Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
|
|
- Philippa Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik Målstyring og måldialog NUL ARBEJDSULYKKER
2 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: INNOVATION Virksomhedsrådgivning Fuglevadsvej Lyngby Tlf.: Fax: Forfatter: Søren Rasch Jensen, direktør, civilingeniør
3 Indholdsfortegnelse Indledning Målstyring og måldialog Hvorfor målstyring? Hvorfor måldialog? Målstyring og måldialog i praksis et eksempel Indførelse af målstyring Indførelse af måldialog Virksomhedens forberedelse til målstyring og måldialog Bilag: Bilag til hæftet kan downloades fra Bilag 1: Spilleregler for målstyring Bilag 2: Målstyring i ti trin Bilag 3: Spilleregler for måldialog Bilag 4: Måldialog i fire trin Bilag 5: Skema til formulering af mål og handlingsplan Skema til opfølgning på mål Bilag 6: Eksempel på målstyrings-/måldialogseminar
4 Indledning En forebyggende sikkerhedspolitik og en velfungerende sikkerhedsorganisation er forudsætninger for et godt sikkerhedsarbejde. Men det er ikke altid tilstrækkeligt. Det er ofte svært at få integreret målsætningerne fra den overordnede sikkerhedspolitik i virksomhedens daglige arbejde på lige fod med indtjenings- og kunderelaterede mål. Det kan være vanskeligt at få de sikkerhedspolitiske mål til at gennemtrænge organisationen og udmønte sig i praksis. Og det kan knibe med at sikre de tværgående sammenhænge i sikkerhedsarbejdet. Nærværende hæfte handler om indføring af målstyring og måldialog i sikkerhedsarbejdet. De to metoder kan bruges til at styrke sikkerhedspolitikken og dens udbredelse i organisationen. Metoderne fremmer sikkerhedsledelsen lokalt i virksomheden gennem et konstant fokus på sikkerhed og ulykkesforebyggelse. 4
5 Målstyring og måldialog Målstyring og måldialog er velafprøvede metoder, der kan indføres hver for sig eller sammen. Det mest effektive er at kombinere de to metoder, sådan som der gives eksempel på i dette hæfte. I målstyringsprocessen formulerer virksomheden et sæt af stærke visioner, som hvert år konkretiseres til overordnede mål. Gennem en solid arbejdsindsats og respekt for den enkelte medarbejder kommunikeres disse visioner og mål ud i hele virksomheden gennem en veltilrettelagt proces. For at sikre en maksimal involvering og opfølgning kombineres målstyringsprocessen med måldialog, der er en opstramning af de årlige medarbejdersamtaler, som mange virksomheder gennemfører. I måldialogen sætter hver enkelt medarbejder sine personlige mål i forhold til virksomhedens mål, sådan som de er konkretiseret i målstyringsprocessen. Formålet med at indføre de to metoder er, at: Sætte sikkerhed på virksomhedens dagsorden på lige fod med kunderelaterede og indtjeningsbaserede mål. Brede sikkerhedsarbejdet ud i hele organisationen, så det bliver nærværende og engagerende for den enkelte medarbejder. Afstemme sikkerhedsspørgsmål på tværs i organisationen, så man opnår optimale løsninger og bevarer fokus. I det følgende gives et samlet eksempel på arbejdet med målstyring og måldialog i praksis. Eksemplet bygger på en konstrueret casevirksomhed med ca. 50 medarbejdere, men processen kan i næsten uændret form praktiseres i en meget mindre eller en meget større virksomhed. I bilagene til hæftet findes mere detaljerede spilleregler og fremgangsmåder for metoderne (bilag 1, 2, 3, 4), skemaer til hjælp ved den praktiske indførelse (bilag 5), samt eksempel på et virksomhedsseminar (bilag 6). Bilagene kan downloades fra 5
6 Hvorfor målstyring? Virksomheden kan opnå en række fordele ved at indføre målstyring i sikkerhedsarbejdet: Ulykkesbekæmpelse og -forebyggelse sættes på dagsordenen Der kommer øget fokus på sikkerhedsmæssigt kritiske områder Der opnås større synlighed og overblik i sikkerhedsspørgsmål Mål og tiltag bliver systematisk evalueret og fulgt op Ansvaret for nye sikkerhedsaktiviteter bliver præcist placeret Man bruger sikkerhedsorganisationen mere aktivt Der skabes engagement og ejerskab blandt medarbejderne Det generelle sikkerhedsniveau forbedres Målstyringen kan omfatte alle sikkerhedsspørgsmål i virksomheden og på den måde give hele området et generelt løft. Man kan også indføre målstyring af særligt kritiske områder i