På den baggrund ønsker vi at fremføre nedenstående bemærkninger til Regionens kommentarer af til vores indgivne klage:

Transkript

1 Sundby d Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV nmkn@nmkn.dk An.: Sagsnummer: NMK fremsendte vi til Natur- og Miljøklagenævnet nedenstående: ### Hermed klage over Region Nordjyllands netop vedtagne Råstofplan 2012 iht. Råstoflovens 13,stk.2 samt Vi har i høringsfasen til ovenstående Råstofplan og jf. vedhæftede indsigelse mod Råstofplan 2012 gjort indsigelse for så vidt angår det forhold, at vores ejendom Matr. nr. 3a Sundby By, Sundby, ses placeret i Moler- Råstofgraveområde Mosebjerg. ### I Mail dat meddeler Region Nordjylland på foranledning af Natur- og Miljøklagenævnet os, at man i Regionens Råstofkontor har begået procedurefejl iht. gældende regelsæt, i og med vi som klagere ikke er blevet informeret om adgangen til indenfor en 3 ugers tidsfrist overfor Natur- og Miljøklagenævnet at fremkomme med vore bemærkninger til Regionens kommentarer til vores indgivne klage. På den baggrund ønsker vi at fremføre nedenstående bemærkninger til Regionens kommentarer af til vores indgivne klage: I: Overholdelse af tidsfrist for høringssvar: Region Nordjylland fremfører, at vores indsigelse ikke er indgivet rettidigt med den begrundelse, at den forlængede høringsfase fra kun vedrørte dele af Råstofplan Regionen skriver i meddelelse til Kommuner mv. d : (citat): Forslaget til Råstofplan 2012 er i offentlig høring i perioden den 29. juni til den 24. august 2012 (citat slut). Der er i dette brev ikke nogen specifikation af delområder for den således udvidede høringsfase. Det er således vores klare opfattelse, at vores indsigelse er indgivet rettidigt og indenfor den anførte tidsfrist. II: Partshøring: Som det fremgår af vores klage m. tilhørende bilag, er det vores opfattelse, at der sker et principielt skifte i pligten til partshøring -hhv. retten for lodsejer til at blive partshørt - ved overgangen fra Amtslig til Regional Råstofmyndighed:

2 Citat fra vores korrespondence med Naturstyrelsen (bilagt vores klage): Efter vor opfattelse og tolkning indebærer det, at der opstår et problem i forbindelse med skiftet fra Amterne til Regioner som ansvarlige for administration af Råstofloven: Vi tolker forholdet således, at hvad der i Viborg Amt s råstofplan betegnes som Råstof-graveområde, indholdsmæssig svarer til det, der nu betegnes som Råstof-interesse område henset til Regional råstofplanlægning. Da Amterne skulle administrere tildeling af tilladelser til råstofindvinding, ville pligten til partshøring blive aktualiseret i denne fase. Derimod er der i Regionernes udpegning af Råstof-interesse områder ikke denne pligt til partshøring. Den aktualiseres først, når Regionen fastlægger et område som Råstof-grave område. Havde Amterne bestået, ville vi som lodsejere med molerforekomst i et af Viborg Amt udpeget råstofgraveområde haft krav på at blive partshørt for det tilfælde, at der i forløbet af samme Viborg Amt udstedes indvindingstilladelse i naboparceller til vores ejendom i det pågældende råstofgraveområde. I og med Regionerne overtager administrationen af Råstofloven og i den forbindelse i Regionens Råstofplan 2008 i uændret form viderefører det af Viborg Amt fastlagte råstofgraveområde, hvori vores matrikel er beliggende, overdrages kompetencen til at udstede tilladelse til råstofindvinding indenfor rammerne af den Regionale Råstofplan til Morsø Kommune. En sådan tilladelse til Råstofindvinding udstedt af Morsø Kommune indebærer imidlertid IKKE pligt til partshøring af særligt berørte lodsejere som ex. os i det konkrete tilfælde. Hermed mister vi retten til partshøring og fortaber dermed som udgangspunkt muligheden for at gøre indsigelse mod, at vores matrikel placeres i Råstofgraveområde hhv udstedes tilladelse til råstofindvinding i naboparceller, som umiddelbart grænser op til vores ejendom. Vores påstand er derfor, at Region Nordjylland med vedtagelse af Råstofplan 2012 har forsømt sin pligt til at partshøre os med den konsekvens, at vores ejendom nu ligger centralt placeret i et råstofgraveområde med deraf afledt øget risiko for, at vi i påkommende tilfælde vil kunne blive mødt med krav om ekspropriation af vores ejendom aht. den overordnede planlægning af indvindingen af råstoffet moler. Citat slut I Råstofplan 2008 overtog og videreførte Region Nordjylland den indtil da for området gældende Råstofplan 2005 i Viborg Amt i uændret form. Det er først m. vedtagelsen af Råstofplan 2012 at Region Nordjylland selvstændigt fastlægger indhold og form af Råstofplanen. Og med baggrund i ovenstående argumentation er det vores opfattelse, at Regionen herved overtager pligten til partshøring og dermed forpligtelsen til at forholde sig til vores anmodning om at få vores matrikel fjernet fra udlagt Råstofgraveområde. Substansen i denne vores klage finder vi, er af helt principiel karakter, hvilket udmønter sig i Naturstyrelsen s slutreplik: Naturstyrelsen henholder sig til styrelsens tidligere besvarelser og finder ikke, at det er styrelsens opgave at vurdere administrationen af en lovgivning, som vi selv er normgivende myndighed på.

3 Med venlig hilsen Jette Haugaard Fuldmægtig Vandplanlægning og havmiljø Dir tlf.: (+45) Det er derfor vores ønske, at Natur- og Miljøklagenævnet medinddrager dette aspekt i vurderingen af vores klage. Hele sagsforløbet har op gennem firserne og frem til dags dato været langstrakt og særdeles komplext. Bl.a. derved, at der undervejs har været en række af mellemfaser og delbeslutninger, som aldrig er kommet hverken offentligheden i almindelighed eller berørte lodsejere i særdeleshed til kende. Dette har haft den konsekvens, at bl.a. vi som ejere af Matrikel Nr 3a, Sundby BY, Sundby, ikke haft nogen reel mulighed eller forudsætninger for at tilkendegive vores indvending og modstand mod det slutresultat, at vores matrikel fra i Viborg Amt at have haft de facto status som råstofinteresseområde med seneste Regionale Råstofplan nu ses at være centralt placeret i Råstof-graveområde i Mosebjerg komplexet. (Som dokumentation og supplerende information om alle detaljer i dette komplicerede og mangeårige sagsforløb vedlægges særskilt redegørelse, idet vi har vurderet, at medtagelse af alle disse detailoplysninger ville have vanskeliggjort overblikket i herværende kommentar) Venligst Inger & Jørgen Saaby jorgen@saaby.com

4 Til Natur-og Miljøklagenævnet, Rentemestervej København NV nmkn@nmkn.dk Svar incl. supperende oplysninger på skrivelse fra Regional Udvikling, Region Nordjylland vedr.: Høring af klagere over råstofplan I Region Nordjyllands skrivelse af , som vi modtager i kopi af anføres bl.a.: Regionen vurderer ikke, der har været pligt til at foretage partshøring af klagerne vedrørende det pågældende graveområde. Uddrag slut. Som det vil fremgå af nedenstående uddybende forklaring, så er vi part I sagen om Mosebjerg-Stærhøj graveområde såvel i Viborg Amt i 2005 som i Region Nordjylland 2008 og i Desuden er vi part i sagen om udvidelse af graveområde ved Stærhøj I I samme skrivelse fra Region Nordjylland anføres: Der blev gennemført en supplerende høring fra d. 29 juni til 24. august Høringen drejede sig om en række nærmere specificerede graveområder, hvor der var lagt op til at foretage ændringer, og området ved Mosebjerg var således ikke en del af denne høring. Uddrag slut. Det vil fremgå af vores forklaringer, er vi som lodsejere I Mosebjerg er part i sagen vedr. uvidelsen af Råstofgraveområde Stærhøj I sydlig retning. Iøvrigt var der på Region Nordjyllands hjemmeside kun oplysninger om, at råstofplan 2012 blev sendt til yderligere høring, og ikke at det udelukkende drejede sig om de nævnte graveområder. I skrivelsen kan endvidere læses: Ud fra de foreliggende oplysninger finder Region Nordjylland ikke grundlag for at foretage en nærmere undersøgelse af Viborg Amts sagsbehandling I midten af 1980 erne, idet vi ikke mener, at det bør have betydning for vedtagelsen af Råstofplan Uddrag slut Som der er redegjort for i nedenstående, har de retningslinier, som blev udstukket af en arbejdsgruppe nedsat i Viborg Amt i 1983,haft afgørende betydning for råstofplan 2012 SUPPLERENDE OPLYSNINGER:

