Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og ser derfor arbejdet med den løbende og systematiske kvalitetssikring af uddannelserne som en afgørende indsats på universitetet. Højt kvalificerede undervisere, der har som opgave at skabe og videreudvikle undervisningskvalitet, er omdrejningspunktet for arbejdet med kvalitetssikring og for den positive kvalitetskultur på universitetet. De studerendes aktive bidrag til kvalitetssikring af uddannelserne i evalueringsarbejde og i studienævn samt dialogen med universitetets interessenter er ligeledes afgørende forudsætninger for arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne. De strategiske mål for kvalitetssikring af uddannelserne er formuleret i universitetets strategier og målplaner. Kvalitetssikring af uddannelser forudsætter en klar og entydig ledelsesmæssig og organisatorisk struktur. Som det fremgår af Københavns Universitets vedtægt, er ansvaret for uddannelserne, herunder kvalitetssikring af uddannelser, forankret hos dekan, institutleder, studienævn og studieleder. Rektor har ansvar for at følge op på dekanernes årlige afrapporteringer om uddannelseskvaliteten. Vicedirektør for uddannelse fører tilsyn med fakulteternes løbende kvalitetssikringsarbejde, herunder fakulteternes lokale udmøntning af KU s fælles kvalitetssikringspolitik. Universitetets tværgående koordinering af kvalitetssikringsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK 1 (Studieadministrativt Koordineringsudvalg), KU- UR 2 (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd), DIR 3 (direktio- 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK SEKRETARIAT FRUE PLADS 4 DK-1168 KØBENHAVN K 1 SAK består af fakulteternes studiechefer og vicedirektøren for uddannelse. SAK drøfter og igangsætter initiativer inden for det studieadministrative område. 2 KUUR består af fakulteternes prodekaner for uddannelse og prorektor for uddannelse. KUUR rådgiver LT og DIR i uddannelsesstrategiske spørgsmål. 3 Direktionen består af rektoratet og universitetsdirektøren.

2 nen) og LT 4 (Københavns Universitets ledelsesteam). Universitetets strategiske satsninger på uddannelsesområdet, herunder uddannelsesportefølje, vedtages af universitetets bestyrelse efter drøftelse i KUUR, DIR og LT. Universitetets fælles politik og retningslinjer på kvalitetssikringsområdet udvikles i disse fora og godkendes af rektor. Rektor monitorerer og følger op på implementering af fælles politik og retningslinjer. Udfoldelse og realisering af kvalitetsarbejdet finder sted i uddannelsesmiljøerne på fakulteterne gennem studieledelse, studienævn og studieadministration og i undervisernes konkrete aktiviteter på uddannelserne i dialog med de studerende. Universitetets organisering med seks fakulteter og vedtægtens placering af ansvaret for uddannelserne på fakulteterne betyder, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og dertilhørende procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med universitetets fælles kvalitetssikringspolitik og øvrige retningslinjer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har universitetet fælles politik og retningslinjer kombineret med lokale udfoldelser af disse. Figur 1. Københavns Universitets kvalitetssikringssystem SIDE 2 AF 16 4 LT består af fakulteternes dekaner og direktionen.

3 Den fede, sorte ramme markerer universitetets samlede kvalitetssikringssystem. Figuren illustrerer samspillet mellem de interne aktører på universitetet og de eksterne aktører i fastlæggelse af fælles kvalitetssikringspolitik og strategier inden for uddannelsesområdet. SIDE 3 AF 16 Den fede, grønne ramme markerer fakulteternes kvalitetssikringssystemer, herunder samspillet mellem de interne aktører på fakulteterne og fakulteternes eksterne aktører. Fakulteternes kvalitetssikringssystemer udfoldes i et antal procedurer, der alle er centreret om seks overordnede temaer. Procedurerne opfylder kravene i European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions. Pilene mellem fakultets- og universitetsniveau markerer, at universitetet på den ene side sætter rammerne for fakulteternes arbejde, og at fakulteterne på den anden side afrapporterer på kvalitetssikrings- og strategiarbejdet og via dette bidrager til at udvikle såvel politik som strategier. Afrapportering om kvalitetssikring til universitetets ledelse Fakulteterne afgiver årligt en skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til rektor. Proces for rektors behandling og godkendelse fremgår af Procedure for rektors godkendelse af og opfølgning på fakulteternes afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet. Afrapporteringen indeholder en samlet beskrivelse af resultatet af fakultetets uddannelsesredegørelser og/eller uddannelsesevalueringer samt analyse af andet kvalitativt og kvantitativt materiale. Krav til afrapportering fremgår af Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. Evaluering og udvikling af KU s kvalitetssikringssystem Som en del af opfølgningen på dekanernes årlige afrapportering om uddannelseskvaliteten gennemfører Uddannelsesservice på vegne af vicedirektør for uddannelse løbende evalueringer af KU s kvalitetssikringssystem. Formålet med evalueringerne er at tilpasse kvalitetssikringssystemet til KU s egne og ydre krav samt at udvikle best practice på tværs af fakulteterne. Evalueringerne sker med inddragelse af fakulteterne og er forankret i SAK-kvalitetssikring 5. 5 SAK-kvalitetssikring er et permanent underudvalg til SAK. SAK-kvalitetssikring består af en repræsentant for Uddannelsesservice og en for hvert fakultet.

4 Figur 2. Evaluering og udvikling af KU s kvalitetssikringssystem SIDE 4 AF 16 Kvalitetssikringspolitikkens indhold Københavns Universitets kvalitetssikringspolitik følger kravene i European standards and guidelines for internal quality assurance within higher education institutions (ESG) og har samme opdeling i afsnit: Under afsnit 1 gives en oversigt over kvalitetssikringspolitikkens områder. Under afsnit 2, 3, 4 og 5 er de enkelte procedurer og krav hertil beskrevet. KU har en række fælles procedurer og stiller samtidig krav til fakulteternes lokale procedurer. Desuden oplistes, hvilke informationer og vejledninger fakulteterne skal offentliggøre, samt hvilke supplerende beskrivelser fakulteternes lokale kvalitetssikringspolitik skal indeholde. Afsnit 6 omhandler dokumentation og monitorering og afsnit 7 vedrører offentliggørelse af information om uddannelserne. Denne kvalitetssikringspolitik træder i kraft 1. september Kvalitetssikringspolitikken er blevet revideret med virkning fra 1. september 2016.

5 ESG Politik og procedurer for kvalitetssikring SIDE 5 AF 16 Uddannelsesinstitutionerne skal have en politik og dertil knyttede procedurer til at sikre kvaliteten og standarden af deres uddannelser og grader. De skal også eksplicit forpligte sig til at udvikle en kultur, som anerkender betydningen af kvalitet og kvalitetssikring i deres arbejde. For at opnå dette skal institutionerne udvikle og implementere en strategi for løbende kvalitetssikring. Strategien, politikken og procedurerne skal have formel status og være offentligt tilgængelige, og studerende og andre interessenter skal have en rolle i udmøntningen af dem. 6 Københavns Universitet fælles: Københavns Universitetets fælles kvalitetssikringspolitik omfatter alle institutionens videregående uddannelser 7, uanset placering og tilrettelæggelsesform. Kvalitetssikringspolitikken kræver, at fakulteternes kvalitetssikring af uddannelserne omfatter følgende områder: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af underviseres kompetencer 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Centrale indikatorer for uddannelseskvalitet Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det fremgår af fakulteternes kvalitetssikringssystem, hvilke parametre der måles på. Universitetet stiller krav om, at alle fakulteter skal monitorere og følge op på en række parametre, der er centrale indikatorer for uddannelseskvalitet, se ESG 1.6a. b. Organisation og ansvarsfordeling Fakulteterne skal udarbejde en samlet beskrivelse af organisation af og ledelsesansvar for kvalitetssikring af uddannelser på fakultetet, herunder inddragelse af studerende. Beskrivelsen af organisationen skal rumme en kort introduktion til de vigtigste råd, nævn, udvalg og ledelsesfunktioner, der spiller en aktiv rolle i kvalitetssikringsarbejdet. Det skal fremgå tydeligt af beskrivelsen, hvem der har det overordnede an- 6 Den anvendte oversættelse af ESG er fra Universitets- og Bygningsstyrelsens publikation Universiteternes kvalitetsarbejde fra Bachelor-, kandidat-, master-, professionsbachelor-, diplom-, erhvervsakademi- og videregående voksenuddannelser

6 svar, og hvilke der er de primære aktører i fakultetets centrale procedurer. c. Krav til indholdet af fakulteternes procedurer Det skal fremgå af fakulteternes procedurer, hvor ofte fakultetet gennemfører aktiviteten, hvem der er ansvarlig for gennemførelse af proceduren og for opfølgning, og hvilke øvrige aktører der er inddraget. Dette gælder også i de tilfælde, hvor universitetet har fastsat fælles minimumskrav for kadence eller specifikke krav til procesansvarlig eller ledelsesforankring. SIDE 6 AF 16 d. Lokal udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken Fakulteternes lokale udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken offentliggøres samlet på fakultetets hjemmeside under Om_fakultetet. ESG Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader Uddannelsesinstitutionerne skal have formelle mekanismer for, hvordan uddannelser og grader godkendes og evalueres, samt for hvordan der føres tilsyn med uddannelser og grader. Københavns Universitet fælles: Universitetet har fælles Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter, der fastsætter krav om evalueringshyppighed, evalueringsplaner, evalueringsprocedure og offentliggørelse af evalueringsrapporter. Universitetet har fælles Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet, der fastsætter krav til indholdet og omfanget af fakulteternes uddannelsesredegørelser. Universitetet har fælles Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet, der fastsætter krav til indholdet og omfanget af fakulteternes uddannelsesevalueringer. Uddannelsesevalueringerne indeholder flere kvantitative og kvalitative data end uddannelsesredegørelser. Dette betyder, at der i en uddannelsesevaluering er mulighed for at kunne foretage mere dybtgående analyser af årsagssammenhænge på uddannelsen, end det er tilfældet med en uddannelsesredegørelse. Universitetet har fælles Procedure for dimittendundersøgelser på Københavns Universitet, der fastsætter indholdet og omfanget af dimittendundersøgelser samt fordeling af arbejdsopgaver mellem universitetet og fakulteterne. Af proceduren fremgår det, at universitet gennemfører dimittendundersøgelser hver tredje år. Universitetet stiller krav om, at dimittendundersøgelserne skiftevis indgår i henholdsvis uddannelsesevalueringerne, jf. ESG 1.2d og i uddannelsesredegørelserne, jf. ESG 1.2c.

7 Universitetet har fælles Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor, der fastsætter krav til, hvor ofte de enkelte elementer skal indgå i afrapporteringen, og hvilke elementer fakulteterne skal fastsætte målbare standarder for. Universitetet stiller krav om, at fakulteterne skal anvende den samme skabelon. Universitetet har fælles Procedure for rektors godkendelse af og opfølgning på dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet, der beskriver universitetets godkendelsesproces for dekanernes afrapporteringer samt tilbagemelding til fakulteterne. Universitetet har et fælles Årshjul for ansøgning om godkendelse af nye uddannelser. Årshjulet beskriver universitetets interne frister for godkendelse af forslag til nye uddannelser set i forhold til ministeriets frister for ansøgning om prækvalifikation. Årshjulet opdateres en gang årligt. Universitetet har fælles Procedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser, der beskriver universitetets godkendelsesproces af fakulteternes forslag til nye uddannelser. Proceduren indeholder en tjekliste, som fakulteterne skal følge. Tjeklisten sikrer, at forslag om nye uddannelser er gennemarbejdede og adresserer kravene til prækvalifikation. Fakulteterne har derudover egne procedurer for oprettelse og godkendelse af nye uddannelser, jf. ESG 1.2e, som beskriver fakulteternes interne processer, der går forud for universitetets godkendelsesproces. Universitetet har fælles Procedure for rektors godkendelse af lukning af eksisterende uddannelser, der beskriver universitetets godkendelsesproces af fakulteternes forslag til lukning af eksisterende uddannelser. Universitetet understøtter kvaliteten i internationaliseringen af uddannelserne gennem monitorering af bilaterale udvekslingsaftaler, jf. Procedure og checkliste for indgåelse og nedlæggelse af Erasmusaftaler, herunder monitorering af balancen i mobiliteten på disse aftaler. Uddannelsesservice yder bistand til fakulteterne i alle typer af spørgsmål vedrørende uddannelserne, herunder regel- og legalitetsområdet. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser, herunder kompetenceprofil, målbeskrivelser og bedømmelseskriterier Fakulteterne skal have en procedure for kvalitetssikring af studieordning og kursusbeskrivelser, herunder hvorledes der sikres samspil mellem den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen, uddannelsens kompetenceprofil og studieaktiviteternes målbeskrivelser og bedømmelseskriterier, jf. studieordningen. Uddannelsernes kompetenceprofil skal leve op til krav for læringsniveau fastsat i kvalifikationsrammen. Kompetenceprofil, målbeskrivelser og bedømmelseskriterier skal således forholde sig til viden, færdigheder og kompetencer. Stu- SIDE 7 AF 16

8 dieordningens beskrivelser af uddannelsesindhold og -struktur, målbeskrivelser og kriterier for vurdering af bedømmelsen skal underbygge indfrielsen af kompetenceprofilen, herunder at uddannelsens kompetenceprofil udprøves med passende prøveformer. Proceduren skal sikre, at ændringer i studieordningens kompetenceprofil konsekvensrettes på eksamensbeviset, således at der er overensstemmelse mellem kompetenceprofilen i studieordningen og på eksamensbeviset. Studieordninger og kursusbeskrivelser skal som minimum monitoreres og revideres hvert tredje år. b. Procedure for undervisningsevaluering, herunder projekter, praktik, feltstudier og udlagt undervisning Fakulteterne skal have en procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringer i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter. Dekanen påser, at der sker offentliggørelse af alle undervisningsevalueringsrapporter. c. Procedure for årlige uddannelsesredegørelser Fakulteterne skal have en procedure for uddannelsesredegørelser i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet. Redegørelserne udarbejdes og afrapporteres til dekanen hvert år. Afrapportering på uddannelsesredegørelser til rektor indgår i dekanernes årlige afrapportering om uddannelseskvaliteten, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. d. Procedure for uddannelsesevaluering Fakulteterne skal have en procedure for evaluering af hele uddannelser i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet. Uddannelsesevaluering gennemføres med inddragelse af eksterne eksperter. Definition af ekstern deltagelse fremgår af retningslinjerne. Uddannelserne evalueres som minimum hvert sjette år og afrapporteres til dekanen. Afrapportering på uddannelsesevalueringer til rektor indgår i dekanernes årlige afrapportering om uddannelseskvaliteten, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. e. Procedure for udvikling af nye uddannelser Fakulteterne skal have en procedure for udvikling af nye uddannelser. Proceduren skal beskrive, hvordan fakultetet sikrer, at aftagere og andre interessenter løbende inddrages i udviklingsprocessen. Proceduren skal samtidig sikre, at ledelsen inddrages i beslutning om udvikling af uddannelser. Fakultetet skal fastsætte målbare standarder for kvalitet, dvs. hvilke krav til uddannelsen skal leve op til, for at fakultetet kan godkende et uddannelsesforslag. I forbindelse med udvikling af en ny ud- SIDE 8 AF 16

9 dannelse skal fakulteterne udarbejde en kompetencematrix og en forskningsmatrix for uddannelsen. SIDE 9 AF 16 f. Procedure for lukning af uddannelser Fakulteterne skal have en procedure for lukning af eksisterende uddannelser. Overvejelser om lukning af uddannelser indgår i den årlige uddannelsesredegørelse, jf. ESG 1.2c. Fakulteterne kan vælge at fastsætte standarder for, hvornår uddannelser overvejes at skulle lukkes. g. Procedure for dialog med dimittender Fakulteterne skal have en procedure for løbende og systematisk dialog med dimittender. Proceduren skal beskrive, hvordan dialog med dimittender anvendes, dvs. hvem der på fakultetet har ansvar for, at dialogen løbende anvendes i kvalitetssikring af uddannelserne, og hvem der i øvrigt inddrages. Af Procedure for dimittendundersøgelser på Københavns Universitet fremgår det, hvor ofte universitetet gennemfører dimittendundersøgelser, dvs. indhenter svar fra respondenter, behandler og formidler disse. Fakulteternes procedurer derimod beskriver, hvorledes resultaterne finder anvendelse i kvalitetssikringsarbejdet. h. Procedure for dialog med aftagerpaneler Fakulteterne skal have en procedure for løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler. Dialogen med aftagerpanelerne skal løbende anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Dekanen påser, at der for alle uddannelser er løbende dialog med aftagerpanelerne. Dialog med aftagerpaneler indgår i dels uddannelsesredegørelser, dels uddannelsesevalueringer. i. Procedure for inddragelse af censorformandskaber Fakulteterne skal have en procedure for inddragelse af censorformandskaber, herunder opfølgning på den årlige censorformandskabsberetning. Censorformandskabsberetninger indgår som minimum i uddannelsesredegørelser og i uddannelsesevalueringer. j. Sikring af Erasmusaftaler og udvekslingsbalance Fakulteterne skal have en procedure for indgåelse af Erasmusaftaler i overensstemmelse med den fælles Procedure og checkliste for indgåelse og nedlæggelse af Erasmusaftaler, herunder også monitorering af balancen 8 i udvekslingen. Dette gælder ligeledes balancen i andre udvekslingsaftaler, som ejes af fakulteterne. Der afrapporteres separat på balancen til rektor hvert år. k. Procedure for opfølgning på rektors tilbagemelding om uddannelseskvalitet 8 Balance defineres som, at værdien af indmeriterede STÅ fra egne studerende på udlandsophold (STÅ-eksport) mindst skal opveje værdien af de STÅ som internationale studerende har optjent på Københavns Universitet (STÅ-import).

10 Fakulteterne skal have en procedure for, hvordan fakultet følger op på rektors tilbagemelding til dekanerne om afrapporteringen om uddannelseskvaliteten. Proceduren skal beskrive, hvem og hvordan de inddrages, og hvem der har ansvaret for opfølgningen. SIDE 10 AF 16 ESG Bedømmelse af de studerende De studerende skal bedømmes på baggrund af kriterier, regler og procedurer, der er offentligt tilgængelige, og som anvendes konsistent. Københavns Universitet fælles: Bedømmelse af studerende foregår i henhold til de gældende nationale regler. I overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsesgrundlaget udformes studieordninger og fakulteternes egne eksamensregler og -procedurer. Universitetets fælles regler vedr. studerende og uddannelse offentliggøres på hjemmesiden og intranettet, herunder regler for disciplinære foranstaltninger over for studerende og vejledende regler for hensyntagen til fysiske handicaps ved eksamen. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Offentliggørelse af studieordninger og eksamensregler Fakulteterne offentliggør studieordninger. Fakulteternes egne eksamensregler og eksamensprocedurer skal være offentligt tilgængelige på fakulteternes intranet/hjemmeside, således at studerende kan informere sig om deres rettigheder, og universitetet kan forudsætte, at studerende sætter sig ind i reglerne. b. Regler om eksamenssnyd og plagiering Fakulteterne skal orientere de studerende om universitetets regler vedr. eksamenssnyd og plagiering. c. Procedure for eksamensklager og anker Fakulteterne skal have en procedure for klage- og ankeområdet, som er målrettet og tilgængelig for studerende og undervisere. ESG Kvalitetssikring af underviseres kompetencer Uddannelsesinstitutionerne skal have metoder og procedurer, der sikrer, at underviserne er kompetente og kvalificerede til at udføre deres arbejde. Disse metoder og procedurer skal være tilgængelige i forbindelse med eksterne evalueringer og skal kommenteres i rapporterne. Københavns Universitet fælles: Universitetet ønsker at tilbyde såvel studerende som undervisere gode rammer for undervisningen, herunder velfungerende supportsystemer og læringsressourcer. Systematisk evaluering af undervisningen er omdrejningspunktet for sikring af undervisningens kvalitet, jf. Københavns Universitets fælles Ret-

11 ningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter. Undervisernes forskningsmeritter og evne til at integrere forskning og undervisning i forskningsbaseret undervisning sikrer ligeledes kompetent og kvalificeret undervisning til de studerende, jf. Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur. Universitetet ønsker at understøtte udviklingen af undervisningskvaliteten med tilbud om kompetenceudvikling til alle undervisere, der har behov. Undervisernes medarbejderudviklingssamtaler omfatter undervisningsindsatsen, og i lønforhandlinger og lønpolitik sættes også fokus på undervisningskvalifikationer. Universitetet har endvidere følgende fælles pædagogiske retningslinjer, der sikrer og udvikler underviseres og vejlederes pædagogiske kompetencer: 1. Fælles retningslinjer for universitetspædagogikum 2. Fælles retningslinjer for brug af undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger Kvalitetssikringen af den engelsksprogede undervisning understøttes af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der tilbyder ansatte sproglig kompetenceudvikling. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Opslag af videnskabelige stillinger Fakulteterne offentliggør information om krav til ansøgning af videnskabelige stillinger i overensstemmelse med det nationale regelgrundlag og Københavns Universitets fælles regler på HR-området, herunder universitetets fælles retningslinjer for undervisningsportfolio. KU stiller krav om, at der skal indgå studerende i ansættelsesudvalg ved besættelse af faste ViP-stillinger. b. Lokal udfoldelse af pædagogiske retningslinjer Fakulteterne skal beskrive, hvorledes de fælles pædagogiske retningslinjer udfoldes, herunder hvorledes universitetspædagogikum kvalitetssikres. c. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye undervisere og deltidsansatte (DViP) Fakulteterne skal beskrive, hvordan nye undervisere og deltidsansatte introduceres til undervisningsopgaven, og hvilke standarder for kvalitet der er fastsat. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye undervisere og deltidsansatte indgår i afrapporteringen til rektor som minimum hvert tredje år, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. SIDE 11 AF 16

12 d. Pædagogisk kompetenceudvikling af fastansatte Fakulteterne skal beskrive, hvordan øvrige grupper af undervisere opnår pædagogisk kompetenceudvikling, hvordan der følges op på resultater af undervisningsevaluering, og hvilke standarder for kvalitet der er fastsat. Afrapportering på pædagogisk kompetenceudvikling af fastansatte indgår i afrapporteringen til rektor som minimum hvert tredje år, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. e. Udvikling af faglige kvalifikationer Fakulteterne skal beskrive, hvordan undervisernes faglige kvalifikationer opdateres og løbende udvikles, og hvilke standarder for kvalitet der er fastsat. Udvikling af faglige kvalifikationer indgår i afrapporteringen til rektor som minimum hvert tredje år, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. f. Forskningsbaseret uddannelse Universitetet har en definition af forskningsbaseret uddannelse i Værdigrundlag for uddannelseskvalitet og kvalitetskultur. Fakulteterne skal fastsætte egne standarder for kvalitet for forskningsbaseret uddannelse. Forskningsbaseret uddannelse indgår i uddannelsesevalueringerne og i afrapporteringen til rektor. SIDE 12 AF 16 ESG Læringsressourcer og støtte til de studerende Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at der for hver uddannelse er tilstrækkelige ressourcer til at støtte de studerendes læring. Københavns Universitet fælles: Universitetet gennemfører hvert tredje år en undervisningsmiljøvurdering blandt studerende hvert tredje år. Fakulteterne har ansvar for at udarbejde handlingsplaner i forhold til opfølgning på resultater af undervisningsmiljøvurderingen. Status for opfølgning på handlingsplanerne for undervisningsmiljøvurderingerne indgår i dekanernes årlige afrapportering på uddannelseskvaliteten, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. Der gennemføres studiemiljøscreening af alle ombygnings- og nybygningssager. Universitetet har fælles Retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning, der fastsætter krav til indholdet og omfanget af fakulteternes kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning. Universitetet understøtter betingelserne for internationalisering med rådgivning til udenlandske forskere på universitetet om ophold og arbejde i Danmark og med information og vejledning til studerende til planlægning af udlandsophold. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem:

13 a. Procedure for studiestart Fakulteterne skal have en procedure for studiestart, der sikrer de studerende de bedst mulige vilkår for studiestart. Proceduren skal beskrive, hvilke aktiviteter og tilbud studiestarten som minimum består af, og hvem der har ansvar for aktiviteterne. Proceduren skal endvidere følge de fælles Retningslinjer for studieintroduktionsforløb, hvad angår aktivitetstyper. b. Procedure for studie- og karrierevejledning Fakulteterne skal have en procedure for studie- og karrierevejledning i overensstemmelse med de fælles Retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning. Fakulteterne skal beskrive, hvorledes kvaliteten sikres, og hvilke standarder der er fastsat for en række kvantitative og kvalitative parametre. Fakultetet skal beskrive, hvordan statistik om vejledning systematisk indsamles, og hvordan viden og erfaring fra fakultetets branchekontakt formidles til karrierevejledningen, samt hvordan viden og erfaringer om studerende, uddannelser og karriere videreformidles fra studie- og karrierevejledningen til uddannelserne. Der afrapporteres årligt til dekanen. Afrapportering på studie- og karrierevejledning til rektor sker som minimum hvert tredje år og indgår i dekanernes årlige afrapportering om uddannelseskvaliteten, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. c. Understøttelse af læring, studieliv og fysiske rammer Fakulteterne skal beskrive, hvordan fakultetet arbejder med at understøtte de studerendes læring, studieliv og de fysiske rammer for de studerende og kvalitetssikringen heraf. d. Indflydelse på studiemiljø og læringsressourcer Fakulteterne skal beskrive, hvordan studerende inddrages i arbejdet med studiemiljø og læringsressourcer. e. De studerendes forskningskontakt Fakulteterne skal beskrive, hvordan de studerende er sikret kontakt til de(t) relevante forskningsmiljø(er), og hvilke målbare standarder, fx stud./vip-ratio, der er fastsat for de studerendes forskningskontakt. Afrapportering på de studerendes kontakt til forskningsmiljøerne indgår i uddannelsesrevalueringerne og i afrapporteringen til rektor, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. f. Sikring af det internationale miljø Fakultetet skal beskrive, hvordan de studerende sikres mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, der bl.a. skabes ved tilstedeværelsen af udenlandske undervisere og studerende samt understøttelsen af interaktion med disse. Det internationale studiemiljø understøttes endvidere af tilgængeligheden af engelsksproget undervisningsmateriale ved engelsksprogede kurser og hele uddannelser, engelsksproget infor- SIDE 13 AF 16

14 mationsmateriale til udenlandske studerende og engelsksproget servicering vedr. studieadministrative forhold. Tilgængelig information og vejledninger til danske studerende skal sikre, at det er så nemt og attraktivt for de studerende at rejse ud som muligt. Fakultetet skal sætte mål for information til studerende om udlandsophold og monitorere disse. Der afrapporteres årligt til dekanen. Afrapportering på studie- og karrierevejledning til rektor sker som minimum hvert tredje år og indgår i dekanernes årlige afrapportering om uddannelseskvaliteten, jf. Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor. SIDE 14 AF 16 ESG Informationssystemer Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de indsamler, analyserer og anvender relevant information for effektivt at kunne styre deres uddannelser og andre aktiviteter. Københavns Universitet fælles: Fakulteterne og den centrale Uddannelsesservice producerer statistik om uddannelserne med henblik på ledelsesinformation og monitorering af uddannelserne. Opfølgning på den viden, som statistikken giver om uddannelserne, sker både i uddannelsesledelsen på fakulteterne, i den centrale ledelse og gennem de tværgående mødefora som SAK og KUUR. Den statistiske monitorering af uddannelserne giver endvidere basis for studievejledning, ligesom Uddannelsesservice anvender monitoreringen i sagsbehandling og det uddannelsesstrategiske udviklingsarbejde. Der produceres løbende statistik vedr. optag, bestand, gennemførelsestid, frafald, antal grader, STÅ-produktion og forsinkede studerende med henblik på vejledningssamtaler. De relevante oplysninger indberettes fra Uddannelsesservice til myndighederne og offentliggøres på universitetets hjemmeside, hvor dette er et krav. De officielle statistikker og ledelsesinformation udarbejdes i Uddannelsesservice og valideres af fakulteterne. Fakulteterne kan anmode om hjælp til særlige dataudtræk, fx i forbindelse med dimittendanalyser, frafaldsanalyser m.m. hos Uddannelsesservice. Københavns Universitet stiller følgende krav til indholdet i fakultetets kvalitetssikringssystem: a. Monitorering af ledelsesinformation Fakulteterne skal beskrive, hvordan uddannelserne monitoreres, hvilke områder der monitoreres, og hvordan informationen herfra anvendes af uddannelsesledelsen i forhold til opfølgning. Beskrivelsen skal fastsætte, hvem der har ansvar for udarbejdelse og for opfølgning, samt angive, hvornår handling er påkrævet i forhold til at rette op på problematiske forhold. Nedenstående indgår i fakulteternes uddannelsesevalueringer og i dekanernes afrapportering om uddannelseskvaliteten til rektor.

15 Fakulteterne skal som minimum monitorere følgende: a. Optag b. Bestand c. Frafald d. Antal grader e. Gennemførelse f. Beståelsesprocenter på studieaktiviteter g. Eksamensklagestatistik h. Beskæftigelse/ledighed i. Undervisningstimer på bacheloruddannelser j. Ind- og udrejsende udveksling, herunder balance på udvekslingsaftaler k. Antal optagne internationale studerende på kandidatuddannelser l. Undervisningsmiljøvurderinger m. ViP/DViP-ratio (årsværk) n. Stud./ViP-ratio (årsværk eller antal) o. Studiestart p. Studie- og karrierevejledning q. Internationalisering r. Pædagogisk kompetenceudvikling, nye undervisere og deltidsansatte (DViP) s. Pædagogisk kompetenceudvikling, fastansatte t. Udvikling af faglige kvalifikationer SIDE 15 AF 16 b. Målbare standarder Fakulteterne skal fastsætte målbare standarder for en række af de parametre, som fakulteterne monitorerer i forbindelse med uddannelsesredegørelser, uddannelsesevalueringer, afrapporteringer på kvalitetssikring af uddannelser, studie- og karrierevejledning samt udvikling af nye uddannelser. Dekanerne indstiller pr. 1. november fakultetets målbare standarder for den efterfølgende afrapporteringsperiode som opfølgning på de årlige afrapporteringer om uddannelseskvaliteten. Rektor godkender fakulteternes målbare standarder senest 1. december. Fakulteterne skal som minimum fastsætte målbare standarder for: a. Optag b. Frafald c. Gennemførelse d. Eksamensklagestatistik e. Ledighed f. Undervisningstimer på bacheloruddannelser g. Antal optagne internationale studerende på kandidatuddannelser h. ViP/DViP-ratio/forskningsbasering uddannelse (årsværk) i. Stud./ViP-ratio/studerendes forskningskontakt (årsværk eller antal)

16 j. Studiestart k. Studie- og karrierevejledning: i. kompetence- og uddannelsesniveau for vejledere ii. handlingsplaner for vejledning iii. evaluering af vejledningstilbud iv. henvendelsesregistrering v. SLA (Service Level Agreement) vi. studenter-/vejlederratio l. Internationalisering m. Pædagogisk kompetenceudvikling, nye undervisere og deltidsansatte (DViP) n. Pædagogisk kompetenceudvikling, fastansatte o. Udvikling af faglige kvalifikationer p. Udvikling af nye uddannelser SIDE 16 AF 16 ESG Offentlig information Uddannelsesinstitutionerne skal regelmæssigt offentliggøre ajourført, upartisk og objektiv kvantitativ og kvalitativ information om de uddannelser og grader, de udbyder. Universitetet offentliggør information om uddannelserne i overensstemmelse med kravene i Lov om gennemsigtighed og åbenhed. Offentliggørelsen sker dels på fakulteternes hjemmesider og dels på universitetets hjemmeside. Fakulteterne offentliggør informationer om uddannelseskvalitet i overensstemmelse med kravene i de ovennævnte fælles retningslinjer, som - sammen med de lokale procedurer - udgør universitetets kvalitetssikringssystem.

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Beskrivelse af monitorering af uddannelserne Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering Årlig uddannelsesredegørelse

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 17. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser

Læs mere

Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for. uddannelser HSU. Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose

Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for. uddannelser HSU. Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T 23. MAJ 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser Udkast

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter Københavns Universitet har fælles retningslinjer for undervisningsevaluering

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail: Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Att. Heidi Linnemann Prehn Institutionsakkreditering af AAU - Audit trails Akkrediteringspanelet har i forbindelse med institutionsakkrediteringen

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV.

KØBENHAVNS UNIVERSITET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET REV. KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET PROCEDURE FOR STUDIE- OG KARRIEREVEJLEDNING 12. MARTS 2015 REV. MARTS 2016 SCIENCE har i henhold til KU s fælles kvalitetssikringspolitik

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering for videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet 1. april 2014 Side 1/32 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?...

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Kvalitetssikring, Teknologisk Diplomgrad i Parkvirksomhed 1. juli 2015.

Kvalitetssikring, Teknologisk Diplomgrad i Parkvirksomhed 1. juli 2015. Kvalitetssikring, Teknologisk Diplomgrad i Parkvirksomhed 1. juli 2015. Kvalitetssikringen af Teknologisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed (herefter Parkdiplomuddannelsen) er på SCIENCE udlagt til Institut

Læs mere

Procedure for dimittendundersøgelser

Procedure for dimittendundersøgelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2014 Sagsnr.: 2014-412-00142 Procedure for dimittendundersøgelser Baggrund Procedure for dimittendundersøgelser er en del af Aalborg Universitets

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse

Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedurer for kvalitetssikring af uddannelse Version: 20. april 2015 Indholdsfortegnelse PROCEDURE FOR UDARBEJDELSE,

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser Samfundsøkonomiuddannelsen Fibigerstræde 2 Postboks 159 9100 Aalborg Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser 1. Baggrund Der redegøres i dette notat for de procedurer på Samfundsøkonomi-uddannelsen,

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard Jensen, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder for Undervisning

Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard Jensen, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder for Undervisning KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING SAGSNOTAT 1. APRIL 2016 Vedr. Kvalitetssikring Friluftsvejlederuddannelsen VICEINSTITUTLEDER FOR Sagsbehandler Mathilde Vædele Haugaard

Læs mere

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser Ekstern del af fakultetets afrapportering Fakultet Studieår 2013/2014 Dekanens generelle bemærkninger Analyse af kvantitativt og kvalitativt

Læs mere

Sagsbehandler Christian Phillip Kjøller, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder. Kvalitetssikring Teknologisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed

Sagsbehandler Christian Phillip Kjøller, Studieleder og Lars Krogh, Viceinstitutleder. Kvalitetssikring Teknologisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING SAGSNOTAT 1. APRIL 2016 Vedr. Kvalitetssikring Teknologisk Diplomuddannelse i Parkvirksomhed Sagsbehandler Christian Phillip Kjøller,

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser

Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Procedure for akkreditering af eksisterende uddannelser Indtil KU bliver institutionsakkrediteret, skal fakultetets uddannelser fortsat turnusakkrediteres. Turnusakkreditering sker i overensstemmelse med

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes:

I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Formålet med denne bekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15)

Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Kvalitetsarbejde i undervisning og uddannelse Institut for Statskundskab (rev. nov 15) Indhold: INDLEDNING 1 FORMELLE RAMMER 2 KERNEN I ARBEJDET MED KVALITET I UNDERVISNING OG UDDANNELSE 3 EVALUERING AF

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 29. december 2011. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb. 15. december 2011. Nr. 1389. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 15. december 2011. Nr. 1389. Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb I medfør af 3, stk. 1, 3 a, stk. 7, og 34 i lov om universiteter

Læs mere

SELVEVALUERINGSRAPPORT

SELVEVALUERINGSRAPPORT INSTITUTIONSAKKREDITERING Aalborg Universitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 KVALITETSSIKRINGSSYSTEMET PÅ AALBORG UNIVERSITET...4 2.RAMMER OG POLITIK FOR KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSER PÅ AALBORG

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Principper for studiestarten

Principper for studiestarten Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER - P R I N C I P P E R N E E R E N D E L A F A A U s K VA L I T E T S S I K R I N G 4. 1 : S o m e t l e d i A A U s k v a l i t e t s s i k r i n g a f u d d a

Læs mere

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet 2015-16 Evalueringen på alle fakultetets uddannelser

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU)

Stillings- og personprofil. Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Stillings- og personprofil Studiechef Syddansk Universitet (SDU) Marts 2016 Opdragsgiver SDU Adresse SDU Campusvej 55 5230 Odense M Telefon: 65 50 10 00 www.sdu.dk Stilling Studiechef Refererer til Universitetsdirektøren

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Hermed foreligger SCIENCE s delstrategi for uddannelsesområdet.

Hermed foreligger SCIENCE s delstrategi for uddannelsesområdet. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET - Delstrategi 2013-16 for uddannelsesområdet 4. SEPTEMBER 2013 Hermed foreligger SCIENCE s delstrategi for uddannelsesområdet. I fakultetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation.

Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i tværmedial

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Undervisningsevalueringsrapport for Foråret 2016 på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Fordeling af evalueringsresultater Indledningsvis angives, hvor mange af de evaluerede kurser, der placerer

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014

KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE 28. AUGUST 2014 KVALITETSLEDELSE OG STUDIEORDNINGSREVISION I SAMARBEJDE MED AFTAGERNE MØDE MED AFTAGERGRUPPEN VEDR. PLANLÆGNINGS - OG GEOGRAFIUDDANNELSERNE 28. AUGUST kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Læs mere

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING

Institutionsakkreditering AKKREDITERINGSRAPPORT KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering 2017 AKKREDITERINGSRAPPORT KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUTIONSAKKREDITERING Institutionsakkreditering Akkreditering af Københavns Universitet Danmarks Akkrediteringsinstitution

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. April 2008

Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. April 2008 Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne April 2008 BERETNING OM SIKRING OG UDVIKLING AF KVALITETEN AF UNIVERSITETSUDDANNELSERNE i Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere