Sundhedsvæsenets årsberetning 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvæsenets årsberetning 2004"

Transkript

1 Sundhedsvæsenets årsberetning 2004 Direktoratet for Sundhed 2006

2 1. Forord Økonomi Resultatopgørelse Aktivitet Personale Indkøbsaftale Serviceklager og klager over sundhedsfaglig behandling Serviceklager Klager over sundhedsfaglige undersøgelser og behandlinger Aktiviteter i Kontoret for Udvikling og Planlægning Udviklingsprojekter, igangsatte arbejdsgrupper Ledelseskonference Den teknologiske udvikling i Sundhedsvæsenet Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe vedr. kvalitetsmåling Vedligeholdelsesindsatsen Folkesundhed Folkesundhedsprogrammet Forskningsprogrammet om sundhed i Grønland Sundhedsfremme og Forebyggelse Paarisa Forebyggelsesindsatsen Forebyggelseskonsulentordningen Børneomsorg Selvmord Forslag til National Strategi til Selvmordsforebyggelse i Grønland Særlig indsats Uønsket graviditet og prævention Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt Tobak Alkohol og rusmidler Kost og motion Sundhedspædagogisk kvalificering Råd under Direktoratet for Sundhed Ernæringsrådet: Råd om mad og bevægelse Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Dronning Ingrids Hospital (DIH) Opgaver Sengekapacitet Kliniske serviceafdelinger Serviceafdelinger Specialer Aftaler med eksterne samarbejdspartnere Organisationsstruktur Ledelse Stabsfunktion til hospitalsledelsen Ledelse af de enkelte afdelinger Forebyggelse Aktivitetsstatistik Dronning Ingrids Hospital (SANA) fyldte 50 år Jubilæumsbog... 24

3 8.5.2 Forbedret kommunikation mellem patient og personale Ombygning af hovedindgang Åbent hus og kaffemik Jubilæumsfesten Sponsorering Presseomtale Teledermatologisk projekt Venteliste Cholestasis Familiaris Groenlandica (CFG) en arvelig leversygdom i Grønland Hjemtagning af kræftbehandlingen Kystledelsen (KL) Tandpleje Strukturanalyse af sundhedsvæsenets distrikter Elektronisk patientjournal på sygehusene Center for Sundhedsuddannelser (PI) Sygeplejestudiet Nyuddannede sygeplejersker Internationalisering og samarbejde Udviklingsarbejde De grundlæggende sundhedsuddannelser Omlægning af de grundlæggende sundhedsuddannelser Specialiseringsmoduler Efteruddannelses- og kursusområdet

4 1. Forord Direktoratet for Sundhed udsender årligt en beretning om udvalgte aktiviteter i Sundhedsvæsenet. Formålet med årsberetningen er at give et indblik i sundhedsvæsenets aktiviteter og introducere nye aktiviteter til læserne af årsberetningen. Det er Direktoratets ønske, at årsberetningen vil blive læst og brugt af politikerne, befolkningen og de ansatte i sundhedsvæsenet, og at den vil kunne bruges som information og inspiration til kommende og nyansatte medarbejdere. Sundhedsvæsenet har 3 overordnede indsatsområder, nemlig behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. I praksis fylder behandlingsdelen langt det meste af sundhedsvæsenets dagligdag. Det skyldes dels den øgede levetid i befolkningen, tilgangen af livsstilssygdomme og de generelt øgede krav til bredden og kvaliteten i sundhedsvæsenets ydelser. Folkesundhedsprogrammet hjælp til selvhjælp I 2004 har sundhedsvæsenet været meget fokuseret på udviklingen af et Folkesundhedsprogram. I perioden vil indsatsen gennem Folkesundhedsprogrammet være rettet mod at skabe en holdningsændring i befolkningen i forhold til aktivt at tage ansvar for eget helbred. Målet er - på sigt - at mindske behandlingsdelen af sundhedsvæsenets arbejde, og dermed skabe mere tid og økonomisk råderum til de to andre indsatsområder, forebyggelse og sundhedsfremme. Der er samtidig blevet arbejdet med en udvidelse af begrebet sundhed. Sundhed er ikke blot et medicinsk spørgsmål. Et individs eller en befolkningsgruppes sundhedstilstand er også i høj grad afhængig af de psykiske og sociale omstændigheder. Arbejdet med folkesundheden er derfor et tværfagligt projekt, der involverer næsten alle Grønlands Hjemmestyres funktioner. Vi kan glæde os over, at der i 2004 med rimelig succes er taget hul på dette vigtige arbejde. Kvalitet og økonomi To andre væsentlige fokusområder for sundhedsvæsenet i 2004 har været kvalitet og økonomi. Videnskaben og den internationale udvikling skaber løbende ny medicin, nye behandlingsmetoder og nyt apparatur indenfor behandlingsområderne - desværre er intet af dette nogensinde billigere end de gamle metoder. Både befolkningen og de folkevalgte politikere lægger stort pres på sundhedsvæsenet for at kunne tilbyde alle disse ydelser. Eftersom sundhedsvæsenet arbejder indenfor en fast økonomisk ramme, stilles der store krav til den løbende optimering og især den økonomiske optimering af alle sundhedsvæsenets processer. I 2004 har hvert enkelt led i sundhedsvæsenet haft optimering som ét af hovedmålene, og forbløffende meget er opnået, på trods af de næsten umulige økonomiske rammer. Det er noget sundhedsvæsenet med rette kan være stolt af. 3

5 Kvaliteten i sundheds- og behandlingsarbejdet har i 2004 ligeledes indtaget en væsentlig plads i arbejdet, både centralt og decentralt. Det er betydelig vanskeligere at skabe og vedligeholde kvalitet i sundhedsarbejdet i et tyndt og spredt befolket land med vanskelige adgangsforhold, end det er i f. eks. det centrale Europa. Dette vanskeliggøres yderligere af den stramme økonomi. Alligevel ønsker sundhedsvæsenet i Grønland at måle sig op imod de øvrige Nordiske lande hvad kvalitet i sundhedsvæsenet angår. Derfor har vi i 2004 har været meget aktive i Nordisk Ministerråds arbejde omkring kvalitetsspørgsmålet, og har påtaget os formandsposten i arbejdsgruppen for Sundhedsfremme og Forebyggelse har været et år præget af store, væsentlige opgaver. Arbejdet med en række af de fremhævede initiativer vil fortsætte i de kommende år. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke sundhedsvæsenets ansatte for indsatsen og ønske fortsat god arbejdslyst. Direktoratet for Sundhed Direktør Søren Rendal 4

