Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013
|
|
- Amanda Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børns rettigheder hvordan lever vi med dilemmaerne? Tyrifjord Per Schultz Jørgensen 21. august 2013
2 Børn har rettigheder Flere end nogensinde tidligere i historien Derfor dilemmaer, for vi voksne har jo også ansvar for børn Hvad handler rettigheder om? Kan børn udnytte deres rettigheder? Hvilke krav stiller det til vi voksne? til vores børnesyn? og til det pædagogiske miljø?
3 Børns rettigheder Politiske skoleråd, børneråd, råd i fritidsinstitutionen Sociale beskyttelse Retlige ytringsfrihed, medbestemmelse Pædagogiske inddragelse og relationsorientering Etiske hvor er grænsen for børns ansvar, børn skal ikke fritstilles
4 Hvad ligger der bag? En betydelig humanisering også af børn Demokratisering, hvor børn opfattes som medborgere Familiemæssigt, hvor børn er inddraget og hvor opdragelsen har skiftet karakter Børn opfattes som små selvstændige personer FNs konvention om Barnets rettigheder: Børnekonventionen
5 Børnekonventionen 1924: Geneve-erklæringen om barnets rettigheder 1954: Erklæringen om børns rettigheder 1989: Konventionen om børns rettigheder 1981: ombudsmand for børn i Norge!
6 Hvilken slags dokument er børnekonventionen? mere end en hensigtserklæring, retlig forpligtende men åben for fortolkning Global politisk konstruktion af den gode, ideelle eller etisk ønskværdige barndom, en slags barndommens utopia formuleret i et juridisk eller kvasi-juridisk sprog (King, 1997)
7 Børnekonventionen er et redskab Tine Egelund, dansk socialforsker FN s konvention om barnets rettigheder er det mest ambitiøse og politisk autoritative forsøg på at give barnets bedste en substans og formidle den herskende opfattelse af, hvordan den gode barndom bør se ud. Relativt få af de ideelle fordringer til børns opvækst er imidlertid så præcist udformede, at de kan være direkte handlingsanvisende for børneforsorgens arbejde og tjene som kriterier for evaluering af indsatsen. Måske med undtagelse af artikel 12: børns ret til at blive hørt
8 Derfor handler børns rettigheder om Vores indsigt Vores loyalitet Vores holdninger Og engagement
9 Dagsorden Børnekonvention og dens indhold Dilemmaer omkring barnets bedste og barnets beskyttelse Børns inddragelse børneperspektivet
10 Børnekonventionen Værdigrundlag Portalartikler Status Børns inddragelse Konventionens betydning
11 Værdigrundlag Respekt for barnet som ligeværdigt menneske barnets behov for omsorg og beskyttelse Der er en overvægt af artikler om beskyttelse frem for individrettigheder barnets rettigheder og integritet barnets meninger, som skal høres og tillægges passende vægt
12 Portal-artikler Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv. Artikel 3 barnets bedste interesse: i alle foranstaltninger skal barnets bedste interesse komme i første række Artikel 6 ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling Artikel 12 børneperspektiv: børns skal høres
13 Diskrimination Artikel 2 Deltagerlandene skal respektere og sikre de rettigheder, er er fastsat i denne konvention for ethvert barn uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller sociale oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.
14 Diskrimination? Begrænset direkte diskrimination af børn i de nordiske lande Men indirekte som manglende lige muligheder Børn i asylcentre, børn med handicap Børn med adfærdsforstyrrelser, fx ADHD og pædagogisk tilbud Som marginalisering og stigmatisering af børn, der er anderledes (etnisk fx) eller udsatte
15 Salamanca erklæringen af 1994 I 1994 mødets ca. 300 repræsentanter fra 92 lande og 25 internationale organisationer i Salamanca, Spanien, her vedtog man principerklæring kendt som Salamancaerklæringen. Det centrale i dette dokument er princippet om, at alle børn også dem med særlige behov har ret til uddannelse, på lige vis. Skolerne skal derfor tage hensyn til den forskellighed der findes hos børn, de forudsætninger og de potentialer, der er i den forskellighed. I erklæringen påpeges det, at den inkluderende orientering er det mest effektive hjælpemiddel til at skabe bedste miljøer og til at realisere uddannelse og læring for alle. Der er tale om et dokument, der har stor indflydelse på skolepolitikken i mange lande.
16 Lige muligheder hvordan? Integration handler om den enkelte og det sociale fællesskab Inklusion handler om miljøet og rummeligheden i forhold til eleverne Sommetider til barnets bedste at blive udskilt
17 dilemmaer En række hensyn, der ikke uden videre kan afgøres Barnets bedste Forældres forpligtelse Den aktuelle situationer her og nu Barnets udvikling på længere sigt
18 Barnets bedste interesse Artikel 3 I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
19 En pige på11 år og hendes lillesøster på 9år Begge forældre er misbrugere Hjemmet fungerer elendigt Storesøster klarer at få sig selv og lillesøster i skole hver dag Lærerne roser hende men ingen gør noget I dag som 40 årig har hun et dårligt liv
20 Brev fra hende som voksen.. Jeg dækkede over misbruget børn er solidariske jeg forsøgte at være perfekt jeg fik ros for at ære så dygtig I dag:handicappet, kroniske smerter og forringet livskvalitet vi skal lære at turde skride ind Overfladetilpasning!
21 Hvad er dilemmaerne? Børnene skal beskyttes om overgreb De skal have en tryg og udviklende barndom De skal også sikres tilknytning til forældrene Børn er parter i deres egen sag og har selvstændige partsrettigheder (CRC) Men forældrene har retten til at varetage børnenes partsrettigheder artikel 9 (og forældreansvarsloven)
22 Artikel 9 Deltagerlandene skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre med deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelse er underlagt retlig prøvelse. at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv.
23 Hvad er tilknytning? Et psykologisk og følelsesmæssigt bånd mellem fx barn og voksen Der er to teorier Attachment dannes i de første 24 mdr. i en irreversibel proces Et relationsforhold er baseret på nærhed og empati og de er sociale processer der er reversible Kan man bytte forældre svensk bog
24 Bo Vinnerljung Fosterbarn som vuxna (1996) Undervejs i sit afhandlingsarbejde møder han en kvinde, der fortæller At hun vokser op hos sin dybt alkoholiserede mor. Hun har en søster som tidligt kom i plejehjem og blev der. Først senere har de mødt hinanden igen. Kvinden beretter om sin elendige barndom og om sin misundelse af søsteren, der fik en normal opvækst. Men du, siger hun, det er mærkeligt,. Når vi mødes nu, er det hende, der er misundelig på mig og siger, at det i al fald fik lov til at være hos min egen mor.
25 Børn skal høres artikel 12 Deltagerstaterne skal sikre, at et barn, der er i stand til at udforme sine egen synspunkter retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed
26 En pige bliver hørt En pige er vokset op i en plejefamilie da hun er 10 år får faderen tillagt forældremyndighed og kræver pigen hjemtaget Hun bliver hørt og nægter, og plejefamilien påstås ikke at have en retlig interesse i sagen Retten: det er faderens opgave at varetage hendes interesse men han varetog sin egen
27 Dilemmaerne står i kø er det en aldersdiskrimination fordi der ikke er saglig begrundelse, derfor ulovlig? Hvorfor tillægges hendes ord ikke vægt? Hvor er tilknytningen den er vel til plejeforældrene? Ved barnet ikke sit eget bedste på længere sigt?
28 Hvad kan vi handle efter? Bygge på børns oplevelse Et børnesyn En holdning En dannelses synsvinkel
29 Børneperspektiv Børneperspektivet handler konkret om, hvordan verden ser ud fra barnets synsvinkel hvad de ser, oplever og føler (Per Olav Tiller) 29
30 Børns oplevelse Når børn ved bedst Børn skal høres uanset alder Mange metoder til at nå frem til børns oplevelse Oplevelser skal altid tolkes Børnesamtalen
31 Børnesamtalen Børn er altid både subjekt og objekt invitere barnet til selv å tenke rundt egne opplevelser, sin egen situation i trygg relasjon til en anerkjendende voksen (Emilie Klinge) Styret eller mere åben form for samtale
32 Et moderne børnesyn Børn er aktive, kompetente deltagere Mestring og modstandskraft Børn skal have ansvar Anerkendelse
33 Holdning Loyalitets-hierarki (Øyvind Kvello) Voksenorientering - børneorientering hvem bliver inddraget mest i børnesager: forældrene eller børnene? I Danmark: 88 pct. af sagerne er forældrene inddraget tilstrækkeligt børnene i 63 pct.
34 Dannelses-synsvinkel Børn udvikles gennem inddragelse I et fællesskab Hvor de har et ansvar Forventninger til børn Karakterudvikling Hvorfor et det vigtigt i dag?
35 Børn vokser op i en opbrudstid Opbrud fra en gammel verden De store paraplyer er borte Nye familiemønstre Individualisering som vilkår Selvrealisering Social kompetence Åben barndom
36 Opvækstnetværk arena arena arena BASE arena arena arena
37 Pædagogiske perspektiver Relationsorientering Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang Børns inddragelse at arbejde med processen mellem barn og voksen ud fra en principiel ligeværdighed Dialog-orienteret
38 Relationstilgangen konkret Vis positive følelser Juster dig i forhold til barnet Find ind til barnets optagethed Giv ros og anerkendelse Hjælp barnet med at samle opmærksomheden Giv mening til barnets oplevelse Hjælp barnet til at kontrollere sig selv (Henning Rye)
39 Roger Harts trappe Børn inddrages ikke børn inddrages på voksnes betingelser Børn har reel indflydelse
40 Hart: børn inddrages på voksnes betingelser Manipulation: voksne beslutter, børn spørges om de er enige Udsmykning: voksne beslutter, børn synger og danser, Symbolsk: voksne beslutter de vigtige ting, børn småtingene
41 Hart: børn har reel indflydelse Konsultation: børn spørges og deres ord har vægt i afgørelse Fælles beslutning: voksne og børn træffer beslutning sammen Børn beslutter med voksenhjælp: børn tager initiativet og støttes af voksne Børn bestemmer selv:voksne inddrages, hvis børnene spørger om hjælp
42 Advokatorisk etik Immanuel Levinas ( ) Ansigtet, øjnene og nærværet At være advokat for børn Børn har et ansvar Men de skal ikke gøres ansvarlige for de beslutninger vi voksne skal træffe
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereHvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen
Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvad er relationsorientering? Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang at arbejde med processen
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereBørn og unges rettigheder i sundhedsregi
Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs merei en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen
Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen
Læs mereRelation og nærvær om at gå over broen. Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen
Relation og nærvær om at gå over broen Relationspsykologi i praksis Roslev Maj 2014 Per Schultz Jørgensen dagsorden Hvordan har børn og unge det? Nye opvækstvilkår Risikogruppen Selvlidelsen Relationstilgangen
Læs mereCOK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015
COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereBørn og unge er eksperter i eget liv
Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereKLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Himmelrummet
KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereAnkestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereBørn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport
Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereIndhold. Forord af Per Schultz Jørgensen 11. Indledning 13. 1 Hvem er de voksne børn? 15. 2 Eksemplet Mette 37
Indhold Forord af Per Schultz Jørgensen 11 Indledning 13 1 Hvem er de voksne børn? 15 Hvor kommer børnene fra, og hvor mange drejer det sig om? 16 Eksempel: Mathias 5 år 20 Eksempel: Mie 4 år 20 Eksempel:
Læs mere1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede.
København, den 16. juni 2014 Sagsnr. 2013-3026/LSK 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Kommune X klaget over indklagede. Sagens tema: Kommune X har klaget over, at indklagede,
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereRed Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis
Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis 1. Børn er subjekter med selvstændig værdi Børn er selvstændige individer på lige fod med voksne, og børn og unges perspektiver er
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEpilepsikonference 2016
Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder
Læs mereInklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013
Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereFordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereinddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE
DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES
Læs mereMine spørgsmål. Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer. En tydelig pædagogisk kultur. Min tilgang
Mine spørgsmål Karakterdannelse og robusthed i læringsmiljøer Skole og forældre Tåstrup 3. februar 2018 Per Schultz Jørgensen Hvad er opdragelse og hvad skal den give børn? Skal daginstitution og skole
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereBØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE
Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereVerdens Børns Grundlov
Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn
Læs mereSammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013
Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereAnkestyrelsen besluttede på et møde den 7. december 2016 at meddele samtykke til, at C blev bortadopteret.
DOM Afsagt den 4. august 2017 i sag nr. BS 2-727/2017: A (advokat Thomas Ghiladi) og B (advokat Lars Burgaard Sørensen) mod Statsforvaltningen Kammeradvokaten ved advokat Kristin Alstad Mathiasen) Yderligere
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereOmbudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.
2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag
Læs mereBilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Læs mereStrategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED
1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereErfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever
Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereHørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik
Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,
Læs mereBYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009
BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: masz@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 P E H J @ H U M A N R I G H T S. D K M E
Læs mereBørn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Læs mere