Kunst og kultur som bærer og udvikler af kulturhistorisk viden Oplæg v. Ellen Braae, Professor, Københavns Universitet, Skov & Landskab,

Transkript

1 Opsamling på workshoppen om kunsten og kulturens potentiale i forbindelse med udviklingen af et bæredygtigt samfund. Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Telefon Telefax post@kulturstyrelsen.dk oktober 2012 Det Internationale Kulturpanels arbejdsgruppe, bæredygtighed Det Internationale Kulturpanels arbejdsgruppe om bæredygtighed afholdte den 16. august 2012 en workshop for ca. 60 særligt inviterede ressourcepersoner omkring kunsten og kulturens særlige plads i den nationale og globale dagsorden om bæredygtighed. Hovedbudskaber som udfoldes i rapporten herunder - er: At se værdien i det værdiløse - kunsten og kulturens helt store bidrag til bæredygtighedsdiskussionen er evnen til at se det unikke i og skabe værdier i dét, vi betragter som værdiløst At gøre bæredygtighed sanselig - kunsten og kulturen kommunikerer kompleksiteten i bæredygtighedsbegrebet og gør det sanseligt. Kunsten og kulturens produkter leverer ikke én æstetik for bæredygtighed, men mange forskellige og peger dermed også på kompleksiteten i begrebet. Erhvervsudvikling er ny kulturudvikling - i et bæredygtighedsperspektiv bliver det meget vigtigt, at udvikling herunder erhvervsudvikling også er udvikling af en ny kultur. I et bæredygtighedsperspektiv er et kvantitativt vækstbegreb, der står alene, ikke ønskeligt Kunsten skaber rum for erkendelse og udvider ofte demokratiet ved at ytre sig. Kunst kan fungere som lup, og sætte en bestemt ting under behandling i sanselig form eller som proces. Transformation som værditeoretisk grundbegreb synes at være udgangspunktet for kunstens og kulturens nye rolle i den globale dagsorden. Om workshop: Målet for workshoppen den 16. august 2012 var at opsamle erfaringer og viden i fælles redskaber og praksisorienterede principper, der kan anvendes på tværs af specifikke fagområder inden for kunst/kultur. Workshoppen var struktureret omkring fire temaer, som blev perspektiveret i 4 korte oplæg og derefter diskuteret i workshops. De fire temaer var: Kunst og kultur som bærer og udvikler af kulturhistorisk viden Oplæg v. Ellen Braae, Professor, Københavns Universitet, Skov & Landskab, LIFE. J.nr.:

2 Kunst og kultur som udvikler af en æstetik for bæredygtighed Oplæg v. Pernille Stockmarr, MA, Ph.D. Fellow, Amanuensis, Center for Designforskning. Kunst og kultur som bæredygtig helhedstænkning Oplæg v. Jan Gehl, Professor, Dr.Litt. Arch.MAA, GEHL Architects Kunst og kulturs evne til debat og formidling Oplæg v. kunstnergruppen Superflex Deltagerne i workshoppen kom fra et bredt sammensat udsnit af dansk kulturliv - små kreative erhvervsvirksomheder, designvirksomheder, arkitekter, billedkunstnere, skuespillere, festivaler og kulturpersoner med særlig interesse i feltet. Deltagerne repræsenterede både offentlige og private aktører. Kulturpanelets medlemmer var ligeledes inviteret og deltog i workshop. Workshoppen blev faciliteret af Charlotte Bagger Brandt. Jf. bilag, deltagerliste Arbejdsgruppens initiativer på baggrund af workshop 16. august 2012 Implementering af rapportens konklusioner. Der er behov for at skabe en bred tværfaglig kommunikationsplatform for den videre samtale. Arbejdsgruppen tager initiativer til: o Etablering af en tværfaglig kommunikationsplatform på de sociale medier. o Kommunikation via social platform af de gode eksempler nævnt i rapporten o Samtale med IKP om hvordan det værditeoretiske grundlag evt. kan implementeres på institutionelt niveau eksempelvis ved at styrke forskning, show cases og indarbejdelse i rammeaftaler. Udvikling af samarbejdsprojekter. Arbejdsgruppen sætter fokus på etablering af egentlige samarbejdsprojekter, som konkret afspejler kunstens og kulturens nye rolle. o Identificering gennem platform eller IKP af pilot-projekt, som kan eksemplificere det værditeoretiske grundlag og hovedbudskaberne fra workshop. o Støtte til pilotprojekt gennem ansøgning til styregruppen for Danmarks Internationale Kultursamarbejde samt evt. medfinansiering fra aktørerne i panelet. Danske eksempler i et internationalt perspektiv. De danske tværfaglige styrkepositioner og det værditeoretiske grundlag skal kvalificeres via et internationalt seminar om bæredygtighed i august Pilotprojektet kan være omdrejningspunktet sammen med allerede afsluttede projekter (eksempler fra rapporten) og tilsammen skal pege frem mod nye potentialer for dansk kultur i en international kontekst. 2

