2. høringssvar gefion. Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge Att: Anja Eberhardt Sorø, den 26. marts 2015

Transkript

1 1. høringssvar

2 2. høringssvar gefion Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge Att: Anja Eberhardt Sorø, den 26. marts 2015 Partshøring af tillægsregulativ for Borup Bæk Gefion er i skrivelse af 9. februar orienteret om Køge Kommunes forslag om udarbejdelse af tillægsregulativ for Borup Bæk. Som følge heraf fremsendes hermed partshøring til forslaget. Bemærkninger til ændret hyppighed for kontrolopmåling Gefion mener at opmålingsbehovet er strækningsrelateret og derfor godt kan variere på det samme vandløb. Opmålinger af vandløbene er lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Kommunen ønsker, at ændre kontrollen af vandløbets skikkelse fra hvert år til hvert tredje år. I forhold til Gefions ejendom vil det ikke umiddelbart medføre forringelser. Indsigelse vedr. præcisering af ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo i og omkring vandløbet Kommunen anfører, at lodsejere har ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo, flyvehavre og andre arter på vandløbsskrænten og i selve vandløbet. Det er Gefions opfattelse, at ændringen/præciseringen i tillægsregulativet om at lodsejere har ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo på vandløbsskrænter og i selve vandløbet på offentlige vandløb er i strid med vandløbsloven. Jævnfør vandløbslovens 31 er det vandløbsmyndigheden, der er ansvarlig for og udfører vedligeholdelsen af offentlige vandløb. Denne vedligeholdelse indbefatter fjernelse af bjørneklo i vandløb og på brinker i forbindelse med grødeskæring. Ud over den ordinære vedligeholdelse kan vandløbsmyndigheden ifølge afsnit 8.6 i regulativet foretage bekæmpelse af bjørneklo i hele sommerperioden ved slåning. Gefion mener det er en myndighedsopgave at bekæmpe bjørneklo i og langs offentlige vandløb. Indsigelse vedr. bredejers ansvar for at fjerne eller beskære træer eller grene som vokser ned i vandløbet Kommunen anfører, at såfremt træer vælter, eller grene vokser ned i vandløbet, og dette nedsætter vandføringsevnen til under hvad vandløbets dimensioner foreskriver, påhviler det bredejer at foranstalte fjernelse eller beskæring. Det fremgår klart af Cirkulære om vandløbsloven, at udgifterne til beplantning og dens vedligeholdelse påhviler vandløbsmyndigheden. Hvis en bredejer påbydes at bevare skyggegivende vegetation eller får afslag på fældning af skyggegivende vegetation, vil beplantningen og dens vedligeholdelse fremover påhvile vandløbsmyndigheden. Tillægsregulativets formulering om at bredejerne er ansvarlige for oprydningen

3 efter væltede træer og buske skal følge Cirkulære om vandløbsloven, da formuleringen i tillægsregulativet ellers ikke vil være fyldestgørende og være i strid med nuværende lovgivning. Med venlig hilsen Mads Birk Kristoffersen Adm. direktør politik@gefion.dk VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I I info@gefion.dk I gefion.dk

4 3. høringssvar Sendt: 6. april :34 Til: Anja Eberhardt Emne: Vedr:tillægsregulativ for Ejby Møllebæk. Til Køge Kommune, Miljø. Vedr: tillægsregulativ til Ejby Møllebæk dokumentnummer Jeg mener helt bestemt, at man skal holde fast i den nuværende tekst i vandløbsregulativet for Ejby Møllebæk kommunevandløb nr. 42 for Køge Kommune. Et interval fra 3 år til 6 år er derfor ikke acceptabel, da der sker for store aflejringer af sand og mudder og forringer bækkens vandføringsevne i en sådan grad, at det går ud over afvandingen i området. Dette gælder i særdeleshed fra station 4000 og til udløb i Køge Å, da der er meget lidt fald på dette stykke af Ejby Møllebæk. Mvh. Steen Hansen Tornbjergvej Viby Sj.

5 4. høringssvar Sendt: 11. februar :17 Til: Anja Eberhardt Cc: Tua Fredmark Emne: VS: Partshøring af tillægsregulativ for Ellebæk Syd [Ref.nr.=f1d1ecbdea314227b6686b745f48af42] Kære Anja Eberhardt Har du nogen forklaring på, hvorfor jeg får tilsyneladende 3 enslydende høringsbreve i e-boksen til Ejerforeningen Sandmarksbo stilet til Køge afløb og Køge vand?. Vi har administrationen af Sandmarksbo og har derfor e-boksen på vegne bestyrelsen. Med almindelig post har jeg modtaget parthøringsbrev til Sandmarksbo. Hurra for digitaliseringen af samfundet, som holdes os alle sammen beskæftiget med mærkelige mails og underlige reaktioner ved henvendelse til det offentlige. Jeg bruger i hvert fald 25% af min tid på at hitte rundt i systemerne og det samme gør mine medarbejdere. Ikke underligt, at produktiviteten i vores samfund er faldet de senere år. Med venlig hilsen Kirsten Kristensen, advokat Hvidt & Partnere Advokatfirma I/S, CVR i kontorfællesskabet Advokaterne Arup & Hvidt, Nørre Voldgade 88, DK-1358 København K Tlf.nr , mobil

6 5. høringssvar Anja Eberhardt. Medlemmerne af Torvebyens bestyrelse har på det netop afholdte bestyrelsesmøde vedtaget følgende indsigelse mod forslag til ændring af følgende tillægsregulativer: 1. Vedrørende tillægsregulativ for Ellebæk syd. Vi er klar over,at vi har vedligeholdelsespligten af skrænten ned mod Ellebækken for den del af arealet, der grænser op til arealet mod Torvebyen, men absolut ikke for selve Å løbet. Hvis det skulle vise sig, at kommunen med loven i hånd kan gennemføre en sådan ændring, må der nødvendigvis være en tilføjelse, der siger, at da kommunen - så vidt vi ved - ejer den ene bred af Ellebækken, er oprydning af den halvdel, der ligger over til kommunens bred også kommunens ansvar. 2. Vedrørende tillægsregulativ for Køge Å. Vi mener dette tillægsregulativ er E/F Torvebyens medlemmer helt uvedkommende, idet ingen beboere i Torvebyen har grund, der grænser op til Køge Å. Principielt er vi også af den mening, at Køge kommune ikke, i den forfatning vandløbsskrænten er i på nuværende tidspunkt, kan vælte fremtidige kæmpe udgifter over på en enkelt eller flere lodsejere, da en del meget store træer formentlig vil vælte ned i åen i de næste fremtidige storme, da roden af træerne pga. mange års mangelfuld vedligeholdelse af skrænten står meget udsat for påvirkning af ydre forhold. På Torvebyens bestyrelses vegne Arne Andersen Torvebyen Tv Køge Tlf

7 6. høringssvar Ingeniør Ib Kjær Knudsen Skovvænget Køge Tlf / Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Køge Kommune Torvet i 4600 Køge Køge, denl2. marts 2015 Vedr.: Tillægsregulativ for Ellebæk Syd Tak for henvendelsen, hvor jeg har fig. Bemærkninger, der er relevante for os med Ellebækken i baghaven: Fig. Forpligtigelser har Køge kommune i henhold til vandløbsloven: Altid at sørge for, at bækken har frit gennemløb, så der ikke opstår en katastrofeopstuvning i haverne langs Kongsbak Allé Altid sørge for at rense rist på rør mod Blegdammen Altid sørge for, at rørdimensionen under Blegdammen er stor nok til almindelig regn og til monsterregn. I øvrigt skal det bemærkes, at der er 2 stk. rør under Kongsbak Allé, men kun ét rør under Blegdammen. De 2 rør under Kongsbak Allé er tit helt fyldte med vand og giver tit opstuvning ud for og langs Kongsberg Allé. HviIke giver slid på bækkanter og ødelægger træe, haver m.v. På grund af ovenstående bør man foreløbig bibeholde nuværende tekst i vandløbsregulativ af hensyn til sikkerheden mod kastrofeopstuvning! og opmærksomheden bibeholdes omkring å-stykket mellem Kongsberg Allé og Blegdammen. Svar ønskes på forhånd tak! Med venlig hilsen Ib Kjær Knudsen

8 7. høringssvar Sendt: 18. marts :03 Til: Anja Eberhardt Emne: Partshøring vedr. forslag til tillægsregulativ for Kanderød Bæk. Vi skal hermed indsige mod det fremlagte forslag til ændring af regulativet for Kanderød Bæk, idet vi mener, at en ekstensivering af vedligeholdelse samt kontrollen heraf, ikke er forenelig med god vandføringsevne og ordentlig afvanding af vandopland til bækken. Konkret har vi allerede ved nuværende regulativ oplevet problemer med oversvømmelser mellem station 1 og 500, hvor vandet stemmer op i perioder med store regnfald, og/eller grundet mangelfuld oprensning jf. regulativet af vandløbet opstrøms herfor. Vi har ligeledes i perioder med stor nedbør oplevet problemer på særligt strækningen station til ophør i Stevns kommune, hvor skovarealer er blevet oversvømmet. Flere træer er døde eller mistrives i området, grundet opstemning af vand i de tilløbne afvandingsgrøfter, som Kanderød Bæk er recipient for på den nævnte strækning. Vi skal derfor opfordre til, at regulativet fastholdes på de nævnte strækninger som i dag, samt at der holdes mere opsyn med, at de eksisterede regulativ rent faktisk overholdes på hele strækningen. Det skal nævnes, at ved kontrolmåling i dag opfyldes regulativet ikke få så vidt dimensioner og vandløbsprofil. For den øvrige strækning indsiges ligeledes, idet denne er recipient for de ovennævnte strækninger, og ved ændret vedligeholdelse kan ændre afvandingen på disse strækninger. Det nuværende regulativ handler om vandføringsevne, som på ingen måder må underligges andre hensyn, såsom potentiel opgang af havørreder eller andre fisk, som ikke allerede er omfattet af lovgivningen på fiskeriområdet. Med venlig hilsen Anders Dolmer Godsforvalter Bregentved Koldinghus Allé 1 DK-4690 Haslev Denmark Telefon kontor Telefon direkte Mobil telefon ad@bregentved.dk

9 8. høringssvar

10

11 9. høringssvar Sendt: 6. april :56 Til: Anja Eberhardt Emne: Partshøring til tillægsregulativ for Køge Å. Hej Anja! Undertegnede har jorder ned til Køge Å på ca. station Vi må anse, at en kontrol af vandføringsevnen hvert tiende år er alt for lang en periode. Når man ser, hvor tilgroet åen er i løbet af sommeren er hvert tredje år allerede i overkanten. Det er ærgerligt, at Roskilde Amts arbejde med at forbedre åens kvalitet med nedlægning af sten til iltning og anlæggelse af gydebanker nu bliver ødelagt. Hvad angår bredejerforholdene anser vi bekæmpelse af bjørneklo (og flyvehavre) som værende en naturlig del af det at være bredejer. Vi har imidlertid oplevet, at bekæmpelse af bjørneklo ikke er sket på den modsatte (sydsiden) af åen. Hvem har tilsynsmyndigheden og i hvilket omfang sker der kontrol? På den omtalte sydbred har Kommunen en velbesøgt gang- og cykelsti og længere ude i marken har Københavns Vandforsyning sine vandpumper. Hvem er ejer af åbredden der? Med hensyn til væltede træer er dette også sket på sydbredden, uden at der er foretaget noget i den anledning. Det var i øvrigt Roskilde Amt, som plantede mange af de træer, som står på sydberedden. Vi håber, at Kommunen vil tage intervallet for kontrol af vandføringsevnen op til overvejelse og i øvrigt vil tage sine vedligeholdelsesforpligtelser alvorligt. Venlig hilsen Henning Rasmussen, Spanagervej 5 Andreas Reimers Knudsen, Spanagervej 3 Helge Vigen Hansen, Spanagervej 1

12 10. høringssvar

13

14

15 11. høringssvar Anja Eberhardt. Medlemmerne af Torvebyens bestyrelse har på det netop afholdte bestyrelsesmøde vedtaget følgende indsigelse mod forslag til ændring af følgende tillægsregulativer: 1. Vedrørende tillægsregulativ for Ellebæk syd. Vi er klar over,at vi har vedligeholdelsespligten af skrænten ned mod Ellebækken for den del af arealet, der grænser op til arealet mod Torvebyen, men absolut ikke for selve Å løbet. Hvis det skulle vise sig, at kommunen med loven i hånd kan gennemføre en sådan ændring, må der nødvendigvis være en tilføjelse, der siger, at da kommunen - så vidt vi ved - ejer den ene bred af Ellebækken, er oprydning af den halvdel, der ligger over til kommunens bred også kommunens ansvar. 2. Vedrørende tillægsregulativ for Køge Å. Vi mener dette tillægsregulativ er E/F Torvebyens medlemmer helt uvedkommende, idet ingen beboere i Torvebyen har grund, der grænser op til Køge Å. Principielt er vi også af den mening, at Køge kommune ikke, i den forfatning vandløbsskrænten er i på nuværende tidspunkt, kan vælte fremtidige kæmpe udgifter over på en enkelt eller flere lodsejere, da en del meget store træer formentlig vil vælte ned i åen i de næste fremtidige storme, da roden af træerne pga. mange års mangelfuld vedligeholdelse af skrænten står meget udsat for påvirkning af ydre forhold. På Torvebyens bestyrelses vegne Arne Andersen Torvebyen Tv Køge Tlf

16 12. høringssvar Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge tmf@koege.dk Partshøringssvar til tillægsregulativ for Køge Å Køge d. 15/2-15 Som bredejer til Køge Å ved station > kommer her mit høringssvar til tillægsregulativ for Køge Å. Mine bekymringer går primært på den præcisering i forhold til bredejerforhold, kapitel 8.16 bekæmpelse af invasive artrer, der ønskes tilføjet. Min viden om konsekvenserne af at lave målinger hvert tiende fremfor hver tredje år, slår desværre ikke til. At lodsejerne fremover skal have ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo, flyvehavre og andre arter, hvor der lovgives om bekæmpelse, har vi ingen indvendinger imod. Dernæst ønsker kommunen at overgive ansvaret for fjernelse af væltede træer eller grene, der vokser ned i vandløbet til bredejere - til trods for at disse forhold jvf. Vandløbslovens paragraf 31 påhviler vandløbsmyndigheden (i dette tilfælde Køge Kommune). Dette undre os meget. I skrivende stund bliver vi også partshørt i forhold til bevarende lokalplan for Digterkvarteret lokalplan I lokalplanen ønsker Køge kommune at man som bredejer dels er forpligtet til at bevare de store træer, der vokser ned til åen og erstatte dem, såfremt de vælter eller går ud. Ligeledes foreslås det at vi fremover skal søge om tilladelse til beskæring af ovennævnte træer. Reelt kan det komme til at betyde, at et afslag på en beskæring kan medføre at et træ vælter eller dets grene knækker af og lander i åen. Fjernelse af det afknækkede vil ifølge jeres forslag være for bredejers bekostning til trods for at denne er sagesløs i af det overhovedet kom så vidt at træet ikke blev beskåret i tide. Dertil kommer de diskussioner der kan opstå mellem bredejerne, når træ, grene eller kviste driver ned langs åen. Hvordan skal det kunne påvises at træet ud for ens bred ikke nødvendigvis har vokset på bredejerens grund? Hvordan fastslås det hvem af bredejerne der er forpligtet til at fjerne hvilke grene når strømretningen i åen hele tiden skifter, afstanden mellem bredejerne er ganske lille og ejerforholdene er dels private bredejere, erhverv og kommunens egne rekreative områder? Vi købte Strandvejen 5 umiddelbart efter stormen Bodils hærgen og oplevede selv hvordan grene samlede sig foran vores bred. Vi mener derfor, at ansvaret for fjernelse af væltede træer og grene fortsat bør påhvile vandløbsmyndigheden. Med venlig hilsen Sandra og Riinette Askgaard Strandvejen Køge

17 13. høringssvar Køge Kommune, Miljø Torvet Køge 31. marts 2015 Vedr.: Partshøring af tillægsregulativ for Sølvbækken Af høringsskrivelsen fremgår det, at Regulativet for Sølvbækken foreslås ændret ved et tillægsregulativ. Den foreslåede ændring vil i givet fald medføre, at den regulativ fastsatte kontrol af det offentlige vandløb, der påhviler Køge Kommune nedsættes fra en årlig kontrol til kun at skulle foretages med flere års mellemrum. Således foreslås der for strækningen Station kun én kontrol hvert 6. år, imod den nuværende bestemmelse, som indebærer kontrol mindst 1 gang hvert år inden 31. oktober. Det er netop på denne strækning, at Sølvbækken har tilløb af nr. 154 og 154a. Disse oprindelige kommunevandløb blev 1. april 2004 nedklassificeret fra kommunevandløb til privat vandløb. Samtidig besluttede Køge Kommune på daværende tidspunkt at vandløbet fremover skal vedligeholdes af bredejerne efter bestemmelserne i det regulativ, der var gældende for kommunevandløbet. Bredejerne har således siden 2004 vedligeholdt disse vandløb i overensstemmelse med regulativet. Dette er også sket af hensyn til, at vedligeholdelsen af dette vandløb er af afgørende betydning for afvanding af store landbrugsarealer. Når Køge Kommune nu foreslår at nedsætte kontrollen med det vandløb (Sølvbækken), som vandløb 154 og 154a har tilløb til, kan det have store konsekvenser for vandløb 154 og 154a. Disse vandløbs afvandingskapacitet kan lide uvurderlig skade ved det foreslåede tiltag. Den foreslåede forringelse af Køge Kommunes tilsyn og vedligehold af Sølvbækken vil kunne medføre en væsentlig forringelse af afvandingskapaciteten fra et stort opland med landbrugsdrift. Det er derfor en uacceptabel ændring af vandløbsregulativet, der er foreslået. Med venlig hilsen Jens Hauge Pedersen/Susanne Reiff Petersen Gummersmarkvej Bjæverskov

18 14. høringssvar

19 15. høringssvar Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge Att: Anja Eberhardt Høringssvar Sølvbækken - April 2015 Side 1 af 1 Nyhusene d. 6. april 2015 Partshøring af tillægsregulativ for Sølvbækken Vi er i skrivelse af 9. februar orienteret om Køge Kommunes forslag om udarbejdelse af tillægsregulativ for Sølvbækken. Som følge heraf fremsendes hermed partshøring til forslaget. Bemærkninger til ændret hyppighed for kontrolopmåling Opmålingerne er vores sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Da Sølvbækken har et meget lille fald, ser vi det nødvendigt med korte intervaller mellem opmålingerne, da blot mindre sandaflejringer giver afvandingsproblemer. Vi ønsker derfor at kommunen fastholder opmåling hvert år. Indsigelse vedr. præcisering af ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo i og omkring vandløbet Kommunen anfører, at lodsejere har ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo, flyvehavre og andre arter på vandløbsskrænten og i selve vandløbet. Det er vores opfattelse, at ændringen/præciseringen i tillægsregulativet om at lodsejere har ansvaret for bekæmpelse af bjørneklo på vandløbsskrænter og i selve vandløbet på offentlige vandløb er i strid med vandløbsloven. Jævnfør vandløbslovens 31 er det vandløbsmyndigheden, der er ansvarlig for og udfører vedligeholdelsen af offentlige vandløb. Denne vedligeholdelse indbefatter fjernelse af bjørneklo i vandløb og på brinker i forbindelse med grødeskæring. Ud over den ordinære vedligeholdelse kan vandløbsmyndigheden ifølge afsnit 8.6 i regulativet foretage bekæmpelse af bjørneklo i hele sommerperioden ved slåning. Vi mener det er en myndighedsopgave at bekæmpe bjørneklo i og langs offentlige vandløb. Indsigelse vedr. bredejers ansvar for at fjerne eller beskære træer eller grene som vokser ned i vandløbet Kommunen anfører, at såfremt træer vælter, eller grene vokser ned i vandløbet, og dette nedsætter vandføringsevnen til under hvad vandløbets dimensioner foreskriver, påhviler det bredejer at foranstalte fjernelse eller beskæring. Det fremgår klart af Cirkulære om vandløbsloven, at udgifterne til beplantning og dens vedligeholdelse påhviler vandløbsmyndigheden. Hvis en bredejer påbydes at bevare skyggegivende vegetation eller får afslag på fældning af skyggegivende vegetation, vil beplantningen og dens vedligeholdelse fremover påhvile vandløbsmyndigheden. Tillægsregulativets formulering om at bredejerne er ansvarlige for oprydningen efter væltede træer og buske skal følge Cirkulære om vandløbsloven, da formuleringen i tillægsregulativet ellers ikke vil være fyldestgørende og være i strid med nuværende lovgivning. Anden kommentar Vi er mange lodsejere der afvander til Sølvbækken, og som er afhængige af dens opmålinger, men det er kun bredejer der bliver hørt i forbindelse med dette tillægsregulativ. Det undrer os meget. Med venlig hilsen Tina og Klaus Petersen Nyhusvej 2, 4632 Bjæverskov

20 16. høringssvar Sendt: 6. april :38 Til: Anja Eberhardt Emne: Partshøring af tillægsregulativ for Vedskølle Å Vedr.tillægsregulativ for Vedskølle Å. Man ønsker at frekvensen for kontrolopmåling ændres fra 3 til 6 år. På strækningen fra St ( bro over Tessebøllevej ) til St (bro over Gunderupvej) er der lidt fald og der aflejres meget materiale. I brev til Lbf. Gefion af d. 7/ fremgår at St Vedskølle Å fortsat skal opmåles hvert 3 år. I brev vi har modtaget d. 9/ fremgår at Vedskølle Å st og St kun skal opmåles hvert 6 år. Vi finder det meget forkert at ændre opmålingsfrekvensen på strækningen med lidt fald, og meget aflejring,og opfordrer til at man opretholder 3 års frekvensen på denne strækning. Med venlig hilsen Kirsten og Anders Larsen Egtvedgaard Gunderupvej Herfølge

21 17. høringssvar Kære Anja Eberhardt. Et par bemærkninger til tillægsregulativ for Vedskølle å. Kontrol af vandløbets skikkelse kun hvert 6.år er alt for sjældent. Ved år med megen regn vil det give store oversvømmelser af marker, og som det ofte ses de år oversvømmelser af Holmebækvej med de gener det medfører for færdslen. I tillæg til regulativ tilføjes at såfremt træer vælter eller grene vokser ned i vandløbet til skade for vandføringsevnen er det bredejerens problem. I skitseprojekt for restaurering af Vedskølle å & 7 side 19 fremgår det at beplantningens vedligehold påhviler vandløbsmyndigheden ( se vedhæftede filer ) Hvis vedligeholdelse af beplantning som ifølge &7 påhviler vandløbsmyndigheden alligevel skulle overgå til mig, vil jeg gerne have tilladelse til at fælde den bevoksning, der blev etableret af vandløbsmyndigheden i ca 2005 inden træerne bliver for store og inden flere træer skrider i åen, eller grene er til gene for vandføringsevnen. Send venligst bekræftelse for modtagelse. Mvh Bent Jørgensen Tessebøllevej 51, 4681 Herfølge

22 18. høringssvar

23

24 19. høringssvar Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Torvet Køge Att: Anja Eberhardt Sorø, den 26. januar 2015 Kommentarer til planlagte besparelser på vandløbsområdet Gefion er i skrivelse af 7. januar orienteret om Køge Kommunes planlagte besparelser på vandløbsområdet, og er i den forbindelse inviteret til at fremsende foreningens umiddelbare kommentarer til forslaget. Kommunen ønsker at reducere hyppigheden af kontrolopmålingerne af vandløbene fra hvert 3 år til hvert 6 år. Derudover arbejder kommunen med at nedklassificere en række offentligt vedligeholdte vandløb til fremover privat vedligeholdte vandløb. Umiddelbare kommentarer til ændret hyppighed for kontrolopmåling Gefion mener at opmålingsbehovet er strækningsrelateret og derfor godt kan variere på det samme vandløb. Opmålinger af vandløbene er lodsejernes sikkerhed for, at regulativet er overholdt. Derfor skal der foretages så hyppige kontrolmålinger af vandløbene, at det forhindrer en tilstandsændring, som afviger fra den tilstand der er fastsat i regulativet. Landboforeningen Gefion mener: Opmålingsbehovet er strækningsrelateret og derfor godt kan variere på det samme vandløb. For at vurdere hyppigheden for opmålingsbehovet skal bredejernes kendskab til vandløbene høres ved at kontakte de individuelt berørte lodsejere. I hovedparten af regulativerne på Sjælland angives kontrolhyppigheden som hvert 5 år, hvilket Gefion synes er passende. På nogle vandløbsstrækninger aflejres der mere materiale end på andre strækninger, og derfor kan der være behov for oprensninger f.eks. hvert år eller hvert 3 år. Med venlig hilsen Torben Hansen Formand for Landboforeningen Gefion politik@gefion.dk

25