6 2. Økonomi 2.1 Resultatopgørelse I forbindelse med udmøntningen af rammerne for Finanslov 2004, blev det besluttet, at sundhedsvæsenet skulle underlægges en fast bevillingsramme, bortset fra den årlige prisog lønregulering, således at eventuelle nye aktiviteter skulle finansieres inden for sundhedsvæsenets egen ramme. Samtidig skulle sundhedsvæsenet friholdes for at skulle foretage besparelser på driftsbevillingerne. Sundhedsvæsenets samlede ramme i 2004 blev derfor justeret i henhold til bevillingen i Sundhedsvæsenet arbejder løbende på at gennemføre de nødvendige tiltag, der skal sikre, at sundhedsvæsenet kan overholde den faste ramme. Der kan således konstateres positive resultater indenfor medicin- og vikarbureauområdet, ligesom der har været faldende udgifter til indkvartering af personale. Der er imidlertid også områder, hvor arbejdet i 2004 kun har været i opstartsfasen, eller hvor de nødvendige forudsætninger endnu ikke er opfyldt. Det drejer sig bl.a. om at finde besparelser indenfor evakuerings- og transportområdet, skabelsen af mere fleksible løn- og ansættelsesforhold, udvidelse af de fysiske rammer ved Dronning Ingrids Hospital undersøgelse af mulighederne for sammenlægning af sundhedsdistrikter Som en væsentlig ændring af sundhedsvæsenets ramme, blev der i 2004 tilført netto kr. til en nyoprettet hovedkonto til reparation og vedligehold af sundhedsvæsenets bygninger. Den resterende del af bevillingen op til det afsatte beløb til formålet på kr., blev finansieret ved fjernelse af de eksisterende bevillinger til reparation og vedligehold på de enkelte hovedkonti. Derudover blev rammen ekstraordinært hævet med 6,9 mio. kr., til delvis dækning af sundhedsvæsenets merudgifter i forbindelse med indgåelse af nye overenskomster. Ligeledes blev rammen ekstraordinært hævet med 1,0 mio. kr. til dækning af Dronning Ingrids Hospitals merudgifter ved en opprioritering af speciallægebetjeningen af kystens sygehuse. Endelig blev der i løbet af året tilført samlet 1,2 mio. kr. fra Familiedirektoratet og KIIIP s aktivitetsområder i forbindelse med overdragelse af opgaver til sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets samlede ramme i 2004 var på kr., mens forbruget var på kr., svarende til et forbrug på 99,3 % af bevillingen. Den væsentligste årsag til mindreforbruget var, at bevillingen på den nyoprettede hovedkonto til reparation og vedligehold af sundhedsvæsenets bygninger ikke blev fuldt udmøntet, da der kunne konstateres et mindreforbrug på knap 4 mio. kr. Derudover har der i 2004 været en mindreforbrug på bl.a. den psykiatriske behandling i udlandet og Dronning Ingrids Hospital og tandplejeområdet, mens der har været et merforbrug på den somatiske behandling i udlandet og på kystens sygehuse. 2.2 Aktivitet På trods af at sundhedsvæsenet i 2004 var underlagt en fast ramme, har der indenfor lægebetjeningsområdet generelt været en stigende aktivitet. 5

7 På Dronning Ingrids Hospital har der været et stigende aktivitetsniveau på både det kirurgiske og det medicinske område. En mindre del af aktivitetsstigningen, skal ses i lyset af at der i 2004 er hjemtaget flere behandlingstilbud fra Danmark. Samtidig er Dronning Ingrids Hospitals specialistbetjening af kystens sygehuse steget fra 65 uger i 2003 til 78 uger i Udskrivninger, Dronning Ingrids Hospital Medicinsk Kirurgisk Psykiatrisk I alt I hele 2004 er har sundhedsvæsenet måtte afstå fra at tilbyde elektive (planlagte) somatiske behandlinger i udlandet af hensyn til overholdelse af bevillingsrammen. Den stramme økonomiske styring har i lighed med tidligere år medført, at antallet af behandlingstilbud i udlandet er blevet reduceret. På trods af dette er udgifterne til somatisk patientbehandling i udlandet steget. Dette er et udtryk for, at de patienter der sendes til behandling i udlandet generelt er blevet tungere, dvs. med mere komplicerede og dyre behandlingsforløb. Antallet af personer (cpr-numre) er tilsvarende blevet reduceret. På Rigshospitalet faldt antallet således fra 687 personer i 2003 til 625 personer i 2004, medens Privathospitalet Hamlet udskrev 30 personer i Faldet i aktiviteten skal også ses i lyset af at udskiftning af knæ- og hofteled, visse dele af den kemoterapeutiske kræftbehandling, og visse medicinske kontroller, i 2004 blev hjemtaget til Dronning Ingrids Hospital. Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet Udskrivninger Sengedage Såvel sengedage som antal behandlede personer er faldet, således at de behandlede personer har været indlagt ca. samme antal dage som året før. Det øgede antal udskrivninger på Rigshospitalet kan derfor ikke opfattes som udtryk for en stigende aktivitet målt i forhold til året før. Der er formentlig tale om en suboptimering af behandlingen, så ventetid på delelementer i behandlingstilbuddet konverteres til udskrivning fra hospitalet. En sådan arbejdstilrettelæggelse er i god overensstemmelse med det forholdsmæssigt store fald i antallet af sengedage. 6

8 Aktivitetstal for aktiviteten på Risskov i Århus og Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland Sengedage Antallet af sengedage i 2004 svarer relativt præcist til en fast belægning på 13 patienter på Risskov. Derudover har der været en patient på Sikringsanstalten der første 10 måneder i Også for kystens sygehuse har der i 2004 været en stigende aktivitet, bl.a. som følge af det stigende antal specialistbesøg fra Dronning Ingrids Hospital. Dette har dog ikke afspejlet sig i et stigende antal udskrivninger eller sengedage. Dette skyldes imidlertid, at en meget stor del af aktiviteten på kystens sygehuse er af ambulant karakter, og derfor ikke medfører en indlæggelse på sygehuset. Der er registreret i alt sengedage på Det Grønlandske Patienthjem og Rigshospitalets patienthotel, mens der er registreret private sengedage. Samlet var der budgetteret med sengedage. Aktivitetstallene for Alkoholbehandlingscentre i 2004, var 216 og hvis selvbetalerne fratrækkes, var der 191 patienter. Der var budgetteret med 240 behandlingsforløb. 2.3 Personale I lighed med tidligere år kan der fortsat i 2004 konstateres betydelige vanskeligheder med at rekruttere personale til sundhedsvæsenet. Der kan dog på flere områder konstateres en forbedring, idet der i 2004 er sket en stigning i antallet af fast besatte stillinger for læger, sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere, ligesom antallet af korttidsansatte på normale overenskomstmæssige vilkår er steget. Derimod er der desværre er sket et fald i antallet af besatte tandlægestillinger, hvilket har påvirket aktiviteten på tandplejeområdet negativt. Som følge af stigningen i antallet af fastansatte og korttidsansatte sygeplejersker, er der sket en halvering af antallet af vikarbureauansatte sygeplejersker omregnet til årsværk, idet der i 2004 kun var ca. 14 årsværk på sygeplejerskeområdet der blev dækket via vikarbureauer mod godt 27 årsværk i Denne markante forbedring skal bl.a. ses i lyset af de ekstraordinære lønstigninger ved den seneste overenskomst, ligesom der er sket en intensivering af rekrutteringsindsatsen. 2.4 Indkøbsaftale Som et led i bestræbelserne på løbende at rationalisere sundhedsvæsenets drift, blev den hidtidige indkøbsaftale med Københavns Amts centralindkøb taget op til revision. Der blev i den forbindelse nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kystledelsen, Dronning Ingrids Hospital og Direktoratet for Sundhed. Arbejdsgruppens arbejde resulterede i at der blev indgået en ny indkøbsaftale med Nordjyllands Amt, der trådte i kraft den 1. december I forhold til den tidligere aftale med Københavns Amts Centralindkøb, er der tale om forbedringer på flere punkter. Det månedlige administrationsgebyr er mindre med den nye aftale, ligesom der ikke længere 7

9 skal betales for transporten af varer fra København til Grønlandshavnen i Aalborg. Endelig er Nordjyllands Amts indkøbskatalog internetbaseret, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til tidligere. 3. Serviceklager og klager over sundhedsfaglig behandling 3.1 Serviceklager Dronning Ingrids Hospital har modtaget i alt 13 serviceklager i Serviceklagerne er rettet imod henholdsvis Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet. Kystledelsen har modtaget i alt 8 serviceklager i Serviceklagerne er rettet imod sygehusene på kysten (4 klager) eller mod tandklinikkerne på kysten (4 klager). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er på 2 måneder hos både DIH og Kystledelsen. For så vidt angår Kystledelsen er den anviste sagsbehandlingstid på 10 dage fra klagens modtagelse desværre ikke overholdt. Dette begrundes i sammenfald af flere forskellige omstændigheder. Blandt andet nævnes den lange svarfrist for oversættelser og sammenfald af tjenesterejser og ferier. Ingen serviceklager har givet anledning til ændring i procedurer ved hverken sygehuse eller tandklinikker. Hovedparten af sagerne er afgjort med en nærmere uddybende forklaring vedrørende de gældende regler over for klageholderen. 3.2 Klager over sundhedsfaglige undersøgelser og behandlinger Der er i 2004 indkommet 23 klager over sundhedsfaglige undersøgelser og behandlinger, fordelt med 5 over Dronning Ingrids Hospital, 17 over kystsygehuse og en over både DIH og et kystsygehus. Af de 23 klagere, har 17 anmodet om erstatning. Der er udbetalt ,14 kr. til 4 klagere. Da en erstatningssag varer mere end et år, er erstatningerne knyttet til klager fra tidligere år. 4. Aktiviteter i Kontoret for Udvikling og Planlægning 4.1 Udviklingsprojekter, igangsatte arbejdsgrupper Prioritering af ydelser i Sundhedsvæsenet Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen og Dronning Ingrids Hospital, som skal udarbejde en model for prioritering i Sundhedsvæsenet. Prioritering af behandling skal tage sit udgangspunkt i det stigende udgiftspres, der forventes i Sundhedsvæsenet i de kommende år pga. et stigende antal ældre, en stigende sygdomsbyrde, øgede forventninger til sundhedsvæsenet fra befolkningen og en teknologisk udvikling, som muliggør behandling af flere sygdomme. Samtidig er det på nuværende tidspunkt vanskeligt for sundhedsvæsenet at behandle alle patienter indenfor en rimelig tidsfrist, og en lang række patienter oplever lange ventetider på behandling. De lange ventetider og det stigende udgiftspres skaber behov for, at der udarbejdes en række kriterier for prioritering af behandling. 8

10 Arbejdsgruppen skal frem til sommeren 2005 arbejde på at opstille kriterier for prioritering af behandling. Mulighederne for at anvende en skærpet prioritering af ydelser som styringsredskab i forbindelse med behandlinger og undersøgelser i Sundhedsvæsenet skal undersøges. Endvidere skal mulighederne for at gennemføre rationaliseringer og effektiviseringer i Sundhedsvæsenet vurderes. Rapporten forventes færdig primo Strukturanalyse af sundhedsvæsenets distrikter Landsstyret har besluttet, at der skal gennemføres en analyse af sundhedsdistrikternes inddeling, og på den baggrund er Kystledelsen blevet anmodet om, at udarbejde et oplæg til, hvorledes et strukturanalysearbejde kan organiseres mhp. at samle at antal sundhedsdistrikter i mere bæredygtige størrelser. Mere om dette under punkt Ledelseskonference 2004 I november 2004 blev der afholdt en Ledelseskonference i Ilulissat for sundhedsvæsenets ledende medarbejdere og med deltagelse af Landsstyremedlemmet. Det overordnede tema for konferencen var det gode patientforløb, og der var i den forbindelse oplæg om, hvilke faktorer i Grønland, der har indflydelse på dette. Derudover var der inviteret en række eksperter fra Danmark, som bl.a. fortalte om patientforløbsanalyser, patienttilfredshedsundersøgelser samt service- og kvalitetsmål. Endelig var der indlæg omhandlende Folkesundhedsprogrammet, strategi for Tandplejen, prioritering af sundhedsvæsenets ydelser, sundhedsvæsenets struktur og økonomi, psykiatri, det perinatale område, sundhedsfremmende ordning for børn og unge samt kliniske informationssystemer 4.3 Den teknologiske udvikling i Sundhedsvæsenet Telemedicin og Joint Committee Telemedicin benyttes kun i mindre omfang i det grønlandske sundhedsvæsen i dag, og der arbejdes kontinuert på at udnytte og udvide omfanget af de telemedicinske aktiviteter, og undersøge muligheder for at indgå samarbejde med danske og udenlandske kompetencecentre. Som en del af forsvarsaftalen, der blev indgået mellem Grønland, Danmark og USA i Igaliku den 6. august 2004, indgår en erklæring om økonomisk og teknisk samarbejde. I den forbindelse er der oprettet en fælles embedsmandskomité - Joint Committee som skal gennemføre samarbejde over en bred kam mellem parterne mhp. at etablere konkrete projekter. Der er nedsat flere Joint Committee arbejdsgrupper. Direktoratet for Sundhed er repræsenteret i arbejdsgruppen Science, Health and Technology, hvor Direktoratet har tilkendegivet, at Sundhedsvæsenet er interesseret i at undersøge muligheder for at indgå et konkret telemedicinsk samarbejde med amerikanerne. Ledelsesinformation kliniske og administrative data Der blev i slutningen af 2004 påbegyndt et arbejde med at dokumentere aktiviteten i sundhedsvæsenet. 9

