Vejledning til institutionsakkreditering

Transkript

1 Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april april 2013 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Ref.-nr. 13/ Side 1/34

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Institutionsakkrediteringens intentioner Vejledningens opbygning Institutionsakkreditering - kort fortalt Proces for institutionsakkreditering I skal beskrive og dokumentere jeres kvalitetssikringsarbejde Dokumentation Ledelsens refleksion over institutionens kvalitetssikringssystem Nøgletal om institutionens uddannelser og udbud Det enkelte kriteriums opbygning De fem kriterier Kriterium I: Kvalitetssikringspolitik og strategi Vis, hvordan I opfylder kriteriet Kriterium II. Kvalitetsledelse og organisering Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet Vurderingsgrundlag Kriterium III. Uddannelsernes videngrundlag Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet Vurderingsgrundlag Eksempel på institutionens kvalitetsarbejde på området Obs-punkter afhængigt af uddannelsernes lovbestemte grundlag Kriterium IV: Uddannelsernes niveau og indhold Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet Vurderingsgrundlag Eksempel på institutionens kvalitetsarbejde på området Side 2/34

3 Obs-punkter afhængigt af uddannelsernes lovbestemte grundlag Kriterium V: Uddannelsernes relevans Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet Vurderingsgrundlag Eksempel på institutionens kvalitetsarbejde på området Obs-punkter afhængigt af uddannelsernes lovbestemte grundlag Helhedsorienterede vurderinger af jeres kvalitetsarbejde Overordnede principper bag vurderingerne Systematisk kvalitetsarbejde sammenhæng mellem mål, midler, viden og opfølgning Ledelsen kan tage ansvar for kvalitetssikringen Kvalitetskultur Fokus på både undervisning og uddannelse Gennemprøvet praksis Audit trails Nøgletal som grundlag for audit trails Audit trail er en del af akkrediteringspanelernes vurderinger Konsekvenser af audit trails Hvordan udvælger panelet audit trails? Afgørelser, konsekvenser, anbefalinger og opfølgning Positiv, betinget eller afslag Akkrediteringslovens beskrivelse af konsekvenserne ved de forskellige afgørelser ved institutionsakkreditering Vejledning til indsendelse af selvevalueringsrapport Ramme, leverancer og formkrav Akkrediteringsprocessen Akkrediteringsprocessens tre faser Side 3/34

4 11.2. Uddybende beskrivelse af indholdet i processens faser og milepæle Indledende møde med institutionen Institutionsbeskrivelse Start på uddannelsesinstitutionens arbejde med dokumentation og selvevalueringsrapporten Akkrediteringspanelet nedsættes Panelet påbegynder akkrediteringsarbejdet To besøg på uddannelsesinstitutionen Første besøg Andet besøg Rapport sendes til høring på uddannelsesinstitutionen Akkrediteringsrådet træffer afgørelse Møde om anbefalinger og evaluering af institutionsakkreditering-forløb Udkast til tidsplan for processen for institutionsakkreditering Side 4/34

5 1. Institutionsakkrediteringens intentioner Ambitionen bag akkrediteringssystemet og institutionsakkrediteringerne er at styrke uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle uddannelser med stadig højere faglig kvalitet og relevans. Det betyder, at institutionsakkrediteringerne skal være målrettede og understøtte, at institutionen primært skal fokusere på sikring og udvikling af egne uddannelser ikke på dokumentation af hensyn til akkrediteringsforløbet alene. Institutionsakkrediteringerne skal derfor også tilrettelægges, så de understøtter fortsatte udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Med institutionsakkrediteringer placeres ansvaret for uddannelsernes kvalitet hos institutionen og institutionsledelsen selv. Institutionerne skal på den baggrund fastsætte et kvalitetssikringssystem, der er målrettet institutionen. Samtidig er der kun én model for institutionsakkrediteringer for alle videregående uddannelsesinstitutioner. Det skal styrke gennemsigtigheden i det samlede uddannelsesudbud og sammenhængen i uddannelsessystemet. Principperne bag institutionsakkreditering giver frihed til institutionen til selv at fastsætte kvalitetsarbejdet, så længe institutionen kan vise, at den lever op til kriterier for kvalitetsarbejdets dækning og resultater, som er bekendtgørelsesfastsat og danner rammerne for institutionsakkrediteringen. Akkrediteringslovens og bekendtgørelsen stiller en række krav til, hvordan videregående uddannelsesinstitutioner i dagligdagen skal arbejde med kvalitet og relevans. Kravene gælder, uanset om institutionen står overfor en institutionsakkreditering eller ej, og de gælder lige så meget før som efter en institutionsakkreditering. I et akkrediteringsforløb vurderes det, om institutionen efterlever kravene i tilstrækkelig grad til selv at varetage den løbende sikring af kvalitet og relevans uden ekstern kvalitetssikring. 2. Vejledningens opbygning Vejledningen er opbygget, så Akkrediteringsrådet på baggrund af en akkrediteringsrapport kan afgøre, om den enkelte institutions kvalitetssikringssystem i sig selv er velbeskrevet, velargumenteret og ambitiøst. For det andet skal rådet kunne vurdere, om kvalitetssikringssystemet i praksis medfører god uddannelseskvalitet på uddannelses- og udbudsniveau. Side 5/34