3 Kunsten og kulturens potentiale i forbindelse med udviklingen af en bæredygtig helhedstænkning - Rapport fra workshop den 16. august 2012 om kunstens og kulturens særlige plads i den nationale og globale dagsorden om bæredygtighed Kunst og kultur har potentiale til at blive en aktiv del af den nationale og globale dagsorden om bæredygtighed. Rapporten her søger at indkredse kunstens og kulturens mulighedsrum og potentiale, belyst ud fra fire forskellige tematiske vinkler: 1. Kunst og kultur som bærer og udvikler af bæredygtig kulturhistorisk viden, 2. Kunst og kultur som udvikler af en æstetik for bæredygtighed, 3. Kunst og kultur som bæredygtig helhedstænkning og 4. Kunst og kulturs evne til debat og formidling. Rapporten er struktureret efter de fire tematiske vinkler. Den tager udgangspunkt i et værditeoretisk grundlag, inspireret af de fire inviterede oplægsholdere: Ellen Braae, Pernille Stockmarr, Jan Gehl og Superflex og knytter dette sammen med kommentarer og inputs fra de inviterede ressourcepersoner, der deltog i workshoppen. Herefter vil der være konkrete nedslag i såvel interessante cases som i eksemplariske praksisformer, der fremafrettet kan inspirere og fungere som best practice eksempler indenfor feltet. Afsluttende vil der i hvert af de fire afsnit og ud fra de erfaringer og tanker, der fremkom på workshoppen, blive peget på såvel udfordringer i det videre arbejde, som på styrkepositioner inden for feltet, som der med fordel kan arbejdes videre med. Det forsøges desuden at anvise mulige retninger i det tværfaglige æstetiske /kulturelle/ kunstneriske felt, der kan bidrage til en større synlighed indenfor feltet kunst og kultur (bredt forstået) i samspil med den fremadrettede udvikling af en dansk position indenfor bæredygtig helhedstænkning. 1 - Kunst og kultur som bærer og udvikler af bæredygtig kulturhistorisk viden Kunsten og kulturens bidrag til at skabe en bæredygtig kulturhistorisk transformation, ligger i kunstens evne til at se værdien i det værdiløse (Ellen Braae). Kunsten og kulturen kan være med til at omskrive og omskabe værdier. Den kan således være med til at ændre vores syn og perspektiv på noget, der almindeligvis anskues som grimt eller ubrugeligt, og i stedet fremhæve dets latente kvaliteter, så de fremstår i et nyt lys. Således kan kulturen og kunsten bredt forstået være med til at transformere eksempelvis historiske byområder til ny brug. Denne måde at arbejde organisk med transformation og omdannelse rummer et stort potentiale, når den ses i et bæredygtighedsperspektiv. Styrken er, at man i stedet for at rive ned og bygge nyt, opskriver værdien af det tilstedeværendes kvaliteter ved at arbejde med kunst og kultur som transformator. Kunsten og kulturens helt store bidrag til bæredygtighedsdiskussionen er evnen til at se det unikke i og skabe værdier i dét, vi betragter som værdiløst. (Ellen Braae). 3

4 For at udfolde dette potentiale er det vigtigt, at kunsten og kulturen inkluderes i det generelle visionsarbejde for eksempelvis en by eller et geografisk område, eller for en sektor - herunder forskning og erhverv. Kunsten og kulturen må altså ud af sit eget felt og ind i andre områder. Igen og igen blev det slået fast på workshoppen, at hvis kunsten og kulturen skal stå stærkt i et bæredygtighedsperspektiv, er ét af dens store potentialer netop at fungere som transformator og skaffe nye perspektiver på en sag. For at dette transformationspotentiale skal kunne komme til udfoldelse, er det en forudsætning, at kunsten og kulturen indtænkes tidligt i processen, og at der skaffes et økonomisk råderum, som kan danne grundlag for arbejdet. Dette blev også understreget i præsentationen af Superflexs arbejde med områdeudvikling på Nørrebro, hvor Superkilen fremstod som en anderledes måde at arbejde med kunst på. En måde, der understøtter en social bæredygtig kultur. På området arkitektur/ bygningskultur (herunder nybyggeri og bevaring) samt byudvikling og kulturlandskaber, hvor man i forvejen står ganske stærkt i Danmark, vil potentialet kunne udvikles yderligere, hvis man understøtter en tværfaglig udvikling, hvor der også gøres plads til kunsten og kultur i visionsarbejdet. Hvis bæredygtighed som overgribende dagsorden skal gøres nærværende for en større offentlighed, må vi ikke reducere det til et spørgsmål om teknik og absolutte målsætninger. Så må vi arbejde med at indstifte mening og betydning, med at skabe en bredt funderet opmærksomhed på vores livsverden og dens begrænsede ressourcer. Dét er netop kunsten og kulturens metier, og her ligger både en enorm viden gemt og et enormt udviklingspotentiale. (Ellen Braae). Brugen af transformationstilgangen til bæredygtighed kræver et øget fokus på tværfaglighed samt en konkret og praksisorienteret planlægning. Et tværfagligt felt bestående af forskning, kultur og erhverv kan ved fælles arbejdsindsats gentænke vores brug af rum, materialer, ressourcer og processer. I et bæredygtighedsperspektiv bør alt vendes, drejes, bearbejdes, således at der skabes et nyt stærkt felt, hvor der tænkes organisk i forbindelse med fornyelse. Styrkeposition i feltet, der kan arbejdes videre med: En generel vilje til at tænke tværfagligt og samarbejde på tværs af områder og aktører, som fremadrettet kan understøttes yderligere Cases, hvor en mere organisk transformation finder sted i feltet byudvikling, bygningskultur, arkitektur og kulturlandskaber: Carlsberg (Vores By) Køge Kyst udvikling organisk byudvikling Kunst og arkitekturprojektet Urban Play 2012 (urbanplay.dk) Varde (udviklingen af det gamle industriområde) Prags Boulevard 43 & Jægersborgade (bottom up) (pb43.dk) Kunstprojektet VisitTingbjerg (visittingbjer.dk) Albertslund (syd) ( Klimakvarteret.dk 4

5 2 Kunst og kultur som udvikler af en æstetik for bæredygtighed Introduktionen af begrebet bæredygtig æstetik eller æstetisk bæredygtighed synliggør behovet for at ændre, tilføje, eller udvide, den gængse definition af bæredygtighed, hvor det miljømæssige, det økonomiske og det sociale, danner en trebenet struktur. Som det første afsnit i rapporten indkredsede, kan kunsten og kulturen forstået som det æstetiske felt - indtage en væsentlig rolle og tilføre værdi i den konkrete udfoldelse af en bæredygtig udvikling i eksempelvis byudvikling samt forvaltning af bygningsarv og arkitektur. Dette åbner op for ønsket om en bredere teoretisk forståelse af begrebet bæredygtighed, hvor tilføjelsen af et fjerde ben, der udgøres af det æstetisk - kulturelle kunne finde sted (Pernille Stockmarr). Alternativt kunne vores livsverden beskrives om et samspil mellem tre aspekter: det materielle (det fysiske), det dynamiske (processer i naturen og mellem mennesker) og det immaterielle (værdier). Kunsten og kulturen hører som værdibaseret område under det immaterielle, dog er kunsten også kendetegnet ved at indtage en form eller en proces. Derved kan kunsten og kulturens styrke i et bæredygtighedsperspektiv være at den kan sanseliggøre og kommunikere den kompleksitet, som bæredygtighedsbegrebet består af (Pernille Stockmarr). Kunsten og kulturens produkter leverer ikke én æstetik for bæredygtighed, men mange forskellige og peger hermed også på kompleksiteten i begrebet. Strategisk fremadrettet arbejde med bæredygtighedsfeltet indenfor kultur - design, mode og kunst - kan være med til at motivere og geare os til at tænke og agere mere bæredygtigt i vores hverdag. Hånd(værk) og (kunst)værk kan være med til at skabe en ærbødighed over for det håndgjorte, det lokale, det uperfekte og det unikke. Det kan på sigt bidrage til en bæredygtig udvikling af vores kultur og vores selvforståelse, som afløsning for den modernistiske tænkning, hvor nyt er lig med godt, og værdi udelukkende skabes ved ny produktion. I stedet for træder noget NYT på banen: Det sammenstillede, det genbrugte, det unikke og den organiske transformation, hvor nyt og gammelt væver sig ind i hinanden. Styrkeposition i feltet, der kan arbejdes videre med: En stærk dansk designtradition med høj kvalitativ standart Traditionen for at kombinere funktion og sanselighed Design, der er med til at ændre adfærd Cases, hvor nyt design eller rumlig bearbejdning er med til at skabe adfærdsændring Den skæve skraldespand (hvor skrald kan kastes fra cykel) Havnebadet i København Cykelstier, fortove og cykler Grønne tage og vindmøller 5

6 PARKing Day (parkingday.org) Ny nordisk mad (lokal produktion) 3 - Kunst og kultur som bæredygtig helhedstænkning Kunst og kultur bidrager, som det er beskrevet i de to tidligere afsnit af rapporten, til en bæredygtig helhedstænkning ved at være med til at transformere værdi, men også ved at tilføje nye sanseligheder. Disse faktorer er med til at ændre vores livsstil, vores vaner og værdier, holdninger og adfærd. Kulturen har en overordnet væsentlig rolle som limen i forhold til andre faktorer for bæredygtig forandring, herunder teknologi, erhverv, politik og civilsamfund. Derfor syntes et af de væsentligste gennemgående synspunkter på alle workshops også at være nødvendigheden af at sikre kulturens og kunstens plads ved bordet, når der fremadrettet skal tænkes bæredygtige helhedsløsninger. Der må skabes rum for kunstens og kulturens skabende kraft og den procesbærende forandring, som de kan udfolde. På den måde kan de æstetiske refleksioner afspejle og understøtte kompleksiteten i bæredygtighedstemaet. En måde at skabe det nødvendige rum på er ved at understøtte det tværfaglige felt og samarbejde som i forvejen er en styrkeposition i Danmark yderligere. I et bæredygtighedsperspektiv bliver det meget vigtigt, at udvikling - herunder erhvervsudvikling - også er udvikling af en ny kultur. I et bæredygtighedsperspektiv er et kvantitativ vækstbegreb, der står alene, ikke ønskeligt. Helhedstænkningstemaet knytter sig i Danmark til specifikke eksempler på kulturel bæredygtig planlægning og udvikling i lokale områder og byer. Der findes gode cases i Danmark, hvor planlægningen ikke er reduceret til et spørgsmål om teknik og absolutte målsætninger, men hvor der er arbejdet med at indstifte mening og betydning bredt forstået indenfor det kulturelle, det teknologiske, det erhvervsmæssige og politiske bæredygtige. Velkendte eksempler, hvor dette er sket eller forsøges udviklet, er øerne Samsø, Ærø, Bornholm samt byerne Sønderborg, Kalundborg, København og Varde. Begrebet Cultural Planning, det vil sige den systematiske inddragelse af kulturelle faktorer og behov i planlægningen, har spillet en væsentlig rolle i Danmark. Udviklingen af de mindre øer og samfund bærer videre på en tradition for at engagere sig lokalt i eksempelvis andelsforeninger eller andre almene foreninger. En styrkeposition, der blev fremhævet på workshopdagen, er traditionen for foreningsliv i Danmark. De almennyttige foreninger/ fonde er med til at skabe et stærkt civilsamfund (specielt udenfor hovedstadsområdet), som kan være med til at udvikle vores samfund i en bæredygtig retning. Foreningslivet og andelstanken synes at pege på, at man i fællesskab kan stå stærkt og indtage en stærk rolle i samfundet - selvom man er en lille enhed. Dette potentiale kan også udnyttes i 6

7 et bæredygtighedsperspektiv, hvor det netop synes ønskeligt at arbejde med det lokale og det nære og samtidig fremstå stærkt og forenet. Eller sagt på en anden måde: Bæredygtighedsperspektivet vil stå stærkt, når der tænkes strategisk og helhedsorienteret i lille skala. Det store i det små som strategi (Jan Gehl). Et eksempel herpå er Jan Gehls praksis, hvor byer planlægges med udgangspunkt i de mennesker, der skal leve i dem. Her skabes grønne byer med et flow af fodgængere og cyklister. Arbejdes der videre med tværfaglighedsargumentet, som beskrevet tidligere, kan man for at støtte bæredygtighedstænkningen med fordel understøtte civilsamfundet ved at skabe gode betingelser for foreningslivet. Andelstanken og det lokale engagement kan være med til at skabe bæredygtig lokal praksis. Styrkeposition i feltet, der kan arbejdes videre med: Et stærkt foreningsliv og andelstanken Selvbærende mindre civilsamfund (øerne) Nærdemokrati og antihierarkisk tænkning Procesorienteret planlægning Cykel- og fodgængerkultur Cases, hvor der er tænkt helhedsorienteret: Cradle to Cradle (vuggetilvugge.dk) Danske øer, selvbærende samfund (Samsø, Christiania) God byplanlægning med cykel- og gåkultur Københavnske fødevarefælleskab (kbhff.dk) Trampolinhuset (trampolinhuset.dk) 4 - Kunst og kulturs evne til debat og formidling Kunsten og kulturen kan gennem konkrete værker, diskurser og handlinger indgå som debatskabende aktør i diskussionen af feltet bæredygtighed. Kunstnere og kulturproducenter deltager i betydningsdannelser, der udspiller sig indenfor både marked (pengeformidlet social interaktion), stat (lovreguleret social interaktion) og civilsamfund (offentlig, kommunikativ interaktion, som forpligter sig på almenvellet). Kunsten skaber rum for erkendelse og udvider ofte demokratiet ved at ytre sig. Kunst kan fungere som lup og sætte en bestemt ting under behandling i sanselig form eller som proces. Kunsten og kulturen er med til at rammesætte handlinger og udfordrer gerne gængs praksis. Tidligere i rapporten er der nævnt forskellige aspekter ved den kulturelle og kunstneriske praksis, som kan understøtte en bæredygtig helhedstænkning. Det gælder bl.a. kunsten og kulturens transformationsevne samt kunstens og kulturens evne til at forbinde noget værdiløst med ny betydning og derved opgradere værdien af et område/sted eller en idé. 7

8 Kunsten bruger og genbruger rum, materialer og processer og skaber herigennem nye fortællinger. Også heri ligger der nøgler til at skabe fortællinger om, hvordan vi gennem vedligeholdelse og kultivering både drager omsorg for og former vores livsverden. Vi skaber igennem praksisser eller igennem vores kultur, hvor kultur - med en forgangen dansk minister Hartvig Frisch ord - er vaner. (Ellen Braae). Styrke indenfor feltet, der kan arbejdes videre med: Vi har et udvidet kunstbegreb Kunsten rummer humor, tvetydighed Cases og praksis hvor kunst og kulturen (også) virker debatskabende: Jan Gehls praksis (gehlarchitects.com) Superflex (social bæredygtighed) (superflex.net) Camilla Berner (kunstpraksis) (camillaberner.dk) Dogmekultur Buro detour (genbrug) (detours.biz) Man kan opsamle workshoppens drøftelser i følgende hovedbudskaber: At se værdien i det værdiløse - kunsten og kulturens helt store bidrag til bæredygtighedsdiskussionen er evnen til at se det unikke i og skabe værdier i dét, vi betragter som værdiløst At gøre bæredygtighed sanselig - kunsten og kulturen kommunikerer kompleksiteten i bæredygtighedsbegrebet og gør det sanseligt. Kunsten og kulturens produkter leverer ikke én æstetik for bæredygtighed, men mange forskellige og peger dermed også på kompleksiteten i begrebet. Erhvervsudvikling er ny kulturudvikling - i et bæredygtighedsperspektiv bliver det meget vigtigt, at udvikling herunder erhvervsudvikling også er udvikling af en ny kultur. I et bæredygtighedsperspektiv er et kvantitativt vækstbegreb, der står alene, ikke ønskeligt Kunsten skaber rum for erkendelse og udvider ofte demokratiet ved at ytre sig. Kunst kan fungere som lup, og sætte en bestemt ting under behandling i sanselig form eller som proces. Transformation som værditeoretisk grundbegreb synes at være udgangspunktet for kunstens og kulturens nye rolle i den globale dagsorden. En tværfaglig tilgang er en særlig styrke, som vi fortsat skal understøtte ved at kombinere kunstnere med økonomer, arkitekter, landskabsarkitekter og byudviklere med økologer, for at skabe et fremsynet bud på et bæredygtigt samfund. 8