sikkerhedsarbejdet på den enkelte virksomhed, fx farlige produktionsprocesser eller faldulykker. Hvorfor måldialog? Måldialog er en slags fokuseret og udvidet medarbejdersamtale, der ligger i naturlig forlængelse af målstyringsprocessen. Almene medarbejdersamtaler drejer sig typisk om medarbejderens trivsel, præstation og uddannelsesbehov. Måldialog fokuserer i lige så høj grad på den enkeltes konkrete præstationsmål i forhold til at opfylde virksomhedens og afdelingens mål. Måldialog er en mere ligeværdig proces end de fleste medarbejdersamtaler, fordi medarbejderen forud for samtalen (igennem målstyringsprocessen) har deltaget i at fastlægge de mål, som samtalen tager udgangspunkt i. Når måldialogen finder sted, er medarbejderen derfor på højde med sin chef for så vidt angår indsigt i målene. Ligeværdigheden kommer også til udtryk ved, at såvel chef som medarbejder giver hinanden feedback i samtalen. Det er nemt at erstatte en eksisterende medarbejdersamtalestruktur med måldialog. Virksomheder, der i forvejen har erfaring med medarbejdersamtaler, kan således ofte skyde genvej til indførelse af måldialog. 6
7 Målstyring og måldialog i praksis et eksempel I det flg. gennemgås et eksempel på praktisk arbejde med målstyring og måldialog. Virksomheden er en produktionsvirksomhed med ca. 50 ansatte. Den almene organisation og sikkerhedsorganisation fremgår af figur 1. Virksomhedens direktør har tre funktionschefer under sig, som leder henholdsvis salg, økonomi og produktion. Salgschefen og økonomichefen har hver fire medarbejdere under sig, der udgør afdelingens personale. Produktionschefen har fire afdelingschefer under sig, som hver leder en afdeling i produktionen. Der er produktionsafdelinger for produktudvikling, kvalitet, forarbejdning og montage. Afdelingerne for produktudvikling og kvalitet har hver fem medarbejdere. De producerende afdelinger, forarbejdning og montage, har hver ti medarbejdere. I sikkerhedsudvalget har man for 2 år siden samarbejdet om at formulere en sikkerhedspolitik for virksomheden. Politikken er kommunikeret ud til alle gennem sikkerhedsgrupperne, men intentionerne følges ikke op i praksis. Den aktive deltagelse i forbedringer er udeblevet, og der har fundet tre alvorlige arbejdsulykker (samt en del mindre) sted i den toårige periode. Alt for mange medarbejdere i produktionen ser fortsat stort på sikkerheden og benytter fx ikke alle de personlige værnemidler, der er foreskrevet. Sikkerhedspolitikken kræver, at alle tilløb til ulykker skal registreres, men det er fornemmelsen, at dette kun sker i sjældne tilfælde. Der er registreret seks ulykkestilløb, hvilket er mindre end antallet af egentlige ulykker. Arbejdspladsvurdering er gennemført overalt, men uden noget stort engagement. Forbedringer som følge af gennemgangen blev først gennemført, efter produktionschefen, der er daglig sikkerhedsleder, havde skubbet på i længere tid. Ved drøftelser i sikkerhedsudvalget mener flere, at medarbejderne har så travl en hverdag, at der ikke er tid til at fokusere på sikkerhed: Arbejdet skal jo gøres! 7
8 Figur 1. Virksomheden: Almen organisation og sikkerhedsorganisation Almen organisation Direktion Direktør Salgsafdeling Produktion Økonomiafdeling Salgschef 4 medarbejdere Produktionschef Økonomichef 4 medarbejdere Produktudvikling/ laboratorium Kvalitet Forarbejdning Montage Produktudviklingschef 5 medarbejdere Kvalitetschef 5 medarbejdere Værkfører 10 medarbejdere Værkfører 10 medarbejdere Sikkerhedsorganisation Sikkerhedsudvalg Direktøren, økonomichefen, værkføreren i forarbejdning en funktionær i økonomiafdelingen (Si.R.) en operatør i forarbejdningen (Si.R.) Daglig sikkerhedsleder Produktionschefen deltager også i sikkerhedsudvalgsmøder Sikkerhedsgruppe Sikkerhedsgruppe Sikkerhedsgruppe Sikkerhedsgruppe for Administration og kvalitet Økonomichef og og Si.R. for Produktudvikling/ laboratorium Produktudviklingschef og Si.R. for Forarbejdning Værkfører og Si.R. for Montage Værkfører og Si.R. 8
9 Indførelse af målstyring Den generelle fremgangsmåde er gennemgået i hæftets bilag 2 og 4. Fremgangsmåden skal altid varieres efter konkrete behov og tilpasses den enkelte virksomhed. Gennemgangen i det flg. tager udgangspunkt i den virksomhed, som er beskrevet ovenfor. Trin 1: Beslutning om målstyring På baggrund af ekstraordinære møder i virksomhedens sikkerhedsudvalg om de mange og voldsomme arbejdsulykker mener virksomhedens direktør, at der skal gøres noget. Og det skal være en indsats, som når ud til alle. Direktøren sammenkalder ledergruppen. Efter lange drøftelser beslutter man enstemmigt at indføre målstyring og måldialog. Afgørelsen skyldes ikke alene sikkerhedsdiskussionen men også, at direktøren og de tre funktionschefer ønsker at være mere præcise vedrørende virksomhedens øvrige mål. Trin 2: Forberedelse til målstyring På et fællesmøde meldes det ud til alle virksomhedens medarbejdere, at virksomhedens ledelse ønsker at påbegynde en proces med målstyring og måldialog. Reaktionen er afdæmpet. Ikke mange i virksomheden har en fornemmelse af, hvad sådan en proces indebærer. Det besluttes derfor at gennemføre et éndagsseminarer i hver afdeling i forbindelse med afdelingens målfastlæggelse samt at afholde et tre timers afdelingsmøde før starten på den efterfølgende måldialog. Trin 3: Fokus på 4 10 strategiske hjørnesten Ledergruppen drøfter og præciserer nu et antal strategiske hjørnesten, der skal danne udgangspunkt for målstyringen. Direktøren er indstillet på, at sikkerhed skal indgå med en betydelig vægt. 9
10 Efter ledelsesgruppen har formuleret fem hjørnesten, afstemmer direktøren disse med bestyrelsesformanden, der er enig. Virksomheden har i sin overordnede vision prioriteret sundhed og sikkerhed som én af fem ligeværdige hjørnesten. Valget af hjørnesten kommunikeres ud til samarbejds- og sikkerhedsudvalget. Virksomhedens strategiske hjørnesten. Førende på udvalgte markeder Øget kundeværdi gennem kvalitetsprodukter og -ydelser Sunde og sikre arbejdspladser Høj produktivitet og stor overskudsgrad Øget teamånd og ansvarlighed hos den enkelte Trin 4: Hjørnesten formuleres som visioner De fem hjørnesten formuleres nu, så de fremtræder som visioner: Vi vil...!, Vi skal...!, Vi bør...! Formuleringen af visioner foregår først og fremmest i ledergruppen, men sikkerhedsudvalget kommer med input til visionen om sunde og sikre arbejdspladser. 10
11 Virksomhedens overordnede visioner Vi vil være førende på udvalgte markeder. Vi vil koncentrere vor indsats på udvalgte markeder, så vore ressourcer udnyttes optimalt. Vi vil øge kundeværdien gennem kvalitetsprodukter og -ydelser. Vore produkter og ydelser skal være på forkant med kundens forventninger. Vi vil skabe sunde og sikre arbejdspladser. Indsatsen mht. sundhed og sikkerhed skal styrkes, så vi kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere og fremstå som nr. 1 i branchen. Vi vil have en høj produktivitet og tjene penge. Vi vil tænke og arbejde produktivt, så vi vedvarende tilfører værditilvækst og indtjening til virksomheden. Vi vil øge teamånden og den enkeltes ansvarlighed. Vi vil sikre, at den enkelte medarbejder føler sig som en del af et team, og vi vil styrke den enkeltes ansvar gennem uddelegering. Trin 5: Formulering af overordnede mål for det kommende år Nu skal der formuleres overordnede mål for det kommende år. Målene skal formuleres inden for hver af de fem hjørnesten eller visioner. I denne fase foregår diskussionen primært mellem direktøren og hans ledergruppe og drejer sig om samtlige fem hovedområder. Men sikkerhedsudvalget medvirker til at fastlægge de overordnede mål for visionen om at skabe sunde og sikre arbejdspladser. Det drøftes, om nogle af de øvrige hovedområder og mål kan styrke bestræbelsen på at skabe sundhed og sikkerhed eller om nogle af disse andre mål tværtimod er i konflikt med ønsket om at skabe en sund og sikker arbejdsplads. 11
12 Vi vil skabe sunde og sikre arbejdspladser (overordnet mål). 3a.Inden udgangen af året skal vor sikkerhedspolitik være nærværende for alle i virksomheden. Og vi skal på væsentlige områder opleve, at sikkerhedspolitikkens intentioner efterleves. 3b. Vi skal gennem fokusering på de farligste processer undgå alvorlige arbejdsulykker i år. 3c. Vi skal gennem forebyggende indsats sænke antallet af anmeldte arbejdsulykker med 50% i år. 3d.Vi skal fjerne eller erstatte 5 kritiske råmaterialer. Trin 6: Hver funktion eller afdeling udarbejder deres bud på mål Ud fra de overordnede mål udarbejder hver af funktionscheferne sammen med deres nærmeste medarbejdere deres bud på, hvordan funktionen skal bidrage til opfyldelse af de fælles overordnede mål. Funktionens målbeskrivelse kan indeholde mål, som stammer direkte fra de overordnede visioner og mål, den kan også indeholde mål og vægtninger, som er særlige for den enkelte funktion. Salgschefen har måske særlig fokus på markedet, der er hjørnesten nr. 1 i virksomhedens overordnede vision, men han må ikke af den grund glemme de øvrige hjørnesten. 12
13 Sammen med sine medarbejdere når salgschefen bl.a. frem til flg. mål for området Sundhed og sikkerhed: Salgsafdelingens mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal senest 15. april holde et eftermiddagsmøde, hvor den administrative sikkerhedsgruppe fremlægger og drøfter virksomhedens sikkerhedspolitik med salgsafdelingens medarbejdere. 3b. Vi skal inden 1. feb. indskærpe overfor alle medarbejdere, at man skal melde tilløb til ulykker til den respektive sikkerhedsrepræsentant/sikkerhedsgruppe. 3c. Vi skal indrette leverancerne, så produktionen i uge 38 kan gennemføre en kampagne for systematiseret orden og ryddelighed. Økonomichefen, der samtidig er personaleansvarlig, har måske en særlig opmærksomhed på teamånden, som er hjørnesten nr. 5 i virksomhedens overordnede vision, men også han må huske sin rolle inden for området Sundhed og sikkerhed: Økonomiafdelingens mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal senest 1. maj holde et eftermiddagsmøde, hvor den administrative sikkerhedsgruppe fremlægger virksomhedens sikkerhedspolitik for alle i økonomiafdelingen og drøfter den med os. 3b.Vi skal inden 1. feb. indskærpe til alle i afdelingen, at man skal melde tilløb til ulykker til den respektive sikkerhedsrepræsentant/sikkerhedsgruppe. 3c. Økonomiafdelingen tilrettelægger uddannelsesprogram for 4 6 ildsjæle i forbindelse med produktionens kampagne for systematiseret orden og ryddelighed. 3d.Økonomiafdelingen følger op på, om alle i sikkerhedsgrupperne er behørigt uddannet. Eventuelle efterslæb udbedres senest 15. marts. 13
14 Produktionschefen har særlig fokus på at få varerne ud og på at opnå en høj produktivitet. Men sammen med sine medarbejdere vælger han samtidig at øge sikkerheden ved at gennemføre en kampagne, der skal skabe systematiseret orden og ryddelighed på arbejdspladsen: Produktionsafdelingens mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal undgå alvorlige arbejdsulykker (= 0) i år (defineret som døds-ulykker eller invaliderende ulykker) ved at fokusere på vore tre mest kritiske processer. 3b. Vi skal gennem forebyggende indsats sænke antallet af anmeldte arbejdsulykker til højst 5 i år med uændret antal medarbejdere. Dette gør vi ved i uge 38 at igangsætte en kampagne for systematisk orden og ryddelighed. Kvalitetsafdelingen koordinerer. 3c. Vi skal inden 1. feb. indskærpe overfor alle i produktionen, også produktudvikling og kvalitet, at man skal melde tilløb til ulykker til sin respektive sikkerhedsrepræsentant/ sikkerhedsgruppe. 3d.Hver af produktionens afdelinger skal senest 1. maj holde et eftermiddagsmøde, hvor den respektive sikkerhedsgruppe fremlægger og drøfter virksomhedens sikkerhedspolitik med afdelingens medarbejdere. 3e.Vi skal fjerne eller erstatte 5 kritiske råmaterialer i løbet af i år. Laboratoriet afsætter ressourcer til dette i efteråret. Det er ikke nødvendigt, at de tre funktionschefer kommer med præcis den samme udmelding vedrørende området Sundhed og sikkerhed. Fx kan det være naturligt for afdelingen for produktudvikling at tage ansvar for bortskaffelse eller erstatning af kritiske råvarer, mens de egentlige produktionsafdelinger i samarbejde med kvalitetsafdelingen vælger at fokusere på reduktion af arbejdsulykker. Bemærk at flere af de ovenstående mål har tværfunktionel karakter. Der lægges op til, at man tænker og arbejder på tværs af organisationen også når man opstiller mål for sin egen afdeling. 14
15 Trin 7: Produktionens afdelinger udarbejder hver deres bud på mål Indenfor produktionsområdet udgør de fire afdelinger Produktudvikling, Kvalitet, Forarbejdning og Montage endnu et organisatorisk niveau med reference til produktionschefen. Lederne af de fire afdelinger skal nu med udgangspunkt i de aftalte mål for hele produktionen gennemføre en runde, der involverer hver afdelings medarbejdere i at formulere målene for netop deres afdeling: Produktudvikling/lab s mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal inden 1. feb. indskærpe overfor alle i Produktudvikling, at man skal melde tilløb til ulykker til sin respektive sikkerhedsrepræsentant/gruppe. 3b. Produktudvikling skal senest 15. feb. holde et eftermiddagsmøde, hvor afdelingens sikkerhedsgruppe fremlægger virksomhedens sikkerhedspolitik og drøfter den med afdelingens medarbejdere. 3c. Vi skal fjerne eller erstatte 5 kritiske råmaterialer. Laboratoriet afsætter ressourcer til dette i efteråret. Per og Birthe arbejder fuldtids på projektet fra 1. september til årets udgang. Kvalitetsafdelingens mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal inden 1. feb. indskærpe overfor alle i Kvalitet, at man skal melde tilløb til ulykker til sin respektive sikkerhedsrepræsentant/-gruppe. 3b. Kvalitet skal senest 20. april holde et eftermiddagsmøde, hvor den administrative sikkerhedsgruppe fremlægger og drøfter virksomhedens sikkerhedspolitik med afdelingens medarbejdere. 3c. Vi skal undgå alvorlige arbejdsulykker (= 0) i år ved at hjælpe de to produktionsafdelinger med at systematisere jagten på og forbedring af vore tre mest kritiske processer. Arbejdet har høj prioritet og gennemføres i samarbejde med de respektive sikkerhedsgrupper. 3d.Vi skal være tovholdere og koordinatorer på kampagnen med start i uge 38, der skal indføre systematisk orden og ryddelighed. Frank er projektleder og deltager i forberedende uddannelse i uge
16 Forarbejdningsafdelingens mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal undgå alvorlige arbejdsulykker (= 0) i år ved at fokusere på vore tre mest kritiske processer. Vi må oparbejde kapacitet, så vi i en kortere periode kan lukke processerne på skift, dersom dette skulle blive nødvendigt pga. ombygning og forbedring. 3b. Vi skal gennem forebyggende indsats sænke antallet af anmeldte arbejdsulykker til højst 5 i år med uændret antal medarbejdere. Dette gør vi ved i uge 38 at igangsætte en kampagne for systematisk orden og ryddelighed. Kvalitetsafdelingen koordinerer. 3c. Vi skal inden 1. feb. indskærpe alle i afdelingen, at man skal melde tilløb til ulykker til sin respektive sikkerhedsrepræsentant/-gruppe. 3d.Forarbejdning skal senest 1. maj holde et eftermiddagsmøde, hvor sikkerhedsgruppen fremlægger og drøfter virksomhedens sikkerhedspolitik med afdelingens medarbejdere. 3e.Vi skal være forberedt på ekstra testkørsler i oktober og året ud, idet laboratoriet arbejder på at erstatte 5 kritiske råmaterialer. Montageafdelingens mål på området Sundhed og sikkerhed. 3a.Vi skal undgå alvorlige arbejdsulykker (= 0) i år 1 (defineret som døds-ulykker eller invaliderende ulykker) ved at fokusere på vore mest kritiske processer. 3b. Vi skal gennem forebyggende indsats sænke antallet af anmeldte arbejdsulykker til højst 5 i år (totalt i produktionen) med uændret antal medarbejdere. Dette gør vi ved at igangsætte en kampagne for systematisk orden og ryddelighed i uge 38. Kvalitetsafdelingen koordinerer. 3c. Vi skal inden 15. feb. indskærpe til alle i afdelingen, at man skal melde ind med tilløb til ulykker til sin respektive sikkerhedsrepr./-gruppe. 3d.Montage skal senest 1. maj holde et eftermiddagsmøde, hvor sikkerhedsgruppen fremlægger og drøfter virksomhedens sikkerhedspolitik med afdelingens medarbejdere. Trin 8: Mål færdigformuleres og koordineres på tværs Nu har hver funktion og afdeling i virksomheden formuleret, bearbejdet og fremlagt sine mål. På hvert ledelsesniveau er målene desuden gjort til genstand for en slags kontrakt med den nærmeste overordnede chef. 16
17 Målene er ikke kun blevet til gennem direktørers, funktionschefers og mellemlederes indsats, men ved at de hver især har inddraget deres nærmeste medarbejdere i en fælles dialog. Der er forståelse, accept og ejerskab hos medarbejderne til de opstillede mål, hvad angår egen afdeling og funktion. Virksomhedens sikkerhedsorganisation er blevet inddraget både direkte og indirekte, og der er skabt et fokus på sundhed og sikkerhed som den ene af virksomhedens fem strategiske hjørnesten. I ledergruppen har man orienteret hinanden om de enkelte afdelingers mål. Endvidere har man valgt en repræsentant for hver afdeling til at orientere de øvrige afdelingers medarbejdere og afstemme mål, der kan have tværgående karakter. Det er væsentligt, at afdelingernes mål gensidigt understøtter hinanden. Fx har personaleafdelingen påtaget sig et medansvar for, at sikkerhedsorganisationen bliver behørigt uddannet. Alle virksomhedens medarbejdere er nu vidende om virksomhedens hjørnesten og visioner, om målene i pågældendes egen afdeling og om de væsentligste mål for de øvrige afdelinger. Trin 9: Gennemførelse Trin 10: Opfølgning Nu skal målene gennemføres. Til at understøtte gennemførelsen bruges skemaet i bilag 5 til hæftet. På skemaet formuleres samtlige mål så SMART (Specifikt, Målbart, Aktiverende, Realistisk og Tidsbestemt) som muligt. Skemaet i hæftets bilag 5 kan også bruges til at følge op på målene både undervejs, og når de er nået. Erfaringen siger, at man bør gøre opfølgning så enkel og synlig som mulig. Jf. skemaet i bilag 5, der benytter kvarte lagkager, som er en meget enkel, synlig og umiddelbart forståelig teknik. Hver tredje måned følger ledergruppen i fællesskab op på aftalte virksomhedsmål. På funktions- og afdelingsniveau har man månedlige statusmøder. Ved disse lejligheder kan der også besluttes nye mål og aktiviteter. Målsætning skal ikke kun finde sted den ene gang om året, hvor målstyringsprocessen er mest aktiv. 17
18 I forbindelse med gennemførelse og opfølgning involveres den enkelte medarbejder og det enkelte team. Nu skal det blive virkelighed. Det er også her måldialogen kommer ind. Den bidrager til at strukturere den enkelte medarbejders ansvar og indsats for at nå de fælles mål. Indførelse af måldialog Vor casevirksomhed iværksætter en måldialog som supplement til målstyringsprocessen. Måldialogen har til formål at strukturere den enkeltes ansvar i forhold til de fastlagte afdelingsmål. Da virksomheden allerede har indført medarbejder-samtaler tre år tidligere, er det let at erstatte disse med måldialog. Et vigtigt nøgleord i forbindelse med måldialog er ligeværdighed. Ligeværdigheden opstår bl.a. ved, at medarbejderen inden måldialogen har fuldt kendskab til afdelingens mål for medarbejderen har jo selv været med til at opstille dem. Ligeværdigheden sikres også ved, at både lederen og medarbejderen i løbet af samtalen får feedback fra den anden part. Måldialog påbegyndes, så snart afdelingsmålene er fastlagt og godkendt. Men først afholdes et minikursus for samtlige medarbejderne, hvor den praktiske gennemførelse af en måldialog indøves. På kurset gennemgås spilleregler og fremgangsmåde samt eventuelle skemaer, som virksomheden har valgt at bruge til at strukturere og dokumentere måldialogen. Selve måldialogen består af fem faser: a b c d e Uformel opstart Hvordan gik det forløbne år? Målsætning for det kommende år Afklaring af nødvendig kompetence, støtte m.m. Konklusion og afrunding I det flg. gives eksempler på individuelle forretningsmål og personlige mål for fire ledere og medarbejdere. I eksemplerne er målene hovedsageligt relateret til sikkerhed, men de kunne naturligvis også omfatte de øvrige hovedområder. Det fremgår af eksemplerne, hvordan de individuelle mål afspejler virksomhedens og afdelingernes mål. 18
19 Individuelle mål for Gitte, funktionær i Økonomiafdelingen sikkerhedsrepræsentant og medlem af sikkerhedsudvalget. Forretningsmål 1 Kortlægge og afstemme uddannelsesbehov for medlemmerne af samtlige sikkerhedsgrupper. Booke alle på uddannelser. Følge op på udbyttet. 2 Overføre tankegangen bag produktionens kampagne for systematiseret orden og ryddelighed til de administrative funktioner. 3. Personlige mål 1 Udvidet sikkerhedskursus i uge Individuelle mål for Jan, chef i Kvalitetsafdelingen. Forretningsmål 1 Støtte Frank som projektleder i gennemførelse af kampagnen for systematisk orden og ryddelighed. 2 Selv gå foran i jagten på 3 kritiske processer. 3. Personlige mål 1 Tale pænere til mine medarbejdere. 2 19
20 Individuelle mål for Niels, produktionschef og daglig sikkerhedsleder. Forretningsmål 1 Følge op på, at sikkerhedsmålene nås. 2 Understøtte ny APV (arbejdspladsvurdering) i produktionen efter ændringer. 3 Personlige mål 1 Deltage sammen med Frank på uddannelse i at gennemføre kampagnen for systematisk orden og ryddelighed. 2 Individuelle mål for Peter, operatør i Forarbejdning sikkerhedsrepræsentant og medlem af sikkerhedsudvalget. Forretningsmål 1 Kontaktperson i Forarbejdning til kampagnen for systematisk orden og ryddelighed. 2 Strukturere sikkerhedsudvalgets indsats i jagten på tre kritiske processer. 3 Instruere sikkerhedskolleger i at informere om virksomhedens sikkerhedspoliti. 4 Gennemføre ny APV (arbejdspladsvurdering) i afdelingen efter ændringer. Personlige mål 1 Sætte ekstra tryk på processen. 2 Deltage i uddannelsen af ildsjæle. De personlige mål er nu relateret til virksomhedens mål. Næste måldialog følger op på opfyldelsen af de personlige mål. Afdelingernes mål følges op hver måned, og hele virksomhedens mål følges op hvert kvartal, jf. målstyringens trin 9 og 10. Virksomheden må forvente løbende at skulle justere såvel virksomhedsmål som individuelle mål, hvilket er helt naturligt. Med kombinationen af målstyring og måldialog er der en god sandsynlighed for, at målene nås, og at det sker på en måde, som inddrager alle medarbejdere aktivt i processen. 20
21 Virksomhedens forberedelse til målstyring og måldialog Virksomheden kan kaste sig ud i processen med målstyring og måldialog og gøre sig sine erfaringer undervejs. Den kan også alliere sig med en ekstern konsulent. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den påtænkte fremgangsmåde kommunikeres åbent og forståeligt til alle. Når målstyring og måldialog skal indføres med udgangspunkt i sikkerhed, vil det være naturligt at alliere sig med virksomhedens sikkerhedsorganisation. Alliancen er både hensigtsmæssig, når processen skal struktureres, når den skal kommunikeres ud, og når den skal gennemføres. Virksomhedens ledelse kan også vælge at alliere sig med samarbejdsudvalget og de valgte tillidsrepræsentanter. Og den kan informere alle i virksomheden direkte. Under alle omstændigheder giver metoderne for målstyring og måldialog mulighed for at styrke samarbejdet mellem virksomhedens ledelse og dens sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Egentlig uddannelse i målstyring og måldialog kan købes med ekstern støtte, eller udvikles af virksomheden selv. Hæftets bilag 6 er et eksempel på program for et målstyrings- og måldialogseminar. Det konkrete seminar har været gennemført afdelingsvis for medarbejderne i en større dansk virksomhed, hvor det blev kombineret med en efterfølgende 2 1 /2-times orientering om den praktiske gennemførelse af måldialog. Dette var stort set tilstrækkelig indføring i processen. Efter seminaret må der internt i virksomheden påregnes fra en dag til en uges arbejde pr. medarbejder for at få afdelingens mål formuleret færdig. Den koordinerede proces med målstyring og måldialog gentages typisk en gang om året, og det er naturligt at kæde processen sammen med budgetlægningen. Den velfungerende målstyring er imidlertid i praksis en proces, som fungerer hver dag. Og måldialog kan også med fordel gentages i en reduceret udgave, fx hvert kvartal eller hver måned, som opfølgning på de fastlagte mål. 21
22 Bilag Bilag til hæftet kan downloades fra Bilag 1: Spilleregler for målstyring Bilag 2: Målstyring i ti trin Bilag 3: Spilleregler for måldialog Bilag 4: Måldialog i fire trin Bilag 5: Skema til formulering af mål og handlingsplan Skema til opfølgning på mål Bilag 6: Eksempel på målstyrings-/måldialogseminar 22
23 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp
24 Nærværende hæfte handler om indføring af målstyring og måldialog i sikkerhedsarbejdet. I målstyringen formulerer virksomheden et sæt overordnede mål, der konkretiseres og kommunikeres ud i hele organisationen gennem en veltilrettelagt proces. I måldialogen sætter hver enkelt medarbejder sine forretningsmæssige og personlige mål i forhold til virksomhedens mål for pågældendes funktion eller afdeling. Kombinationen af de to metoder sikrer, at alle medarbejdere inddrages og bliver klar over deres rolle i det forebyggende sikkerhedsarbejde. NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.
Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.1 Sikkerheds Element Metoden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereAt-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore
At-VEJLEDNING F.0.5 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.2 Tripod metode til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici
Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.3 Vejledning i risikoanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD
Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Overblik
Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Sikkerhedsarbejdet og 30 gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereArbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering
Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.3 Forandringsledelse og orkestrering NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereVEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereSystematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereIndhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet
Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats 1. udgave, 1. oplag 2009 Psykkonsortiet Pjecen er produceret af Psykkonsortiet i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø,
Læs mereF.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder
At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Beredskab
Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab 10 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang
Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører
Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereLokal APV-proces i UCL 2014
VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereCase-virksomhedernes historier
Case-virksomhedernes historier DEFCO i Århus og Tulip Vejle Nord har fungeret som case-virksomheder i projektet, og deres erfaringer mv. er beskrevet under dette faneblad. Begge virksomheder har under
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereSikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur
Læs merePlanlægning er en god idé
Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel
Læs mereSikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være
Læs mereFAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur
FAIS projektet Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur Bryan Cleal Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø 24.10.07 Reaktiv sikkerhedsarbejde
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereTJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant
TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet
Læs mereKONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)
DIALOG RESULTATER TRIVSEL MUS GRUS KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS) 1. INDLEDNING I Syddjurs Kommune gennemføres samtaler i form af medarbejderudviklingssamtaler
Læs mereVejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015
Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Læs mereArbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereTips til færre ulykker på arbejdspladsen
Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereBYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007
BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning
Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereMedarbejdertilfredshedsundersøgelse. Inspirationshæfte
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Inspirationshæfte En medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) er en kortlægning af medarbejdernes opfattelse af arbejdspladsen, arbejdet og trivslen på Målet er at
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering
Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet
Læs mereFormål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.
Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative
Læs merearbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Projektbeskrivelse Interventionsprojekt i MED-strukturen i en udvalgt kommune Emne: Psykisk arbejdsmiljø Titel (Forslag) Fra vision til praksis arbejdet i MED med psykisk arbejdsmiljø på alle niveauer
Læs mereDGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)
Performance : 3,84 (3,79) Importance : 3,90 (3,94) Respondenter : 414 (360) Organisation 3,53 (3,38) 5.0 Økonomi 3,84 (3,68) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,03 (3,98) 3.0 Kunder / Foreninger / Samarbejdspa 3,66
Læs mereSikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB. April Version 1.0
Sikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB April 2008 Version 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mission... 3 3. Målsætning... 3 4. Dækningsområde og afgrænsning... 4 5. Ansvar og organisering... 4 6.
Læs mereBorger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.
Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereForebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker
Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.1 Tabsårsagsmodellen NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret
Læs mereLean filosofien og administrative Lean-værktøjer
Lean filosofien og administrative Lean-værktøjer Hvad er Lean? Lean er en produktions- og ledelsesfilosofi, der oprindeligt stammer fra den japanske bilindustri (Toyota). Lean produktion er trimmet produktion.
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereUndersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema
Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereInformationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune
Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereBEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE
Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er
Læs mereIntroduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø
Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereFælles APV-indsatser 2016
Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereBaggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede
Kvalitetssikring af projektorienterede forløb på Arts Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede forløb. For det første er der fra UFU
Læs mere