6 Vejledningen lægger vægt på at belyse sammenhængen mellem de enkelte dele af kvalitetssikringssystemet, jeres kvalitetskultur og ledelsesforankringen heraf. Forløbet skal sikre, at akkrediteringsprocessen og resultatet er fagligt solidt, ikke unødigt bureaukratisk samt giver anledning til læring og udvikling. Vejledningen fokuser på jeres samlede politikker og procedurer, ligesom der foretages neddyk via såkaldte audit trails, hvor fokus vil være på, hvordan kvalitetssikringssystemet i praksis leverer kvalitet og relevans. Vejledningen angiver ikke foruddefinerede procedurer og metoder, som I skal opfylde af hensyn til institutionsakkrediteringen. Derimod skal I vise det akkrediteringspanel, som bliver nedsat til at vurdere jeres kvalitetsarbejde, hvordan I lever op til loven og bekendtgørelsen, og panelet skal derpå vurdere, om kvaliteten af jeres system og praksis er tilstrækkelig til, at I kan påtage jer det ansvar, der ligger i at være institutionsakkrediteret. Vejledningen er opdelt i fire dele, der hver indeholder et eller flere afsnit Del 1 handler om ramme og formål Del 2 angiver hvordan I skal vise, at I lever op til akkrediteringslov og bekendtgørelse Del 3 beskriver, hvordan jeres kvalitetssikringssystem og uddannelseskvalitet vil blive vurderet Del 4 beskriver ansøgnings- og akkrediteringsprocessen i detaljer Del 1: Ramme og formål Del 2: Selvevalueringsrapport Del 3: Vurdering og afgørelse Del 4: Ansøgnings- og vejledningsproces i detaljer Her beskriver vejledningen ramme for og formål med institutions- akkrediteringen. Afsnit 1 beskriver akkrediteringslovens intentioner. I afsnit 2 beskrives vejledningens opbygning. Afsnit 3 giver en kortfattet beskrivelse af den samlede proces for institutionsakkrediteringen. Her beskriver vejledningen, hvordan I skal vise, at I lever op til kravene til institutionsakkreditering. Afsnit 4 beskriver, hvilken dokumentation I skal bruge til at beskrive jeres samlede kvalitetssikringssystem. Afsnit 5 gengiver de fem kriterier i akkrediteringsbekendtgørelsen,og hvordan I skal vise, at i lever op til kriterierne. Her beskriver vejledningen, hvordan jeres kvalitetssikringssystem og praksis vil blive vurderet. Afsnit 6 beskriver således, hvordan panelet foretager en helhedsvurdering. I afsnit 7 beskrives de overordnede principper bag vurderingerne. I afsnit 8 beskrives, hvordan audit trails bruges i vurderingen. I afsnit 9 beskrives Akkrediteringsrådets afgørelser samt konsekvenser, anbefalinger og opfølgning. Her beskriver vejledningen ansøgnings- og akkrediteringsprocessen i detaljer. Afsnit 10 angiver formkrav og rammer for at indgive ansøgning om institutionsakkreditering. I afsnit 11 beskrives processkridtene i institutionsakkrediteringen. I afsnit 12 angives en generisk tidsplan for et akkrediteringsforløb. Side 6/34

7 3. Institutionsakkreditering - kort fortalt Akkrediteringspanelet skal vurdere jeres kvalitetssikringssystem i dets helhed, og herunder hvordan systemet i praksis sikrer kvaliteten og relevansen af jeres uddannelser. Akkrediteringspanel Et akkrediteringspanel skal foretage den faglige vurdering af jeres kvalitetssikringssystem. Panelet er uafhængigt, og skal være på minimum 3 personer. Jo større og bredere en institution er, jo flere paneldeltagere vil der som udgangspunkt være. Panelet vil have en formand, der er ansvarlig for dialogen med institutionen og Akkrediteringsinstitutionen. Akkrediteringsinstitutionen udpeger panelet således, at det rummer nedenstående kompetencer: Ekspertise indenfor kvalitetssikring på institutionsniveau Ekspertise indenfor den videregående uddannelsessektor generelt Viden om relevante arbejdsmarkedsforhold Nationale såvel som internationale eksperter Studenterrepræsentation Akkrediteringsinstitutionen sekretariatsbetjener panelerne og udarbejder akkrediteringsrapporterne. Akkrediteringspanelet er nærmere beskrevet i afsnit En institutionsakkreditering gennemføres med udgangspunkt i jeres beskrevne politikker og procedurer. Herefter vurderes, hvordan kvalitetssikringssystemet i praksis sikrer kvaliteten og relevansen af jeres uddannelser. Det sker primært gennem audit trails, fx jeres arbejde med videngrundlaget for uddannelserne, det faglige niveau og indhold og uddannelsernes relevans i forhold til samfund og arbejdsmarked. Først skal I gennem en selvevalueringsrapport vise, hvilke politikker og procedurer I har fastsat for at leve op til akkrediteringsloven og bekendtgørelsens forventninger til jeres kvalitetssikringssystem. I selvevalueringsrapporten skal institutionsledelsen endvidere vurdere kvaliteten af jeres eget kvalitetssikringssystem og hvordan systemet relaterer sig til jeres overordnede strategier og egenart samt hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder, jeres kvalitetssikringssystem rummer. Endelig skal akkrediteringspanelet have adgang til nøgletal om studieprogression, frafald og beskæftigelse for jeres uddannelser og udbud. Side 7/34

8 Selvevalueringsrapporten Selvevalueringsrapporten skal indeholde: a. dokumentation, der omfatter kvalitetspolitikker, procedurer og beskrevne processer og den ansvarsfordeling, der understøtter politikken. b. ledelsens refleksioner Med mindre data findes i centrale databaser, skal selvevalueringsrapporten indeholde nøgletal om studieprogression, beskæftigelse og frafald på institutionens enkelte uddannelser og udbud. Selvevalueringsrapporten er nærmere beskrevet i afsnit 4. På baggrund af selvevalueringsrapporten vil akkrediteringspanelet på et første møde drøfte jeres kvalitetssikringspolitik og procedurer og i dialog med jer udvælge, hvilke audit trails, der skal anvendes til at belyse kvalitetsarbejdet i praksis og uddannelsernes kvalitet, samt hvilken dokumentation, I skal indsende for at belyse de enkelte audit trails. Audit trails En audit trail tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder, eller går i dybden med kvalitetssikringen af en eller en gruppe uddannelser. Formålet med audit trails er at vurdere, hvordan institutionens kvalitetssikringssystem fungerer i praksis. Panelet udvælger audit trails i dialog med institutionen. Audit trails er nærmere beskrevet i afsnit 8. På akkrediteringspanelets andet besøg gennemføres de aftalte audit trails. På baggrund af akkrediteringspanelets samlede analyse indhentet via jeres selvevalueringsrapport og gennem møder og audit trails, vil panelet udarbejde en helhedsvurdering af jeres kvalitetssikringssystem og praksis. Helhedsvurderingen vil danne grundlag for en indstilling til Akkrediteringsrådet. Rådet træffer på baggrund af akkrediteringsrapporten afgørelse om institutionsakkreditering. Panelet vil i akkrediteringsrapporten give anbefalinger til, hvordan I kan forbedre jeres kvalitetsarbejde. Side 8/34