5 PÅSTANDE: Til grund for vores klage til Natur-og Miljøklagenævnet ligger følgende påstande: 1) Vores matrikel nr.3a Sundby by, Sundby er blevet udlagt som råstofgraveområde uden orientering, uden dialog og uden partshøring af det tidligere Viborg Amt. 1985/ Ansvarlig: Det tidligere Viborg Amt. 2) Vores matrikel er udlagt til råstofgraveområde I Viborg Amts Regionplan 2005 uden forudgående kontakt eller orientering fra Viborg Amt. 3) a) Vores matrikel er uden orientering, dialog eller partshøring overført til Region Nordjyllands Råstofplan 2008,som del af råstofgraveområde: Mosebjerg- Stærhøj, medførende vidtgående konsekvenser med ændret status og med forøget risiko for ekspropriation af vores ejendom. b) Hele råstofområde Mosebjerg- Stærhøj overføres som råstofgraveområde i Region Nordjyllands I råstofplan 2008,hvorved områdets status ændres (jf. vores specifikke argumentation i klageskriftet), og der er foretaget en sagsbehandling hvor man forsømmer at indhente specifikke vurderinger fra Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Stift samt andre parter med interesse heri, herunder os, som part i sagen, og en samfundsdebat om molergravning i værdifulde, særegne og bevaringsværdige naturområder undlades. Ansvarlig: Region Nordjylland, subsidiært: Miljøministeriet. 4) a)vores matrikel figurerer fortsat som råstofgraveområde i råstofplan 2012 uden at Region Nordjylland har partshørt os, og uden at efterkomme vores ønske om at fjerne det fra råstofgraveområdet: Mosebjerg Stærhøj. b) Hele råstofgraveområde Mosebjerg-Stærhøj udlægges fortsat som råstofgraveområde I 2012, uden relevante organisationer på noget tidspunkt specifikt er blevet hørt. Vores påstand er, at organisationernes opmærksomhed ikke på relevant vis er blevet henledt på, at disse områder har ændret status (jf. tidligere) i 2008 hverken ved sagsbehandlingen af Råstofplanen i 2008 eller i ) Der foretages udvidelse af Råstofgraveområdet ved Stærhøj på baggrund af Molerfirmaet Damolins ansøgning, uden at vi som part I sagen blev kontaktet af Region Nordjylland. Ansvarlig: Region Nordjylland. 6) Regionsrådet har 2012 vedtaget en Råstofplan, som på afgørende punkter ikke respekterer

6 de retningslinier vedr. beskyttelse af landskabet ( gravning bag bakkekammen), som er anført I rapporten : Molerindvinding på Mors af Ansvarlige: Regionsrådet. BAGGRUNDSVIDEN FOR PÅSTANDE: På trods af den manglende information fra Viborg Amt og Region Nordjylland blev vi på baggrund af oplysninger fremkommet I offentligheden og vore egne efterfølgende overordentligt tidskrævende søgninger og detail-studier af baggrundsmateriale og foreliggende oplysninger opmærksomme på den komplekse problematik, denne sag indeholder, og har derfor kun nået i den allerseneste høringsfase at sende en del af vore synspunkter til Region Nordjylland, som kommentarer til Råstofplan Som led i undersøgelsen af, hvilke rettigheder vi som lodsejere har i forbindelse med molerindvinding på Nordmors, havde vi i efteråret 2012 en korrespondence med Naturstyrelsen. Som svar på mail til Naturstyrelsen vedr. disse principielle spørgsmål modtog vi d følgende mail fra Miljøministeriet (uddrag) : "Til jeres spørgsmål om beslutningsprocessen omkring molergravning i "Mosebjerg" og "Stærhøj" kan Naturstyrelsen oplyse, at Viborg Amtskommune i 1983 nedsatte en arbejdsgruppe, som fik til opgave at forestå en planlægning af molerindvinding på Nordmors. I 1985 blev planerne offentliggjort, og der blev afholdt offentlige møder, hvor amtet orienterede borgerne om indholdet af planerne. Stærhøjområdet og Mosebjergområdet er i planen fra 1985 omtalt som graveområder. " Uddrag slut. Vi går ud fra, at Miljøministeriet med denne formulering vil påstå, at vi på denne baggrund burde være tilstrækkeligt orienterede om, at vores ejendom dermed var udlagt til "Råstofgraveområde" med de konsekvenser dette har. ( både i 1985,i 2005,i 2008 og i 2012)??? Lad os derfor antage, at vi på daværende tidspunkt I 80-erne fik kendskab til det materiale, der blev offentliggjort. Materialet bestod primært af en rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvori retningslinier for fremtidig molerindvinding blev beskrevet, og rapporten var navngivet : " Molerindvinding på Mors." af 1985.Der står I rapporten (side 6), at opgaven først og fremmest har været et skabe et beslutningsgrundlag for, hvor og hvordan molerindvinding skal ske. På side 9 i rapporten kan følgende læses: 1 Forudsætninger og hovedkonklusioner. Arbejdsgruppen har primært koncentreret sig om de arealer, hvor Viborg Amtskommune har godkendt erhvervets anmeldte rettigheder efter 5 i råstofloven af 1972, dvs. arealer hvor virksomhederne har ret til at indvinde moler indtil år 2003.

7 Uddrag slut. Som ejere af matrikel nr. 3a Sundby By, Sundby, måtte vi på den baggrund antage, formode, når man læste side 9, at denne rapport ikke omhandlede vores matrikel, eftersom der ikke på denne på noget tidspunkt var afstået nogen rettigheder til molerindvinding. På denne baggrund har vi derfor været været i god tro i vores antagelse af, at vores ejendom ikke var omfattet af de arealer, der således indgik i denne planlægning. Det har vi fæstet lid til. På Rapportens side 12 kunne endvidere følgende læses: Sundby området. b) Mosebjerg Idet Mosebjerg betragtes som det mest sårbare af graveområderne, har arbejdsgruppen påpeget muligheden for at henvise til et erstatningsareal-nemlig området nord for Erslev. Erslev. Molerets mængde og kvalitet samt gravetekniske problemer er endnu uafklaret... Endelig er de lodsejermæssige aspekter ikke blevet berørt, bl.a. om lodsejerne overhovedet ønsker gravet på deres ejendom. Mosebjerg eller Erslev Med hensyn til hvilket af disse områder der bør udnyttes har arbejdsgruppen lagt følgende til grund:..at Skamol senest år 2000 får vished for, om firmaet kan grave ved Mosebjerg eller ved Erslev. Årsagen til dette skal forklares med, at samtidigt med at graveområdet ved "Stærhøj" åbnes ca 2005, skal molerfirmaet have et reserveareal, hvorfra det- om nødvendigt- kan supplere med kvalitetsler...at forinden Mosebjerg området frigives til gravning, skal det besluttes, at Erslev ikke kan bruges som erstatningsareal. Uddrag slut. Som ejere af den del af Mosebjerg, der indeholder den bedste kvalitet af moler ville vi på daværende tidspunkt udfra ovenstående kunne konkludere:

8 a) at Mosebjerg ikke uden videre ville blive udlagt til graveområde,og at der forelå en uafklaret problemstilling, således at Mosebjerg ikke ville blive udlagt til råstofområde, hvis erstatningsler kunne skaffes I Erslev og dette forventedes senest med sikkerhed afklaret år 2000, b) at præcedens ville være, at de offentlige myndigheder sædvanligvis ville gå i dialog med lodsejerne om hvorvidt de overhovedet var interessede i, at der blev gravet på deres ejendom. c) at når der evt. blev givet tilladelse til gravning I Stærhøj, da havde man I arbejdsgruppen lovet molerindusrien adgang til kvalitetsler enten I Mosebjerg eller Erslev. Af dette fremgår, at graveområderne "Mosebjerg"og "Stærhøj" var og er indbyrdes nært forbundne, dvs, at gives tilladelse til gravning i Stærhøj, da har man samtidigt givet molerindustrien lovning på et reserveareal med kvalitetsler I Mosebjerg, såfremt der ikke findes erstatningsler I Erslev. Derfor var og er vi fortsat: "part i sagen" ( herom dog ganske uvidende indtil 2012) : -vedr. udlægning af (Mosebjerg)-Stærhøj som muligt graveområde i 1985, -vedr. udlægning af Mosebjerg-Stærhøj som graveområde i 2005, -vedr. graveområde med ændret status i 2008 og -vedr. graveområdeudvidelse mod syd ved Stærhøj i 2012, hvor der foretages en yderligere -udvidelse af graveområdet ved Stærhøj i sydlig retning. I vores fortsatte dialog med Naturstyrelsen sendes sendes følgende i mail fra Miljøministeriet:(uddrag) I 1986 blev der udarbejdet en rapport om Erslev og gennemført kortlægning af Erslev Molerfelts nordflanke. I 1988 kom de foreløbige resultater af en hyrogeologisk undersøgelse af Erslev Molerfelt, og herefter blev Erslev-området i 1991 opgivet, idet grundvandsinteressen i dette område klart blev prioriteret højere end moler-indvinding. Uddrag slut. Uagtet dette forholds helt afgørende betydning for Mosebjergs og dermed vores matrikels fremtidige status, har vi med sikkerhed aldrig modtaget eller haft mulighed for at se denne rapport. Endsige blevet orienteret om resultatet via det tidligere Viborg Amt. Dialogen med Naturstyrelsen fortsætter, og på spørgsmål til styrelsen om hvorvidt Region Nordjylland I 2008 har forsømt sin partshøringspligt over for os får vi følgende svarmail:

9 Naturstyrelsen henholder sig til tidligere besvarelse, og finder ikke, at det er styrelsens opgave at vurdere administrationen af en lovgivning, som vi selv er normgivende på. Svar slut. Og således slutter dialogen med landets højeste administrative myndighed på området. Vores påstand er derfor fortsat at:. På baggrund af den manglende parthøring i 80 erne, i 2005, i 2008 og senest i 2012 er det først i 2012 i forbindelse med engagement i "Stærhøj" sagen,at vi ad omveje og indirekte får færten af og senere kendskab til, at vores matrikel med disse vidtgående konsekvenser er udlagt til råstofgraveområde og ikke kun interesseområde. Vores påstand er,,at vi ikke ud fra det skitserede forløb med rimelighed kunne forventes at være orienterede om de faktiske forhold, og at grunden til at vi først I 2012 retrospektivt bliver klar over disse, er at vi ikke er blevet partshørt, tilbudt dialog eller er blevet relevant oplyst af myndighederne, således at en udøvelse af vores demokratiske ret kunne have fundet sted i årene fra midt 80-erne til nu. Det står også klart for os, at dette spring I status (med tab af ret til partshøring) er sket I al ubemærkethed, således at samfundsdebatten om udlægning af yderligere molergraveområder har været aldeles fraværende i 2008 og faktisk også i 2012, da man jo her kun udlagde udvidelsen af graveområde Stærhøj mod syd til diskussion, eftersom hovedparten af området forud var udlagt til graveområde. Offentlighedsfasen omkring denne sydlige udvidelse af graveområdet fandt sted på et sent tidspunkt I forløbet, og det var først I forbindelse med den kommunale udarbejdelse af VVM rapport, at det gik op for befolkningen, hvad der var ved at ske. På det tidspunkt bliver man ved et offentligt møde præsenteret for mulige transportveje for moleret, den ene mere uantagelig end den anden Hverken lodsejere, naboer, Danmarks Naturfredningsforeneing eller Stifstøvrigheden I Ålborg har været specifikt spurgt om indvendinger mod/holdninger til udlægning af det store Mosebjerg Stærhøj graveområde, således som det normalt ville være procedure I forbindelse med nyudlægning af graveområder. Dette skulle naturligvis have fundet sted i og da dette ikke blev gjort da senest I Regionen har kun opfyldt sin forpligtigelse i så henseende delvist i forhold til udvidelsen af graveområdet ved Stærhøj, bl.a. er vi ikke blevet hørt på baggrund af et initiativ fra Regionen. Mulige negative konsekvenser for området er dramatiske, bl.a. er Sundby kirke beliggende ud mod Mosebjerg, og har en exceptionelt flot udsigt mod Mosebjerg og Thisted bredning. Der findes næppe fortilfælde, hvor de kirkelige myndigheder er blevet forbigået med så potentielt vidtgående og negative følgevirkninger for udsigten fra en middelalderkirke, som I

10 denne sag. Desuden baner molerudvindingstilladelserne i 80 erne vejen for ødelæggelse af uerstattelige molerlandskaber, desværre faciliteret af manglende åbenhed, offentlighed og samfundsdebat, som kunne have henledt politikernes opmærksomhed på værdierne i disse helt særegne landskabstyper, og molerindustriens dalende betydning for lokalsamfundet - og dermed have influeret på vedtagelse af råstofplan 2012, som bygger på den vægtning, man havde af interesser I 80-erne. Inger og Jørgen Saaby Ps: Yderligere information vedr. sagen kan eftersendes, hvis det har interesse, bl.a. læserbreve I Morsø Folkeblad angående punkt 6)

11 I Morsø Kommune blev der i 2008 og 2009 brugt rigtig mange penge og ressourcer på at udarbejde et seriøst grundlag for fremtidig kommuneplanlægning i det åbne land. Der blev gennemført Landskabsuddannelse af kommunale medarbejdere og et stort internationalt rådgivende ingeniørfirma :NIRAS konsulenterne deltog i udarbejdelsen af meget velskrevne og veldokumenterede rapporter. En af dem hed: Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SALGERHØJ- HANKLIT Det indbefattede område går fra Hanklit mod øst til Vilsund mod vest, og indeholder også de tre landsbyer Flade, Bjergby og Sundby. Der fremgår heraf: Uddrag: Formål: Et planudviklingsprojekt, del af Plan 09, som sigter mod at udvikle kommuneplanlægningen. Beskrivelse: Dramatisk storbakket landskab---- skaber et varieret og oplevelsesrigt landskab med lange kig over landskabet fra de højstliggende områder. I dette område bør bl.a. fokuseres på: AT UNDGÅ TILTAG, SOM VIL SLØRE MULIGHEDEN FOR AT OPLEVE DET DRAMATISKE TERRÆN-EKSEMPELVIS TERRÆNREGULERING OG RÅSTOFGRAVNING. Landskabskarakteren: Landskaberne i Salgerhøj-Hanklit-området er især betinget af områdets højtbeliggende og markante til dramatisk bakkede terræn Det storbakkede terræn,-----der fra de højtliggende områder er lange åbne kig og visuelle sammenhænge på tværs af området og over naboområder. Landskabet er overvejende uforstyrret af tekniske anlæg, og rummer i hele karakterområdet visuelt store landskabelige oplevelser, som både knytter sig til kystforlandet og baglandet. Området rummer talrige lange kig og vide udsigter på langs af kystlinien. Fra Sundby kan man skimte Karby langt mod syd, fra Nørre Kær samt Skibsted strand kan man følge kystliniens bugtede forløb til Skarrehage. Fra kystlandet er der vid udsigt over Limfjorden til modstående kyster, der ligger i varierende afstand og rummer forskellige oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterens nøglefunktioner og planlagte ændringer:

12 Nøglefunktioner: Fortsat drift (planteavl, græsning) og vedligeholdelse af hegn og diger er vigtig for opretholdelse af karakteren. Planlagte ændringer: Der er søgt tilladelse til indvinding af moler i området ved Stærhøj, hvilket vil medføre væsentlige terrænændringer lokalt. Derudover indebærer RÅSTOFINDVINDINGEN en forøgelse af tung trafik i området, samt etablering af tekniske anlæg. Særlig karakteristisk Hovedkarakterområdet Området spænder fra Hanklit over Bjergby til Sundby, og landskabskarakteren, betinget af det kuperede landskab med bløde bakker, intensivt dyrkede marker opdelt af net af levende hegn, fremstår tydeligt i området. Tilstand: Hovedkarakterområdet Landskabskarakteren i hovedkarakterområdet fremstår overordnet set relativt intakt i forhold til dets oprindelse. Sårbarhed: Generelt Hele området er særlig sårbart overfor tiltag eller ændringer, der vil forstyrre de visuelle sammenhænge på tværs, som terrænet og den høje beliggenhed muliggør. Området er endvidere sårbart overfor tiltag,som vil sløre områdets markante terræn og muligheden for at opleve det. Disse tiltag kan være især RÅSTOFGRAVNING. Område med råstofforekomster Karakterområdet er pga molerforekomster særlig sårbart overfor råstofindvinding og tilhørende tekniske anlæg, som vil være visuelt forstyrrende og støjende elementer i oplevelsen af landskabet, dels vil ændre det markante og karakteristiske terræn for bestandig. Så vidt det er muligt BØR RÅSTOFGRAVNING UNDGÅS. Anbefalinger til planlægningen: Landskab Ud fra et landskabeligt synspunkt bør hele området beskyttes mod ændringer, som vil svække eller udviske de eksisterende kvaliteter. SIDST BØR DER IKKE UDSTEDES NYE RÅSTOFGRAVERETTIGHEDER I OMRÅDET. Uddrag slut.

13

14

15