Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur"

Transkript

1 Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur Ændring af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER

2 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: Det Norske Veritas, Danmark A/S Vandmanden Aalborg Tlf.: Fax: Hjemmeside: Forfatter: Gareth Hughes, seniorkonsulent Johan Stranddorf, seniorkonsulent Lars H. Brockhoff, underdirektør

3 Indholdsfortegnelse Introduktion Sikkerhedskultur Sikker adfærd og risiko-adfærd Identifikation af risiko-adfærd Generel adfærd Opgavespecifik adfærd Bedømmelse af Sikkerhedsklimaet Metoder til at ændre sikkerhedskulturen Adfærdsregulering Aktivatorer Antagelser Konsekvenser Ledelse af sikkerhedsadfærd

4 Introduktion Kultur i en virksomhed kan defineres som fælles værdier, antagelser og måder at handle på. For at ændre sikkerhedskulturen må man ændre på én eller flere af disse forhold i relation til sikkerhed. Et program med udgangspunkt i sikkerhedskulturen har fokus på adfærd, der opfattes som en serie af observerbare aktioner og handlinger. Der er tre vigtige grunde til at fokusere på adfærd: Adfærd kan observeres og derfor styres, hvilket er vanskeligt mht. holdninger. Ændring i adfærd har vist sig at føre til ændringer i holdninger. Fokus på adfærd er en aktiv og direkte tilgang i forhold til traditionelle tiltag. I traditionelle sikkerhedsprogrammer er der fokus på at ændre holdninger og opførsel gennem sikkerhedsoplæring og -information. For at opnå det bedste resultat skal organisationen benytte en kombination af sådanne traditionelle sikkerhedsprogrammer og en adfærdsbaseret tilgang. Begge typer program bør integreres i et samlet sikkerhedsledelsessystem, med det overordnede mål at opbygge en forebyggende sikkerhedskultur. Arbejdet med at skabe en konstruktiv sikkerhedskultur er ikke noget, der lykkes én gang for alle. Det kræver en vedvarende indsats at fastholde en god kultur. Nøgleområder, der væsentligt påvirker organisationers sikkerhedskultur, omfatter: Ledelsens opbakning og engagement Ledelsesstil Synlig ledelse God kommunikation mellem alle niveauer i organisationen Balance mellem sikkerheds- og produktionsmål For at arbejde med disse områder er det nødvendigt, at der er en høj grad af åbenhed og tillid i organisationen Ledelsen spiller en væsentlig rolle i at præge og ændre sikkerhedskulturen. Men en succesrig indsats kræver et nært samarbejde med sikkerhedsorganisationen. 4

5 Udgangspunktet for konstruktivt og målrettet at ændre sikkerhedskulturen er at kortlægge den aktuelle situation og aktuelle handlemåder indenfor alle områder af organisationen. For at gøre det skal man vurdere fx aktuel sikkerhedsledelse, rutiner, procedurer og sikkerhedsholdninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv mindre organisationer vil bestå af mange forskellige subkulturer. De kan eksistere på forskellige skift, arbejdsområder og afdelinger, eller de kan skyldes forskellige ledere. Antallet af kulturer vil stige, jo større organisationen er, og forandring vil kræve tilsvarende flere ressourcer og en større indsats fra ledelsens side. Processen med at ændre sikkerhedskulturen kan deles op i to faser, der hver kræver brug af forskellige værktøjer. Første fase i processen er at identificere væsentlig sikker adfærd og risiko-adfærd samt at undersøge det nuværende sikkerhedsklima. Formålet er at identificere områder, hvor forbedringer er ønskelige. Det er væsentligt at vurdere, om de ønskede ændringer bedst skabes ved adfærdspåvirkning eller andre sikkerhedsledelsesmetoder. Anden fase i processen er, at organisationen vælger en tilgang til ændring af adfærden. Tilgangen skal tilpasses hvert tilfælde. Det er væsentligt for en adfærdsbaseret indfaldsvinkel, hvor tiltagene skal afspejle netop de adfærdsforhold, der er relevante på den pågældende arbejdsplads. Fokus på adfærden giver et meget konkret udgangspunkt. Ved valg af adfærdsregulerende tiltag skal der tages stilling til, hvordan programmet skal indføres og evalueres. 5

6 Figur 1. Procesmodel for adfærdsregulering Metoder til at identificere væsentlig adfærd Valg af værktøj til undersøgelse Metoder til undersøgelse af sikkerhedsklima Gennemførelse af undersøgelser Organisatoriske faktorer og kulturel modenhed Metoder til adfærdsregulerende tiltag Valg af adfærdsregulerende tiltag Metoder til introduktion og implementering af tiltag Overvågning og evaluering af virkning og resultat Implementering af adfærdsregulerende tiltag 6

7 Sikkerhedskultur Sikkerhedskulturen er en del af den samlede organisationskultur. For at fremme sikkerheden må arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker være højt prioriteret i organisationskulturen. Nøglebetingelser for at fremme en effektiv sikkerhedskultur er: Effektive metoder til at informere og konsultere medarbejderne Erkendelse af, at alle har en rolle at spille Forpligtelse og engagement hos topledelsen til at involvere medarbejderne Samarbejde på tværs af afdelinger og medarbejdere Høj kvalitet i oplæring Der er ingen entydige og faste regler for, hvordan sikkerhed på en arbejdsplads kan forbedres. Det vil altid være afhængig af behovet, motivationen og engagementet i organisationen og hos dens medarbejdere. Men hvis en organisation med et højt ulykkesniveau indfører handlingsplaner, som sigter på adfærdsændringer i sikkerhedskulturen, vil der kunne opnås betydelige resultater. I arbejdet for at vedligeholde og udvikle vedvarende forbedringer er det nødvendigt, at andre systemer og processer i organisationen også udvikles. Der kan typisk være behov for at gennemgå og revidere regler, arbejdspladsvurderinger, sikkerhedsorganisation, inspektioner, procedurer og instruktioner. Sikker adfærd og risiko-adfærd Sikker adfærd er den adfærd, der er nødvendig for at undgå ulykker, og som bidrager til betydelig forebyggelse af ulykker. Et eksempel på sikker adfærd kan fx være at benytte det rigtige sikkerhedsudstyr. Risiko-adfærd er opførsel, der øger risikoen for ulykkestilfælde. Risiko-adfærd bidrager væsentligt som årsagskilde til ulykkestilfælde. Risiko-adfærd er fx kendetegnet ved: At have ført til et stort antal ulykker eller næsten-ulykker At have et stort potentiale for at blive årsag til ulykker At have medført alvorlige eller store ulykker 7

8 Analyse af sikkerhedskulturer Adfærd på arbejdspladsen kan desuden opdeles i den generelle adfærd og den opgavespecifikke adfærd. Generel adfærd finder sted alle steder og består fx af arbejdsstillinger og benyttelse af sikkerhedsudstyr. Opgavespecifik adfærd er typisk for en bestemt opgave, beskæftigelse eller proces. Begge typer adfærd er vigtige og har deres plads i et komplet sikkerhedsprogram, hvor sikkerhedskulturen søges ændret. Identifikation af risiko-adfærd Værktøjer til at lokalisere og identificere risiko-adfærd kan være: Ulykkes-/hændelsesrapporter Ulykkes-/hændelsesanalyser, der søger de grundlæggende årsager Afdelingsmøder kun med dette formål Analyser af specifikke arbejdsopgaver, der udføres i organisationen Interviews/samtaler med medarbejdere Analyser, der undersøger jobindhold og -ansvar Fejltræ- eller hændelsestræanalyser Kvalitetsafvigelser Hvad-hvis analyser Medarbejderne ved ofte meget om sikker adfærd og risiko-adfærd i deres daglige arbejdsmiljø. De ved, hvilke sikkerhedsregler der ofte bliver ignoreret, og de kender til tilløb til uheld pga. risiko-adfærd. Det er også nyttigt at søge oplysninger hos sikkerhedsrepræsentanten, sikkerhedsledere eller andre, som følger hændelser i organisationen. Eksternt vil det være naturligt at benytte BST. 8

