Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur"

Transkript

1 Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur Ændring af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER

2 NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af: Det Norske Veritas, Danmark A/S Vandmanden Aalborg Tlf.: Fax: Hjemmeside: Forfatter: Gareth Hughes, seniorkonsulent Johan Stranddorf, seniorkonsulent Lars H. Brockhoff, underdirektør

3 Indholdsfortegnelse Introduktion Sikkerhedskultur Sikker adfærd og risiko-adfærd Identifikation af risiko-adfærd Generel adfærd Opgavespecifik adfærd Bedømmelse af Sikkerhedsklimaet Metoder til at ændre sikkerhedskulturen Adfærdsregulering Aktivatorer Antagelser Konsekvenser Ledelse af sikkerhedsadfærd

4 Introduktion Kultur i en virksomhed kan defineres som fælles værdier, antagelser og måder at handle på. For at ændre sikkerhedskulturen må man ændre på én eller flere af disse forhold i relation til sikkerhed. Et program med udgangspunkt i sikkerhedskulturen har fokus på adfærd, der opfattes som en serie af observerbare aktioner og handlinger. Der er tre vigtige grunde til at fokusere på adfærd: Adfærd kan observeres og derfor styres, hvilket er vanskeligt mht. holdninger. Ændring i adfærd har vist sig at føre til ændringer i holdninger. Fokus på adfærd er en aktiv og direkte tilgang i forhold til traditionelle tiltag. I traditionelle sikkerhedsprogrammer er der fokus på at ændre holdninger og opførsel gennem sikkerhedsoplæring og -information. For at opnå det bedste resultat skal organisationen benytte en kombination af sådanne traditionelle sikkerhedsprogrammer og en adfærdsbaseret tilgang. Begge typer program bør integreres i et samlet sikkerhedsledelsessystem, med det overordnede mål at opbygge en forebyggende sikkerhedskultur. Arbejdet med at skabe en konstruktiv sikkerhedskultur er ikke noget, der lykkes én gang for alle. Det kræver en vedvarende indsats at fastholde en god kultur. Nøgleområder, der væsentligt påvirker organisationers sikkerhedskultur, omfatter: Ledelsens opbakning og engagement Ledelsesstil Synlig ledelse God kommunikation mellem alle niveauer i organisationen Balance mellem sikkerheds- og produktionsmål For at arbejde med disse områder er det nødvendigt, at der er en høj grad af åbenhed og tillid i organisationen Ledelsen spiller en væsentlig rolle i at præge og ændre sikkerhedskulturen. Men en succesrig indsats kræver et nært samarbejde med sikkerhedsorganisationen. 4

5 Udgangspunktet for konstruktivt og målrettet at ændre sikkerhedskulturen er at kortlægge den aktuelle situation og aktuelle handlemåder indenfor alle områder af organisationen. For at gøre det skal man vurdere fx aktuel sikkerhedsledelse, rutiner, procedurer og sikkerhedsholdninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv mindre organisationer vil bestå af mange forskellige subkulturer. De kan eksistere på forskellige skift, arbejdsområder og afdelinger, eller de kan skyldes forskellige ledere. Antallet af kulturer vil stige, jo større organisationen er, og forandring vil kræve tilsvarende flere ressourcer og en større indsats fra ledelsens side. Processen med at ændre sikkerhedskulturen kan deles op i to faser, der hver kræver brug af forskellige værktøjer. Første fase i processen er at identificere væsentlig sikker adfærd og risiko-adfærd samt at undersøge det nuværende sikkerhedsklima. Formålet er at identificere områder, hvor forbedringer er ønskelige. Det er væsentligt at vurdere, om de ønskede ændringer bedst skabes ved adfærdspåvirkning eller andre sikkerhedsledelsesmetoder. Anden fase i processen er, at organisationen vælger en tilgang til ændring af adfærden. Tilgangen skal tilpasses hvert tilfælde. Det er væsentligt for en adfærdsbaseret indfaldsvinkel, hvor tiltagene skal afspejle netop de adfærdsforhold, der er relevante på den pågældende arbejdsplads. Fokus på adfærden giver et meget konkret udgangspunkt. Ved valg af adfærdsregulerende tiltag skal der tages stilling til, hvordan programmet skal indføres og evalueres. 5

6 Figur 1. Procesmodel for adfærdsregulering Metoder til at identificere væsentlig adfærd Valg af værktøj til undersøgelse Metoder til undersøgelse af sikkerhedsklima Gennemførelse af undersøgelser Organisatoriske faktorer og kulturel modenhed Metoder til adfærdsregulerende tiltag Valg af adfærdsregulerende tiltag Metoder til introduktion og implementering af tiltag Overvågning og evaluering af virkning og resultat Implementering af adfærdsregulerende tiltag 6

7 Sikkerhedskultur Sikkerhedskulturen er en del af den samlede organisationskultur. For at fremme sikkerheden må arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker være højt prioriteret i organisationskulturen. Nøglebetingelser for at fremme en effektiv sikkerhedskultur er: Effektive metoder til at informere og konsultere medarbejderne Erkendelse af, at alle har en rolle at spille Forpligtelse og engagement hos topledelsen til at involvere medarbejderne Samarbejde på tværs af afdelinger og medarbejdere Høj kvalitet i oplæring Der er ingen entydige og faste regler for, hvordan sikkerhed på en arbejdsplads kan forbedres. Det vil altid være afhængig af behovet, motivationen og engagementet i organisationen og hos dens medarbejdere. Men hvis en organisation med et højt ulykkesniveau indfører handlingsplaner, som sigter på adfærdsændringer i sikkerhedskulturen, vil der kunne opnås betydelige resultater. I arbejdet for at vedligeholde og udvikle vedvarende forbedringer er det nødvendigt, at andre systemer og processer i organisationen også udvikles. Der kan typisk være behov for at gennemgå og revidere regler, arbejdspladsvurderinger, sikkerhedsorganisation, inspektioner, procedurer og instruktioner. Sikker adfærd og risiko-adfærd Sikker adfærd er den adfærd, der er nødvendig for at undgå ulykker, og som bidrager til betydelig forebyggelse af ulykker. Et eksempel på sikker adfærd kan fx være at benytte det rigtige sikkerhedsudstyr. Risiko-adfærd er opførsel, der øger risikoen for ulykkestilfælde. Risiko-adfærd bidrager væsentligt som årsagskilde til ulykkestilfælde. Risiko-adfærd er fx kendetegnet ved: At have ført til et stort antal ulykker eller næsten-ulykker At have et stort potentiale for at blive årsag til ulykker At have medført alvorlige eller store ulykker 7

8 Analyse af sikkerhedskulturer Adfærd på arbejdspladsen kan desuden opdeles i den generelle adfærd og den opgavespecifikke adfærd. Generel adfærd finder sted alle steder og består fx af arbejdsstillinger og benyttelse af sikkerhedsudstyr. Opgavespecifik adfærd er typisk for en bestemt opgave, beskæftigelse eller proces. Begge typer adfærd er vigtige og har deres plads i et komplet sikkerhedsprogram, hvor sikkerhedskulturen søges ændret. Identifikation af risiko-adfærd Værktøjer til at lokalisere og identificere risiko-adfærd kan være: Ulykkes-/hændelsesrapporter Ulykkes-/hændelsesanalyser, der søger de grundlæggende årsager Afdelingsmøder kun med dette formål Analyser af specifikke arbejdsopgaver, der udføres i organisationen Interviews/samtaler med medarbejdere Analyser, der undersøger jobindhold og -ansvar Fejltræ- eller hændelsestræanalyser Kvalitetsafvigelser Hvad-hvis analyser Medarbejderne ved ofte meget om sikker adfærd og risiko-adfærd i deres daglige arbejdsmiljø. De ved, hvilke sikkerhedsregler der ofte bliver ignoreret, og de kender til tilløb til uheld pga. risiko-adfærd. Det er også nyttigt at søge oplysninger hos sikkerhedsrepræsentanten, sikkerhedsledere eller andre, som følger hændelser i organisationen. Eksternt vil det være naturligt at benytte BST. 8

9 Generel adfærd En checkliste til kortlægning af generel adfærd er en liste over adfærd, der kan genfindes i mange situationer i næsten alle organisationer. Nedenfor følger en sådan liste over almindelige typer adfærd. Listen opregner positiv adfærd for at understrege, at det i høj grad drejer sig om at identificere sikker adfærd, og ikke blot om at registrere og fange folk i risiko-adfærd. Listen er ikke udtømmende. Kategorier kan tilføjes, og de, der ikke er relevante, kan slettes: Korrekt arbejdsstilling Korrekt anvendelse af personlige værnemidler Korrekt alarmering eller sikring Anvendelse af sikkerhedsanordninger Arbejdsudførelse ved korrekt hastighed Korrekt placering, blanding eller kombination Korrekt anvendelse af udstyr Korrekt anvendelse af hænder eller kropsdele Korrekte teknikker til at løfte, skubbe eller flytte Undgåelse af farlige metoder eller procedurer Opmærksomhed på forhold eller omgivelser Overholdelse af tilladelser Hvert afsnit i listen over generel adfærd kan uddybes, udvides eller på anden måde gøres virksomhedsspecifik. Det kan fx ske ved, at en arbejdsgruppe definerer sikker adfærd og risiko-adfærd på egne arbejdsområder indenfor hver af listens kategorier. For eksempel kan kategorien Korrekt anvendelse af udstyr ved en drejemaskine på et smedeværksted inkludere forhold vedr. maskinindstilling, valg af klinger, maskinbeskyttelse, personlige værnemidler, arbejdsudførelse, lysforhold, skæreolier, kollision med kollegers arbejde osv. 9

10 Opgavespecifik adfærd Metoder til at kortlægge væsentlig opgavespecifik adfærd kan fx omfatte gennemgang af arbejdsinstruktioner eller observation og diskussion af en given opgaves udførelse. En arbejdsinstruktion er en skridt-for-skridt beskrivelse af, hvordan en given opgave skal udføres. Da hvert skridt kan udføres med forskellig adfærd, vil en gennemgang af instruktionen vise en række adfærdsmønstre, der kan observeres under udførelsen af opgaven. En anden mulighed er at fokusere på det væsentlige og koncentrere sig om netop de skridt eller de adfærdsmønstre, der har et højt potentiale for ulykker eller sygdom. Man får så en checkliste, der kan anvendes ved observation af opgavens udførelse. 10

11 Bedømmelse af sikkerhedsklimaet Der findes et antal værktøjer, der kan anvendes til at udføre en undersøgelse af sikkerhedsklimaet, med fokus på den oplevelse og vurdering, som organisationens medlemmer formidler. Værktøjerne består hovedsageligt af spørgeskemaer, der kan kombineres med interviews. Det mest anvendte værktøj i England er Safety Climate Tool, som udgives af Health and Safety Executives (HSE). Det indeholder et spørgeskema, hvor ledere, mellemledere og medarbejdere på en skala fra 1 til 5 erklærer sig enige eller uenige i 71 spørgsmål. Værktøjet kan købes på HSE s hjemmeside. Anvendelse af dette værktøj giver også mulighed for at kunne sammenligne sig med andre virksomheder. Første trin i anvendelsen af værktøjet er udfyldelse af spørgeskemaet, hvilket bør ske i samarbejde med sikkerhedsorganisationen for at skabe en åben og konstruktiv proces. Informationen fra de udfyldte skemaer lægges ind i det medfølgende software og kan derefter analyseres i detaljer. Spørgeskemaet fra HSE er opdelt i 10 temaer: Organisatorisk opbakning og kommunikation Linieledelsens opbakning Mellemlederes rolle Personlig rolle Kollegers indflydelse Kompetence Risikobetonet adfærd og nogle medvirkende årsager Forhindringer for sikker adfærd Arbejdstilladelsessystemer Rapportering af ulykker og tilløb Spørgeskemaet indeholder en lang række udsagn indenfor hver af disse kategorier. Medarbejderne bliver bedt om at notere, om de er helt uenige, uenige, neutrale, enige eller meget enige. 11

12 Udsagnene lyder fx: Der bliver altid reageret umiddelbart på sikkerhedsmæssige forslag Arbejdstilladelsessystemet bliver altid omhyggeligt overholdt Arbejdsledere vender ofte det blinde øje til, hvis ansatte ikke følger instruktioner og sikkerhedsregler Jeg har et godt kendskab til risici ved mit arbejde De fysiske indretninger på arbejdspladsen begrænser mulighederne for at udføre arbejdet sikkert Den engelsksprogede undersøgelsespakke kan bruges som inspiration for udformning af et skema til danske virksomheder. Det er vigtigt at understrege, at eventuelle spørgeskemaer bør besvares anonymt. Det er alligevel muligt fx at bede den, der svarer, oplyse om vedkommende er mand/kvinde eller ansat/underleverandør. Det er også muligt at udvikle spørgeskemaer, der referer til bestemte arbejdsområder. Spørgeskemaet bør udfyldes i arbejdstiden, fx i forbindelse med et planlagt sikkerhedsmøde. Der kan også gennemføres strukturerede interviews med medarbejderne. De kan bl.a. bruges til at uddybe spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. 12

13 Figur 2. Proces ved anvendelse af værktøj til undersøgelse af sikkerhedsklimaet Planlægning Forberedelse Plan Topledelsens involvering Behov for kommunikation Forventninger til styring Tidshorisont Omfang Fortrolighed/ anonymitet Vedligehold af fremdrift Tilretning af spørgeskema Kommunikation Administration og analyse Plan Udgive spørgeskema Indsamle spørgeskemaer Indtastning af svar Analyse af svar Analyse af forslag til forbedringer Kommunikation Follow up Plan Offentliggøre resultater Sikre fremdrift Identificere sager og implementere forbedringer vha. styringskomiteer og fokusgrupper Kommunikation Kommunikation 13

14 Metoder til at ændre sikkerhedskulturen Et program til ændring af sikkerhedsadfærd er en af mange metoder, som kan forbedre virksomhedens sikkerhedsledelsessystem. Det er vigtigt, at indførelsen af adfærdsændringer i sikkerhedskulturen sammenholdes og koordineres med andre tiltag, som fx Arbejdspladsvurdering. Når en virksomhed vælger at arbejde med at udvikle sikkerhedskulturen, er det vigtigt at være opmærksom på sideløbende tiltag og metoder, der risikerer at svække budskabet, fx rationaliseringsprojekter, akkord osv. De må planlægges, så de ikke forstyrrer signalet om, at sikkerheden altid er i fokus. Adfærdsregulering Regulering af sikkerhedsadfærd starter med at lokalisere adfærd, der leder til uønskede hændelser. Denne risiko-adfærd danner grundlaget for skader og ulykker. Risiko-adfærden er således det brede felt for en forebyggende sikkerhedsindsats, jf. figur 3. Figur 3. Fordeling af uønskede hændelser og risiko-adfærd Alvorlige kvæstelser Mindre kvæstelser Materielle skader Ulykkestilløb Risiko-adfærd 14

15 For at kunne ændre uønsket adfærd er det nødvendigt først at forstå, hvorfor personer udviser adfærden. Den metode til adfærdsregulering, som gennemgås her i hæftet, opererer med tre centrale grunde til menneskelig adfærd: Aktivatorer Antagelser Konsekvenser Begreberne bliver uddybet i det følgende, hvor hvert begreb gennemgås i et eget afsnit. Indledningsvis bør man hæfte sig ved begrebernes rent tekniske betydning og indbyrdes sammenhæng: Aktivatorer er det, som udløser den enkelte handling eller adfærd. Begrebet skal forstås helt neutralt som dét, der aktiverer handlingen. Hver enkelt person opfatter aktivatoren i lyset af sine erfaringer og holdninger, som vi under et kalder for personens antagelser. De danner rammer for væsentlige adfærdsmønstre. Indenfor rammerne af sine antagelser opfatter hver person konsekvenser af adfærden som fx positiv eller negativ, sandsynlig eller usandsynlig. Det er en stærk motivation til at ændre adfærdsmønster, hvis konsekvensen anses for at være: Positiv, dvs. giver det ønskede resultat Umiddelbar, dvs. kommer umiddelbart efter handlingen er udført Sikker, dvs. kommer hver gang handlingen udføres Det er en svag motivation for at ændre adfærdsmønster, hvis konsekvensen anses for at være: Negativ, dvs. giver et uønsket resultat Ikke umiddelbar, dvs. der er en lang tidsperiode mellem udført handling og konsekvensen Usikker, dvs. konsekvensen kan udeblive 15

16 Sikkerhedsadfærdsprogrammet lægger vægt på at give positiv feedback for at udvise hensigtsmæssig adfærd. Et godt eksempel på en stærk motivator til at ændre adfærdsmønster er at give positiv feedback, straks man har observeret en sikker udførelse af et stykke arbejde. Et godt eksempel på en svag motivator er at irettesætte en person for ikke at have båret sin hjelm i sidste uge! Aktivatorer En aktivator er noget (en person, et sted, en ting eller en hændelse), der kommer før en adfærd. Noget, der tilskynder til at udvise den givne adfærd. På arbejdspladsen kan aktivatorerne fx være: Mål, målsætninger, regnskabsmål Prioriteter, politikker Jobbeskrivelser, procedurer, instruktioner, standarder, regler Værktøj, råmaterialer Arbejdspladsforhold Uddannelse, træning, møder Reklame, skilte, etiketter, farvekoder Brugsvejledninger, opslag Aktivatorer inkluderer også: Rollemodeller (efterligning af en anden persons adfærd) Tilskyndelser (forslag, instruktioner, kommandoer) Stimuli (hændelser, der leder til handling, fx at en overordnet nærmer sig, eller lyden af en alarmklokke. 16

17 Ændring af aktivatorer for at opnå ændring i adfærd Mange aktivatorer kan styres. Her præsenteres fem strategier, der kan anvendes til at påvirke adfærd på arbejdspladsen: Modellering Eksempel: Lad mig vise dig, hvordan du gør dette korrekt. Spørge-fortælle-foreslå-bede om Eksempel: Spænd venligst sikkerhedsbæltet, før vi kører. Etablering af et miljø, der gør det nemt at overholde sikkerhedsregler Eksempel: En strømafbryder skal være let tilgængelig, nem at anvende og meget synlig. Synlige og hørlige påmindelser Eksempel: Skilte, etiketter, trafiklys, bremselys, advarselslys, sirener, horn, advarselsetiketter, ophængte opgavebeskrivelser. Belønninger Eksempel: Offentliggøre muligheden for belønning for overholdelse af særlig sikkerhedsadfærd, som for eksempel en ren og ryddelig arbejdsplads. Antagelser Vore antagelser kan begrænse os, eller de kan få os til at nå, hvad der ellers kan synes uopnåeligt. Mange mennesker med få evner og ressourcer har levet et bemærkelsesværdigt liv. På den anden side, findes der også mennesker, der umiddelbart ser ud til at have meget at byde på, men som kun har opnået lidt. Den største forskel har nok været deres antagelser om sig selv. Som en person opfatter virkeligheden, sådan er virkeligheden for den person Vore antagelser er vor fortolkning af tidligere erfaringer, og de har en stærk indflydelse på, hvordan vi reagerer på aktivatorer. 17

18 Én person oplever noget som smukt eller interessant og ønsker at se nærmere på det. En anden person paralyseres af angst for den samme ting. Begge ser den samme aktivator, men deres forskellige fortolkning af den bestemmer deres forskellige reaktion. Det gælder også sikkerhedstræning: Én medarbejder ser sikkerhedstræning som et engagement i hans sikkerhed og sætter pris på muligheden. En anden ansat oplever, at virksomheden bruger penge på noget, den alligevel ikke tager alvorligt, så han deltager modvilligt. Begge medarbejdere får den sammen træning, men hvad de lærer, og hvad de gør med det de lærer, er sandsynligvis meget forskelligt. Nogle virksomheder har visse antagelser, der er en del af deres kultur. Nogle antagelser indvirker positivt på adfærden: Alle tilskadekomster kan forebygges Alle ansatte er ansvarlige for deres egen og for deres kollegers sikkerhed, og ledelsen er i sidste ende ansvarlige for alles sikkerhed At arbejde sikkert er en del af ansættelsesbetingelserne Alle risici skal identificeres, håndteres og styres At uddanne medarbejdere i at arbejde sikkert er vigtigt Forebyggelse af ulykker er god forretning Sikkerheden må aldrig kompromitteres pga. produktionen eller af magelighed Enhver ansat er forpligtet til at lukke en usikker operation ned De ansattes fortsatte gode helbred er af vital betydning for virksomhedens succes på lang sigt Ændring af antagelser for at opnå ændringer i adfærd Der er 5 grundlæggende måder at ændre holdninger til sikkerhed på: Ledelsens eksempel Feedback Træning Medarbejderinvolvering Sikkerhedsfremmende aktiviteter 18

19 Ledelsens eksempel er i alle aspekter af sikkerhedsprogrammet en af de mest virksomme måder at ændre medarbejdernes opfattelse på. I enhver organisation er det lederne, der er de vigtigste bærere af virksomhedens kultur. De underordnede har en tendens til at imitere deres adfærd og adoptere deres holdninger. Hurtig og relevant indgriben i sikkerhedsspørgsmål og umiddelbar korrektion af observerede sikkerhedsbrud sender en tydelig besked, som kan have stor positiv indflydelse på medarbejdernes holdninger. Feedback handler om at lade en person vide, i hvor høj grad hans eller hendes indsats lever op til forventningerne. I en engelsk undersøgelse bad man ledere om at lave en liste over årsagerne til, at medarbejdere ikke altid gør, hvad der forventes af dem. Den årsag, der helt dominerede besvarelserne, var: De ved ikke, hvad der forventes af dem. Årsager til medarbejdernes manglende indsats, som kan afhjælpes med feedback, er: De ved ikke, hvorfor de skal udføre et givent arbejde De tror, deres måde er bedre De arbejder ud fra en forkert prioritering De tror, de gør det korrekt Det er anslået, at 50% af problemerne med manglende indsats skyldes manglende feedback. Træning har altid været en vigtig metode til at ændre den måde, folk tænker på. Effektiv træning hjælper den enkelte til at se nærmere på hans/hendes egen adfærd og de attituder, værdier og holdninger, der ligger bag. Træning kan gøre opmærksom på mulige konsekvenser af adfærden og på sammenhænge mellem adfærden og ens eget og andres velvære. Det ønskede resultat er en erkendelsesproces, der genkender og afspejler den indbyggede værdi af sikre handlinger. 19

20 Medarbejderinvolvering kan være en effektiv måde at ændre holdninger på. Involveringen kan lede til forståelse, ejerskabsfølelse og støtte og den leder også ofte til bedre løsninger. Involvering kan være noget så enkelt som at spørge om folks mening. Det kan også være mere struktureret som fx deltagelse i arbejdsgrupper, der skal observere adfærd, planlægge sikkerhedsfremstød, løse ulykkesproblemer eller implementere særlige sikkerhedsledelsesaktiviteter. Sikkerhedsfremmende aktiviteter kan fx være velforberedte møder i sikkerhedsorganisationen eller et system til belønning af medarbejdere, der udviser sikker adfærd. Belønningen bør rettes mod specifikke problemer og adfærd, så den fortæller folk, hvad de skal gøre for at undgå eller fjerne problemer. Belønningen kan være baseret på ting, folk skal lære, gøre eller huske indenfor sikkerhed. Men belønninger, der baseres på ikke at have ulykker på arbejdspladsen, vil højst sandsynligt kun opmuntre til ikke at rapportere ulykker. Da mangel på opmærksomhed er en vigtig årsag til risikobetonet adfærd, kan der gøres en betydelig indsats vha. aktiviteter, der tilskynder til opmærksomhed, accept og optagelse af sikker adfærd. Konsekvenser Konsekvenser er begivenheder, der følger efter adfærd og influerer på muligheden for, at adfærden sker igen i fremtiden. Princippet er enkelt: Adfærd med negative konsekvenser har en tendens til at mindskes eller ophøre helt, mens adfærd med positiv effekt har en tendens til at fortsætte eller øges. Vi gør som vi gør, enten for at få noget vi vil have, eller for at undgå noget, vi ikke ønsker. Fx: Man afkorter en procedure for at kunne gå til frokost til tiden. Man undlader at bruge et personligt værnemiddel for at undgå besvær. Man udfører et specielt godt stykke arbejde, fordi det giver en følelse af tilfredsstillelse. 20

21 Ændring af konsekvenser for at opnå ændring af adfærd Konsekvenser optræder, efter adfærden er udvist, og er en reaktion på adfærden. Adfærdsstyring handler her om at tilvejebringe konsekvenser for adfærden på en måde, der ændrer sandsynligheden for dens gentagelse i fremtiden. Belønning og ros forstærker adfærd på grund af de positive konsekvenser (personen får det, han/hun ønsker). Straf mindsker adfærd på grund af de negative konsekvenser (personen får noget, han/hun ikke ønsker). Såkaldt negativ forstærkning tilskynder til adfærd ved at fjerne en ubehagelig stimulus. Et eksempel er den ubehagelige lyd en bil kan komme med, indtil sikkerhedsbæltet er spændt. Næste gang spænder man sikkerhedsbæltet med det samme for at undgå brummelyden. 21

22 Ledelse af sikkerhedsadfærd Når en organisation vil indføre nye metoder, er det vigtigt at overveje hvilke muligheder, der er til stede. En aktiv adfærdsorienteret indsats kan ændre adfærden på arbejdspladsen, men indsatsen skal også fortsætte over en lang periode for at ændre på den underliggende sikkerhedskultur. Et sikkerhedsadfærdsprogram skal tage sigte på den enkelte medarbejder. Samtidig skal man overveje og tage hensyn til andre faktorer, der er relateret til arbejdet og sikkerhedsklimaet. I det følgende gennemgås de vigtigste elementer for succes eller fiasko ved indførelse af ændringer i organisationens sikkerhedskultur: Succes-faktorer: Involvering af medarbejderne på alle niveauer fra første indførelse og til målsætningerne er opfyldt Programmer, der er tilpasset de organisatoriske behov, sikkerhedsledelsessystemet og den eksisterende sikkerhedskultur Kontinuerlig støtte fra ledelsen, og andre, til at overvinde vanskeligheder/forhindringer Forpligtelse til at afsætte de nødvendige ressourcer Jævnlig kommunikation af resultater til medarbejderne Høje sikkerhedsstandarder En høj grad af åbenhed og tillid i organisationen Ledelsens åbenhed og lydhørhed over for kritik Forhindringer: Manglende demonstration af støtte fra ledelsen Mangel på medarbejderaccept Medarbejdere er ikke bemyndigede eller kvalificerede (empowered) For mange initiativer (man drukner) Eksisterende organisationskultur kan være lukket og uden tillid Den identificerede væsentlige adfærd har ikke ramt den reelle risiko-adfærd Erfaringen viser, at disse faktorer, og mange andre, har indflydelse på den skæbne, et sikkerhedsadfærdsprogram får. Én faktor er dog helt afgørende for at sikre succes nemlig at både medarbejdere og ledelse bakker op om og støtter programmet! 22

23 De gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER udgiver 30 metoder til brug i det forebyggende arbejde. Metoderne er anvendt med succes i danske og udenlandske virksomheder. Beskrivelserne er lavet af konsulenter, der har brugt metoderne i praksis. Hæfterne bestilles på kampagnens hjemmeside 1. Sikkerhedsledelse og -politik 1.1 Sikkerhedsledelse og sikkerhedspolitik 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer 1.3 Forandringsledelse og orkestrering 1.4 Målstyring og måldialog 2. Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation 2.2 Virksomhedens anvendelse og vedligeholdelse af sikkerhedsdokumentation 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang 2.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation 3. Økonomisk vurdering af sikkerhed 3.1&2 Økonomisk vurdering af arbejdsulykker 4. Sikkerhedskultur 4.1 Ændring af sikkerhedskulturer 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer 5. Læring af ulykker 5.1 Tabsårsagsmodellen 5.2 Tripod metode til læring af ulykker 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker 6. Medarbejderinvolvering 6.1 Sikkerheds Element Metoden 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S 7. Sikkerhedstræning 7.1 Sikkerhedstræning for ledere 7.2. Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd 8. Identificering af risici 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler 8.3 Vejledning i risikoanalyse 8.4 Identificering af farekilder og vurdering af ulykkesrisici 9. Krav til leverandører 9.1&2 Virksomhedens arbejdsmiljøkrav til maskiner og tekniske hjælpemidler 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 10. Beredskab 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp

24 Sikkerhedskultur er fælles værdier, antagelser og handlemåder i forhold til sikkerhed. Der er ofte forskellige sikkerhedskulturer på en enkelt virksomhed. Hver enkelt kultur kan identificeres og udvikles eller ændres. Hæftet præsenteres en metode, der kan bruges til at påvirke eller ændre sikkerhedskulturer. Metoden har fokus på adfærd, og den baserer sig på en funktionel model for adfærdsregulering, som virksomheden selv kan benytte. Afslutningsvis gennemgås succes-faktorer og forhindringer for indførelse af programmer til ændring af sikkerhedsadfærd. NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret af AT, DI og CO-I.

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.3 ISOBAR intern sikkerhedsgennemgang NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.2 Systematisk sikkerhedstræning i virksomheden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.2 Tripod metode til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.1 Sikkerheds Element Metoden NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Sikkerhedskassen. Odense, Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Sikkerhedskassen Odense, 26-10-2016 Arbejdsmiljø Topmøde Industriens Branchearbejdsmiljøråd Pete Kines, Seniorforsker Psykolog og civilingeniør Arbejdsulykker og sikkerhed 5 emner og værktøjer Sikkerhedskultur

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik

Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Forebyggelse af arbejdsulykker Overblik Sikkerhedsarbejdet og 30 gode metoder NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

At-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore

At-VEJLEDNING. F.0.5 December Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore At-VEJLEDNING F.0.5 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail: john@jpk.dk www.jpk.dk Sikkerhed og arbejdsmiljø Taastrup Hovedgade 28 2630 Taastrup Tlf.: 43 71 58 33 Fax: 43 71 58 65 E-mail:

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedstræning 7 7.3 Sikkerhedstræning med fokus på organisatorisk adfærd NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.3 Vejledning i risikoanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.4 Systematisk orden og ryddelighed, 5 S NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører

Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører Forebyggelse af arbejdsulykker Krav til leverandører 9 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.2 Sikkerhedsledelse elementer og arbejdsformer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.2 Risikovurdering af maskiner og tekniske hjælpemidler NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet

Læs mere

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver

Strategiske arbejdsmiljøperspektiver Juni 2015 Carsten Ditlefsen, MBA, partner og direktør i AM-Gruppen Definitioner at skabe en samvirken af mål og midler Kilde: Fakta om arbejdsmiljø 2013, side 71 at skabe en samvirken af mål. Ved at nå

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab

Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab Forebyggelse af arbejdsulykker Beredskab 10 10.1 Planlægning af beredskab herunder beredskabsplan for krisehjælp NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2 Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang 2.1 Intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.3 RIV inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici

Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici Forebyggelse af arbejdsulykker Identificering af risici 8 8.1 Arbejdssikkerhedsanalyse NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.4 Målstyring og måldialog NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker

Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker Forebyggelse af arbejdsulykker Læring af ulykker 5 5.1 Tabsårsagsmodellen NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd koordineret

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering

Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering Forebyggelse af arbejdsulykker Medarbejderinvolvering 6 6.2 ERFO inddragelse af medarbejderne i forebyggelse af ulykker NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?

Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur? Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Virksomheder er i stigende grad udsatte og sårbare over for såvel eksterne som interne sikkerhedstrusler. Truslerne kan være rettet mod mennesker, it-systemer,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur

FAIS projektet. Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur FAIS projektet Forebyggelse af alvorlige Arbejdsulykker gennem Intervention i sikkerhed og Sikkerhedskultur Bryan Cleal Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø 24.10.07 Reaktiv sikkerhedsarbejde

Læs mere

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Torsdag den 8. september 2011 Processen og vejen til certificeret ledelsessystem v./sektorchef Lars Vestergaard

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Præsentation. Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent. Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj

Præsentation. Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent. Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj Præsentation Pia Dreyer - arbejdspsykologisk konsulent Ansat i COWI - afd. Arbejdsmiljø, sundhed og støj Arbejdsopgaver: Psykisk arbejdsmiljø og org. udvikling Forsknings og udviklingsprojekter Påbud om

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR

Som forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR Den fysiske sikring er på plads, der er udarbejdet færdselspolitik og færdselsregler, men alligevel er der jævnligt arbejdsulykker, tilløb til ulykker og materielle skader. Det er virkeligheden for mange

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedsledelse og -politik 1 1.3 Forandringsledelse og orkestrering NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang

Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang Forebyggelse af arbejdsulykker Intern sikkerhedsdokumentation og -gennemgang.4 Mønsterarbejdspladsen metode til intern sikkerhedsdokumentation NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde

Læs mere

Værktøjskasse om forebyggelse af. arbejdsulykker ved forlystelser

Værktøjskasse om forebyggelse af. arbejdsulykker ved forlystelser Værktøjskasse om forebyggelse af arbejdsulykker ved forlystelser Indholdsfortegnelse 1 Indledning.... 1 2 Forebyggelse af ulykker... 2 2.1 Sikkerhedsrunderinger... 2 3 Når ulykken er sket... 3 3.1 Undersøgelse

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur

Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur Forebyggelse af arbejdsulykker Sikkerhedskultur 4 4.2 Analyse af sikkerhedskulturer NUL ARBEJDSULYKKER NUL ARBEJDSULYKKER er et kampagnesamarbejde mellem Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

»AMG - en værdifuld spiller i MED-samarbejdet

»AMG - en værdifuld spiller i MED-samarbejdet »AMG - en værdifuld spiller i MED-samarbejdet Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30 10 96 79 13.00 Velkommen, program Startøvelse:

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016

Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker. v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 Få alle med i forebyggelse af arbejdsulykker v/leif Pugé, Orbicon 27. oktober 2016 1 Regler & vejledninger Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder At-vejledning F.0.7 Maj 2005

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur Sikkerhedskultur hvorfor nu det? Der er mange gode grunde til at sætte fokus på sikkerhedskulturen i rederiet. Bortset fra grundstødninger

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3560 besvarelser ud af 4058 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3560 besvarelser ud af 4058 mulige) Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 Svarprocent: 88% (35 besvarelser ud af 4058 mulige) ESB Benchmarking rapport Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø

Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Sikkerhed nu med ledelse

Sikkerhed nu med ledelse Dupont Sikkerhed nu med ledelse AM 2012 Workshop nr. 203 Henrik Elberg Agenda 14:00-15:15 05 min - Intro + udgangspunkt for emnet 40 min - Erfaringer med forandringer i sikkerhedskultur oplæg + dialog

Læs mere

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne

Evaluering af projekt 5i12. Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne Evaluering af projekt 5i12 Spørgeskema til deltagerne i arbejdsgrupperne 1 Evaluering af Projekt 5 i 12 Bedre trivsel og arbejdsmiljø i Region Hovedstaden Kære deltager Vi er nu nået til sidste laboratoriedag,

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige

Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber

Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Friske Forsyninger - med sikkerhed Seminar om ledelsessystemer for vand- og spildevandsselskaber Onsdag den 23. maj 2012 Processen og vejen til certificeret ledelsessystem v./business developer Lars Vestergaard

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! to værktøjer til den grafiske branche Introduktion Glem alt om skyld og tilfældighed Når der sker en arbejdsulykke, bør I finde ud af, hvorfor det gik galt. Kun på den måde kan

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: Måling og intervention i bløde værdier Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Betonelementfabrikker i Sverige og Danmark Pete Kines, Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsulykker - et spørgsmål om holdning. Af Dir., cand.phil. Søren Grinsted

Forebyggelse af arbejdsulykker - et spørgsmål om holdning. Af Dir., cand.phil. Søren Grinsted Forebyggelse af arbejdsulykker - et spørgsmål om holdning Af Dir., cand.phil. Søren Grinsted Baggrund Antallet af arbejdsulykker i Danmark er for højt. Forebyggelse af arbejdsulykker er derfor et særligt

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Bilag 1-2 til. 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde

Bilag 1-2 til. 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde Bilag 1-2 til 9.3 Kundekrav til tjenesteyderes sikkerhedsarbejde 1 Bilag 1 GES-ordningen Godkendelsesordningerne der fungerer i Fredericia og Kalundborg kaldes "Godkendelse af Entreprenørers Sikkerhedsarbejde"

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Case-virksomhedernes historier

Case-virksomhedernes historier Case-virksomhedernes historier DEFCO i Århus og Tulip Vejle Nord har fungeret som case-virksomheder i projektet, og deres erfaringer mv. er beskrevet under dette faneblad. Begge virksomheder har under

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r

trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r AUTO APV trin for trin Tjeklis te Reser vedelslage r Vejledning til udfyldelse Spørgsmålene er udformet som Ja/Nej spørgsmål. Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kan det overstreges. Hvis der svares Ja

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Bilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden

Bilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden Bilag 2 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 2 Begrebsforklaring Tiltag og idéer er præsenteret i hovedtabellen og bilagstabellerne. Nogle af de begreber som er benyttet, kan det være nødvendigt

Læs mere

CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse!

CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA The SafeWay Sikkerhedskultur nu med ledelse! CRECEA Konference, juni 2017 Henrik Elberg, arbejdsmiljøkonsulent og ingeniør INTRO FORUDSÆTNINGER CRECEA har arbejdet med sikkerhed og sikkerhedskultur

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon,

Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, Forebyggelse og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker Peter Sunesen Orbicon, pesu@orbicon.dk Forebyggelse gennem sikkerhedsrundering Indførelse af sikkerhedsrundering Forbedret sikkerhedsniveau Udpegning

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere