Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
|
|
- Lise Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici Arbejdssikkerhedsanalyse NUL ARBEJDSULYKKER
2 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: SINTEF Teknologiledelse avd. Sikkerhet og pålitelighet N-7465 Trondheim Norge Tlf.: Fax: Hjemmeside: Forfatter: Ragnar Rosness, seniorforsker Solfrid Engene Røyset, forsker
3 Indholdsfortegnelse Indledning Brug af hæftet Beskrivelse af simpel ASA Anvendelsesområde Gennemførelse Simpel ASA i praksis Beskrivelse af detaljeret ASA Anvendelsesområde Gennemførelse af en detaljeret ASA Forberedelse Gennemførelse af analysen Brug og opdatering af analysen Detaljeret arbejdssikkerhedsanalyse i praksis Litteratur Bilag: Bilag til hæftet kan downloades fra Bilag 1: Tjekliste til identifikation af farekilder Bilag 2: Tjekliste til identifikation af fejlhandlinger Bilag 3: Eksempel på en detaljeret ASA: Demontering af flangeforbindelse
4 Indledning Arbejdssikkerhedsanalyse (ASA) er en simpel metode til at afsløre ulykkesrisici og farekilder i en afgrænset arbejdsopgave. Arbejdsopgaven beskrives trinvis. For hvert trin identificeres farer og tiltag til at forebygge ulykker. Metoden kan gennemføres på en simpel måde, eller gøres mere omfattende efter behov. En simpel ASA udføres som forberedelse af en større arbejdsopgave. Den kan ofte gennemføres på minutter. De, som skal udføre og lede arbejdet, deltager i analysen. En simpel ASA er særligt nyttig, hvis flere personer skal koordinere arbejdet indbyrdes. Skemaet i figur 1 viser et eksempel på en simpel ASA. En detaljeret ASA kan bl.a. gennemføres som grundlag for at planlægge et større arbejde, lave arbejdsinstrukser, planlægge oplæring eller dokumentere sikkerhedstiltag ved en ny maskine. Analyseprincippet er det samme som for en simpel ASA. Forskellen er, at man forbereder analysen grundigere, analyserer arbejdsopgaven mere detaljeret, og inddrager personer med særlig kompetence, f.eks. en ingeniør med speciale i sikkerhed. ASA engagerer medarbejderne ved at tage udgangspunkt i deres viden om arbejdet. Metoden er enkel at lære og kræver ingen speciel uddannelse. Analysen giver imidlertid ingen garanti for at alle farer og mulige ulykker afsløres. Det gælder især for en simpel ASA. Vi har derfor medtaget tips om, hvordan man opnår de bedst mulige analyseresultater. Brug af hæftet Simpel og detaljeret arbejdssikkerhedsanalyse beskrives i hver sit kapitel, selv om det er de samme analyseprincipper, der anvendes. Grunden er, at vi ønsker at give den enklest mulige vejledning til læsere, som ønsker at komme hurtigt i gang med en simpel ASA. Bilag 1 til hæftet indeholder en tjekliste til at identificere farekilder. Tabellen kan bruges både ved simpel og detaljeret ASA. Bilag 2 er en tjekliste til at identificere mulige fejlhandlinger. Tabellen giver også støtte til at diskutere mulige årsager til fejlhandlinger og initiativer til at forebygge dem. Bilag 3 giver et eksempel på en detaljeret ASA. Bilagene kan downloades fra 4
5 Figur 1. Eksempel på en simpel arbejdssikkerhedsanalyse Skema for arbejdssikkerhedsanalyse Opgave: Bearbejdning af metalplader Dato for arbejdssikkerhedsanalysen: 20/2-01 Afdeling: Metalværksted Tidspunkt for observation af arbejdet: 20/2-01 Analysen er udført af: Ole Hansen Beskrivelse af arbejdsopgaven: Arbejdsstykket tages fra et pladelager, bearbejdes i en boremaskine og lægges derefter på en palle for transport til færdigvarelageret. Arbejdsopgaven er nødvendig for videre bearbejdning af metalpladen. Hvor ofte udføres arbejdsopgaven? Ca. 2-3 gange daglig. Ulykkeserfaring: Det har vært en del snitskader ved håndtering af metalplader. Nogle operatører har også klaget over belastningslidelser på ryg og arme. Ulykkespotentiale: Som ovenfor. Sprøjt fra arbejdsstykket eller skærevæske kan også forekomme. Regulerende bestemmelser (lovgivning): Arbejdsmiljøloven Arbejdstrin Mulig risiko Foreslåede tiltag 1. Løft af metalplade fra 1. Snitskader. 