9 Generel adfærd En checkliste til kortlægning af generel adfærd er en liste over adfærd, der kan genfindes i mange situationer i næsten alle organisationer. Nedenfor følger en sådan liste over almindelige typer adfærd. Listen opregner positiv adfærd for at understrege, at det i høj grad drejer sig om at identificere sikker adfærd, og ikke blot om at registrere og fange folk i risiko-adfærd. Listen er ikke udtømmende. Kategorier kan tilføjes, og de, der ikke er relevante, kan slettes: Korrekt arbejdsstilling Korrekt anvendelse af personlige værnemidler Korrekt alarmering eller sikring Anvendelse af sikkerhedsanordninger Arbejdsudførelse ved korrekt hastighed Korrekt placering, blanding eller kombination Korrekt anvendelse af udstyr Korrekt anvendelse af hænder eller kropsdele Korrekte teknikker til at løfte, skubbe eller flytte Undgåelse af farlige metoder eller procedurer Opmærksomhed på forhold eller omgivelser Overholdelse af tilladelser Hvert afsnit i listen over generel adfærd kan uddybes, udvides eller på anden måde gøres virksomhedsspecifik. Det kan fx ske ved, at en arbejdsgruppe definerer sikker adfærd og risiko-adfærd på egne arbejdsområder indenfor hver af listens kategorier. For eksempel kan kategorien Korrekt anvendelse af udstyr ved en drejemaskine på et smedeværksted inkludere forhold vedr. maskinindstilling, valg af klinger, maskinbeskyttelse, personlige værnemidler, arbejdsudførelse, lysforhold, skæreolier, kollision med kollegers arbejde osv. 9

10 Opgavespecifik adfærd Metoder til at kortlægge væsentlig opgavespecifik adfærd kan fx omfatte gennemgang af arbejdsinstruktioner eller observation og diskussion af en given opgaves udførelse. En arbejdsinstruktion er en skridt-for-skridt beskrivelse af, hvordan en given opgave skal udføres. Da hvert skridt kan udføres med forskellig adfærd, vil en gennemgang af instruktionen vise en række adfærdsmønstre, der kan observeres under udførelsen af opgaven. En anden mulighed er at fokusere på det væsentlige og koncentrere sig om netop de skridt eller de adfærdsmønstre, der har et højt potentiale for ulykker eller sygdom. Man får så en checkliste, der kan anvendes ved observation af opgavens udførelse. 10

11 Bedømmelse af sikkerhedsklimaet Der findes et antal værktøjer, der kan anvendes til at udføre en undersøgelse af sikkerhedsklimaet, med fokus på den oplevelse og vurdering, som organisationens medlemmer formidler. Værktøjerne består hovedsageligt af spørgeskemaer, der kan kombineres med interviews. Det mest anvendte værktøj i England er Safety Climate Tool, som udgives af Health and Safety Executives (HSE). Det indeholder et spørgeskema, hvor ledere, mellemledere og medarbejdere på en skala fra 1 til 5 erklærer sig enige eller uenige i 71 spørgsmål. Værktøjet kan købes på HSE s hjemmeside. Anvendelse af dette værktøj giver også mulighed for at kunne sammenligne sig med andre virksomheder. Første trin i anvendelsen af værktøjet er udfyldelse af spørgeskemaet, hvilket bør ske i samarbejde med sikkerhedsorganisationen for at skabe en åben og konstruktiv proces. Informationen fra de udfyldte skemaer lægges ind i det medfølgende software og kan derefter analyseres i detaljer. Spørgeskemaet fra HSE er opdelt i 10 temaer: Organisatorisk opbakning og kommunikation Linieledelsens opbakning Mellemlederes rolle Personlig rolle Kollegers indflydelse Kompetence Risikobetonet adfærd og nogle medvirkende årsager Forhindringer for sikker adfærd Arbejdstilladelsessystemer Rapportering af ulykker og tilløb Spørgeskemaet indeholder en lang række udsagn indenfor hver af disse kategorier. Medarbejderne bliver bedt om at notere, om de er helt uenige, uenige, neutrale, enige eller meget enige. 11

12 Udsagnene lyder fx: Der bliver altid reageret umiddelbart på sikkerhedsmæssige forslag Arbejdstilladelsessystemet bliver altid omhyggeligt overholdt Arbejdsledere vender ofte det blinde øje til, hvis ansatte ikke følger instruktioner og sikkerhedsregler Jeg har et godt kendskab til risici ved mit arbejde De fysiske indretninger på arbejdspladsen begrænser mulighederne for at udføre arbejdet sikkert Den engelsksprogede undersøgelsespakke kan bruges som inspiration for udformning af et skema til danske virksomheder. Det er vigtigt at understrege, at eventuelle spørgeskemaer bør besvares anonymt. Det er alligevel muligt fx at bede den, der svarer, oplyse om vedkommende er mand/kvinde eller ansat/underleverandør. Det er også muligt at udvikle spørgeskemaer, der referer til bestemte arbejdsområder. Spørgeskemaet bør udfyldes i arbejdstiden, fx i forbindelse med et planlagt sikkerhedsmøde. Der kan også gennemføres strukturerede interviews med medarbejderne. De kan bl.a. bruges til at uddybe spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. 12

13 Figur 2. Proces ved anvendelse af værktøj til undersøgelse af sikkerhedsklimaet Planlægning Forberedelse Plan Topledelsens involvering Behov for kommunikation Forventninger til styring Tidshorisont Omfang Fortrolighed/ anonymitet Vedligehold af fremdrift Tilretning af spørgeskema Kommunikation Administration og analyse Plan Udgive spørgeskema Indsamle spørgeskemaer Indtastning af svar Analyse af svar Analyse af forslag til forbedringer Kommunikation Follow up Plan Offentliggøre resultater Sikre fremdrift Identificere sager og implementere forbedringer vha. styringskomiteer og fokusgrupper Kommunikation Kommunikation 13

14 Metoder til at ændre sikkerhedskulturen Et program til ændring af sikkerhedsadfærd er en af mange metoder, som kan forbedre virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Det er vigtigt, at indførelsen af adfærdsændringer i sikkerhedskulturen sammenholdes og koordineres med andre tiltag, som fx Arbejdspladsvurdering. Når en virksomhed vælger at arbejde med at udvikle sikkerhedskulturen, er det vigtigt at være opmærksom på sideløbende tiltag og metoder, der risikerer at svække budskabet, fx rationaliseringsprojekter, akkord osv. De må planlægges, så de ikke forstyrrer signalet om, at sikkerheden altid er i fokus. Adfærdsregulering Regulering af sikkerhedsadfærd starter med at lokalisere adfærd, der leder til uønskede hændelser. Denne risiko-adfærd danner grundlaget for skader og ulykker. Risiko-adfærden er således det brede felt for en forebyggende sikkerhedsindsats, jf. figur 3. Figur 3. Fordeling af uønskede hændelser og risiko-adfærd Alvorlige kvæstelser Mindre kvæstelser Materielle skader Ulykkestilløb Risiko-adfærd 14

15 For at kunne ændre uønsket adfærd er det nødvendigt først at forstå, hvorfor personer udviser adfærden. Den metode til adfærdsregulering, som gennemgås her i hæftet, opererer med tre centrale grunde til menneskelig adfærd: Aktivatorer Antagelser Konsekvenser Begreberne bliver uddybet i det følgende, hvor hvert begreb gennemgås i et eget afsnit. Indledningsvis bør man hæfte sig ved begrebernes rent tekniske betydning og indbyrdes sammenhæng: Aktivatorer er det, som udløser den enkelte handling eller adfærd. Begrebet skal forstås helt neutralt som dét, der aktiverer handlingen. Hver enkelt person opfatter aktivatoren i lyset af sine erfaringer og holdninger, som vi under et kalder for personens antagelser. De danner rammer for væsentlige adfærdsmønstre. Indenfor rammerne af sine antagelser opfatter hver person konsekvenser af adfærden som fx positiv eller negativ, sandsynlig eller usandsynlig. Det er en stærk motivation til at ændre adfærdsmønster, hvis konsekvensen anses for at være: Positiv, dvs. giver det ønskede resultat Umiddelbar, dvs. kommer umiddelbart efter handlingen er udført Sikker, dvs. kommer hver gang handlingen udføres Det er en svag motivation for at ændre adfærdsmønster, hvis konsekvensen anses for at være: Negativ, dvs. giver et uønsket resultat Ikke umiddelbar, dvs. der er en lang tidsperiode mellem udført handling og konsekvensen Usikker, dvs. konsekvensen kan udeblive 15

16 Sikkerhedsadfærdsprogrammet lægger vægt på at give positiv feedback for at udvise hensigtsmæssig adfærd. Et godt eksempel på en stærk motivator til at ændre adfærdsmønster er at give positiv feedback, straks man har observeret en sikker udførelse af et stykke arbejde. Et godt eksempel på en svag motivator er at irettesætte en person for ikke at have båret sin hjelm i sidste uge! Aktivatorer En aktivator er noget (en person, et sted, en ting eller en hændelse), der kommer før en adfærd. Noget, der tilskynder til at udvise den givne adfærd. På arbejdspladsen kan aktivatorerne fx være: Mål, målsætninger, regnskabsmål Prioriteter, politikker Jobbeskrivelser, procedurer, instruktioner, standarder, regler Værktøj, råmaterialer Arbejdspladsforhold Uddannelse, træning, møder Reklame, skilte, etiketter, farvekoder Brugsvejledninger, opslag Aktivatorer inkluderer også: Rollemodeller (efterligning af en anden persons adfærd) Tilskyndelser (forslag, instruktioner, kommandoer) Stimuli (hændelser, der leder til handling, fx at en overordnet nærmer sig, eller lyden af en alarmklokke. 16

17 Ændring af aktivatorer for at opnå ændring i adfærd Mange aktivatorer kan styres. Her præsenteres fem strategier, der kan anvendes til at påvirke adfærd på arbejdspladsen: Modellering Eksempel: Lad mig vise dig, hvordan du gør dette korrekt. Spørge-fortælle-foreslå-bede om Eksempel: Spænd venligst sikkerhedsbæltet, før vi kører. Etablering af et miljø, der gør det nemt at overholde sikkerhedsregler Eksempel: En strømafbryder skal være let tilgængelig, nem at anvende og meget synlig. Synlige og hørlige påmindelser Eksempel: Skilte, etiketter, trafiklys, bremselys, advarselslys, sirener, horn, advarselsetiketter, ophængte opgavebeskrivelser. Belønninger Eksempel: Offentliggøre muligheden for belønning for overholdelse af særlig sikkerhedsadfærd, som for eksempel en ren og ryddelig arbejdsplads. Antagelser Vore antagelser kan begrænse os, eller de kan få os til at nå, hvad der ellers kan synes uopnåeligt. Mange mennesker med få evner og ressourcer har levet et bemærkelsesværdigt liv. På den anden side, findes der også mennesker, der umiddelbart ser ud til at have meget at byde på, men som kun har opnået lidt. Den største forskel har nok været deres antagelser om sig selv. Som en person opfatter virkeligheden, sådan er virkeligheden for den person Vore antagelser er vor fortolkning af tidligere erfaringer, og de har en stærk indflydelse på, hvordan vi reagerer på aktivatorer. 17

18 Én person oplever noget som smukt eller interessant og ønsker at se nærmere på det. En anden person paralyseres af angst for den samme ting. Begge ser den samme aktivator, men deres forskellige fortolkning af den bestemmer deres forskellige reaktion. Det gælder også sikkerhedstræning: Én medarbejder ser sikkerhedstræning som et engagement i hans sikkerhed og sætter pris på muligheden. En anden ansat oplever, at virksomheden bruger penge på noget, den alligevel ikke tager alvorligt, så han deltager modvilligt. Begge medarbejdere får den sammen træning, men hvad de lærer, og hvad de gør med det de lærer, er sandsynligvis meget forskelligt. Nogle virksomheder har visse antagelser, der er en del af deres kultur. Nogle antagelser indvirker positivt på adfærden: Alle tilskadekomster kan forebygges Alle ansatte er ansvarlige for deres egen og for deres kollegers sikkerhed, og ledelsen er i sidste ende ansvarlige for alles sikkerhed At arbejde sikkert er en del af ansættelsesbetingelserne Alle risici skal identificeres, håndteres og styres At uddanne medarbejdere i at arbejde sikkert er vigtigt Forebyggelse af ulykker er god forretning Sikkerheden må aldrig kompromitteres pga. produktionen eller af magelighed Enhver ansat er forpligtet til at lukke en usikker operation ned De ansattes fortsatte gode helbred er af vital betydning for virksomhedens succes på lang sigt Ændring af antagelser for at opnå ændringer i adfærd Der er 5 grundlæggende måder at ændre holdninger til sikkerhed på: Ledelsens eksempel Feedback Træning Medarbejderinvolvering Sikkerhedsfremmende aktiviteter 18

19 Ledelsens eksempel er i alle aspekter af sikkerhedsprogrammet en af de mest virksomme måder at ændre medarbejdernes opfattelse på. I enhver organisation er det lederne, der er de vigtigste bærere af virksomhedens kultur. De underordnede har en tendens til at imitere deres adfærd og adoptere deres holdninger. Hurtig og relevant indgriben i sikkerhedsspørgsmål og umiddelbar korrektion af observerede sikkerhedsbrud sender en tydelig besked, som kan have stor positiv indflydelse på medarbejdernes holdninger. Feedback handler om at lade en person vide, i hvor høj grad hans eller hendes indsats lever op til forventningerne. I en engelsk undersøgelse bad man ledere om at lave en liste over årsagerne til, at medarbejdere ikke altid gør, hvad der forventes af dem. Den årsag, der helt dominerede besvarelserne, var: De ved ikke, hvad der forventes af dem. Årsager til medarbejdernes manglende indsats, som kan afhjælpes med feedback, er: De ved ikke, hvorfor de skal udføre et givent arbejde De tror, deres måde er bedre De arbejder ud fra en forkert prioritering De tror, de gør det korrekt Det er anslået, at 50% af problemerne med manglende indsats skyldes manglende feedback. Træning har altid været en vigtig metode til at ændre den måde, folk tænker på. Effektiv træning hjælper den enkelte til at se nærmere på hans/hendes egen adfærd og de attituder, værdier og holdninger, der ligger bag. Træning kan gøre opmærksom på mulige konsekvenser af adfærden og på sammenhænge mellem adfærden og ens eget og andres velvære. Det ønskede resultat er en erkendelsesproces, der genkender og afspejler den indbyggede værdi af sikre handlinger. 19

20 Medarbejderinvolvering kan være en effektiv måde at ændre holdninger på. Involveringen kan lede til forståelse, ejerskabsfølelse og støtte og den leder også ofte til bedre løsninger. Involvering kan være noget så enkelt som at spørge om folks mening. Det kan også være mere struktureret som fx deltagelse i arbejdsgrupper, der skal observere adfærd, planlægge sikkerhedsfremstød, løse ulykkesproblemer eller implementere særlige sikkerhedsledelsesaktiviteter. Sikkerhedsfremmende aktiviteter kan fx være velforberedte møder i sikkerhedsorganisationen eller et system til belønning af medarbejdere, der udviser sikker adfærd. Belønningen bør rettes mod specifikke problemer og adfærd, så den fortæller folk, hvad de skal gøre for at undgå eller fjerne problemer. Belønningen kan være baseret på ting, folk skal lære, gøre eller huske indenfor sikkerhed. Men belønninger, der baseres på ikke at have ulykker på arbejdspladsen, vil højst sandsynligt kun opmuntre til ikke at rapportere ulykker. Da mangel på opmærksomhed er en vigtig årsag til risikobetonet adfærd, kan der gøres en betydelig indsats vha. aktiviteter, der tilskynder til opmærksomhed, accept og optagelse af sikker adfærd. Konsekvenser Konsekvenser er begivenheder, der følger efter adfærd og influerer på muligheden for, at adfærden sker igen i fremtiden. Princippet er enkelt: Adfærd med negative konsekvenser har en tendens til at mindskes eller ophøre helt, mens adfærd med positiv effekt har en tendens til at fortsætte eller øges. Vi gør som vi gør, enten for at få noget vi vil have, eller for at undgå noget, vi ikke ønsker. Fx: Man afkorter en procedure for at kunne gå til frokost til tiden. Man undlader at bruge et personligt værnemiddel for at undgå besvær. Man udfører et specielt godt stykke arbejde, fordi det giver en følelse af tilfredsstillelse. 20

21 Ændring af konsekvenser for at opnå ændring af adfærd Konsekvenser optræder, efter adfærden er udvist, og er en reaktion på adfærden. Adfærdsstyring handler her om at tilvejebringe konsekvenser for adfærden på en måde, der ændrer sandsynligheden for dens gentagelse i fremtiden. Belønning og ros forstærker adfærd på grund af de positive konsekvenser (personen får det, han/hun ønsker). Straf mindsker adfærd på grund af de negative konsekvenser (personen får noget, han/hun ikke ønsker). Såkaldt negativ forstærkning tilskynder til adfærd ved at fjerne en ubehagelig stimulus. Et eksempel er den ubehagelige lyd en bil kan komme med, indtil sikkerhedsbæltet er spændt. Næste gang spænder man sikkerhedsbæltet med det samme for at undgå brummelyden. 21

22 Ledelse af sikkerhedsadfærd Når en organisation vil indføre nye metoder, er det vigtigt at overveje hvilke muligheder, der er til stede. En aktiv adfærdsorienteret indsats kan ændre adfærden på arbejdspladsen, men indsatsen skal også fortsætte over en lang periode for at ændre på den underliggende sikkerhedskultur. Et sikkerhedsadfærdsprogram skal tage sigte på den enkelte medarbejder. Samtidig skal man overveje og tage hensyn til andre faktorer, der er relateret til arbejdet og sikkerhedsklimaet. I det følgende gennemgås de vigtigste elementer for succes eller fiasko ved indførelse af ændringer i organisationens sikkerhedskultur: Succes-faktorer: Involvering af medarbejderne på alle niveauer fra første indførelse og til målsætningerne er opfyldt Programmer, der er tilpasset de organisatoriske behov, sikkerhedsledelsessystemet og den eksisterende sikkerhedskultur Kontinuerlig støtte fra ledelsen, og andre, til at overvinde vanskeligheder/forhindringer Forpligtelse til at afsætte de nødvendige ressourcer Jævnlig kommunikation af resultater til medarbejderne Høje sikkerhedsstandarder En høj grad af åbenhed og tillid i organisationen Ledelsens åbenhed og lydhørhed over for kritik Forhindringer: Manglende demonstration af støtte fra ledelsen Mangel på medarbejderaccept Medarbejdere er ikke bemyndigede eller kvalificerede (empowered) For mange initiativer (man drukner) Eksisterende organisationskultur kan være lukket og uden tillid Den identificerede væsentlige adfærd har ikke ramt den reelle risiko-adfærd Erfaringen viser, at disse faktorer, og mange andre, har indflydelse på den skæbne, et sikkerhedsadfærdsprogram får. Én faktor er dog helt afgørende for at sikre succes nemlig at både medarbejdere og ledelse bakker op om og støtter programmet! 22

23 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp

24 Sikkerhedskultur er fælles værdier, antagelser og handlemåder i forhold til sikkerhed. Der er ofte forskellige sikkerhedskulturer på en enkelt virksomhed. Hver enkelt kultur kan identificeres og udvikles eller ændres. Hæftet præsenteres en metode, der kan bruges til at påvirke eller ændre sikkerhedskulturer. Metoden har fokus på adfærd, og den baserer sig på en funktionel model for adfærdsregulering, som virksomheden selv kan benytte. Afslutningsvis gennemgås succes-faktorer og forhindringer for indførelse af programmer til ændring af sikkerhedsadfærd. NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.

Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab

Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab 10 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur Sikkerhedskultur hvorfor nu det? Der er mange gode grunde til at sætte fokus på sikkerhedskulturen i rederiet. Bortset fra grundstødninger

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant

Sikkert Nyt. Dig og din sikkerhedsrepræsentant Sikkert Nyt NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 4. NOVEMBER 2008 Dig og din sikkerhedsrepræsentant Dansk Metal har 2450 tillidsrepræsentanter og 3801 sikkerhedsrepræsentanter, som

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005

Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram. Juni 2005 Oticon Bygherrens arbejdsmiljøprogram Juni 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 ARBEJDSMILJØMÅL 4 3 BYGGEPLADSPOLITIKKER 5 4 KRAV TIL ENTREPRENØREN 8 5 BYGHERRENS INDSATSER 10 6 KOMMUNIKATION

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001

MILJØSEKRETARIATET. Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 MILJØSEKRETARIATET Certificeret Arbejdsmiljø OHSAS 18001 Indhold Forord.......................................... 3 Indledning....................................... 4 Sikkerhedsorganisationen og arbejdsmiljøledelsessystemet...

Læs mere

Økonomi og arbejdsmiljø

Økonomi og arbejdsmiljø Økonomi og arbejdsmiljø Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Jan Toft Rasmussen Dansk Metal Produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd PKA-værktøjets formål Virksomhedens

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur

Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Måling og intervention I virksomheders sikkerhedskultur Kim Lyngby Mikkelsen, Senior forsker, AMI Pete Kines, Forsker, AMI Lene Levering, Kvalitets og Arbejdsmiljøleder ArbejdsMiljøkonferencen 19. september

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

God jobstart. introduktion af nye medarbejdere. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune. Doknr.

God jobstart. introduktion af nye medarbejdere. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune. Doknr. Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.09 Side 1 af 5 God jobstart introduktion af nye medarbejdere Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.09 Side 2 af 5 God jobstart - introduktion

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

AUTO APV. trin for trin

AUTO APV. trin for trin AUTO APV trin for trin T j eklis te Administ ration og salg Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdsmiljøuddannelser. Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe Arbejdsmiljøuddannelser Tilmeld dig et kursus! Marianne Kirchner Tlf. 63 11 49 04 maki@cowi.dk www.cowi.dk/arbejdsmiljoe 2 Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppens medarbejdere Den

Læs mere

DI ÅRSKONFERENCE WORKSHOP

DI ÅRSKONFERENCE WORKSHOP DI ÅRSKONFERENCE WORKSHOP Safety Through The Line CHABT Marts 2015 AGENDA Safety Through The Line You see it, You own it! Opbygning Hvem, hvad, hvor og hvordan Kommunikation Involvering Udbytte & evaluering

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere