temaerne: Vægtningen viser, at indsatsen mod oversvømmelser i Horsens Kommune vil blive prioriteret højest i områder, hvor de menneskelige/samfundsmæssige omkostninger er størst. Vægtningen betyder feks. at oversvømmelser i boligområder må ske 5 gange sjældnere end i naturområder. Risikokortet, se side 21 Risikokortet er en kombination af sandsynlighedskortet og værdikortet, og viser, hvor der er sandsynlighed for oversvømmelse sammenholdt med hvilke omkostninger, det vil have det pågældende sted. Kortet viser situationen i år Metoden giver et billede af, hvor der er områder med stor værdi, der også har stor risiko for oversvømmelse, og er et redskab til at prioritere de områder, hvor der skal gøres en indsats for at undgå oversvømmelser. 18

19 Risikobilledet Sandsynlighedskort 2050 Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Tegnforklaring Sandsynlighedskort: total 5 års hændelse 10 års hændelse 20 års hændelse 50 års hændelse 100 års hændelse 19

20 Risikobilledet Tegnforklaring Værdikort Værdikortlægning: total (vægtet) > 4 lille omkostning nogen omkostning middel omkostning store omkostninger maksimal omkostning 20

21 Risikobilledet Risikokort Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Risikokort Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Nogen risiko Lille risiko 21

22 Risikobilledet Grundvand Klimaændringerne medfører nogle steder stigninger i grundvandsstanden pga. forandringerne i nedbør, temperatur og fordampning. Modelresultater viser, at de disse effekter af klimaforandringerne ikke forventes at få nogen særlig stor betydning i Horsens Kommune. Derimod forventes der at ske en indirekte påvirkning af grundvandet pga. ændret arealanvendelse og dræning, samt at oppumpning af grundvand ændres, når vi får varmere og tørrere somre. I forbindelse med skybrud vil risikoen for oversvømmelse af kældre samt påvirkning af kloaknet og infrastrutur øges, fordi det terrænnære grundvand er stigende. Hvor der drænes i det åbne land, vil det stigende terrænnære grundvand medføre mere vand i dræn og dermed en øget tilførsel af vand til vandløb og søer. Der er udarbejdet kort, der viser hvor det terrænnære grundvand kan forventes at stå i fremtiden, og dermed hvor det kan give udfordringer at håndtere de indirekte effekter af ændringerne. Grundvandsforholdene er ikke medtaget i risikokortene, men problematikken inddrages ved planlægning og konkrete bygge- og anlægsprojekter. I bilag 2 kan man læse mere om hvad grundvandskortene viser, og hvordan der udarbejdede. Kortene viser dybden til grundvandet. Det øverste viser hvor der er størst risiko for, at grundvandet står tæt på terræn i dag. Den røde farve viser, hvor grundvandet står tættere end 0,5 m til terræn, den gule angiver en dybde mellem 0,5 og 2 m, og den grønne en dybde større end 2 m. Det nederste kort viser, hvor der er områder med størst risiko for, at der står grundvand tættere end 0,5 m under terræn i dag og i et fremtidigt klima. De mørkeblå områder er for klimaet i dag og de lyseblå for det fremtidige klima. Udsnit at kortene er også tilgængelige på kommunens WebKort og/eller WebGis. Spildevand - serviceniveau Horsens Kommune har i Spildevandsplan defineret et serviceniveau, som Horsens Vand A/S skal dimensionere afløbssystemerne efter. Serviceniveauet følger den nationale praksis. I separatkloakerede oplande dimensioneres regnvandsledningerne, så der maksimalt sker overvømmelse på terræn ved en 5-års hændelse. I fælleskloakerede oplande, hvor der sker oversvømmelse med opblandet spildevand, er fællesledningen dimensioneret, så der maksimalt sker oversvømmelser på terræn ved en 10- års hændelse. Afløbssystemet dimensioneres 30 % større for at tage højde for klimaændringer, byfortætning og beregningsusikkerheder. Kommer der mere vand end der er kapacitet til, vil der komme vand på terræn. Ved ekstreme regnhændelser vil der kunne ske oversvømmelser på udsatte steder. Horsens Vand A/S har udarbejdet kort der identificerer, hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse. Kortene kan bruges til at forebygge og prioritere indsatsen for at undgå eller minimere skader fra oversvømmelse. 22

23 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Oversvømmelse fra afløbssystemet Oversvømmelseskortet viser, hvor der sandsynligvis vil stå vand op af brønde eller riste, som efterfølgende løber ud på terræn. Kortet er lavet ud fra en endimensionel dynamisk afløbsmodel, der ud fra afløbssystemets kapacitet beregner, hvor vandet vil komme op på terræn ved en 5, 10, 20, 50 og 100 års regnhændelse. De røde, gule, og grønne farver viser, hvor lang tid vandet vil være på terræn, inden der igen er plads i afløbssystemet. Der er i første omgang kun udarbejdet kort for Horsens by. Horsens Vand A/S vil inden for en årrække udarbejde kort for de resterende byer i kommunen. $ En foreløbig tidsplan for kortlægning af kloaksystemet i byerne i Horsens Kommune. Der skal dog tages forbehold for ændringer i planen. Kortet viser hvor der forventes at stå vand på terræn ved en 20 års regnhændelse i En grøn prik markerer at der vil være vand på terræn i < 15 minutter, den gule farve i minutter, og den røde farve i > 30 minutter. Hver prik er en brønd. Brædstrup Nim Østbirk Gedved ØSTJYSKE MOTORVEJ Hovedgård Lund Egebjerg Søvind Endelave Hatting ØSTJYSKE MOTORVEJ Horsens se vedstående kort VESTVEJEN Horsens Kommune, GST 23

24 Risikobilledet 2 1 Risikokort Maksimal risiko Stor risiko Middel risiko Nogen risiko Lille risiko 5 A

25 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Udpegning af risikoområder Udpegning af risikoområder Risikoområder er udpeget efter følgende forudsætninger: Kun større, sammenhængende områder er taget med, hvilket betyder, at spredte områder med høj risiko ikke er udvalgt. Områder, der er udpeget, har enten stor sandsynlighed for oversvømmelse, store omkostninger eller stor risiko. Område 1 Klosterkær og Gudenådalen mellem Mossø og Højlundvej Området indeholder Veje og bebyggelse, herunder fredet bygning (Papirmøllen) EF habitatsområde, EF Fuglebeskyttelsesområde, Natura 2000 Habitatnaturtyper: rigkær, tidvis våd eng, elle- og askeskov og bøg på mor med kristtorn Beskyttede naturtyper: vandløb, mose, sø og overdrev Årsag til udpegning Vandløb og Mossø: 5-årshændelse oversvømmer Papirmøllen, naturområder, Gl. Rye Vej. 10-årshændelse oversvømmer Klostermøllevej Handling 1 Naturarealer skal søges udvidet, og der skal etableres pleje på naturområder for at skabe en robusthed. 2 Det vurderes ikke at være et problem, at vejene oversvømmes. 3 Naturstyrelsen gøres som ejer af Papirmøllen opmærksom på oversvømmelse. 1 Horsens Kommune 2 Horsens Kommune 3 Naturstyrelsen Område 2 Gudenådalen mellem Højlundvej - Vilholtvej Området indeholder Natura områder Habitatnaturtyper: rigkær, tidvis våd eng, elle- og askeskov, surt overdrev og hængesæk Beskyttede naturtyper: vandløb, overdrev og sø Veje Årsag til udpegning Vandløb: 5-årshændelse oversvømmer dele af Højlundvej/Viltholtvej. Naturområder oversvømmes. Handling Naturarealer skal søges udvidet, og der skal etableres pleje på naturområder for at skabe en robusthed. Overholdelse af vandløbregulativet undersøges. Horsens Kommune 25

26 Risikobilledet Område 3 Sti dsmøllevej ved Mattrup Å Området indeholder Vej Årsag til udpegning Vandløb: Vejen oversvømmes ved 5-årshændelse Handling Undersøges nærmere Horsens Kommune Område 4 Mattrupvej ved Mattrup Å Området indeholder Vej Årsag til udpegning Vejen oversvømmes ved en 5-årshændelse Handling Undersøges nærmere Horsens Kommune Område 5 Tirsvadvej, Fuglrisvej ved Mattrup Å Området indeholder Veje Årsag til udpegning Vandløb: Vejene oversvømmes ved 5-årshændelse Handling Undersøges nærmere Horsens Kommune Område 6 Ørskov, Ørskov Bæk Området indeholder Vej Årsag til udpegning Vandløb: Hundshøjvej, Kirkevej og Søkærvej oversvømmes ved 5-årshændelse. Handling Overholdelse af regulativet undersøges. Horsens Kommune 26

27 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Område 7 Ll. Hansted Å opstrøms Egebjergvej Området indeholder Veje og bebyggelse Beskyttede naturtyper: mose, eng, overdrev, sø og skov Årsag til udpegning Vandløb: Skovvej oversvømmes ved en 10-årshændelse og sidevej til Hanstedvej oversvømmes ved 5-års hændelse. Ejendomme trues af oversvømmeelse ved 50-års hændelse Handling Overholdelse af vandløbsregulativet undersøges. Veje: Vandslug og risiko for opstuvning undersøges. Der har dog ikke hidtil været problemer. Beredskab ved Vandværkssøen overvejes. Konsekvenser for naturen undersøges. Horsens Kommune evt lodsejere Område 8 St Hansted Å mellem E45 og Egebjergvej Området indeholder 1. Kolonihaveområde og boliger 2. Veje Årsag til udpegning Vandløb: 1 Kolonihaveområde, boliger og ejendomme langs Egebjergvej, Åvej og Otto Ruds Vej oversvømmet ved 5-års hændelse. 2 Åvej er oversvømmet ved en 5-års hændelse Handling 1. Det undersøges, om dæmningerne ved vådområdet har en beskyttende virkning. 1. Horsens Kommune 2. Da Åvej er en privat vej er det lodsejernes ansvar, hvis vejen skal sikres Område 9 Brigsted Området indeholder 1. Vej 2. Naturområder Årsag til udpegning Havet 1. Vorsøvej er oversvømmet flere steder ved en 5-årshændelse 2. Naturområder oversvømmes ved en 5-års hændelse Handling 1. Hvor Vorsøvej er privat vej, er det lodsejernes ansvar, hvis den skal beskyttes. Hvor den er offentlig vej vurderes det, at det ikke er et problem, at den oversvømmes. 2 Konsekvenser for naturen undersøges 1. Lodsejerne/ Horsens Kommune 2. Horsens Kommune 27

28 Risikobilledet Område 10 Vestvejen/Ølsted Å Området indeholder Vej Årsag til udpegning Vandløb: Vestvejen oversvømmes ved 50-års hændelse Handling Det vurderes pt. ikke at være behov for handling. Horsens Kommune Område 11 Hatting Området indeholder Veje og bebyggelse Årsag til udpegning Vandløb: Oensvej, Mejerivej, Stationsvej, Storegade, Bakkevænget samt enkelte boliger oversvømmes ved 5-årshændelse Handling Udarbejdelse af plan for afhjælpning. Evt mulighed for opstuvning opstrøms undersøges. Horsens Kommune, Horsens Vand A/S Område 12 Horsens by Området indeholder Boliger, institutioner, tekniske anlæg, veje mv. Årsag til udpegning Vandløb: Områder formodes oversvømmet af vandløb ved kraftigt nedbør Stormflod: Herunder ses oversvømmelser ved en 5-årshændelse 28

29 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Herunder ses oversvømmelser ved en 100-årshændelse Handling Udarbejdelse af en hydraulisk model der tager højde for vandløb, spildevandssystemet og havstigning. Udarbejdelse af sikringsplan Horsens Kommune, Horsens Vand A/S Område 13 Nordkysten/Stensballe Området indeholder Boliger, veje Årsag til udpegning Stormflod 1. Enkelte ejendomme ved Strandpromenaden og Sølystvej, samt Husoddevej oversvømmes ved 5-års hændelse 2. Strandpromenaden ved en 50-års hændelse 3. Sølundsgade, Svendsgade ved 100 års hændelse 4. Campingpladsen ved 100 års hændelse Handling 1. Det undersøges hvordan Sølystvej sikres, evt skal der bygges et dige langs vejen. 2. Det vurderes, at der pt. ikke er behov for handling. En del af Strandpromenaden sikres i forb. med udbygning af havnen. 3. Sikres i forb. med udbygning af havnen. 4. Ingen handling 1.-4.Horsens Kommune Område 14 Endelave Området indeholder 1. Havn, veje, tekniske anlæg 2. Boliger og sommerhuse 3. Natura 2000 områder 4. Beskyttede naturtyper Årsag til udpegning 1. Oversvømmelse af havn, veje og genbrugsplads ved 5-årshændelse 2. Oversvømmelse af bebyggelse og sommerhusområde 3. Oversvømmelse af beskyttede naturområder Handling 1. Havnen og Kongevejen skal sikres. Genbrugspladsen flyttes Plan for den fremtidige udvikling af Endelave Horsens Kommune 29

30 Risikobilledet H B E A C F G D I K J Geodatastyrelsen 30

31 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kendte oversvømmelsesområder De viste udpegninger er foretaget af Horsens Vand A/S og Trafikafdelingen, Horsens Kommune, og er lokaliteter, hvor der i dag er kendskab til oversvømmelser ved regn og tøbrud. Der kan være flere steder i kommunen, hvor der er oversvømmelser. Har du kendskab til andre oversvømmelsesområder end dem, der er nævnt her, kan de indrapporteres til Horsens Vand A/S eller Horsens Kommune. A Højtholmvejs udmunding i Tyrstingvej Oversvømmelser ved tø og skybrud. Skyldes muligvis manglende drænledninger og grøfter. Løsningsforslag: Dræning af markarealer. Dræn/vejgrøfter i vejrabatareal Evt. nyt underløb på tværs af Tyrstingvej : Markarealer lodsejere Vejareal Horsens Kommune B Brædstrup, Drosselvej Overfladevand fra området udledes til en rørlagt grøft. Der er sat en vandbremse på udløbet for at overholde udledningstilladelsen, men da der ledes uvedkommende vand (drænvand) i regnvandsledningen, stuver vandet tilbage i ledningssystemet pga. vandbremsen og pga. den lille kapacitet i den rørlagte grøft. Vandet stuver derved tilbage i ledningssystemet og giver problemer ved Drosselvej. Løsningsforslag 1. Etablere yderligere et bassin ved udløbet. 2. Evt. fritlægge den rørlagte grøft 3. Afskære drænvandet Horsens Vand A/S, Horsens Kommune og drænejer C Brædstrup, sydbyen I den sydlige ende af Brædstrup kan der være problemer med afledning af vand til Åstrup Bæk i skoven. Bækken har ikke tilstrækkelig kapacitet, og vandet stuver derved tilbage i ledningssystemet. Løsningsforslag Forsinkelse i oplandet Horsens Vand A/S D Søvind Ved skybrud, længerevarende regn eller tøbrud opleves oversvømmelse fra Søvind Bæk, der løber i gennem Søvind by. Søvind Bæk har et stort opland inden bækken når Søvind by, derudover er der spærringer og mange regnvandsudløb uden forsinkelse til Søvind Bæk. Løsningsforslag 1. Ændre bækkens forløb 2. Tilbageholde vandet i oplandet 3. Fjerne spærringer 4. Forsinke regnvandet fra regnvandsudløb Horsens Kommune, Horsens Vand A/S, drænejere 31

32 Risikobilledet E Østbirk Storegade ligger lavt, så når det regner meget er der problemer med vand i kældrene fra både fælleskloakeret og separatkloakeret opland. Dette skyldes formentlig spildevandssystemet samt afstrømmende vand fra opland og dræn. Der er et begrænset kendskab til ledningssystemet, og der er derfor pt. ved at blive lavet tv-inspektion. Løsningsforslag Når spildevandssystemet er kortlagt, vil der blive lavet en 5-årig projektplan for Østbirk. Der skal fjernes uvedkommende vand fra dræn mv. Horsens Vand A/S, Horsens Kommune F Gedved Der er problemer med oversvømmelse fra det fælleskloakeret opland ved Vestervej. Der trænger uvedkommende vand ind i spildevandsledningen. Desuden er der problemer ved tøbrud, da området ligger lavt. I den sydlige del af Gedved er der to ejendomme, der har problemer med oversvømmelse fra vandløbet. Løsningsforslag Fjernelse af uvedkommende vand Horsens Vand A/S, Horsens Kommune, drænejere G Hovedgård 1. Der er ofte oversvømmelser fra Ørskov Bæk, som løber over sine bredder ved Fruens Have. Der er mange udløb til bækken ved Fruens Have, og bækken er ikke stor nok til at modtage overfladevandet. Når Ørskov Bæk står over sine bredder, opleves desuden oversvømmelser fra kloakken ved Vestergade, da vandet stuver tilbage i ledningssystemet. 2. Frydsvej 3 oplever oversvømmelse fra en rørlagt grøft, der er fritlagt ved savværket. 3. Skolen oplever oversvømmelse pga. rødder i kloakken Løsningsforslag 1. Der etableres bassiner i oplandet, drænvand kobles fra spildevandssystemet og ledes til Ørskov Bæk længere nedstrøms. 2. Overfladevand forsinkes opstrøms savværket, grøften fritlægges evt. og egnede arealer til oversvømmelse findes. 3. Kloakken renoveres, separatkloakering 1. Horsens Vand A/S, Horsens Kommune 2. Horsens Kommune, evt. lodsejer 3. Horsens Kommune H Sønder Vissing Ved tøbrud afstrømmer overfladevand fra marker og opland omkring Sønder Vissing til afløbssystemet, hvilket forårsager oversvømmelse fra fælleskloak. Løsningsforslag Sikre at overfladevandet ledes til områder, hvor det ikke gør skade Horsens Kommune, lodsejere, 32

33 Risikobilledet Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan I Stensballe Problemer med oversvømmelser af fælleskloakeret spildevand ved Clarasvej. Dette skyldes fejltilslutninger i oplandet samt utætheder på spildevandssystemet, således at regnvand løber ind i spildevandsledningen og overbelaster systemet. Løsningsforslag Ledningssystemet undersøges nærmere, og konstaterede fejltilslutninger i afløbssystemet rettes. Horsens Vand A/S, grundejere og Horsens Kommune. J Midtbyen Bygholm Å Der er ikke etableret højvandsklapper på alle udløb til Bygholm Å. Ved stormflod kan der således ske oversvømmelse i oplandet til udløb, hvor der ikke er etableret højvandsklapper. Rækkefølge for oversvømmelser: 1. Lystbådehavnen 2. Havnen ved Ove Jensens Allé 3. Høegh Guldbergs Gade ved Bilka 4. Sct. Helene Vej 5. Åboulevarden 6. Emilies Plads Løsningsforslag Som en del af løsningen etableres der højvandsklapper på alle udløb til Bygholm Å. Horsens Vand A/S og Horsens Kommune K Sydbyen, ved Dagnæshallen I sydbyen er der problemer omkring Dagnæshallen pga. oversvømmelse fra Dagnæs Bæk. Dagnæshallen ligger lavt og Dagnæs Bæk er fritlagt ved Dagnæshallen, så når det regner meget og det fælleskloakerede opland aflaster til overløb til Dagnæs Bæk, oversvømmes området ved Dagnæshallen med regn- og spildevand. Løsningsforslag Etablere forsinkelsesbassiner i oplandet, Separatkloakere afhjælper oversvømmelse med spildevand. Undersøge om grødeskæring kan afhjælpe problemet Undersøge om rørunderføringen er for lille. Forbedre vejafvanding Horsens Vand A/S, Horsens Kommune 33

34 Handlingsplan Prioritering af fokusområder På nedenstående figur er de enkelte risikoområder (ikke de kendte oversvømmelsesområder) placeret i forhold til, hvor store omkostninger, der vil være ved oversvømmelse. Figuren bruges til at prioritere områderne. Alle områderne har høj sandsynlighed for oversvømmelse. Områder med lille omkostning er i det grønne felt, områder med kristiske omkostninger er i det røde. 5 år a a Kommunen har valgt at fokusere på de 4 mest kritiske områder først. Disse områder samt forslag til indsats i området beskrives kort. En mere udførlig handlingsplan laves efter vedtagelse af klimatilpasningsplanen. De resterende områder vil omfattes af en revision af klimatilpasningsplanen. Hvis der opstår projekter indenfor et af disse områder inden da, der kan være med til at minimere risikoen for oversvømmelse, vil dette naturligvis blive udført. Område 12 Horsens Området omfatter havnen, dele af den indre by og Bygholm Park, der er oversvømmet ved en 5-års stormflodshændelse i 2050 (2,4mDVR90). Som beskrevet andet sted er der planer om at hæve terrænet på havnen, så det fungerer som dæmning i forhold til de bagvedliggende arealer, og evt. bygge en sluse i Byghom Å og Dagnæs Bæk, som sikring mod stormflod. Oversvømmelseskort for nedbør og hav er lavet uafhængigt af hinanden. Der skal derfor laves en samlet model for vandløb, kloak og havvand. Modellen skal bruges til at lave en samlet plan for hvordan oversvømmelser kan undgås. 10 år Sandsynlighed 20 år 50 år 100 år Lille Nogen Middel Stor Kritisk Omkostning Geodatastyrelsen 34

35 Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen Handlingsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Område 11 Hatting Området omfatter arealet langs Hatting Bæk og ved Storegade, Stationsvej og Mejerivej og er afgrænset af en 100-års hændelse i Der kan være problemer ved kraftige regnskyl. Problemet skyldes især at bækken svømmer over. Der kan desuden stå vand i viadukten under banen. Der skal udarbejdes supplerende data for terræn og en samlet model, der indeholder relevante data for spildevand, regn, vandløbløsningsmodeller. Derefter skal der udarbejdes løsningsmodeller. En af dem kan være, at tilbageholde vandet i bækken på engene syd for byen. Område 14 Endelave Området omfatter havnen, Endelave Strandvej samt Gøgeurtvej og Hjertegræsvej, der vil være oversvømmet allerede ved en 5-års hændelse i 2050 (1,8 m DVR90). Der skal laves en plan for den samlede vejbetjening af øen og for hvordan adgangen til øen sikres. Område 8 St. Hansted Å mlm E45 og Egebjergvej Området omfatter kolonihaverne ved Løvhøj og områder langs Egebjergvej, Åvej iog Otto Ruds Vej. Det skal undersøges i hvor høj grad de nye vådområder ved St. Hansted Å har en positiv indflydelse på oversvømmelserne. Vådområderne indgår på nuværende tidspukt ikke i højdemodellen. På baggrund af disse data skal der udarbejdes en plan for, hvordan evt. oversvømmelser kan undgås. Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen 35