1. Brug af handsker, lager til boremaskine. 2. Uheldig belastning beskyttelsesbriller. af ryg og arme. 2. Pladelager ikke højere end skulderhøjde. 3. Indkøb af løfteudstyr. 2. Bearbejdning af 1. Snitskader, metalsprøjt. 1. Brug af handsker, metalplade. 2. Uheldig vridning af beskyttelsesbriller. overkroppen. 2. Stabil, svingbar stol, God plads til fødderne og mulighed for jobrotation og pause. 3. Placering af Som ovenfor, uheldig Brug af handsker, oftere metalpladen på palle. belastning af ryggen. transport af palle til lager for at undgå høj stabling af plader på palle. Relevante sikkerhedsinstrukser: Brug af handsker og beskyttelsesbriller Foreslået uddannelsesprogram: Løfteteknik Underskrift: Ole Hansen Dato: 20/2-01 5
6 Beskrivelse af simpel ASA Anvendelsesområde Formålet med en simpel ASA er at finde en sikker måde at udføre en arbejdsopgave på, inden man begynder. Derudover kan en simpel ASA bidrage til bedre koordinering, når flere personer skal samarbejde om en opgave. En simpel ASA anvendes som forberedelse til en arbejdsopgave, når: En eller flere af de, der skal udføre opgaven, ikke er bekendt med alle farekilder, og hvordan man skal sikre sig imod dem. Nye folk arbejder sammen. Sikker udførelse af opgaven forudsætter samarbejde og koordinering mellem flere personer. Nyt udstyr skal tages i brug. Gennemførelse Alle, som skal lede eller udføre arbejdsopgaven, bør deltage i analysen. Vælg et lokale hvor gruppen ikke bliver forstyrret. Brug en flip-over eller tavle til at skrive arbejdstrin og sikkerhedstiltag op på. Gangen i analysen er: 1. Vælg den arbejdsopgave, som skal analyseres Arbejdsopgaven, der analyseres, bør ikke være for omfattende, og den skal være veldefineret. 2. Bryd arbejdsopgaven op i delopgaver Den opgave, der analyseres, skal deles så detaljeret op, at alle forstår, hvordan den skal udføres. Husk at medtage forberedelse og afslutning på arbejdsopgaven, f.eks. adgang til arbejdsstedet, fremtagelse af materialer og rengøring. 6
7 3. Identificer farer og mulige skader forbundet med hvert trin. Tænk følgende igennem: Hvilke potentielt farlige energikilder er involveret i arbejdsoperationer, adgang, systemer, værktøj og materiel (se tabellen i bilag 1) Hvilke typer skader kan opstå (fx slag-, klemme-, skære- eller snitskader)? Hvilke specielle problemer eller afvigelser kan opstå i forbindelse med arbejdet? Er der sket ulykker eller uønskede hændelser i forbindelse med lignende opgaver? Er arbejdsopgaven vanskelig eller ubekvem at udføre? Kan forskellige aktiviteter komme i konflikt med hinanden (f.eks. drift og vedligeholdelse)? Kan der opstå misforståelser? 4. Vælg tiltag til at eliminere eller kontrollere farerne Tiltagene kan f.eks. omfatte: Valg af udstyr og hjælpemidler Fast beskyttelsesudstyr på maskiner og udstyr Personligt værneudstyr Valg af en sikrere arbejdsmetode Klargøring af instrukser til ekstraordinære situationer, som kan opstå 5. Opsummer og følg analysen op Opsummer analysen i et ASA-skema, jvf. eksemplet i figur 1 Beslut, hvem der skal sørge for, at de valgte sikkerhedstiltag bliver gennemført i forbindelse med det konkrete arbejde, som skal udføres Gå samlet til besigtigelse på arbejdsstedet og gentag de vigtigste forhold, som alle skal huske Simpel ASA i praksis Man kan hurtigt overse en vigtig farekilde under en simpel ASA. Ofte er deltagerne utålmodige efter at begynde arbejdet. Gruppelederen bør derfor sørge for, at gruppen tager sig tilstrækkelig tid, analyserer arbejdsopgaven mere detaljeret, hvis blot én er usikker, og om nødvendigt skaffer mere information, f.eks. ved at indkalde personer med specialviden. 7
8 Sørg særligt for, at deltagere, som ikke kender til arbejdet på forhånd (nyansatte, vikarer o.l.), får alle detaljerne med. For at få en god diskussion, er det nyttigt at have en deltager med, som ikke selv skal udføre arbejdsopgaven én, som er i stand til at stille kritiske spørgsmål og være djævlens advokat. Næste gang arbejdsopgaven skal udføres, kan det være fristende at finde en gammel ASA frem, i stedet for at gentage analysen. Det kan ikke anbefales. Meget af virkningen ved en simpel ASA ligger i, at man tvinges til aktivt at gå opgaven igennem. Men en tidligere ASA kan bruges ved afslutningen af en ny ASA, til at kontrollere, at man ikke har glemt noget vigtigt. Brug mest tid på de vanskeligste og farligste trin i arbejdsopgaven. Vær omhyggelig med sikkerhedstiltag i begyndelsen og slutningen, f.eks. frakobling af energitilførsel (elektricitet, trykluft o.l.) og koordinering med andet arbejde. 8
9 Beskrivelse af detaljeret ASA Anvendelsesområde Formålet med en detaljeret ASA er det samme som med en simpel ASA: At finde frem til en sikker fremgangsmåde til at udføre en arbejdsopgave. Analysetrinene er også de samme. Forskellen består i at en detaljeret ASA anvender flere resurser for at få det mest fuldstændige og korrekte resultat. En detaljeret ASA er grundigere forberedt. Arbejdsopgaven beskrives mere detaljeret. Man tager sig bedre tid til at identificere farekilder og tiltag i forbindelse med hvert opgavetrin. Normalt deltager specialister, fx en ingeniør med speciale i sikkerhed. Og resultaterne bliver omhyggeligt dokumenteret for at kunne bruges igen, næste gang arbejdet skal udføres. En detaljeret ASA kan anvendes som forberedelse til at: Udføre større arbejdsopgaver Skrive nye arbejdsprocedurer Vælge nye maskiner Planlægge uddannelse Følge op på kendte risikoproblemer (der fx kan være opdaget ved sikkerhedsinspektioner eller rapportering af uheld) Gennemførelse af en detaljeret ASA En detaljeret ASA bør foretages i god tid før arbejdsopgaven skal udføres, så man har tid til at gennemføre sikkerhedstiltag. Trinene i en detaljeret arbejdssikkerhedsanalyse er omtrent de samme som i en simpel analyse: Indsamling af information Valg og afgrænsning af den arbejdsopgave, som skal analyseres Opdeling af arbejdet i delopgaver Identificering af farer og mulige ulykker for hver delopgave Forslag til tiltag, der kan eliminere og kontrollere farerne Dokumentation og opfølgning 9
10 Trin 4 og 5 udføres i en gruppe. Hvis arbejdsopgaven, der analyseres, ikke er for omfattende, eller hvis man på forhånd har en god beskrivelse af den, kan trin 2 og 3 også udføres i gruppen. Ellers bør disse trin foretages, før gruppen samles, og gruppen bør kommentere forarbejdet. Forberedelse 1. Indsamling af information Der kræves en ganske omfattende indsamling af information for at kunne udføre en grundig analyse. Informationen er nødvendig både for at opstille listen over delopgaver og for at identificere risikomomenter. Man kan få informationen gennem: Risikoanalyser og dokumentation af begrænsninger i udstyret fra producenten Samtaler med erfarne folk især dem, der udfører og leder arbejdet Skriftlige arbejdsinstrukser (der kan være fejlagtige og ofte er ufuldstændige) Manualer til maskiner Rapporter om ulykker og næsten-ulykker Driftsrapporter for udstyret Vedligeholdelsesrapporter for udstyret Direkte observation af arbejdsopgaverne Fotos eller video-optagelser Tjeklister med mulige kategorier af farer Tjeklister med kategorier af tiltag 2. Valg og afgrænsning af den arbejdsopgave, som skal analyseres Arbejdsopgaven, der analyseres, skal afgrænses entydigt. Det er vigtigt, for at analysen kan blive nøjagtig nok, at opgaven der analyseres, ikke er for omfattende. Ellers er det let at miste overblikket. Beskriv opgaven: Hvad skal gøres? Hvorfor skal det gøres? Hvor ofte skal det gøres? 10
