Vi slipper ikke før alt er som aftalt! læs inde i bladet. MEDICO OG SUNDHEDS-IT Uafhængigt magasin for Medicoteknologi og Sundheds-IT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi slipper ikke før alt er som aftalt! læs inde i bladet. MEDICO OG SUNDHEDS-IT Uafhængigt magasin for Medicoteknologi og Sundheds-IT"

Transkript

1 Nr. 1 marts årgang ISSN Nr MEDICO OG SUNDHEDS-IT Uafhængigt magasin for Medicoteknologi og Sundheds-IT læs inde i bladet Kirurgisk- og medicoteknisk udstyr samt kvalitet- & sporingssystem Krav om indtjening fra patenter skader teknologioverførsel Digitalisering er en forudsætning for sammenhæng Vi slipper ikke før alt er som aftalt! LJ Medical Nordic A/S Dam Holme DK-3660 Stenløse Tlf.: (+45) En lettere adgang for borgere til akuthjælp døgnet rundt i Region Hovedstaden Nyt medicinmodul fra Cambio sikrer mod fejlmedicinering

2 En stærk partner i hele Norden Resultater af laboratoriekvalitet på få minutter Bredt og voksende udvalg af testparametre Udnyt kapaciteten, en enkelt integreret løsning til patientnær testning Point of Care Forhandlet af: TLF Mail:

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Indhold 1/2014 Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. Målgruppe: Tekniske chefer, Driftschefer, Laboratoriechefer, Serviceafdelinger, Indkøbsafdelinger, Arkitekter, Byggeafdelinger, Medico teknikere, Medicochefer, ITchefer, Over læger og Afdelingssygeplejersker, Rådgivende Ingeniører, Regionernes ledelse samt Kommunikations afdelinger. Brancheforeningen Medicoindustrien. Politikere i sundhedspolitiske udvalg, folketinget og kommuner. Nøglepersoner i relevante styrelser. Universiteter, forskningscentre og uddannelsessteder. Patentbureauer og ventureselskaber Målsætning: At levere en bred, levende og alsidig information omkring Medicoteknologi og Sundheds-IT Salg: Vibeke Lotinga Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Adresseændringer Bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Layout og tryk: Scanprint a s Krav om indtjening fra patenter skader teknologioverførsel 4 Digitalisering er en forudsætning for sammenhæng Af Bent Hansen, Formand for Danske Regioner 6 En lettere adgang for borgere til akuthjælp døgnet rundt i Region Hovedstaden af Enhedschef Jan Nørtved, Akutberedskabet, Region Hovedstaden 8 Nyt udstyr for 146 mio. kr. afkorter ventetiden for kræftpatienter 11 Nyt medicinmodul fra Cambio sikrer mod fejlmedicinering Af journalist Ib Erik Christensen, Cypress kommunikation 12 Scanlab indgår tæt samarbejde med Teknologisk Institut 13 Kan og vil patienter tage deres egne blodprøver? Af Leder af Center for Telemedicin, Judith Lørup RinduM 14 AidEye 15 BioMedical Design Identify, Innovate, Implement 16 MR-scanning kan afsløre tidlige nerveskader Af Læge PhD Journalist Charlotte StrøM 18 Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Af Innovationskonsulent Lea Bohn, Region Syddanmark 20 Kunstig hånd med ægte følsomhed testet af dansk patient 21 Kontrolleret af Combat Stroke Hurtigere behandling af patienter med blodprop i hjernen Af Lektor Kim Mouridsen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus UniversiteT 22 Messekalender Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2012 MTI 1 3

4 Medicoindustrien Krav om indtjening fra patenter skader teknologioverførsel Mindre bureaukrati og en mere realistisk værdisætning af patenter Det er nøgleordene, hvis vi skal sikre, at den forskning der foregår på hospitaler og universiteter kan bruges til gavn for medicobranchen og samfundet. Medicoindustrien mener, at målsætningerne for hospitalers og universiteters forskning skal flyttes fra at tjene penge og frem til nyttiggørelse af opfindelserne, som det var intentionen ved vedtagelsen af forskerpatentloven i Tænketanken DEA har i dag offentliggjort rapporten Fra forskning til faktura hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?. Hvis vi formår at bruge rapportens konklusioner rigtigt, kan vi løfte teknologioverførslen både fra universitet til erhvervsliv, men i lige så høj fra hospital til erhvervsliv. Urealistiske forventninger til værdi af patenter Direktør Peter Huntley Medicoindustriens medlemmer oplever, at universiteter og hospitaler værdisætter patenter urealistisk højt i forhold til prisen for at udvikle patentet til et færdigt produkt. Særligt hospitaler forventer indtjeningspotentialer, som ligger op ad lægemidler og biotek. Desuden er teknologioverførsel og etablering af samarbejder ressourcekrævende og baseret på omfattende juridiske kontraktsparadigmer, der gør forhandlinger langtrukne og svære at realisere. De omfattende forhandlinger betyder at virksomhederne mister tid og derfor penge. Det har betydning for time-tomarket og dermed lancerings- og indtjeningspotentialet. Medicoindustrien frygter derfor, at danske virksomheder som konsekvens udvikler egne løsninger eller søger mod andre lande, der har mindre bureaukratiske regler. Dermed går samfundet og dansk erhvervsliv glip af det potentiale, der ligger i nyttiggørelse af offentlig forskning. Peter Huntley, direktør hos Medicoindustrien udtaler: De fleste patenter fra offentlige forskningsinstitutioner har ingen eller meget lav værdi for Medicoindustriens medlemmer, da de kræver en omfattende modningsproces, før de kan anvendes kommercielt. Derfor bør offentlige institutioner ikke være underlagt krav om indtjening fra licenser. Ligeledes flytter kvantitative succeskriterier som eksempelvis antal af spin-outs fokus og har ført til, at vores medlemmer dropper samarbejdet med vidensinstitutionerne eller indgår samarbejde med institutioner i udlandet. En effektiv overførsel af viden fra offentlige forskningsistitutioner til erhvervslivet kræver mindre bureaukrati og kortere sagsbehandlingstid. Vi skal skabe mere fleksible samarbejder, hvor parterne kan videndele, men hvor det står klart at den private part for et engangsbeløb kan tilskrive sig alle rettigheder til IP under et videre samarbejde. Den offentlige part bør ikke søge at blive medejere af IP eller udviklings- og kommercialiseringspartner. Endelig må en øget centralisering af teknolgioverførselsenhederne ikke skabe afstand mellem forskerne og virksomhederne. Virksomhederne ønsker direkte kontakt til forskerne og mindre bureaukrati. Medicoindustrien er en af de primære aftagere af teknologi og viden fra hospitalerne og det er branchens virksomheder, der skal skabe indtjening og vækst på produkter fremkommet i samspil med forskningsinstitutionerne. Tænketanken DEAs rapport konkluderer at teknologioverførsel fra universiteterne ikke har været succesfuld, grundet de samme problemstillinger, som Medicoindustrien peger på. Det er vores opfattelse, at universiteterne er ved at gå væk fra kvantitative kommercielle målsætninger og har mindre fokus på indtjening. Dette er glædeligt, og derfor ligger det os på sinde, at man i regionerne, hvor man heldigvis har stort fokus på innovation indenfor sundhedsområdet, også holder dette fokus og ikke begår de samme fejl i målsætningerne for teknologioverførsel, som universiteterne gennem 10 år har begået. Baggrund 1. januar 2000 trådte Forskerpatentloven i kraft, og loven gav offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at overtage rettighederne til de ansattes opfindelser. Hidtil havde det været den enkelte forsker, der ejede rettighederne til egen forskning. Baggrunden for lovændringen var ønsket om at flere opfindelser skulle bringe nytte til samfundet. Retten til opfindelserne var derfor koblet med pligten til aktivt at fremme den erhvervsmæssige nyttiggørelse af de opfindelser, som institutionerne overtog. Medicoindustrien er fortsat enig i dette formål, og ser ikke selve lovgivningen som problematisk, snarere den praktiske udmøntning og de rammer og mål der opstilles for universiteterne fra politisk hold. Tænketanken DEAs rapport: Fra forskning til faktura hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning? Rapporten er baseret på erfaringer fra en række ledende personer på de danske universiteter og fra virksomheder der har samarbejde med universiteterne. Rapporten konkluderer at teknologioverførsel fra universiteterne ikke har været succesfuld, grundet de samme problemstillinger, som Medicoindustrien peger på. Vi opfordrer vores samarbejdspartnere til at læse DEAs analyse og bruge erfaringerne gennem 10 år konstruktivt i etableringen af rammerne for samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige. Læs rapporten Fra forskning til faktura hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning? fra-forskning-til-faktura

5 50% KONfErENCE KEY-NOTE SPEaKErS OPTiMaLT NETværKSMiLjØ ambitiøst KONfErENCEPrOgraM september % fagmesse NYT MESSEKONCEPT OMfaTTENdE aktivitetsprogram international MarKEdSfØriNg BOOK DIN STAND PÅ SCaNLaB 2014 SCaNLaB Har NYT PÅ MESSEfrONTEN Scanlab har gennem mange år været det centrale mødested for hele den samlede laboratoriesektor. Den september 2014 slår Bella Center i samarbejde med Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening (DADIF) dørene op til Scanlab 2014 og vi glæder os til at løfte sløret for de mange nyheder, som sker på messefronten. Scanlab byder ikke alene på en helt ny termin, som har givet plads til yderligere udvikling af messen, men også på det største og mest ambitiøse konferenceprogram nogensinde. Et program, som en række brugere af messen har været med til at definere indholdet af og som derved har styrket såvel fagligheden som aktualiteten i hele Scanlab. MØd indkøbere fra STOrE dele af verden Som udstiller på Scanlab kan du bruge messen til at vedligeholde og udvikle dine kundeforhold face to face. Det giver indkøbere og brugere en unik mulighed for at få et billede af menneskene bag produkterne og trygheden ved et højt fag- og serviceniveau. Du får også mulighed for at eksponere din virksomhed ved at holde seminarsessioner tæt ved egen stand. Kort sagt er Scanlab en unik platform til at markedsføre dine produkter og services samt demonstrere det nyeste udstyr, teknologi og knowhow for et publikum af repræsentanter og beslutningstagere fra den danske og internationale laboratoriesektor. Messen markedsføres i Skandinavien og internationalt, og som udstiller får du derfor mulighed for at møde relevante indkøbere fra store dele af verden. SCaNLaB award Som noget helt nyt lancerer vi SCANLAB AWARD. Prisen har til formål at sætte ekstra fokus på aktuelle produktnyheder. Prisen uddeles til en udstiller, som kan præsentere den mest innovative nyhed, der er kommet på det danske marked i Scanlab 2014 løfter barren med stærke netværk og stærk dialog. Nye partnerskaber giver spændende og inspirerende oplevelser i nye messeområder som Speakers Corner, NEWS area til produktpremierer, match making samt sociale arrangementer. Velkommen i Bella Center til 3 dages professionel fagmesse hvor hele den samlede laboratoriesektor vil være repræsenteret. FÅ 25% RABAT PÅ STANDLEJEN rabatten udløses ved indgåelse af aftale Læs mere på scanlab.dk Bella Center Center Boulevard København S scanlab.dk

6 Sundheds-IT Digitalisering er en forudsætning for sammenhæng Regionerne har siden 2007 styrket indsatserne for at skabe sammenhængende patientforløb. Alle patienter skal opleve sømløse forløb også når de bevæger sig på tværs af sektorer, fx ved udskrivning fra hospital. Velfungerende sundheds-it er en forudsætning for fleksibilitet og effektiv videndeling, der sætter patienten i centrum. Af Bent Hansen, Formand for Danske Regioner Om 10 år har vi et sundhedsvæsen, der ser anderledes ud end i dag: Det danske sundhedsvæsen er i gang med en række gennemgribende forandringer og om ti år har vi et sundhedsvæsen, der ser anderledes ud end i dag. Regionerne samler og specialiserer behandlingerne på færre hospitaler for at øge den faglige kvalitet på de enkelte behandlingssteder og for at udnytte ressourcerne bedst muligt. Derfor bygger vi nye sygehuse. De eksisterende bygninger er ikke et tilstrækkeligt afsæt for udviklingen af kvalitet og opfyldelse af de faglige anbefalinger om samling af funktioner. De fysiske rammer er ganske enkelt forældede i forhold til moderne sygehusdrift. For patienterne betyder det ikke bare, at vi får nogle bedre rammer. Det åbner også for en anden og bedre tilrettelæggelse af sammenhængende patientforløb. Der skal færre transporter af patienter mellem sygehuse. Vi vil behandle dem færdige på hospitalerne og så skal genoptræning og efterbehandling finde sted når patienten er kommet hjem. Alle disse omvæltninger betyder, at vi skal være endnu bedre til at sende oplysninger mellem de aktører, der har ansvaret for patienternes behandling. Når Fru Hansen kommer hjem med sin nye hofte, er det vigtigt at kommunen allerede er informeret om udskrivelsen, og ved at hun har brug for hjemmesygepleje og hvordan planen for genoptræning ser ud. Hvis hun kontakter sin praktiserende læge efter hun er kommet hjem, er det også vigtigt at han/hun er fuldt informeret om, hvilken medicin hun får og hvordan hun har haft det på hospitalet. På den måde får vi et sundhedsvæsen, som forbedrer oplevelsen og behandlingen hos patienterne, og samtidig sikrer at vi bruger ressourcerne bedst muligt. Vi er godt i gang med at skabe sammenhængende forløb for en række patientgrupper, og visionen er at brede det ud så det bliver en fast del af alle patientforløb i sundhedsvæsenet. Digitaliseringen kan og skal være med til at underbygge udviklingen, hvor hospitalerne bliver mere specialiserede og kommunerne overtager en mere aktiv rolle i plejen af patienterne efter udskrivning. Det er et højt prioriteret område. Velfungerende sundheds-it er en forudsætning for høj produktivitet, færre fejl og dermed også afgørende for, at vi kan sikre borgere et velfungerende sundhedsvæsen med behandling af høj kvalitet. Som led heri sætter regionerne sammen med regeringen og kommunerne ambitiøse indikatorer og mål for digitale arbejdsgange og sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet. Danske Regioner har for første gang offentliggjort en samlet status for arbejdet med digital kommunikation i sektorovergangene. Vi måler for at blive klogere på, hvor langt vi er men også fordi vi åbent vil lægge vores indsats og udfordringer frem. Digitalisering skal ikke være et mål i sig selv, men et middel til at DNU Rådgivergruppen IS.

7 Sundheds-IT Fakta Udskrivningsbreve (epikriser) Udskrivningsbrevet er et sammendrag af en patientjournal, som hospitalet er lovmæssigt forpligtet til at sende til den praktiserende læge senest tre hverdage efter udskrivelsen. Udskrivningsbrevet indeholder diagnosen, et resumé af journalen og evt. forslag til efterbehandling. Henvisninger Den praktiserende læge henviser patienter til behandling på hospitalet. Standard ambulatorium.jpg skabe bedre oplevelser for patienterne og en smidig kommunikation mellem alle de parter, der er involveret i behandlingen og genoptræningen af en patient. Forudsætningen for et sammenhængende sundhedsvæsen er, at alle relevante sundhedsprofessionelle kan dele viden og samarbejde om forebyggelse, behandling og genoptræning. Derfor skal vi sikre, at arbejdsgange og organisationer skal tilpasses så der bliver sammenhæng i patientforløbet. Det betyder også, at IT-løsninger ikke bare skal være til stede, de skal også bruges rigtigt. Vores opgørelser viser, at det i høj grad er tilfældet. For første gang har regionerne målt på, i hvor høj grad, der kommunikeres digital og til tiden for nogle af vores mest sårbare patientgrupper, og resultatet er positivt. Allerede nu et år før deadline er regionerne langt med at dele relevant information på tværs af sektorer. Det betyder, at regionerne allerede et år før tid er i mål med mange af de mål for sundheds-it, som blev stillet op i økonomiaftalen for Henvisninger, udskrivningsbrev til egen læge (epikriser), genoptræningsplaner og udskrivningsrapporter med information om ældre, der modtager kommunal hjælp, sendes nu elektronisk og hurtigt mellem sygehusene, almen praksis og kommunerne. Det betyder, at borgerne kan være sikre på, at de relevante oplysninger er til rådighed for sundhedspersonalet, uanset om man er i kontakt med sygehus, praktiserende læge eller den kommunale hjemmepleje. Opgørelsen viser, at den tekniske udrulning stort set er på plads på sygehusene, men at der stadig mangler lidt, før alle arbejdsgange er ændret i det daglige arbejde. Netop fordi vi måler, har vi mulighed for at se på, hvor vi kan gøre det bedre og nå i mål til tiden. Fremover skal der være fælles målinger, hvor kommunerne, de praktiserende læger og staten også er med. Det ser vi frem til. Det hjælper jo ikke patienterne, at genoptræningsplanen eller udskrivningsrapporten til kommunen bliver lavet til tiden, hvis der ikke er nogen i den anden ende til at gribe beskeden og agere på den. Genoptræningsplaner Patienter, der har brug for genoptræning efter udskrivelsen, skal have udarbejdet en genoptræningsplan. Planen laves sammen med patienten inden udskrivelsen. Efter aftale med patienten skal planen sendes til patientens bopælskommune og egen læge, så genoptræningen kan startes rettidigt. Udskrivningsrapporter For patienter, der skal hjem til kommunal pleje efter indlæggelse, udarbejder sygehuspersonalet en udskrivningsrapport i forbindelse med udskrivelse. I udskrivningsrapporten videregives informationer om blandt andet patientens tilstand og funktionsevne. Udskrivningsrapporten skal udarbejdes under indlæggelsen, så den kan sendes til kommunen senest, når patienten udskrives. Udskrivningspapirer, henvisninger, genoptræningsplaner og udskrivningsrapporter sendes nu i vidt omfang elektronisk og til tiden. Dermed er regionerne tæt på målopfyldelse allerede et år før tid. MTI 1 7