11 Den første del af arbejdet har taget sigte på, at nå til enighed om, hvilke data der skal gøres til genstand for en løbende opfølgning. En fremtidig vision for dette arbejde vil være, udover økonomi, aktivitet og personaleforbrug, at beskrive nogle servicemål i form af ventetider fra henvisning til behandling m.m. Som led i arbejdet med at dokumentere aktiviteten i sundhedsvæsenet er der bl.a igangsat et udredningsarbejde med henblik på at udvikle en kravspecifikation til Patienthenvisningssystemet (PHS 3.0). PHS er i sin tid initieret og udviklet af Direktoratet for Sundhed mhp at få en elektronisk registrering af ventelisten. Opgaven vil bl.a. være at udarbejde et oplæg, som angiver hvilke tiltag, der skønnes nødvendige, for at PHS kan anvendes til løbende udtræk af konsistent ledelsesinformation. 4.4 Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe vedr. kvalitetsmåling Direktoratet for Sundhed har repræsentanter i Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe vedr. kvalitetsmåling for at medvirke til udviklingen af redskaber, der gør det muligt at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats. Den grønlandske deltagelse i arbejdsgruppen skal desuden medvirke til at sikre, at der i udvælgelsen af fælles nordiske kvalitetsmæssige indikatorer også tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland. Repræsentanterne var i 2004 distriktslæge Anne-Marie Ulrik og AC-fuldmægtig Anne H. Kristensen. Den første arbejdsgruppe, som arbejdede i årene , pegede på 13 forskellige kvalitetsindikatorer indenfor forskellige delområder af sundhedsvæsenet. For at afdække de enkeltes landes eksisterende muligheder for at fremskaffe datamateriale omkring disse indikatorer, udhentede alle deltagerlandene data for I Grønland skete udtrækningen i november Der blev trukket data ud fra Landspatientregisteret og Folkeregisteret, indhentet oplysninger fra Embedslægeinstitutionen og oplysninger fra den regionale database, der er skabt i forhold til fødselsbetjeningen ved fødeafdelingen i Nuuk med assistance fra ledende jordemoder Gunver Persson. Data er senere blevet konfereret med driftsorganisationerne, både på ledelsesniveau og med de ansvarlige for datavaliditeten - lægesekretærerne. Grønland var det land i arbejdsgruppen, der kunne skaffe data på flest af de 13 indikatorer. I 2004 blev der afholdt tre møder. I København i juni og september og i Reykjavik på Island i december. På mødet i Reykjavik d. 20. december 2004 blev det besluttet at fokusere på seks områder, hvor der skal findes og foreslås kvalitetsindikatorer. Områderne er som følger: Generiske og sygdomsspecifikke indikatorer (formandskab: Danmark. Grønland har p.t. ingen repræsentant pga. stillingsvakancer) Patientsikkerhed (formandskab: delt mellem Finland og Island. Maybritt Andersen er Grønlands repræsentant) Primær sundhedstjeneste (formandskab: Danmark. Marianne Arnfjord og Jens Otto Veje er Grønlands repræsentanter) Sundhedsfremme og forebyggelse (formandskab: Grønland Anne H. Kristensen) Mental health (formandskab: Norge, Fatuma Ali og Anne-Marie Agerskov er Grønlands repræsentanter. Nye skal findes) 10

12 Patientoplevet kvalitet (formandskab: Sverige, Ellen Kraglund og Britt Søndergaard Jølf fra PI er Grønlands repræsentanter) Arbejdet pågår i undergrupperne, som alle vil foreslå max. 12 potentielle indikatorer. Ud af disse vil den overordnede arbejdsgruppe udvælge enkelte fra hvert fokusområde, som tilsammen vil danne et sæt, der umiddelbart kan bruges til at måle og sammenligne kvalitet i sundhedsvæsenerne. Foreslåede indikatorer, hvor man endnu ikke kan skaffe data fra alle landene vil blive brugt til en hvidbog, som skitserer hvilken retning kvalitetsmåling i sundhedsvæsenerne kan og bør gå i den umiddelbare fremtid. 4.5 Vedligeholdelsesindsatsen Direktoratet for Sundhed fik i 2004 bevilget 16,78 mio. kr. på Finansloven til vedligeholdelse af Sundhedsvæsenets bygninger. Denne bevilling forventes at fortsætte til og med Beløbet, 16,78 mio. kr., indeksreguleres ikke. Bevillingen er beregnet til både udvendig og indvendig vedligeholdelse af Sundhedsvæsenets bygninger. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har i den forbindelse udarbejdet et vedligeholdelsescirkulære, som angiver den prioriterede rækkefølge for vedligeholdelsesprojekter: 1. Planlagt bevarende udvendig vedligehold 2. Akut bevarende vedligehold som følge af utætheder i konstruktioner, tagdækning og installationer 3. almindelige småreparationer og indvendig vedligehold 4. hovedistandsættelse 5. mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar Indtil samtlige planlagte bevarende vedligehold er udført i et niveau så alle klimaskærme er intakte skal minimum 50% af året bevillinger anvendes til prioritet 1. Direktoratet har indgået en kontrakt med arkitektfirmaet tnt tage nielsens tegnestue som forestår den detaljerede koordinering af vedligeholdsprojekterne. Projekterne planlægges i samarbejde med AC-fuldmægtig Anne H. Kristensen i direktoratet. Kontorfuldmægtig Anda Christiansen står for den daglige sagsbehandling af akutte og mindre vedligeholdssager. Der er afsat knap 1 mio. kr. til en pulje, hvorfra sundhedsdistrikterne har fået tildelt dispositionsbeløb til mindre vedligeholdsopgaver, som de selv sørger for at få ordnet. Disse midler er fordelt efter antal kvadratmeter i sundhedsdistrikterne. Resten af de 16,78 mio. kr. fordeles efter behov. For at vurdere behovene sendte tnt i 2004 et skema til samtlige sygehuse, og bad om oplysninger om vedligeholdelsestilstanden for Sundhedsvæsenets bygninger i distrikterne. Desuden tilstandsregistreres hver eneste af Sundhedsvæsenets bygninger. Tnt udfører selv tilstandregistreringerne, så der er sikkerhed for at den er ensartet. I 2004 blev der besigtiget 20 bygninger. Dette lave antal skyldes, at vedligeholdelsesarbejdet blev sat i gang forholdsvis sent, nemlig i april Registreringen af alle Sundhedsvæsenets 182 bygninger forventes at være gennemført i Folkesundhed 11

13 5.1 Folkesundhedsprogrammet I slutningen af 2003 iværksatte Direktoratet arbejdet med at udarbejde et folkesundhedsprogram. Det er hensigten, at folkesundhedsprogrammet skal indeholde en række konkrete målsætninger for sundheden i den grønlandske befolkning for perioden Det kan f.eks. være de velkendte målsætninger om forbedrede kostvaner, øget motion og mindre rygning, men også målsætninger, der styrker den enkeltes dagligdag i et socialt fællesskab. Formålet med folkesundhedsprogrammet er at forbedre sundhedstilstanden i den grønlandske befolkning, så færre får et liv præget af sygdom og gener. Det er også formålet at sikre, at arbejdet med at forbedre sundhedstilstanden og forebygge sygdomme kommer til at foregå i alle samfundets sektorer og ikke kun forbliver en opgave for sundhedsvæsenet. Folkesundhedsprogrammet vil blive præsenteret i foråret Direktoratet for Sundhed har i 2004 i forbindelse med folkesundhedsprogrammets udformning gennemført en række aktiviteter. Der er bl.a. blevet nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra Direktoratet for Sundhed, Hjemmestyret, Sundhedsvæsenet og KANUKOKA. Styregruppens opgave er sammen med Direktoratet at udvælge og definere, hvilke mål, der skal være fokus på i folkesundhedsprogrammet. Styregruppen har foreslået følgende emner; alkohol & vold kost & fysisk aktivitet rygning og sexliv Dertil kommer indsatsen for de gravide (de perinatale retningsliner), for tandsundheden og for forebyggelse af selvmord, der allerede er sat i gang. Disse indsatser vil sammen med de fire emner være fokus for folkesundhedsprogrammet. Der er endvidere som led i arbejdet med folkesundhedsprogrammet blev udarbejdet en rapport Folkesundhed i Grønland om den grønlandske befolknings sundhed. Denne rapport, der er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, udkom i november 2004 og beskriver sygdomme og sundhedsproblemer i Grønland. Rapporten har bl.a. indgået i styregruppens arbejde med folkesundhedsprogrammet. I 2005 gennemføres en række borgerrettede aktiviteter om folkesundhedsprogrammet. Landsstyremedlemmet for Sundhed afholder borgermøder i en række byer rundt om på kysten og mødes endvidere med sundhedsvæsenet og lokale virksomheder og institutioner. Formålet med møderne er at skabe en bred debat i landet om folkesundhed og folkesundhedsprogrammet. Information om folkesundhedsprogrammet, tidsplan, vigtigste aktiviteter og henvisninger til andre landes folkesundhedsprogrammer kan ses på 5.2 Forskningsprogrammet om sundhed i Grønland 12