11 3. Opdeling af arbejdsopgaven i delopgaver Opdelingen bør være så detaljeret, at det er nemt at finde ud af, hvilke fejlhandlinger, der kan indtræffe under hver delopgave. Derudover er det nødvendigt at vurdere momenter, som ikke er en del af den ideelle arbejdsgang. Sørg for at følgende er dækket: Forberedelse af arbejdet Særlige aktiviteter som materialefremtagelse, rengøring o.l. Gennemførelse af sikkerhedstiltag Den normale udførelse af selve arbejdsopgaven Kontrol Afslutning og efterarbejde Korrektion af de afvigelser, der kan opstå Dette analysetrin, hvor arbejdet opdeles, danner grundlaget for resten af analysen. Det er vigtigt, at alle delopgaverne er med. Gennemførelse af analysen Afgør hvem, der skal deltage i analysen. Hvis medarbejdere fra forskellige afdelinger skal udføre arbejdsopgaven sammen, bør analysegruppen have deltagere fra de samme afdelinger. Hvem skal være med for at sikre videregivelse af erfaringer? Det er en fordel, hvis gruppelederen har erfaring med ASA eller med sikkerhedsanalysemetoder som HazOp eller FMECA. [Emnet er uddybet i metodebeskrivelserne for område 8: Identificering af risici]. Skriv opgavetrinene i rækkefølge på en tavle eller flip-over, så hele gruppen kan læse dem. Præsenter arbejdet, så alle er klar over, hvad der skal gøres, hvorfor det skal gøres, og hvilke specielle forhold, der er omkring arbejdsopgaven. 11
12 4. Identificering af farer og mulige ulykker for hver delopgave For at identificere farer og mulige ulykker, må hver delopgave gennemgås for sig. Punkter, som skal tænkes igennem, er: Hvordan kan denne del af opgaven udføres? Kan arbejdet gøres på forskellige måder? Hvad er særligt udfordrende ved denne del af opgaven? Hvad bør man ikke gøre? Ved alle hvorfor? Hvilke typer skader kan opstå? Vigtige farekilder er nævnt i Tjekliste til at identificere farekilder i bilag 1 til dette hæfte. Er delopgaven ubekvem at udføre? Er der psykiske belastninger, man bør være opmærksom på? Stilles der urealistiske krav til opmærksomhed hos operatøren? Er der særlige forhold knyttet til stedet, hvor arbejdet skal udføres? Hvilke særlige problemer eller afvigelser kan der opstå? Kan der indtræffe fejlhandlinger, som har betydning for sikkerheden? Se Tjekliste til at identificere mulige fejlhandlinger i bilag 2 til hæftet. Hvad skal man gøre, hvis en situation udvikler sig uønsket? Kan der opstå en farlig situation, hvis delopgaven tager længere tid end planlagt? Giv plads til historier. Hvilke erfaringer har deltagerne med denne delopgave? Er der mere, man bør være opmærksom på? 12
13 5. Forslag til tiltag, der kan eliminere og kontrollere farerne Forslag til tiltag, der kan reducere risikoen, er særligt vigtige for de risikomomenter, som man anser for alvorlige. Eksempler på typer af tiltag kan være: Udstyr og hjælpemidler Fast beskyttelsesudstyr på installationer Arbejdsrutiner og -metoder. (Kan arbejdet gøres på en anden måde?) Fjernelse af behovet for visse delopgaver Bedre arbejdsinstrukser, bedre uddannelse Instrukser for uønskede situationer, som kan opstå Personligt værneudstyr Forhindring af afbrydelser (hvis dele af arbejdet skal foretages ud i ét for at sikre en sikker udførelse) Hvis der er uenighed, om hvorvidt et tiltag er nødvendigt, bør man tænke igennem, om følgende forhold er tilstede: Brud på myndighedsbestemmelser? Brud på virksomhedens egne bestemmelser? Stor risiko, dokumenteret ved ulykkesstatistik? Høj energikoncentration? Urealistiske krav til opmærksomhed hos operatøren? Lav tolerance for fejlhandlinger i det tekniske system? Findes der en kendt og tilgængelig løsning på risikoproblemet? 13
14 6. Dokumentation og opfølgning Dokumenter analysen i skemaet for arbejdssikkerhedsanalyse. Hvis analysen har ført til en ny og sikrere arbejdsmetode, bør der laves en beskrivelse, der passer til den nye måde at udføre arbejdsopgaven på. Arbejdsbeskrivelsen bør være overskuelig, punktvis, med delopgaverne anført i kronologisk rækkefølge. Husk i forbindelse med opfølgningen flg. punkter: Tjek uklarheder, som kom op på mødet Bemærk vigtige forhold, som skal gentages, før arbejdet skal udføres Bemærk beskeder, som skal gives til enkeltpersoner fx personer, som ikke deltog i analysen Overvej, hvordan analysens resultater kan bringes ind i virksomhedens sikkerhedsstyring, så der bliver taget hensyn til dem ved fremtidige beslutninger der kan fx være behov for at ændre de tjeklister, der bruges ved sikkerhedsinspektioner Brug og opdatering af analysen Lige før arbejdsopgaven udføres, bør gruppen mødes på arbejdsstedet. Mødet skal sikre at: Nødvendige sikkerhedstiltag tjekkes Vigtige punkter i arbejdet gentages Det kontrolleres, at de ansvarlige har tjek på uddelegerede opgaver De tre vigtigste punkter, som den ansvarlige ønsker at fokusere på, gentages til sidst Umiddelbart efter arbejdsopgaven er udført, mens folk stadig er beskidte og svedige, bør man opsummere erfaringerne ( debriefing ): Indtraf der hændelser eller situationer, som ikke var planlagt? Kunne arbejdet have været forberedt og planlagt mere hensigtsmæssigt? Havde det været bedre at anvende andre fremgangsmåder? Brug tilbagemeldingerne fra debriefingen til at opdatere den detaljerede arbejdssikkerhedsanalyse. 14
15 Detaljeret arbejdssikkerhedsanalyse i praksis Metoden er simpel at udføre. Det kræver ingen formel uddannelse. Analysen forudsætter dog én person med formuleringsevne og erfaring fra tilsvarende analysearbejde. Øvelse gør, at analysearbejdet efterhånden går lettere, og det bliver sandsynligvis også mere nøjagtigt. Tidsforbruget til analysen afhænger af omfanget af den arbejdsopgave, der skal analyseres, og af hvor erfarne analysedeltagerne er. Det behøver ikke tage mere end 5-10 minutter at kortlægge risikomomenter for en enkelt delopgave. Hvis man tager udgangspunkt i en arbejdsopgave med 20 delopgaver, kan man afsætte omkring en halv dag. Hvis man mangler en god beskrivelse af arbejdet, kræver det typisk et par timer at lave en god trinvis beskrivelse af en kompliceret arbejdsopgave. En detaljeret ASA er ingen garanti for, at alle farekilder bliver afsløret. Kvaliteten af arbejdet er meget afhængig af en grundig forberedelse og af, at deltagernes erfaringer bliver fremdraget og nyttiggjort i alle analysens led. Det er derfor afgørende, at der gives plads til samtale og diskussion på mødet. Kedsomhed er nok analysens værste fjende. Gode forberedelser med fokus på, at analysen skal føles relevant for deltagerne, er afgørende. Gennemarbejdede tjeklister over mulige farekategorier og typer af tiltag er en god hjælp til at gøre analysen mere systematisk, jf. tjeklisterne i hæftets bilag 1 og 2. 15
16 Litteratur Rausand, M.: Risikoanalyse. Veiledning til NS Trondheim, Tapir forlag ISBN Vatn, G.Å., Rosness, R., Paulsen, T.: Prosedyreutvikling. Metode for analyse og beskrivelse av arbeidsoppgaver. Trondheim, SINTEF Teknologiledelse, STF38 A97411, ISBN Bilag: Bilag til hæftet kan downloades fra Bilag 1: Tjekliste til identifikation af farekilder Bilag 2: Tjekliste til identifikation af fejlhandlinger Bilag 3: Eksempel på en detaljeret ASA: Demontering af flangeforbindelse 16
17 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp
18 Arbejdssikkerhedsanalyse (ASA) er en metode til at finde sikre måder til udførelse af arbejdsopgaver. En simpel ASA bruges som forberedelse til en arbejdsopgave. Analysen er særligt nyttig, hvis mange personer skal samarbejde om at udføre opgaven. En detaljeret ASA kan gennemføres som grundlag for at planlægge større arbejdsopgaver, lave arbejdsinstrukser, planlægge oplæring eller dokumentere sikkerhedstiltag. Metoden tager sigte på at inddrage og engagere medarbejderne i det ulykkesforebyggende arbejde. NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.
Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.1 Sikkerheds Element Metoden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.2 Tripod metode til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Overblik
Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Sikkerhedsarbejdet og 30 gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereAt-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore
At-VEJLEDNING F.0.5 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.3 Vejledning i risikoanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.4 Målstyring og måldialog NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.1 Tabsårsagsmodellen NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereBilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden
Bilag 2 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 2 Begrebsforklaring Tiltag og idéer er præsenteret i hovedtabellen og bilagstabellerne. Nogle af de begreber som er benyttet, kan det være nødvendigt
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.3 Forandringsledelse og orkestrering NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Beredskab
Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab 10 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereF.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder
At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereBilag 1 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden
Bilag 1 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 1 Virksomhed, afdeling... Stilling og eventuelle hverv... SIKKERHEDS ELEMENT METODEN - HOVEDTABEL Sæt i kasserne ud for det trin, hvor du mener virksomheden
Læs mereAuditbeskrivelser for TPM
2-5-3 V01 Udføres vedligeholdelse: Forebyggende på udstyr? Punktet er opfyldt, hvis det kan verificeres, at der udføres forebyggende vedligeholdelse på udstyr. Verifikationen kan opfyldes ved, at der er
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse
Læs mereAPV & TRIVSELSUNDERSØGELSE 2018 Spørgsmål
# Emner til den fysiske del af APV en 1 FYSISKE FORHOLD Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø 2 FYSISKE FORHOLD 3 FYSISKE FORHOLD 4 FYSISKE FORHOLD 5 FYSISKE FORHOLD 6 FYSISKE FORHOLD 7 FYSISKE
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereSæt sikkerhed på dagsordenen et historieværksted med billeder
et historieværksted med billeder Metoden Sæt sikkerhed på dagsordenen en APV med billeder er udarbejdet af BST Sjælland, CASA og DTU, IPL Institut for Produktion og Ledelse. Det er sket i forbindelse med
Læs mereF.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste
At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at
Læs mereBS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet
Læs mereVejledning til indkøb af maskiner
Arbejdsmiljø Vejledning til indkøb af maskiner Den gode indkøbsproces Hvordan tilrettelægger I jeres indkøb af maskiner, så I samtidig tilgodeser arbejdsmiljøet bedst muligt? Få et overblik over den gode
Læs mereAudit beskrivelser for MUT
3-5-1 V01 3-5-1 V02 3-5-1 V03 3-5-1 V04 3-5-1 V05 3-5-1 V06 3-5-1 V07 Er alle opgaver og for hvert element taget stilling til, hvor stor variation der må være under udførelsen? Punktet er opfyldt, hvis
Læs mereAudit. Kaizenlederens vejledning. DI-version 2015-04-14
DI-version 2015-04-14 Audit Alle rettigheder tilhører DI 3-2-1 - Audit - Kaizenlederens Vejledning - 2015-04-14 side 1 af 11 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion.
Læs mereRISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.
Læs mereTjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget
Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,
Læs mereRisikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.
13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET?
ER JERES BEREDSKAB KLAR TIL ET BESØG FRA ARBEJDSTILSYNET? 16.1.2014 Arbejdstilsynet afslører dårligt arbejdsmiljø som aldrig før, viser de senest offentliggjorte tal. For virksomheder kan overtrædelser
Læs mereVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereAUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET
AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital
Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,
Læs mereVEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,
Læs mereFå alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016
Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereNye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013
Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs meretil nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,
Læs mereAf produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri
Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereFysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.
FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0
Læs mereProcedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2
Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereRISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?
RISIKO VURDERING Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Hvad er risikovurdering? Fald og snublen,
Læs mereForebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,
Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning
Læs meretrin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r
AUTO APV trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares Ja
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereIntrodag om arbejdsmiljø
Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00
Læs mereVærktøjskasse om forebyggelse af. arbejdsulykker ved forlystelser
Værktøjskasse om forebyggelse af arbejdsulykker ved forlystelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning.... 1 2 Forebyggelse af ulykker... 2 2.1 Sikkerhedsrunderinger... 2 3 Når ulykken er sket... 3 3.1 Undersøgelse
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereArbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter
DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning
Læs mereOplæring, instruktion og tilsyn BAR Industri 26. oktober 2016
Holger Delfs Arbejdstilsynet Oplæring, instruktion og tilsyn BAR Industri 26. oktober 2016 IDRÆT OG FRILUFTLIV DE TRE ELEMENTER I SIKKERHED GODE GRUNDE TIL AT PRIORITERE OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereModtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden
Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden Indledning En god modtagelse øger motivationen og engagementet i arbejdet og har betydning i forhold til fastholdelse. Modtagelse begynder allerede når medarbejderen
Læs mereBeredskabsplan for Kolding HF & VUC
Beredskabsplan for Kolding HF & VUC ved brud på datasikkerheden Indledning Denne beredskabsplan for Kolding HF & VUC fastsætter de nærmere retningslinjer og interne procedurer for Kolding HF & VUC' håndtering
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til den grafiske branche Introduktion Glem alt om skyld og tilfældighed Når der sker en arbejdsulykke, bør I finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde kan
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereFind tre emner, som er vigtige for et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed. Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen
Arbejdsmiljøværdier mål evaluering Find tre emner, som er vigtige for et godt i jeres virksomhed Snak med mindst tre kolleger om deres syn på sagen Notér ideerne ned til den, der skal formulere politikken
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereSikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur
Læs mereFOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole
FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereAuditbeskrivelser for SAS
2-5-4 V01 2-5-4 V02 2-5-4 V03 2-5-4 V04 2-5-4 V05 2-5-4 V06 2-5-4 V07 2-5-4 V08 2-5-4 V09 Er der for administrative opgaver: Opgjort TAKT for den enkelte administrative opgave (ydelse)? Punktet er opfyldt,
Læs mereLandbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor Kirsten Jørgensen DTU
NytLandbrug 2007 - Konference Landbrugets arbejdsskader og deres forebyggelse Lektor DTU NytLandbrug 2007 - Konference Udviklingen Hvad er problemet Risici og farekilder Hvordan forebygge Sikkerhed og
Læs mereIT-sikkerhedspolitik for
Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs
Læs mereFaktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en metode til måling af sikkerhedsniveau og sikkerhedsadfærd på byggepladser.
Læs mereArbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte
Arbejdsgiverens pligt til at oplære, instruere og føre tilsyn med sine ansatte, herunder nyansatte At-intern instruks IN-1-2 Arbejdsmiljøemne: Krav til egenindsats Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:
Læs mereTips til færre ulykker på arbejdspladsen
Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereLEDERENS INSTRUKTIONS- OG TILSYNSPLIGT OVER FOR DE ANSATTE
DAGTILBUDSOMRÅDET LEDERENS INSTRUKTIONS- OG TILSYNSPLIGT OVER FOR DE ANSATTE 1 2 INDHOLD FORORD LEDERENS INSTRUKTIONSPLIGT HVORDAN SKAL INSTRUKTIONEN GIVES? BRUD PÅ INSTRUKTION HJÆLP TIL DEN KONKRETE INSTRUKTION
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereVELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ
VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereFormål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by
Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereAudit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes
Læs mereTJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant
TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet
Læs mere