BITTEN CLAUSEN. Gertraudt Jepsen. Gyldendal
|
|
- Bjarne Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Gertraudt Jepsen BITTEN CLAUSEN Gyldendal I henhold til aftale med Gyldendal, er følgende uddrag af bogen Bitten Clausen historier fra et liv kun til internt brug i Danfoss.
2 5
3 20. oktober 1912 Barn i krigens skygge ADAC. De fire bogstaver blev på én gang skæbnesvangre og mirakuløse for Bittens far, Valdemar Hinrichsen, en dag i Den 39-årige automobilforhandler fra Haderslev, der var under tysk militærtjeneste, ringede nemlig hjem fra kasernen til sin hustru for at spørge, om hun havde husket at betale kontingentet til den tyske automobilklub ADAC. Men telefonen var aflyttet, og de fire bogstaver blev opfattet som en slags hemmeligt kodesprog mellem ægteparret, så det tyske militær sendte Valdemar Hinrichsen i fængsel i Rendsburg. Mens min far var i fængsel og under mistanke for spionage, foretog tyskerne en husundersøgelse hos min mor i Haderslev. Bitten bag rattet i sin fars bil i
4 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Den resulterede i, at de fandt et postkort, som far havde sendt til mor. På kortet var der et portræt af den tyske general Ludendorff, som jeg med en to-årigs barnlige streger havde overmalet. Men misforståelsen om telefonopkaldet blev opklaret, og min far blev løsladt efter tre dage. Netop i de dage blev det regiment, som min far tilhørte, sendt til den belgiske front. Mirakuløst undgik han at komme til fronten, hvorfra så få slap med livet i behold, fordi hans regiment allerede var sendt af sted. Han måtte nu vente på det næste. Som automobilhandler havde han naturligvis god forstand på biler, og af generalstaben i Eutin blev han udset til midlertidigt at vikariere for generalens chauffør, mens denne var på orlov. Ved sin tilbagekomst blev chaufføren aftenen før sin tiltræden under tumulter i en kro ramt af et vådeskud og døde. På denne måde blev min far indsat som fast chauffør og kom under hele krigen lykkeligvis aldrig nærmere fronten end generalerne. Bitten kom til verden søndag den 20. oktober 1912 i Gåskærgade 36 i Haderslev, knap to år før udbruddet af Første Verdenskrig. Hun var selvsagt for lille til at forstå noget om krigen, der rasede over det meste af Europa, mens civilbefolkningen led nød. Antallet af faldne soldater ved fronten eskalerede, og i 1918 kostede den spanske syge mange tusinder af mennesker livet. Men hun oplevede savnet af faderen, der som andre sønderjyske mænd mærkede krigsnederlaget fra 1864 ekstra hårdt, fordi de som danskere måtte trække i tysk militæruniform. Tyskland strakte sig således helt op til Christiansfeld mod nord, og Første Verdenskrig varslede en afgørende periode for landsdelen, både politisk og nationalt. Valdemar Hinrichsen blev rekrut i Østpreussen det nuværende Kaliningrad der dengang var en del af det tyske rige ligesom Sønderjylland. Her oplevede han den strenge tyske militærdisciplin under netop general Ludendorff, der senere blev øverstkommanderende for den tyske hær ved vestfronten. Jeg mindes min far som en fremmed soldat, der kom på besøg, når han havde orlov. Engang ved hans afrejse gik jeg i krampegråd, måske mest fordi jeg fornemmede, at de voksne var bange. Med min lidt ældre legekammerat sad jeg ofte på trappen, når 8
5 Bitten med sine tre søskende. Det er Bitten nederst til højre. avisen kom. For mig var det mest spændende alle de med sort indrammede dødsannoncer, der til tider, når der havde været store slag i Frankrig, kunne fylde flere sider. Det var først i den danske skole efter krigen, at jeg for alvor forstod tragedien bag annoncerne. Mange af mine kammeraters fædre vendte aldrig hjem, og en hel generation af piger forblev ugifte. Seks af mine kusiner og deres kusiner blev aldrig gift. Under krigen var hverdagen i Gåskærgade i hjertet af Haderslev, som alle andre steder, meget spartansk. Vandgrød og stuvede kålrabi var ofte på menuen, men familien blev af og til reddet af Bittens onkel Dres. Han var ikke blevet indkaldt og kunne fortsætte sit arbejde som slagter og kreaturhandler, der gav ham gode forbindelser på landet, hvor han af og til kunne få kødvarer, især høns og andet. Når han havde skaffet forsyninger, ringede han til Bittens mor for at fortælle det. På hans spøgefulde måde lod han igennem den aflyttede telefon forstå, at der var varer klar til afhentning. Det var jo forbudt at tale dansk. Onkel Dres sagde derfor på sit bedste tysk: Bin du da, Moster? Die weisse Kuh ist da. Un9
6 der vores store slag, som dengang var på mode, kunne vi nemt skjule en kurv og en spand. Men det var altid risikabelt at gå gennem byen, fordi gendarmer patruljerede og undersøgte mistænkelige. Vi kunne hver gang forvente at møde en gendarm med vores forbudte varer. For at sikre sig, at vi var vel ankommet, ringede onkel Dres så igen til mor og spurgte pænt: Hast du einen Vogel? på dansk er du rigtig klog? og det var hun hver gang. Postkort med portræt af Bittens far sendt hjem under Første Verdenskrig. I det hele taget betød familiesammenholdet meget i familien Hinrichsen, hvor Bitten var den næstyngste i en søskendeflok på fire. Der var mange traditioner, der blev holdt i hævd. Om søndagen tog familien gerne ud at spadsere eller kørte en tur i bil. Om sommeren gik turen til stranden i onkel Dres hestevogn med madkurve og i søndagstøj med nylakerede stråhatte. Lørdag aften samledes onkler, tanter, fætre og kusiner i Bittens mormors lille lejlighed eller hjemme hos Bitten for at spille dam, domino og andre gamle brætspil. Voksne og børn legede selskabslege sammen, og nogle gange blev der læst højt fra Selma Lagerlöfs eller H. C. Andersens værker. Bittens livslange glæde og interesse for musik blev grundlagt i disse weekender, hvor hendes kusine, Anna Thulstrup, akkompagnerede til fædrelands- og aftensange. Kusinen, der var konservatorieuddannet pianistinde, gav Bitten forståelsen for musikken. Til Bittens forældres skuffelse blev hun dog aldrig selv den store udøver, selvom det havde lovet godt, idet hun allerede som fireårig kunne spille Glade Jul eller et par takter af tysk militærmusik, som hun havde hørt de tyske soldater spille, når de marcherede igennem gaden. Det tyske militær spillede på det lille torv tæt på vores hus, hvor min lillebror og jeg ofte overværede koncerten. En regnvejrsdag, vi kom hjem derfra, spurgte min mor, om vi havde stået der i regnen. Men vi havde søgt ly under den højt hængende postkasse. Selv blev Bitten et omvandrende eksempel på familiebåndet. Hendes navn er arvet fra både hendes mormor og hendes fars 10
7 faster. Bitten er døbt Dorthea Emma Andkjær Hinrichsen. Hun skulle hedde Dorthea efter sin mormor, mens hendes ældste søster fik farmorens navn. Navnet Dorthea var allerede dengang ikke så mundret. Min far kaldte mig Bit, og det blev så til Bitten efterhånden. Da jeg kom i dansk skole var vi to, der hed Dorthea, og vi blev derfor spurgt, hvad vi blev kaldt hjemme. Den anden Dorthea blev kaldt Dudde. Dudde var jo ikke rigtig noget navn, så hun blev kaldt ved sit rigtige Dorthea, og jeg blev kaldt Bitten. Sådan har Bitten heddet lige siden, og der er ikke mange, der ved, at det ikke er hendes egentlige fornavn. Det har senere voldt vanskeligheder, for eksempel når hun skulle ud at rejse med fly, fordi billetterne var bestilt under navnet Bitten, og passet sagde noget andet. 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Moderens familie har rødder langt tilbage i en tysk slægt. Bitten kender mest til historien om sin oldefar, der var født i byen Bennigsen ved Hannover. Det blev berettet om hans forfædre, at en af dem skulle have været med i krigen mod Napoleon. Og flere af dem efterlod forseglede dokumenter fra højt placerede militærpersoner om ansættelse under både prøjsiske og danske konger. Min oldefar var ritmester i Hannover. På et tidspunkt blev han involveret i en strid og udfordret til en duel. Den udfordring flygtede han fra og tog til København, hvor han fik ansættelse i den danske hær. I København fandt han en pige, som han levede og fik tre børn sammen med, to døtre og en søn. Den ene datter var min bedstemor, Anne Dorthea Hendrine von Bennigsen, der blev gift med Hans Christian Waaben, en møllebygger fra Mølby. Han var enkemand og havde to døtre. I ægteskabet fik de min mor, Marie Waaben. Mine søskende og jeg var selvfølgelig nysgerrige efter at høre om mystikken omkring min oldefar, der brød ud af sin familie i Bennigsen ved Hannover. Min mor fortalte, at hendes mor faktisk havde givet hende nogle breve, der kunne have givet os flere oplysninger. Men hun havde brændt dem i kakkelovnen 11
8 ét for ét. Vi gættede på, at min oldefar havde været familiens sorte får, og at min bedstemor var født uden for ægteskabet. Jeg har prøvet på at opklare det, blandt andet ved at køre derned, men jeg har ikke kunnet komme videre i sagen. I barndomshjemmet i Haderslev smittede den strenge tyske disciplin af på Valdemar Hinrichsens opdragelse af sine fire børn. Han var meget autoritær. 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Men fordi min far var meget hjemmefra, var det min mor, der tog sig af opdragelsen. Som regel foregik det i harmoni. Hun var bestemt på en diplomatisk måde, så vi ikke følte det som krav. Hun var vores faste holdepunkt med sin søde og kærlige facon. Min mor lærte os smukke danske sange, som vi fire børn sang flerstemmigt under vores aftenhygge. Det bedste var uden tvivl hendes milde væsen, og hun kunne være meget overbærende. Det mærkede Bitten en dag, da skolelæreren bankede på døren. Vi skulle møde i skolen klokken 8.00, men det med at stå tidligt op var ikke min mors stærke side. Efter morgenkaffe og morgenbøn kom vi af og til for sent i skole. Jeg kunne ikke nå at indhente tiden på skolevejen. Dertil lå skolen for tæt på. En dag stod en af lærerne udenfor. Han blev pænt budt på en cigar og sherry, mens han sad i en stor lænestol under væguret, og pendulet tikkede. Det handlede om mine forsinkelser. Efter den meget selvoptagne lærer var gået igen, troede jeg, at jeg skulle skældes ud. Men min mor konstaterede bare roligt: Pyt, han kom bare for at få en cigar. Atmosfæren i mit hjem var tryg, og mine søskende var meget hjælpsomme over for mig. Især min storesøster. Altid, også senere, da jeg blev gift, var hun villig til at hjælpe mig, både på den ene og anden måde. Bittens storebror Ove stod for underholdningen i hjemmet. Han var fuld af humor og kunne få selv sin far til at le. Samtidig var han den, der tog Bitten med ud på eventyr og vilde drengelege. Ved barndomshjemmet havde de en tumleplads, en gammel have med store klatretræer. Bagved lå jernbane- 12
9 skinnerne og Jørgensens tømmerplads med træstammer og høje bræddestabler. Broderens kammerater ville egentlig ikke have Bitten med, men når hun beviste, at hun kunne præstere noget særligt, for eksempel gå bagover eller vove noget, så fik hun lov til at være med til at bygge huler og cirkus af plader. Materialet stammede fra kasser, som Bittens far havde fået transporteret Opel-biler hjem i fra Rüsselsheim. De store emballagekasser havde været samlet om bilerne med hængsler og var plomberet af toldvæsenet. Sådan kunne man undgå, at bilerne blev raseret af tyve under transporten med toget. Bilerne var nemlig åbne og polstret med læder, der var en mangelvare på det tidspunkt. 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Med disse kasser kunne vi fint bygge alt muligt. Og det lærte mig at være mere modig og dristig, end jeg i virkeligheden var. Da jeg mange år senere rejste med Mads på safari i Afrika, kunne jeg godt se, at jeg havde haft godt af at komme med drengene ud og prøve noget som barn. Selvom Første Verdenskrig sluttede i 1918, og Sønderjylland rykkede tættere og tættere på en fremtid som dansk, nåede Bitten og hendes søskende at stifte bekendtskab med det tyske skolesystem, fordi der i Haderslev ganske enkelt ikke var nogen danske skoler. Derhjemme taltes der dog udelukkende dansk, og i det hele taget blev det danske holdt i hævd. Min ældste søster kom hjem fra skolen første dag og sagde, at hun lærte fransk i skolen. Det var, fordi hun ikke kunne forstå, hvad der var blevet sagt. Derfor blev mine forældre enige om, at min bror og jeg skulle i børnehave først, for at vi fik lært lidt tysk, inden vi kom i første klasse. Her lærte jeg at læse og skrive de tyske gotiske bogstaver, indtil sommerferien året efter, hvor vi kom i dansk skole ved Genforeningen. I første klasse var det efter meget strenge tyske regler, hvor man stod i rækker og geled, gik ind trit og retning og satte sig ned. EINS sætte os ned, ZWEI tasken under bordet og DREI folde hænderne. Der skulle vi små piger sidde og måtte hverken hviske eller tale, undtagen når vi blev spurgt. I dag er det mig ubegribeligt, hvordan de kunne få godt seksårs 13
10 20. oktober 1912 barn i krigens skygge små piger vi var jo en ren pigeskole til at sidde stille med hænderne foldet en hel time. Men det kunne de, for hvis vi ikke lystrede og ikke kunne tingene så godt, som vi skulle, kunne vi risikere at få et slag over fingrene med linealen eller komme op til katederet. Men det var ikke så slemt, som det min bror måtte igennem. Han gik i drengeskole. Hjemme fortalte han, at drengene fik med spanskrøret. Hans fransklærer havde en stok under jakken, mens han gik igennem rækkerne i klassen. Hvis man ikke kunne sit stof, fik man et rap med stokken. Stakkels Ove, der var ordblind, ville selvsagt ikke gerne i skole, når han havde fransktimer. Min mor kaldte det den franske syge. Bitten husker i dag, hvor fanatiske de tyske lærerinder var med hensyn til sproget, og det var helt almindeligt, at alle børn fra danske hjem sad nederst i klassen det vil sige bagerst. Eleverne fik nemlig hver dag karakterer og blev flyttet rundt i lokalet efter kvalifikationer. Skoledagene i den tyske skole var altså præget af strenghed og orden, men til gengæld var stemningen mere løssluppen derhjemme. Der var altid uroligt i vores hjem med fire børn, mange gæster og lektier ved det runde spisebord. Stuen var gammeldags, og fars gæstfrihed gav os ekstra problemer. Tit bød han kunder op i lejligheden, alt imens vi var godt i gang med lektierne. Vi blev afbrudt og måtte i en fart pakke det hele sammen og rydde op. Både vores legetøj og mors stoppekurv blev gemt af vejen. Én blev sendt efter kager, den unge pige lavede kaffe, og mor dækkede bord. Alle blev sat i sving. Senere på dagen måtte vi børn så ofte samles om det runde bord under petroleumslampen for at skynde os at få lektierne færdige. Det værste var, når opgaver eller stile skulle skrives ind fra kladde, og der blev skubbet og puffet til bordet, mens man var allerbedst i gang. Det var naturligvis meget irriterende, men lærte mig også at bide fra mig.
11 10. februar 1920 / 10. juli 1920 Hjem til Danmark Den 10. juli 1920 sad den syv-årige Bitten med benene dinglende ud ad vinduet på 1. sal i barndomshjemmet i Gåskærgade i Haderslev, mens bedstemoderen holdt hende om livet. Hele byen sydede af spænding og begejstring. Efter mere end 50 år under tysk herredømme skulle Sønderjyllands genforening med det gamle land mod nord fejres og som en del af festlighederne skulle Christian X køre gennem byen. Derfor sad Bitten nu spændt og ventede på kongen. Fra det store hus hang der udvendigt under hvert af de 11 vinduer både dannebrog og guirlander af små røde roser, som moderen havde plukket fra rosentræet i baghaven. Og fra bedstemoderens hus et andet sted i byen hang et dannebrog ud igennem en vinduesrose. Det var et flag, der siden 1864 havde ligget gemt på kistebunden i den tid, hvor det at eje et dansk flag havde været forbundet med risiko for at blive straffet. Vi havde også røde roser klar til at kaste ned til de kongelige. Da den kongelige vogn kom forbi, sagde min bedstemor: Dér er kongen, dér er kongen, men det var jo bare en soldat med en skråhue på, syntes jeg. Amtmanden og de andre havde hatte med fjer, og jeg blev skuffet, for jeg troede da helt bestemt, at kongen ville have en krone på. Men han var bare en almindelig soldat at se på. Der var selvfølgelig en jubel og begejstring i byen, da han kørte igennem. Da kong Christian red over grænsen nord for Christiansfeld var der stillet en stor, pyntet æresport op, hvor kongen red igennem. En af mine klassekammerater, Johanne Brahms, en genert pige, stod sammen med sin mor tæt ved æresporten. Hendes mor løftede hende op imod kongen, for at hun kunne overrække 15
12 en buket blomster til ham. Kongen løftede hende op på skødet, og dér blev hun foreviget på et fotografi, som siden er blevet meget berømt. Min far havde fået til opgave at køre amtmanden hr. Refshauge i sin meget fine Opelvogn, en hvid, åben vogn med spidskøler, der var pyntet med guirlander af røde roser. Far og mor samt hr. og fru Refshauge kørte til grænsen ved Frederikshøj, fordi hr. Refshauge skulle holde velkomsttale for kongen. Barndomshjemmet på genforenings dagen. Blomsterguirlanderne er allerede hængt op, nu mangler blot de rød/hvide flag fra vinduerne, og så er man klar til at tage imod kongen og fejre Sønderjyllands genforening med det gamle land. Fem måneder tidligere den 10. februar 1920 var Bitten vidne til den første folkeafstemning i Europa. Tyskland havde tabt Første Verdenskrig, og landets fremtidige grænser skulle fastlægges. Det var blevet bestemt i Versailles-traktaten i Sønderjyderne skulle stemme om, hvilket land de ville tilhøre og de valgte som bekendt at vende tilbage til Danmark. Bitten husker stemningen omkring hele genforeningen. Fra afstemningen husker jeg blot plakaterne og min mor, der var så rørt. På en af plakaterne stod: Mor: Stem dansk tænk 16
13 på mig, men det var der ingen tvivl om hos os. På selve afstemningsdagen stod vi med mor og så det første dannebrog blive hejst. Mor fik dybt bevæget tårer i øjnene og omfavnede os ved synet af det rød-hvide flag, der gik til tops nede i Storegade. Huset i Haderslev var i denne tid fuldt af gæster. Familie, der var født i Sønderjylland, men som var flyttet nordpå under fremmedherredømmet, vendte tilbage for at stemme Sønderjylland hjem til Danmark og være med til festlighederne. De opsøgte gamle venner og bekendte i byen, og det var svært at overholde spisetiderne i hjemmet, hvor der ellers blev spist på klokkeslæt. Nu stod maden på bordet næsten hele dagen, og der blev sunget fædrelandssange fra den blå sangbog. Især de sange, der havde en stjerne, hvilket betød, at de havde været forbudt. For børnene i familien Hinrichsen betød genforeningen også det første møde med et Danmark, der ikke var krigshærget og i så stor armod som Tyskland. Vi havde fået at vide, at Kolding i Danmark var paradis. Selvom der stadig var en toldkontrol ved Christiansfeld, kunne vi efterhånden krydse grænsen og køre til Kolding med min onkel Dres. Han var vældig generøs og inviterede os på Saxildhus i Kolding, hvor vi fik lov til at spise alle de kager, vi kunne. Vi kendte jo slet ikke til søde sager. Det, min lillebror og jeg kendte til, var at få lov til at tage kaffedåsen ud i stuen. Så måtte vi sidde og spise af de brændte rugkerner, som ikke var kaffebønner. Det var vores slik, men der var jo ikke meget sukkerstof i. Derfor er det ikke underligt, at Danmark hurtigt stod som et paradis for os børn. I Bittens erindring kommer genforeningen til udtryk i de voksnes glæde, men også i den daglige omgangstone i skolen. Hun oplever skiftet til den danske skole nærmest som at indtræde i en ny verden. Et skift fra streng prøjsisk disciplin til Grundtvig. Da Sønderjylland blev dansk, fik vi en dansk lærerinde. Det var en kæmpe omvæltning med hensyn til børneopdragelse. Vi måtte tale sammen, og hun spurgte til f.eks. vores kattekillinger eller ferier. Det var en helt ny oplevelse at komme i skole. 17 Afstemningsplakat fra I Bittens hjem behøver man dog ikke den slags opfordringer her er der ingen tvivl om, at Sønderjylland skal være dansk igen.
14 10. februar 1920 / 10. juli 1920 hjem til danmark Specielt var det de unge lærere, der var entusiastiske og gerne ville til Sønderjylland for at opleve det nye danske land. De gjorde alt for, at vi skulle blive glade. De var idealister, der skulle lære os sønderjyder at blive danske. Oveni blev der sendt kærlighedsgaver til os i form af dukker, legetøj og bøger, så vi skulle synes, det var dejligt at være danske. Min mor var mere dansksindet end min far, men samtidig havde hun en åbenhed, som jeg beundrede. Hendes danske skole var blevet lukket på grund af chikane fra de tyske myndigheder, og derfor havde hun været nødt til at gå i tysk skole. Men hendes tolerance lærte os også, at der var meget godt i den tyske kultur. Således gav min mor os indblik i de store tyske komponister og forfattere som Goethe og Schiller, hvis digt Die Glocke hun kunne udenad. Selvom jeg er flasket op med at være dansk, hjalp det mig senere til at vide, at Tyskland var meget mere og andet end Hitler. Efter genforeningen går Bitten først i Realskolen, siden på Haderslev Katedralskole. Allerede i folkeskolen bliver hun sat sammen med Elna Ludvigsen, der viser sig at blive en meget god veninde. Et venskab, der holder hele livet. Vi blev sat ved siden af hinanden i skolen, fordi Elna var meget urolig, og jeg var meget stille. Lærerne gik op i, at vi lærte noget, og selv om vi begge to var mere livlige end vores klassekammerater, var det nok en god konstellation. Vi holdt begge to meget af gymnastik og akrobatik og havde det bedst, når vi hele tiden havde gang i noget spændende. Vi har fulgt hinanden hele livet. Hendes mand var officer og blev senere general. Under krigen var han i koncentrationslejr i halvandet år og var præget af det. Hun døde for et par år siden, så hun nåede også en høj alder. Efter sin realeksamen på Haderslev Katedralskole var Bitten hjemme en tid og hjalp sin mor i huset. Hun ville gerne have læst videre, men hendes karakterer slog ikke til, så hun gik på aftenskole i stedet. Udlængslen og trangen til eventyr sad dog i den unge sønderjyde, men forældrene så helst, at en ung pige blev hjemme for at lære husholdning. 18
15 Min kære far var temperamentsfuld ligesom jeg selv. Det skete af og til, at han blev vred, og for at understrege alvoren i sine ord kaldte han mig hårdt ved mit døbenavn Dorthea. En dag, da bølgerne gik højt, fløj det ud af ham: Du kan komme ud, kan du! Den chance greb Bitten. Få dage efter kom faderen med avisen og sagde glad, at her var en annonce. En familie i Sønderborg søgte en barnepige til at passe trillinger. Den får du, sagde han, det føler jeg. Han kørte Bitten til Sønderborg til en kærlig familie, som antog hende til den 1. august Her fik Bitten et dejligt år, hvor hun passede tre søde piger på to år samt en dreng på fem. Senere kom Bitten til Vældegaard Husholdningsskole i Gentofte, hvor hendes søster også havde været. 19 Her er Bitten og Elna med deres børn ved stranden i Venskabet varer hele livet.
16 10. februar 1920 / 10. juli 1920 hjem til danmark Det var en lærerig oplevelse. Det var også rart at lære andre unge at kende. Vældegaard lå i nærheden af Jægersborg Kaserne, og hver dag marcherede garderne forbi. En af pigerne havde en fætter, der var garder, og en anden var forlovet med én. Hun var kommet til Vældegaard netop for at være i nærheden af ham. Forstanderinden har nok haft dårlige erfaringer, for allerede fra den første dag fik vi at vide, at hun ikke tålte, at nogen talte med garderne. Officererne havde fået besked på at kommandere Se ligeud, når de gik forbi skolen. Selvfølgelig skulle vi lave sjov med det. I middagspausen samledes vi i et af værelserne, der vendte ud mod vejen. Når garden marcherede forbi, sad vi og råbte: Goddag, fætter Carl, og hvad vi ellers kunne finde på at råbe. Så blev der kommanderet Se ligeud, mens officererne vinkede bagud til os. Efter opholdet i Gentofte vendte Bitten hjem til Sønderjylland med sin egen håndskrevne kogebog. Den var min mor temmelig utilfreds med. Det var i de vanskelige år med knaphed, som tydeligt kunne læses ud af de billige madopskrifter fortrinsvis kål og kartoffelmad, melspiser og sødsuppe. På den måde kom tredivernes depression også ind i familien Hinrichsen.
17 20. oktober 1912 Barn i krigens skygge ADAC. De fire bogstaver blev på én gang skæbnesvangre og mirakuløse for Bittens far, Valdemar Hinrichsen, en dag i Den 39-årige automobilforhandler fra Haderslev, der var under tysk militærtjeneste, ringede nemlig hjem fra kasernen til sin hustru for at spørge, om hun havde husket at betale kontingentet til den tyske automobilklub ADAC. Men telefonen var aflyttet, og de fire bogstaver blev opfattet som en slags hemmeligt kodesprog mellem ægteparret, så det tyske militær sendte Valdemar Hinrichsen i fængsel i Rendsburg. Mens min far var i fængsel og under mistanke for spionage, foretog tyskerne en husundersøgelse hos min mor i Haderslev. Bitten bag rattet i sin fars bil i
18 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Den resulterede i, at de fandt et postkort, som far havde sendt til mor. På kortet var der et portræt af den tyske general Ludendorff, som jeg med en to-årigs barnlige streger havde overmalet. Men misforståelsen om telefonopkaldet blev opklaret, og min far blev løsladt efter tre dage. Netop i de dage blev det regiment, som min far tilhørte, sendt til den belgiske front. Mirakuløst undgik han at komme til fronten, hvorfra så få slap med livet i behold, fordi hans regiment allerede var sendt af sted. Han måtte nu vente på det næste. Som automobilhandler havde han naturligvis god forstand på biler, og af generalstaben i Eutin blev han udset til midlertidigt at vikariere for generalens chauffør, mens denne var på orlov. Ved sin tilbagekomst blev chaufføren aftenen før sin tiltræden under tumulter i en kro ramt af et vådeskud og døde. På denne måde blev min far indsat som fast chauffør og kom under hele krigen lykkeligvis aldrig nærmere fronten end generalerne. Bitten kom til verden søndag den 20. oktober 1912 i Gåskærgade 36 i Haderslev, knap to år før udbruddet af Første Verdenskrig. Hun var selvsagt for lille til at forstå noget om krigen, der rasede over det meste af Europa, mens civilbefolkningen led nød. Antallet af faldne soldater ved fronten eskalerede, og i 1918 kostede den spanske syge mange tusinder af mennesker livet. Men hun oplevede savnet af faderen, der som andre sønderjyske mænd mærkede krigsnederlaget fra 1864 ekstra hårdt, fordi de som danskere måtte trække i tysk militæruniform. Tyskland strakte sig således helt op til Christiansfeld mod nord, og Første Verdenskrig varslede en afgørende periode for landsdelen, både politisk og nationalt. Valdemar Hinrichsen blev rekrut i Østpreussen det nuværende Kaliningrad der dengang var en del af det tyske rige ligesom Sønderjylland. Her oplevede han den strenge tyske militærdisciplin under netop general Ludendorff, der senere blev øverstkommanderende for den tyske hær ved vestfronten. Jeg mindes min far som en fremmed soldat, der kom på besøg, når han havde orlov. Engang ved hans afrejse gik jeg i krampegråd, måske mest fordi jeg fornemmede, at de voksne var bange. Med min lidt ældre legekammerat sad jeg ofte på trappen, når 8
19 Bitten med sine tre søskende. Det er Bitten nederst til højre. avisen kom. For mig var det mest spændende alle de med sort indrammede dødsannoncer, der til tider, når der havde været store slag i Frankrig, kunne fylde flere sider. Det var først i den danske skole efter krigen, at jeg for alvor forstod tragedien bag annoncerne. Mange af mine kammeraters fædre vendte aldrig hjem, og en hel generation af piger forblev ugifte. Seks af mine kusiner og deres kusiner blev aldrig gift. Under krigen var hverdagen i Gåskærgade i hjertet af Haderslev, som alle andre steder, meget spartansk. Vandgrød og stuvede kålrabi var ofte på menuen, men familien blev af og til reddet af Bittens onkel Dres. Han var ikke blevet indkaldt og kunne fortsætte sit arbejde som slagter og kreaturhandler, der gav ham gode forbindelser på landet, hvor han af og til kunne få kødvarer, især høns og andet. Når han havde skaffet forsyninger, ringede han til Bittens mor for at fortælle det. På hans spøgefulde måde lod han igennem den aflyttede telefon forstå, at der var varer klar til afhentning. Det var jo forbudt at tale dansk. Onkel Dres sagde derfor på sit bedste tysk: Bin du da, Moster? Die weisse Kuh ist da. Un9
20 der vores store slag, som dengang var på mode, kunne vi nemt skjule en kurv og en spand. Men det var altid risikabelt at gå gennem byen, fordi gendarmer patruljerede og undersøgte mistænkelige. Vi kunne hver gang forvente at møde en gendarm med vores forbudte varer. For at sikre sig, at vi var vel ankommet, ringede onkel Dres så igen til mor og spurgte pænt: Hast du einen Vogel? på dansk er du rigtig klog? og det var hun hver gang. Postkort med portræt af Bittens far sendt hjem under Første Verdenskrig. I det hele taget betød familiesammenholdet meget i familien Hinrichsen, hvor Bitten var den næstyngste i en søskendeflok på fire. Der var mange traditioner, der blev holdt i hævd. Om søndagen tog familien gerne ud at spadsere eller kørte en tur i bil. Om sommeren gik turen til stranden i onkel Dres hestevogn med madkurve og i søndagstøj med nylakerede stråhatte. Lørdag aften samledes onkler, tanter, fætre og kusiner i Bittens mormors lille lejlighed eller hjemme hos Bitten for at spille dam, domino og andre gamle brætspil. Voksne og børn legede selskabslege sammen, og nogle gange blev der læst højt fra Selma Lagerlöfs eller H. C. Andersens værker. Bittens livslange glæde og interesse for musik blev grundlagt i disse weekender, hvor hendes kusine, Anna Thulstrup, akkompagnerede til fædrelands- og aftensange. Kusinen, der var konservatorieuddannet pianistinde, gav Bitten forståelsen for musikken. Til Bittens forældres skuffelse blev hun dog aldrig selv den store udøver, selvom det havde lovet godt, idet hun allerede som fireårig kunne spille Glade Jul eller et par takter af tysk militærmusik, som hun havde hørt de tyske soldater spille, når de marcherede igennem gaden. Det tyske militær spillede på det lille torv tæt på vores hus, hvor min lillebror og jeg ofte overværede koncerten. En regnvejrsdag, vi kom hjem derfra, spurgte min mor, om vi havde stået der i regnen. Men vi havde søgt ly under den højt hængende postkasse. Selv blev Bitten et omvandrende eksempel på familiebåndet. Hendes navn er arvet fra både hendes mormor og hendes fars 10
21 faster. Bitten er døbt Dorthea Emma Andkjær Hinrichsen. Hun skulle hedde Dorthea efter sin mormor, mens hendes ældste søster fik farmorens navn. Navnet Dorthea var allerede dengang ikke så mundret. Min far kaldte mig Bit, og det blev så til Bitten efterhånden. Da jeg kom i dansk skole var vi to, der hed Dorthea, og vi blev derfor spurgt, hvad vi blev kaldt hjemme. Den anden Dorthea blev kaldt Dudde. Dudde var jo ikke rigtig noget navn, så hun blev kaldt ved sit rigtige Dorthea, og jeg blev kaldt Bitten. Sådan har Bitten heddet lige siden, og der er ikke mange, der ved, at det ikke er hendes egentlige fornavn. Det har senere voldt vanskeligheder, for eksempel når hun skulle ud at rejse med fly, fordi billetterne var bestilt under navnet Bitten, og passet sagde noget andet. 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Moderens familie har rødder langt tilbage i en tysk slægt. Bitten kender mest til historien om sin oldefar, der var født i byen Bennigsen ved Hannover. Det blev berettet om hans forfædre, at en af dem skulle have været med i krigen mod Napoleon. Og flere af dem efterlod forseglede dokumenter fra højt placerede militærpersoner om ansættelse under både prøjsiske og danske konger. Min oldefar var ritmester i Hannover. På et tidspunkt blev han involveret i en strid og udfordret til en duel. Den udfordring flygtede han fra og tog til København, hvor han fik ansættelse i den danske hær. I København fandt han en pige, som han levede og fik tre børn sammen med, to døtre og en søn. Den ene datter var min bedstemor, Anne Dorthea Hendrine von Bennigsen, der blev gift med Hans Christian Waaben, en møllebygger fra Mølby. Han var enkemand og havde to døtre. I ægteskabet fik de min mor, Marie Waaben. Mine søskende og jeg var selvfølgelig nysgerrige efter at høre om mystikken omkring min oldefar, der brød ud af sin familie i Bennigsen ved Hannover. Min mor fortalte, at hendes mor faktisk havde givet hende nogle breve, der kunne have givet os flere oplysninger. Men hun havde brændt dem i kakkelovnen 11
22 ét for ét. Vi gættede på, at min oldefar havde været familiens sorte får, og at min bedstemor var født uden for ægteskabet. Jeg har prøvet på at opklare det, blandt andet ved at køre derned, men jeg har ikke kunnet komme videre i sagen. I barndomshjemmet i Haderslev smittede den strenge tyske disciplin af på Valdemar Hinrichsens opdragelse af sine fire børn. Han var meget autoritær. 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Men fordi min far var meget hjemmefra, var det min mor, der tog sig af opdragelsen. Som regel foregik det i harmoni. Hun var bestemt på en diplomatisk måde, så vi ikke følte det som krav. Hun var vores faste holdepunkt med sin søde og kærlige facon. Min mor lærte os smukke danske sange, som vi fire børn sang flerstemmigt under vores aftenhygge. Det bedste var uden tvivl hendes milde væsen, og hun kunne være meget overbærende. Det mærkede Bitten en dag, da skolelæreren bankede på døren. Vi skulle møde i skolen klokken 8.00, men det med at stå tidligt op var ikke min mors stærke side. Efter morgenkaffe og morgenbøn kom vi af og til for sent i skole. Jeg kunne ikke nå at indhente tiden på skolevejen. Dertil lå skolen for tæt på. En dag stod en af lærerne udenfor. Han blev pænt budt på en cigar og sherry, mens han sad i en stor lænestol under væguret, og pendulet tikkede. Det handlede om mine forsinkelser. Efter den meget selvoptagne lærer var gået igen, troede jeg, at jeg skulle skældes ud. Men min mor konstaterede bare roligt: Pyt, han kom bare for at få en cigar. Atmosfæren i mit hjem var tryg, og mine søskende var meget hjælpsomme over for mig. Især min storesøster. Altid, også senere, da jeg blev gift, var hun villig til at hjælpe mig, både på den ene og anden måde. Bittens storebror Ove stod for underholdningen i hjemmet. Han var fuld af humor og kunne få selv sin far til at le. Samtidig var han den, der tog Bitten med ud på eventyr og vilde drengelege. Ved barndomshjemmet havde de en tumleplads, en gammel have med store klatretræer. Bagved lå jernbane- 12
23 skinnerne og Jørgensens tømmerplads med træstammer og høje bræddestabler. Broderens kammerater ville egentlig ikke have Bitten med, men når hun beviste, at hun kunne præstere noget særligt, for eksempel gå bagover eller vove noget, så fik hun lov til at være med til at bygge huler og cirkus af plader. Materialet stammede fra kasser, som Bittens far havde fået transporteret Opel-biler hjem i fra Rüsselsheim. De store emballagekasser havde været samlet om bilerne med hængsler og var plomberet af toldvæsenet. Sådan kunne man undgå, at bilerne blev raseret af tyve under transporten med toget. Bilerne var nemlig åbne og polstret med læder, der var en mangelvare på det tidspunkt. 20. oktober 1912 barn i krigens skygge Med disse kasser kunne vi fint bygge alt muligt. Og det lærte mig at være mere modig og dristig, end jeg i virkeligheden var. Da jeg mange år senere rejste med Mads på safari i Afrika, kunne jeg godt se, at jeg havde haft godt af at komme med drengene ud og prøve noget som barn. Selvom Første Verdenskrig sluttede i 1918, og Sønderjylland rykkede tættere og tættere på en fremtid som dansk, nåede Bitten og hendes søskende at stifte bekendtskab med det tyske skolesystem, fordi der i Haderslev ganske enkelt ikke var nogen danske skoler. Derhjemme taltes der dog udelukkende dansk, og i det hele taget blev det danske holdt i hævd. Min ældste søster kom hjem fra skolen første dag og sagde, at hun lærte fransk i skolen. Det var, fordi hun ikke kunne forstå, hvad der var blevet sagt. Derfor blev mine forældre enige om, at min bror og jeg skulle i børnehave først, for at vi fik lært lidt tysk, inden vi kom i første klasse. Her lærte jeg at læse og skrive de tyske gotiske bogstaver, indtil sommerferien året efter, hvor vi kom i dansk skole ved Genforeningen. I første klasse var det efter meget strenge tyske regler, hvor man stod i rækker og geled, gik ind trit og retning og satte sig ned. EINS sætte os ned, ZWEI tasken under bordet og DREI folde hænderne. Der skulle vi små piger sidde og måtte hverken hviske eller tale, undtagen når vi blev spurgt. I dag er det mig ubegribeligt, hvordan de kunne få godt seksårs 13
24 20. oktober 1912 barn i krigens skygge små piger vi var jo en ren pigeskole til at sidde stille med hænderne foldet en hel time. Men det kunne de, for hvis vi ikke lystrede og ikke kunne tingene så godt, som vi skulle, kunne vi risikere at få et slag over fingrene med linealen eller komme op til katederet. Men det var ikke så slemt, som det min bror måtte igennem. Han gik i drengeskole. Hjemme fortalte han, at drengene fik med spanskrøret. Hans fransklærer havde en stok under jakken, mens han gik igennem rækkerne i klassen. Hvis man ikke kunne sit stof, fik man et rap med stokken. Stakkels Ove, der var ordblind, ville selvsagt ikke gerne i skole, når han havde fransktimer. Min mor kaldte det den franske syge. Bitten husker i dag, hvor fanatiske de tyske lærerinder var med hensyn til sproget, og det var helt almindeligt, at alle børn fra danske hjem sad nederst i klassen det vil sige bagerst. Eleverne fik nemlig hver dag karakterer og blev flyttet rundt i lokalet efter kvalifikationer. Skoledagene i den tyske skole var altså præget af strenghed og orden, men til gengæld var stemningen mere løssluppen derhjemme. Der var altid uroligt i vores hjem med fire børn, mange gæster og lektier ved det runde spisebord. Stuen var gammeldags, og fars gæstfrihed gav os ekstra problemer. Tit bød han kunder op i lejligheden, alt imens vi var godt i gang med lektierne. Vi blev afbrudt og måtte i en fart pakke det hele sammen og rydde op. Både vores legetøj og mors stoppekurv blev gemt af vejen. Én blev sendt efter kager, den unge pige lavede kaffe, og mor dækkede bord. Alle blev sat i sving. Senere på dagen måtte vi børn så ofte samles om det runde bord under petroleumslampen for at skynde os at få lektierne færdige. Det værste var, når opgaver eller stile skulle skrives ind fra kladde, og der blev skubbet og puffet til bordet, mens man var allerbedst i gang. Det var naturligvis meget irriterende, men lærte mig også at bide fra mig.
25 10. februar 1920 / 10. juli 1920 Hjem til Danmark Den 10. juli 1920 sad den syv-årige Bitten med benene dinglende ud ad vinduet på 1. sal i barndomshjemmet i Gåskærgade i Haderslev, mens bedstemoderen holdt hende om livet. Hele byen sydede af spænding og begejstring. Efter mere end 50 år under tysk herredømme skulle Sønderjyllands genforening med det gamle land mod nord fejres og som en del af festlighederne skulle Christian X køre gennem byen. Derfor sad Bitten nu spændt og ventede på kongen. Fra det store hus hang der udvendigt under hvert af de 11 vinduer både dannebrog og guirlander af små røde roser, som moderen havde plukket fra rosentræet i baghaven. Og fra bedstemoderens hus et andet sted i byen hang et dannebrog ud igennem en vinduesrose. Det var et flag, der siden 1864 havde ligget gemt på kistebunden i den tid, hvor det at eje et dansk flag havde været forbundet med risiko for at blive straffet. Vi havde også røde roser klar til at kaste ned til de kongelige. Da den kongelige vogn kom forbi, sagde min bedstemor: Dér er kongen, dér er kongen, men det var jo bare en soldat med en skråhue på, syntes jeg. Amtmanden og de andre havde hatte med fjer, og jeg blev skuffet, for jeg troede da helt bestemt, at kongen ville have en krone på. Men han var bare en almindelig soldat at se på. Der var selvfølgelig en jubel og begejstring i byen, da han kørte igennem. Da kong Christian red over grænsen nord for Christiansfeld var der stillet en stor, pyntet æresport op, hvor kongen red igennem. En af mine klassekammerater, Johanne Brahms, en genert pige, stod sammen med sin mor tæt ved æresporten. Hendes mor løftede hende op imod kongen, for at hun kunne overrække 15
26 en buket blomster til ham. Kongen løftede hende op på skødet, og dér blev hun foreviget på et fotografi, som siden er blevet meget berømt. Min far havde fået til opgave at køre amtmanden hr. Refshauge i sin meget fine Opelvogn, en hvid, åben vogn med spidskøler, der var pyntet med guirlander af røde roser. Far og mor samt hr. og fru Refshauge kørte til grænsen ved Frederikshøj, fordi hr. Refshauge skulle holde velkomsttale for kongen. Barndomshjemmet på genforenings dagen. Blomsterguirlanderne er allerede hængt op, nu mangler blot de rød/hvide flag fra vinduerne, og så er man klar til at tage imod kongen og fejre Sønderjyllands genforening med det gamle land. Fem måneder tidligere den 10. februar 1920 var Bitten vidne til den første folkeafstemning i Europa. Tyskland havde tabt Første Verdenskrig, og landets fremtidige grænser skulle fastlægges. Det var blevet bestemt i Versailles-traktaten i Sønderjyderne skulle stemme om, hvilket land de ville tilhøre og de valgte som bekendt at vende tilbage til Danmark. Bitten husker stemningen omkring hele genforeningen. Fra afstemningen husker jeg blot plakaterne og min mor, der var så rørt. På en af plakaterne stod: Mor: Stem dansk tænk 16
27 på mig, men det var der ingen tvivl om hos os. På selve afstemningsdagen stod vi med mor og så det første dannebrog blive hejst. Mor fik dybt bevæget tårer i øjnene og omfavnede os ved synet af det rød-hvide flag, der gik til tops nede i Storegade. Huset i Haderslev var i denne tid fuldt af gæster. Familie, der var født i Sønderjylland, men som var flyttet nordpå under fremmedherredømmet, vendte tilbage for at stemme Sønderjylland hjem til Danmark og være med til festlighederne. De opsøgte gamle venner og bekendte i byen, og det var svært at overholde spisetiderne i hjemmet, hvor der ellers blev spist på klokkeslæt. Nu stod maden på bordet næsten hele dagen, og der blev sunget fædrelandssange fra den blå sangbog. Især de sange, der havde en stjerne, hvilket betød, at de havde været forbudt. For børnene i familien Hinrichsen betød genforeningen også det første møde med et Danmark, der ikke var krigshærget og i så stor armod som Tyskland. Vi havde fået at vide, at Kolding i Danmark var paradis. Selvom der stadig var en toldkontrol ved Christiansfeld, kunne vi efterhånden krydse grænsen og køre til Kolding med min onkel Dres. Han var vældig generøs og inviterede os på Saxildhus i Kolding, hvor vi fik lov til at spise alle de kager, vi kunne. Vi kendte jo slet ikke til søde sager. Det, min lillebror og jeg kendte til, var at få lov til at tage kaffedåsen ud i stuen. Så måtte vi sidde og spise af de brændte rugkerner, som ikke var kaffebønner. Det var vores slik, men der var jo ikke meget sukkerstof i. Derfor er det ikke underligt, at Danmark hurtigt stod som et paradis for os børn. I Bittens erindring kommer genforeningen til udtryk i de voksnes glæde, men også i den daglige omgangstone i skolen. Hun oplever skiftet til den danske skole nærmest som at indtræde i en ny verden. Et skift fra streng prøjsisk disciplin til Grundtvig. Da Sønderjylland blev dansk, fik vi en dansk lærerinde. Det var en kæmpe omvæltning med hensyn til børneopdragelse. Vi måtte tale sammen, og hun spurgte til f.eks. vores kattekillinger eller ferier. Det var en helt ny oplevelse at komme i skole. 17 Afstemningsplakat fra I Bittens hjem behøver man dog ikke den slags opfordringer her er der ingen tvivl om, at Sønderjylland skal være dansk igen.
28 10. februar 1920 / 10. juli 1920 hjem til danmark Specielt var det de unge lærere, der var entusiastiske og gerne ville til Sønderjylland for at opleve det nye danske land. De gjorde alt for, at vi skulle blive glade. De var idealister, der skulle lære os sønderjyder at blive danske. Oveni blev der sendt kærlighedsgaver til os i form af dukker, legetøj og bøger, så vi skulle synes, det var dejligt at være danske. Min mor var mere dansksindet end min far, men samtidig havde hun en åbenhed, som jeg beundrede. Hendes danske skole var blevet lukket på grund af chikane fra de tyske myndigheder, og derfor havde hun været nødt til at gå i tysk skole. Men hendes tolerance lærte os også, at der var meget godt i den tyske kultur. Således gav min mor os indblik i de store tyske komponister og forfattere som Goethe og Schiller, hvis digt Die Glocke hun kunne udenad. Selvom jeg er flasket op med at være dansk, hjalp det mig senere til at vide, at Tyskland var meget mere og andet end Hitler. Efter genforeningen går Bitten først i Realskolen, siden på Haderslev Katedralskole. Allerede i folkeskolen bliver hun sat sammen med Elna Ludvigsen, der viser sig at blive en meget god veninde. Et venskab, der holder hele livet. Vi blev sat ved siden af hinanden i skolen, fordi Elna var meget urolig, og jeg var meget stille. Lærerne gik op i, at vi lærte noget, og selv om vi begge to var mere livlige end vores klassekammerater, var det nok en god konstellation. Vi holdt begge to meget af gymnastik og akrobatik og havde det bedst, når vi hele tiden havde gang i noget spændende. Vi har fulgt hinanden hele livet. Hendes mand var officer og blev senere general. Under krigen var han i koncentrationslejr i halvandet år og var præget af det. Hun døde for et par år siden, så hun nåede også en høj alder. Efter sin realeksamen på Haderslev Katedralskole var Bitten hjemme en tid og hjalp sin mor i huset. Hun ville gerne have læst videre, men hendes karakterer slog ikke til, så hun gik på aftenskole i stedet. Udlængslen og trangen til eventyr sad dog i den unge sønderjyde, men forældrene så helst, at en ung pige blev hjemme for at lære husholdning. 18
29 Min kære far var temperamentsfuld ligesom jeg selv. Det skete af og til, at han blev vred, og for at understrege alvoren i sine ord kaldte han mig hårdt ved mit døbenavn Dorthea. En dag, da bølgerne gik højt, fløj det ud af ham: Du kan komme ud, kan du! Den chance greb Bitten. Få dage efter kom faderen med avisen og sagde glad, at her var en annonce. En familie i Sønderborg søgte en barnepige til at passe trillinger. Den får du, sagde han, det føler jeg. Han kørte Bitten til Sønderborg til en kærlig familie, som antog hende til den 1. august Her fik Bitten et dejligt år, hvor hun passede tre søde piger på to år samt en dreng på fem. Senere kom Bitten til Vældegaard Husholdningsskole i Gentofte, hvor hendes søster også havde været. 19 Her er Bitten og Elna med deres børn ved stranden i Venskabet varer hele livet.
30 10. februar 1920 / 10. juli 1920 hjem til danmark Det var en lærerig oplevelse. Det var også rart at lære andre unge at kende. Vældegaard lå i nærheden af Jægersborg Kaserne, og hver dag marcherede garderne forbi. En af pigerne havde en fætter, der var garder, og en anden var forlovet med én. Hun var kommet til Vældegaard netop for at være i nærheden af ham. Forstanderinden har nok haft dårlige erfaringer, for allerede fra den første dag fik vi at vide, at hun ikke tålte, at nogen talte med garderne. Officererne havde fået besked på at kommandere Se ligeud, når de gik forbi skolen. Selvfølgelig skulle vi lave sjov med det. I middagspausen samledes vi i et af værelserne, der vendte ud mod vejen. Når garden marcherede forbi, sad vi og råbte: Goddag, fætter Carl, og hvad vi ellers kunne finde på at råbe. Så blev der kommanderet Se ligeud, mens officererne vinkede bagud til os. Efter opholdet i Gentofte vendte Bitten hjem til Sønderjylland med sin egen håndskrevne kogebog. Den var min mor temmelig utilfreds med. Det var i de vanskelige år med knaphed, som tydeligt kunne læses ud af de billige madopskrifter fortrinsvis kål og kartoffelmad, melspiser og sødsuppe. På den måde kom tredivernes depression også ind i familien Hinrichsen.
BITTEN CLAUSEN. Gertraudt Jepsen. Gyldendal
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Gertraudt Jepsen BITTEN CLAUSEN Gyldendal I henhold til aftale med Gyldendal, er følgende uddrag af bogen Bitten Clausen historier
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs merebroch-lips@mail.dk / 53 58 09 88
historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereJeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.
1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg
Læs mereAnita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.
Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereI 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!
Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereDet blev vinter det blev vår mange gange.
1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereSpørgsmål til Karen Blixen
Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs mere20. DECEMBER. Far søger arbejde
20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra
Læs mereHun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!
Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mere(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)
Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mere»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«
FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mereTue Tjur, april 2012. Personerne.
På billedet her ses de 8 ældste af de mange fotoalbums, som min mor Vibe efterlod sig da hun døde i 2007. Det øverste, som er det ældste, angives at være fra 1914-33. Det er billeder fra dette album, som
Læs mereMENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED
21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Middelfart Letlæselig (side 1) Først i tyverne blev mor syg og indlagt på Odense Sygehus, og fik en behandling med stråler på underlivet, ved en forglemmelse fra sygeplejerskens
Læs mereEnøje, Toøje og Treøje
Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereOpgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.
Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereLUCIA LÆSERAKETTEN 2019
LUCIA 68 LÆSERAKETTEN 2019 Lucia bag lås og slå STINE BANG ANDREAS BECK Husene ligger tæt op ad bjergsiden langs de stejle gader. Midt i det hele ligger et lille, gult hus. Foran huset leger børn i alle
Læs merePå Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.
1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereÆBLET. historien om Adam og Eva.
Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereTormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan
Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereSide 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.
Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereOdense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs merehun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald
En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,
Læs mereSkolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde
MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille
Læs mereH. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt
H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.
Læs merePigen der fandt det vigtigste
Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede
Læs mereUndervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen
Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereOpgaver til På vej til fronten
Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet
Læs mereAlle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.
Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereDet er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.
Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,
Læs mereKærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården
Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige
Læs mereLight Island! Skovtur!
Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem
Læs mereHusk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.
Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereIndvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab
Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,
Læs mere180 : Jeg er ikke vred mere
180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereSkolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.
1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde
Læs mereDer var engang Et eventyr om et ungt pars lykke
Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mereDUSØR FOR ORANGUTANG
Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også
Læs mereDe seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen
De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at
Læs mereKirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner
1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereVi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.
1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereEn anden familie og ferie
Mit navn er Timon Mader. Jeg er 14 år gammel og blev født den 11.01.2002 i Flensborg, hvor vi boede indtil jeg var 2 år gammel. Med 2 år flyttede jeg til Danmark, hvor jeg så gik i tysk børnehave. Vi boede
Læs mereSpørgsmål til kapitlerne - Quiz og byt
Spørgsmål til kapitlerne - Quiz og byt Kapitel 1 Hvad ryger farmor? Hvor er Kokos mor? Hvor blev Koko født? Hvorfor dækkede far rokokostolen til? Hvor står rokokostolen nu? Hvor gammel er Koko? Hvem bestemte,
Læs mere