14 I 1995 blev der i samarbejde med Direktoratet for Sundhed oprettet et professorat i arktisk samfundsmedicinsk forskning ved Statens Institut for Folkesundhed. Forskningsprogrammet om sundhed i Grønland har som overordnet mål at bidrage til en forbedring af folkesundheden i Grønland. Overførsel af viden og erfaringer til Grønland prioriteres højt. Professoratet indgår i strukturen for Direktoratet for Sundhed og har et tæt samarbejde med andre institutioner i Grønland samt med grønlandsmedicinske forskningsmiljøer i Danmark og arktisk medicinske miljøer i Canada, Alaska og Norden. Forskningstemaerne har gennem årene spændt vidt: Dødelighedsanalyser, beskrivelser af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psykosocialt helbred, miljømedicin, kost, hjertekarsygdom og diabetes samt evaluering af det grønlandske sundhedsvæsen. Programmet for grønlandsforskning bidrager i disse år til udarbejdelse af Folkesundhedsprogrammet, bl.a. ved at indgå i Direktoratets styregruppe for projektet og ved at skrive en Folkesundhedsrapport for Grønland, der udkom i november Rapporten er for en stor dels vedkommende baseret på den forskning, der er gennemført af professoratet gennem de seneste 10 år. Programmets primære opgave er at gennemføre befolkningsstudier. En opfølgning af den grønlandske sundhedsprofil fra er påbegyndt og koordineres med det internationale forskningsprojekt Inuit Health in Transition. Dette er et forløbsstudie af betydningen af kost, fysisk aktivitet, livsstil og levekår for hjertekarsygdom og diabetes blandt inuit i Grønland, Canada og Alaska. De tidligere befolkningsundersøgelser bliver fortsat analyseret. En anden større satsning er undersøgelser af børn og unge, herunder en undersøgelse af grønlandske småbørns helbredsforhold i relation til miljøforurening og andre levekår, og en undersøgelse af børns og unges trivsel herunder specielt seksuelt misbrug. Det første projekt er et forløbsstudie, hvor rekrutteringen af deltagerne afsluttes i Dataindsamlingen for det andet studie blev afsluttet i begyndelsen af 2005, og i efteråret 2005 udkommer en rapport fra undersøgelsen. Programmet samarbejder med Direktoratet for Sundhed om igangsættelse og evaluering af konkrete aktiviteter inden for forebyggelse og sundhedsfremme, således f.eks. med et lokalsamfundsprojekt i Qasigiannguit, hvor befolkningen er med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der kan fremme livskvalitet og sundhed. Yderligere oplysninger kan findes på og 6. Sundhedsfremme og Forebyggelse Paarisa 6.1 Forebyggelsesindsatsen Forebyggelsesindsatsen varetages af Paarisa i Direktoratet for Sundhed. Paarisa koordinerer, igangsætter og udvikler tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Paarisa har i 2004 især fokuseret på de kommunale forebyggelseskonsulenter, børneområdet, selvmordsforebyggelse, uønsket graviditet, rygning, udvikling af metoder og sundhedsmagasinerne INUK og SILA. 13

15 6.2 Forebyggelseskonsulentordningen Samtlige kommuner er tilbudt at deltage i forebyggelseskonsulentordningen. Der blev primo 2004 udsendt fornyede samarbejdsaftaler. 15 kommuner er tilknyttet. Forebyggelseskonsulenterne er delt i tre regioner: Nord-, Midt- og Syd/Østregionen. Hver gruppe er tilknyttet en konsulent i Paarisa. Konsulenten har til opgave at afholde kontaktmøder med gruppen, samt at vejlede og supervisere den enkelte forebyggelseskonsulent i kommunen i forhold til sundhedsfremmende og forebyggende problemstillinger på lokalt plan. Møderne og vejledningen foregår pr. telefon. Det prioriteres, at der aflægges besøg af Paarisas konsulenter i de enkelte kommuner hvert andet år. I 2004 blev afholdt et centralt kursus i sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt om Ungdomsbegrebet, kommunikation til unge, og metoder i det sundhedsfremmende arbejde med unge. 6.3 Børneomsorg Børn og Ungetelefonen drives af Paarisa og er en anonym telefonrådgivning, hvor børn, unge og forældre kan ringe gratis ind og tale med professionelle rådgivere. Tallene for opkald til Børn og Ungetelefonen i 2004 viser en fortsat stigning i antallet af henvendelser til den anonyme rådgivning. Antallet af registrerede opkald er steget fra 368 i 2003 til 493 i De hyppigste brugere af Børn og Ungetelefonen er unge piger mellem år. Den hyppigste årsag til henvendelse er seksuelt misbrug, alkoholmisbrug og problemer med forældre, men også emner som kærestesorger, homoseksualitet og mobning tages op. Paarisa har arbejdet med af en grønlandiseret version af undervisningsmaterialet Min krop er min. Dette er sket i et samarbejde med Katuaq og Silamiut teateret, der har varetaget realiseringen af teater-delen. Materialet retter sig mod folkeskolens klassetrin og arbejder med ja- og nej-følelser og børns viden om ret til egen krop og retten til hjælp, hvis voksne krænker dem seksuelt. Det samlede koncept blev lanceret i februar Paarisa har i 2003 påbegyndt en undersøgelse om unges trivsel i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed. Formålet med undersøgelsen er at afdække unges generelle trivsel med særligt fokus på unges seksuelle erfaringer med voksne. Hensigten er at få viden om omfanget og karakteren af seksuelt misbrug af børn i Grønland. Undersøgelsen forventes at give et overblik over, hvor mange og hvilke børn der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, hvor overgrebene sker, samt hvilke følger det har for børnenes trivsel. Denne viden skal bruges til en mere målrettet forebyggende indsats i samarbejde med andre myndigheder. Der er foretaget dataindsamling i seks byer i løbet af 2004 og resultaterne forventes at foreligge i efteråret Inuussutut Akisuunerat Ungdomsradio med tilhørende hjemmeside har kørt hele Projektet blev finansieret i samarbejde med Foreningen grønlandske Børn og udført i samarbejde med KNR. Paarisas konsulenter deltager i en nedsat baggrundsgruppe og svarer på spørgsmål til brevkassen. Såvel ungdomsradioen som hjemmesiden er meget populære. 14

