Fra alle os til alle os oktober 2016

Transkript

1 Fra alle os til alle os oktober 2016 Runde 1: kl Titel Workshopsholdere 1. Respekteriet Medarbejdere fra køkken og rengøring Respekt for hinandens arbejde. Indhold 2. Specialundervisningsmateriale fra scratch til slutprodukt Peter Børgaard, konsulent Præsentation af vejen til økologi Se hverdagen på CDH med andre briller på. Hvordan kan vi hjælpe hinanden til en bedre dag på CDH. Materialeproduktion er en flervejsproduktion, hvor også bruger kan give og modtage En case, hvor vi følger et produkt fra det kommer ind som forslag, gennem de forskellige processer til det udgives som et katalognummer klar til brug i undervisningen. Hvilke fordele kan Materialecentret og brugerne opnå gennem et samarbejde? 1

2 3. Hvem bestemmer, hvor kommer pengene fra og hvad bliver de brugt til? Tinna K. Christensen, kontorchef Kendskab til CDH s organisering i det store fællesskab (det offentlige system) samt kendskab til finansiering af vores ydelser og hvad pengene går til/hvordan de anvendes. Indholdet vil blive meget lig det, der holdes på Introkurserne under den nye ordning fra juni. Mange af vores gamle medarbejdere, har aldrig fået den information og det kan være nyttig viden, uanset hvor man er i organisationen. Dialog med workshopdeltagerne. 2

3 Titel 4. Anvendelse af Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse Workshopsholdere Pia Solholt, psykolog, Inger Simonsen, konsulent og Tina Bendixen, psykolog Runde 2: kl Indhold Vurdering af hvorvidt DPU kunne være et brugbart redskab i forhold til vores målgruppe Udviklingsbeskrivelsen er udarbejdet til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og er et redskab til belysning af borgerens kompetencer og læringspotentialer. Det er udviklet til brug i det social- og neuropædagogiske miljø og tilpasset arbejdet på bo og dagtilbud. Materialet understøtter en pædagogisk praksis, hvor borgerens trivsel, læring og mulighed for at udøve sin selv- og medbestemmelsesret er i fokus. Materialet er dermed også anvendeligt i forbindelse med dokumentation og evaluering. Materialet kvalificerer fx arbejdet med 141 handleplaner, pædagogiske planer samt tilrettelæggelse af en neuropædagogisk indsats. Materialet er udviklet til at kunne beskrive et udviklingsniveau, der varierer mellem 0 og 10 år, og det er også tilpasset borgere med tillægshandicap som nedsat syn og hørelse. Materialet giver mulighed for både at vurdere borgerens udviklingsalder og lave en kvalitativ udviklingsbeskrivelse, hvor den individuelle borger beskrives med sine særlige ressourcer og interesser. Materialet er også anvendeligt i forbindelse med dokumentation og evaluering. Indtil videre har vi anvendt materialet til 3 forskellige beboere. Dialog i forhold til materialets anvendelighed. Evt. respons fra de personalet, der indtil nu har medvirket til besvarelsen af spørgeskemaet 3

4 5. Trepartssamtaler Camilla Lolk Rønshøj, pædagog, Tine Nørgaard Pedersen, lærer og Helle Buelund Selling, konsulent Oplevelsen af, at være en del af et fællesskab, er også vigtig for personer med medfødt døvblindhed. Igennem et år har Rasmus (en ung mand med døvblindhed), Camilla (Rasmus kontaktpædagog i aktivitetstilbuddet) og Tine (Rasmus lærer i gennem mange år) mødtes og talt sammen om store og små ting, som de hver især oplever og er optaget af. Workshoppen vil sætte fokus på nogle af de pointer, vi kan udlede af dels trepartssamtalerne og dels af interviews med Tine, Camilla og Rasmus om det, at være en del af trepartssamtalerne Hvordan kan vi give adgang til sociale fællesskaber, når mange med medfødt døvblindhed er afhængig af én til én i kommunikationen eller er det blot en myte? 6. Mærk naturen Bente Knudsen, konsulent, Inge Mogensen, konsulent og Karina Højbjerre, konsulent Døvblindepædagogikkens klassiske elementer (ro, tydelighed, kompetente partnere etc.) kan vi bringe med ud i naturen, og derved styrke den døvblindes opbygning af relation, kommunikation m.m. Efter flere succesfulde temadage ( udeliv ) med en gruppe døvblinde børn, blev vi nysgerrige på at undersøge, hvad det er, naturen bidrager med og er overbeviste om, at den ro som naturen forærer os, styrker vores nærvær og autencitet som partnere. De voksne partnere giver slip på strukturen fra klasselokalet, glemmer skema, pauser, telefoner og hvad jeg skal i næste time og giver sig stedet til at udforske de oplevelser de møder sammen med det døvblinde barn. Efter et kort oplæg og et par videoklip fra dvd`en ønsker vi at generere en dialog omkring indholdet i vores oplæg, ud fra følgende spørgsmål; Hvordan giver vores budskaber mening til dit arbejde? I hvilken grad tænker du, at meningsfulde aktiviteter i naturen kan berige din døvblinde partner til at mestre livsomstillingsprocesser og forandringer generelt? Hvordan kunne det se ud, hvis du & din døvblinde partner ville ud og mærke naturen? 4

5 Titel 7. Klangmassage afspænding og velvære med lyd og vibration Workshopsholdere Helle Beining Andersen, afdelingsleder og Thea Bang Uttrup, pædagog Runde 3: kl Indhold Hvad er klangmassage, hvordan virker det og hvorfor er det så godt for de døvblinde at få klangmassage. Workshopdeltagerne skal gerne tage med sig, en forståelse af hvad klangmassage er, hvordan vi kan bruge den i vores arbejde med borgerne. En fornemmelse af hvordan den påvirker kroppen til at slappe af, afspænde, mærke egen krop. En præsentation af hvad klangmassage er og går ud på. Vi vil fortælle om hvorfor vi mener at klangmassage er en godt for vores borgere på CDH. Vi vil vise en kort video af klangmassage i praksis, samt lave en demonstration, så deltagerne i workshoppen får en lille smagsprøve på hvad klangmassage opleves på egen krop. 8. Selvregulering Inger Simonsen, konsulent og Tina Bendixen, psykolog For personale der arbejder med personer med døvblindhed er udfordrende og udad reagerende adfærd noget man ofte oplever på jobbet. Derfor har en nordiske arbejdsgruppe af professionelle med mange års erfaring på døvblindefeltet udarbejdet et materiale. Udgangspunktet er at den udfordrende adfærd har sammenhæng med evnen til selvregulering, som igen hænger sammen med emotioner og kognitioner hos personen. På denne workshop vil deltagerne få en indføring i teorier om selvregulering, hvordan man kortlægger selvreguleringsfunktioner og hvordan denne viden kan anvendes til at planlægge en helhedsbaseret indsats. 5

6 9. Hvad skal der til for at dokumentation bliver meningsfuld? Helle Buelund Selling og Anne Søbye, konsulent En forudsætning for at kunne dokumentere er, at man kan italesætte sin pædagogiske praksis, at man kan udtrykke sin implicitte viden eksplicit. Der er en klar sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og det at kunne beskrive samme praksis både verbalt og skriftligt i BOSTED. Det at kunne udtrykke sin viden eksplicit medvirker til at udvikle den pædagogiske praksis. På workshoppen vil vi præsentere, hvordan vi har arbejdet med kravet om øget dokumentation på CDH. Igennem et år har vi gennemført et aktionsforskningsprojekt i samarbejde med medarbejderne på et bosted på CDH. Afsættet for projektet var et ønske om at få en tydeligere faglig profil. Gennem projektet fik medarbejderne en oplevelse af, at det at få en tydeligere faglig profil understøttede og blev understøttet af den skriftlige dokumentation af det pædagogiske arbejde i journaliseringssystemet, Bosted. Sammen med deltagerne på workshoppen vil vi undersøge, hvordan man kan arbejde med dokumentation på en meningsfuld måde. 6

7 Titel Workshopsholdere 10. Det auditive fokus Steen B. Jensen, konsulent Runde 4: kl Indhold De fleste døvblinde har en hørerest der kan udvikles, og forskning viser, at kognitionen i al almindelighed profiterer af lyd-data For eksempel bliver demens og depression værre, hvis man har et ubehandlet høretab, og søvnkvaliteten øges hvis man sover med sit høreapparat. Øvelser på egen krop og samtale. Hvordan kan man skabe et frugtbart auditivt miljø for dine brugere? Kom med dine refleksioner og giv sparring til kolleger. 11. Fra Sans til samling Taktilgruppen Taktile sanseindtryk som pædagogisk arbejdsredskab. Med udgangspunkt i videoklip fra vores Taktile sansebane i uge 37, vil vi redegør for hvad forskellige typer af sanseindtryk kan og gør. Vi vil perspektiver til neuropædagogik, sanseperception og arousal. 7

8 12. Haptisk kommunikation til personer m. medfødt døvblindhed. Bettina K Pedersen, konsulent Hvordan kan jeg overføre tankerne om haptisk kommunikation til den beboer/det barn jeg arbejder med? Der har de sidste 8-10 år været fokus på at overføre ideen om brug af haptiske signaler til personer med medfødt døvblindhed. Men hvordan er det muligt og hvad skal der til for at vi får det omsat? Flere afdelinger på CDH har fået sparring på hvad haptiske signaler er og hvordan de specifikt kan anvendes til lige præcis den beboer eller det barn de arbejder med. Denne workshop vil give et brush up på hvad haptiske signaler er og via en casebeskrivelse give en ide om hvordan man kan gribe et tiltag an. Der lægges op til refleksioner, sparring, dialog. 8

9 Titel Workshopsholdere 13. APA som lagkage Anders Martin Rundh, lærer og Mads Kopperholdt, lærer Runde 5: kl APA er simpelt at implementere i hverdagen - Peertutor i praksis, som hjælp - Brug frivillige Indhold Workshoppen vil sætte APA i relation til lagkagen og være en introduktion i APA og hvorfor APA er godt til døvblinde og døve med andre funktionsnedsættelser. Vi vil give idéer til hvordan man kan få ens beboerne/elever til at bevæge sig mere. Vi vil introducere peertutor-begrebet og hvordan man i praksis kan bruge en peertutor; korte videoklip vil tydeliggøre det. Vi vil inddrage internationale APA tænkere i vores oplæg, til gavn for din praksis med brugere, beboere og elever. Til slut vil vi komme ind på brug af frivillige og komme med en opfordring til deltagelse i et projekt. Vi vil stille nogle spørgsmål som forhåbentlig vil gøre, at du vil og kan være med til at pynte lagkagen. Hvad skal der til for at du vil ændrer praksis og gøre det nemmere for dig selv og bedre for andre? Hvad gør du aktivt for at få beboerne/eleverne til at bevæge sig mere? Hvad forhindrer dig i at gøre mere? 14. AVT Birthe Hyldgaard Klausen, konsulent og Lilian Borregaard, konsulent Fokus på det auditive - AVT som en del af vejledningen i forhold til småbørn med høretab Vi vil gerne dele, hvordan vi vejleder familier og professionelle i at støtte barnet med høretab til at udvikle talesprog gennem hørelsen og hvorfor AVT er brugbart for os samt hvordan vi gennem vores mentor udvikler vores viden og dermed måde at arbejde på i praksis. 9

10 15. Holbæk Modellen Det sunde vægttab Anita Egede Andersen, fysioterapeut og Susie Aagaard, sygeplejerske Workshoppen handler om et paradigme skifte Case beskrivelse. Hvilke grundprincipper er der brugt? Hvordan kan man pædagogisk anvende modellen på CDH? Hvordan kan man arbejde tværfagligt med et sådant paradigme skifte? 10