9 Processen for en institutionsakkreditering fremgår af nedenstående figur Proces for institutionsakkreditering Side 9/34

10 4. I skal beskrive og dokumentere jeres kvalitetssikringsarbejde I skal som led i akkrediteringsprocessen beskrive og dokumentere jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejde. Det skal ske dels i jeres selvevalueringsrapport og dels i forbindelse med de audit trails, der gennemføres: 1. Jeres selvevalueringsrapport indsendes til Akkrediteringsinstitutionen forud for panelets første besøg og består af: a. dokumentation, der omfatter kvalitetspolitikker, procedurer og beskrevne processer og den ansvarsfordeling, der understøtter politikken. Herunder skal I beskrive eksempler på jeres kvalitetsarbejde i praksis. b. ledelsens refleksioner Med mindre data findes i centrale databaser, skal selvevalueringsrapporten indeholde nøgletal om studieprogression, beskæftigelse og frafald for institutionens enkelte uddannelser og udbud. 2. I forbindelse med audit trails på andet besøg kan der være behov for yderligere beskrivelser, dokumentation og data, der kan belyse, hvordan I i praksis sikrer kvaliteten og relevansen af jeres uddannelser. Hvilken dokumentation mv. aftaler panelet og institutionsledelsen forud for den konkrete audit trail. Typisk kunne denne type dokumentation være studienævnsreferater, uddannelsesevalueringer, undervisningsevalueringer, karakterer, dimittendundersøgelser eller lignende. Læs mere om audit trails på side XX. I grundlaget for akkrediteringspanelets vurderinger indgår udover skriftlig information også information, der kommer frem på møderne under panelets besøg. Kriterierne III, IV og V skal belyse, om institutionen i praksis sikrer, at jeres uddannelser har det rette niveau, faglige indhold og pædagogiske kvalitet. Derfor er det en vigtig forudsætning for akkrediteringen, at I har en praksis for og erfaring med de forskellige dele af kvalitetsarbejdet. Fx. er det vigtigt, at I har en gennemprøvet praksis for de regelmæssige evalueringer af jeres eksisterende uddannelser Dokumentation En del af jeres selvevalueringsrapport er en dokumentationsrapport, der omfatter kvalitetspolitikker, procedurer og beskrevne processer og den ansvarsfordeling, der understøtter politikken. Hvis I har en decentral organisering, skal I også vedlægge decentrale politikker og strategier og/eller andre underliggende dokumenter, I vurderer, er relevante for at belyse jeres samlede politik og strategi. Side 10/34

11 Skriftlig dokumentation i selvevalueringsrapporten skal holdes på et minimum og i videst muligt omfang være dokumentation, der allerede indgår i institutionens interne kvalitetsarbejde. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem jeres politikker og procedurer og opfyldelsen af kriterierne, er I velkomne til at vedlægge en redegørelse for sammenhængen. Som led i selvevalueringsrapporten i kriterierne III-V skal I beskrive et eksempel på, hvordan I konkret arbejder med bekendtgørelsens krav, og hvordan jeres kvalitetssikringssystem i praksis sikrer kvalitet og relevans af jeres uddannelser og udbud. Formålet er alene at indlede en dialog mellem jer og panelet om, hvordan I forstår og arbejder med kriteriet. Panelets vurdering af institutionen vil ikke kunne baseres på eksemplerne i sig selv. Derimod vil dialogen med jer om de generelle principper i jeres kvalitetssikringsarbejde indgå i panelets vurderinger. Hvert eksempel må maksimalt fylde 2-3 sider Ledelsens refleksion over institutionens kvalitetssikringssystem I skal som en del af jeres selvevalueringsrapport udarbejde et dokument, der indeholder ledelsens refleksion over jeres kvalitetssikringssystem. I ledelsesrefleksionen skal I som ledelse forholde jer til, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i forhold til institutionens egenart, visioner, udfordringer og potentialer. Som ledelse skal I forholde jer til kvalitetssikringssystemets styrker og svagheder. Ledelsesrefleksionen skal endvidere beskrive, hvordan I som ledelse vil arbejde med fortsat udvikling af kvalitetssikringssystemet. Herudover skal ledelsesrefleksionen forholde sig til institutionens strategiske overvejelser om den samlede portefølje af uddannelser og udbud. Heri kan indgå overvejelser om den overordnede dimensionering af eksisterende uddannelser og udbud og satsninger på nye områder. Endelig kan I som ledelse inddrage egne vurderinger af, hvorledes institutionen forholder sig til udviklingen på arbejdsmarkedet. Ledelsesrefleksionen er en del af grundlaget for panelets vurdering af, om kvalitetssikringssystemet er velargumenteret, samt hvordan kvalitetssikringssystemet indgår i institutionens generelle udvikling og strategi. Ledelsesrefleksionen er dermed sammen med jeres politikker, procedurer og nøgletal et grundlag for dialogen mellem institutionsledelsen og akkrediteringspanelet. Ledelsesrefleksionen må være på maksimalt 10 sider. Side 11/34

12 4.3. Nøgletal om institutionens uddannelser og udbud Som del af selvevalueringsrapporten skal akkrediteringspanelet have adgang til nøgletal om studieprogression, beskæftigelse og frafald på de enkelte uddannelser og udbud. Nøgletallene skal dække de seneste [to] år og skal følge de definitioner, der anvendes på jeres sektorområde [definitioner udfoldes]. Hvis der ikke i centrale databaser er adgang til disse nøgletal, skal I vedlægge dem i selvevalueringsrapporten. Formålet med nøgletallene er at give akkrediteringspanelet et grundlag for at udvælge audit trails Det enkelte kriteriums opbygning Beskrivelse og dokumentation skal baseres på bekendtgørelses kriterium og uddybningspunkter. Vejledningen udpeger ikke under det enkelte kriterium selvstændigt måle- eller dokumentationspunkter. I kriterierne II, III, IV og V fremgår det, at jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser og udbud, og hvordan I ser og tænker kvalitetsarbejdet i en sammenhæng. Denne besvarelse kan blandt andet omfatte, hvilke mål I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Der er ikke et krav om en bestemt måde at belyse systematik og sammenhæng på. Videre nævnes også, hvilken type dokumentation, der vil kunne belyse kriteriet. Herefter præciserer vejledningen, at I som led i selvevalueringsrapporten i kriterierne III-V skal give eksempler på, hvordan I konkret arbejder med bekendtgørelsens krav. Endelig nævner vejledningen som obs-punkter forhold, som det på baggrund af uddannelsernes lovgrundlag er vigtigt, at I inddrager i jeres beskrivelse og dokumentation. 5. De fem kriterier I skal belyse, beskrive og dokumentere jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejde ud fra de fem akkrediteringskriterier, som er fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen. Kriterierne I og II handler om de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet på institutionen. Kriterierne III, IV og V handler om, hvordan jeres praksis sikrer uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og relevans. Side 12/34

13 Kriterium I handler om jeres kvalitetssikringspolitik og de procedurer, processer og den ansvarsfordeling, der understøtter politikken. Politik, procedurer og processer skal dække alle jeres uddannelser og udbud, og handler om såvel uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau som relevans. Jeres dokumentation i kriterium I er dermed også en ramme for dokumentationen af institutionens praksis i kriterierne III, IV og V. Hvis jeres politik, procedurer og processer dækker uddannelsernes videngrundlag, faglige niveau og relevans, kan jeres besvarelse af kriterierne III, IV og V henvise til jeres politikker og procedurer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem jeres politikker og procedurer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en redegørelse for sammenhængen. Kriterium II handler om kvalitetsarbejdets forankring på ledelsesniveau, om organisering og ansvarsfordeling i kvalitetsarbejdet, ledelsesinformation og kvalitetskultur. Kriterium II fremhæver, at kvalitetssikringsarbejdet skal basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer fx beskæftigelse, mens kriterium V pointerer, at dimittendernes beskæftigelsessituation løbende monitoreres. Kriterium II om organisation, ledelsesforankring og kvalitetskultur hænger således også sammen med og er baseret på jeres praksis, som I skal belyse i kriterierne III, IV og V. [Bemærk: Nedenfor fremgår kriterierne for institutionsakkreditering, som de fremgår af FIVUs udkast til bekendtgørelse 24. april Kriterierne er endnu ikke endeligt godkendt af ministeren og anvendes med forbehold. Bemærk også, at der kan ske ændringer som følge af FIVUs høring over bekendtgørelsesudkastet.] Kriterium I: Kvalitetssikringspolitik og strategi Institutionen har en formelt vedtaget kvalitetssikringspolitik og - strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans. Uddybning: Institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi skal være offentligt tilgængelig og skal fastsætte konkrete og ambitiøse mål for institutionens samlede kvalitetssikring og -udvikling, beskrive de processer og procedurer, der skal sikre, at de fastsatte mål opnås, og at relevante problemstillinger og udfordringer løbende indfanges og håndteres, og Side 13/34

14 omfatte alle institutionens uddannelsesudbud, uanset placering og tilrettelæggelsesform, og dække alle områder, der er relevante for sikring og udvikling af uddannelsernes og udbuddenes kvalitet og relevans, jf. kriterierne III-V Vis, hvordan I opfylder kriteriet I skal vise os, hvilke politikker og procedurer I har for at sikre, at I lever op til kriteriet. Herunder skal I belyse kvalitetssikringspolitikkens mål for kvalitetssikring og -udvikling og dens beskrivelse af hvordan målene skal nås. Hvis der er forskelle på hvilken kvalitetssikringspolitik der gælder på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I beskrive de forskellige kvalitetspolitikker. Som dokumentation kan I blandt andet benytte institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og procedurer for kvalitetssikring. Hvis I har en decentral organisering, skal I vedlægge decentrale politikker og strategier og/eller andre underliggende dokumenter, I vurderer, er relevante for at belyse jeres samlede politik og strategi. Dette kriterium kan dokumenteres sammen med kriterium II Kriterium II. Kvalitetsledelse og organisering Kvalitetssikringsarbejdet er forankret på ledelsesniveau og organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Uddybning: Kvalitetssikringsarbejdet skal gennemføres i overensstemmelse med institutionens kvalitetssikringspolitik og -strategi og skal omfatte alle ledelsesniveauer og relevante institutionelle niveauer og basere sig på en klar ansvars- og arbejdsfordeling, løbende involvere undervisere og studerende samt inddrage øvrige relevante interne og eksterne aktører og interessenter, gennemføres løbende, systematisk og målrettet, omfatte og basere sig på løbende indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelser og udbud, fx informationer om undervisningsaktivitet, frafald, beskæftigelse, gennemførelsestid og internationalisering, Side 14/34

15 basere sig på klare standarder for, hvornår der foreligger utilfredsstillende forhold, der kræver handling, samt procedurer for opfølgning herpå, og omfatte systematiske vurderinger af udviklingsbehov og -muligheder Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet I skal vise os, hvordan jeres udmøntning af kvalitetssikringspolitikken i et kvalitetssikringssystem lever op til kriteriet. Herunder skal I belyse, hvilke politikker og procedurer I har for at sikre, at I lever op til kriteriet. Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser og udbud, og hvordan I ser og tænker kvalitetsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte, hvilke mål I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Som dokumentation kan I blandt andet benytte institutionens procedurer for kvalitetssikring og udvikling, herunder for opfølgning og placering af ledelsesansvar. Dele af besvarelsen kan evt. henvise til eller være identisk med redegørelsen for kriterium I, og dele af besvarelsen kan evt. henvise til besvarelsen for kriterierne III-V Vurderingsgrundlag Udover den redegørelse og den dokumentation I indsender til dette kriterium, indgår beskrivelser og dokumentation udarbejdet i forbindelse med andre kriterier og audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Kriterium III. Uddannelsernes videngrundlag Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Uddybning: Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Institutionen skal sikre Side 15/34

16 at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag, at undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen, og at de studerende har kontakt til og bliver inddraget i aktiviteter relateret til det relevante videngrundlag Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet I skal vise os, hvordan jeres kvalitetssikringsarbejde understøtter kravene i kriteriet om uddannelsernes videngrundlag. Herunder skal I belyse, hvilke politikker og procedurer I har for at sikre, at I lever op til kriteriet. Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser og udbud, og hvordan I ser og tænker kvalitetsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte, hvilke mål I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Hvis der er forskelle på hvordan I kvalitetssikrer på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I, måder kvalitetssikringsarbejdet udføres på. I kan vedlægge jeres politikker og procedurer for at sikre uddannelsernes niveau og indhold som del af dette kriterium, eller I kan henvise til jeres politikker og procedurer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem jeres politikker og procedurer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en redegørelse for sammenhængen Vurderingsgrundlag Udover den redegørelse og den dokumentation I indsender til dette kriterium, indgår audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering. Side 16/34

17 Eksempel på institutionens kvalitetsarbejde på området For at skabe et godt udgangspunkt for en dialog med akkrediteringspanelet om jeres kvalitetssikringsarbejde inden for kriteriets område, skal I beskrive et eksempel på, hvordan jeres kvalitetssikringssystem i praksis sikrer uddannelsernes videngrundlag. Redegørelsen må maksimalt fylde 2-3 A-4 sider Obs-punkter afhængigt af uddannelsernes lovbestemte grundlag [...] 5.4. Kriterium IV: Uddannelsernes niveau og indhold Institutionen har en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette niveau samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål. Uddybning: Institutionen skal sikre at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, at uddannelsernes indhold afspejler uddannelsens mål, samt at undervisningens tilrettelæggelse og pædagogiske kvalitet understøtter de studerendes læring og opnåelse af målene, at der gennemføres løbende og regelmæssige studenterevalueringer af uddannelse og undervisning, og at resultaterne herfra finder systematisk anvendelse, at dele af uddannelserne, der gennemføres uden for institutionen, herunder fx praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde, at faciliteter og ressourcer på udbudsstederne understøtter undervisningen og de studerendes gennemførelse af uddannelserne, at der gennemføres regelmæssige evalueringer af uddannelserne med inddragelse af eksterne faglige eksperter, og at resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet I skal vise os, hvordan jeres kvalitetssikringsarbejde understøtter kravene i kriteriet om uddannelsernes niveau og indhold. Herunder skal I belyse, hvilke politikker og procedurer I har for at sikre, at I lever op til kriteriet. Side 17/34

18 Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser og udbud, og hvordan I ser og tænker kvalitetsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte, hvilke mål I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Hvis der er forskelle på hvordan I kvalitetssikrer på tværs af institutionen (fx forskellige dele af institutionen) eller mellem uddannelserne (fx forskellige typer af uddannelser), skal I beskrive de forskellige måder, kvalitetssikringsarbejdet udføres på. I kan vedlægge jeres politikker og procedurer for at sikre uddannelsernes niveau og indhold som del af dette kriterium, eller I kan henvise til jeres politikker og procedurer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem jeres politikker og procedurer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en redegørelse for sammenhængen Vurderingsgrundlag Udover den redegørelse og den dokumentation I indsender til dette kriterium, indgår audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Eksempel på institutionens kvalitetsarbejde på området For at skabe et godt udgangspunkt for en dialog med akkrediteringspanelet om jeres kvalitetssikringsarbejde inden for kriteriets område, skal I beskrive et eksempel på, hvordan jeres kvalitetssikringssystem i praksis sikrer uddannelsernes niveau og indhold. Redegørelsen må maksimalt fylde 2-3 A-4 sider Obs-punkter afhængigt af uddannelsernes lovbestemte grundlag For professionshøjskoler og erhvervsakademier fastsætter regelgrundlaget, at studieordningerne for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser samt akademi- og diplomuddannelser er fælles på tværs af udbydere. Dette stiller særlige krav til samarbejdet mellem udbyderne om revision af studieordninger. Det skal fremgå af besvarelsen, hvordan dette håndteres. For universiteter fastlægges uddannelsernes studieordninger og herunder også niveauet for intenderet læringsudbytte af den enkelte institution. Det stiller særlige krav til institutionen om at sikre sammenhæng mellem beskrivelsen af læringsudbyttet af uddannelsen og uddannelsens niveau i Den Danske Kvalifikationsramme, samt mellem uddannelsens indhold og det samlede, intenderede læringsudbytte og Side 18/34

19 uddannelsens navn. Det skal fremgå af besvarelsen, hvilke procedurer, der sikrer disse sammenhænge. For professionshøjskoler og erhvervsakademier, er det et krav, at institutionerne har tilstrækkelige procedurer til at fremskaffe det nødvendige antal praktikpladser til at gennemføre erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Dette gælder både for nye og eksisterende uddannelser. Det skal fremgå af besvarelsen, hvordan institutionen sikrer, at der er det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. [Kunstneriske uddannelser] 5.5. Kriterium V: Uddannelsernes relevans Institutionen har en praksis, som sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Uddybning Institutionen skal sikre at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov, og de studerende opnår relevante kompetencer, at relevante eksterne interessenter, herunder aftagersiden og dimittender fra uddannelserne, løbende og systematisk inddrages i dialog om uddannelserne, herunder disses mål, indhold og resultater, og at resultaterne herfra anvendes ved tilpasning af uddannelserne, at centrale eksterne interessenter, herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder mv., inddrages i udvikling og vurdering af nye uddannelsesforslag, at dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked løbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes med henblik på nærmere fastlæggelse af, hvornår beskæftigelsessituationen giver anledning til særskilte initiativer Vis, hvordan jeres kvalitetssikring imødekommer kriteriet I skal vise os, hvordan jeres kvalitetssikringsarbejde understøtter kravene i kriteriet om uddannelsernes relevans. I skal vise os, hvordan jeres kvalitetssikringsarbejde understøtter kravene i kriteriet om uddannelsernes relevans. Jeres besvarelse skal belyse, hvordan I løbende og systematisk arbejder med kvalitetssikring af jeres uddannelser og udbud, og hvordan I ser og tænker kvalitetsarbejdet i en sammenhæng. Jeres besvarelse kan blandt andet omfatte, hvilke mål I har formuleret i relation til kriteriet, hvad I gør Side 19/34

20 for at sikre, at målene er opfyldt, hvordan I får viden om, at målene er opfyldt, og hvad I gør, hvis målene ikke er opfyldt. Hvis der er forskelle på i hvordan relevansen sikres på tværs af institutionen eller dens uddannelser, skal I beskrive, hvordan arbejdet evt. udmøntes forskelligt. I kan vedlægge jeres politikker og procedurer for uddannelsernes relevans som del af dette kriterium, eller I kan henvise til jeres politikker, procedurer og processer på området som beskrevet i kriterium I. Hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre sammenhængen mellem jeres politikker, procedurer og processer og opfyldelsen af kriteriet, er I velkomne til at vedlægge en redegørelse for sammenhængen Vurderingsgrundlag Udover den redegørelse og den dokumentation I indsender til dette kriterium, indgår audit trails også i grundlaget for akkrediteringspanelets vurdering Eksempel på institutionens kvalitetsarbejde på området For at skabe et godt udgangspunkt for en dialog med akkrediteringspanelet om jeres kvalitetssikringsarbejde inden for kriteriets område, skal I beskrive et eksempel på, hvordan jeres kvalitetssikringssystem i praksis sikrer uddannelsernes relevans. Redegørelsen må maksimalt fylde 2-3 A-4 sider Obs-punkter afhængigt af uddannelsernes lovbestemte grundlag [Autorisationsgivende uddannelser] Side 20/34

21 6. Helhedsorienterede vurderinger af jeres kvalitetsarbejde Akkrediteringspanelets foretager en helhedsvurdering af, om I via jeres kvalitetssikringssystem løbende og systematisk arbejder med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet og relevans. Også vurderingerne i de fem akkrediteringskriterier er helhedsorienterede. Det betyder, at det er en samlet diskussion og en samlet afvejning, der fører frem til panelets vurdering i de fem kriterier. Problemstillingerne inden for de enkelte kriterier hænger sammen. Fx kan dialog med relevante eksterne interessenter være et vigtigt element i at sikre, at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov og de studerende opnår relevante kompetencer (kriterium V). Samtidig vil der også være sammenhæng mellem vurderingerne på tværs af de fem kriterier. Hvis eksempelvis institutionens praksis for at monitere dimittendernes beskæftigelsessituation ikke er velfungerende (Kriterium V), har det også betydning for vurderingen af kvalitetsledelse og organisering i kriterium II, og herunder om ledelsesinformationssystemet er organiseret effektivt. Bekendtgørelsens enkelte uddybningspunkter indgår som en naturlig del af vurderingen af, om jeres kvalitetsarbejde lever op til kriteriet. Men der vil i akkrediteringsrapporten ikke nødvendigvis være enkeltstående vurderinger af hvert enkelt uddybningspunkt. Institutionerne er forskellige, og dermed vil også forskellige problemstillinger kunne være centrale på de enkelte institutioner. Vurderingerne baserer sig på en helhed af informationer. Institutionens beskrivelser og dokumentation, ledelsen refleksioner, interne dokumenter, resultater og nøgletal, og ikke mindst dialogen mellem panelet og institutionen under besøgene. Således er vurderingerne både baseret på et overblik over institutionens kvalitetssikringssystem, og via audit trails et konkret indblik i, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i praksis. 7. Overordnede principper bag vurderingerne Panelets vurderinger er baseret på en række overordnede principper, som genfindes i loven og på tværs af bekendtgørelsens fem kriterier: Kvalitetsarbejde skal være løbende og systematisk, og der skal være sammenhæng mellem mål, midler, viden og opfølgning i institutionens kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejde. Side 21/34

22 Institutionens kvalitetssikringssystem skal være tilrettelagt, så den øverste ledelse kan tage ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser Institutionen har en kvalitetskultur, der gør det muligt at koble centrale strategier med lokale processer og faglige værdier, så det understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejdet skal have fokus på både de samlede uddannelsers mål og indhold og på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen Gennemprøvet praksis er væsentlig for vurderingen af, hvordan jeres kvalitetssikringssystem fungerer 7.1. Systematisk kvalitetsarbejde sammenhæng mellem mål, midler, viden og opfølgning Akkrediteringspanelet skal vurdere, om jeres kvalitetsarbejde er løbende og systematisk, så der hele tiden sker en vurdering og udvikling af kvaliteten i jeres aktiviteter. Dermed betones dels kontinuitet og dels, at der er sammenhæng mellem de kvalitetsmål, I har formuleret og den måde I understøtter, at målene nås i praksis. Et vigtigt element i denne vurdering er, om I på institutionen løbende får viden om evt. problemer og udfordringer på jeres uddannelser, evaluerer på spørgsmålene og arbejder med at løse problemerne på en velbegrundet måde. Der er dermed fokus på sammenhængen mellem mål, midler, viden og opfølgning i jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejde. Som en del af vurderingen af sammenhængen i jeres kvalitetsarbejde, vil panelet også have et fokus på, at problemerne søges løst på en velbegrundet måde. Hvis institutionen eksempelvis ændrer på optaget på en uddannelse for at løse problemer med en lav beskæftigelsesgrad blandt dimittenderne, vil effekten af tiltaget først vise sig en del år efter tiltaget. Alligevel er det muligt at vurdere, om tiltaget i lyset af problemet er velbegrundet, og om der er sandsynlighed for, at tiltagene vil være effektive. Eksemplet illustrerer, at institutionsakkrediteringen ikke alene vurderer processer, men også resultater af procesesserne Ledelsen kan tage ansvar for kvalitetssikringen Kriterium I og II handler om jeres kvalitetssikringspolitik og strategi og jeres kvalitetsledelse og organisering. De rammer, der sættes med politik og organisering af kvalitetsarbejdet, skal sikre et hensigtsmæs- Side 22/34

23 sigt vidensflow mellem de forskellige organisatoriske niveauer på institutionen, så den øverste ledelse kan tage ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Det gælder både, hvis I har organiseret kvalitetsarbejdet centralt og hvis I har organiseret arbejdet mere decentralt. I et velfungerende kvalitetssikringssystem vil der derfor være relevant information om kvalitetsarbejdet, som løbende både flyder opad og nedad i organisationen. I kriterium II er der særskilt fokus på at vurdere, om kvalitetsarbejdet er organiseret sådan, at ledelsen ved, om kvalitetssikringssystemet og -arbejdet i praksis er velfungerende Kvalitetskultur Akkrediteringspanelet skal vurdere, om jeres institution har en kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans. Kvalitetssikringsarbejdets tilrettelæggelse skal sikre, at der finder systematiske dialoger sted om kvalitetsarbejdet, som kobler centrale strategier med lokale kvalitetssikringsprocesser og faglige værdier. Et vigtigt element er, at det lykkes for kvalitetsledelsen at facilitere dialoger med de forskellige uddannelsesmiljøer, så der sker en lokal oversættelse og tilpasning af institutionens kvalitetssikringspolitikker og strategier. Kvalitetsarbejdet skal være karakteriseret ved tillidsskabende dialoger, som sikrer, at problemstillinger drøftes og løses Fokus på både undervisning og uddannelse Et velfungerende kvalitetsarbejde skal både fokusere på de samlede uddannelsers mål og indhold og på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Fokus på uddannelsernes mål og indhold drejer sig om at sikre, at uddannelserne i deres helhed har relevante læringsmål og et indhold, som svarer til samfundets og arbejdsmarkedets kompetencebehov og som lever op til det niveau, som den danske kvalifikationsramme for de videregående uddannelser beskriver. Uddannelserne skal også være opdaterede i forhold til den nyeste viden på deres felt. Kvalitetssikring af uddannelsernes mål og indhold kan blandt andet ske ved, at institutionen med jævne mellemrum er i dialog med aftagerne og dimittenderne samt med eksterne eksperter fra ind- og udland, som har indsigt i uddannelserne og i samfundets kompetencebehov. Sådanne processer er aktuelle både for nye og eksisterende uddannelser. Fokus på tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen drejer sig om, at I skal have systemer til at sikre, at de studerende når de opstillede læringsmål og herunder inddrager den nyeste viden og praksis. Fokus på undervisning omfatter også den del af uddannelsen, der finder sted som praktik eller som undervisning på andre institutionerne end Side 23/34

24 jeres egen. Fokus omfatter, at problemstillinger i den daglige undervisning løbende opsamles, og at I løbende tager hånd om problemerne Gennemprøvet praksis Akkrediteringspanelet skal vurdere, hvordan jeres kvalitetssikringssystem i praksis sikrer kvaliteten og relevansen i uddannelserne. Derfor vil panelet i sine vurderinger lægge vægt på, at I har afprøvede metoder og tilgange i jeres kvalitetsarbejde. Panelets analyse, på baggrund af audit trails og andre drøftelser under besøget, vil indgå som en central del af vurderingen af, om kvalitetssikringssystemet er afspejlet i en praksis, som bygger på en solid erfaring med kvalitetssikring opbygget i institutionen over tid. Fokus vil være på, hvorledes institutionen arbejder konkret med at identificere, analysere og løse problemstillinger, så det styrker kvaliteten i institutionens generelle arbejde og den løbende udvikling af uddannelserne. 8. Audit trails En audit trail tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder, eller går i dybden med kvalitetssikringen af en eller en gruppe uddannelser. Formålet med audit trails er at vurdere, hvordan institutionens kvalitetssikringssystem fungerer i praksis. I det følgende beskrives nøgletal som grundlag for, formål med og konsekvenser af audit trails samt hvordan panelet udvælger audit trails Nøgletal som grundlag for audit trails Den skriftlige dokumentation i forbindelse med akkreditering skal holdes på et minimum, og samtidig skal vurderingen af institutionens kvalitetsarbejde være solid og kunne indfange faktiske problemer. Det kan nøgletal bidrage til at sikre. Derfor skal panelet have adgang til centrale nøgletal. Hvis ikke data er tilgængelige i centrale databaser, skal I vedlægge nøgletal om frafald, studieprogression og beskæftigelse på uddannelses- og udbudsniveau i selvevalueringsrapporten. Akkrediteringspanelernes vil blandt andet bruge nøgletallene om frafald, studieprogression og beskæftigelse på uddannelses- og udbudsniveau som grundlag for at udvælge temaer eller uddannelser/uddannelsesmiljøer, som kan indgå i audit trails. Hvis eksempelvis nøgletal om beskæftigelse indikerer, at der kan være et generelt problem med dimittendernes beskæftigelse på nogle af jeres uddannelser og udbud, vil akkrediteringspanelet kunne tage dette op i en audit trail og nærmere undersøge, hvordan I systematisk og løbende arbejder med dette problem. Side 24/34

25 Akkrediteringspanelerne vurderer ikke nøgletallene isoleret. Nøgletallene kan være med til at pege på relevante områder, der tages op i dialog med jer eller skal belyses nærmere gennem fx. audit trails. På den måde indgår nøgletallene i og er grundlag for vurderingerne af jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejde. Herudover er det et selvstændigt krav i bekendtgørelsen, at I løbende og systematisk indsamler og anvender information om uddannelseskvaliteten om fx. undervisningsaktivitet, frafald, beskæftigelse, gennemførelsestid, internationalisering og studenterevalueringer på jeres institution. Systematikken og kvaliteten i dette arbejde med nøgletal er altså en selvstændig vurdering Audit trail er en del af akkrediteringspanelernes vurderinger Jeres kvalitetsarbejde i praksis er en vigtig del af det, panelerne vurderer i akkrediteringen. Audit trails skal belyse, hvordan jeres kvalitetsarbejde fungerer i praksis. En audit trails tager en given problemstilling op på tværs af en række uddannelser eller fagområder, eller går i dybden med kvalitetssikringen af en eller en gruppe uddannelser med det formål at vurdere, hvordan kvalitetssikringssystemet fungerer i praksis. Et eksempel på en audit trail kunne være belysningen af, om de ansvarlige enheder i praksis får de relevante informationer om eksempelvis studieprogression, beskæftigelse eller kursusevalueringer, om de handler på informationerne, og om informationssystemet dermed kan bidrage til reel kvalitetsudvikling. Det kunne også være at belyse, om studievejledningen fungerer efter de angivne standarder og retningslinjer, eller om institutionen sikrer videngrundlaget for udvalgte uddannelser eller grupper af uddannelser. Den overordnede fokus i audit trails er den samme som i institutionsakkreditering som sådan. Er jeres kvalitetsarbejde løbende og systematisk, og er der sammenhæng mellem mål, midler, jeres viden om kvaliteten og relevansen af jeres uddannelser og jeres opfølgning? Ligeledes vil audit trails også være med til at belyse, om der er et hensigtsmæssigt vidensflow mellem de forskellige organisatoriske niveauer på institutionen sådan, at den øverste ledelse kan tage ansvar for kvalitetssikringen af institutionens uddannelser. Panelet og institutionsledelsen aftaler forud for den konkrete audit trail, hvilke beskrivelser, dokumentation og data, der er nødvendige. Denne dokumentation skal I sende til Akkrediteringsinstitutionen på et nærmere aftalt tidspunkt inden 2. panelbesøg. Side 25/34

26 8.3. Konsekvenser af audit trails Formålet med audit trails er at belyse jeres kvalitetssikringssystem i praksis. Når uddannelser indgår i en audit trail, er det kvalitetssikringssystemet i praksis, der vurderes. Det betyder eksempelvis, at en audit trail, der omhandler uddannelser med konkrete problemer med højt frafald et år kan være med til at belyse, om kvalitetssikringssystemet er velfungerende, fordi audit trailen viser, om I systematisk indhenter viden om spørgsmålet og følger op på problemerne. Akkrediteringspanelet vurderer altså ikke kvaliteten eller relevansen af den enkelte uddannelse, der indgår i en audit trail, men sammenhængen i jeres kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbejde. En kritisk vurdering af problemer eller håndtering af problemer på en uddannelse vil dermed ikke som en del af institutionsakkrediteringen have konsekvenser for den konkrete uddannelse Hvordan udvælger panelet audit trails? Audit trails kan udvælges på baggrund af både identificerede, potentielle problemområder og på baggrund af institutionens egne satsningsområder. Nøgletal om frafald, studieprogression og beskæftigelse for institutionens uddannelser ses som indikatorer på kvalitet og relevans og kan være med til at pege på mulige problemområder, som der kan være grund til at behandle nærmere i en audit trail. Men også ledelsens refleksion, dokumentationsrapporten, panelets drøftelser på det første besøg, tidligere erfaringer med institutionens uddannelser eller andet kan være grundlag for udvælgelsen. Antallet af audit trails vil variere mellem institutioner, men hovedreglen er, at jo bredere en institution, fagligt og geografisk, jo flere audit trails. 9. Afgørelser, konsekvenser, anbefalinger og opfølgning 9.1. Positiv, betinget eller afslag Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af uddannelsesinstitutioner på baggrund af akkrediteringsrapporten. Rådet har herudover adgang til al andet relevant materiale, herunder institutionens høringssvar. Akkrediteringsrådets afgørelse beror på en helhedsvurdering af institutionens kvalitetssikringssystem og dennes konkrete udfoldning i praksis på uddannelses- og udbudsniveau. Rådets afgørelse træffes fagligt uafhængigt, hvorfor den faglige vurdering ikke kan på- Side 26/34