16 6.4 Selvmord Paarisa overtog i 2002 undervisningsmaterialet Imminut, udviklet af Nuup Kommunea som led i selvmordsforebyggelse blandt unge. Materialet blev efterrevideret og genoptrykt i 2003, og blev anvendt i forbindelse med konsulentbesøg i flere byer. Der blev indgået aftale med Inerisaavik, som fra efteråret 2004 udbyder instruktørkurset for folkeskolelærere i deres regi Forslag til National Strategi til Selvmordsforebyggelse i Grønland Der blev nedsat en styregruppe og 2 arbejdsgrupper, som henover vinter og forår fremsatte anbefalinger til indsatser. Strategien foreligger nu på dansk, grønlandsk og engelsk. Politisk blev det besluttet at afsætte midler til en projektperiode på 3 år fra Særlig indsats Der blev i 2004 afholdt Imminnut-kursus i Kangaatsiaq, samt givet rådgivning til denne kommune. I samarbejde med Foreningen grønlandske Børn blev etableret dels ungdomsradio og dels en hjemmeside med brevkasse, chatrum og oplysninger under navnet Inuussuttut Akisuunerat. Projektet ledes af Paarisa via en nedsat baggrundsgruppe. Inuit Youth International fik støtte til at markere Livets Dag 16. maj. 6.5 Uønsket graviditet og prævention På baggrund af det uændrede høje aborttal og debatten i medierne, der fulgte i kølvandet på udgivelsen af Inuusuk Abort i Grønland, blev det besluttet at yde en indsats på dette område. Indsatsen er delt i flere etaper, og vil være en del af en samlet strategi over fem år for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter. Foråret 2002 blev brugt som planlægningsfase og efteråret til en ekstern kampagne gennem radio og tv. I efteråret 2002 samt første halvdel af 2003 har sygehuse og sundhedscentre i Upernavik, Ilulissat, Aasiaat, Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq, Nanortalik og Ittoqqortoormiit modtaget konsulentbistand. Projektet blev præsenteret ved ICCH-12 i august I 2004 blev byerne Qaqortoq og Maniitsoq besøgt. Projektet blev evalueret i efteråret 2004, og udbredes ved samarbejde mellem Kystledelsen og Paarisa til samtlige sundhedsdistrikter. Det er målet, at aborttallet skal reduceres med 50 % inden for en fem-årig periode. 6.6 Forebyggelse af HIV, AIDS og kønssygdomme i øvrigt I efteråret blev der udgivet opdaterede informationsmaterialer om AIDS-linien, som også fik et nyt telefonnummer. Materialet bestod af: en plakat til ophængning ved opslagstavler, en folder til uddeling, et visitkort til uddeling. AIDS-linien er en landsdækkende telefonrådgivning inden for HIV & AIDS samt andre seksuelt overførte kønssygdomme. 15

17 AIDS-Liniens nye nummer er mobiltlf.nr AIDS-linien har åben mandag og torsdag kl AIDS-linien er en telefonrådgivning: hvor man kan spørge om alt omkring HIV og AIDS hvor man kan henvende sig anonymt hvor man kan tale om sig selv og sine følelser hvor man kan få at vide, hvordan man kan undgå at blive smittet med HIV hvor man kan få at vide, hvordan HIV smitter hvor man kan få at vide, hvad der kendetegner HIV-smitte hvor man kan få at vide, hvordan HIV-testen foretages hvor man kan få mere at vide om sikker sex hvor ingen spørgsmål er for pinlige og man bliver taget seriøst PAARISA udgav en bog med titlen Aamma illit inuuneraat - HIV aamma AIDS pillugit oqaluttuat / Livet er også dit - Historier om HIV og AIDS i forbindelse med Den Internationale AIDS-dag. De medvirkende i bogen fortæller om, hvilke virkninger den dødelige sygdom HIV/AIDS har haft på deres liv. Sygdommen har ramt hårdt hos de ramte og pårørende. Men livet går videre. De HIV-ramte, pårørende og vennerne fortæller om, hvordan de har formået at leve videre i stedet for at bukke under for sorgen. Målgruppen for bogen er unge mellem år. Formålet med bogen er, at der blandt unge skabes debat omkring sikker sex. Bogen blev distribueret til folkeskolens ældste klassetrin, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og lokale forebyggelseskonsulenter. Bogen kan også købes ved Atuagkat. I forbindelse med og op til den internationale AIDS-dag kørte en landsdækkende og debatskabende kampagne om bogen med 2 plakater, tv-skilte og helsides annoncer i de landsdækkende aviser. Ud over lancering af bogen blev Den Internationale AIDS-dag også markeret ved, at PAARISA udsendte kondomer som en gave til folkeskolens ældste elever, studerende på uddannelsesinstitutionerne og logerende på kollegier med ønsket om, at brugen af kondomer blandt unge bliver mere åben og fri. Samtlige kommuner blev opfordret til at markere AIDS-dagen, hvor syv kommuner markerede dagen ved at arrangere oplysningsvirksomhed ved forsamlingshuset, skoler og ungdomsklubber. 6.7 Tobak For første gang udskrev PAARISA i foråret 2004 konkurrencen om Røgfrie klasser Målgruppen i konkurrencen var Atuarfitsialak s elever på mellemtrin. 16

18 6. a fra Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut løb af med sejren. Konkurrencens vilkår for deltagerne var, at: alle i klassen skal være ikke-rygere. Hvis der er rygere, skal disse holde op, før klassen kan deltage i konkurrencen, fra august til november skal klassen gennemføre aktiviteter over for andre skoleklasser eller voksne, for at nedbringe rygning, alle kl. kan deltage i konkurrencen, klassen skal sammen med deres lærer skrive en rapport til PAARISA om deres aktiviteter. Rapporten indsendes inden 30. november Til konkurrencen blev der fremstillet 1 plakat og 1 folder med følgeskrivelse, der blev udsendt til samtlige folkeskoler. I alt 37 klasser fra 11 byer og 6 bygder tilmeldte sig konkurrencen. Ud af de tilmeldte 37 klasser indsendte kun 5 klasser rapport om deres aktiviteter, hvilket var et krav for at deltage i lodtrækningen. De 5 klasser som gennemførte konkurrencen havde i deres aktiviteter arbejdet med undervisning i andre klasser, fremstilling af oplysningsplakater, lavet historie og lavet dvdfilm, skoleavis om rygning med journalistiske indslag mv. De klasser, som ikke har indsendt rapporter til PAARISA eller som ikke har gennemført deres projekter begrundede det med, at nogle elever i klassen som røg var faldet i igen efter rygestop. Nogle havde svært ved at gennemføre projektet p.g.a. for lidt engagement og nogle har ikke givet tilbagemelding på, hvorfor de ikke længere deltog i konkurrencen. Konkurrencen Røgfrie klasser vil køre i 3 år fra og vil derefter blive evalueret. I tillæg til kampagnen om Røgfrie klasser 2004 udkom sundhedsmagasinerne med tema om rygning; ungdomsmagasinet INUK foråret og familiemagasinet SILA efteråret PAARISA udgiver guiden På vej mod en sundere arbejdsplads Fokus på rygning. Guiden er udformet som en vendebog på grønlandsk og dansk. Målgruppen for guiden er arbejdspladser; herunder ledere, mellemledere, medarbejdere, samarbejdsudvalg, repræsentanter for arbejdspladsen og det lokale forebyggelsesudvalg. Guiden indeholder råd og forslag, der tager rygepolitik på arbejdspladsen op til diskussion og giver eksempler på, hvordan politikken kan etableres som led i udviklingen af en sundere arbejdsplads. I hæftet står også angivet en række forslag til, hvad man konkret kan gøre for at stoppe rygningen, sammen med anvisninger på, hvordan man undgår at skabe konflikter mellem rygende og ikke-rygende medarbejdere. 17

19 Guiden er en vejledning til selvhjælp og kan anvendes sammen med Dialogspillet om rygepolitik på arbejdspladsen, som kan lånes fra PAARISA. Dialogspillet er et spil om holdninger til rygning på arbejdspladsen, der er tænkt som hjælp til at udforme aftaler om rygning, som giver plads til både rygernes og ikke-rygernes synspunkter. - Spørg efter dialogspillet hos PAARISA. På Landstingets efterårssamling blev forslaget til en revideret Landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer, samt mærkning af tobaksvarer behandlet. Forslaget blev vedtaget og forordningen træder i kraft 1. januar Alkohol og rusmidler I 2004 blev der iværksat en Rusmiddelkampagne, som fortsætter i Rusmiddelkampagnen er planlagt af Paarisa i samarbejde med Inuk Media. Kampagnen omfatter forskellige pjecer, radio- og tv-spots, samt skiltereklamer. Det overordnede mål med kampagnen er at sætte alkohol, hash og snifning på dagsordenen, og gøre opmærksom på de problemer, der er relateret til brugen af alkohol og stoffer. Den primære målgruppe for kampagnen er de unge, men den henvender sig også til de unges forældre. Rusmiddelkampagnens tre hovedbudskaber er: Børn skal ikke drikke alkohol Forældre har et ansvar Samfundet har et ansvar Vi passer på hinandens børn Det er sejt at sige nej tak til rusmidler Der er udsendt 3 forskellige dobbeltsprogede pjecer, samt plakater til samtlige skoler og forebyggelsesudvalg i maj Der blev i 2004 foretaget en evaluering af Uge 18. Uge 18 den alkoholfrie uge har eksisteret siden 1992, og lokale Uge 18 arrangementer støttes af Inunneq Nakuuneq puljen. Der blev udsendt spørgeskemaer til samtlige kommuner med spørgsmål vedr. Uge 18 arrangementer med henblik på at vurdere, om Uge 18 skal fortsætte som hidtil, eller om konceptet for Uge 18 skal ændres. 6.9 Kost og motion Ernæringsrådet, et råd for mad og motion, blev nedsat i eftersommeren Rådet er sammensat af en klinisk diætist, en ekspert på kontaminant området og en ekspert på grønlandske fødevarer. Derudover er Forbrugerrådet, INUILI og Grønlands Idrætsforbund repræsenteret. Rådet afholdt 4 møder i Rådet bidrog væsentligt ved udformning af Fødevarepolitisk Redegørelse. Som blev præsenteret ved EM-04. I samarbejde med Paarisa og 2 husholdningspraktikanter blev bogen Sunde Råd, en kostvejledning for børn 4 10 år udarbejdet Sundhedspædagogisk kvalificering I samarbejde mellem Paarisa, Kystledelsen, Center for Sundhedsuddannelser, Nuup Kommunea og Ilinniarfissuaq er påbegyndt et treårigt forskningsintegreret udviklingsprojekt Værdier i sundhedsarbejdet i Grønland. Projektet ledes af en nedsat styregruppe sammen med Danmarks Pædagogiske Universitet. 18

20 Projektet sigter mod at udvikle nye veje til forebyggelse og sundhedsfremme. Der blev afholdt tre seminarer for projektdeltagerne i Råd under Direktoratet for Sundhed 7.1 Ernæringsrådet: Råd om mad og bevægelse Ernæringsrådet er nedsat af Landsstyremedlemmet for Sundhed som et rådgivende organ. Det er Landsstyrets politiske målsætning, at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres. Ernæringsrådet skal under hensyntagen til denne målsætning: Fremlægge dokumentation vedrørende sammenhængen mellem kost, aktivitet og sundhed/sygdom. Opstille forslag til mål og strategier for den samlede indsats for Kost og Aktivitet, og medvirke til oplysning og rådgivning af befolkningen. Pege på behov inden for såvel sundhedsmæssige, kulturelle og økonomiske aspekt af den grønlandske mad. I samarbejde med Forbrugerrådet og Embedslægeinstitutionen, har Ernæringsrådet samlet et omfattende baggrundsmateriale fra forskningsinstitutioner til belysning af ernæringssituationen i dagens Grønland. Materialet danner baggrund for rådets anbefalinger til den fødevarepolitiske redegørelse. Dette materiale kan rekvireres fra Ernæringsrådet. Sunde Råd om kost og bevægelse for børn i alderen 4-10 år er et væsentligt bidrag til folkeoplysningen. Sammen med udgivelsen af de 10 kostråd er der basis for lokale indsatser for familier, i børneinstitutioner og skoler. Ernæringsrådet deltog med sundhedsvæsenets personale i Diabetes seminar. Forskningsresultater omkring den grønlandske kosts betydning og vurdering af forureningsproblematikken og fødevaresikkerhed følges tæt i samarbejde med de relevante grønlandske institutioner og danske forskningsinstitutioner. 7.2 Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Rådets opgave er at diskutere generelle aspekter af forskning om grønlandske sundhedsforhold, og deltage i den offentlige debat herom. At forelægge en prioritering af den sundhedsvidenskabelige forskning, og indstille til uddeling af midler fra Direktoratet for Sundheds sundhedspulje samt fremme forskningsnetværk. Forskningsrådet har lavet en forskningsstrategi for med hovedpunkterne: 1. Samfundsudviklingens betydning for sygdomsmønsteret 2. Børn i Grønland, Grønland for børn, herunder familiens sociale og sundhedsadfærd. 3. Social og geografisk ulighed i sundhed, herunder sundhedsforhold i bygderne 4. Sundhedstjenesteforskning og forebyggelsesforskning, herunder interventionsforskning. 5. Human biologisk forskning. 19

21 Hele strategiplanen kan læses på I 2004 er der uddelt midler til 12 forskningsprojekter fra sundhedspuljen. Det 4. netværks seminar blev planlagt og afholdt i Kangerlussuaq i foråret 2005, med deltagelse af aktive forskere fra Institutioner i Danmark med forskningstilknytning til Grønland og forskere fra Grønland. Udbygning af forskningsnetværk er af stor betydning for forskningen i Grønland, og der arbejdes med mere bindende aftaler med Arktiske Forskningsinstitutioner, specielt i Canada og de Nordiske lande, på samme måde som der fortsatte er aftaler med Institutioner i Danmark. Den videnskabsetiske vurdering sker fortsat i tæt samarbejde med Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. De kommende år vil forskningsprojekter udviklet her fra landet, og samarbejdsprojekter med Forskningsinstitutioner, samt uddannelse og rekruttering af nye forskere blive opprioriteret. 8. Dronning Ingrids Hospital (DIH) 8.1. Opgaver Dronning Ingrids Hospital varetager landshospitalsfunktionen for hele Grønland samt lokalsygehusfunktion for befolkningen i Nuuk sundhedsdistrikt. Ud over at være landshospital yder DIH speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter. Speciallæger udsendes enten fra Dronning Ingrids Hospital eller rekrutteres direkte fra Danmark til konsulentrejser på kysten Sengekapacitet Hospitalet råder over 191 sengepladser fordelt på følgende afdelinger: 54 senge kirurgisk afdeling 40 senge medicinsk afdeling heraf 7 senge integreret i et børneafsnit 12 senge psykiatrisk afdeling heraf 2 senge i en skærmet enhed 4 senge intensiv afdeling 6 senge opvågningsafdelingen 8 senge kirurgisk dagafsnit 67 senge Daghospital og patienthotel Kliniske serviceafdelinger Hospitalet har et medicinsk og kirurgisk ambulatorium, en fysioterapi, ergoterapi, et biokemisk laboratorium, socialrådgiverfunktion, operations-, røntgen-, anæstesi- samt en fødeafdeling. Fødeafdelingen servicerer kystens sundhedscentre Serviceafdelinger Hospitalet har en teknisk og en medicoteknisk afdeling, centraldepot, køkken, rengøring og vaskeri samt en portørcentral. 20

22 8.1.4 Specialer Hospitalets specialer omfatter parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, intern medicin, pædiatri, psykiatri, dermato-venerologi, samt anæstesiologi og røntgendiagnostik Aftaler med eksterne samarbejdspartnere Der er indgået aftaler med følgende samarbejdspartnere uden for Grønland - primært det danske sundhedsvæsen vedrørende behandlingsområder, som ikke kan udføres på DIH. HS: Rigshospitalet Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Psykiatrisk Hospital i Århus Sikringsanstalten i Nyk. Sjælland Privathospitalet Hamlet Epilepsihospitalet i Dianalund OUH SAHVA Det islandske SHV Statens Seruminstitut Alle somatiske centre samt patologi Børne- og ungdomspsykiatri Dermatovenerologi Voksenpsykiatri Retspsykiatriske forvaringer Knæalloplastik (kunstige knæled) Epilepsi Audiologi og EEG Ortopædisk bandageri og skomageri Akutte overførsler primært fra østkysten Råd og vejledning visse analyser samt vacciner Derudover planlægges og afvikles årlige besøg i distrikterne af rejsende speciallæger inden for følgende specialer: Børnepsykiatri Neurologi Børneortopædi 8.2 Organisationsstruktur Ledelse Ledelsesstrukturen udtrykker mål gældende for det grønlandske sundhedsvæsen. Principperne ved etablering af hospitalsledelsen er helhedsorienteret organisering, tværfaglig koordinering og samarbejde samt decentralisering af ansvar og kompetence. Ledelsen af hospitalet varetages af cheflæge, chefsygeplejerske og hospitalschef Stabsfunktion til hospitalsledelsen I forbindelse med decentralisering af ansvar og kompetence varetager DIH følgende landsdækkende opgaver: Aftale med Rigshospitalets somatiske centre Særlig aftale med Rigshospitalet vedr. øjen -og øre-næse-halsspecialerne Aftale med privathospitalet Hamlet Aftale med Bispebjerg Hospital Optikerbetjening af yderdistrikter Aftale med det Islandske Sundhedsvæsen Aftale med Odense Universitetshospital vedr. audiologi og EEG Teknisk Team herunder planlægning af rejser for: 21

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed.

1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. Årsplan 2009 1. Indledning Det danske navn for PAARISA er Center for Folkesundhed. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen

Læs mere

Sundhedsvæsenets Årsberetning

Sundhedsvæsenets Årsberetning Sundhedsvæsenets Årsberetning 2002 Direktoratet for Sundhed 2002 Indholdsfortegnelse: Forord............................................................... 2 Tuberkulose..........................................................

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

1 Forord... 2 2 Sundhedsportalen... 3 3 Digitalisering af røntgen... 3 4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum... 4

1 Forord... 2 2 Sundhedsportalen... 3 3 Digitalisering af røntgen... 3 4 Center for Sundhedsuddannelser har 10 års jubilæum... 4 Indholdsfortegnelse: 1 Forord................................................................ 2 2 Sundhedsportalen..................................................... 3 3 Digitalisering af røntgen................................................

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne).

(Pipaluk er navnet på det Telemedicinske udstyr, som findes i bygderne). I hver af de 5 sundhedsregioner er der følgende inddeling af sundhedskonsultationer: 1. Befolkningsgrundlag < 50 indbyggere: Bygdekonsultation uden en "Pipaluk" 2. Befolkningsgrundlag 50 200 indbyggere:

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012

National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN I GRØNLAND August 2007. National strategi for bekæmpelse af tuberkulose 2007-2012 På baggrund af, at undersøgelser af skolebørn i Sydgrønland har vist, at smitte med tuberkulose

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005

Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005 Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005 1. Opstart Radio og TV Nævnet blev nedsat i henhold til den ny Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed, som trådte i kraft den 1.

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik

Saaffiks Nyhedsbrev. Februar 2014. Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen. Politiets arbejde i Saaffik Februar 2014 Saaffiks Nyhedsbrev Billede: Samtalerum i Saaffik Saaffiks arbejde Hvad laver Saaffik? Oprettelse af Samarbejdsgruppen Politiets arbejde i Saaffik Det fortsatte arbejde i 2014 Ilaqutariinnermut

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET

FAKTA OM LANDSSYGEHUSET FAKTA OM LANDSSYGEHUSET Mission Landssygehuset yder sundhedstjeneste på højt fagligt niveau. Vi skal udvikle og uddanne vores medarbejdere og understøtte forskning Vision Patienten er i centrum Medarbejderne

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Indhold 1. Formålet

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland. Årsberetning 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed Box 1160 3900 Nuuk E-mail:Peqqip@gh.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2007

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

National strategi for sundhedsvæsenet

National strategi for sundhedsvæsenet Ulloq/Dato:01.05.02 J.nr.: 45.32.00/mbb National strategi for sundhedsvæsenet På baggrund af den mission, vision og 9 strategiområder, som blev udarbejdet af landsstyremedlemmet for sundhed i samarbejde

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog Siunnersuisarfik/Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning Box 520 3920 Qaqortoq Tlf.nr.: 64 21 51. Fax nr.: 64 24 99. Henvendelser i år 2006 til Siunnersuisarfik/Pædagogisk- Psykologisk Rådgivning (PPRs) psykolog

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice

Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Stabe NOTAT Til Økonomiudvalget Notat til orientering om status på arbejdet med røgfri arbejdstid i Københavns Borgerservice Indledning Økonomiudvalget blev

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland.

Region Sjælland Patientkontoret Alléen 15 4180 Sorø. Telefon: 70 15 50 01 www.regionsjaelland.dk patientkontoret@regionsjaelland. Indledning... 3 Organisation... 4 Opgaver... 4 Patienthenvendelser... 6 Frit sygehusvalg... 8 Patienters retsstilling... 10 Klage og erstatning... 11 Kvalitetssikring af Patientkontoret... 12 Øvrige aktiviteter...

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere