Hvidbog over tillæg til vandløbsregulativer Endelig udgave af 20. april 2015

Transkript

1 1 Hvidbog over tillæg til vandløbsregulativer Endelig udgave af 20. april 2015 Bidrag nr. Vandløb Afsender Indhold/forslag Kommunens kommentar Borup Bæk Konsekv enser 1 Borup Bæk AB Møllevang v/ Lis Hesselberg, Møllevang 44, 4140 Borup I endeligt skøde af ved køb af matr.nr. 3 gb, Borup By, Borup indgår servitutterne (dokument om jagtpassageret) (lokalplan nr. 115). På side 3 i lokalplanen fremgår det, at lokalplanområdet afgrænses af Møllevej mod nord og af Borup mod syd. Kommunen kan ikke udvide lodsejers område og pålægge lodsejeren (andelsboligforeningen) en opgave, som den fordsætninger har for at løse. Forpligtelserne i tillægsregulativerne gælder udelukkende lodsejere. Hvis AB Møllevang ikke har Borup Bæk på sin matrikel, har boligforeningen heller ingen forpligtelser i denne sammenhæng. 2 Borup Bæk Erik Hansen Blegmand (Gefion Borup) 1. På strækningen forbi Gefions ejendom (i Borup) vil nedsætning af hyppighed af kontrolopmåling ikke umiddelbart give problemer. 2. Det er Gefions opfattelse, at det er i strid med Vandløbslovens 31 at præcisere, at det er lodsejers ansvar at bekæmpe bjørneklo mm. Vedligeholdelsen af vandløbet påhviler vandløbsmyndigheden ifbm. grødeskæring, og i regulativets afsnit 8.6 gives der tilladelse til bekæmpelse af bjørneklo. 3. Det er i strid med tillægsregulativets formulering og Cirkulære om vandløbsloven at pålægge bredejeren at fjerne træer og grene, der er vokset ned i vandløbet, hvis det er en vegetation, som myndigheden selv har foranstaltet bevaret. Ad 2: Det er korrekt, at vedligeholdelsen af vandløb påhviler myndigheden jf. Vandløbslovens 31, også på skråninger. Formålet med denne vedligeholdelse er dog, jf. VLLs 1, "at vandløbet kan benyttes til afledning af vand..", og jf. regulativets afsnit 8.3 vedligeholdes der for, "at sikre den fastlagte vandføringsevn". I det omfang denne evne er sikret, men f bekæmpelsen af invasive arter som Kæmpebjørneklo ikke er tilstrækkelig, er det lodsejerens ansvar at leve op til effektiv bekæmpelse af Kæmpebjørneklo jf. Køge Kommunes gældende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo Ad. 3: Anden pind i teksten i tillægsregulativet om bredejerforhold, der omhandler væltede træer og grene, der vokser ned i vandløbet, udgår. Ejby Møllebæk

2 2 3 Ejby Møllebæk Steen Hansen Tornbjergv ej Viby Ellebæk Syd 4 Ellebæk Syd Ejerforenin gen Sandmarks bo v/advokat Kirsten Kristensen, Advokater ne Arup & Hvidt, Nørre Voldgade 88, 1358 Kbh. K Oprensning hvert 6. år i stedet for hvert 3. år aflejrer så Strækningen har et pænt fald på omkring 2 promille, så meget sand og mudder, at det vil gå ud over strækningen er ikke umiddelbart i høj risiko for at danne afvandingen iområdet. Det gælder især fra station 4000 aflejringer. I 2011 blev der ved kontrolopmålingen stort set og til udløb i Køge Å, da der er meget lidt fald på denne ikke registreret aflejringer over den i regulativet fastsatte strækning. kote. I 2014 blev der registreret lidt mere, dog kun mellem station 4336 og Derfor vurderer forvaltningen at strækningen er egnet til at få nedsat hyppigheden af kontrolopmåling og efterfølgende oprensning fra hvert 3. til hvert 6. år. Ejerforeningen modtager 3 ens breve om partshøringen i e-boks og som almindelig post, og den digitaliserede høring er meget forvirrende og arbejdstung at afgive partshøringssvar på. Taget til efterretning. 5 Ellebæk Syd Torvebyen v/arne Andersen, Torvebyen 7, 1. tv., 4600 Køge Hvis kommunen gennemfører, at bredejer bliver ansvarlig for ikke bare skrænten, men også selve åløbet, kan det kun gælde for den halvdel ud til midten af vandløbet. Lodsejer / bredejer ejer åen ud til dennes midte, så det er helt korrekt opfattet. 6 Ellebæk Syd Ib Kjær Knudsen, Skovvænge t 19, 4600 Køge 1. Jf. Vandløbsloven er Køge kommune forpligtet til at sørge for, at bækken altid har frit gennemløb, så der ikke opstår katastrofeopstuvning i haverne langs Kongsberg Allé. De forhold som bidragyder kommenterer, ændres ikke med tillægsregulativet. Ad. 1: Vandløbsloven betyder, at Køge Kommune kun er forpligtet til at sørge for at de offentlige vandløb vedligeholdes som vandløbsregulativerne foreskriver. Det betyder, at der skal kontrolopmåles så hyppigt, som der foreskrives. Grødeskæring skal kun ske så der står en fri strømrende i den bredde som regulativet beskriver. Strømrenden skal have den fastsatte bredde når grødeskærigen er gennemført. Herefter vil vil grøden naturligvis gro videre.

3 3 6, fortsat Ellebæk Syd Ib Kjær Knudsen, Skovvænge t 19, 4600 Køge 2. Jf. Vandløbsloven er Køge kommune forpligtet til at sørge for, at rist på rør mod Blegdammen altid er renset. Ad. 2: Vandløbsregulativet for Ellebæk Syd skriver på side 18, at bygværker som er udført af hensyn til vandløbene, vedligeholdes som dele af vandløbene. Vedligeholdelse af øvrige bygværker påhviler de respektive ejere eller brugere. Da de pågældende bygværker tilhører de kommunale veje, foretager kommunen en jævnlig gennemgang af de pågældende riste, eftersom det er af stor betydning for afvanding af Køge midtby, at de er passable.køge Kommune er dog ikke forpligtet til at sørge for at de altid er rensede, dette sker imidlertid i praksis ofte. 6, fortsat Ellebæk Syd Ib Kjær Knudsen, Skovvænge t 19, 4600 Køge 3. Jf. Vandløbsloven er Køge kommune forpligtet til at sørge for, at rørdimensionen under Blegdammen er stor nok til almindelig og monsterregn. 4. De to rør under Kongsberg Allé er tit helt fyldt med vand, hvilket giver opstuvning og slid på brinker, træer og haver mv. Ad. 3: Kommunen er ikke forpligtet til at sørge for at rørlagte vandløb er dimensionerede til at modtage monster regn. Køge Kommune er kun forpligtet til at sørge for at rørene overholder de i regulativet fastsatte dimensioner. Rørene ejes iøvrigt af lodsejerne selvom der er tale om offentlige (vedligeholdte) vandløb. Lodsejerne er heller ikke forpligtet til at sørge for at deres rør kan føre monsterregn. Derfor er det vigtigt at borgerne også selv gør en indsats for at sikre deres værdier mod oversvømmelser. Ad. 4: Rørene under Kongsberg Alle forventes at blive aflastede af det klimaprojekt, som Energiforsyningen A/S og Køge Kommune er i gang med på Ellebæk Syd. Projektet tilbageholder vand udenfor Køge By mod Åshøj og i Hastrupsøerne. Det sker med henblik på at undgå oversvømmelser i Køge By ved Marksvinget, men det vil også forsinke og forlænge vandets ankomst til Kongsberg Allé ved de store nedbørshændelser. Der henvises i øvrigt til Køge Kommunes Klimahandlingsplan, som beskriver hvordan kommunen vil sætte ind overfor klimaforandringerne. Kanderød Bæk

4 4 7 Kanderød Bæk Anders 1. Allerede i dag overholdes vandløbets dimensioner Dolmer, ikke, så en ekstensivering af vedligeholdelse medfører Bregentved dårlig vandføringsevne og afvanding fra oplandene. Gods, Koldinghus Allé 1 DK-4690 Haslev Ad. 1: Vandløbets dimensioner skal i dag pejles eller nivelleres hvert 3. år., og efterfølgende oprenses, hvor det viser sig, at der er behov for det. Dette er gjort senest i 2011 og Henvender lodsejere sig om at der er større aflejringer, som ikke er blevet taget i oprensningen, ser Køge Kommune, Anlæg gerne på sagen. Køge Kommune kan således stå inde for, at kommunen har udført den oprensnin og grødeskæring vi er forpligtet til. Alligevel kan vand på terræn i betydelige mængder forekomme. 7, fortsat Kanderød Bæk Anders Dolmer, 2. I forbindelse med store regnmængder er der Bregentved allerede nu oversvømmelser mellem station 1 og 500. Gods, Koldinghus Allé 1 DK-4690 Haslev Ad. 2: Kanderød Bæks vandføringsevne mellem station 1 og 500 er fastsat i regulativet og overholdes jf. svar på det 1. spørgsmål. Skal vandføringsevnen øges, skal det ske på baggrund af en ansøgning til vandløbsmyndigheden og det er som udgangspunkt ansøger, der betaler projektet. I dette tilfælde ville projektet dog næppe kunne tillades, da det ville mindske tilbageholdelsen af vand i oplandet til Algestrup By, hvorved vandet ville ankomme hurtigere til byområdet og derved øge risikoen for oversvømmelser her, hvor der er større værdier på spil, end der er på de dyrkede jorde. 7, fortsat Kanderød Bæk Anders Dolmer, Bregentved Gods, Koldinghus Allé 1 DK-4690 Haslev 3. Fra station og til Stevns kommune kan der være oversvømmelser i skoven eller manglende afvanding af grøfter, hvorfor træer mistrives og dør. 4. Der skal ikke tages hensyn til opgang i fisk i regulativet, kun til vandføringsevne. Ad. 3: Der er netop et vandplanprojekt på vej, som vil øge den faktiske vandføringsevne på strækningen Kanderød Bæk station til st , hvor Kanderød Bæk løber i Stevns Kommune. Dette sker ved at et sandfang forstørres ved Vordingborgvej og der anlægges et nyt sandfang hvor faldet går af vandløbet lige inden station Desuden er det planen at anbringe sten som strømkoncentratorer, så vandhastigheden øges og vandløbet bliver mere selvrensende i en strømrende, der kan holde drænene frie. Viser det sig at Vandplanprojektets intensioner om at nedsætte mængden af aflejrede materialer mellem station og station væsentligt ikke lykkes, vil det være rimeligt at gå tilbage til at kontrolopmåle hvert 3. år på strækningen i stedet for hvert 6. år, da strækningen har tendens til at være udsat for større aflejringer. Ad. 4: Se venligst svaret til Vallø Stift nedenfor.

5 5 8 Kanderød Bæk Vallø Stift, Slotsgade 3, 4600 Køge Vallø Stift kan ikke tilslutte sig forslaget om færre kontrolopmålinger af hensyn til opgang/nedgang af ørreder, da stiftet ikke mener, det har nogen effekt på ørredernes muligheder for vandring gennem vandløbet. De færre kontrolopmålinger er ikke af hensyn til opgang af ørreder. Tvært imod fortsættes den årlige gennemgang af strækningen for spærringer, af hensyn til at der af en eller anden årsag er ørreder nedenfor, men ikke ovenfor, den pågældende strækning. Strækningen løber fra Kanderødvej østover gennem Vallø Storskov. Køge Å 9 Køge Å st Henning Rasmussen, Spanagerv ej 5, Andreas Reimers Knudsen, Spanagerv ej 3, Helge Vigen Hansen, Spanagerv ej 1 1. Åen er så tilgroet i løbet af sommeren, at kontrolopmåling hvert 3. år er i underkanten, og hvert 10. år er alt for lang en periode. 2. Roskilde Amts arbejde med at forbedre åens kvalitet med nedlægning af sten til iltning og anlæggelse af gydebanker bliver nu ødelagt. Ad. 1: Tillægsregulativet vil ikke ændre på tilgroning med grøde, da der ikke ændres på antallet af grødeskæringer. Når der foreslås så lang en periode som hvert 10. år imellem kontrolopmålingerne af Køge Å, skyldes det at Køge Å er ganske væsentligt overuddybet på hele sin udstrækning. Derfor har de hidtige kontrolopmålinger i Køge Kommunes tid heller ikke givet anledning til oprensninger. Se evt. bilag med Køge Å s længdeprofil. Ad. 2: Der er jævnfør svaret på det foregående spørgsmål ingen grund til at tro at tillægsregulativet vil ændre på gydebankernes funktionsdygtighed. 9, fortsat Køge Å st Henning Rasmussen, Spanagerv ej 5, med flere 3. Roskilde Amt plantede mange af de træer, der står på sydsiden, og mange af dem er væltet og hverken det eller bekæmpelse af bjørneklo er foretaget på sydsiden. Ad. 3: Vedrørende bjørneklo henvises til svaret på bidrag nr. 2,2. Træer skal ikke fjernes bare fordi de er faldet ned i åen, da træet skaber gunstige variationer til gavn for dyrelivet i åer og vandløb. Det er udelukkende når de er til hinder for opfyldelse af vandløbsregulativets krav til vandføringsevne på strækningen, de skal fjernes. Der henvises iøvrigt til svaret på bidrag 2,3.

6 6 10 Køge Å Carlsen- Langes Legatstiftel se Gl. Kjøgegaard Godskonto r 1. På station og nedsættes kontrolhyppighed fra mindst hvert 3. til mindst hvert 10. år, der savnes begrundelse for dette. 2. På station står der i regulativet, at faldforholdene er så gode, at oprensning ikke er nødvendig. Forslaget skriver, at kontrolopmåling stoppes pga sandfang, begrundelse savnes for dette. 3. På station står der i regulativet, at sandfang i station overflødiggør oprensning, og derfor stoppes kontrolopmåling. Begrundelse savnes for dette. Ad. 1: Køge Å er fra start til udløb i Køge Bugt generelt overuddybet med 0,2 meter til 1,0 meter, og typisk 0,5 m, ift den regulativfastsatte bund. Dog er overuddybningen mindre efter station (lige opstrøms Gl. Kjøgegaard), hvor vandløbsbunden rammer kote 0, som er havets overflade. Se iøvrigt svaret på bidrag 9,1. Se evt. bilaget med længdeprofil af Køge Å. Ad. 2: I teksten for station er sandfanget ikke nævnt, kun de gode faldforhold, der gør at aflejringer bringes med til sandfanget umiddelbart efter strækningen. Ad. 3: Forklaringen er, at det store sandfang nedenfor Sydmotorvejen i st stopper vandringen af materialer ind på strækningen. Hele strækningen fra station til er allerede vedligeholdelsesfri i det nuværende regulativ. 10, fortsat Køge Å Carlsen- Langes Legatstiftel se Gl. Kjøgegaard Godskonto r 4. På station ændres kontrolopmåling til hvert 10. i stedet for som nu, hvert 3. år. Det er Carlsen Langes Legatstiftelse (CLL) dybt uenig i, da Køge Kommune ikke længere foretager grødeskæring på strækningen, der gror til i siv. Det har medført store oversvømmelser og skader i skoven og på engene. CLL opfordrer til genoptagelse af grødeskæring og at vandføringsevnen måles hvert 3. år. 5. I al væsentlighed foreslår kommunen, at kontrolopmåling nedsættes fra hvert 3. til hvert 10. år eller bortfalder helt, hvordan vil kommunen sikre vandføringsevnen på denne måde? Ad. 4: Som ovenfor beskrevet er strækningen overuddybet. Desuden ligger bunden af Køge Å under havets overflade på de sidste 3,5 kilometer. Det er årsagen til at forvaltningen finder at en kontrolopmåling hvert 10. år er mere passende. CLL vil modtage en særskilt redegørelse om grødeskæringen på strækningen fra Køge Kommune, Anlæg. Ad. 5. Den vandføringsevne, der er fastsat i regulativet for Køge Å af 1991 er generelt mere end til stede på grund af overuddybningen ift regulativets dimensioner.

7 7 10, fortsat Køge Å Carlsen- Langes Legatstiftel se Gl. Kjøgegaard Godskonto r 6. Kravet om, lodsejeren fremover skal have ansvar for bekæmpelse af bjørneklo på vandløbsskrænter og i selve vandløbet synes i strid med Vandløbslovens 31. Her fremgår det, at vandløbsmyndigheden er ansvarlig for og udfører vedligeholdelsen af offentlige vandløb. Denne vedligeholdelsespligt må også omfatte fjernelse af bjørneko i vandløb og på brinker i forbindelse med grødeskæring. Ad. 6: Der henvises til svaret på bidrag 2,2. Ad. 7: Der henvises til svaret på bidrag 2,3. 7. Fjernelse af træer mv. skal bredejeren jf. forslaget også forestå, hvilket betyder, at bredejeren kommer i konflikt med vandløbsloven, hvis kommunen afstår fra at foretage sig noget på vandløbsskråninger. 10, fortsat Køge Å Carlsen- Langes Legatstiftel se Gl. Kjøgegaard Godskonto r 8. Manglende begrundelser for det nye forslag synes at være i strid med de forvaltningsretslige regler. Ad. 8: Hovedbegrundelsen for at lave tillæg til regulativerne er ønsket om en harmonisering af hyppigheden af kontrolopmåling. Nærværende hvidbog går mere i detaljer omkring vedligeholdelsen af de enkelte vandløb, hvor der har vist sig at være behov for det. Hvidbogen vedlægges godkendelsen af tillægget til vandløbsregulativet. Derefter er der mulighed for evt. at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. 11 Køge Å E/F Torvebyen v/arne Andersen, Torvebyen 7, 1. tv., 4600 Køge 12 Køge Å st. > Sandra og Riinette Askgaard, Strandveje n 5, 4600 Køge 1. E/F Torvebyen har ingen vedligeholdelsespligt for Køge Å, da ingen lodsejere i foreningen er bredejere af Køge Å. 2. For de bredejere, der får vedligeholdelsespligt er det urimeligt, at de skal stå for at fjerne store træer, der vælter ud i åen, da træernes rødder har været meget påvirket af ydre forhold pga. mange års mangelfuld vedligeholdelse af skrænten. 1. Problematisk, at bredejere skal fjerne grene eller træer i åen, hvis man jf. bevarende lokalplan 1033 har fået afslag på at beskære træerne. 2. Det er heller ikke rimeligt, at man skal fjerne træer og grene, som måske ikke kommer fra ens egen bred, hvorfor fjernelse af de ting fra åen bør være myndighedens opgave. Ad. 1: Også når en bevarende lokalplan beskytter træer mod at blive fældet, er det lodsejer, som har ansvaret for træerne, hvis de f.eks. vælter. Se venligst også svaret på bidrag 1. Ad. 2: Der henvises iøvrigt til svaret på bidrag 2,3. Ad. 1: Se venligst svaret på bidrag 2,3 og 11,1. Ad. 2: Køge Kommune påtager sig ansvaret for at fjerne, hvad der skal fjernes, som flyder i de offentlige vandløb. Dog under hensyntagen til svaret på bidrag 6,2. Sølvbække n

8 8 13 Sølvbække n Jens Hauge De tidligere kommunale, nu private vandløb 154 og Pedersen/S 154a afvander store landbrugsarealer til Sølvbækken. usanne Nedsat kontrolhyppighed for Sølvbækken kan derfor Reiff resultere i uoprettelig skade for landbrugsarealerne, Petersen, der bliver afvandet gennem vandløb 154 og 154a. Gummers markvej 10, 4632 Bjæverskov I Sølvbækkens station udløber tidligere kommunevandløb nr Dette er på den del af Sølvbækken, hvor der er forslag om tillægsregulativ, og hvor der er foreslag om, at oprensningerne fremover vil ske hvert tredje år mellem station og og hvert sjette år mellem station 4687 og Kontrolopmålingsrapporterne mellem 2011 og 2014 viser, at en moderat oprensning har været nødvendig især i Der indstilles derfor til, at der kontrolopmåles hvert 3. år på hele den pågældende strækning mellem station og station På den måde vurderes det at en kontrolopmålingshyppighed på hver 3. år vil opretholde afvandingen som hidtid. 14 Sølvbække n Lisbeth Munk Jørgensen og Jens-Ole Jørgensen, Græsmarks vej 12; Charlotte og René Slebo, Græsmarks vej 20; Helle Vedstesen og Jon Buch, Græsmarks vej 16; alle med postnumm er 4632 Bjæverskov. 1. Når vedligholdesesansvaret bliver delt ud til mange lodsejere, bliver vedligeholdelsen forkert, for dårlig eller manglende, hvilket vil gå ud over vandløbets funktion. 2. Det er urimeligt, at lodsejere med skel til Sølvbækken også skal være ansvarlige for markdræn, rørlagte strækninger mv for andre, der benytter sivebrønde til Sølvbækken, men som ikke har skel ned til Sølvbækken. 3. Det ændrede vedligeholdelsesansvar kan medføre bureaukrati og stridigheder mellem lodsejere. 4. Besparelsen sat op imod genen for lodsejerne er minimal. 5. Sammenfatende anbefales det derfor at fortsætte den nuværende vedligeholdelse af vandløbene. Dette hørinssvar er sendt til høringen om tillægsregulativer, men det behandles i hvidbogen om nedklassificering af vandløb, da det indholdsmæssigt er, hvad det omhandler. Sølvbækken er foreslået nedklassificeret mellem station 0 og

9 9 15 Sølvbække n Tina og 1. Da Sølvbækken har et meget lille fald, ser vi det Klaus nødvendigt med korte intervaller mellem Petersen, opmålingerne, da blot mindre sandaflejringer giver Nyhusvej afvandingsproblemer. Vi ønsker derfor at kommunen 2, 4632 fastholder opmåling hvert år. Bjæverskov 2. Jf. Vandløbslovens 31 mener vi, at det er kommunens opgave at vedligholde offentlige vandløb og at det i forbindelse med grødeskæring må indbefatte bekæmpelse af bjørneklo, og at myndigheden jf. regulativets afsnit 8.6 kan slå bjørneklo hele sommerperioden. 3. Jf. Cirkulære om vandløbsloven er det myndigheden, der skal afholde udgifterne til beplantning og dens vedligeholdelse, så et påbud til bredejeren om af bevare skyggegivende vegetation også må betyde, at kommunen derefter er ansvarlig for det, der skal fjernes. Tillægsregulativet må følge denne lovgivning. 4. Vi mener, at lodsejere, der afvander til Sølvbækken også skal høres, ikke kun bredejere. Ad. 1: Strækningen der har fået foreslået tillægsregulativ ( Sølvbækkens st ) har et gennemsnitsligt fald på 2 promille og faldet kommer generelt ikke under 1 promille. Det er ikke dårligt fald i vandløbssammenhænge. Høringsbidragene tages midlertid til efterretning og der foreslås nu en konkrolopmåling hvert 3. år jf. svaret ovenfor på bidrag 13. Ad. 2: Bemærk at der i den passus, I citerer fra regulativet, står,"myndigheden...kan". Dette betyder ikke at myndigheden skal. Det er netop på grund af denne misforståelse, at Køge Kommune ønsker at klargøre ansvaret for bekæmpelsen af Kæmpebjørneklo i vandløbsregulativerne. Køge Kommune har lavet en indsatsplan på baggrund af Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009: Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo Jf. denne har lodsejer pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo på egen grund. Se venligst svaret på bidrag 2,2. Ad. 3: Se venligst svaret på bidrag 2,3. Ad. 4: Lodsejere og ejere af meget vandløbsnære matrikler er blevet hørt direkte. Andre interesserede har kunnet følge med i den offentlige høring, som har været annonceret i tre lokale blade, og lagt frem på Køge Kommunes hjemmeside. Vedskølle Å 16 Vedskølle Å Kirsten og Anders Larsen Gunderupv ej Herfølge I brev til Lbf. Gefion af d. 7/ fremgår at St Vedskølle Å fortsat skal opmåles hvert 3 år. I brev vi har modtaget d. 9/ fremgår at Vedskølle Å st og St kun skal opmåles hvert 6. år. Vi finder det meget forkert at ændre opmålingsfrekvensen på strækningen med lidt fald, og meget aflejring,og opfordrer til at man opretholder 3 års frekvensen på denne strækning Ad. 1: Det pågældende brev var en forhøring i skemaform af mere generel karakter. Det er den senere høring med konkrete forslag til tekster i tillægsregulativerne, der er den gældende. Imidlertid har Forvaltningen foretaget en konkret vurderet på baggrund af høringsbidragets forslag og de kontrolopmålinger, Køge Kommune har udført i 2014 og Resultatet er, at strækningen station til skal opmåles hvert 3. år. Dette følger høringssvarets konkrete forslag, men det er tilpasset den konkrete oprensning, vi har haft, og at start og stop sker ved skærende veje.

10 10 17 Vedskølle Å Bent Jørgensen, Tessebølle vej 51, 4681 Herfølge 1. Kontrolopmåling hvert 6. år er alt for sjældent, fordi marker og færdsel nogle år generes af oversvømmelser efter megen regn. 2. Træer eller grene i vandløbet skal fjernes af myndigheden jf. skitseprojekt for restaurering af Vedskølle Å af den 13. april Hvis vedligeholdelsen af træer langs åen alligevel overgår til bredejer, ansøges der hermed om af fælde de træer, som vandløbsmyndigheden plantede i Ad. 1: Vandløbet skal ikke nødvendigvis kunne tage de største regnhændelser, det er naturligt at vandløb under disse går over deres bredder og aflejrer nogle af de vandbårne materialer og næringsstoffer på markerne. Se iøvrigt svaret på bidrag 16. Ad. 2: Se venligst svaret på bidrag 2,3. Alle berørte vandløb 18 Vallø Stift v/ Søren Boas, Slotsgade 3, Vallø, 4600 Køge 1. Kommunen har i de nye tillægsregulativer skrevet "mindst" foran den nye hyppighed af kontrolopmålinger. Hvis dette betyder, at kontrolopmåling om nødvendigt kan foregå hyppigere end de færre kontrolopmålinger, som foreslås, kan Vallø Stift godt cceptere forslaget som forsøg. Hyppigheden af kontrolopmålinger kan godt forsøgsvis gøres sjældnere, hvis kommunen som indikeret i de nye tillægsregulativer ved at tilføje "mindst" foran hyppigheden vil være indstillet på at kontrolopmåle hyppigere, hvis der er behov for det. 2. Bekæmpelse af invasive arter som f Bjørneklo er problematisk, idet kommunens oprensning netop medfører oplægning af frø fra invasive arter groende opstrøms lodejerens ejendom. Vallø er indforstået med bekæmpelse på landsiden af strimlen med oplæg af oprenset grøde. Ad. 1: Formuleringen mindst er valgt fordi der kan være strækninger, der viser sig at kræve en indsats mellem kontrolopmålingerne. Samtidig kan der være strækninger med aflejringer, der ikke bliver fanget af kontrolopmålingerne. Kommunen indikerer derfor med teksten, som bidragyder også opfatter det, at der kan udføres en ekstraordinær indsats, hvis der viser sig at være behov for det. Ad. 2: Effekten af bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, er en indsats som bidragyder antyder, hvor parterne er afhængige af, at alle udfører den bekæmpelse, de er pligtige til. Oprensning indebærer, som bidragyder nævner, at der kan blive oplagt frø af Kæmpebjørneklo. Det er lodsejers pligt at håndtere den videre bekæmpelse af disse frø, selvom frøene er ført til med vandet fra andre matrikler. Se venligst også svaret på bidrag 2,2.

11 11 18, fortsat Vallø Stift v/ Søren Boas, Slotsgade 3, Vallø, 4600 Køge Fortsat 3. Vallø kan ikke acceptere, at lodsejeren skal forestå fjernelse af væltede træer og grene, der hænger ned i vandet, idet det er myndigheden (nu kommunen, tidligere amtet), der dikterer plantning langs vandløbet og giver tilladelse til at fjerne pleje denne beplantning. Den, der dikterer beplantning og grænser for rettidig fjernelse, må også afholde omkostningen for oprydningen. Ad. 3: Se venligst svaret på bidrag 2,3. Ad. 4: Forvaltningen er enig med bidragyder i dette indenfor en omkostningseffektiv ramme. 4. Vallø Stift opfordrer Køge Kommune til at indgå i dialog om den gode målsætning inden der stilles meget detaljerede krav i et regulativ. 19 Torben Hansen, Formand for Landbofore ningen Gefion 1. Opmålingsbehovet er strækningsrelateret og kan derfor godt variere på den samme strækning. 2. Bredejernes kendskab til de enkelte strækninger burde høres ved kontakt til de enkelte lodsejere. 3. I hovedparten af regulativerne på Sjælland angives kontrolhyppigheden som hvert 5. år, hvilket Gefion synes er passende. 4. På nogle strækninger aflejres der så meget materiale, at der kan være behov for oprensninger hvert eller hvert 3. år. Dette er et svar Landboforeningen Gefion har givet i en forhøring, og forvaltningen har så vidt muligt taget hensyn til svaret fra Gefion i udarbejdelsen af de tillægsregulativer, der er sendt i høring og behandles i nærværende hvidbog. Bredejerne er blevet inddividuelt hørt med et brev i deres e- postkasse. Køge Kommune har generelt indskrevet en kontrolhyppighed på hvert 6. år i tillægsregulativerne. Alle strækninger er gennemgået for forvaltningens erfaringer med hensyn til behovet for oprensning. På den baggrund er der på strækninger med behov, fastsat krav om hyppigere kontrol hvert år eller hvert 3. år.