8 Sundheds-IT En lettere adgang for borgere til akuthjælp døgnet rundt i Region Hovedstaden af Enhedschef Jan Nørtved, Akutberedskabet, Region Hovedstaden Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at borgere skal have lettere adgang til hjælp døgnet rundt, dvs. en lettere og direkte adgang til de mange forskellige akuttilbud der findes: telefonisk rådgivning, konsultation på en akutmodtagelse, hjemmebesøg ved læge, henvisning til tandlæge ved tandskader eller andre tandproblemer, psykiatrisk hjælp eller besøg ved psykiatrisk akutberedskab, akut indlæggelse på hospital, eller ved akutte og livstruende tilstande ambulance og akutlæge. Den 1. januar 2014 gik Region Hovedstaden i luften med den nye enstrengede akutvisitation. Det er den foreløbige kulmination af en række tiltag, der er målrettet tilpasning af akutområdet til det moderne sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenets udvikling går i retning af flere behandlingstyper og øget specialisering, og der er derfor behov for nye løsninger for at sikre patienterne en direkte vej til den rette behandling på det rette tidspunkt. Etablering af enstrenget visitation til gavn for borgerne og sundhedsvæsenet, har været en ambition både på den national og internationale scene længe og er nu etableret i Region Hovedstaden. I 2008 vedtog regionsrådet en ambitiøst plan om tilpasning af det præhospitale område til håndtering af kravet om øget kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet, som illustreret i hospitalsplanen. Denne plan er nu gennemført på meget kort tid i et uhyre effektivt og målrettet samarbejde mellem administrationen, regionens IT-organisation (CIMT), private IT-leverandører og den præhospitale virksomhed, Akutberedskabet. I 2009 indviede regionen sin egen vagtcentral til disponering af ambulancer og liggende patienttransport. I 2011 overtog regionen den sundhedsfaglige visitation af 112 opkald, og i 2012 kom den første spæde start på akuttelefonen 1813 med rådgivning af borgerne om sundhedsfaglige spørgsmål og hensigtsmæssig behandlingssted. Enkel og lige adgang til akutbehandling Enstrenget visitation betyder at der skal være en enkel og lige adgang for borgerne til akutte sundhedsydelser. Før 1. januar 2014 var det op til patienterne at vurdere, om deres akutte problem bedst kunne håndteres ved henvendelse til egen læge, lægevagten, akutmodtagelse/akutklinik eller ved at ringe 112. Erfaringerne viser, at det er vanskeligt for borgere at finde rundt i et stadig mere specialiseret sundhedsvæsen og dermed også finde frem til den bedste løsning for netop dem? Der er derfor et behov for at patienterne (eller deres pårørende) kan henvende sig ét sted i sundhedsvæsenet ved akutte problemer, hvor de så bliver hjulpet derhen, hvor deres problem kan afhjælpes bedst og hurtigst, uanset om der drejer sig om mindre skader eller livstruende sygdom. Det er også vigtigt, at borgerne ved første kontakt kan vejledes i, hvad de selv kan gøre, enten i som alternativ til, eller forud for sundhedsvæsenets indsats. Indgangen til det akutte sundhedsvæsen er således blevet meget enklere, I dagtid på hverdage kan man henvende sig til egen læge med sygdom og mindre skader Døgnet rundt kan man henvende sig til 1813 med skader og sygdom (i dagtid henvises sygdom primært til egen læge) Døgnet rundt ringer man 112 ved alvorlige og livstruende situationer. Fuldt integreret IT-system Alle akutte henvendelser håndteres nu i én organisation, Akut Medicinsk Vagtcentral (AMV) i Den Præhospitale Virksomhed. Der er fortsat to telefonnumre, 112 til livstruende sygdom og tilskadekomst, og 1813 ved mindre alvorlige problemer. I begge tilfælde bliver opkaldene håndteret af den samme organisation og integreret i samme IT-system, så selv om borgeren skulle ringe på et forkert nummer, kan han/hun blive betjent korrekt. Hvis det viser sig, at et 1813-opkald omhandler en mere alvorlig tilstand end borgeren selv havde troet, kan man på 1813 umiddelbart, og i samme system håndtere det som et 112-opkald og visitere til ambulanceudrykning. På samme måde hvis en borger ringer 112 med et problem, der bedre kan håndteres af 1813, kan opgaven umiddelbart overføres til 1813 uden tab af informationer. Når en borger ringer til 1813 oprettes der automatisk en sag, hvor telefon og cpr-nummer vises, såfremt det er indtastet på telefonen. På den måde sikrer vi os, at vi altid kan kontakte borgeren efterfølgende. Hvis der er tale om et 112-opkald får vi både telefonnummer og opholdssted registreret fra 112-centralen. På AMV sidder specialuddannet personale (sygeplejersker, paramedicinere og læger) klar til at finde den bedste og hurtigste løsning for borgerne. Den gamle lægevagtsfunktion er således en del af den nuværende Er der behov for at blive set i en konsultation kan

9 Sundheds-IT man henvises til en akutmodtagelse eller akutklinik, hvor personale med de rette kompetencer sidder klar. På 1813 har man overblik over aktuelle ventetider på alle akutmodtagelser og akutklinikker og kan derfor bestille en tid og dermed kan borgerne bruge en del af ventetiden hjemme inden de møder frem. Er der behov for et besøg af en læge, hvor borgeren er, kan dette også arrangeres fra Forudsætningen for disse løsninger har været, at hele opgaveflowet er integreret i et fælles IT-system. Den grundlæggende software er udviklet af Logis A/S i samarbejde med Region Hovedstaden (LogisCAD). Hardware og ITarkitekturen er leveret af regionens egen IT-afdeling, CIMT. Det er det mest integrerede og avanceret visitations-, disponerings og dokumentationssystem i Danmark, og formentlig også i verden, som foruden kernesystemet også indeholder integrationer til en række eksterne systemer, der er nødvendige for opgavevaretagelsen (112-centraler, CallCenter (Cisco), radiokommunikation (DBK), adressesøgning (Folia), cpr-søgning m.v.). Systemet er samtidig integreret med tidsbestilling og oversigt over aktivitet, og patienter på akutmodtagelser og akutklinikker Kvalitet i løsningerne Den IT-mæssige samling af systemerne og dermed dokumentationen har givet mulighed for, dels en sammenhængende dokumentation af patientens forløb, og dels monitorering af områder, hvor der er mulighed for forbedringer, der har til formål at øge kvaliteten i den samlede behandling. Det betyder, at man på et veldokumenteret grundlag kan målrette indsatsen hvor den gør mest gavn. I 2014 introduceres en elektronisk præhospital patientjournal (PPJ), således at alle informationer, både sundhedsfaglige og logistiske, om den enkelte patient er samlet. Disse informationer sendes til hospitalet inden ankomst. Et væsentligt element i kvalitetsudvikling er, at tilgængelig dokumentation kan anvendes til læring. Dette har hidtil ikke været mulig, da informationerne var spredt på flere organisationer og der ikke rutinemæssigt blev rapporteret på patientforløb. I den nuværende integrerede løsning er der mulighed for opfølgning og læring både på individ og enkeltsagsniveau, og i forhold til generelle problemstillinger og tendenser. Erfaringer, fx vedr. ny sundhedsfaglig viden, væsentlige afklaringsspørgsmål i forbindelse med telefonkontakten med borgeren, kan hurtigt og ensartet implementeres, da alle opkald, både til 1813 og 112, visiteres ud fra et beslutningsstøtteværktøj, hvor nye elementer kan introduceres af superbrugere. Erkendelse af hjertestop og anvendelse af hjertestarter Et af mange områder hvor regionen arbejder aktivt med kvalitetsforbedring er hjertestop udenfor hospital (mere end 1000 om året i Region Hovedstaden). MTI 1 9

10 Sundheds-IT Dette er et område, hvor der er behov for yderligere viden og en intensiveret indsats, og har derfor været et fokusområde. Med udbredelsen af hjertestartere (AED) er der mulighed for at bedre resultatet, af genoplivning, men det forudsætter for det første, at det ved opkaldet til 112 erkendes, at der er tale om hjertestop og dels at førstehjælperne på stedet ved eller oplyses om, at der er en hjertestarter tilgængelig. Erkendelse af hjertestop ved en telefonisk kontakt er ikke altid enkel. Før regionen overtog den sundhedsfaglige visitation blev hjertestop erkendt ved alarmopkaldet i ca. 30 % af tilfældene, 6 mdr. efter regionens sundhedsfaglig personale i 2011 havde overtaget 112-opkaldene var den steget til 64 %, nu er den efter en målrettet indsats over 70 %. Erkendelse af hjertestoppet allerede på tidspunktet for 112-opkaldet er forudsætningen for, at indringeren vejledes i livreddende førstehjælp, og man derved øger chancen for at får hjertet i gang og mindsker risikoen for alvorlige følgevirkninger. For at øge anvendelsen af hjertestartere, blev der med hjælp fra TrygFonden i 2011 etableret en integration mellem hjertestarter-registeret på hjertestarter. dk og regionens CAD-system. Såfremt der kommer et opkald fra en adresse, der ligger indenfor 200 meter af den nærmeste hjertestarter, vises dette med et lille blinkende ikon ud for adressen. Dermed kan den sundhedsfaglige visitator (SFV) med det samme se, at der er en hjertestarter i nærheden, såfremt der skulle være brug for det. De 200 meter er valgt som en rimelig afstand, der kan tilbagelægges til fods af en hjælper. Hvis der er behov for viden om hjertestartere Fakta om Region Hovedstaden længere væk, kan man på kortet i CADsystemer se en markering af alle hjertestartere, der er tilmeldt hjertestarter.dk med en beskrivelse af placering og tilgængelighed. Hvis en hjertestarter har været i brug fjernes den fra regionens kort, så vi ikke risikerer, at henvise til en hjertestarter, der ikke er på sin plads. Når den er meldt klar og på plads, optræder den på den næste opdatering fra TrygFonden. Disse opdateringer sker flere gange i døgnet. Hjertestarternetværket er takket været TrygFondens indsats landsdækkende og mere end hjertestartere er tilmeldt. Sammen med de øvrige tiltag i forbindelse med behandlingen af hjertestop (speciallæge på stedet, kort responstid, forbedret behandling på hospitalerne med bl.a. køling i opvågningsfasen) har det betydet, at overlevelse efter pludselig hjertestop uden for hospital er steget væsentligt. På landsplan er overlevelsen de sidste 10 år mere end fordoblet til nu over 10 %. Yderligere viden om udløsende årsager ved hjertestop I mange tilfælde er det ved ankomsten til hospitalet ikke klart hvad der udløste et hjertestop hos den enkelte borger. Den overvågningsstrimmel, som hjertestarteren optager under genoplivningsforsøg kan i nogle tilfælde give værdifulde oplysninger om dette både til brug for den umiddelbare behandling, men også med henblik på om man kan forhindre at patienten får hjertestop igen, fx ved pacemakeranlæggelse. På den baggrund indledte Region Hovedstaden 1,7 mio. indbyggere opkald til 112 om året Forventeligt 1 million opkald til 1813 om året AM-Vagtcentralen har 68 arbejdspladser. Til hverdag på spidsbelastningstidspunkter er ca. 60 pladser bemandet. I disse perioder er der over 300 opkald per time til Ventetid ved 112-opkald 5 sekunder (medianværdi) Ventetid ved 1813 er nu 0-3 minutter på hverdage (medianværdi) lidt højere i weekenden (2-6 minutter). I spidsbelastningsperioder kan ventetiden være længere, men bliver stadig mindre. AM-Vagtcentralen sender ca. 700 kørsler af sted om dagen heraf er ca. 400 akutte ambulancer. sammen med TrygFonden er forsøg, hvor hjertestartere, der havde været i brug, blev indbragt sammen med patienten. Hjertestarterens registrering af hjerterytmen blev udlæst på AM-Vagtcentralen og sendt elektronisk til det hospital, hvor patienten blev indlagt, således at resultaterne kunne indgå i den akutte behandling og i de fremsigtede planer. Projektet startede i 2011, og er nu fast rutine til stor gavn for den samlede behandling. Ejerne af hjertestartere får nu leveret gratis elektroder så hjertestarteren er klar til brug med det samme. Igangværende projekter Lægfolk deltagelse i livreddende førstehjælp er et uhyre interessant og kompliceret område. For de fleste mennesker, der kommer til at stå som vidner til et hjertestop, er det en meget voldsom og skræmmende oplevelse, men også en situation, hvor man har mulighed for at gøre en stor forskel. De mange kampagner om vigtigheden af at kunne førstehjælp og mange initiativer mht. at knytte førstehjælp til andre uddannelser har allerede båret frugt. For 10 år siden var andelen af hjertestop, hvor der blev ydet førstehjælp på ca. 20 %, hvor den nu er over 50 %. Der er behov for en yderligere kortlægning af, hvorledes man får endnu flere til at hjælpe til, hvordan vejleder man bedst fra 112, og hvordan man sikrer, at mennesker, der har ydet en indsats får bearbejdet den ret voldsomme oplevelse på den bedst mulige måde. Regionen har derfor flere projekter i gang, fx med systematisk tilbagemelding (defusing) til borgere, der har deltaget i livreddende førstehjælp. Projektet har dels til formål at sikre en tilbagemelding til de involverede, og dels samle informationer om hvad kan man gøre bedre både i forbindelse med vejledning under indsatsen og bagefter. Vi forventer ligeledes at kunne samle informationer til brug for at målrette yderligere kampagner og kurser i førstehjælp i form af oplysninger om barrierer mod at involvere sig, og hvad der skal til for at overkomme dem. Et andet projekt går ud på at kortlægge karakteristiske faktorer ved hjertestop, der bliver erkendt ved 112-opkaldet, og de, hvor det ikke bliver erkendt. Tanken er at forsøge at finde karakteristiske fund eller observationer, der kan bruges til at forbedre den spørgeguide, der anvendes ved 112-opkald. Begge disse projekter er støttet af TrygFonden, og har lovende resultater

11 Sundheds-IT som skal være med til at forbedre den fremtidige indsats. Disse initiativer har vagt international opsigt. Et tredje projekt går ud på at analysere forløbet af hjertestop, der foregår på steder i det offentlige rum, hvor der er etableret videoovervågning. Ved at sammenholde videooptagelserne med samtalen fra 112-opkaldet, og den vejledning der bliver givet i telefonen, kan vi forhåbentlig få meget brugbar viden om hvorledes den givne vejledning kan tilpasses, så den er mest brugbar for de førstehjælpere der er på stedet. Dette projekt er støttet af Hjerteforeningen. Nyt udstyr for 146 mio. kr. afkorter ventetiden for kræftpatienter Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at anskaffe nyt hospitalsudstyr for 146 mio. kr. i år. Det nye udstyr skal blandt andet medvirke til at ventetiden til kræftbehandling afkortes. Det nye regionsråd i Region Hovedstaden var tidligere på måneden samlet for første gang til regionsrådsmøde. Her besluttede et stort flertal, at der i 2014 skal anskaffes nyt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler for i alt 146 mio. kr. Omkring halvdelen af pengene vil blive brugt på nyt udstyr til kræftdiagnosticering og -behandling, hvilket blandt andet vil sikre at kræftpatienterne kan komme hurtigere i behandling. Dejligt at regionsrådet vil investere At få en kræftdiagnose er en ulykkelig situation, og det må være utrolig hårdt at skulle gå og vente på at komme i gang med en behandling. Derfor er jeg rigtig glad for den store opbakning, der er i regionsrådet til at investere det, der skal til, så vi kan sørge for den rette behandling på det rette tidspunkt, siger Sophie Hæstorp Andersen. Også nyt udstyr til andre områder Udover oprustning på kræftområdet vil pengene også blive brugt på en række andre områder ex laboratorieudstyr, hjertebehandling og det kirurgiske område. Fremtidens e-sundhed Med vores standard rammesystem Cambio COSMIC definerer vi morgendagens behandling og pleje med maksimal patientsikkerhed, fleksible løsninger og effektive behandlingsforløb. Gartner Group har kategoriseret Cambio COSMIC One of nine global EHR s som den eneste i Norden. I Region Syddanmark, Forsvaret, Færøerne og Grønland er man takket være Cambio COSMIC i fuld gang med at realisere visionen om en sammenhængende, patientcentreret behandling og pleje. I Kronobergs län (Sverige) kæder Cambio COSMIC hele den primære behandling sammen med kommunernes ældreomsorg, og EU har officielt udnævnt Kronoberg som The benchmark for EHR implementations in Europe. Dagens Medicin i Sverige har i 2012 udtalt at alle Sveriges bedste sygehuse anvender Cambio COSMIC. Besøg os på og få mere at vide om ITsundhedsgenerationen. MTI 1 11

12 Sundheds-IT Nyt medicinmodul fra Cambio sikrer mod fejlmedicinering Virksomheden Cambio Healthcare Systems har udviklet et nyt, avanceret medicinmodul, der skal eliminere kilderne til fejlmedicinering og skabe sikkerhed for patienterne og tryghed for personalet, når lægemidler ordineres og håndteres. Virksomhedens system sikrer også lægerne alle data på deres tablets ude ved sygesengen Af journalist Ib Erik Christensen, Cypress kommunikation Fejlmedicinering er et stort problem over hele verden, men der er måske mere sikre tider på vej. Cambio Healthcare systems lancerer nu en stor opgradering af lægemiddelmodulet COSMIC Medication, der kan sikre korrekt ordineringen af lægemidler til patienterne. Der er tale om den tredje generation af Cambios anerkendte lægemiddelmodul og en meget markant opgradering. Formålet har været at udvikle et enkelt og let forståeligt system, der kan skabe væsentlig større sikkerhed mod fejlmedicinering. Der sker alt for mange fejlbehandlinger på grund af misforståelser i lægemiddelhåndteringen på hospitaler overalt. Derfor har patiensikkerheden været i fokus i udviklingsarbejdet, siger Johan Thorwid fra Cambio Healthcare Systems. Lægerne vil opleve, at det giver dem en større tryghed, når de anvender modulet, og det skal samtidig være enkelt for dem at ordinere det enkelte præparat korrekt, så hospitalet opnår en sikker medicinhåndtering. Cambio Healthcare Systems opererer i både Danmark, Sverige og UK, hvor de har brugere. Selskabet har samlet erfaringer fra læger, sygeplejersker og ledere på alle markederne for at udvikle modulet, der kan minimere fejlmedicineringen. Mange menneskelige fejlkilder fører til forkert medicinering: Fejl kan både opstå når lægen vælger en forkert medicin, læser talcifre forkert ligesom der kan opstå fejl ved den efterfølgende håndtering ude i håndteringskæden osv. Der kan stadig opstå fejl, men risikoen er minimeret betragteligt. Cambio understøtter closed loop medication, som eliminerer fejlkilder i de manuelle processer. Lægerne skal stadig ordinere lægemidlerne, men taster de fejl ind, vil systemet med stor sandsynlighed opdage dem. En second hand opinion Det nye modul er udstyret med clinical decision support en række avancerede funktioner der automatisk checker, om medicinen er skadelig for patienten ved at holde præparatet op mod patientens data. Ved fejl advarer modulet straks lægen. Modulet supporterer således lægen ved at kontrollere valg og anvendelse af medicinen til den enkelte patient ligesom det fremstår tydeligt og enkelt for sygeplejerskerne, hvornår patienten skal have sin medicin. Nogle hospitaler har medicinrobotter, der sikrer, at det indtastede også udleveres til patienterne uden risiko for menneskelige manulle fejl. Cambio håber systemet kan kobles til flere medicinrobotter fremover, så systemets fulde potentiale udnyttes. Det er det mest moderne system af sin art i Skandinavien. Det nye medicinmoduls kliniske displays kan mikse de grafiske præsentationer og lægerne kan lægge medicindoser sammen med laboratorieprøver etc. Modulet repræsenterer et vældigt potent system som et både vigtigt og komplekst værktøj, der tilbyder mange avancerede funktioner. Det er bygget med den seneste designteknik og baseret på state of the art knowledge, siger Johan Thorwid. Opkoblet i plejesituationen En anden stor nyhed fra Cambio er en samlet løsning til tablets, COSMIC Nova. Stående ude ved den enkelte sygeseng har lægen med COSMIC Nova adgang til alle data på sin Samsung, ipad og tilsvarende tablets. Det giver en sikrere og hurtigere måde at arbejde med informationer på i helse- og sygehussektoren. I dag taler lægen først med patienten og indtaster det først senere. Med systemet dokumenterer lægen alt til systemet on the fly. Tidsgevinsten er uhørt vigtig for patientsikkerheden. Lægen kan læse alt om patienten, og når der tastes medicin ind, kan systemets advarsler giver lægen mulighed for straks at rette fejlen ude hos patienten. Ligeledes opstår der ikke fejl, fordi lægen husker forkert bagefter. Ifølge tidsstudier kan en sygeplejerske spare 10 minutter pr. patient om dagen med systemet. Med tre sygeplejersker drejer det sig om minutter på en døgnvagt. Lægernes tidsbesparelse er sandsynligvis endnu højere. Sikkerheden er vigtigst Frem for alt giver systemet en ekstra sikkerhed. Det vigtigste er ikke at skaffe ekstra tid, men at øge kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen. Bagom al udvikling af vort system ligger et klart mål om, at den skal være positiv for patientsikkerheden.

13 Sundheds-IT Vor løsning er unik i Skandinavien, men desværre har meget få hospitaler et sådant system. Det er foreløbig installeret på sygehusene i Lindköping og Vesterås, men vi håber på, at det bliver standard på de nye hospitaler i Danmark. Mængden af informationer tilgængelig på tablets er den samme som i den centrale computer, men brugerfladen er lidt anderledes på tablets. Den kraftfulde platform Cambio COSMIC er designet til at yde kliniske pleje support og patientbehandling. Den kan håndtere både patienter, booking, elektronisk patientjournal, fakturering for at nævne få blandt mange faciliteter. Den største danske kunde er Region Syddanmark. Ifølge Dagens Medicin er de bedste svenske hospitaler alle brugere af Cambio COSMIC. Scanlab indgår tæt samarbejde med Teknologisk Institut Med et ønske om at styrke fagligheden på Scanlab 2014 har Bella Center indgået et tæt samarbejde med Teknologisk Institut om en ambitiøs international konference. Scanlab 2014 (9.-11.september 2014) i Bella Center og Teknologisk Institut har indgået et samarbejde og udbyder i fællesskab en gratis konference omhandlende analyse inden for Life Science. Konferencen vil være inddelt i 3 sessioner med tidens mest aktuelle emner inden for Life Science, Fødevareteknologi og Laboratorietek-nologi, analyse og kvalitetskontrol. Der vil være fokus på høj faglighed med fagspecifikke indlæg fra industrien, producenter og forskere. Teknologisk Institut forventer, at konferencen vil være et godt supplement til den velkendte messe. Konsulent Sara Kobbelgaard, Life Science udtaler: Vi vil give de besøgende et fagligt indspark, således de tager hjem med ny viden inden for Life Science og laboratorieudstyr, som de kan have glæde af i relation til deres daglige arbejde. Og faglig leder Eleonora Miquel Becker, Life Science supplerer: Samarbejdet mellem Teknologisk Institut og Scanlab 2014 er kimen til en konference med høj faglighed. Scanlab er den største laboratorieudstyrsmesse af sin art herhjemme. Kombinationen af et spændende konferenceprogram og state-of-the-art udstyr har til formål at give de besøgende en professionel fagmesse med høj fagekspertise, hvor de kan få nye input samtidig med, at de har muligheden for at undersøge og afprøve udstyr i praksis. Scanlab 2014 vil være toneangivende inden for laboratoriebranchen og dermed være med til at danne grobund for branchens udvikling og vækst., fortæller arrangementschef Malina Lebrecht Hye, og fortsætter: Vi vil på én platform samle både specialister, vækstlag og firstmovers. At indgå samarbejde med Teknologisk Institut er derfor et meget logisk tiltag i udviklingen af messen. MTI 1 13

14 TELEMEDICIN Kan og vil patienter tage deres egne blodprøver? Det spørgsmål har projektet eblod forsøgt at besvare på kun 80 dage. Af Leder af Center for telemedicin, Region Hovedstaden, Judith Lørup Rindum Behov for at tænke i nye blodbaner Der er behov for at udfordre traditionel blodprøvetagning. Hospitalerne står over for en stigning på 10% i blodprøvtagning- og analyse. Dette skyldes bl.a. nye diagnoser, nye patientgrupper og bedre muligheder for diagnostik. Desuden efterspørger patienter og pårørende mere fleksibilitet i og styring af eget behandlingsforløb. Fokus på hjertesvigt og stofskifteproblemer Center for Telemedicin, Region Hovedstaden har sat sig for at danne sig et overblik over de teknologiske muligheder og få indsigt i patienternes, klinikkens og sundhedssektorens behov for en eventuel telemedicinsk løsning inden for blodprøvetagning og -analyse. For at fokusere indsatsen blev projektet skærpet til at se på patienter med hjertesvigt og stofskifteproblemer og løsninger til denne gruppe. Desuden blev der kigget på løsninger, der analyserer på baggrund af en dråbe blod. Endeligt satte man sig det benspænd, at der kun var 80 dage til rådighed. Brugerne siger ja, men teknologien halter De umiddelbare resultater viser, at patienterne og de sundhedsprofessionelle er meget interesserede i telemedicinske løsninger inden for blodprøvetagning. Udover tidsbesparelsespotentiale og en oplevelse af at være mere i kontrol som patient, kan der også være potentiale for øget behandlingskvalitet. Desuden er infrastrukturen IT-mæssigt til stede, hvilket gør, at data kan flyde sikkert. Den primære forhindring for eblodsløsninger er i dag, at den biokemiske platform til løsningen endnu ikke er udviklet og tilgængelig på markedet. Udvikling af en biokemisk platform skønnes at kræve en investering i milliardklassen. Fejlslagen og alligevel en succes Sundhedsprofessionelle og patienter er blevet interviewet og deltaget i 3 workshopper med leverandører og IT-kyndige. På trods af at teknologien ikke har vist sig moden, og gabet mellem idé og implementering synes stort, har projektet skabt så stor begejstring hos både patienter, bioanalytikere, læger, sygeplejersker og leverandører, at der fortsat researches inden for eblodsløsninger målrettet andre patientgrupper både i Danmark og internationalt i foråret Forprojektets resultater i form af en markedsanalyse, brugerundersøgelse og foreløbig businesscase kan rekvires hos Center for Telemedicin, Region Hovedstaden Fakta om forprojektet Forprojektet er et offentlig-privat innovationssamarbejde mellem Center for Telemedicin, Enhed for Forskning og Innovation og Siemens Healthcare. Herudundersøgelsesresultaterne: Rapporten eblod en foranalyse på 80 dage Beregningen, der ligger til grund for rapportresultaterne Patienter og sundhedsprofessionelle har afprøvet og udforsket behov og arbejdsgange forbundet med brug af nye eblodsløsninger via rollespil og eblodsudstyr lavet i pap (en såkaldt simulation med mock-ups). Rapporten på engelsk An 80-day feasibility study Kontakt: Innovations konsulent Anne-Marie Christina Thoft. Enhed for Forskning og Innovation, Region Hovedstaden Telefon

15 TELEMEDICIN over deltog sundhedsprofessionelle og patienter fra Reumatologisk og Endokronologisk Afdeling på Frederiksberg/ Bispebjerg Hospital samt Kardiologisk Afdeling, Børneafdelingen og Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital. Endeligt deltog Region Hovedstadens Center for IMT og Dansk Industri. Projektet forløb i efteråret/vinteren En rundrejse på 80 dage i mulige eblodsløsninger Se kort film om projektet (http://www. regionh.dk/menu/forskning/organisation/nyheder_fra_vif/arkiv+2014/innovation_2020_nyt_nyttigt_nyttiggjort. htm) AidEye en ny smartphone-app Tiden fra der ringes 112 og til beredskabet ankommer, bliver ikke udnyttet optimalt. Det er umuligt at se hvad der foregår på ulykkesstedet før beredskabet ankommer. Alarmcentralen tager derfor afgørende beslutninger på baggrund af beskrivelser over telefonen. Nødopkald omfatter selvfølgelig både brand, redning og politi. I livstruende situationer som fx hjertestop eller mulighed for forblødning tæller hvert et sekund. I langt de færreste situationer er der en person med kvalificerede førstehjælpsevner tilstede, og vidner går ofte i panik. I tiden fra der ringes 112 og til ambulancen ankommer, kan vedkommende risikere ikke at få den hjælp der er nødvendig for at overleve. AidEye løser problemet med en smartphone-app der skaber en live video forbindelse mellem personen der ringer 112, og alarmcentralen. Alarmcentralen får altså adgang til videokameraet på vidnets smartphone, og kan dermed få vist hvad der sker på ulykkesstedet. App en vil naturligvis også forsyne alarmcentralen med GPS koordinater, så det er mulig at dirigere ambulancen til den eksakte position, hvilket ofte er et problem i dag. Denne funktion eksisterer allerede i 112-app en der er udviklet i et samarbejde mellem Geodatastyrelsen, Politiet, Københavns Brandvæsen og TrygFonden. Vision og grundtanken bag AidEye er på bedst mulig vis at anvende den fremskredne mobilteknologi som vi (næsten) alle bruger i vores hverdag, til at redde liv med. De færreste tænker over hvor meget vores smartphones i virkeligheden fortæller om vores liv, men er formentlig gennem medier blevet gjort opmærksomme på hvor meget data der reelt kan gives adgang til i forbindelse Edward Snowden sagen. I disse tilfælde krænkes folks privatliv for at gøre dem harm, men ville det ikke være fantastisk at bruge disse vitale data i realtid til at redde liv? Vores mantra er så meget data som muligt, så tidligt som muligt! Akutsituationer er naturligvis et ømtåleligt område hvor man bør være meget forsigtig med alle nye tiltag, da det kan være fatalt hvis noget går galt. Alt hvad der implementeres skal være ekstremt pålideligt. AidEye et iværksætterinitiativ der naturligvis respekterer dette, men som i høj grad også vil pointere at vi skal følge med udviklingen og sætte handling bag ord. Der skal tænkes stort, og alle de teknologiske muligheder skal udnyttes. Vi ser videofunktionen som det første og største skridt der bør tages, og det skal der kæmpes for! Video er dog langt fra den eneste datakilde der kan trækkes på fra smartphones i nødsituationer. Der forskes på University of North Texas i hvordan vores telefoners funktioner ellers kan udnyttes, og de er i stand til at give en præcis måling af hjerterytme, åndedræt og blodtryk via smartphone. Akutberedskabet kan dermed tilgå disse data så snart der er forbindelse til alarmcentralen og på den måde være bedre forberedt ved ankomst, samt instruere personerne på ulykkesstedet i hvordan de skal forholde sig. Vi kan hos AidEye ikke realisere visionerne alene, det kræver samerbejdsvillighed fra store aktører i både den offentlige og private sektor, men kan visionernes realiseres og give det benefit der er udsigt til bør der lovgives på området for at drive en effektiv udvikling af kraftigt værktøj vi alle, som borgere, kan få gavn af. Det er nødvendigt med opbakning fra de præhospitale enheder og hele vejen op på politisk niveau, så det i samarbejde med private leverandører kan prioriteres at investere de nødvendige ressourcer. Det kræver initiativ og risikovillighed fra alle parter. AidEye er initiativet, er du vores samarbejdspartner? MTI 1 15

16 Kurser BioMedical Design Identify, Innovate, Implement Skal man udvikle innovative produkter og løsninger til hospitalerne, er klinikken det eneste rigtige sted at starte der hvor hverdagen og rammerne for personale og patienter kan studeres, og man får den fulde forståelse for den kontekst et produkt eller en service skal fungere i. Studerende på Danmarks første innovationsuddannelse for specialister følger patienter og personale tæt gennem to måneder for at kunne udvikle de bedste og mest innovative løsninger til fremtidens hospitaler. Jeg er blevet bedre til at tænke et spadestik dybere i forhold til at arbejde med innovation fortæller Mie Østergaard, Fysioterapeut og projektleder, Center for Planlagt Kirurgi, Silkeborg. BioMedical Design er et efteruddannelsesforløb, der giver deltagerne kompetencerne til at drive innovationsprocessen fra identificering af behov ude på hospitalsgangene til udvikling af et produkt med markedspotentiale. Jeg synes, at især processen med at identificere behovene i klinikken for at finde ud af, hvad der er nødvendigt og hvad sektoren har brug for, har været lærerig. Alt for ofte bliver der udviklet løsninger, som viser sig ikke at kunne sælges, fordi behovet ikke er der, siger Anders Mortensen, Maskinteknikker og civilingeniør i Biomedical Engineering. Det overordnede mål er at udvikle deltagernes kompetencer, så Danmark får en større kritisk masse af højtuddannede innovationsspecialister, der forstår at trække udviklingsprojekter igennem fra behov til løsninger, der kan kommercialiseres. Identify, innovate, implement BioMedical Design er bygget op som en tre-trinsraket Identify, Innovate, Implement, hvor deltagerne først lærer at anvende etnografiske metoder til at afdække behov ude på en hospitalsafdeling. Dernæst bliver der metodisk valgt ud, hvilke behov der skal arbejdes videre med. Det første års hold har noteret sig op til 300 observationer på Abdominal Kirurgisk afdeling P på Aarhus Universitetshospital. Heraf udledte de mere end 50 konkrete behov. Ud af de behov har de så lært at selektere de mest attraktive, set ud fra både en sundheds- og markedsøkonomisk perspektiv. fortæller projektleder Sys Zoffmann Glud, og tilføjer: Og det rigtig interessante er, at denne selektion går forud for definitionen af en teknisk løsning. Det er behovet og den værdi, der kan opnås ved at opfylde behovet, som er i centrum. En pulje af 4-5 valide behov trækkes dernæst igennem den næste fase, innovate, hvor deltagerne lærer forskellige greb til at ide-generere koncepter og teste disse koncepters/ideers levedygtighed. Der udvikles op til 20 forskellige produktkoncepter i hvert team, som de, Idé-generering i Brainstorm rummet på Incuba Science Park, Skejby. En hård og givende proces.

17 Kurser BioMedical Design deltagerne på deres første dag i klinikken. Det nedbryder barrierer for accept at være klædt som personalet. inden de når til det sidste trin i raketten, Implement, skal reducere til ét produktkoncept med kommercielt markedspotentiale. Den sidste del af forløbet arbejdes der intensivt med at udvikle prototyper, afklare patentrettigheder og godkendelsesprocedurer, og forretningsmodeller. Det er målet, at der i den sidste fase skal skabes kontakt og samarbejde med relevante virksomheder omkring prototype udvikling og kommercialisering. Det er således hele tiden de regulatoriske krav, sundhedsøkonomiske evalueringer og forretningsforståelse som guider udviklingsprocessen. Tværfaglighed i højsæde Det er ikke kun de to måneders observationstræning på en hospitalsafdeling, som adskiller BioMedical Design fra traditionel efteruddannelse. Deltagerne er nøje valgt ud, så der er deltagere med forskellige specialistbaggrunde. Nogle er ingeniører, andre er læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, forretningsudviklere eller selvstændige. Den tværfaglige sammensætning er et nøgleparameter for læringsmålet om, at give deltagerne forståelse for, hvor meget innovationshøjden kan løftes ved at trække på flere forskellige kompetencer og ikke mindst, hvordan man håndterer at arbejde i teams med mennesker, som tænker anderledes end en selv. Den tværfaglige tilgang giver én et helt andet perspektiv. Det er enormt lærerigt at arbejde sammen med andre faggrupper, fordi de stiller nogle andre spørgsmål, end man selv ville gøre, og de ser tingene på en anden måde. Det har givet mig en anden forståelse for samarbejde. Og så har jeg selvfølgelig også fået udvidet mit netværk til andre faggrupper end sundhedspersonalet, som jeg er vant til., fortæller Maria Langschwager, Læge, Silkeborg Sygehus. Hvem er BioMedical Design rettet imod? BioMedical Design er relevant for virksomheder eller personer, som har behov for at opnå en dybere indsigt og netværk i den kliniske verden og dens interessenter. BioMedical Design kan revitalisere virksomhedens eller organisationens innovationsprocesser eller understøtte den kommende iværksætter. Jeg så det som en fantastisk mulighed for at specialisere mig i sundhedsverdenen. Det er en spændende sektor at arbejde i, og jeg tror også, at der er et stort potentiale i at hjælpe og være med til at optimere processer og produkter i sundhedssektoren -, udtaler Carsten Sommer, Udviklingsingeniør og selvstændig, om hvorfor han søgte ind på BioMedical Design. Deltagere: 8 pladser Varighed: 11 måneder, deltid Ugentlig arbejdsbelastning: timer afhængig af perioden Form: team-baseret, praksis og teori Relevante baggrunde: ingeniører, læger, sygeplejersker, IT-ingeniør, forretningsudviklere, naturvidenskab, design, antropologi. Ansøgningsfrist: 1. maj 2014 Betaling: Uddannelsen er gratis indtil 2015 Udbydes af: EVU, Aarhus Universitet Link: course-design/ MTI 1 17

18 Forskning MR-scanning kan afsløre tidlige nerveskader Læger og ingeniører har i tæt samarbejde udviklet en ny metode til tidlig opsporing af nerveskader hos blandt andre diabetikere. Et hold af forskere har i samarbejde med Siemens stået for videreudviklingen af metoden, som skønnes at kunne bringes i daglig klinisk anvendelse i løbet af ganske få år. Af Læge PhD Journalist Charlotte Strøm Det hjælper at være tidligt ude også når det gælder diabetiske senkomplikationer. Læger og ingeniører fra Aarhus Universitet og firmaet Siemens har i et tæt samarbejde udviklet en ny metode til at afsløre tidlige skader på nervebanerne ved hjælp af Magnetic Resonance Imaging (MR-scanning). Når læger hidtil har undersøgt diabetikere for senkomplikationer som nerveskader i fødder og ben er det foregået ved konventionelle kliniske undersøgelsesmetoder, som er indirekte og sjældent giver præcise anatomiske oplysninger om nervefibrene. Dertil kommer nerveledningsundersøgelser. At MR-scanningerne åbner døren til en ny verden af viden markeres blandt andet ved, at de allerførste data blev anerkendt til præsentation på den årlige europæiske diabeteskongres, EASD i september Nerveledningsundersøgelser medfører ofte ubehag for patienten og måleresultaterne kan være tvetydige. MR-scanningerne kan give os en helt ny indsigt i de tidlige skader på nervebanerne ved diabetes. Derved får vi mulighed for at forebygge og behandle nerveskaderne tidligst muligt og det vil helt givet medføre en reduktion af fodsår og amputationer som følge af diabetiske senkomplikationer, siger Niels Ejskjær, læge, Ph.d. Udviklet tæt på patienten Niels Ejskjær understreger, at det er det tætte samarbejde imellem ingeniører og læger, der har sat den nye metode i verden, og at det er gjort bedside: Vi har taget udgangspunkt i den verden vi befinder os i, nemlig blandt patienterne. Og her udgør diabetisk neuropati et stort problem, som vi som klinikere ønsker at kunne gøre noget ved. Projektet her er et glimrende eksempel på, hvordan ingeniørvidenskab, lægevidenskab og andre fagdiscipliner giver større synergi og bedre resultater, - og når stærke private firmaer som Siemens inddrages accelereres udviklingen yderligere forklarer Niels Ejskjær. Data præsenteret på EASD Forskerne bag metoden præsenterede de første data på den årlige europæiske diabeteskongres, EASD (European Association of the Study of Diabetes) i september måned 2013 og mødte stor interesse for deres data. Metoden skal nu videreudvikles og forfines med henblik på at gøre den anvendelig til daglig klinisk brug. Vi arbejder målrettet med validering af metoden og håber på at kunne bringe den i klinisk anvendelse i løbet af nogle få år, slutter Niels Ejskjær.

19 MEDUSA SoftPro Solutions har siden 1998 udviklet Medusa for service-afdelinger indenfor hospitaler og leverandører. Medusa bruges idag af mere end 100 hospitaler i Norden og bruges blandt andet af medicoteknik, teknisk afdeling og IT-afdeling. Medusa er komplet web-baseret og opbygget af en række moduler: Udstyr Vedligehold Lagerstyring Bestilling Aftale og kontrakt Økonomi Tidsregistrering System Helpdesk Kundeportal Serviceordrer Udleje Projekt Kontakt os for yderligere information, demonstration eller for at diskutere dine behov. SoftPro Medical Solutions er udstillere på Dansk Medicoteknisk Landsmøde MEDUSA IT S ALL ABOUT SERVICE SoftPro Medical Solutions AB Tlf: E-post:

20 Forskning Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Af Innovationskonsulent Lea Bohn, Region Syddanmark Fredag d. 24. januar åbnede Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet officielt for nyt samarbejde i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, også kaldet CIMT. CIMT skal bidrage til forskning i sundhedsteknologi i Region Syddanmark og gøre indsatsen mere tydelig i Danmark og internationalt. I forbindelse med etableringen af CIMT, har OUH og SDU i fælleskab oprettet et Innovationsråd. Innovationsrådet består af repræsentanter fra ledelserne på OUH og SDU samt udvalgte nøglepersoner fra OUH og SDU. Derudover består rådet af medlemmer fra de øvrige sygehusenheder i regionen, psykiatriforvaltningen samt Syddansk Sundhedsinnovation. Innovationsrådet skal foretage den strategiske prioritering af CIMTs aktiviteter. Medlemmerne i innovationsrådet kan ses på CIMTs hjemmeside Grundlæggelsen af CIMT formaliserer det eksisterende samarbejde mellem OUH og SDU, og skaber basis for et udvidet samarbejde med flere fakulteter gennem en stærk fælles forskningsenhed med fokus på anvendelsen og udbredelsen af medicinsk teknologi. Centrets arbejde og betydelige internationale netværk var på talelisten ved åbningen adjungeret professor på SDU Kevin Dean, af British Health Service i november 2013 placeret blandt the 50 Top Innovators i England og Professor George Crooks, lægelig direktør af den nationale sundhedsmyndighed NHS i Skotland. Også Stephanie Lose, medlem af regionsrådet for Venstre, og direktør på OUH Peder Jest talte ved åbningen om det nye, formaliserede samarbejde mellem hospital og universitet og de mange innovationsprojekter og ph.d.-studier, der nu er lagt ind under CIMT. Centret skal etablere samarbejde mellem forskere på SDU med viden om nye teknologier og klinikere på OUH med kendskab til patienters behov. På den måde bliver centret en katalysator for udvikling og ibrugtagning af nye teknologier på OUH, sagde Peder Jest, som bød velkommen i sin egenskab af formand for det nye Innovationsråd. Og netop den unikke konstellation af kliniske, tekniske og forskningsmæssige kompetencer med en stærk klinisk og administrativ ledelsesopbakning gennem Innovationsrådet betyder, at der er store forventninger til CIMT, som allerede har modtaget adskillige henvendelser fra forskere, virksomheder og andre interesserede med henblik på at etablere et samarbejde under CIMT-paraplyen. Chefkonsulent i CIMT, Claus Duedal Pedersen udtaler: Vi er meget glade for den modtagelse CIMT har fået, og er meget bevidste om de store forventninger, der er til centret. Vi er overbeviste om, at vi med CIMT har skabt en meget værdifuld konstellation, hvor alle de rigtige parter er samlet, for at kunne sikre værdi for slutbrugerne borgere og patienter i Region Syddanmark, og vi glæder os til at vise hvad vi kan. Udover udvikling, afprøvning og implementering af nye teknologiske løsninger, skal CIMT især også udarbejde dokumentation, før der træffes beslutninger om investeringer i nye medicinske teknologier, I sit oplæg til CIMTs åbning understregede lektor Kristian Kidholm vigtigheden af at der skulle foreligge god videnskabelig dokumentation for værdien af nye løsninger både kliniske og økonomisk før de blev implementeret i daglig drift, derfor er måske det væsentligste opgave for CIMT at give ledelserne gode beslutningsgrundlag. I første omgang vil CIMT fungere som et virtuelt center bestående af medarbejdere fra innovations- og MTV-enhederne på OUH samt ledere og forskere fra både OUH og SDU. Fra SDU indgår forskere og aktiviteter fra adskillige fakulteter og institutter; Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Teknisk Fakultet, Klinisk Institut, Institut for Idræt og Biomekanik, samt Mærsk Mc-Kinney Møller-Instituttet. Chefkonsulent, Claus Duedal Pedersen Derudover har CIMT ansat en lektor med speciale i telemedicinsk forskning og en lektor med speciale i evaluering. I den nærmest fremtid ansættes et antal kliniske og tekniske professorer til at understøtte centrets arbejde. Støtten til disse professorater kommer bl.a. fra Region Syddanmark. CIMTs rolle bliver at formidle kontakt og viden mellem forskere med viden om nye teknologier og klinikere med kendskab til patienters behov, og skabe et fagligt forsknings- og udviklingsmiljø inden for feltet klinisk innovation. CIMT skal desuden koordinere og facilitere samarbejde med relevante virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt regionale og nationale organisationer og forskningsmiljøer. CIMT er ikke opstået ud af den blå luft, men ud fra behovet for at skabe en fælles ramme for igangværende og kommende forsknings- og innovationsprojekter. Ved opstarten af CIMT inkluderes et stort antal igangværende ph.d.-studier på SDU og OUH samt flere kommende projekter, bl.a. et projekt, der vil teste effekten af at lave genoptræning via patientkufferten med KOL-patienter, som er så svage, at de ikke kan møde op til træning på hospitalet. Læs mere om CIMT og de igangværende projekter på

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet

Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget i Region Midtjylland om et udvidet samarbejde på akutområdet Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Tillæg til vagtaftalen mellem Region Midtjylland og praksisudvalget

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Personlig Interaktiv Hjemmeside (C-58) Deltagere/partnere: Capgemini Ortopædkirurgisk Afdeling E Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version: c-58

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666110 Mail csu@regionh.dk Baggrund Regionsrådet

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden

Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN Ekstraordinært forretningsudvalgsmøde den 12. marts 2013 Sag nr. 1 Emne: Etablering af enstrenget akutberedskab i Region Hovedstaden Bilag 2 og Bilag 3 Bilag 2 PLO HOVEDSTADEN Forretningsudvalget

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark?

Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Digitale ambulansejournaler sammenhengende elektronisk flyt fra AMK til akuttmottaket. Hvordan fungerer dette i Danmark? Poul Anders Hansen, prehospital leder og overlege Præhospital- og Beredskabsenheden,

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Demonstrationsprojekt B

Demonstrationsprojekt B Demonstrationsprojekt B Mobil adgang til blodprøvesvar HEALTHCARE INNOVATION LAB et levende laboratorium for offentligprivat innovation i sundhedssektoren Formål og delmål Formål: 1. Øge patientsikkerhed

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så optimal anvendelse hos personalet uden at overinformere?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

- og bedre informerede klinikere

- og bedre informerede klinikere Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere